B 297 - svar på spm. 15 om, hvordan man vil sikre forsvarlig behandling af fanger, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FOU spm. nr. 15 vedr. B 297 om indsættelse i Sahel.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b297/spm/15/svar/1783652/2396700.pdf

Side 1 af 2
Dato: 19. maj 2021
Enhed: SIO
Sagsbeh.: FMN-MES
Sagsnr.: 2021/003179
Dok.nr.: 234322
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: +45 7281 0044
E-mail: mes@1net.fmn.dk
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Eva Flyvholm (EL) har den 11. maj 2021 stillet
følgende spørgsmål nr. 15 vedrørende Folketingsbeslutning B 297, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 15:
Hvordan vil man sikre forsvarlig behandling af fanger? Og her opfatter
spørgeren det ikke som tilstrækkeligt blot at henvise til, at franskmæn-
dene håndterer det med de lokale, for det er der også en række åben-
lyse risici forbundet med.
Svar:
Danske styrker vil primært ledsage lokale styrker, der må forventes at
foretage frihedsberøvelser som led i de militære operationer. De dan-
ske styrker forventes derfor som udgangspunkt ikke selv at foretage
frihedsberøvelser. Dette kan dog blive nødvendigt i visse særlige tilfæl-
de, herunder hvis danske styrker indsættes på egen hånd. I sådanne
tilfælde vil Danmark kunne gøre brug af fransk-etablerede statusaftaler
med Mali og Niger. Disse statusaftaler tillader Danmark at overdrage
frihedsberøvede personer til henholdsvis Mali og Niger afhængigt af,
hvor frihedsberøvelsen har fundet sted.
Både Mali og Niger anerkender i aftalerne bl.a. deres forpligtelse til at
overholde menneskerettigheder og FN's konvention mod tortur og an-
den grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
ved håndteringen af frihedsberøvede personer. Endvidere fraskriver de
to lande sig muligheden for at eksekvere tortur og dødsstraf, ligesom
muligheden for at videreoverdrage en frihedsberøvet person til tredje-
land uden eksplicit dansk samtykke fraskrives.
For så vidt angår Mali, hvor opgaveløsningen som udgangspunkt for-
ventes at ville finde sted, indeholder statusaftalen endvidere regulering
af tilsyn med frihedsberøvede personer. Efter overdragelsestidspunktet
til de maliske myndigheder gives Danmark og Internationalt Røde Kors
fri og uhindret adgang til eventuelle frihedsberøvede, herunder mulig-
hed for uvarslet besøg.
Såfremt der mod forventning skulle blive foretaget frihedsberøvelser i
forbindelse med opgaveløsning i de øvrige lande i operationsområdet,
Forsvarsudvalget 2020-21
B 297 - endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Sagsnr.: 2021/003179
Dok.nr.: 234322
Side 2 af 2
vil der blive søgt indgået konkrete aftaler under inddragelse af den
tværministerielle task force til håndtering af frihedsberøvelse.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen