L 209 - svar på spm. 1, om kommunen har en vejledningspligt i forhold til personer, der har under 6 år til folkepensionsalderen, så de bliver vejledt om ressourceforløb, seniorpension, tidlig pension eller lignende, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 1 til L 209.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l209/bilag/0/2393135.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Bent Bøgsted (DF) Bent.Bogsted@ft.dk Beskæftigelses- og ligestillingsministeren Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2020-340 12. maj 2021 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 209), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted (DF). Spørgsmål nr. 1: Vil ministeren oplyse, om kommunen har en vejledningspligt for kommunen ift. personer, der har under 6 år til folkepensionsalderen, så de bliver vejledt i forhold til, om det er relevant for dem at komme i et ressourceforløb, få tilkendt seniorpen- sion, tidlig pension eller lignende? Svar: Kommunen skal vejlede personer med under 6 år til folkepensionsalderen om mu- ligheden for ressourceforløb, seniorpension, tidlig pension eller lignende, når det er relevant. Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerheds- loven) skal kommunen således behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i for- hold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Med lovforslaget undtager vi personer med mindre end 6 år tilbage til folkepensi- onsalderen fra at skulle deltage i et ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Det gør vi, fordi denne gruppe har et relativt kortere arbejdsmarkedsperspektiv. Vi sikrer hermed, at ressourceforløb målrettes personer, som vil have mest gavn af en langsigtet, tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesminister Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 209 - endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt