Henvendelse af 12/5-21 fra Peter Petersen vedr. BR18
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse til BOU
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b221/bilag/1/2394914.pdf
Til Indenrigs- og Boligudvalget Jeg retter henvendelse med en anmodning om, at Indenrigs- og Boligudvalget på tværs af partiskel vil se med velvilje på det af Halime Oguz og Karsten Hønge fremsatte beslutningsforslag, B 221 - forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe dyrt, privat certificeringsbureaukrati for mindre byggerier. Jeg har ved tidligere lejlighed rost Anni Matthiesen for d. 13-01-2021 at rejse spg. 659 og 660 over for Boligministeren. Ligesom jeg med interesse fulgte med i det senere samråd d. 20-01-2021, som tillige afspejlede et politisk ønske om at skride til handling over for de voldsomme og overdrevne dokumentationskrav der stilles i BR18. I min egen byggesag beløber den behørige dokumentation til at nedrive dele af en væg mellem to lejligheder sig til godt 80.000,- kr. Det betyder, at rådgivningsomkostningerne overstiger prisen på selve nedrivningen. Det skal på ingen måde anfægtes, at vi i Danmark skal være garant for sikkert og forsvarligt byggeri; men det forekommer uforholdsmæssigt, at de sa e doku e tatio før årsskiftet / ”ku ” elø sig til - 12.000,- kr; der er med andre ord tale om en ottedobling af rådgivningsomkostningerne. I et større perspektiv bidrager BR18 også til en skævvridning mellem storby og provins. Hvis man overhoved har held til at lokke en certificeret rådgiver ud til provinsen, står de store rådgivningsomkostninger ikke i mål med boligernes værdi, hvorfor udvikling og boligforbedring kan frygtes sat i bero. I min hjemkommune, Frederikshavn, er man i almindelighed begunstiget af en forholdsvis lav kvadratmeterpris, hvorfor flere familier kan tillade sig at bo på et større etageareal end i storbyen; men også hér rammer BR18 skævt, da boliger med et etageareal på mere end 150m2 kategoriseres i brandklasse 2, hvilket gør brandrådgivningen væsentlig dyrere. Mest bedrøveligt er det, at der med indførslen af BR18 er skabt et regelsæt, der med sin kompleksitet afskærer borgerne fra at kunne henvende sig direkte til byggemyndighederne. Man kan for så vidt tale om ”magtens sprog”, hvor e hver he ve delse ude vejled i g fra ertifi erede statikere, ingeniører og brandrådgivere er formålsløs. Det er opsigtsvækkende, at selv mindre byggeprojekter fordrer, at borgerne skal betale store beløb for at forstå bygningsreglementets ordlyd; endsige udforme en byggeansøgning, der lever op til byggereglementets rigide standarder og dokumentationskrav. Med Venlig Hilsen Peter Petersen Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21 B 221 - Bilag 1 Offentligt