L 133 - svar på spm. 23 om Landbrug & Fødevarer SEGES' oplæg fra ekspertmøde den 22/4-21, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 133 – Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo-
ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-
gen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 26. april 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
12. maj 2021
J.nr. 2020 - 10034
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere Landbrug & Fødevarer SEGES’ oplæg fra ekspertmødet i
Skatteudvalget den 22. april 2021, jf. L 133 – bilag 12.
Svar
SEGES bemærker overordnet, at de er enige i, at det er nødvendigt at justere reglerne,
men at der efter SEGES´ opfattelse er blevet strammet for meget. Præsentationen inde-
holder en nærmere gennemgang af særligt to punkter.
1. SEGES bemærker, at hensigten med reglerne bør være, at der i forbindelse med del-
overdragelse af virksomhed til børn mv. ikke skal kunne overdrages en større skattebyrde,
end der er ”plads” til. Det vil sige, at gæld inkl. skattegæld ikke må være højere end han-
delsværdien af aktiverne.
SEGES anfører, at der med lovforslaget er foreslået en justering af gældende regler ved-
rørende den forholdsmæssige andel af konto for opsparet overskud, der skal indgå ved
overdragelsen, ligesom der er foreslået en ny maksimeringsregel, hvorefter der ikke vil
kunne overdrages en større andel af konto for opsparet overskud end den positive værdi
af kapitalafkastgrundlaget. SEGES bemærker i den forbindelse, at kapitalafkastgrundlaget
ikke vil blive opgjort på værdien her og nu, men derimod at der vil være tale om en blan-
det værdiansættelse – herunder baseret på den historiske købspris for den faste ejendom,
der indgår i overdragelsen.
Kommentar
Lovforslaget ændrer den fordelingsnøgle, der skal fordele indestående på konto for op-
sparet overskud ved deloverdragelse, således at finansielle aktiver fremover skal indgå i
fordelingsnøglen. Lovforslaget sikrer herudover, at fordelingen skal ske på baggrund af
værdierne opgjort efter reglerne om kapitalafkastgrundlaget.
Herved tages der højde for den uhensigtsmæssighed, at de finansielle aktiver efter gæl-
dende regler direkte har været undtaget fra at være en del af fordelingsnøglen, hvilket har
givet mulighed for spekulation i reglerne. Dernæst lægger forslaget op til, at fordelingen
tager udgangspunkt i alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen – og ikke kun akti-
verne, som er tilfældet i dag.
Endelig foreslås en maksimeringsregel, der skal sørge for, at erhververen ikke kan over-
tage et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi
af kapitalafkastgrundlaget, der henføres til den pågældende virksomhed. Der kan således
ikke overtages en skatteforpligtelse, der overstiger aktiverne fratrukket gæld mv. Maksi-
meringsreglen medfører, at der reelt skal betales mere for virksomheden i forbindelse
med overdragelsen, men det afspejler, at den latente skatteforpligtelse, der følger med
virksomheden, tilsvarende er lavere. Der kan supplerende henvises til SAU L 133 – svar
på spm. 8, hvor der er en uddybende forklaring af maksimeringsreglen.
Side 3 af 3
Det bemærkes, at der er taget udgangspunkt i værdierne opgjort efter reglerne om kapital-
afkastgrundlaget ved opgørelsen af fordelingsnøglen og maksimeringsreglen, idet der er
tale om en værdiansættelse som både de selvstændigt erhvervsdrivende og skattemyndig-
hederne allerede kender.
2. SEGES mener, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at virkningstidspunktet er
fremsættelsestidspunktet den 22. december 2020. SEGES anfører, at der allerede var
planlagt handler med bindende aftaler den 1. januar 2021, og at der ikke var en reel mulig-
hed for virksomhedsejerne til at tage højde for de foreslåede nye regler.
SEGES foreslår, at ikrafttrædelsestidspunktet udsættes, og hvis dette ikke sker, at der ind-
føres regler, hvorefter parterne kan ændre eller træde tilbage fra aftalerne.
Kommentar
Der kan henvises til SAU L 133 – svar på spm. 16, hvor der nærmere redegøres for mu-
lighederne efter de gældende regler i forhold til skatteforbehold og omgørelse.
Særligt i forhold til omgørelse bemærkes, at det beror på en konkret vurdering af den ind-
gåede aftale, om omgørelse er mulig, hvor det bl.a. er en betingelse, at dispositionen ikke i
overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
Jeg mener ikke, at der herudover bør indføres særlige regler, der medfører, at aftaler, der
er indgået den 22. december 2020 eller senere, og som måtte vise sig at have utilsigtede
skattemæssige konsekvenser for de involverede parter, generelt bør kunne annulleres eller
omgøres.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 133 – Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo-
ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-
gen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 7. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
Klik og vælg dato
J.nr. 2020 - 10034
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Kan ministeren forklare, hvordan maksimeringsreglen får indflydelse, jf. FSR’s bemærk-
ninger, og kan der gives de efterspurgte regneeksempler?
Svar
Med den foreslåede maksimeringsregel kan der ikke overtages et indestående på konto for
opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort
efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed.
Hensigten med maksimeringsreglen er at sikre, at der i forbindelse med en overdragelse af
virksomhed i virksomhedsordningen ikke kan overtages et indestående på konto for op-
sparet overskud, der er større end det kapitalafkastgrundlag, der overtages.
Nedenfor er angivet en forsimplet beregning, der skal illustrere effekten af en maksime-
ringsregel på 2 identiske transaktioner, jf. tabel 1. Ved beregningerne er det antaget, at
overdragelsen sker på markedsmæssige vilkår, og at prisen for virksomheden svarer til
virksomhedens egenkapital. I regneeksemplet i tabel 1 har virksomheden, der ønskes over-
draget, aktiver for 10 mio. kr., hvoraf 4,5 mio. kr. er finansielle aktiver. Passiverne i virk-
somheden udgør 4 mio. kr. Overdrager ønsker at overdrage halvdelen af aktiverne i ved-
kommendes virksomhedsordning, men ønsker at beholde de finansielle aktiver og en lille
andel af de andre aktiver. Kapitalafkastgrundlaget udgør samlet set 6 mio. kr. for hele
virksomheden. Konto for opsparet overskud udgør 12 mio. kr.
Tabel 1. Lovforslagets effekt med og uden maksimeringsregel
Med maksimeringsregel Uden maksimeringsregel
(t.kr)
Virksomhed
før overdra-
gelse
Overdragerens
virksomhed
Erhververens
virksomhed
Overdragerens
virksomhed
Erhververens
virksomhed
Aktiver 10.000 5.000 5.000 5.000 5.000
- Heraf finan-
sielle aktiver
4.500 4.500 4.500
Passiver -4.000 0 -4.000 0 -4.000
Kapitalafkast-
grundlag
6.000 5.000 1.000 5.000 1.000
Konto for op-
sparet over-
skud
12.000
Fordelings-
nøgle
1/6 1/6
Andel af konto
for opsparet
overskud
11.000 1.000 10.000 2.000
Kilde: Skatteministeriet
Side 3 af 3
Fordelingsnøglen, der skal anvendes i forbindelse med overdragelsen, beregnes efter lov-
forslaget til at være forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virk-
somhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragel-
sen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort
efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsesåret. Med andre ord så skal hele kapitalafkastgrundlaget for hele virksomhe-
den forud for overdragelsen udgøre nævneren i fordelingsnøglen, og kapitalafkastgrundla-
get for den overdragene virksomhed skal udgøre tælleren. Det betyder, at der i eksemplet
skal anvendes en fordelingsnøgle på 1.000/6.000.
Der kan i eksemplet med en maksimeringsregel kun overdrages et indestående på konto
for opsparet overskud til erhververen på 1 mio. kr. Uden en maksimeringsregel vil der
være mulighed for at overdrage en andel af konto for opsparet overskud til erhververen
på 2 mio. kr. Eksemplet viser, at der uden maksimeringsreglen er mulighed for at over-
drage en andel af konto for opsparet overskud, der er langt større end kapitalafkastgrund-
laget og dermed nettoværdien af de aktiver og passiver, der indgår i overdragelsen. Dvs. at
den skatteforpligtelse, som erhververen overtager, langt overstiger de midler, som erhver-
veren modtager.
Maksimeringsreglen medfører, at der reelt skal betales mere for virksomheden i forbin-
delse med overdragelsen, men det afspejler, at den latente skatteforpligtelse, der følger
med virksomheden, tilsvarende er lavere, jf. tabel 2. Det er illustreret i tabel 2, hvordan den
latente skatteforpligtelse påvirker prisen for virksomheden. Den latente skatteforpligtelse
er beregnet som den personlige skattesats (i eksemplet fastsat til 50 pct.) minus den fore-
løbige virksomhedsskat (22 pct.) ganget med den andel af konto for opsparet overskud,
der kan overdrages jf. tabel 1. Prisen for virksomheden antages som nævnt at svare til
egenkapitalen i virksomheden, der overdrages.
Tabel 2. Lovforslagets effekt på den latente skatteforpligtelse og den bagvedliggende finansiering
Med maksimeringsregel Uden maksimeringsregel
(t.kr)
Overdragerens
virksomhed
Erhververens
virksomhed
Overdragerens
virksomhed
Erhververens
virksomhed
Latent skatteforplig-
telse
3.080 280 2.800 560
Pris for virksomhed u.
skatteforpligtelse
1.000 1.000
Pris m. skatteforpligtel-
sen
720 440
Kilde: Skatteministeriet
Anm.: Med en selskabsskattesats på 22 pct. og en personlig skattesats på 50 pct.
Tabel 2 illustrerer, at erhververen uden en maksimeringsregel vil kunne nøjes med at skul-
le betale 440 for virksomheden i stedet for 720 med en maksimeringsregel. En del af be-
talingen for virksomheden sker således i denne situation reelt ved, at erhververen overta-
ger den skatteforpligtelse fra overdrageren, som ligger i den overtagne konto for opsparet
overskud. Dvs. at ved at skyde beskatningen foran sig, har parterne mulighed for at mini-
mere den pris, som erhververen skal erlægge for virksomheden.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 133 – Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo-
ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-
gen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 7. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
Klik og vælg dato
J.nr. 2020 - 10034
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren forklare, hvad konsekvensen er for de købere og sælgere, som har indgået
aftalen inden den 22. december 2020, men som ikke kan gennemføre handlen på grund af
lovgivningen? Vil ministeren overveje at flytte datoen til den 4. januar 2021 for at undgå,
at køber/sælger, som bare har brugt de gældende regler for virksomhedsoverdragelse,
rammes unødigt?
Svar
Lovforslaget ændrer den fordelingsnøgle, hvorefter andelen af konto for opsparet over-
skud skal fordeles imellem overdrageren og erhververen ved overdragelse af virksomhed i
virksomhedsordningen. Den foreslåede fordelingsnøgle vil efter lovforslagets virknings-
tidspunkt gælde i forhold til de civilretlige aftaler, som er indgået imellem parterne den 22.
december 2020 eller senere.
Indledningsvis bemærkes, at jeg ikke er indstillet på at ændre på lovforslagets virknings-
tidspunkt, som netop er fastsat for at forhindre handler, hvis eneste formål er at omgå
hensigten med de gældende regler om, at der bør være en sammenhæng mellem de akti-
ver, der overdrages og den latente skatteforpligtelse, som modtageren påtager sig, således
at overdrageren får adgang til midler fra ordningen, uden at der sker den tilsigtede beskat-
ning. Jeg mener også, at det vil være særdeles uheldigt, hvis man rykkede virkningstids-
punktet, og dermed gav mulighed for fortsat udnyttelse af reglerne, uanset om det var
planlagt på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Jeg har svært ved at se, at der skulle
være tale om, at man har haft en berettiget forventning om at kunne udnytte de gældende
regler.
I forhold til de konkrete aftaler vil det afhænge af den konkrete formulering, hvordan en
annullering af aftalen skal håndteres. Nogle aftaler vil således kunne indeholde et skatte-
forbehold, hvor der kan været taget højde for de konkrete bristede forudsætninger for af-
talens indgåelse. Et skatteforbehold skal overholde reglerne i skatteforvaltningslovens §
28, og betyder, at det kun kan få skattemæssig virkning, såfremt forbeholdet lever op til
de formelle krav til skatteforbeholdets gyldighed. Herunder at skatteforbeholdet oplyses
over for skatteforvaltningen, lever op til de indholdsmæssige og tidsmæssige krav og at de
skattemæssige ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 ikke er overskre-
det, førend skatteforbeholdet gøres gældende.
Der kan herudover henvises til, at skatteforvaltningslovens § 29 indeholder mulighed for
omgørelse. Det fremgår af denne bestemmelse, at i det omfang en ansættelse hviler på en
privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade omgørelse, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller
udskyde skatter.
2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er
væsentlige.
3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
Side 3 af 3
4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skatte-
mæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgø-
relsesanmodningen.
Det beror på en konkret vurdering af aftalen, hvorvidt skatteforvaltningslovens § 29 fin-
der anvendelse.