B 295 - svar på spm. 5, om der har været lande i FN’s Sikkerhedsråd, der har forsøgt at sikre FN mandat til indsatser i Guineabugten, og om regeringen i givet fald har bakket op herom, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2021 – 17182 SP 19. maj 2021
FOU B 295 – svar på spørgsmål 5 fra Eva Flyvholm (EL) stillet
den 11. maj 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Har der været lande i FN’s sikkerhedsråd, der har forsøgt at sikre FN
mandat til indsatser i Guineabugten og har regeringen i givet fald bakket
op herom? Og hvis ikke, hvorfor har regeringen ikke bakket op? Er det i
så fald, fordi regeringen ikke opfatter et FN mandat som vigtigt, og
hvordan harmonerer det med, at regeringen arbejder for netop dansk
medlemskab af sikkerhedsrådet?
Svar
Spørgsmålet om etablering af en international indsættelsesramme for
indsatsen i Guineabugten drøftes ikke aktuelt i FN’s Sikkerhedsråd.
Kyststaterne i Guineabugten har fungerende statslige strukturer, og der er
derfor ikke samme forudsætninger og behov for en FN-ramme til at
imødegå pirateriet, som der var ved Afrikas Horn for ca. 10 år siden. Her
vedtog Sikkerhedsrådet flere resolutioner, der gav mandat til
magtanvendelse i Somalias territorialfarvand. Det forventes imidlertid
ikke, at Sikkerhedsrådet vil vedtage en resolution, som muliggør
magtanvendelse i territorialfarvandet ud for Nigeria eller andre lande i
Guineabugten. Såfremt spørgsmålet om maritim sikkerhed i
Guineabugten skulle blive rejst i Sikkerhedsrådet af et af Sikkerhedsrådets
medlemmer, vil regeringen naturligvis bakke op om det.
Det bemærkes, at FN’s havretskonvention bl.a. indeholder bestemmelser
om pirateribekæmpelse på det åbne hav, der således ikke kræver særskilt
bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Forsvarsudvalget 2020-21
B 295 - endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
For indeværende fokuserer FN-systemet på at styrke kyststaternes evne til
at bekæmpe pirateri. Det sker primært inden for rammen af FN’s kontor
for kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC) og FN’s
Søfartsorganisation (IMO).
Danmark har med sit maritime sikkerhedsprogram i Guineabugten to
engagementer gennem UNODC om henholdsvis maritim lovgivning og
maritime strategier i Ghana og Nigeria. Derudover har Danmark
medfinansieret en endnu ikke offentliggjort rapport fra UNODC om
organiseringen af pirateri i Guineabugten med særligt fokus på
bagmændene. Regeringen lægger stor vægt på at adressere de
bagvedliggende årsager til pirateri, hvilket blandt andet også er formålet
med de danske stabiliseringsindsatser i regionen.
Om drøftelserne i IMO oplyser Erhvervsministeriet følgende, hvilket jeg
henholder mig til:
"I FN’s Søfartsorganisation monitoreres udviklingen i Guineabugten tæt
og i februar 2021 har generalsekretæren i et åbent brev til alle
medlemsstater og observatører opfordret til tæt koordination med og
støtte til organisationer, der arbejder med maritim sikkerhed i regionen.
Generalsekretæren har også taget initiativ til at sætte emnet på
dagsordenen i IMO’s Maritime Søsikkerhedskomité.
I IMO’s Søsikkerhedskomité har flagstater som Danmark, lokale
kyststater samt observatører, der repræsenterer bl.a. rederier og søfarende,
netop drøftet en række civile tiltag såsom informationsdeling,
kapacitetsopbygning og konkrete anbefalinger til tiltag om bord på skibe.
IMO’s rolle er begrænset til at drøfte civile tiltag, hvorimod eventuelle
drøftelser om militære tiltag såsom internationale flådeoperationer mod
pirateri ligger uden for organisationens mandat.”
Regeringen bakker som udgangspunkt op om alle internationale
samarbejdsrammer, der kan medvirke til effektivt at bekæmpe de aktuelle
pirateriudfordringer.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod