L 223 - svar på spm. 2 om henvendelsen af 3/5-21 fra Den Danske Dyrlægeforening om manglende grundlag for at undtage køb af levende dyr fra købelovens regler om forbrugerkøb, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold). (Spørgsmål 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold). (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 223) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l223/bilag/0/2394261.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 223) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold) (L 223), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2021. Nick Hækkerup / Louise Black Mogensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 17. maj 2021 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann Bæk Sagsnr.: 2021-0037-0120 Dok.: 1969407 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Retsudvalget 2020-21 L 223 - endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2/3 Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt ind- hold) (L 223) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/5-21 fra Den Danske Dyrlægeforening om manglende grundlag for at und- tage køb af levende dyr fra købelovens regler om forbrugerkøb, jf. L 223 - bilag 3?” Svar: Køb og salg af levende dyr er efter gældende ret omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb. Det betyder, at f.eks. formodningsreglen finder an- vendelse. Varedirektivet (771/2019/EU) giver mulighed for at undtage afta- ler om køb af levende dyr fra direktivets anvendelsesområde i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. Det lovforberedende udvalg har overve- jet, om muligheden skal anvendes. Udvalget fandt på baggrund af en række modtagne udtalelser fra interessen- ter ikke, at der var grundlag for helt at undtage køb af levende dyr fra købe- lovens regler om forbrugerkøb. Af udtalelserne fremgår bl.a., at flere af købelovens regler om forbrugerkøb, herunder særligt formodningsreglen, giver anledning til problemer ved køb af levende dyr. Omvendt fremgår det, at det kan forringe dyrevelfærden, hvis sådanne køb undtages helt fra forbrugerkøbsreglerne. Udvalget fore- slog på den baggrund, at formodningsperioden skulle fastsættes til seks må- neder ved køb af levende dyr (i stedet for et år, som ellers følger af varedi- rektivet). Jeg er enig i udvalgets overvejelser og i, at køb af levende dyr ikke bør und- tages helt fra købelovens regler om forbrugerkøb af hensyn til forbrugerbe- skyttelsen. I forbindelse med høringen over udvalgets lovudkast tilkendegav Landsud- valget for Heste og SEGES Heste, Landbrug & Fødevarer, Dansk Galop, Dansk Ride Forbund, Dansk Travsports Centralforbund, Hestens Værn og TEKNIQ Arbejdsgiverne, at køb af levende dyr bør undtages fra reglerne om forbrugerkøb. Organisationerne pegede navnlig på de særlige forhold, der gør sig gældende ved køb af heste. Side 3/3 I forbindelse med høringen over udvalgets lovudkast tilkendegav Den Dan- ske Dyrlægeforening, at foreningen så med stor tilfredshed på, at udvalget ikke fandt grundlag for helt at undtage køb af levende dyr fra købelovens regler om forbrugerkøb og kunne tilslutte sig udvalgsflertallets forslag om formodningsperioden. Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer samt SEGES og Landsudvalget for Heste havde foretræde for Retsudvalget den 6. maj 2021. Det fremgår bl.a. af materialet til brug for og som opfølgning på dette, at Den Danske Dyrlægeforening er stærkt bekymret for, at det fremsatte lov- forslag undtager køb af levende heste fra reglerne om forbrugerkøb og er uenig i lovforslagets bemærkninger herom. Omvendt anfører Landbrug & Fødevarer, SEGES og Landsudvalget for Heste, at det fremsatte lovforslag er en god løsning, som hestesektoren bredt bakker op om. Jeg har noteret mig disse udtalelser og finder bl.a. på den baggrund, at der ved køb af levende heste gør sig helt særlige forhold gældende. Ved sådanne køb foretager en autoriseret dyrelæge sædvanligvis en undersøgelse af he- sten, ligesom købsaftalen ofte vil være reguleret af branchens standardkon- trakter, der sikrer, at køber og sælger har drøftet og afklaret relevante for- hold. Handel med heste foregår ofte i et meget specialiseret og professiona- liseret miljø, hvorfor styrkeforholdet i sådanne handler er anderledes end i traditionelle forbrugerkøb. Disse særlige forhold begrunder efter min opfattelse, at køb af levende heste ikke fremover bør være omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb, selv om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.