L 224 - svar på spm. 1 om muligheder for ved ændringer af lovforslaget at opnå positive klima- og miljømæssige konsekvenser, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KEF L 224 - Svar på spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l224/spm/1/svar/1783036/2395530.pdf

Side 1/2
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. maj stillet mig følgende
spørgsmål 1 og 2 ifm. L 224, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 1
Hvilke muligheder ser ministeren, for at der ved ændringer af lovforslaget kan
opnås positive klima- og miljømæssige konsekvenser, idet lovforslaget rummer
ændringer af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter?
Svar
Som spørger påpeger, er det korrekt at lovforslaget ikke vurderes at have klima- og
miljømæssige konsekvenser i sig selv. De klima- og miljømæssige fordele,
som kan opnås på baggrund af de nye pligter for de erhvervsdrivende og de nye
muligheder for at føre kontrol med produkterne, opnås allerede gennem
markedsovervågningsforordningen, som finder direkte anvendelse i Danmark fra
den 16. juli 2021, uanset dette lovforslag.
Forordningen leder potentielt til klima- og miljømæssige fordele via en stærkere
håndhævelse af reglerne om energirelaterede produkter samt via en potentielt
afskrækkende effekt. Lovforslaget tilpasser (bl.a.) lov om miljøvenligt design af
energirelaterede produkter, så den stemmer overens med bestemmelserne i
forordningen, og forslaget ensretter så vidt muligt loven med produktloven med
henblik på at gøre det lettere for erhvervsdrivende at følge loven og for
Sikkerhedsstyrelsen at håndhæve den.
Loven om miljøvenligt design af energirelaterede produkter har sammen med de
gældende EU-regler allerede bidraget til markante energibesparelser på tværs af
EU.1
Og med denne lovændring sikres en bedre håndhævelse heraf.
Lovforslaget kan således ses som en bistand til de relevante aktører på området,
der hjælper til, at forordningen efterleves. Men den danske lovgivning er dermed
supplerende i forhold til forordningen, som er det regelsæt, der medfører de klima-
og miljømæssige fordele.
Endvidere er det ikke inden for den danske lovs rammer at ændre produktkravene,
da disse følger af harmoniserede EU-regler.
1
Se bl. a. følgende rapport, hvori Kommissionen skønner, at EU-politikken for miljøvenligt design og
energimærkning vil opfylde omkring halvdelen af 2020-målet for energieffektivitet:
https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR20_01/SR_Ecodesign_and_energy_labels_DA.pdf
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. maj 2021
J nr. 2021 - 203
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 224 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/2
På den baggrund vurderes der ikke at være muligheder for, at der ved ændringer af
dette lovforslag, kan opnås positive klima- og miljømæssige konsekvenser ud over
det, der følger af EU-reguleringen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen