L 230 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 7/5-2021 fra Peter Jensen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


IFU L 230 - svar på spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l230/spm/1/svar/1783873/2397132.pdf

Ministeren
Side 1/2
19. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2021 - 8316
Akt-id 1625894
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 230 til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 230:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. maj 2021 fra Peter Jensen, jf. L
230 - bilag 2.
Svar:
1. Regeringen har ikke planer om at trække Danmark ud af Den Europæiske kon-
vention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).
Statsborgerretskonventionen fastsætter udtømmende, i hvilke situationer en stats
lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Det følger således
af statsborgerretskonventionen, at fortabelse som følge af kriminalitet kun kan
komme på tale i tilfælde af en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontra-
herende stats vitale interesser.
En ordning, hvorefter man tildeler en person dansk statsborgerskab og herefter be-
tinger statsborgerskabet af, at pågældende i en årrække ikke begår kriminalitet, vil,
i det omfang en sådan betingelse håndhæves i tilfælde af, at den pågældende begår
kriminalitet, indebære en fratagelse af statsborgerskabet i Statsborgerretskonven-
tionens forstand.
2. Efter indfødsretsloven er der allerede i visse tilfælde mulighed for fraken-
delse/fratagelse af dansk indfødsret i overensstemmelse med statsborgerretskon-
ventionen.
Det følger af indfødsretslovens § 8 A, at der kan ske frakendelse af statsborgerska-
bet ved dom, hvis dansk indfødsret er opnået ved svig, uanset om den pågældende
derved bliver statsløs
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan der ske frakendelse af statsborgerskabet
ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af straffelovens
kapital 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
Indfødsretsudvalget 2020-21
L 230 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/2
sikkerhed) eller kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste stats-
myndigheder, terrorisme m.v.), medmindre den pågældende derved bliver statsløs,
og efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan statsborgerskabet administrativt frata-
ges, hvis den pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
landets vitale interesser, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
3. Den 4. maj 2021 har regeringen fremsat et lovforslag om frakendelse af statsbor-
gerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for
statens vitale interesser. Med lovforslaget lægger regeringen som bekendt op til at
udvide muligheden for frakendelse af statsborgerskab ved dom til også at omfatte
visse former for alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for statens vitale
interesser.
4. Det fremgår af den nye indfødsretsaftale indgået den 20. april 2021 mellem re-
geringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, at der er enighed
om at undersøge, hvorvidt området for frakendelse af dansk statsborgerskab på
grund af kriminalitet kan udvides.
Det skal derfor undersøges, om der er et videre råderum inden for Danmarks inter-
nationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af statsborgerskab
til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser.
Det fremgår også af aftalen, at det skal undersøges, om der er mulighed for at
stramme reglerne for frakendelse ved en ændring af formuleringen i indfødsretslo-
ven, således at der fremadrettet skal ske frakendelse efter indfødsretslovens § 8A
og § 8 B, stk. 1-3, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser.
Det er aftalt, at hvis der et mulighed for at udvide adgangen til frakendelse yderli-
gere – inden for Danmarks internationale forpligtelser – bør det udnyttes fuldt ud.
I givet fald forventer regeringen at fremsætte et lovforslag herom i næste folke-
tingssamling.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup