Oversigt over steder i købeloven, hvor det er salgsgenstanden, der definerer, hvilken type køb der er tale om (civil-, handels- eller forbrugerkøb), fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    Besvarelse af spørgsmål fra Morten Messerschmidt (DF) vedr. L223

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l223/bilag/9/2398462.pdf

    Side 1/3
    Besvarelse af spørgsmål fra Morten Messerschmidt (DF)
    Hermed sendes besvarelse af et spørgsmål fra Morten Messerschmidt (DF)
    vedrørende forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsfø-
    ring (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af
    varedirektivet og direktivet om digitalt indhold) (L 223), som blev stillet
    under 1. behandling af lovforslaget den 7. maj 2021.
    Nick Hækkerup
    /
    Louise Black Mogensen
    Folketinget
    Retsudvalget
    Christiansborg
    1240 København K
    DK Danmark
    Dato: 19. maj 2021
    Kontor: Formueretskontoret
    Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann
    Bæk
    Sagsnr.: 2021-0037-0120
    Dok.: 1980063
    Retsudvalget 2020-21
    L 223 - Bilag 9
    Offentligt
    Side 2/3
    Svar:
    Under 1. behandling af forslag til lov om ændring af købeloven og lov om
    markedsføring (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af imple-
    mentering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold) (L 223) den 7.
    maj 2021 anmodede Morten Messerschmidt (DF) mig om til brug for Rets-
    udvalgets behandling af lovforslaget at sende en oversigt over steder i kø-
    beloven, hvor det er salgsgenstanden, der definerer, hvilken type køb der er
    tale om (dvs. civil-, handels- eller forbrugerkøb). Anmodningen blev frem-
    sat i forbindelse med en drøftelse af den foreslåede bestemmelse i købelo-
    vens § 4 a, stk. 8, hvorefter køb af levende heste ikke anses som forbruger-
    køb.
    Købeloven indeholder tre kategorier af køb: Forbruger-, handels- og civil-
    køb. Forbrugerkøb er køb, hvor en forbruger handler med en erhvervsdri-
    vende, mens handelskøb er køb mellem to handlende erhvervsdrivende. Ci-
    vilkøb udgør restgruppen, der navnlig omfatter køb mellem to ikke-er-
    hvervsdrivende parter.
    Købeloven er opbygget sådan, at den indeholder en almindelig regulering af
    alle kategorier af køb. For handelskøb og forbrugerkøb er den almindelige
    regulering suppleret eller fraveget af specifikke bestemmelser for netop
    disse køb. Købeloven indeholder i den forbindelse et afsnit, som kun gælder
    i forbrugerkøb.
    For at sikre udvalget det fulde overblik vil jeg både nævne relevante bestem-
    melser i den gældende købelov og i det fremsatte lovforslag.
    Det fremgår af den gældende købelovs § 54, stk. 3, og § 83, stk. 2, at den
    absolutte reklamationsfrist ikke finder anvendelse ved køb af byggemateri-
    aler. Førstnævnte bestemmelse gælder i handels- og civilkøb, mens sidst-
    nævnte bestemmelse gælder i forbrugerkøb. Forholdet reguleres i stedet af
    forældelseslovens regler og almindelige principper om retsfortabende pas-
    sivitet. Der er således ikke tale om, at salgsgenstanden (byggematerialer)
    definerer, om købet karakteriseres som handels-, civil- eller forbrugerkøb,
    men genstanden har betydning for, om bestemmelserne finder anvendelse.
    Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i købelovens § 4 a, stk. 3, at som
    forbrugerkøb anses (under i øvrigt samme betingelser som nævnt i § 4 a, stk.
    1 og 2), aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, når
    leveringen er forbundet med en modydelse i form af et pengebeløb eller et
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K.
    T +45 3392 3340
    F +45 3393 3510
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    Side 3/3
    digitalt udtryk for værdi eller personoplysninger, medmindre oplysningerne
    udelukkende behandles med henblik på levering af det digitale indhold eller
    den digitale tjeneste eller for at give mulighed for at opfylde retlige krav.
    Det foreslås dermed at udvide anvendelsesområdet for reglerne om forbru-
    gerkøb i købeloven, så reglerne som udgangspunkt udtrykkeligt kommer til
    at gælde for køb af digitalt indhold og digitale tjenester. Den foreslåede be-
    stemmelse i købelovens § 4 a, stk. 4, indeholder en række undtagelser hertil.
    Det betyder, at aftaler om de forhold, som er opregnet i stk. 4, ikke anses
    som forbrugerkøb, uanset om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det
    gælder f.eks. andre tjenesteydelser end digitale tjenesteydelser, uanset om
    der anvendes digitale former eller midler til at skabe resultatet af tjeneste-
    ydelsen eller til at levere eller overføre det til forbrugeren, visse sundheds-
    ydelser, der leveres af autoriserede sundhedspersoner til patienter for at vur-
    dere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand og finansielle tjeneste-
    ydelser.