Fremsat den 1. april 2014 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 1. april 2014 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om amning i det offentlige rum
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrer imod forskelsbehandling i det offentlige rum af mø-
dre, der ammer deres børn, og forældre, der giver flaskemad til deres baby.
Beslutningsforslag nr. B 83 Folketinget 2013-14
AX015948
Bemærkninger til forslaget
I Danmark har der i de senere år været en række sager
med kvinder, som er blevet forvist fra cafeer og restauranter,
fordi de ammede. Senest er en kvinde i februar 2014 blevet
henvist til et hjørne på en indendørs legeplads i København,
fordi hun ammede.
Ligebehandlingsnævnet behandlede i juni 2013 en klage
over forskelsbehandling på grund af køn fra en kvinde, der
blev bortvist fra cafeen i Illum, fordi hun ammede. Ligebe-
handlingsnævnet afviste klagen og godtgjorde, at det ikke
»er handlingen at amme, der afvises … det er således ikke
ammende kvinder som gruppe, som bliver afvist«, jf. Lige-
behandlingsnævnets afgørelse nr. 107/2013.
Nævnet henviser i begrundelsen direkte til ordlyden i
EU’s direktiv om gennemførelse af princippet om ligebe-
handling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til
og levering af varer og tjenesteydelser, pkt. 16, hvoraf det
fremgår: »Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den
er begrundet i et legitimt mål … for eksempel ... hensyn til
privatlivets fred og blufærdigheden...«, jf. Rådets direktiv
2004/113/EF. Nævnet afviser således klagen under henvis-
ning til, at det er acceptabelt at tilrettevise eller bortvise am-
mende kvinder, da hensyn til de omkringsiddendes privatliv
og krænkede blufærdighed vejer tungere.
Forskelsbehandling på grund af amning fremhæves imid-
lertid specifikt i Europa-Parlamentets beslutning af 16. april
2013 om gennemførelse og anvendelse af det direktiv, som
Ligebehandlingsnævnet henviser til. I Europa-Parlamentets
beslutning hedder det, ad 16: »Europa-Parlamentet... opfor-
drer Kommissionen til særlig nøje at overvåge enhver form
for forskelsbehandling i forbindelse med amning, herunder
eventuel forskelsbehandling for så vidt angår adgangen til
varer og tjenesteydelser på offentlige steder og områder«, jf.
procedure 2010/2043(INI) - P7 - TA(2013)0118. Ligeledes
fremgår det af betænkningen: »Et aspekt, som stadig mang-
ler at blive behandlet i flere nationale lovgivninger, er am-
ningsrelateret forskelsbehandling. Selv om selve direktivet
ikke indeholder bestemmelser om forskelsbehandling af for-
ældre, blev denne form for forskelsbehandling, som er tæt
forbundet med moderskab, fremhævet som problematisk,
navnlig hvad angår adgangen til offentlige steder, offentlig
transport og manglende faciliteter for forældre med små el-
ler handicappede børn«, jf. procedure 2010/2043(INI) -
A7-0044/2013.
Europa-Parlamentets udtalelse er ikke nødvendigvis et ar-
gument for, at Danmark skal fortolke reglerne på samme
måde, men den understreger, at spørgsmålet om forskelsbe-
handling er komplekst, og at Danmark aktivt bør tage stil-
ling til dette spørgsmål.
Barnets tarv
Obstruktion af mødres mulighed for at amme har først og
fremmest negative konsekvenser for det diende barn.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet ammes frit, det vil
sige, når barnet viser tegn på at have behov for det, i mod-
sætning til skemalagt amning. Verdenssundhedsorganisatio-
nen WHO og FNʼs børneorganisation UNICEF anbefaler li-
geledes amning efter efterspørgsel, det vil sige, når barnet
vil, dag og nat. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til
barnet er omkring 6 måneder, fulgt af delvis amning til 12
måneder eller længere. De fleste børn kan trives på moder-
mælk alene i 6 måneder, og frem til 9-månedersalderen tilrå-
des fortsat, at modermælk udgør størstedelen af barnets
mælk. Sundhedsstyrelsen har desuden i »10 skridt mod vel-
lykket amning« beskrevet, at det er vigtigt at støtte mødre i
at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det.
Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, WHO og UNICEF
står i skarp kontrast til, at kvinder nægtes eller hæmmes i
deres muligheder for at amme deres børn, når børnene har
behov herfor. Det samme gælder naturligvis for børn, der får
flaskemad.
Amning i det offentlige rum
Amning i det offentlige rum blev almindeligt i Danmark i
slutningen af 1960’erne og var en del af kvindeoprøret og
kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. I årene herefter blev
barselsorloven forlænget ad flere omgange ikke mindst ud
fra et sundhedspolitisk ønske om at optimere det spæde
barns udvikling ved at sikre barnets mulighed for moder-
mælk via amning. Danmark har af samme grund i internatio-
nal sammenhæng en forholdsvis lang barselsorlov, ligesom
man via Sundhedsstyrelsen bruger relativt store summer på
gennem folkeoplysning, jordemoderfaglig bistand, sund-
hedsplejerskeordning m.v. at oplyse gravide og barslende
kvinder om det sundhedsfremmende og forebyggende
aspekt ved amning.
Det har i debatten og også i Ligebehandlingsnævnets af-
gørelse ofte været nævnt, at andre borgeres blufærdighed
krænkes ved amning. Der har desuden været tegnet et bille-
de af, at kvinder ammer med helt blottet overkrop, uhæm-
met og overalt. Dette må siges at være et meget karikeret
billede, der står i skarp kontrast til det faktum, at langt de
fleste kvinder ammer endog meget diskret, f.eks. bag tør-
klæder eller i særlige ammebluser, og at mange kvinder for-
tæller om usikkerhed og utilpashed ved at skulle blotte sig
under amning.
Gentagne sager, hvor kvinder har vanskeligheder ved at få
lov til at amme i det offentlige rum, eller hvor de helt for-
hindres i det, må formodes at have en vis selvforstærkende
effekt. Der kan hos ammende kvinder opstå en negativ for-
ventning om, at det ikke er velset at amme offentligt, hvilket
kan føre til ændret adfærd for at undgå repressalier i form af
bortvisninger, irettesættelser, kommentarer og stirrende
blikke. Omvendt kan der i befolkningen som helhed opstå
holdninger til, at kvinder ikke skal eller bør amme offentligt,
og at man derfor roligt kan påtale og irettesætte ammende
kvinder.
For at forebygge en sådan selvforstærkende effekt bør
Danmark sende et tydeligt politisk signal om, at kvinder har
ret til at amme, når barnet viser tegn på sult, uanset hvor
2
mor og barn befinder sig, og at det dermed ikke er i orden at
forskelsbehandle forældre, som giver små børn mad ved am-
ning eller ved flaske.
International lovgivning
I Australien, Skotland og i 45 amerikanske stater sikrer
specifik lovgivning ret til at amme, og 28 stater har undtaget
amning fra deres blufærdighedslovgivning. En dansk lov-
givning kan med fordel tage udgangspunkt i erfaringerne fra
disse lande.
I Australien er mødre, der ammer offentligt, beskyttet af
lovgivning. Australiens højesteret har desuden i 2011 udspe-
cificeret i sin »Sex Discrimination Act«, at amning er en
selvstændig diskriminationskategori, der ikke blot falder ind
under sexchikanelovgivningen, således som det stadig er til-
fældet i mange lande.
I Skotland blev det i 2005 ulovligt at forhindre mødre i at
amme på f.eks. barer, cafeer, i busser og indkøbscentre. Der
kan gives bøder på op til 2.500 pund til steder, der forhin-
drer amning. Loven dækker alle mødre, der giver mælk til
børn, dvs. også flaskebørn, og den gælder alle steder, hvor
børn ikke eksplicit er forbudt adgang.
3
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om amning i det
offentlige rum.
(Beslutningsforslag nr. B 83)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4