Betænkning afgivet den 19/5-2021

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning over B 174 afgivet den 19.05.2021

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b174/bilag/2/2398642.pdf

    Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 19. maj 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at give børn og unge under 18 år mulighed
    for juridisk kønsskifte
    [af Pernille Skipper (EL) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, NB og LA) indstiller
    beslutningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL og Sikandar Siddique
    (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uænd‐
    ret.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si‐
    umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der‐
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi‐
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at alle
    mennesker skal have mulighed for at være dem, de er, og for
    at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet. Det er
    afgørende for den enkeltes trivsel og livskvalitet. Ændringen
    af juridisk køn skal være en almindelig og ukontroversiel
    beslutning placeret hos individet og familien. Lovgivningen
    kan være med til at ændre kulturen og fremme accepten
    i samfundet. S ønsker derfor, at der lovgives positivt om
    retten til juridisk kønsskifte.
    S noterer sig, at et stort flertal i Det Etiske Råd bakker op
    om initiativet, og noterer sig samtidig, at regeringen forven‐
    ter, at lovforslaget om juridisk kønsskifte for børn og unge
    kan vedtages i forbindelse med lovprogrammet 2021-22. S
    ser frem til en grundig lovproces med en bred høring, hvor
    også spørgsmålet om den nedre grænse for juridisk køns‐
    skifte skal belyses.
    Socialdemokratiet kan på den baggrund ikke støtte be‐
    slutningsforslaget.
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget ønsker at hjælpe og
    imødekomme de børn og unge, der virkelig dybtfølt har et
    ønske om at skifte køn, men samtidig vil V generelt også
    gerne beskytte børnene, så de ikke tager forhastede beslut‐
    ninger. Derfor har V den holdning, at børn og unge mellem
    15 og 17 år kan få juridisk kønsskifte, hvis deres forældre
    giver samtykke til det. Grænsen på 15 år er valgt, da det og‐
    så er grænsen for samtykke i forbindelse med behandling i
    sundhedsvæsenet, hvor man selv har en ret stor medbestem‐
    melse som 15-årig. V stemmer imod beslutningsforslaget.
    Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
    SF’s og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker,
    at forslaget om at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskif‐
    te var en del af regeringens udspil i forbindelse med Copen‐
    hagen Pride-ugen 2020. SF og EL mener, at fjernelse af
    aldersgrænsen for juridisk kønsskifte er vigtigt for at sikre
    transpersoners mentale sundhed, særlig for børn og unge. SF
    og EL noterer sig, at erfaringerne fra lande, hvor det er
    muligt for børn og unge at ændre markeringen af køn i of‐
    fentlige registre, er positive i forhold til at forbedre børns og
    unges trivsel. Partierne mener desuden, at det er afgørende,
    at vi som samfund anerkender og respekterer transpersoners
    ret til selv at træffe beslutninger om egne livssituationer
    frem for at hindre børn og unge adgang til en administrativ
    procedure, der vil skabe reelle forbedringer i deres liv. SF og
    EL støtter beslutningsforslaget.
    Det Konservative Folkeparti
    Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har
    fuld respekt og forståelse for de mennesker, der vælger at
    gennemgå den forandring, det er at skifte køn. Men det er en
    sag for voksne, ikke for børn. Børn skal skånes for de køns‐
    politiske definitioner, vi hele tiden sætter op og diskuterer
    som voksne.
    Til beslutningsforslag nr. B 174 Folketinget 2020-21
    AX026384
    Ligestillingsudvalget 2020-21
    B 174 - Bilag 2
    Offentligt
    De skal ikke stilles over for identitetspolitiske spørgsmål
    og tage stilling til »hvem er jeg? «. Børn skal have lov til at
    være børn og lege og eksperimentere med kønnene, uden at
    det behøver blive definerende for, hvem de er. Lad dem nu
    bare være børn.
    Et juridisk kønsskifte for børn er en superliberalistisk
    tilgang til, hvad mennesker er, og hvordan vores samfund
    skal indrettes: at man helt frit svævende uden bånd eller
    forudsætninger kan bestemme, hvem man ønsker at være.
    Vi står midt i en brydningstid. KF ser det som et værdi‐
    skred, der går i retning mod det kønsneutrale samfund, hvor
    kønnene udviskes. Det er KF en stærk modstander af. Køn
    er vigtigt, og det er en væsentlig identifikationsfaktor – sær‐
    lig for børn.
    Det Etiske Råds anbefaling om en aldersgrænse på 10
    år begrundes bl.a. med, at det er den alder, hvor puberteten
    starter. KF må bare sige, at lige præcis derfor skal det ikke
    være tilladt at skifte køn i den alder.
    KF tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, hvilken
    massiv udvikling vi alle gennemgår, når vi rammer puberte‐
    ten. På relativt få år skal vi prøve en masse af. Vi vokser
    både fysisk og psykisk, og vigtigst af alt lærer vi en masse
    om os selv.
    Men hvem ved, hvordan man som ung har det, når man
    er 15 år? Måske har man det helt anderledes, end dengang
    man var 10 år. Måske har man fundet sig bedre tilpas i sit
    biologiske køn. Og har ændringen i cpr-nummeret så ikke
    skabt mere forvirring end afklaring?
    Tvivl vil altid være en del af livet, men det er ikke
    det samme, som at man altid skal handle instinktivt på
    den. Pointen er, at tid kan gøre beslutninger mere veloverve‐
    jede. Derfor er der ingen grund til at fremskynde så stor en
    beslutning, som det er at skifte køn – slet ikke, når man kun
    er 6 år.
    Vi risikerer, at nogle børn kommer til at træffe en forkert
    beslutning, som de ikke kan gennemskue konsekvensen af,
    hvis vi sænker aldersgrænsen for juridisk kønsskifte helt ned
    til 6 år. Det vil være en misforstået heltegerning at lade børn
    skifte cpr-nummer i så skrøbelig en fase af livet.
    KF kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. marts 2021 og
    og blev herefter henvist direkte til behandling i Ligestil‐
    lingsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Karin Gaardsted (S) Birgitte Vind (S) nfmd. Lars Aslan Rasmussen (S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Katrine Robsøe (RV)
    Samira Nawa (RV) Astrid Carøe (SF) Halime Oguz (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG)
    Heidi Bank (V) fmd. Fatma Øktem (V) Jane Heitmann (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V) Morten Dahlin (V)
    Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    2