Fremsat den 1. april 2014 af Finn Sørensen (EL) og Lars Dohn (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX15931
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B79/20131_B79_som_fremsat.pdf
Fremsat den 1. april 2014 af Finn Sørensen (EL) og Lars Dohn (EL) Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve indskrænkninger i lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber Folketinget pålægger regeringen at ophæve de bestemmel- ser i lov nr. 548 af 8. juni 2006 (med senere ændringer) om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myn- digheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, som indskrænker kommuners og regioners mulighed for at deltage i selskaber og udføre opgaver for andre i forhold til tidligere gældende lovgivning. Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2013-14 AX015931 Bemærkninger til forslaget Lov nr. 548 af 8. juni 2006 var et indgreb i rækken af ind- greb, som VK-regeringen gennemførte over for kommuner og regioner/amtskommuner i årene omkring kommunalre- formen, der alle havde et klart og ideologisk formål: at gøre den offentlige viden og efterspørgsel til et marked, som pri- vate virksomheder kunne hive gevinster ud af. Vedrørende loven henvises til lovforslag nr. L 176, folke- tingsåret 2005-06, Folketingstidende tillæg A, side 5928 og 5953, forhandlingerne side 5328, 7733 og 8127, tillæg B si- de 1386 og tillæg C side 886. I den lange række af indgreb, der tvang kommunerne til at udlicitere og privatisere, gennemførte VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og desværre også Det Radikale Venstre lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. På centrale områder øger loven privatiseringstvangen over for innovative kommuner, der vil bruge oparbejdet knowhow til at udvikle nye produk- ter til gavn for samfundet. Loven er en sammenskrivning og indskrænkning af lov nr. 384 af 20. maj 1992 om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. og lov nr. 378 af 14. ju- ni 1995 med senere ændringer om kommuners og amtskom- muners udførelse af opgaver for andre offentlige myndighe- der. Lov nr. 548 af 8. juni 2006 betød i forhold til den tidligere lovgivning, at det blev sværere og mere bureaukratisk for kommuner at oprette selskaber, der kunne udvikle, produce- re og sælge varer og tjenester til både offentlige institutioner og til almindelige forbrugere eller virksomheder. Ligeledes blev det sværere for kommuner at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Loven var ikke begrundet i et reelt eksisterende behov. Tværtimod blev der ikke i det forudgående udvalgsarbejde fremlagt dokumentation for, at de offentlige selskaber havde begrænsende effekt på private selskabers produktion af tje- nester og varer. Derfor kunne KL og Amtsrådsforeningen da heller ikke bakke op om loven. I stedet var lovændringen begrundet alene i det ideologi- ske synspunkt, at det private marked skulle have lov at skumme fløden fra offentligt oparbejdet knowhow. Var der ikke et marked så skulle der skabes et marked - med tvang om nødvendigt. Konkret blev der med lov nr. 548 af 8. juni 2006 indført en række benspænd for kommuner og regioner, som den nu- værende regering må rette op på. Beslutningsforslaget læg- ger op til, at disse bespænd afskaffes, således at kommuner og regioner igen kan komme til at oprette selskaber og udfø- re opgaver for andre offentlige myndigheder. De mest ska- delige benspænd er gennemgået i det følgende. Om kommuners og regioners deltagelse i selskaber: – Tvangsprivatiseringen må ophæves. Det skal ikke læn- gere være et krav for at kunne oprette et selskab, at der skal være en privat ejerandel på 25 pct. (jf. lovens § 4). Det var der ikke før 2006, og denne bestemmelse sætter en begrænsning på kommunernes innovationsmulighe- der. I dag findes der ifølge Erhvervsstyrelsens »Redegø- relse om kommuners og regioners deltagelse i erhvervs- drivende selskaber m.v. 2013« (side 52) således blot tre L 548-selskaber, hvilket klart vidner om, at tvangspriva- tiseringen har bremset kommunernes innovation. – Tvangssalg af kommunale og regionale succesvirksom- heder må ophæves. Begrænsningen i, hvor meget af sal- get fra det selskab, hvori kommunen eller regionen del- tager, der må ske til andre end kommuner og/eller regio- ner, afskaffes. Denne begrænsning betyder, at så snart kommuner og/eller regioner opbygger en succesvirk- somhed, skal den tvangsprivatiseres, da lov nr. 548 af 8. juni 2006 klart siger, at kommunen/regionen skal sælge sin andel (jf. lovens § 5). Et eksempel på, hvor grotesk denne bestemmelse er, var salget af KRAM A/S, der var ejet af Køge Kommune og Region Sjælland. Virksomhe- den blev en så stor succes, at loven tvang regionen og kommunen til at sælge virksomheden i stedet for fortsat at kunne udvikle den til gavn for brugere, ansatte og bor- gerne. Den nuværende regering har – med støtte fra En- hedslisten – hævet den skrappe grænse for, hvor stor en del af nettoomsætningen, der må komme fra salg til an- dre end kommuner og/eller regioner. Oprindelig var grænsen på 25 pct., men den er nu på 50 pct. Begræns- ningen må afskaffes helt. Om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder: – Konkurrenceudsættelsestvangen må ophæves. Med lov nr. 548 af 8. juni 2006 blev det indført, at kommuner ik- ke kunne udføre en opgave for en anden myndighed, uden at opgaven havde været i udbud, såfremt opgavens værdi oversteg 500.000 kr. Selv om dette blev hævet til EU's tærskelværdi i 2012, så foreslår Enhedslisten, at kommuner og regioner skal kunne udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, uden at opgaven sendes i udbud. – Tvang til selskabsdannelse må ophæves. Lov nr. 548 af 8. juni 2006 medførte, at kommuner (senere også regio- ner) blev tvunget til at udføre opgaver for andre offentli- ge myndigheder med en tærskelværdi på over 1,7 mio. kr. i selskabsform. Problemet med den tvungne selskabs- form er, at det adskiller opgavevaretagelsen fra den al- mindelige drift og fjerner dermed de stordriftsfordele, der kunne være forbundet med, at en kommune eller re- gion hjælper en anden kommune/region med at løse en opgave. Denne tvang betyder, at kommunerne reelt set ikke kan løse opgaverne med mindst mulig ressourcefor- brug. – Kravet om, at opgaver ikke må have været udliciteret, skal ophæves. Loven medførte endvidere, at opgaver, som tidligere havde været varetaget af private, ikke skul- le kunne udføres af kommuner eller regioner. Enhedsli- 2 sten foreslår denne bestemmelse ophævet. Der findes ad- skillige eksempler på, at opgaver er hjemtaget fra priva- te, fordi pris eller kvalitet ikke har kunnet leve op til det aftalte eller forventede. I den situation vil det være nær- liggende at give opgaven til en anden kommune, som har opbygget en kapacitet, der giver stordriftsfordele og bedre og billigere opgaveløsning. 3 Skriftlig fremsættelse Finn Sørensen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve indskrænkninger i lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber (Beslutningsforslag nr. B 79) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4