1. udkast til betænkning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af afviklingen af dansk minkavl. (Bilag 3)
Aktører:
1. udkast til betænkning
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b143/bilag/3/2392181.pdf
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [12. maj 2021] 1. udkast til Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af afviklingen af dansk minkavl [af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.] 1. Indstillinger <> Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si‐ umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der‐ med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi‐ ske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at det under 1. behandlingen blev fremhævet, at det sæd‐ vanligvis er domstolene, der afgør, hvorvidt et indgreb er ekspropriativt, jf. grundlovens § 73, stk. 3. Sådanne sager anlægges imidlertid typisk, når en borger mener at have en økonomisk interesse heri. Og eftersom der med aftalen om erstatning til minkavlerne er blevet lovet, hvad der svarer til ekspropriationserstatning, er det svært at se, hvad der skulle få de pågældende borgere til at bruge tid og ressourcer på at anlægge retssager. De har allerede fået lovning på det, de i bedste fald ville kunne vinde ved en retssag. DF vurderer, at de, der reelt har en interesse i den afkla‐ ring, en retssag ville kunne give imidlertid næppe har søgs‐ målskompetence. Det er nemlig Folketinget som institution – og de borgere i Danmark, der måtte mene, at grundlovens bestemmelser er væsentlige. DF lægger vægt på, at en række krav ifølge grundlovens § 73 skal være opfyldt i tilfælde af ekspropriation, ligesom den særlige minoritetsbeskyttelse i stk. 2 finder anvendel‐ se. Det er af hensyn hertil, at det er væsentligt at få klarlagt, hvorvidt afviklingen af minkerhvervet var ekspropriation eller ej. Ethvert lovforslag, der eksproprierer, skal retfærdiggøre indgrebet som nødvendigt af hensyn til almenvellet, jf. stk. 1. Men mindst ligeså centralt er det ifølge grundloven, at en ekspropriationslov automatisk udløser den demokratiske mindretalsbeskyttelse efter stk. 2, hvor en ”tredjedel af Fol‐ ketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstil‐ les til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing”. I afsnit 2.2.2 i bemærkningerne til L77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink fremgår det, at ”det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra de ovenfor beskrevne momenter, om en ordning som den foreslåede konkret over for den enkelte minkavler vil være udtryk for et ekspropriativt indgreb i grundlovens for‐ stand”. Det er på denne baggrund, at forslagsstillerne finder det afgørende at få klarlagt, hvorvidt indgrebet i mod min‐ kavlerne var ekspropriativt og således omfattet af grundlo‐ vens § 73 – eller ej. Enhver lov danner praksis. Derfor bekymrer forslagsstil‐ lerne sig for, at en manglende klarhed over, hvorvidt afvik‐ lingen af minkerhvervet var ekspropriativt, kan danne skole for fremtidige indgreb og således skabe grundlag for, at også fremtidige regeringer kan slippe uden om Folketingets grundlovssikrede beføjelser i § 73, stk. 2 i tilfælde af eks‐ propriation ved simpelthen at foretage indgrebet efter § 3 og blot udbetale fuld erstatning til den/de ramte. Dermed har man sat grundlovens § 73, stk. 2, ud af kraft. Til beslutningsforslag nr. B 143 Folketinget 2020-21 Journalnummer DokumentId Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 B 143 - Bilag 3 Offentligt DF finder, at dette selvsagt er helt uacceptabelt, og at det kun kan undgås ved at undersøge, hvorvidt og i hvilket om‐ fang afviklingen af minkerhvervet var ekspropriativt. Kon‐ kret foreslås det derfor, at Kammeradvokaten foretager en sådan undersøgelse. Den er selvsagt ikke af samme karakter som en domstolsprøvelse efter stk. 3. Men de, der under 1. behandlingen af den grund har tilkendegivet at ville stemme nej til beslutningsforslaget, mangler at oplyse, hvad de øn‐ sker at sætte i stedet for. Uanset om man tilhører regeringens støttepartier eller er i opposition, har alle 179 medlemmer af Folketinget givet en højtidelig erklæring om at ville overholde grundloven, jf. § 32, stk. 7. Dette er vanskeligt at forene med ikke at ville sikre klarhed om, hvorvidt Folketinget uretmæssigt er blevet frarøvet sin mindretalsbeskyttelse § 73, stk. 2. Det handler altså ikke om erstatning, men derimod om vores grundlovs demokratiske spilleregler. <Parti/partier> <> 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. februar 2021 og var til 1. behandling den 8. april 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt <2> bilag på beslut‐ ningsforslaget. Anders Kronborg (S) Karin Gaardsted (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Susanne Zimmer (UFG) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA) Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Dansk Folkeparti (DF) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7 2