L 221 - svar på spm. 1 om ændringsforslag, så røgtobak må sælges mere end 3 måneder efter en afgiftsforhøjelse, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven. (Skærpede krav til og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven. (Skærpede krav til og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Rasmus Jarlov
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Rasmus Jarlov
SAU L 221 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/spm/1/svar/1782695/2394836.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 221 - Forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Skærpede krav til og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 7. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF). Morten Bødskov / Jeanette Rose Hansen 17. maj 2021 J.nr. 2020-9251 Skatteudvalget 2020-21 L 221 - endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2 af 5 Spørgsmål Vil ministeren stille ændringsforslag, således at røgtobak ikke omfattes af bestemmelserne om, at varer med gamle stempelmærker, kun må sælges i 3 måneder efter en afgiftsforhø- jelse, da de har en langt lavere omsætningshastighed end cigaretter? Såfremt ministeren vurderer, at dette bør medføre, at hamstringsreglen for røgtobak genetableres, bedes dette ligeledes indeholdt i ændringsforslagene, dog således at hamstringsreglen sættes til 10 pct. I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom. Svar Den foreslåede ”clean market” regel (dvs. reglen om, at der ikke må sælges cigaretter og røgtobak med gammel afgift 3 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft) er med til at sikre, at cigaretter og røgtobak sælges med de nye højere afgifter senest 3 måne- der efter, at afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Såfremt røgtobak ikke er omfattet af 3-måneders-reglen, vil røgtobak kunne sælges til den gamle afgift mere end 3 måneder efter, at afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Dermed vil røgtobak kunne være relativt billigere end cigaretter, hvilket kan medføre, at rygere blot skifter fra cigaretter til røgtobak. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, at afgifterne på såvel cigaretter som røgtobak skal stige, og det er ikke hensigtsmæssigt, at det længe efter en afgiftsforhø- jelse er muligt at købe fx finskåren tobak til rul selv cigaretter med lav afgift. Rul selv ciga- retter er lige så usunde som fabriksfremstillede cigaretter. Dertil kommer, at regler, der tillader salg af røgtobak med lav afgift i en længere periode end cigaretter, der skal betale høj afgift, vil give røgtobak en fordel. En sådan fordel vur- deres at være i strid med konkurrencereglerne og kan udgøre ulovlig statsstøtte. Af hensyn til den længere omsætningshastighed på røgtobak er det muligt at købe nye stempelmærker allerede fra den 1. august 2021 for at give producenterne bedre mulighed for at tilpasse leverancerne til detailhandlen og dermed reducere mængden af varer, der skal returneres senest 4 måneder efter afgiftsforhøjelsen. Endelig har jeg tidligere - bl.a. i mit svar på SAU alm. del spørgsmål 351 (2020-21) - rede- gjort for, at clean market reglen overflødiggør hamstringsreglerne, som vurderes at være i strid med konkurrencereglerne, hvis de opretholdes. Jeg vil af ovenstående grunde ikke stille ændringsforslag, således at røgtobak ikke omfat- tes af reglen om clean market, men jeg vil gerne yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom. Side 3 af 5 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Skærpede krav til og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak) (L 221) Til § 1 1) I det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 2, ændres ”Varer” til: ”Cigaretter”. [Betegnelsen ”varer” omfatter både cigaretter og røgtobak. Ændringsforslaget medfører, at § 2, stk. 2, alene omfatter cigaretter.] 2) I det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 3, ændres ”varer” til: ”cigaretter”. [Betegnelsen ”varer” omfatter både cigaretter og røgtobak. Ændringsforslaget medfører, at § 2, stk. 3, alene omfatter cigaretter.] Til § 2 3) Paragraffen affattes således: ”§ 2 I lov nr. 1588 af 27. december 2019 om ændring af tobaksafgiftsloven og lov om forskel- lige forbrugsafgifter (Forhøjelse af afgiften på tobak), som ændret ved § 9 i lov nr. 168 af 29. februar 2020 og § 5 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 16, udgår ”5 pct. flere styk cigaretter eller”, og ”5 pct. flere kilogram” ændres til: ”10 pct. flere kilogram”. 2. To steder i § 3, stk. 18, 1. pkt., stk. 20, 1. pkt., stk. 22, 1. pkt., stk. 24, 1. pkt., stk. 26, 1. pkt., stk. 28, 1. pkt., stk. 30, 1. pkt., stk. 32, 1. pkt., og stk. 34, 1. pkt., udgår ”styk cigaretter eller”. [Hamstringsreglerne for cigaretter og røgtobak, jf. lovens § 3, stk. 16, 18, 20, 22, 24, 26, 28, 30, 32 og 34, opretholdes, men ændres, så de alene omfatter røgtobak. Endvidere æn- dres procentsatsen for, til hvor mange kilogram røgtobak en virksomhed må købe stem- pelmærker frem mod afgiftsforhøjelserne den 1. januar 2022 i forhold til referenceperio- den, fra 5 pct. til 10 pct.] Side 4 af 5 Bemærkninger Til nr. 1og 2 I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte stk. 2 i tobaksafgiftslovens § 2. Efter for- slaget må cigaretter og røgtobak, der er overgået til forbrug, og som er påført stempel- mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke sælges i erhvervs- mæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 1, at indsætte stk. 3 i tobaksafgiftslovens § 2. Efter forslaget må virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, ikke opbevare cigaretter og røgtobak, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor- højelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Med dette ændringsforslag foreslås det at ændre ”varer” til ”cigaretter”, således at røgto- bak ikke længere vil være omfattet af de foreslåede § 2, stk. 2 og 3. Den foreslåede æn- dring medfører, at forbuddet mod salg, når der er forløbet 3 måneder, og forbuddet mod opbevaring, når der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, jf. lov- forslagets § 1, nr. 1, alene omfatter cigaretter. Til nr. 3 Ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 blev afgifterne på cigaretter og røgtobak forhøjet ad to omgange. Den første forhøjelse trådte i kraft den 1. april 2020, og den anden forhø- jelse træder i kraft den 1. januar 2022, jf. lovens § 1, nr. 2-5, og § 3, stk. 2 og 3. I forhold til den anden afgiftsforhøjelse, dvs. den 1. januar 2022, blev der indsat en værnsregel i § 3, stk. 16, jf. lov nr. 1588 af 27. december 2019. Værnsreglen er udformet således, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksaf- giftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempel- mærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i hen- hold til de afgiftssatser, som er gældende pr. 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. § 3, stk. 18, 20, 22, 24, 26, 28, 30, 32 og 34, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 fastsætter referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 i henhold til stk. 16. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage. Side 5 af 5 I lovforslagets § 2, nr. 1, 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16 og 18, foreslås det at ophæve oven- nævnte regler – de såkaldte ”hamstringsregler”. I lovforslagets § 2, nr. 3, 5, 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21 og 22, foreslås det som en konse- kvens heraf at ophæve § 3, stk. 36, og ændre henvisningerne i § 3, stk. 19, 21, 23, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37 og 38 i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Med dette ændringsforslag foreslås det at nyaffatte lovforslagets § 2. Efter ændringsforsla- get ophæves hamstringsreglerne for røgtobak, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18 og 20, ikke. Konsekvensændringerne af ophævelsen af hamstringsreglerne i de- res helhed, dvs. for både cigaretter og røgtobak, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, 5, 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21 og 22, skal derfor heller ikke gennemføres. Med dette ændringsforslag foreslås det endvidere, at ”5 pct. flere styk cigaretter eller” ud- går af lovens § 3, stk. 16, og at ”styk cigaretter eller” udgår af lovens § 3, stk. 18, 20, 22, 24, 26, 28, 30, 32 og 34. Efter ændringsforslaget skal hamstringsreglerne i § 3, stk. 16, 18, 20, 22, 24, 26, 28, 30, 32 og 34, alene omfatte røgtobak. Hamstingsreglerne foreslås opret- holdt for røgtobak, da det i ændringsforslagets nr. 1 og 2 foreslås, at reglerne om ”clean market” alene skal omfatte cigaretter. Hvis hamstringsreglerne ikke opretholdes for røg- tobak, vil der ikke være nogen begrænsninger for salg af røgtobak i forbindelse med af- giftsforhøjelsen på tobak den 1. januar 2022. Med dette ændringsforslag foreslås det endvidere, at ”5 pct. flere kilogram” ændres til: ”10 pct. flere kilogram” i lovens § 3, stk. 16. Efter ændringsforslaget skal loftet over, hvor mange kilogram røgtobak registrerede virksomheder må købe stempelmærker til efter de satser, der er gældende før den 1. januar 2022, forhøjes fra 5 pct. til 10 pct.
SAU alm. del - Svar på spm. 351.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l221/spm/1/svar/1782695/2394837.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 351 af 8. marts 2021 (alm. del). Morten Bødskov / Jeanette Rose Hansen 28. april 2021 J.nr. 2021-2518 Skatteudvalget 2020-21 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Skatteudvalget 2020-21 L 221 - endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. marts 2021 fra JTI Danmark om fore- træde vedrørende skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak, jf. SAU alm. del – bilag 157. Svar JTI Danmark bemærker i deres henvendelse af 4. marts 2021, at lovforslaget om skær- pede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak, som har været i høring i perioden fra og med den 22. januar 2021 til og med den 21. februar 2021, indeholder konkurrenceforvridende elementer grundet hamstringsreglerne. Hertil bemærkes: Lovforslaget udspringer af det faktum, at cigaretproducenterne har indledt en priskrig og dumpet priserne på tobak, så de afgiftsforhøjelser, som et bredt flertal i Folketinget ved- tog i forbindelse med finansloven for 2020, ikke er slået igennem i priserne, som man el- lers kunne forvente. Som reaktion herpå lancerede regeringen en handleplan om Skærpede krav og styrket kontrol med 7 tiltag, der skulle sikre, at afgiftsforhøjelserne i højere grad slår igennem i priserne. I det udkast til lovforslag, som har været i høring, blev der lagt op til at gennemføre tre initiativer fra regeringens handleplan: strammere regler mod hamstring af tobak, forbud mod salg af tobaksvarer med gamle stempelmærker efter 3 måneder og bødestraf for salg af tobak med gamle stempelmærker. Det er såvel den planlagte stramning af hamstringsreglen fra 5 pct. til 2 pct., som opret- holdelse af hamstringsreglen på 5 pct., som JTI Danmark udtrykker bekymring for. Hertil kan jeg oplyse, at lovforslaget er blevet fremsat den 28. april 2021, og at den plan- lagte stramning af hamstringsreglen fra 5 pct. til 2 pct. er taget ud af lovforslaget ligesom den gældende hamstingsregel på 5 pct. foreslås ophævet med virkning fra 1. juli 2021. Ju- steringen er foretaget på baggrund af de høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget, og som bl.a. gør opmærksom på, at markedsandelene mellem cigaretproducenterne, som tidligere har været meget stabile, har ændret sig markant på grund af priskrigen. En fast- holdelse af hamstringsreglerne vil således medføre konkurrenceforvridning mellem ciga- retproducenterne, hvilket vil være i strid med konkurrencereglerne. Jeg vil gerne for god ordens skyld bemærke, at det vurderes, at hamstringsreglerne reelt vil blive overflødiggjort af den foreslåede ”clean market” regel, som gerne skulle sikre, at afgiftsforhøjelserne slår hurtigere igennem, da der ikke må sælges cigaretter med gammel afgift 3 måneder efter den kommende afgiftsforhøjelse den 1. januar 2022 – altså fra og med den 1. april 2022. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg på ingen måde er tilfreds med cigaretpro- ducenternes opførsel, herunder den aggressive priskrig, som cigaretproducenterne har Side 3 af 3 indledt. Jeg vil derfor fortsat have fokus på, at priserne på tobak afspejler de afgiftsstig- ninger, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, og jeg forventer derfor også, at der kommer yderligere tiltag på tobaksområdet i efteråret. For nuværende kan jeg oplyse, at regeringen bl.a. arbejder på en regulering af cigaretpak- kestørrelsen, så en pakke cigaretter ikke må indeholde færre eller flere cigaretter end 20 styk., ligesom der arbejdes på de øvrige elementer i handleplanen om fx at indføre en af- gift på nikotinposer. Jeg håber, at Folketingets partier vil bakke op om det fremsatte for- slag og kommende forslag på tobaksområdet, der har til formål at reducere antallet af ry- gere.