1. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 80

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b80/bilag/7/2395862.pdf

    Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 00. maj 2021
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen pålægges ikke at indføre en
    ret til juridisk kønsskifte for børn
    [af Liselott Blixt (DF), Birgitte Bergman (KF), Mette Thiesen (NB) og Henrik Dahl (LA) m.fl.]
    1. Indstillinger
    [Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL og Sikandar Siddi‐
    que (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (DF, KF, NB og LA) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. ]
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si‐
    umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der‐
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi‐
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye
    Borgerlige og Liberal Alliance
    Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis, Nye
    Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af udvalget be‐
    mærker, at beslutningsforslaget er fremsat som en reaktion
    på, at regeringen lægger op til, at børn og unge skal have
    mulighed for at ændre deres juridiske køn efter samme ord‐
    ning som voksne. Regeringen mener ikke, at der skal være
    nogen nedre aldersgrænse for det juridiske kønsskifte, men
    foreslår, at hvis barnet er under 15 år, så skal det kræve
    forældrenes samtykke.
    DF, KF, NB og LA er modstandere af regeringen for‐
    slag. Det er partiernes opfattelse, at en af de ting, der ken‐
    detegner et barn, og som adskiller barndommen og voksenli‐
    vet, er, at børn ikke i samme grad som voksne kan overskue
    konsekvenserne af deres handlinger. At lade et barn skifte
    juridisk køn, fordi barnet ønsker det, er ikke ansvarligt, da
    barnet ikke nødvendigvis er klar over, hvad et juridisk køns‐
    skifte indebærer, ligesom barnet er i hormonel udvikling og
    derfor ikke nødvendigvis er konsistent i sit ønske om at
    skifte køn. Børn skal have lov til at være børn og skal ikke
    stilles over for identitetspolitiske spørgsmål og tage stilling
    til, hvem de er.
    Der er ikke under 1. behandlingen eller under udvalgs‐
    behandlingen af beslutningsforslaget fremkommet argumen‐
    ter, der gør, at partierne bag beslutningsforslaget ændrer
    holdning. DF, KF, NB og LA er og bliver modstandere af
    juridisk kønsskifte til børn.
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget ønsker at hjælpe og
    imødekomme de børn og unge, der virkelig dybtfølt har
    et ønske om at skifte køn, men samtidig vil V generelt
    også gerne beskytte børnene, så de ikke tager forhastede
    beslutninger. Derfor har V den holdning, at børn og unge
    mellem 15 og 17 år kan få juridisk kønsskifte, hvis deres
    forældre giver samtykke til det. Grænsen på 15 år er valgt,
    da det også er grænsen for samtykke i behandlingen i sund‐
    hedsvæsenet, hvor man selv har en ret stor medbestemmelse
    som 15-årig. V stemmer imod beslutningsforslaget.
    Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
    SF’s og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker,
    at forslaget om at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskif‐
    te var en del af regeringens udspil i forbindelse med PRIDE-
    ugen 2020. SF og EL mener, at fjernelse af aldersgrænsen
    for juridisk kønsskifte er vigtigt for at sikre transpersoners
    mentale sundhed, særligt for børn og unge. SF og EL noterer
    sig, at erfaringerne fra lande, hvor det er muligt for børn og
    Til beslutningsforslag nr. B 80 Folketinget 2020-21
    Journalnummer
    DokumentId
    Ligestillingsudvalget 2020-21
    B 80 - Bilag 7
    Offentligt
    unge at ændre markeringen af køn i offentlige registre, er
    positive i forhold til at forbedre børn og unges trivsel. Parti‐
    erne mener desuden, at det er afgørende, at vi som samfund
    anerkender og respekterer transpersoners ret til selv at træffe
    beslutninger om egne livssituationer frem for at hindre børn
    og unge adgang til en administrativ procedure, der vil skabe
    reelle forbedringer i deres liv. SF og EL kan derfor ikke
    støtte forslaget.
    <Parti/partier>
    <>
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. november 2020
    og var til 1. behandling den 13. april 2021. Beslutningsfor‐
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Lige‐
    stillingsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige
    henvendelser om beslutningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til
    indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, [som
    ministeren har besvaret. ]
    Karin Gaardsted (S) Birgitte Vind (S) nfmd. Lars Aslan Rasmussen (S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Katrine Robsøe (RV)
    Samira Nawa (RV) Astrid Carøe (SF) Halime Oguz (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG)
    Heidi Bank (V) fmd. Fatma Øktem (V) Jane Heitmann (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V) Morten Dahlin (V)
    Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    2