L 222 - svar på spm. 1 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at tilsynsvirksomheden omfatter alle bevismidler, således at tilsynet skal føre tilsyn med politiets efterforskning i forhold til retsplejelovens kapitel 67 og frem til og med kapitel 75 b, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (L 222).pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l222/spm/1/svar/1784122/2397599.pdf
Side 1/7 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler, udvidelse af politiklageordningen og justering af ordnin- gen med fartbøder til politiets personale i forbindelse med udryknings- kørsel som led i tjenesten) (L 222) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler, udvi- delse af politiklageordningen og justering af ordningen med fartbøder til po- litiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten) (L 222), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. maj 2021 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor- sing Sagsnr.: 2021-0037-0122 Dok.: 1977085 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Retsudvalget 2020-21 L 222 - endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/7 Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler, udvidelse af politiklageordningen og justering af ordningen med fart- bøder til politiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten) (L 222): ”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at tilsynsvirksomheden omfatter alle bevismidler, så- ledes at tilsynet skal føre tilsyn med politiets efterforskning i forhold til retsplejelovens kapitel 67 og frem til og med kapitel 75 b?” Svar: 1. Med den foreslåede § 118 a, stk. 2, i retsplejeloven foreslås det, at Bevis- middeltilsynet skal kunne føre tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at begrebet »tekniske bevi- ser« skal forstås bredt og omfatter oplysninger, spor og materiale, som ind- samles til brug for en teknisk undersøgelse eller behandling, således at op- lysningerne senere kan dokumenteres som bevis i en straffesag. Det er ikke afgørende for afgrænsningen, at den tekniske undersøgelse eller behandling foretages på en bestemt måde, herunder om der bliver anvendt it-systemer eller lignende. Eksempler på tekniske beviser vil kunne være teledata, biologiske spor, blodstænksanalyser, brandtekniske undersøgelser, dokumentanalyser, DNA, fingeraftryk, våbenspor, ballistiske undersøgelser, værktøjsspor, sålaftryk, foto- og videooptagelser, undersøgelse af kemiske stoffer, jord- bundsanalyser samt it-spor fra computere, tablets og internettet. De pågæl- dende beviser er kendetegnet ved at have været undergivet eller være frem- kommet ved en forudgående teknisk undersøgelse eller behandling enten hos politiet selv, hos f.eks. Retsmedicinsk Institut eller hos private aktører, der udleder en konklusion på baggrund af undersøgelsen. Formålet med at gennemføre tilsyn vil navnlig være at afdække og adressere forhold, der kan kompromittere et bevismiddels integritet, f.eks. utilstræk- kelig kvalitetskontrol med behandlingen af beviset eller manglende dekla- rering af forbehold og usikkerheder knyttet til beviset. Tilsynet har ikke til Side 3/7 formål at udføre legalitetskontrol med politiets og anklagemyndighedens virksomhed. 2. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, der for det første indebærer, at Bevismiddel- tilsynets kompetence udvides til at omfatte politiets og anklagemyndighe- dens behandling af alle beviser, dvs. alt materiale og alle oplysninger, der af anklagemyndigheden fremføres eller påberåbes under en straffesag med henblik på at belyse sagens omstændigheder, herunder forklaringer afgivet for retten. Justitsministeriet har endvidere forstået spørgsmålet således, at Bevismid- deltilsynets kompetence for det andet ønskes udvidet til ikke alene at om- fatte behandlingen af beviser med henblik på at sikre bevisernes integritet og pålidelighed, men også politiets efterforskningsskridt samt straffeproces- suelle tvangsindgreb efter retsplejelovens kapitel 67-75 b. En sådan udvi- delse vil medføre, at Bevismiddeltilsynet vil skulle føre legalitetskontrol med en lang række forskelligartede handlinger foretaget af politiet, herunder afhøringer, ransagninger, beslaglæggelser, forevisning af fotografier af mis- tænkte og offentliggørelse af signalementer. Et sådant ændringsforslag ville kunne affattes som anført nederst i denne besvarelse. Det bemærkes, at et sådant ændringsforslag markant vil udvide Bevismid- deltilsynets formål, kompetence og opgaver. Det vil endvidere medføre en betydelig udvidelse af omfanget og antallet af sager, der vil være underlagt det nye tilsyn, samt nødvendiggøre, at tilsynet tilføres betydeligt flere res- sourcer. Det vil endelig nødvendiggøre en mere grundlæggende stillingta- gen til bl.a. domstolenes, anklagemyndighedens og Den Uafhængige Politi- klagemyndigheds kompetencer og afgrænsningen heraf over for tilsynets kompetence. Det bemærkes endvidere, at Bevismiddeltilsynets virksomhed og kompe- tencer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, og at en så markant ændring, som der lægges op til med spørgsmålet, ville kræve, at der affattes nye bemærkninger til erstatning for en meget stor del af lovforsla- gets eksisterende bemærkninger. Det falder uden for rammerne for teknisk bistand at udarbejde de omfattende bemærkninger, som et sådant ændrings- forslag vil kræve. Side 4/7 Det bemærkes endelig, at så vidtgående ændringer som de foreslåede efter Justitsministeriets opfattelse generelt bør være genstand for fornyet offentlig høring og ikke gennemføres inden for rammerne af et ændringsforslag. 3. Regeringen kan herudover ikke støtte en sådan udvidelse af Bevismiddel- tilsynets kompetence. Straffesagskæden indeholder i dag en række tilsyns- og kontrolmekanismer, der bl.a. skal sikre, at sigtede og mistænkte behandles i overensstemmelse med de gældende regler, og at det alene er skyldige, der idømmes straf. Det gælder bl.a. anklagemyndighedens løbende legalitetskontrol, Den Uaf- hængige Politiklagemyndigheds undersøgelser og domstolenes vurdering af beviser samt kontrol med bl.a. politiets straffeprocessuelle tvangsindgreb. Det er hensigten, at Bevismiddeltilsynet skal supplere og ikke erstatte de eksisterende tilsyns- og kontrolmekanismer. 4. Anklagemyndigheden fører løbende tilsyn, herunder legalitetskontrol, med politikredsenes straffesagsbehandling. Anklagemyndigheden foretager en løbende legalitetssikring af bl.a. politiets indhentelse af en række beviser. Hvis politiet eksempelvis vurderer, at rets- plejelovens betingelser for at foretage et tvangsindgreb, der tilvejebringer et bestemt bevis, er opfyldt, udfærdiger politiet en rapport, der bl.a. indeholder en beskrivelse af mistankegrundlaget, og hvorfor det pågældende tvangs- indgreb er nødvendigt for efterforskningen. Sagen afleveres herefter til an- klagemyndigheden, der foretager en selvstændig vurdering af, om betingel- serne for indhentning af den pågældende kendelse er opfyldt. Hvis anklage- myndigheden finder, at betingelserne ikke er opfyldt, tilbageleveres sagen til politiet med anmodning om uddybning af materialet, hvis dette er muligt. Hvis anklagemyndigheden derimod er enig i, at betingelserne er opfyldt, fremsættes anmodningen om afsigelse af kendelse for en dommer. Det følger endvidere af retsplejelovens § 99, stk. 2, at Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med disse. Rigsadvo- katen fører tilsyn med statsadvokaternes og politidirektørernes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser vedrørende strafforfølg- ning, der er truffet af statsadvokaterne som 1. instans. Side 5/7 Det følger derudover af retsplejelovens § 101, stk. 2, at statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af politidirektørerne vedrørende strafforfølg- ning. Tilsyns- og kvalitetsarbejdet omfatter bl.a. politikredsenes implementering og anvendelse af regler og retningslinjer for behandlingen af straffesager, politikredsenes tiltalepraksis, sanktionspåstande, afgørelser og iagttagelse af tidsfrister. Tilsynet og kvalitetsarbejdet omfatter såvel politikredsenes ge- nerelle sagsbehandlingsrutiner og retningslinjer som behandlingen af en- keltsager. 5. Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger og efterforsker klager over politipersonalets adfærd og træffer afgørelse i sådanne adfærdsklage- sager. Begrebet »adfærdsklage« omfatter bl.a. klager over magtanvendelse og anden hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse, under opløb og lignende, klager over myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med an- holdelse eller ransagning, klager over anden ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten og klager over uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden, jf. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning m.v.), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 88, som fremsat, side 9. Politiklagemyndigheden efterforsker også sager om strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten i henhold til retsplejelovens kapitel 93 c. 6. Endelig udgør domstolene en helt central garant for, at efterforskning og strafforfølgning gennemføres inden for lovens rammer, og at kun skyldige idømmes straf. En række tvangsindgreb forudsætter eksempelvis, at der indhentes en ken- delse ved domstolene forud for tvangsindgrebets gennemførelse, hvilket gi- ver domstolene mulighed for at kontrollere, om betingelserne for indgrebet er opfyldt. Endvidere er det domstolene, der vurderer de beviser, der fremlægges af anklagemyndigheden. Beviserne præsenteres umiddelbart og mundtligt for retten. Eksempelvis afhøres mistænkte og vidner som udgangspunkt i retten, således at domstolene kan vurdere forklaringernes troværdighed. Side 6/7 Domstolenes rolle er i den forbindelse bl.a. at sikre, at enhver rimelig tvivl kommer den tiltalte til gode. Hvor ikke-tekniske bevisers bevisværdi typisk vil kunne vurderes umiddelbart af retten, kan der ved tekniske beviser være usikkerheder og forbehold, der ikke kan konstateres umiddelbart. Selvom det i sidste ende er retten, der vægter de fremlagte beviser ved vur- deringen af, om en person er skyldig, er det derfor nødvendigt for alle straf- fesagens aktører at forstå opbygningen af det enkelte bevismiddel, og hvilke generelle usikkerheder der måtte knytte sig til det. Det er afgørende for ret- tens evne til at nå frem til den materielle sandhed og træffe afgørelser om bevisførelsen ved behandlingen af straffesagerne, at anklagemyndigheden under retsmøder i relevant omfang fremlægger og henleder rettens opmærk- somhed på relevante forbehold og usikkerheder, der knytter sig til tekniske beviser. Retten vil således ikke kunne vurdere og bedømme forhold, som retten ikke kender til. Det er navnlig på den baggrund, at regeringen har foreslået, at Bevismiddel- tilsynets kompetence afgrænses til politiets og anklagemyndighedens be- handling af tekniske beviser. Æ n d r i n g s f o r s l a g til lov om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevis- midler, udvidelse af politiklageordningen og justering af ordningen med fartbøder til politiets personale i forbindelse med udrykningskør- sel som led i tjenesten) (L 222) Af (…): Til titlen 00) Efter »tilsyn med« indsættes ordene: »efterforskning og«. Til § 1 00) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af overskriften til første bog, sjette afsnit, indsættes efter »Tilsyn med« ordene: »Efterforskning og«. [Ændring af det ny tilsyns navn] Side 7/7 01) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 118 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Tilsyn med« ordene: »Efterforskning og«. [Ændring af det ny tilsyns navn] 02) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 118 a, stk. 1-4, og § 118 f ændres »Bevismiddeltilsynet« til »Efterforsknings- og Bevismiddeltilsy- net«. [Konsekvensændring som følge af ændringen af tilsynets navn] 03) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 118 a, stk. 2, ændres »og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser« til »efterforskning og gennemførelse af tvangsindgreb, jf. kapitel 67-75 b, samt politiets og an- klagemyndighedens behandling af beviser.« [Udvidelse af det ny tilsyns kompetence] 04) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 118 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »eller anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser« til »efterforsk- ning eller gennemførelse af tvangsindgreb, jf. kapitel 67-75 b, eller politiets eller anklagemyndighedens behandling af beviser.« [Konsekvensændring som følge af udvidelse af tilsynets kompetence] 05) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 118 b og § 118 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »Bevismiddeltilsynets« til »Efterforsknings- og Bevismiddel- tilsynets«. [Konsekvensændring som følge af ændringen af tilsynets navn]