Henvendelse af 13/5-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til bekendtgørelse om gratis vaccination mod COVID-19 (tilvalgsordningen)

Tilhører sager:

Aktører:


    Det Etiske Råds høringssvar - vaccination og tilvalgsordning

    https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uer/bilag/10/2393689.pdf

    Side 1 / 1
    Det Etiske Råd M: kontakt@etiskraad.dk
    W: www.etiskraad.dk
    Høring over udkast til bekendtgørelse om gratis vaccination mod COVID-19 (til-
    valgsordningen)
    Det Etiske Råd er takker for modtagelsen af nærværende høring, som vedrører etablering af en frivillig tilvalgsord-
    ning som supplement til det generelle offentlige vaccinationsprogram mod COVID-19.
    Høringen er publiceret den 10. maj 2021 i høringsportalen og angivet med høringsfrist søndag den 16. maj 2021, og
    der er således tale om en ualmindelig kort frist til at fremsende bemærkninger. Det Etiske Råd kan derfor ikke nå at
    behandle høringen på et rådsmøde eller i en skriftlig høring inden for den korte frist. Rådet finder det problematisk
    med så kort en høringsfrist, og anbefaler at vanlige høringsfrister i videst mulige omfang fastholdes.
    Det Etiske Råds formand har ved flere lejligheder i den forgangne uge rejst en række etiske opmærksomhedspunkter,
    som tilvalgsordningen bør give anledning til at drøfte nærmere. På grund af den korte høringsfrist, har det ikke
    været muligt at debattere høringen blandt medlemmerne af Etisk Råd, som sædvanlig procedure er. Dette er bekla-
    geligt, idet det sandsynligvis ville have tilføjet yderligere argumenter og holdninger, som kunne have kvalificeret
    rådets stillingtagen til dilemmaet. Dilemmaer som det aktuelle, burde under de rette betingelser udfoldes, suppleres
    og debatteres i befolkningen, således hver enkelt borger har mulighed for at træffe et oplyst valg. Dette giver hø-
    ringsprocessen desværre ikke mulighed for.
    De hurtige processer, og korte frister kan umiddelbart virke til støtte for handlekraften, men det er på bekostning af
    det solide etiske fundament, som beslutninger truffet i denne verdensomspændende pandemi kræver, når vi skal
    kunne se tilbage på og stå på mål for de beslutninger, der blev truffet, og de konsekvenser, der fulgte heraf. Det er
    næsten et paradoks: for i de tider hvor vi har stærkt brug for at tale om etik, viser der sig umådeligt lidt tid og plads
    til det.
    Med venlig hilsen, på Det Etiske Råds vegne
    Anne-Marie Gerdes
    Formand
    Dato: 13-05-2021
    Sagsnr.: 2108672
    Dok.nr.: 1736298
    Sagsbeh.: ABP.DKETIK
    Sundheds- og Ældreministeriet
    Holbergsgade 6
    Dk-1057 København K
    Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2020-21
    UER Alm.del - Bilag 10
    Offentligt