L 221 - svar på spm. 8 om, hvor mange detailhandelslagre der skal tømmes på 4 uger, før varer med gamle stempelmærker kun er opbevaret hos autoriserede oplagshavere, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 221 - Svar på spm. 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/bilag/0/2395118.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 221 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Skærpede krav til
og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 10. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 9251
Skatteudvalget 2020-21
L 221 - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange detailhandelslagre der skal tømmes på 4 uger før,
at cigaretter og røgtobak med gamle stempelmærker kun er opbevaret hos autoriserede
oplagshaver?
Svar
Der henvises til svaret på spørgsmål 5 til SAU L 221 (2020-21).


SAU L 221 - Svar på spm. 5.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/bilag/0/2395119.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 221 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Skærpede krav til
og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 10. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 9251
Skatteudvalget 2020-21
L 221 - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne ved, at grossister og detailhandlen får 3 må-
neder til at fjerne cigaretter og røgtobak med gamle stempelmærker fra deres lagre frem
for de foreslåede 4 uger efter forbuddet af salg af produkter med gamle stempelmærker?
Svar
Lovforslaget indeholder en regel om, at tobaksgrossister og -forhandlere skal returnere
cigaretter og røgtobak 1 måned efter, at clean market reglen er trådt i kraft.
Regeringen ønsker, afgiftsforhøjelserne skal slå hurtigt igennem hos forbrugerne, således
at den ønskede forbrugsreducerende effekt opnås. Den foreslåede frist for opbevaring af
cigaretter og røgtobak med ”gamle” stempelmærker er således fastsat dels under hensyn
til Skattestyrelsens mulighed for kontrol med, at de pågældende tobaksvarer ikke længere
sælges, og dels under hensyn til tobaksproducenter og -forhandleres mulighed for at til-
rettelægge deres produktion, køb og salg af tobaksvarer frem mod, at forbuddet mod salg
og opbevaring af tobaksvarer med ”gamle” stempelmærker træder i kraft.
Forlænges fristen for opbevaring af cigaretter og røgtobak med ”gamle” stempelmærker
fra 1 måned til 3 måneder efter forbuddet mod salg af cigaretter og røgtobak med gamle
stempelmærker er trådt i kraft, vil det forringe Skattestyrelsens kontrolmuligheder. Skatte-
styrelsen vil med en længere frist for returnering ikke have den samme mulighed for at
sikre, at cigaretter og røgtobak ikke sælges med de gamle lavere afgifter efter 3 måneder,
fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. En forlængelse af fristen for opbevaring af cigaret-
ter og røgtobak med ”gamle” stempelmærker vurderes med andre ord at øge risikoen for,
at der vil blive solgt cigaretter med ”gamle” stempelmærker efter 3 måneder.
Regeringen er opmærksom på, at der vil være et logistisk arbejde forbundet med retur-
nering af varer med ”gamle” stempelmærker, når forbuddet mod salg af tobaksvarer
med ”gamle” stempelmærker træder i kraft.
Det er dog vurderingen, at tobaksproducenter og -forhandlere samlet set har rimelig
tid til at tilrettelægge deres produktion, køb og salg af tobaksvarer ifm. en afgiftsforhø-
jelse. Det er med andre ord i høj grad op til den enkelte tobaksproducent og -forhand-
ler selv at vælge, hvorvidt de vil tilpasse deres virksomhed med henblik på, at så få va-
rer som muligt skal sendes retur, eller hvorvidt de vil undlade at tilpasse deres produk-
tion med risiko for, at en større mængde tobaksvarer vil skulle sendes retur.
Virksomhederne har - hvis lovforslaget vedtages efter planen - ca. 10 måneder fra lov-
forslaget træder i kraft den 1. juli 2021, indtil tobaksvarer med gamle stempelmærker
skal være sendt retur fra grossister og detailhandlere mv. til en autoriseret oplagshaver.
Fra selve afgiftsforhøjelsen træder i kraft den 1. januar 2022, har virksomhederne såle-
des hhv. 3 måneder og 4 måneder til, at forbuddet mod salg og opbevaring af tobaks-
varer med gamle stempelmærker træder i kraft.
Side 3 af 3
Det skal i den forbindelse fremhæves, at varer med nye stempelmærker vil kunne sen-
des på markedet, så snart en afgiftsforhøjelse træder i kraft, dvs. 3 måneder før forbud-
det mod salg træder i kraft. Udnyttes denne mulighed må det forventes at mindske an-
tallet af varer, der skal sendes retur og dermed de økonomiske konsekvenser for virk-
somhederne.
Endelig bemærkes, at de nye stempelmærker, som er gældende fra og med den 1. ja-
nuar 2022, allerede kan købes fra den 1. august 2021 netop af hensyn til producenter-
nes mulighed for at tilpasse produktion og salg.