L 205 - svar på spm. 28, om det er korrekt forstået, at med ændringen af § 35 vil streamingtjenester som f.eks. Netflix og HBO fremover omfattes af samme regelsæt som TV 2 Play, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 28.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l205/bilag/0/2399388.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 21/03442-2
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
21. maj 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 20. maj 2021, stillet mig følgende spørgsmål, nr. 28
ad L 205, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er det korrekt forstået, at med ændringen af § 35 vil streamingtjenester som f.eks.
Netflix og HBO fremover omfattes af samme regelsæt som TV 2 Play?
Svar:
Det er korrekt forstået, at de foreslåede ændringer har til formål at ligestille
selvstændige streamingtjenester med tv-stationers tilknyttede streamingtjenester. Det
bemærkes, at ophavsretslovens § 35, stk. 5, allerede efter de nugældende regler
omfatter tv-stationers tilknyttede streamingtjenester.
Følgende er angivet på side 8 i det kommenteret høringsnotat på baggrund af den
offentlige høring over lovforslaget:
Formålet med forslaget til ændring af ophavsretslovens § 35, stk. 5, er, at
ligestille broadcastere og selvstændige streamingtjenester, således at
klareringssystemet i form af aftalelicensen i § 35 kan finde anvendelse, når
streamingtjenester videredistribueres af andre.
I bemærkningerne til lovforslagets nr. 8 anføres det videre:
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at onlinetjenesteudbydere med et
samlet udbud af audiovisuelt indhold – det vil sige streamingtjenester – kan
stilles til rådighed af tredjemand on demand, når betingelserne for aftalelicens
er opfyldt på samme måde, som hidtil alene har været gældende for radio- og
fjernsynsforetagenders on demand tilbud. Bestemmelsen inkluderer
selvstændige streamingtjenester i det eksisterende retransmissionssystem.
Joy Mogensen
Kulturudvalget 2020-21
L 205 - endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt