L 221 - svar på spm. 27 om at oversende alle bemærkninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Justitsministeriet angående det lovforberedende arbejde med afgiftsstigningen vedtaget i 2019 og det konkurrencemæssige aspekt, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 221 - svar på spm. 27.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/bilag/0/2395589.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 221 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Skærpede krav til
og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 12. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
18. maj 2021
J.nr. 2020 - 9251
Skatteudvalget 2020-21
L 221 - endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende alle bemærkninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
og Justitsministeriet angående det lovforberedende arbejde med afgiftsstigningen vedtaget
i 2019 og det konkurrencemæssige aspekt, herunder også redegøre for, hvorfor man ved-
tog et 5 pct. loft, såfremt dette ”kan fordreje konkurrence”?
Svar
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører oversendelse af bemærkninger an-
gående det lovforberedende arbejde med afgiftsstigningen vedtaget i 2019 og det konkur-
rencemæssige aspekt, henviser jeg til vedlagte bilag 1, som indeholder bemærkninger fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Justitsministeriet har ikke haft bemærkninger til lov-
forslaget, der er relevante i denne sammenhæng.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører baggrunden for loftet på 5 pct. for
tobaksvirksomhedernes køb af stempelmærker til gammel afgift, kan jeg oplyse, at afgifts-
forhøjelserne på tobak gennemføres ad to omgange. Den første forhøjelse trådte i kraft
den 1. april 2020, og den anden forhøjelse træder i kraft den 1. januar 2022, og der blev
ifm. begge afgiftsforhøjelser indført hamstringsregler.
Hensigten med hamstringsreglerne, som fastsætter en grænse på 5 pct. for tobaksvirk-
somhedernes køb af stempelmærker til gammel afgift, er, at afgiftsforhøjelserne skal slå
hurtigt igennem hos forbrugerne, således at den ønskede forbrugsreducerende effekt op-
nås. Loftet på 5 pct. blev fastsat under hensyn til, at en højere grænse end de 5 pct. vil ud-
sætte virkningen af forslaget, idet forbrugerne dermed i længere tid efter afgiftsforhøjel-
sen har adgang til cigaretter og tobaksvarer til lavere priser (og afgifter). På tidspunktet
for reglernes vedtagelse var cigaretproducenternes markedsandelene relativt stabile, og det
havde de været længe. Den aktuelle markedssituation blev derfor lagt til grund på det tids-
punkt, hvor afgiftsforhøjelserne blev foreslået og vedtaget. Der var således på det tids-
punkt ikke noget, der indikerede, at hamstringsreglerne ville kunne medføre konkurrence-
forvridning mellem cigaretproducenterne.
Skatteministeriet blev først i forbindelse med høringen af nærværende lovforslag gjort op-
mærksom på, at en fastholdelse af hamstringsreglerne vil medføre konkurrenceforvrid-
ning mellem cigaretproducenterne, som vil være i strid med konkurrencereglerne, fordi
markedsandelene havde ændret sig markant siden afgiftsforhøjelsen den 1. april 2020. Det
fremgår også af mit svar på SAU alm. del spørgsmål 351 (2020-21), som jeg henviser til.
Det skal fremhæves, at formålet med nærværende lovforslag ligeledes er at sikre, at af-
giftsforhøjelserne slår hurtigt igennem hos forbrugerne, således at den ønskede forbrugs-
reducerende effekt opnås. Formålet opnås ved den foreslåede ”clean market” regel og de
skærpede sanktionsmuligheder, som gerne skulle sikre, at der ikke sælges cigaretter med
gammel afgift i butikkerne efter den 1. april 2022. De eksisterende regler mod hamstring
vil derfor blive overflødiggjort af ”clean market” reglen.
Endelig henviser jeg i øvrigt til mit svar på spørgsmål 10 til L 221 (2020-21).


SAU alm. del - Svar på spm. 351.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/spm/27/svar/1783065/2395590.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 351 af 8. marts 2021 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
28. april 2021
J.nr. 2021-2518
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 351
Offentligt
Skatteudvalget 2020-21
(Omtryk - 01-06-2021 - Yderligere bilag vedhæftet) L 221 - endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. marts 2021 fra JTI Danmark om fore-
træde vedrørende skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak,
jf. SAU alm. del – bilag 157.
Svar
JTI Danmark bemærker i deres henvendelse af 4. marts 2021, at lovforslaget om skær-
pede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak, som har været i høring i
perioden fra og med den 22. januar 2021 til og med den 21. februar 2021, indeholder
konkurrenceforvridende elementer grundet hamstringsreglerne.
Hertil bemærkes:
Lovforslaget udspringer af det faktum, at cigaretproducenterne har indledt en priskrig og
dumpet priserne på tobak, så de afgiftsforhøjelser, som et bredt flertal i Folketinget ved-
tog i forbindelse med finansloven for 2020, ikke er slået igennem i priserne, som man el-
lers kunne forvente. Som reaktion herpå lancerede regeringen en handleplan om Skærpede
krav og styrket kontrol med 7 tiltag, der skulle sikre, at afgiftsforhøjelserne i højere grad slår
igennem i priserne.
I det udkast til lovforslag, som har været i høring, blev der lagt op til at gennemføre tre
initiativer fra regeringens handleplan: strammere regler mod hamstring af tobak, forbud
mod salg af tobaksvarer med gamle stempelmærker efter 3 måneder og bødestraf for salg
af tobak med gamle stempelmærker.
Det er såvel den planlagte stramning af hamstringsreglen fra 5 pct. til 2 pct., som opret-
holdelse af hamstringsreglen på 5 pct., som JTI Danmark udtrykker bekymring for.
Hertil kan jeg oplyse, at lovforslaget er blevet fremsat den 28. april 2021, og at den plan-
lagte stramning af hamstringsreglen fra 5 pct. til 2 pct. er taget ud af lovforslaget ligesom
den gældende hamstingsregel på 5 pct. foreslås ophævet med virkning fra 1. juli 2021. Ju-
steringen er foretaget på baggrund af de høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget,
og som bl.a. gør opmærksom på, at markedsandelene mellem cigaretproducenterne, som
tidligere har været meget stabile, har ændret sig markant på grund af priskrigen. En fast-
holdelse af hamstringsreglerne vil således medføre konkurrenceforvridning mellem ciga-
retproducenterne, hvilket vil være i strid med konkurrencereglerne.
Jeg vil gerne for god ordens skyld bemærke, at det vurderes, at hamstringsreglerne reelt
vil blive overflødiggjort af den foreslåede ”clean market” regel, som gerne skulle sikre, at
afgiftsforhøjelserne slår hurtigere igennem, da der ikke må sælges cigaretter med gammel
afgift 3 måneder efter den kommende afgiftsforhøjelse den 1. januar 2022 – altså fra og
med den 1. april 2022.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg på ingen måde er tilfreds med cigaretpro-
ducenternes opførsel, herunder den aggressive priskrig, som cigaretproducenterne har
Side 3 af 3
indledt. Jeg vil derfor fortsat have fokus på, at priserne på tobak afspejler de afgiftsstig-
ninger, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, og jeg forventer derfor også,
at der kommer yderligere tiltag på tobaksområdet i efteråret.
For nuværende kan jeg oplyse, at regeringen bl.a. arbejder på en regulering af cigaretpak-
kestørrelsen, så en pakke cigaretter ikke må indeholde færre eller flere cigaretter end 20
styk., ligesom der arbejdes på de øvrige elementer i handleplanen om fx at indføre en af-
gift på nikotinposer. Jeg håber, at Folketingets partier vil bakke op om det fremsatte for-
slag og kommende forslag på tobaksområdet, der har til formål at reducere antallet af ry-
gere.


SAU L 221 - svar på spm. 10.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/spm/27/svar/1783065/2395591.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 221 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Skærpede krav til
og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 12. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 9251
Skatteudvalget 2020-21
L 221 - endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det foreslås at afskaffe loftet for mængden af stem-
pelmærker, som en producent kan købe, når det ifølge ministeren i november 2019 var
afgørende at have en værnsregel med et loft som sikrer, ”at forhøjelserne får virkning så
tæt på forhøjelsestidspunktet som muligt”?
Svar
Med den eksisterende værnsregel – de såkaldte hamstringsregler – som der spørges til,
kan tobaksvirksomhederne i perioden op til afgiftsforhøjelsen kun købe 5 pct. flere stem-
pelmærker til gammel afgift, end de normalt ville kunne købe i en periode på samme
længde. Med værnsreglen lægges der altså et loft over tobaksvirksomhedernes køb af
stempelmærker til gammel afgift.
Værnsreglen blev vedtaget sammen med afgiftsforhøjelserne på tobak og skulle sikre, at
afgiftsforhøjelserne slog hurtigt igennem i detailhandlen. Samme type værnsregel har væ-
ret anvendt ved tidligere afgiftsforhøjelser, hvor reglen har virket efter hensigten. Ved tid-
ligere afgiftsforhøjelser har tobaksvirksomhederne dog kunnet købe 20 pct. flere stempel-
mærker, end de normalt ville købe i en periode af samme længde. Værnsreglen blev altså
skærpet væsentligt ved denne afgiftsforhøjelse, fordi der var tale om meget store afgifts-
stigninger pr. 1. april 2020 og 1. januar 2022.
Referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker, dvs. den periode, som læg-
ges til grund for opgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en
virksomhed normalt ville købe stempelmærker til, ligger bagud i tid. Referenceperioden
for så vidt angår den eksisterende værnsregel er som udgangspunkt 1. halvår af 2019. Man
ser altså på den enkelte virksomheds køb af stempelmærker i en tidligere periode og læg-
ger 5 pct. oveni for at fastslå loftet over tobaksvirksomhedens køb af stempelmærker til
gammel afgift frem mod den kommende afgiftsforhøjelse den 1. januar 2022.
Ved tidligere afgiftsforhøjelser har sådanne hamstringsregler virket efter hensigten, dels
fordi hamstingsreglerne som nævnt var lempeligere – tobaksvirksomhederne kunne købe
20 pct. i stedet for 5 pct. mere end normalt – dels fordi markedsandelene var relativt sta-
bile.
Siden den seneste afgiftsforhøjelse den 1. april 2020 har markedsandelene mellem cigaret-
producenterne imidlertid ændret sig markant. Det medfører, at nogle virksomheder ikke
vil kunne imødekomme den reelle forbrugerefterspørgsel i 2021, fordi grænsen for, til
hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed må købe stempelmær-
ker frem mod afgiftsforhøjelsen den 1. januar 2022, er så lave. Det vil være tilfældet for
virksomheder, der siden referenceperioden har opnået en større markedsandel. Virksom-
heder, der har bevaret eller tabt markedsandele i forhold til referenceperioden, vil der-
imod fortsat kunne imødekomme den reelle forbrugerefterspørgsel med varer, som der
alene er betalt afgift af efter de lavere satser, som var gældende før 1. januar 2022. Virk-
somheder, der har tabt markedsandele, ville således selv med en hamstringsregel kunne
Side 3 af 3
hamstre stempelmærker med lav afgift, som vil kunne være på markedet i en længere peri-
ode.
Vi står derfor i en ny situation, og det er på baggrund af ændringerne i markedet, Skatte-
ministeriets opfattelse, at hamstringsreglerne vil have en konkurrenceforvridende effekt,
som vurderes at være i strid med konkurrencereglerne. Det er ikke hensigten at påvirke
konkurrencen mellem cigaretproducenterne, da cigaretter er lige usunde, uanset om det er
den ene eller den anden producent, der sælger dem.
Lovforslaget har til formål at sikre, at der kun i en begrænset periode efter en afgiftsfor-
højelse kan købes cigaretter med gammel - og dermed lavere - afgift. Formålet opnås ved
den foreslåede ”clean market” regel og de skærpede sanktionsmuligheder, som gerne
skulle sikre, at der ikke sælges cigaretter med gammel afgift i butikkerne efter den 1. april
2022. De eksisterende regler mod hamstring vil derfor blive overflødiggjort af reglerne
om ”clean market”. På den baggrund foreslås det i lovforslaget, at de eksisterende regler
mod hamstring af cigaretter og røgtobak ophæves.


Bilag 1 - bemærkninger fra KFST til L 75 (2019-20)

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/spm/27/svar/1783065/2407543.pdf

Til: Lovgivning og økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Cc: Louise Kastfelt (LKA@kfst.dk), Katrine Lapp (lapp@kfst.dk), Alexandra Schoustrup Schuppli (ASS@skm.dk), Elisabeth Eva
Carstensen (EC@skm.dk)
Fra: Kathrine Aaby Lorentzen (kalo@kfst.dk)
Titel: Svar til høring over lovforslag om forhøjelse af afgifterne på bæreposer, engangsservice og tobak (j.nr. 2019-6303)
Sendt: 25-11-2019 16:20:55
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 20. november 2019 modtaget Skatteministeriets høring over lovforslag om forhøjelse af
afgifterne på bæreposer, engangsservice og tobak (j.nr. 2019-6303).
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende
høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bemærkninger angående lovforslagets §6, stk. 13, stk. 14, stk. 24, og stk. 25, hvorefter
virksomheder, der pr. den 1. oktober 2019 registreres efter tobaksafgiftsloven eller for første gang lader cigarer, cerutter eller cigarillos
overgå til forbrug, undtages fra en række bestemmelser.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal bemærke, at i det omfang der måtte træde nye virksomheder ind på markedet, kan de nævnte
undtagelsesbestemmelser bevirke, at eksempelvis nyregistrerede får en konkurrencefordel. Dette skyldes, at de virksomheder der, jf.
de foreslåede bestemmelser, ikke vil være begrænset i deres køb af stempelmærker henholdsvis hvor mange varer de lader overgå til
forbrug i perioden indtil de foreslåede afgiftsforhøjelser stilles bedre end virksomheder, der var på markedet før den 1. oktober 2019.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke herudover bemærkninger til lovforslaget om forhøjelse af afgifterne på bæreposer,
engangsservice og tobak.
Med venlig hilsen
Kathrine
Kathrine Aaby Lorentzen
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5081
E-mail kalo@kfst.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på kfst.dk
Skatteudvalget 2020-21
(Omtryk - 01-06-2021 - Yderligere bilag vedhæftet) L 221 - endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt