L 217 - svar på MFU spm. 11 om at redegøre for beregningerne ift. udbredelsen af det illegale marked, som vil opstå som følge af introduktionen af en ny afgift på nikotinholdige væsker, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 217 - svar på spm. 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l217/spm/11/svar/1782592/2394603.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 217 - Forslag til Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Indførelse af afgift på nikotinholdige væsker til e-cigaretter m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 11. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Lars Boje Mathiesen. Morten Bødskov / Jacob Vastrup 17. maj 2021 J.nr. 2020 - 129 Skatteudvalget 2020-21 L 217 - endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for beregningerne ift. udbredelsen af det illegale marked, som vil opstå som følge af introduktionen af en ny afgift på nikotinholdige væsker, herunder hvor mange danskere der forventes at ville benytte sig af illegale væsker på årlig basis frem mod 2025 som følge af afgiften og baseret på den aktuelle vækstkurve i forbruget af e-ci- garetter? Dette bedes opgjort på årlig basis. Svar Det foreslås at indføre en afgift på nikotinholdige væsker bestående af to satser. En lav sats på 1,5 kr. pr. milliliter væske med en nikotinkoncentration til og med 12 mg pr. milli- liter og en høj sats på 2,5 kr. pr. milliliter væske med en nikotinkoncentration over 12 mg pr. milliliter. Den foreslåede afgift på nikotinholdige væsker skønnes at medføre adfærdseffekter i form af forbrugs- og grænsehandelsadfærd. Den illegale handel indgår som en del af det samlede skøn for adfærdseffekterne, og der er således ikke udarbejdet et eksplicit skøn herfor. De skønnede adfærdseffekter er behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at e-cigaretter ikke har været på markedet i særligt lang tid, hvilket indebærer, at flere forhold omkring salget af nikotinholdige væsker ikke er velbelyste. Derudover skøn- nes den foreslåede afgift at medføre, at prisen på nikotinholdige væsker i gennemsnit vil blive omtrent fordoblet. De afledte adfærdseffekter stiger med størrelsen på afgiften, og de må forventes at være betydelige. Der er imidlertid betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over konsekvenserne ved så store afgiftsforhøjelser. Det forventes, at der vil opstå et illegalt marked for nikotinholdige væsker, da der vil være et stærkt incitament til at omgå afgiften. Det skyldes bl.a. erfaringer med afgifter, der medfører store prisstigninger. Herudover er der erfaringsmæssigt svig på tobaksområdet, hvilket også forventes at blive tilfældet for markedet for nikotinholdige væsker. Væskerne fylder ikke meget og er lette at transportere. Selv relativt små mængder væske vil have en stor værdi og kunne dække et stort forbrug. Endeligt vurderes det, at der i detailleddet re- lativt let kan blandes nikotinholdige væsker. På baggrund af ovenstående foreslås det bl.a., at der indføres en stempelmærkeordning for at undgå omgåelse af afgiften. En stempelmærkeordning giver den bedste sikkerhed for, at der er afregnet afgift af produkterne, da Skatteforvaltningen er inde over de enkelte bestillinger af stempelmærker og opkræver afgiften specifikt på baggrund af stempelmær- kerne. Samtidig giver det de lovlydige og registrerede virksomheder mulighed for at vise forbrugerne, at der er afregnet punktafgift af varerne. Endvidere bemærkes, at der fore- slås skærpede bøder for overtrædelse af registrerings- og regnskabsreglerne.