Beretning afgivet af Udenrigsudvalget 4. maj 2021
Tilhører sager:
Aktører:
AX26359
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b60/20201_b60_beretning.pdf
Beretning afgivet af Udenrigsudvalget 4. maj 2021 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af forfølgelsen af kristne i de lande, som Danmark samarbejder med [af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten Et mindretal i udvalget, der repræsenterer et flertal i Folketinget (S, SF, RV og EL) finder, at spørgsmålet om kri‐ stenforfølgelser er dybt bekymrende og fortjener opmærk‐ somhed, da kristne på globalt plan er den gruppe, der abso‐ lut set er mest udsat for religiøs forfølgelse. Et bærende element i indsatsen for religions- og trosfrihed er, at men‐ neskerettighederne er universelle, gensidigt afhængige og udelelige. Partierne understreger på den baggrund vigtigheden af, at indsatsen mod forfølgelse og diskrimination gælder for alle personer, uanset om de er kristne, jøder, muslimer eller af anden eller ingen tro eller religion, herunder ateister. S, SF, RV og EL bemærker, at det i de forgangne tre år er lykkedes Danmark – sammen med andre lande – at øge det internationale samfunds opmærksomhed på vigtigheden af religions- og trosfrihed globalt. Dertil kommer, at der bl.a. er opnået fremskridt med at fremme den normative dags‐ orden om religions- og trosfrihed samt piger og kvinders rettigheder. Partierne opfordrer regeringen til i samarbejde med inte‐ resserede danske ngo’er at undersøge, hvilken forfølgelse der finder sted i de lande, Danmark samarbejder med, samt at redegøre for, hvad Udenrigsministeriet gør for at fremme tros- og religionsfrihed i disse lande. Et særligt fokus bør rettes på de 12 danske prioritetslan‐ de, hvoraf 11 lande er eller har været på organisationen Åb‐ ne Døres liste over verdens 50 værste lande at være kristen i. Disse lande er Afghanistan, Bangladesh, Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Myanmar, Somalia, Niger, Palæstina og Uganda. S, SF, RV og EL finder, at der herudover også bør være særlig opmærksomhed på lande og regioner, hvor man ser en hastig forværring i forfølgelse af kristne, ikke mindst i forhold til konfliktzoner og besatte områder. Partierne finder, at problemet med forfølgelse af kristne på globalt plan er grundigt belyst gennem en række interna‐ tionale rapporter. Partierne finder derfor, at en ny global dansk kortlægning efter britisk model, som anført i beslut‐ ningsforslaget, næppe vil føje væsentligt nyt til den eksiste- rende viden, men i stedet risikerer at trække ressourcer fra gennemførelsen af den eksisterende strategi og den fokuse‐ rede indsats på prioritetslandene. S, SF, RV og EL konstaterer, at regeringen har indført tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed i vejledningen for udarbejdelse af nye strategiske landeprogrammer. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Et andet mindretal i udvalget (V, DF og KF) pålægger regeringen at undersøge, hvilken forfølgelse der finder sted i de lande, Danmark samarbejder med, samt hvad Udenrigs‐ ministeriet gør for at fremme tros- og religionsfrihed i disse lande. Et særligt fokus bør rettes på de 12 danske prioritetslan‐ de, hvoraf 11 lande er eller har været på organisationen Åb‐ ne Døres liste over verdens 50 værste lande at være kristen i. Disse lande er Afghanistan, Bangladesh, Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Myanmar, Somalia, Niger, Palæstina og Uganda. Derudover pålægger partierne regeringen at gøre tros- og religionsfrihed til en tværgående prioritet i udviklings‐ samarbejdet samt at stille krav om respekt for forfulgte minoriteters tros- og religionsfrihed i de lande, Danmark samarbejder med. V, DF og V konstaterer, at regeringen har taget første skridt på den lange vej mod at sikre minoriteters rettigheder Til beslutningsforslag nr. B 60 Folketinget 2020-21 AX026359 i Danmarks prioritetslande ved at indføre tanke-, samvittig‐ heds- og religionsfrihed i vejledningen for udarbejdelse af nye strategiske landeprogrammer som en eksplicit faktor. Partierne konstaterer dog samtidig, at vejledningen blot er til inspiration, ligesom partierne konstaterer, at de fleste af de lande, som Danmark yder bistand til, både blandt prioritetslandene og øvrige lande, i øjeblikket er blandt de absolut sværeste og farligste at være kristen i, jf. organisa- tionen Åbne Døres liste over de 50 lande i verden, hvor kristne forfølges mest (www.opendoors.dk/world-watch- list-2021). V, DF og KF opfordrer regeringen til at gøre tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed til et kardinalpunkt i Dan‐ marks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Liberal Alliance (LA), Alternativet (ALT), Siumut (SIU) og Sambandsflokkurin (SP) havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. oktober 2020 og var til 1. behandling den 3. december 2020. Beslutnings‐ forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udenrigsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. P.u.v. Bertel Haarder formand 2