L 212 - svar på spm. 3 om, hvad man ved om de personer, der ikke møder op i retten, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og
om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom
eller forlig (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation
i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.) (L 212)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov
om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig (Effektivise-
ring af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig af-
gangsalder for dommerfuldmægtige m.v.) (L 212), som Folketingets Rets-
udvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2021. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. maj 2021
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mikkel Holt Christensen
Sagsnr.: 2021-0037-0118
Dok.: 1957989
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 212 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse
af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig
(Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesa-
ger, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.) (L 212):
”Vil ministeren redegøre for, hvad man ved om de personer, der
ikke møder op i retten, og vil ministeren oplyse, hvordan man
undgår at inddrage offentlige ydelser fra en person med mis-
brug, sindslidelser eller andet som gør, at den pågældende må-
ske ikke formår at møde op på baggrund af deres massive sociale
problemer?”
Svar:
Justitsministeriet har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af, om det er
bestemte persongrupper, der udebliver som tiltalte fra retsmøder.
Regeringen finder imidlertid, at det grundlæggende er udtryk for manglende
respekt for retsvæsenet, når tiltalte udebliver fra retsmøder uden lovlig
grund. Ligesom regeringen finder det afgørende, at så mange retsmøder som
muligt gennemføres uden udsættelser eller omberammelser, og at ofre for
forbrydelser ikke efterlades i en urimelig venteposition i systemet, fordi til-
talte udebliver og derved trækker sagen i langdrag.
Formålet med lovforslaget (L 212), herunder forslaget om nedsættelse af
visse offentlige ydelser i en periode på 12 uger, er dermed ikke kun effekti-
visering og en skærpet kurs over for tiltalte. For regeringen handler det i lige
så høj grad om at stille sig på ofrenes side, så der fra samfundets side tages
ordentligt hånd om de mennesker, der bliver ofre for kriminalitet. Det inde-
bærer bl.a., at de skal kunne se, at deres sag bliver behandlet inden for rime-
lig tid.
I den forbindelse er det regeringens forventning, at forslaget om ydelsesned-
sættelse vil have en positiv effekt på tiltaltes incitament til at møde op til
retsmøder.
For så vidt angår målgruppen, der omfattes af forslaget om nedsættelse af
visse offentlige ydelser i lovforslaget (L 212) bemærkes, at forslaget omfat-
ter personer, som er udeblevet uden oplyst lovligt forfald, og som modtager
en af de berørte ydelser på tidspunktet for rettens anholdelsesbeslutning, el-
Side 3/3
ler som i løbet af perioden på 12 uger efter rettens beslutning måtte blive
berettiget til en af de berørte ydelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at perioden for ydelsesnedsættelsen er fast-
sat til 12 uger under hensyn til, at dette må antages at være en mærkbar
konsekvens for den, som omfattes af ydelsesnedsættelsen, uden at det dog
vil have varig betydning for vedkommendes velfærd.
Endelig bemærkes, at forslaget alene finder anvendelse, hvis retten træffer
beslutning om anholdelse i den pågældende straffesag, jf. retsplejelovens §
757. En sådan anholdelsesbeslutning forudsætter, at tiltalte har været lovligt
indkaldt til et retsmøde og er udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald.
Ligesom det forudsætter, at indkaldelsen af tiltalte til hovedforhandlingen,
som skal forkyndes, indeholder oplysning om konsekvensen af tiltaltes ude-
blivelse. Tiltalte bliver dermed forinden retsmødet i sagen gjort bekendt
med, at han skal møde personligt og i udeblivelsestilfælde kan blive anholdt
og få nedsat visse offentlige ydelser.