L 89 - svar på spm. 14, om det giver optimal retssikkerhed for virksomhederne, at det ikke er objektive kriterier, men derimod en konkret vurdering, der afgør den skattemæssige behandling af anden immateriel indkomst, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-
ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-
ternes CFC-regler).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 28. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 3979
Skatteudvalget 2020-21
L 89 - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Det fremgår af de ændringsforslag, som er sendt i høring, jf. svar på spørgsmål 12, at;
”Derudover vil det i høj grad afhænge af de konkrete forhold, hvilke oplysninger der må
anses for nødvendige for at godtgøre, at betingelserne for at anvende den foreslåede be-
stemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., er opfyldt. Det bemær-
kes, at det i den forbindelse også vil skulle godtgøres, at den undtagelse fra 2. pkt., der
følger af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 3.
pkt., ikke finder anvendelse.” Vil ministeren redegøre for, om det giver optimal retssik-
kerhed for virksomhederne, at det ikke er objektive kriterier, men derimod en konkret
vurdering, der afgør, hvordan den skattemæssige behandling af anden immateriel ind-
komst skal være? Ministeren bedes endvidere redegøre for, om dette stiller Skatteforvalt-
ningen i en optimal situation ift., at man ikke har et sikkert regelgrundlag at bygge på. En-
deligt bedes ministeren redegøre for, om der opstilles objektive kriterier for, hvilke oplys-
ninger der skal indsendes, som man f.eks. ser det i relation til transfer pricing dokumenta-
tion.
Svar
Med ændringsforslaget foreslås det, at anden indkomst fra immaterielle aktiver som ud-
gangspunkt kun skal medregnes til CFC-indkomsten, hvis datterselskabet er uden sub-
stans. Reglerne vil kræve, at der foretages konkrete vurderinger, hvorimod reglerne i det
fremsatte lovforslag var baseret på en mere objektiv tilgang.
Det er dog vurderingen, at ændringsforslaget udgør en afbalanceret løsning, der både til-
godeser hensynet til klarhed og forudsigelighed for erhvervslivet og hensynet til Skattefor-
valtningens mulighed for at administrere regelsættet og føre effektiv kontrol.
I ændringsforslaget er der foreslået en bemyndigelsesbestemmelse, således at Skattefor-
valtningen kan fastsætte de nærmere regler for, hvilken dokumentation der skal indsen-
des. Det vil i den forbindelse blive tilstræbt at give virksomhederne mulighed for at gen-
bruge så meget eksisterende dokumentation som muligt for at begrænse de forøgede ad-
ministrative byrder, som den nye oplysningspligt isoleret set måtte indebære.
Der er endnu ikke fastlagt præcise regler om, hvilken dokumentation der vil skulle tilveje-
bringes, men, ligesom det er tilfældet efter transfer pricing-reglerne, vil det blive søgt be-
skrevet efter så objektive kriterier som muligt, hvori dokumentationen skal bestå. Det be-
mærkes, at det er forventningen, at den nødvendige dokumentation i mange tilfælde vil
være ganske begrænset, og at det ikke er hensigten med dokumentationspligten, at der
stilles krav om indlevering af oplysninger, som ikke er nødvendige for at godtgøre, at be-
tingelserne for at anvende substanstesten efter ændringsforslaget er opfyldt. I tilfælde,
hvor der kan være tvivl om, hvorvidt betingelserne for at anvende substanstesten er op-
fyldt, vil der kunne være behov for fremsendelse af mere udførlig dokumentation. Det er
efter ændringsforslaget det danske moderselskab, der har bevisbyrden for, at betingel-
serne for at anvende substanstesten er opfyldt.