Fremsat den 2. april 2014 af Brian Mikkelsen (KF), Torsten Schack Pedersen (V) og Dennis Flydtkjær (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15950

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B87/20131_B87_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. april 2014 af Brian Mikkelsen (KF), Torsten Schack Pedersen (V) og Dennis Flydtkjær (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om kompensation til andelshavere for de fejlbehæftede ejendomsvurderinger
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
    tingsåret 2013-14 at fremsætte lovforslag og/eller foretage
    de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, som
    giver andelshavere et nedslag i grundvurderingen af andels-
    boliger på 2,5 pct. frem mod 2016, således at det svarer til
    den kompensation for de fejlbehæftede vurderinger, som al-
    lerede er vedtaget for ejerboliger.
    Beslutningsforslag nr. B 87 Folketinget 2013-14
    AX015950
    Bemærkninger til forslaget
    På baggrund af oplysninger fra Rigsrevisionen og Skatte-
    ministeriet var det længe den almindelige opfattelse, at de
    store fejl, der har været konstateret i SKATs vurdering af
    landets ejerboliger, ikke har været gældende for andelsboli-
    gerne. Nye oplysninger fra Rigsrevisionen – som bl.a. blev
    omtalt i Berlingske den 20. december 2013 i artiklen »Rege-
    ring under pres for løsning for tusindvis af andelshavere« –
    viser imidlertid, at der ikke er nogen grund til at antage, at
    de fejl, der har været konstateret i vurderingerne af ejerboli-
    gerne, ikke også er sket vedrørende andelsboligerne.
    Regeringen har erkendt, at det i det mindste vil være en ri-
    melig kompensation over for boligejerne at sænke ejen-
    domsvurderingerne på ejerboliger med 2,5 pct. frem mod
    2016. Eftersom andelshavere ikke betaler ejendomsværdi-
    skat, men alene grundskyld, vil en sænkning af ejendoms-
    vurderingen på andelsboliger i sin helhed være uhensigts-
    mæssig. Men det er forslagsstillernes opfattelse, at landets
    andelshavere alligevel bør ligestilles med landets øvrige bo-
    ligejere på spørgsmålet om grundskylden. Regeringen skal
    derfor tage initiativ til at gennemføre den nødvendige lov-
    givning og/eller foretage de nødvendige ændringer i admini-
    strative forskrifter med henblik på at sænke vurderingerne af
    grundværdien af landets andelsboliger med 2,5 pct. frem
    mod 2016 med virkning fra samme tidspunkt som det ned-
    slag, der er vedtaget for ejerboligerne.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Brian Mikkelsen (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til
    andelshavere for de fejlbehæftede ejendomsvurderinger.
    (Beslutningsforslag nr. B 87)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3