B 255 - svar på MFU spm. 2, om man inden for den eksisterende boligjobordning vil kunne ansætte en børnepasser, der dele af tiden skal yde lektiehjælp, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


B 255 - svar på spm. 2.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b255/spm/2/svar/1781862/2393287.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 255 - Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af et midlertidigt fradrag
for køb af lektiehjælp.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 5. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
12. maj 2021
J.nr. 2021 - 2382
Skatteudvalget 2020-21
B 255 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om man inden for den eksisterende boligjobordning vil
kunne ansætte en børnepasser, der dele af tiden skal yde lektiehjælp, herunder om man i
så fald skal kunne dokumentere, hvorledes den ansatte har fordelt sin tid mellem børne-
pasning og lektiehjælp, eller om man kun vil kunne fradrage de timer, der er brugt på bør-
nepasning?
Svar
Der er efter BoligJobordningen mulighed for fradrag for visse typer private udgifter til
serviceydelser og håndværksydelser i hjemmet og i en fritidsbolig. Serviceydelser omfatter
almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde.
Børnepasning omfatter børnepasning i hjemmet eller fritidsboligen samt aflevering og af-
hentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter. Det gælder
også, hvis barnet under pasningen laver sit skolearbejde.
Hvis børnepasseren således under pasningen hjælper med lektierne, vil det også være om-
fattet af fradragsretten. Der er imidlertid ikke fradragsret for køb af lektiehjælp som ho-
vedydelse.