L 221 - svar på spm. 26 om, hvorfor ministeren ikke længere ønsker at sænke kvoten, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 221 - svar på spm. 26.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/bilag/0/2395226.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 221 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Skærpede krav til
og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 12. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 9251
Skatteudvalget 2020-21
L 221 - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren foreslog i efteråret 2020 at sænke loftet fra 5 pct. til 2 pct. i sin handlingsplan
samtidig med en ”clean-market” regel. Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren
ikke længere ønsker at sænke kvoten? Såfremt dette skyldes hensynet til konkurrence, be-
des oplyst hvorfor ministeren da ikke var bekendt med dette, inden han præsenterede sin
handlingsplan, og hvornår ministeren i givet fald opdagede, at hans egen handlingsplan
var konkurrenceforvridende?
Svar
Jeg har tidligere bl.a. i mit svar på SAU alm. del - spørgsmål 351 (2020/21) redegjort for,
hvorfor den planlagte stramning af hamstringsreglen fra 5 pct. til 2 pct. er taget ud af lov-
forslaget, samt hvordan og hvornår jeg blev opmærksom på, at en fastholdelse af ham-
stringsreglerne vil medføre konkurrenceforvridning mellem cigaretproducenterne, som vil
være i strid med konkurrencereglerne.
Jeg henviser derfor til mit svar på SAU alm. del - spørgsmål 351 (2020/21).


SAU alm. del - svar på spm. 351.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/bilag/0/2395227.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 351 af 8. marts 2021 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
28. april 2021
J.nr. 2021-2518
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 351
Offentligt
Skatteudvalget 2020-21
L 221 - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. marts 2021 fra JTI Danmark om fore-
træde vedrørende skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak,
jf. SAU alm. del – bilag 157.
Svar
JTI Danmark bemærker i deres henvendelse af 4. marts 2021, at lovforslaget om skær-
pede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak, som har været i høring i
perioden fra og med den 22. januar 2021 til og med den 21. februar 2021, indeholder
konkurrenceforvridende elementer grundet hamstringsreglerne.
Hertil bemærkes:
Lovforslaget udspringer af det faktum, at cigaretproducenterne har indledt en priskrig og
dumpet priserne på tobak, så de afgiftsforhøjelser, som et bredt flertal i Folketinget ved-
tog i forbindelse med finansloven for 2020, ikke er slået igennem i priserne, som man el-
lers kunne forvente. Som reaktion herpå lancerede regeringen en handleplan om Skærpede
krav og styrket kontrol med 7 tiltag, der skulle sikre, at afgiftsforhøjelserne i højere grad slår
igennem i priserne.
I det udkast til lovforslag, som har været i høring, blev der lagt op til at gennemføre tre
initiativer fra regeringens handleplan: strammere regler mod hamstring af tobak, forbud
mod salg af tobaksvarer med gamle stempelmærker efter 3 måneder og bødestraf for salg
af tobak med gamle stempelmærker.
Det er såvel den planlagte stramning af hamstringsreglen fra 5 pct. til 2 pct., som opret-
holdelse af hamstringsreglen på 5 pct., som JTI Danmark udtrykker bekymring for.
Hertil kan jeg oplyse, at lovforslaget er blevet fremsat den 28. april 2021, og at den plan-
lagte stramning af hamstringsreglen fra 5 pct. til 2 pct. er taget ud af lovforslaget ligesom
den gældende hamstingsregel på 5 pct. foreslås ophævet med virkning fra 1. juli 2021. Ju-
steringen er foretaget på baggrund af de høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget,
og som bl.a. gør opmærksom på, at markedsandelene mellem cigaretproducenterne, som
tidligere har været meget stabile, har ændret sig markant på grund af priskrigen. En fast-
holdelse af hamstringsreglerne vil således medføre konkurrenceforvridning mellem ciga-
retproducenterne, hvilket vil være i strid med konkurrencereglerne.
Jeg vil gerne for god ordens skyld bemærke, at det vurderes, at hamstringsreglerne reelt
vil blive overflødiggjort af den foreslåede ”clean market” regel, som gerne skulle sikre, at
afgiftsforhøjelserne slår hurtigere igennem, da der ikke må sælges cigaretter med gammel
afgift 3 måneder efter den kommende afgiftsforhøjelse den 1. januar 2022 – altså fra og
med den 1. april 2022.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg på ingen måde er tilfreds med cigaretpro-
ducenternes opførsel, herunder den aggressive priskrig, som cigaretproducenterne har
Side 3 af 3
indledt. Jeg vil derfor fortsat have fokus på, at priserne på tobak afspejler de afgiftsstig-
ninger, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, og jeg forventer derfor også,
at der kommer yderligere tiltag på tobaksområdet i efteråret.
For nuværende kan jeg oplyse, at regeringen bl.a. arbejder på en regulering af cigaretpak-
kestørrelsen, så en pakke cigaretter ikke må indeholde færre eller flere cigaretter end 20
styk., ligesom der arbejdes på de øvrige elementer i handleplanen om fx at indføre en af-
gift på nikotinposer. Jeg håber, at Folketingets partier vil bakke op om det fremsatte for-
slag og kommende forslag på tobaksområdet, der har til formål at reducere antallet af ry-
gere.