B 221 - svar på spm. 1, om de forskellige brandklasser henholdsvis konstruktionsklasser og indholdet i de forskellige klasser m.v., fra indenrigs- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe dyrt, privat certificeringsbureaukrati for mindre byggerier. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og boligministeren
- Adressat: indenrigs- og boligministeren
- Stiller: Samira Nawa
BOU B 221 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b221/spm/1/svar/1781266/2392434.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg Svar på spørgsmål fra Samira Nawa (RV) stillet den 27. april 2021. B 221 – Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren redegøre for de forskellige brandklasser henholdsvis konstruktions- klasser og indholdet i de forskellige klasser samt redegøre for den nærmere indplace- ring af altaner i henhold hertil? Og vil ministeren endvidere redegøre for, hvorvidt altaner kan omklassificeres til klasse 1?” Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til: ”I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal et byggeri, hvor der kan være en sikkerhedsrisiko ved brand eller svigt af konstruktionen, indplaceres i en brand- og konstruktionsklasse. Simpelt byggeri skal dog ikke placeres i en brand- eller konstruk- tionsklasse. Det gælder f.eks. for garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende med et areal på højst 50 m². Indplacering i brand- og konstruktionsklasser sker på baggrund af en vurdering af det konkrete byggeri. I vurderingen ses på byggeriets kompleksitet og konsekvensen i form af personskade, hvis konstruktionen svigter, eller der opstår brand. Det vil sige, at jo mere komplekst byggeriet er, og jo større konsekvensen er ved et evt. svigt af brandsikringen eller konstruktionerne, jo højere klasse skal byggeriet placeres i. Hvis byggeriet placeres i brand- og konstruktionsklasse 1, skal der ikke knyttes en certificeret brandrådgiver eller statiker til byggesagen. Det gælder f.eks. almindelige enfamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse; mindre transportable konstruktioner så- som telte og skurvogne; sommerhuse, kolonihavehuse og campinghytter; almindelige læmure, midlertidige camping- og salgsområder samt mange industri-, lager- og avls- bygninger og andre bygninger, hvor der ikke opholder sig personer. Nedenstående tabeller eksemplificerer det byggeri, der kan placeres i henholdsvis brandklasse (BK) 2-4 og konstruktionsklasse (KK) 2-4. BK Beskrivelse 2 Brandklasse 2 omfatter en stor del af det traditionelle byggeri, som oftest kan opføres efter præ-accepterede (forhåndsgodkendte) løsninger. Hvis de præ-accepterede løsninger følges, skal den certificerede rådgiver ikke udar- bejde yderligere dokumentation for, at byggeriet lever op til sikkerhedsni- veauet i bygningsreglementet. Det gælder f.eks. for etageboligbyggeri, der er Sagsnr. 2021 - 2460 Doknr. 409957 Dato 12-05-2021 Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21 B 221 - endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 op til 45 m højt fra terræn til gulv i øverste etage, svarende til ca. 16 etager. Der er for brandklasse 2 krav om, at en certificeret brandrådgiver skal do- kumentere eller kontrollere, at brandsikringen lever op til det sikkerhedsni- veau, der er angivet i bygningsreglementet. 3 Brandklasse 3 omfatter den samme type byggeri som i brandklasse 2, men i klasse 3 kan der afviges fra de præ-accepterede løsninger, og i stedet kan byggeriets sikkerhedsniveau dokumenteres med metoder, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 – Brand. Det betyder, at der kan benyttes mere utraditionelle løsninger ved f.eks. udformningen af flugtveje. Der er for brandklasse 3 krav om, at en certificeret brandrådgiver skal do- kumentere eller kontrollere, at brandsikringen lever op til det sikkerhedsni- veau, der er angivet i bygningsreglementet. 4 Brandklasse 4 omfatter utraditionelt og komplekst byggeri, som ikke er om- fattet af brandklasse 1-3. Det kan f.eks. være byggeri, der er mere end 45 m højt fra terræn til gulv i øverste etage, eller som er indrettet til en stor mængde mennesker såsom butikscentre eller koncertsale. Der er for brandklasse 4 krav om, at en certificeret brandrådgiver skal do- kumentere eller kontrollere, at brandsikringen lever op til det sikkerhedsni- veau, der er angivet i bygningsreglementet. For brandklasse 4 er der endvi- dere krav om en uvildig, certificeret tredjepartskontrol af byggeriet foruden den certificerede rådgiver. KK Beskrivelse 2 Konstruktionsklasse 2 omfatter som udgangspunkt simple og traditionelle bygninger i op til 12 m fra terræn til gulv i øverste etage (svarende til ca. 4-5 etager), som benyttes til f.eks. hotel, bolig eller kontor. Der er for konstruktionsklasse 2 krav om, at en certificeret statiker skal do- kumentere eller kontrollere, at konstruktionerne lever op til det sikkerheds- niveau, der er angivet i bygningsreglementet. 3 Konstruktionsklasse 3 kan omfatte f.eks. hoteller, boliger eller kontorer, der er højere end 12 m fra terræn til gulv i øverste etage, svarende til mere end 5 etager. Der er for konstruktionsklasse 3 krav om, at en certificeret statiker skal do- kumentere eller kontrollere, at konstruktionerne lever op til det sikkerheds- niveau, der er angivet i bygningsreglementet. 4 Konstruktionsklasse 4 omfatter f.eks. boligbyggeri i mere end 15 etager samt hospitaler i mere end 5 etager, koncertsale og lignende. Der er for konstruktionsklasse 4 krav om, at en certificeret statiker skal do- kumentere eller kontrollere, at konstruktionerne lever op til det sikkerheds- 3 niveau, der er angivet i bygningsreglementet. For konstruktionsklasse 4 er der endvidere krav om en uvildig, certificeret tredjepartskontrol af byggeriet foruden den certificerede rådgiver. Indplacering af altaner i konstruktionsklasse Et svigt i en altan kan medføre betydelige personskader, og derfor er det vigtigt at mi- nimere risikoen for, at dette sker. Jo højere en altan placeres, desto større er konse- kvenserne ved et evt. svigt. Altaner, som opføres på almindelige enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og som- merhuse, vil ofte kunne placeres i konstruktionsklasse 1. Altaner, som placeres på højere byggeri, skal indplaceres i en højere konstruktions- klasse. Hvilken klasse, altanen skal indplaceres i, afhænger af en række forhold, som f.eks. altanens størrelse og placering, om altanen ændrer ved de bærende konstruktio- ners sikkerhed osv. Ofte vil altaner på bygninger, der er op til ca. 10-15 etager, kunne placeres i konstruktionsklasse 2, mens altaner på højere bygninger ofte placeres i kon- struktionsklasse 3. Uanset hvilken konstruktionsklasse, altanen placeres i, skal den overholde kravene i bygningsreglementet. Det vil sige, at der skal udarbejdes og indsendes statisk doku- mentation for altanen og dens fastgørelse samt evt. påvirkning af den øvrige konstruk- tion. Hvis altanen er indplaceret i konstruktionsklasse 2-4, skal der tilknyttes en certi- ficeret statiker. Hvis hele altanen eller dele af den kollapser, udgør det en stor risiko for personskade. Derfor vurderer Bolig- og Planstyrelsen, at det ikke vil være sikkerhedsmæssigt for- svarligt at placere alle altaner i konstruktionsklasse 1. Styrelsen kan dog oplyse, at der arbejdes på en præcisering af reglerne, der vil tydeliggøre, hvordan en stor del af alta- ner, der opføres på eksisterende byggeri, kan placeres i konstruktionsklasse 2. Pr. 1. juli 2021 gennemføres desuden en ændring af certificeringsbekendtgørelsen, der giver mulighed for at anvende en certificeret statiker til et begrænset gyldighedsområ- de. Det vil åbne op for, at der kan certificeres statikere med speciale inden for f.eks. altaner, hvilket kan medvirke til at øge antallet af certificerede statikere inden for dette område.” Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek