B 163 - svar på spm. 7 om kommentere henvendelsen af 6. maj 2021 fra Børnenes Bureau, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-2124
17. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(B 163), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 6. maj 2021 fra Børnenes Bureau, jf.
B 163 - bilag 4?”
Svar:
Jeg har stor forståelse for intentionen med borgerforslaget og mener i høj grad, at
børn har brug for omsorg, når de er syge. Jeg har derfor også noteret mig syns-
punkterne fra Børnenes Bureau.
Vi har med den danske model imidlertid en lang tradition for, at løn og arbejdsvil-
kår forhandles og fastsættes af arbejdsmarkedets parter. Mange lønmodtagere har
derfor ret til fravær under børns sygdom, der enten er reguleret af parterne i de kol-
lektive overenskomster eller i individuelle aftaler. Det kan fx være i form af foræl-
dres ret til både barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage mv.
Selvom der ikke er en lovreguleret ret til barnets første sygedag, så er det ikke en
saglig grund til at blive afskediget, at man er fraværende for at passe sit barn. Det vil
således være muligt for forældre at blive hjemme for at passe et barn uden frygt for
afskedigelse. Så børn er – uanset om forældrene er omfattet af en overenskomst –
sikret ret til omsorg ved sygdom.
Jeg er ikke enig i, at spørgsmålet om forældres ret til fravær ved børns sygdom ikke
kan og bør løses af arbejdsmarkedets parter. Jeg har stor tiltro til den danske model,
hvor lønmodtagere historisk i forhandling med arbejdsgiverne – enten efter over-
enskomster eller individuelle aftaler – har sikret sig muligheder for at blive hjemme
for at passe deres syge børn.
Jeg er også overbevist om, at arbejdsmarkedets parter deler bekymringen for, at
forældre bliver nødsaget til at sende deres syge børn i institution for at få enderne
til at nå sammen. Det er også derfor, at der allerede i rigtig mange kollektive og lo-
kale overenskomster er truffet aftaler om forskellige muligheder for at håndtere si-
tuationer med børns sygdom, herunder mulighed for at holde fri med løn. Det er
derfor min overbevisning, at forældre oftest kan finde en løsning, der gør, at de kan
holde deres børn hjemme fra institution og skole, ind til de er raske.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 163 - endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
Som jeg også tidligere har nævnt, har jeg stor tillid til, at arbejdsmarkedets parter
løbende ser på, om der er behov for at justere de eksisterende kollektive og lokale
aftaler om forældres muligheder for at holde deres børn hjemme fra institution og
skole, ind til de er raske.
For så vidt angår udgifterne ved at indføre modellen fra borgerforslaget, er det kor-
rekt forstået, at der i skønnet over de direkte økonomiske konsekvenser af borger-
forslaget ikke er taget højde for de udgifter, som mange arbejdsgivere i dag alle-
rede har til løn under barnets sygdom. Dette skyldes, at det ikke er muligt at skønne
nærmere over omfanget af disse udgifter for arbejdsgiverne, da de afhænger af de
konkrete overenskomstregler, som i øvrigt må forudsættes at blive påvirket ved
etablering af den model, som er skitseret i borgerforslaget.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 4 til B 163, så er jeg sådan set enig i, at
borgerforslaget kan have nogle positive afledte økonomiske effekter, fx i form af
mindre sygefravær som følge af, at forældre holder børn hjemme til de er raske. I
det beregnede skøn på 2,7 mia. kr. årligt (inklusiv de afledte konsekvenser på skat
og tilbageløb) er der dog ikke taget højde for en eventuel effekt af reduceret smitte-
spredning som følge af borgerforslaget. Dette skyldes, at der hverken findes data på
området eller foreligger viden om effekten af, at forældre eksempelvis holder deres
børn hjemme i længere tid ved sygdom. Det er derfor også vanskeligt at vurdere,
om sådanne eventuelle positive økonomiske konsekvenser står mål med de umid-
delbare omkostninger, som borgerforslaget skønnes at medføre – også fordi der
ikke er redegjort nærmere for en finansierings- og administrationsmodel.
Jeg er derfor ikke enig i, at det beregnede skøn er misvisende, men jeg anerkender
fuldt ud, at det er forbundet med en række usikkerheder, som jeg også tidligere har
fremhævet – herunder at der hverken er taget højde for eventuelle positive eller ne-
gative afledte konsekvenser af borgerforslaget. Skønnet giver dog en pejling af
størrelsen på de udgifter, der - afhængigt af finansierings- og administrationsmo-
dellen - kan være forbundet med beslutningsforslaget
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister