Kopi af B 97 - svar på spm. 7 om eventuelle forskelle i huslejeniveauer mellem nyopførte almene boliger og nyopførte private udlejningsboliger, der er opført samtidig i tilknytning til samme bebyggelse m.v., fra indenrigs- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BOU B 97 - svar på spm. 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b74/bilag/9/2394370.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Svar på spørgsmål fra Søren Egge Rasmussen (EL) stillet den 10. maj 2021.
B97 - Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren i lyset af sin besvarelse af B 97 – spørgsmål 4 og på baggrund af analy-
ser og øvrige data redegøre for eventuelle forskelle i huslejeniveauer mellem nyopførte
almene boliger og nyopførte private udlejningsboliger, der er opført samtidig i tilknyt-
ning til samme bebyggelse, og vil ministeren endvidere redegøre for forklaringer på
prisforskelle?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Bolig- og Planstyrelsen har ikke foretaget analyser eller opgørelser af huslejeniveauer
og eventuelle huslejeforskelle mellem nyopførte almene boliger og nyopførte private
udlejningsboliger, der er opført samtidigt til samme bebyggelse.
Danmarks Almene Boliger (BL) udgav i marts 2021 en analyse ”Huslejeniveauer i al-
mene boliger”, B 97 2020-21 bilag 1, hvori der gives eksempler på huslejer i blandede
byggerier med almene og private udlejningsboliger.
Af analysen fremgår et eksempel på et nyopført byggeri på Pladehallen, Frederiks
Brygge i København, som omfatter 36 blandede almene og private boliger. Forskellen i
huslejen mellem almene og private udlejningsboliger ligger på mellem 1.000 og 5.000
kr. om måneden for små boliger (70 m²), og for store boliger (116 m²) udgør forskellen
i huslejen mellem 1.700 og 8.500 kr. om måneden, jf. BL’s analyse. I analysen ses der
på yderligere 3 eksempler på huslejer i blandede byggerier i København (2 byggerier)
og Odense (1 byggeri).
Der gøres opmærksom på, at ovennævnte analyse alene viser enkeltstående eksempler
på huslejeforskelle mellem almene og private udlejningsboliger i et blandet byggeri.
Tallene er derfor ikke nødvendigvis repræsentative, og huslejeforskellene skal derfor
tolkes med forsigtighed. Antageligvis vil der f.eks. være stor geografisk variation i hus-
lejeforskellene.
Det kan oplyses, at styrelsen netop har igangsat en undersøgelse om blandt andet hus-
lejeniveauer og huslejeforskelle mellem nyopførte almene boliger og nyopførte private
udlejningsboliger i nye byudviklingsområder med krav om op til 25 pct. almene boli-
ger. Resultatet af undersøgelsen forventes at kunne oversendes til Indenrigs- og Bolig-
udvalget i august 2021.
Med hensyn til forklaringer på prisforskelle mellem nyopførte almene boliger og nyop-
førte private udlejningsboliger kan det oplyses, at opførelsesomkostningerne for alme-
Sagsnr.
2021 - 3845
Doknr.
413547
Dato
17-05-2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 74 - Bilag 9
Offentligt
2
ne boliger er underlagt maksimalpriser og at nyopførte almene boliger lejefastsættes
på baggrund af balancelejeprincippet og nyopførte private udlejningsboliger lejefast-
sættes efter reglerne om fri leje/markedsleje.
Balanceprincippet går ud på, at udgifter og indtægter i den enkelte boligafdeling skal
balancere. Huslejen skal ikke alene dække driftsomkostningerne, herunder henlæggel-
ser til vedligeholdelse, men også afdelingens (netto)kapitalomkostninger (låne-ydelse
på realkreditlån til finansiering af oprindelig anskaffelsessum minus offentlig støtte).
Nettokapitaludgifterne fastsættes som en andel af anskaffelsessummen (2,8 pct. for
tilsagn fra d. 1. juli 2009).
For private udlejningsboliger opført efter 1991 kan lejer og udlejer frit aftale huslejen.
At private udlejningsboliger lejefastsættes på markedsvilkår kan ‒ alt andet lige ‒ med-
føre forskelle i huslejen i forhold til alment byggeri.
Hertil kommer prisforskelle afledt af forskelle i opførelsesomkostninger (dvs. kvali-
tetsforskelle) mellem alment og privat byggeri. Almene aktører er underlagt det bin-
dende maksimumsbeløb, som bestemmer den øvre grænse for, hvor dyrt der må byg-
ges. Maksimumsbeløbet er differentieret mht. geografi og boligstørrelse og fastsat
særskilt for hhv. familie- og ungdomsboliger og ældreboliger.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek