Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsesbrev til BEU
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l209/bilag/4/2393359.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelses- og ligestillingsministeren Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2020-340 12. maj 2021 Ændringsforslag til L 209 om bedre ressourceforløb m.v. Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget Jeg skal hermed fremsætte vedlagte ændringsforslag til L 209 – forslag om bedre ressourceforløb m.v. Der er tale om tre forslag til ændringer af lovteknisk og sproglig karakter samt en ændring til § 6, stk. 2, der vedrører ikrafttrædelsestidspunkt for de forskellige dele af lovforslaget. Ændringen skyldes en lovteknisk fejl i forbindelse med, at det blev aftalt i forligskredsen at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for de dele af lovforsla- get, der vedrører justeringer af ressourceforløbsordningen. Ændringen betyder, at den del af lovforslaget, der vedrører ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb, træder i kraft på samme tidspunkt (1. januar 2022) som de øvrige dele af lovforslaget, der vedrører justeringer af ressourceforløbsordningen. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 209 - Bilag 4 Offentligt
Ændringsforslag til L 209
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l209/bilag/4/2393360.pdf
Ændringsforslag Til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Bedre ressourceforløb m.v.) (L 209) Til § 1 1) I det under nr. 2 foreslåede § 113, stk. 2, 2. pkt., ændres »herfor« til »imod, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet.« [Sproglig præcisering] Til § 6 2) I stk. 2 ændres »§§ 1-2« til: »§§ 1, 2 og 3, nr. 2,«. [Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt for § 3, nr. 2] Til § 7 3) I stk. 2 indsættes efter »kapitel 11, 12 eller 14« »i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«. [Præcisering af lovhenvisning] 4) I stk. 6 indsættes efter »§ 195 og § 197, nr. 1,« »i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«. [Præcisering af lovhenvisning] Bemærkninger Til nr. 1 Med forslaget til ændringen af den foreslåede § 113, stk. 2, 2. pkt., foretages der en sproglig præcisering, således at det bliver tydeliggjort, at sagen ikke skal forelægges for rehabiliteringsteamet, selvom personen ikke har påbegyndt en indsats senest 6 måneder efter, at personen påbegyndte ressourceforløbet, når særlige grunde taler imod det. Til nr. 2 Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 209 - Bilag 4 Offentligt Ændringen vedrørende § 3, nr. 2, blev ved en fejl ikke indsat i bestemmelsen om, at bestemmelsen skal træde i kraft den 1. januar 2022 i lighed §§ 1 og 2 om ændringer af bestemmelserne om ressourceforløb. Til nr. 3 Med forslaget foretages en præcisering af henvisningen til kapitel 11, 12 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til nr. 4 Med forslaget foretages en præcisering af henvisningen til § 195 og § 197, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.