Fremsat den 1. april 2014 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Finn Sørensen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15948

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B83/20131_B83_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 1. april 2014 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Finn Sørensen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om amning i det offentlige rum
    Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrer imod forskelsbehandling i det offentlige rum af mø-
    dre, der ammer deres børn, og forældre, der giver flaskemad til deres baby.
    Beslutningsforslag nr. B 83 Folketinget 2013-14
    AX015948
    Bemærkninger til forslaget
    I Danmark har der i de senere år været en række sager
    med kvinder, som er blevet forvist fra cafeer og restauranter,
    fordi de ammede. Senest er en kvinde i februar 2014 blevet
    henvist til et hjørne på en indendørs legeplads i København,
    fordi hun ammede.
    Ligebehandlingsnævnet behandlede i juni 2013 en klage
    over forskelsbehandling på grund af køn fra en kvinde, der
    blev bortvist fra cafeen i Illum, fordi hun ammede. Ligebe-
    handlingsnævnet afviste klagen og godtgjorde, at det ikke
    »er handlingen at amme, der afvises … det er således ikke
    ammende kvinder som gruppe, som bliver afvist«, jf. Lige-
    behandlingsnævnets afgørelse nr. 107/2013.
    Nævnet henviser i begrundelsen direkte til ordlyden i
    EU’s direktiv om gennemførelse af princippet om ligebe-
    handling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til
    og levering af varer og tjenesteydelser, pkt. 16, hvoraf det
    fremgår: »Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den
    er begrundet i et legitimt mål … for eksempel ... hensyn til
    privatlivets fred og blufærdigheden...«, jf. Rådets direktiv
    2004/113/EF. Nævnet afviser således klagen under henvis-
    ning til, at det er acceptabelt at tilrettevise eller bortvise am-
    mende kvinder, da hensyn til de omkringsiddendes privatliv
    og krænkede blufærdighed vejer tungere.
    Forskelsbehandling på grund af amning fremhæves imid-
    lertid specifikt i Europa-Parlamentets beslutning af 16. april
    2013 om gennemførelse og anvendelse af det direktiv, som
    Ligebehandlingsnævnet henviser til. I Europa-Parlamentets
    beslutning hedder det, ad 16: »Europa-Parlamentet... opfor-
    drer Kommissionen til særlig nøje at overvåge enhver form
    for forskelsbehandling i forbindelse med amning, herunder
    eventuel forskelsbehandling for så vidt angår adgangen til
    varer og tjenesteydelser på offentlige steder og områder«, jf.
    procedure 2010/2043(INI) - P7 - TA(2013)0118. Ligeledes
    fremgår det af betænkningen: »Et aspekt, som stadig mang-
    ler at blive behandlet i flere nationale lovgivninger, er am-
    ningsrelateret forskelsbehandling. Selv om selve direktivet
    ikke indeholder bestemmelser om forskelsbehandling af for-
    ældre, blev denne form for forskelsbehandling, som er tæt
    forbundet med moderskab, fremhævet som problematisk,
    navnlig hvad angår adgangen til offentlige steder, offentlig
    transport og manglende faciliteter for forældre med små el-
    ler handicappede børn«, jf. procedure 2010/2043(INI) -
    A7-0044/2013.
    Europa-Parlamentets udtalelse er ikke nødvendigvis et ar-
    gument for, at Danmark skal fortolke reglerne på samme
    måde, men den understreger, at spørgsmålet om forskelsbe-
    handling er komplekst, og at Danmark aktivt bør tage stil-
    ling til dette spørgsmål.
    Barnets tarv
    Obstruktion af mødres mulighed for at amme har først og
    fremmest negative konsekvenser for det diende barn.
    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet ammes frit, det vil
    sige, når barnet viser tegn på at have behov for det, i mod-
    sætning til skemalagt amning. Verdenssundhedsorganisatio-
    nen WHO og FNʼs børneorganisation UNICEF anbefaler li-
    geledes amning efter efterspørgsel, det vil sige, når barnet
    vil, dag og nat. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til
    barnet er omkring 6 måneder, fulgt af delvis amning til 12
    måneder eller længere. De fleste børn kan trives på moder-
    mælk alene i 6 måneder, og frem til 9-månedersalderen tilrå-
    des fortsat, at modermælk udgør størstedelen af barnets
    mælk. Sundhedsstyrelsen har desuden i »10 skridt mod vel-
    lykket amning« beskrevet, at det er vigtigt at støtte mødre i
    at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det.
    Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, WHO og UNICEF
    står i skarp kontrast til, at kvinder nægtes eller hæmmes i
    deres muligheder for at amme deres børn, når børnene har
    behov herfor. Det samme gælder naturligvis for børn, der får
    flaskemad.
    Amning i det offentlige rum
    Amning i det offentlige rum blev almindeligt i Danmark i
    slutningen af 1960’erne og var en del af kvindeoprøret og
    kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. I årene herefter blev
    barselsorloven forlænget ad flere omgange ikke mindst ud
    fra et sundhedspolitisk ønske om at optimere det spæde
    barns udvikling ved at sikre barnets mulighed for moder-
    mælk via amning. Danmark har af samme grund i internatio-
    nal sammenhæng en forholdsvis lang barselsorlov, ligesom
    man via Sundhedsstyrelsen bruger relativt store summer på
    gennem folkeoplysning, jordemoderfaglig bistand, sund-
    hedsplejerskeordning m.v. at oplyse gravide og barslende
    kvinder om det sundhedsfremmende og forebyggende
    aspekt ved amning.
    Det har i debatten og også i Ligebehandlingsnævnets af-
    gørelse ofte været nævnt, at andre borgeres blufærdighed
    krænkes ved amning. Der har desuden været tegnet et bille-
    de af, at kvinder ammer med helt blottet overkrop, uhæm-
    met og overalt. Dette må siges at være et meget karikeret
    billede, der står i skarp kontrast til det faktum, at langt de
    fleste kvinder ammer endog meget diskret, f.eks. bag tør-
    klæder eller i særlige ammebluser, og at mange kvinder for-
    tæller om usikkerhed og utilpashed ved at skulle blotte sig
    under amning.
    Gentagne sager, hvor kvinder har vanskeligheder ved at få
    lov til at amme i det offentlige rum, eller hvor de helt for-
    hindres i det, må formodes at have en vis selvforstærkende
    effekt. Der kan hos ammende kvinder opstå en negativ for-
    ventning om, at det ikke er velset at amme offentligt, hvilket
    kan føre til ændret adfærd for at undgå repressalier i form af
    bortvisninger, irettesættelser, kommentarer og stirrende
    blikke. Omvendt kan der i befolkningen som helhed opstå
    holdninger til, at kvinder ikke skal eller bør amme offentligt,
    og at man derfor roligt kan påtale og irettesætte ammende
    kvinder.
    For at forebygge en sådan selvforstærkende effekt bør
    Danmark sende et tydeligt politisk signal om, at kvinder har
    ret til at amme, når barnet viser tegn på sult, uanset hvor
    2
    mor og barn befinder sig, og at det dermed ikke er i orden at
    forskelsbehandle forældre, som giver små børn mad ved am-
    ning eller ved flaske.
    International lovgivning
    I Australien, Skotland og i 45 amerikanske stater sikrer
    specifik lovgivning ret til at amme, og 28 stater har undtaget
    amning fra deres blufærdighedslovgivning. En dansk lov-
    givning kan med fordel tage udgangspunkt i erfaringerne fra
    disse lande.
    I Australien er mødre, der ammer offentligt, beskyttet af
    lovgivning. Australiens højesteret har desuden i 2011 udspe-
    cificeret i sin »Sex Discrimination Act«, at amning er en
    selvstændig diskriminationskategori, der ikke blot falder ind
    under sexchikanelovgivningen, således som det stadig er til-
    fældet i mange lande.
    I Skotland blev det i 2005 ulovligt at forhindre mødre i at
    amme på f.eks. barer, cafeer, i busser og indkøbscentre. Der
    kan gives bøder på op til 2.500 pund til steder, der forhin-
    drer amning. Loven dækker alle mødre, der giver mælk til
    børn, dvs. også flaskebørn, og den gælder alle steder, hvor
    børn ikke eksplicit er forbudt adgang.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Stine Brix (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om amning i det
    offentlige rum.
    (Beslutningsforslag nr. B 83)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4