Høringssvar og høringsnotat vedrørende L 165, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Høringssvar og høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov
om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af kommunal-
reformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest
specialiserede specialundervisning m.v.)
Hermed fremsendes til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg hørings-
svar og høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om social
service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og for-
skellige andre love (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrøren-
de det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede special-
undervisning m.v.).
Med venlig hilsen
Manu Sareen
Bilag vedlagt: Høringssvar og høringsnotat
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail sm@sm.dk
www.sm.dk
Dato: 26. marts 2014
Sagsnr. 2014 - 1143
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 151 Bilag 2
Offentligt


Rækkefølge for høringssvar
Advokatrådet
Ankestyrelsen
BUPL – Forbundet af Pædagoger og Klubfolk
Børnerådet
Børnesagens Fællesråd
CFD
Danmarks Lærerforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Blindesamfund
Dansk Industri (DI)
Dansk Psykolog Forening
Danske Døves Landsforbund
Danske Fysioterapeuter
Danske Handicaporganisationer
Danske Regioner
Danske Ældreråd
Datatilsynet
De 5 socialtilsyn
Ergoterapeutforeningen
FOA – Fag og Arbejde
Foreningen af Danske Døgninstitutioner
Hjernesagen
Hjerneskadeforeningen
Institut for Menneskerettigheder
KL
Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS)
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 151 Bilag 2
Offentligt
Landssamråd for PPR-chefer
Rigsrevisionen
Selveje Danmark
Socialpædagogernes Landsforbund
Statsforvaltningen
Syddansk Universitet
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
jurint@sm.dk + sthi@sm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
FAX 33 36 97 50
DATO: 24. februar 2014
SAGSNR.: 2014 - 375
ID NR.: 279478
Høring - over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen
vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede
specialundervisning
Ved e-mail af 28-01-2014 har Social-, Børne- og Integrationsministeriet anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Indledningsvist skal Advokatrådet bemærke, at det ud fra en retssikkerhedsmæssig
vinkel er glædeligt, at der tages initiativer til at beskytte og bevare de højt
specialiserede tilbud inden for socialområdet, idet det er Advokatrådets erfaring, at
det i stigende grad har været vanskeligt for borgere at blive visiteret til specialtilbud,
hvis disse tilbud ikke har været i borgerens handlekommune.
Samlingen af specialviden i VISO er en stor styrke for borgeren, hvis det rent faktisk
medfører, at kommunen inddrager konklusionerne i deres afgørelser. Det må dog
samtidig bemærkes, at det findes retssikkerhedsmæssigt betænkeligt i forhold til
borgeren, hvis kommunerne kan spørge den højeste sagkundskab på området for
derefter ikke at følge denne anbefaling.
Det er Advokatrådets opfattelse, at borgerens mulighed for at anmode om
Ankestyrelsens inddragelse af VISO’s udredning ikke er en tilstrækkelig sikring af
borgens retssikkerhed. Advokatrådet henviser i den sammenhæng til, at
sagsbehandlingstiden ved Ankestyrelsen er 10-12 måneder, hvilket kan medføre, at
den borger, der har brug for genoptræning efter en erhvervet hjerneskade, vil tabe
ikke blot tiden fra sagsbehandlingsperioden, men måske også muligheden for reelt at
blive genoptrænet.
Advokatrådet finder det relevant, at det bliver undersøgt nærmere, i hvilket omfang
VISO’s rådgivning faktisk medfører, at borgere får tilkendt et højt specialiseret tilbud
inden eller i forbindelse med, at man udvider VISO’s område, således som det
påtænkes i lovforslaget.
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
2
For så vidt angår de forløbsbeskrivelser, som Socialstyrelsen fremover vil udarbejde
for nogle særlige målgrupper, skal Advokatrådet opfordre til, at der nærmere
redegøres for, hvilken vægt disse skal have i den konkrete sagsbehandling, når det
ikke er hensigten at borgeren skal kunne støtte ret på dem. De borgere, der vil blive
omtalt i en forløbsbeskrivelse, må antages at være begrænset i deres muligheder for
selv at bidrage til sagsbehandlingen. Advokatrådet anser således ikke umiddelbart, at
disse ikke-bindende forløbsbeskrivelser vil medføre forbedringer for den enkelte
borgers retsstilling eller medføre en udligning af forskelle i mellem kommunerne.
Advokatrådet bemærker, at der fortsat er sammenfald mellem den myndighed
(kommunen), der beslutter hvad der er relevant at inddrage i en sag og den
myndighed, der skal betale for tilbuddet. Advokatrådet finder, at det er
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt for den borger, der ønsker en vurdering af sit
behov og en bevilling efter loven, der modsvarer dette.
Advokatrådet anerkender forslaget om, at Socialstyrelsen tillægges mulighed for at
udrede højt specialiserede tilbud og om nødvendigt give driftspålæg.
I tilknytning hertil opfordrer Advokatrådet til, at der til denne administrative funktion
tilføjes en mulighed for, at borgere kan rette henvendelse direkte til Socialstyrelsen
om konkrete ”truede” tilbud. Det er nemlig Advokatrådets erfaring, at pårørende eller
ansatte ofte er vidende om problematikker længe før det ellers vil komme til
Socialstyrelsens kundskab. Hvis man reelt skal forhindre, at en truet institution
drænes for kvalificeret arbejdskraft som følge af manglende henvisninger og sikre, at
institutionen kan fastholde positionen som højt specialiseret, er en sådan tidlig
indgriben efter Advokatrådets opfattelse meget formålstjeneligt.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
1
Jonas Kjellmann
Fra: Tove B. Andersen
Sendt: 4. februar 2014 13:38
Til: Jura og International, postkasse; Stine Hildebrandt
Emne: - forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedr. det
specialiserede socialområde
Ankestyrelsen har modtaget høring om- forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedr. det
specialiserede socialområde, jeres j.nr. 2013-3938
Vi har ingen bemærkninger.
Ankestyrelsens j.nr. 2014-0017-06579
Venlig hilsen
Tove B. Andersen
Chefkonsulent
Social Tværfagligt P-team
Dir. tlf.: 61 89 72 89
Mail: ta@ast.dk
Ankestyrelsen
Amaliegade 25, Postboks 9080
1022 København K, www.ast.dk
Mail: ast@ast.dk, Tlf.: 33 41 12 00
Åbningstid: 9.00-15.00 alle hverdage
_________________________________
Fortrolige og personfølsomme oplysninger
skal sendes til sikkermail@ast.dk
17. februar 2014
Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering på kommunalreformen
vedrørende det specialiserede socialområdet og den mest specialiserede spe-
cialundervisning
BUPL har ingen kommentarer til forslaget.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K
København den 25.02.2013
J.nr: 3.7.17/amc
Høringssvar på opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede specialundervisning.
Overordnet
Det er af væsentlig betydning for forslagets succes, at Socialstyrelsen får tilført de nødvendige ressourcer,
hvis overvågningen af udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser, den centrale udmelding af målgrupper og
særlige indsatse, muligheden for at tilbagevise kommunernes løsningsforslag samt muligheden for at
pålægge driftspålæg skal forløbe optimalt og til gavn for børn og unge med særlige behov.
Børnerådet er bekymret for, om børn med særlige behov på nuværende tidspunkt får den specialiserede
ydelse, de har behov for. Børnerådet mener derfor, at der ikke må ske en yderligere afspecialisering på
området. Det er derimod afgørende, at der sker en øget specialisering på de områder, hvor behovet findes,
sådan at de børn og unge, der har behov for det, bliver mødt med de rette kompetencer, som sikrer og
fastholder en positiv udvikling.
Overvågning
Børnerådet bifalder muligheden for overvågning, men ønsker sig, at det i bemærkningerne til forslaget
præciseres og konkretiseres, hvad overvågningen består af samt konkret kan bruges til. Det er fx ikke uden
betydning, om overvågningen skal bruges til at foretage en kortlægning af inklusionsprocessens effekter,
hvad angår den mest specialiserede specialundervisning, eller om den skal bruges til en konkret
kortlægning af indsatsen for specialiseret genoptræning af børn med erhvervet hjerneskade, hvad angår
det specialiserede socialområde.
Central udmelding
Socialstyrelsen kan med fordel tildeles øgede beføjelser, så den får mulighed for at indskærpe
nødvendigheden af tilpasninger og forbedringer på kommunalt og regionalt niveau. Som tidligere nævnt
skal det endvidere sikres, at Socialstyrelsen får de nødvendige ressourcer tildelt til at løfte opgaven med at
udføre det undersøgelsesarbejde, der kræves for at kunne lave en central udmelding.
Anmodning om fornyet behandling
Kommunens fornyede behandling stiller krav om en objektiv og upartisk vurdering, som må forventes at
være svær at overholde, da det er egen indsats, som kommunalbestyrelsen skal foretage vurdering af.
Dette er i sig selv problematisk. Til eksempel kan nævnes, at baggrunden for lov om socialtilsyn var, at der
skulle sikres et ensartet tilsyn og særligt sikres et objektivt tilsyn. Dette bør også være gældende for
Socialstyrelsens beføjelser, og det er afgørende, at Socialstyrelsen får mulighed for selv at foretage
yderligere undersøgelse af egen drift, herunder at kortlægge og analysere hvorvidt et tilbud bør
opretholdes eller ej.
Driftspålæg
Børnerådet ønsker at kvittere for, at forslaget anerkender vigtigheden af at bevare højt specialiseret viden.
Specialviden kræver volumen og ressourcer, hvorfor der er god sammenhæng med, at Socialstyrelsen kan
pålægge kommuner at arbejde sammen i større enheder.
Bestemmelsen om driftspålæg er indført for at sikre børn og unge med særlige behov en specialiseret
ydelse. Derfor bør det tilføjes som en del af Socialstyrelsens vurdering, at behovet for en særlig indsats er
afgørende for driftspålæg.
Formuleringen ”helt særlige tilfælde” på side 13 bør slettes, så det sikres, at kommunernes incitament til at
bevare og oprette de specialiserede tilbud bevares, samt at bestemmelsen bliver anvendt ud fra hensynet
til børnenes bedste. Socialstyrelsen kan ud fra bestemmelsen i § 13 c, for at sikre det fornødne udbud af
højt specialiserede tilbud, undtagelsesvist pålægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablere
eller fortsat drive et tilbud eller tilbyde en indsats. At Socialstyrelsen undtagelsesvist kan lave driftspålæg
må være tilstrækkelig formulering, der overflødiggør formuleringen ”helt særlige tilfælde”.
Børnerådet deler den bekymring, der bliver udtrykt i bemærkningerne til lovforslaget, for om specialiserede
undervisningstilbud fortsat vil være til rådighed for den gruppe af elever med komplicerede og
sammensatte vanskeligheder, som har behov for det, og er af den opfattelse, at forslaget skal afspejle
denne bekymring.
Øget synergi på området for den mest specialiserede specialundervisning
Børnerådet deler som sagt forslagsstillers bekymring og med tanke på flere eksempler, hvor inklusion af
børn med særlige behov ikke er lykkedes, bør den foreslåede ordning være mere vidtrækkende – gerne ved
at der indføres flere konkrete initiativer, der i langt højere grad sikrer implementering af faglig viden i
praksis. Der bør i den forbindelse følges op på de initiativer, der iværksættes for eleverne. På nuværende
tidspunkt har VISO en rådgivningsfunktion, og opfølgningen kan med fordel ligeledes varetages af VISO eller
anden tredjepart med henblik på at sikre en objektiv vurdering.
Endelig er det vigtigt, at man i inklusionsprocessen pålægger kommunerne at definere vellykket inklusion
ud fra parametre, som er fastlagt ud fra centralt fastsatte kriterier (f.eks. via Socialstyrelsen). Vellykket
inklusion er ikke, at et barn fysisk integreres i et normalmiljø. Vellykket inklusion er, når både barnet med
særlige behov og alle øvrige elever i klassen støttes i at nærme sig hinanden, og at denne proces sker under
tæt og vedvarende bistand fra fagligt veluddannet personale både i undervisningen og i den øvrige skoletid.
Øvrigt
Børnerådet kvitterer for tiltaget på side 27, som handler om, at der hvert år skal foretages en høring, hvor
relevante organisationer kan komme med input til brug for Socialstyrelsens vurdering af, om der er behov
for en central udmelding af målgrupper og indsatser, for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede
indsats på tværs af kommuner og regioner. Det er afgørende, at der indføres tiltag rettet mod at høre
netop de, som har behov for disse tilbud. De handicappede og udviklingshæmmede børn er i den
forbindelse en særlig udsat gruppe, da deres stemme ikke nødvendigvis er så tilgængelig som andre børns i
inklusionssammenhængen. Det er af stor betydning, at der findes eller oprettes tilbud og
specialundervisning, som i tilstrækkelig grad lever op til behovene, udviklingsmulighederne og trivslen for
netop disse børn.
Med venlig hilsen
Per Larsen Søren Gade Hansen
Formand for Børnerådet Chefkonsulent
Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: 24 62 62 29. CVR. NR.: 23 19 04 19. bf@boernesagen.dk. www.boernesagen.dk
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og sociale forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K
Den 25. februar 2014
Høring vedr. det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte.
Børnesagens Fællesråd anbefaler, at der sker en øget national overvågning og koordination på
tværs af kommuner og regioner i forhold til at understøtte de relevante tilbud og indsatser på de
mest specialiserede områder med små eller særlige komplekse målgrupper. Det er helt centralt, at
specialkompetencer sikres og styrkes med henblik på de særligt udsatte grupper.
Børnesagens Fællesråd hilser det derfor velkommen, at Socialstyrelsen fremover skal forestå
overvågningen heraf med henblik på at opnå styrket national faglig planlægning.
Børnesagens Fællesråd understreger samtidig, at det bør sikres gennem konkret inddragelse af de
specialiserede institutioner, som VISO trækker på for at sikre og udvikle sammenhængen mellem
daglig praksis, rådgivning og koordinering af den samlede ekspertise på området til gavn for ikke
mindst børn og unge med særlige behov.
Børnesagens Fællesråd anbefaler endvidere, at det i tilknytning til pålæg om at samle små
specialiserede tilbud sikres, at der fokuseres på alle de særlige kompetencer, og at disse bør
videreføres i en ny struktur til gavn for målgruppen.
Børnesagens Fællesråd gør særligt opmærksom på, at i regler om takstberegninger (§174) bør
ligestille kommunale og selvejende institutioner, så der ikke sker en konkurrenceforvridning som
følge af moms på de selvejende institutioner.
Venlige hilsener
Sekretariatschef
1
Jonas Kjellmann
Fra: Elsebeth Jensen
Sendt: 29. januar 2014 13:56
Til: Stine Hildebrandt
Emne: VS: Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen
vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede
specialundervisning
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening [mailto:DA@da.dk]
Sendt: 29. januar 2014 13:45
Til: Lovekspeditionen
Emne: SV: Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det
specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse,
at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Elise S. Hansen
Chefsekretær
Fra: Lovekspeditionen [mailto:p-lex@sm.dk]
Sendt: 28. januar 2014 14:43
Til: Udsendelse Social- og Integrationsministeriet
Cc: Stine Hildebrandt; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk
J.nr. 2013-3938
Til myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste
________________________________________________________________
Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Med venlig hilsen
2
Elsebeth Jensen
[1]
Social -, Børne – og Integrationsministeriet
Att.: jurint@sm.dk og sthi@sm.dk Dansk Blindesamfund
Landsforening af blinde
og svagsynede i Danmark
Taastrup, den 25/2 2014
Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen
vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede
specialundervisning.
Dansk Blindesamfund takker for muligheden for at fremkomme med kommentarer til
ovenstående lovforslag.
I januar 2014 havde vi lejlighed til at kommentere udkast til lov om kommunernes overtagelse
af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud udsendt af
undervisningsministeriet. I den afgivne kommentar, som vi tillader os at vedlægge som bilag,
anførte vi blandt andet, at det nærværende og det nævnte tidligere fremsendte lovforslag
skal ses i sammenhæng, idet de begge er en udmøntning af den aftale, som d. 13. november
2013 blev indgået mellem samtlige folketingets partier.
Dansk Blindesamfund deler de generelle bekymringer og kritiske vurderinger, som Danske
Handicaporganisationer – DH – har givet udtryk for i organisationens høringssvar til det
foreliggende lovforslag.
Når dette er sagt finder Dansk Blindesamfund derudover anledning til at knytte nogle
generelle og specifikke bemærkninger til lovforslaget på baggrund af de konsekvenser det
efter vores opfattelse synes at ville få for blinde og stærkt svagsynede borgere.
Siden decentraliseringen af indsatsen overfor gruppen af synshandicappede tog sin
begyndelse med socialreformen fra 1970’erne, over udlægningen af særforsorgen i 1980,
den såkaldte ”lille socialreform” i 1998 og frem til den seneste kommunalreform i 2007 har vi
kunnet konstatere, at kommunernes indsats overfor den enkelte blinde og stærkt svagsynede
borger har haft til stadighed aftagende effekt. Disse alvorlige konsekvenser har selvsagt ikke
været et ønsket resultat af de beslutninger som regering og folketing har truffet på området i
gennem de forløbne godt 40 år.
Efter Dansk Blindesamfunds opfattelse har der gennem hele dette forløb været en tro på at
det ville være muligt decentralt i kommunalt regi – gennem sagkyndig bistand fra
overordnede/decentrale statslige, amtskommunale og andre instanser – at tilvejebringe en
indsats baseret på høj faglig kvalitet.
[2]
I dag kan vi konstatere, at denne tilgang til løsningen af udfordringerne for gruppen af
borgere med et alvorligt synshandicap ikke slår til. En række rapporter gennem årene har
dokumenteret denne uønskede udvikling. Folketinget behandlede i 2007 beslutningsforslag
B130 om blindes befordringsproblemer i lyset af de tiltagende vanskeligheder
synshandicappede borgere står overfor og fulgte debatten op med 2 rapporter fra SFI fra
oktober 2010 om henholdsvis en vurdering af blinde børns og voksnes situation i Danmark.
Begge disse rapporter bekræftede de bekymrende og utilfredsstillende manglende resultater
af den ganske omfattende indsats på området målt i økonomiske- og medarbejdermæssige
ressourcer, som har været sat ind på området.
I Danmark har vi gennem mere end 150 år erkendt, at en dedikeret faglig indsats er
nødvendig for at afhjælpe og kompensere for følgerne af et alvorligt synshandicap. En sådan
indsats kan ikke tilvejebringes decentralt i landets 98 kommuner – end ikke regionalt i et land
af Danmarks størrelse. Den samme erkendelse har man gjort i de fleste lande vi
sammenligner os med. I denne forbindelse skal nævnes træning og undervisning i ADL,
mobility, skrivning og læsning af punktskrift på dansk og andre relevante fremmedsprog,
samt brugen af komplicerede elektroniske hjælpemidler. Hertil kommer opfølgning, efter- og
videreuddannelse i disse fag, samt uddannelse af fremtidens fagfolk på de her nævnte
områder.
I Dansk Blindesamfund har vi derfor adskillige gange forsøgt at fremkomme med analyser og
forslag til at imødegå denne udvikling. Senest har vi fremsat forslaget om skabelsen af et
nationalt ressourcecenter på området gennem en fusion af de 2 eksisterende centre, se
omtalen herom nedenfor.
I Dansk Blindesamfund er vi af den opfattelse, at det foreliggende lovforslag på lidt længere
sigt betyder en afvikling af Refsnæsskolen i Kalundborg og Blindeinstituttet i København
uden at skabe nye rammer for indsatsen overfor blinde og stærkt svagsynede. En sådan
konsekvens har næppe været forudset af de politiske partier, som står bag aftalen fra den 13.
november 2013.
De 6 landsdækkende institutioner på handicapområdet, som i dag forvalter objektive midler til
finansiering af rådgivning, vejledning og udvikling, modtager til sammen ca. 110 mil kr. Heraf
modtager Refsnæsskolen og Blindeinstituttet henholdsvis 17 og 23 mil kr.
I Dansk Blindesamfund har vi meget svært ved at forstå, at en overflytning af disse ca. 40
mio. kr. til VISO under Socialstyrelsen repræsenterer et svar på den ovenfor beskrevne
udvikling på synsområdet.
Hvordan skal en dialogbaseret koordinationsstruktur kunne sikre mod den uhensigtsmæssige
afspecialisering, som vi i Dansk Blindesamfund har oplevet på synsområdet?
Koordinationsstrukturen adresserer ikke hovedproblemet – nemlig kommunernes manglende
efterspørgsel efter, og brug af, specialiserede tilbud og ydelser.
Det fremgår af bemærkningerne, at: ”Koordinationsstrukturen skal bidrage til, at der er det
fornødne udbud af tilbud til målgrupper med de mest specialiserede behov. Hermed
understøttes kommunernes anvendelse af tilbuddene, samt at tilbuddene udvikles dynamisk i
takt med, at behovene ændrer sig.” Denne begrundelse for det foreslåede system giver
[3]
Dansk Blindesamfund anledning til at spørge om gruppen af blinde og stærkt svagsynede
betragtes som hørende til en af de målgrupper som de mest specialiserede tilbud retter sig
imod. Dette spørgsmål giver lovforslagets bemærkninger ikke noget entydigt svar på.
Tværtimod anføres det under pkt. 2.1.3.1. at, ”Der er ikke nogen fast definition på, hvilke
målgrupper der er de mest specialiserede. De konkret omfattede målgrupper kan derfor
udvikle sig over tid. Der kan opstå behov for specialviden for nye målgrupper. På samme vis
kan der være indsatser, som i dag er forbeholdt meget små målgrupper, hvor specialviden
om nogle år vil være blevet til almen viden og udbredt til lokale indsatser.”
Gennem mere end 150 år har det været en fastslået kendsgerning, at blinde og stærkt
svagsynede har brug for særligt tilrettelagt social træning og undervisning i en række
synskompenserende færdigheder, som grundlæggende ikke har ændret sig over tid, det har
alene været de undervisningsmetoder og tekniske hjælpemidler som over tid har ændret sig.
De mange års erfaring har tillige lært os at denne viden og erfaring ikke med tiden spredes til
lokale indsatsområder, hertil er kravene for komplekse og fagligt krævende.
Lovforslaget og bemærkningerne til dette giver således ikke Dansk Blindesamfund
umiddelbart noget svar på, hvorledes det med sikkerhed i fremtiden kan sikres at
kommunerne benytter og medvirker til en udvikling af de specialiserede tilbud rettet mod
gruppen af blinde og stærkt svagsynede i form af Refsnæsskolen, Blindeinstituttet og de
kommunale/regionale kommunikationscentre på synsområdet, medmindre man kan forestille
sig at Socialstyrelsen straks efter lovens ikrafttræden tager skridt til at bruge kompetencen til
en landsdækkende central udmelding på synsområdet, jf. beskrivelsen af denne nye
kompetence under pkt. 2.1.3.2. Det er der imidlertid ikke lagt op til i de generelle
bemærkninger til lovforslaget.
For at understrege hvor alvorligt vi ser på udviklingen af kommunernes indsats overfor blinde
og stærkt svagsynede, vil vi i Dansk Blindesamfund henstille til ministeriet og Socialstyrelsen
at betragte nærværende høringssvar som en opfordring til at overveje en sådan
landsdækkende central udmelding på synsområdet så snart, der er et lovmæssigt grundlag
herfor. Der er jo som anført rigelig dokumentation for et sådant forslag i de nævnte rapporter
fra SFI.
Ud over disse generelle bemærkninger til lovforslaget skal Dansk Blindesamfund anføre
følgende specifikke bemærkninger:
Ad 2.3.1.
Dansk Blindesamfund skal foreslå, at man identificerer de mest specialiserede tilbud og
indfører en pligt til at disse én gang årligt skal afrapportere til Socialstyrelsen om den
økonomiske og belægningsmæssige status og prognosen herfor, således at der er en reel
mulighed for at gennemføre en vurdering af behovet for centralt besluttede foranstaltninger til
imødegåelse af en evt. lukningstrussel.
Dansk Blindesamfund finder endvidere, at der i lovforslaget generelt er meget lidt fokus på
kvaliteten i tilbuddene, og det er derfor uklart, hvordan Socialstyrelsen i fremtiden vil kunne
overvåge, om der er den rette kvalitet i disse. Det skal derfor foreslås, at man i
Socialstyrelsen indfører egentlige indholdsmæssige kvalitetskrav i forhold til de mest
[4]
specialiserede tilbud og herunder ikke mindst de tilbud, som kommunerne vurderer at
repræsentere tilbud af en tilstrækkelig kvalitet. For nærværende stilles der ingen
kvalitetsmæssige krav og det er derfor ikke muligt at gennemføre en kvalificeret dialog med
kommunerne om, hvorvidt de tilbud som kommunerne tilvejebringer, indeholder den fornødne
faglige specialiseringsgrad til løsningen af en given opgave.
Ad 2.1.3.2.
Dansk Blindesamfund har meget svært ved at se, hvilke argumenter der skulle tale i mod at
brugerorganisationerne deltager i det faglige råd. Deltagelsen af interesseorganisationerne vil
tværtimod kunne være medvirkende til at kvalificere rådets arbejde.
Ad pkt. 2.1.3.4.
Dansk Blindesamfund skal bifalde bemærkningerne til forslaget under pkt. 2.1.3.4. hvoraf det
fremgår, at såfremt der er en række små tilbud som ikke hver for sig er fagligt bæredygtige,
så kan socialstyrelsen pålægge en kommune at samle tilbuddene med henblik på en
konsolidering. På synsområdet har Dansk Blindesamfund i 2013 fremlagt et forslag til en
samling af ressourcerne og den tilbageværende højt specialiserede viden i et samlet
kompetencecenter. Det er Dansk Blindesamfunds opfattelse, at man med fordel kan samle
de to centre på synsområdet - Synscenter Refsnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynede i
København - idet der på synsområdet er et akut behov for konsolidering af den mest
specialiserede viden.
Ad pkt. 2.2.1.
Af lovforslaget fremgår der ikke noget konkret om, hvordan VISO skal overtage
specialrådgivningsopgaven. Dansk Blindesamfund finder det derfor vanskeligt at
kommentere på, om hvorvidt opgaven vil blive løst på tilfredsstillende måde. Hverken i dette
eller lovforslaget om overtagelse af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud er
der givet en beskrivelse af hvordan man vil sikre eksistensen af en højt specialiseret viden og
ej heller hvordan man vil sikre sig, at borgerne kan få adgang til specialrådgivning indenfor
disse områder.
Dansk Blindesamfund finder det, som anført ovenfor, stærkt bekymrende, at man med
nærværende lovforslag i forening med lovforslaget til lov om kommunernes overtagelse af de
regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i realiteten fjerner sikkerheden
for at der i det hele taget opretholdes højt specialiserede tilbud til de mindre
handicapområder. I dag giver de eksisterende regler om opretholdelsen af de lands- og
landsdelsdækkende institutioner en sikkerhed for, at vi som samfund har forpligtet os til at
sikre en højt specialiseret faglighed også i forhold til meget små handicapgrupper. Med de to
nævnte lovforslag fjerner man denne sikkerhed. Det gælder ikke mindst de institutioner, som
retter sig imod blinde og stærkt svagsynede.
Af forslaget fremgår det bl.a. at den nationale videns og specialrådgivningsorganisation
(VISO) i Socialstyrelsen skal sikre koordination og vidensudvikling på området for den mest
specialiserede specialundervisning. Dansk Blindesamfund finder det helt afgørende for at
sikre en reel udvikling af specialistviden på de mindre handicapområder, at opgaverne
forbundet med videnudvikling forankres i de specialiserede tilbud og at forslaget ikke
[5]
indebærer en formodning for at man centralt kan opbygge en specialiseret viden - adskilt fra
praksis.
I forhold til forslaget om at ansvaret for tilvejebringelsen af specialrådgivningen på
specialundervisningsområdet skal overgå fra de lands- og landsdelsdækkende institutioner til
VISO skal Dansk Blindesamfund specifikt gøre ministeriet opmærksom på, at det er en fejl, at
Instituttet for Blinde og Svagsynede står opført som en landsdækkende
specialundervisningsinstitution.
Instituttet for Blinde og Svagsynede løser således specialrådgivningsopgaver som i al
væsentlighed relaterer sig til andre lovgivningsområder end specialundervisningsområdet,
herunder i særdeleshed lovgivning på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet og
indenfor sociallovgivningen. Det er vurderingen at Instituttets opgaver indenfor
specialundervisning udgør under 5 % af aktiviteterne og det må derfor betragtes som en fejl
at medtage Instituttet i opgørelsen over specialundervisningsinstitutioner.
Ad 3. Økonomiske og administrative konsekvenser.
Dansk Blindesamfund finder det meget bekymrende, at det af bemærkningerne til
lovforslaget fremgår, at etableringen af den nationale koordinationsstruktur og udvidelsen af
VISO-området for den mest specialiserede specialundervisning vil indebære øgede
administrationsomkostninger svarende til 10 mio. kr., der tænkes finansieret af
satspuljemidlerne som jo rettelig burde anvendes til direkte foranstaltninger til samfundets
mest udsatte. Dette finansieringsbehov til administrative strukturer bør ikke dækkes gennem
midler fra Satspuljen, men derimod sikres permanent via ministeriets budget. Man
planlægger at afsætte 16 årsværk til strukturen, hvad skal disse mennesker lave ud over at
have en løbende dialog med kommunerne om afspecialiseringsudfordringen?
Allerede i dag er specialundervisningsområdet præget af ikke-ubetydelige
administrationsomkostninger som følge af at der såvel i de enkelte kommuner og regioner
som driftsherrer, i KKRs rammeaftalesekretariater, på de enkelte tilbud, i VISO og i
socialstyrelsen er administrative opgaver forbundet med løsning af den mest specialiserede
specialundervisningsopgave. Med forslaget lægger man op til endnu flere administrative
omkostninger i den centrale styring af området, hvilket uundgåeligt vil medføre færre
ressourcer til den egentlige borgernære opgavevaretagelse. Dansk Blindesamfund efterlyser
en oplysning af, hvilke og hvor omfattende de forventede administrative opgaver forventes at
ville være
Afsluttende bemærkninger
Følgende 4 forhold skal nævnes her:
1. Der er grund til at notere sig, at det overordnede udgangspunkt for lovforslaget er et
større statsligt engagement og ansvar på området. Imidlertid finder Dansk
Blindesamfund til trods herfor anledning til at beklage, at lokale kommunaløkonomiske
hensyn fortsat tillægges større betydning end hensynet til en fagligt kvalificeret indsats
overfor den enkelte borger med et alvorligt synshandicap. Denne prioritering vil også i
fremtiden skabe vanskeligheder for en faglig udvikling af den støtte der vil kunne
[6]
forventes givet til synshandicappede i forbindelse med skolegang, uddannelse,
beskæftigelse og i relation til at mestre den daglige tilværelse.
2. Dansk Blindesamfund ser frem til at blive orienteret om resultatet af den
undersøgelse, der primo 2014 vil blive gennemført, og som har til formål at sikre et
tilstrækkeligt oplyst grundlag for VISO’s overtagelse af ansvaret for koordinering af
specialrådgivningen og vidensudvikling på området for den mest specialiserede
specialundervisning.
3. Dansk Blindesamfund har noteret sig at VISO – og dermed staten – i henhold til
forslaget skal sørge for at tilvejebringe en samlet koordination af specialrådgivning og
videreudvikling på området for den mest specialiserede specialundervisning.
Målgrupperne svarer til de borgere, som hidtil har henhørt under de lands- og
landsdelsdækkende institutioner, her under børn og voksne med synshandicap.
Ydelserne skal tilvejebringes gennem et leverandørnetværk, således at der fortsat er
en tilknytning til praksis. Kommuner, borgere i målgruppen mv. vil fortsat kunne
henvende sig direkte til leverandørnetværket på området, og skal således ikke først
visiteres af VISO. I Dansk Blindesamfund lægger vi afgørende vægt på denne direkte
adgang til disse ydelser.
4. VISO’s overtagelse af ansvaret for tilvejebringelse af specialrådgivningsydelser på det
mest specialiserede specialundervisningsområde vil medføre en omlægning af
finansieringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud på området. De økonomiske
konsekvenser heraf vil blive vurderet på baggrund af den igangværende afdækning af
specialrådgivningen på undervisningsområdet og vil blive forhandlet i forbindelse med
de heraf følgende bekendtgørelsesændringer. Dansk Blindesamfund skal i den
forbindelse henlede opmærksomheden på de anførte bemærkninger ovenfor om
Blindeinstituttets faktiske status på specialundervisningsområdet.
På vegne af Dansk Blindesamfund
John Heilbrunn, næstformand
Bilag: Dansk Blindesamfunds høringssvar til Undervisningsministeriets lovforslag om
kommunernes adgang til at overtage de lands og landsdelsdækkende
specialundervisningstilbud dateret 16. januar 2014
[1]
Til
Undervisningsministeriet
Svend.E. Gertz@uvm.dk
Dansk Blindesamfund
Landsforening af blinde
og svagsynede i Danmark
Taastrup, den 16/1 2014
Vedr. Høring over udkast til lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands-
og landsdelsdækkende undervisningstilbud
Dansk Blindesamfund takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte udkast
til lov. Fra Dansk Blindesamfunds side kan vi grundlæggende tilslutte os de synspunkter,
som fremgår af Danske Handicaporganisationers høringssvar.
Imidlertid finder vi anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger, idet det for os
er afgørende at sikre, at der også fremadrettet eksisterer et specialiseret, landsdækkende
specialrådgivnings- og undervisningstilbud særligt målrettet blinde og stærkt svagsynede
børn og unge. Vi mener, at dette lovforslag vil føre til yderligere afspecialisering og at
konsekvensen – inden for en overskuelig årrække – vil være, at der ikke længere eksisterer
et kvalificeret landsdækkende specialundervisningstilbud til blinde og stærkt svagsynede
børn og unge.
Om målgruppen og formålet med specialundervisning
Der lever kun ca. 500 blinde og stærkt svagsynede børn og unge under 18 år i Danmark. Et
barn eller en ung, der er blind eller stærkt svagsynet defineres ved en synsstatus, der gør at
man ser mindre end 10 % af normalt syn eller har en synsfeltsindskrænkning på 10 grader
eller mindre. Ca. 140 børn og unge har et synshandicap som det eneste handicap, så der er
tale om en meget lille målgruppe.
At være blind eller stærkt svagsynet er et livsvilkår, der har indgribende konsekvenser for den
daglige livsførelse. Der kræves derfor en højt specialiseret viden og metodik i
specialundervisningstilbuddet pga. kompleksiteten i de kompenserende foranstaltninger.
For at et barn med et alvorligt synshandicap skal være i stand til at deltage i undervisningen i
den lokale skole – på lige fod med klassekammeraterne – skal der være et højt specialiseret
støttesystem, der kan lære barnet / den unge at håndtere synskompenserende udstyr,
herunder f.eks. læse og skrive punktskrift og kompenserende færdigheder i øvrigt.
[2]
Da blinde og svagsynede børn bor med deres forældre spredt ud over det ganske land, kan
der gå år imellem, at man i den enkelte kommune har et skolesøgende barn med et
synshandicap. Det er derfor illusorisk at forestille sig, at ret mange kommuner vil kunne
opbygge, opretholde endsige udvikle denne, fornødne specialiserede viden.
Det er her vigtigt at skelne mellem fysiske specialskoletilbud og specialundervisning som
specialrådgivning i at være inkluderet i grundskolen. Da antallet af børn og unge, der er
blinde og stærkt svagsynede alt andet lige er ens, uanset om de går på specialskolen på
Synscenter Refsnæs eller er i hjemkommunens tilbud, er behovet for specialundervisning i
form af specialrådgivning ikke faldende. Det er tværtimod stigende, for der vil være flere
lærere, pædagoger og andre grupper på skoler og botilbud, der vil have behov for
specialrådgivning, for ellers vil niveauet af den undervisning, som blinde børn og unge
modtager være faldende, da der ikke er tilstrækkelig viden om nødvendige metoder til
indlæring mv.
Denne udvikling vil få fatale konsekvenser for blinde og stærkt svagsynedes
uddannelsesgrad, der i forvejen er blevet markant forringet gennem de seneste årtier –
jævnfør rapporten ”Blinde og svagsynede – Barrierer for samfundsdeltagelse” udgivet af SFI
– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2010. En registerkørsel foretaget af
Danmarks Statistik i 2012 kunne således også dokumentere, at 56 % af Dansk
Blindesamfunds ca. 750 medlemmer i alderen 18 til 40 år har en folkeskoleeksamen, som
den højest gennemførte uddannelse, hvilket gør det meget vanskeligt at finde fodfæste på et
højtspecialiseret arbejdsmarked, som det danske. I forvejen er blinde og stærkt svagsynedes
beskæftigelsesgrad meget lav - idet kun under 30 % har en eller anden form for tilknytning til
arbejdsmarkedet. Det kan også nævnes, at hele 35 % af de unge under 30 år har
kontanthjælp, som deres forsørgelsesgrundlag.
De landsdækkende tilbud på blinde og svagsynsområdet
I forhold til vores målgruppe er de to landsdækkende institutioner Instituttet for Blinde og
Svagsynede (Københavns Kommune) og Synscenter Refsnæs (Region Sjælland), der
forestår specialrådgivnings- og specialundervisningsopgaver for samtlige 98 kommuner.
Specialrådgivningen og driften af de to institutioner finansieres i dag via objektive midler, som
kommunerne betaler. Desuden drives institutionerne via takstfinansierede ydelser.
Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at søgning til de eksisterende institutioners
specialundervisningstilbud er drastisk reduceret siden 2007. Det er utvivlsomt korrekt, at
antallet af blinde og stærkt svagsynede børn og unge, der bor på og går i specialskole på
Synscenter Refsnæs er faldet, men det er sket, fordi kommunerne har hjemtaget ansvaret for
disse børn og unge. Behovet for specialviden og – rådgivning er dermed ikke faldet,
tværtimod.
Udviklingen siden 2007 er derimod et udtryk for det, Dansk Blindesamfund frygter, vil
accelerere med dette lovforslags vedtagelse. Både Synscenter Refsnæs og Instituttet for
Blinde og Svagsynede har oplevet økonomiske problemer siden 2007, men disse er ikke
[3]
opstået pga. specialrådgivningsopgaverne men pga. fald i de takstfinansierede ydelser. Det
er således faldet i blinde og stærkt svagsynede børn og unge på Synscenter Refsnæs’
takstfinansierede botilbud der har medført de store økonomiske problemer her.
Med dette lovforslag deles driftsspørgsmålet og betalingen for specialrådgivning og -
undervisning i to dele. VISO skal købe specialrådgivning om specialundervisning ved at
indgå kontrakter med de eksisterende institutioner, mens kommunerne skal overtage driften
af disse institutioner. Ved at adskille drift og specialrådgivning skarpt risikerer man dog, at
den institution – som VISO har en aftale om landsdækkende specialrådgivning og –
undervisning med – risikerer at forsvinde, fordi beliggenhedskommunen ikke kan få driften af
institutionen til at løbe rundt.
Konstruktionen i lovforslaget svarer derfor lidt til, at man forsøger at bygge et hus ved at
starte med at konstruere taget. Men hvis der ikke er et fundament og nogle mure er der ikke
noget, taget kan sidde fast på, og så kommer – i dette tilfælde – specialrådgivningen til at
hænge i den tomme luft.
I forslaget bemærkes det, at strukturreformens nærhedsprincip vil være tilgodeset med en
kommunalisering af de landsdækkende tilbud. Men kommunaliseringen medfører som anført,
i realiteten en ophævelse af enhver form for landsdækkende forpligtelse. Dansk
Blindesamfund skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at hensigten med at sikre
landsdækkende tilbud til små handicapgrupper jo altid har været at sikre, at borgeren med et
synshandicap kan få den nødvendige bistand, der skal sikre inklusion, uanset hvor
pågældende bor. At kommunerne i mindre grad end tidligere har valgt at gøre brug af den
specialiserede indsats på Refsnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynede bør efter vores
opfattelse ikke føre til en yderligere decentralisering og svækkelse af disse tilbud, tværtimod.
Om rammeaftalerne
Det er jo således, at de tilbud, som de landsdækkende institutioner tilbyder, står til rådighed
for alle kommuner. Kommunerne kan i forbindelse med de årlige rammeaftaler tilkendegive i
hvilken grad de vil gøre brug af disse tilbud. I det omfang en kommune har fremsendt en
sådan tilkendegivelse, er den landsdækkende institution naturligvis forpligtet til at levere.
Derimod giver rammeaftalesystemet ingen sikkerhed for den kommune, som ikke har lagt
billet ind på ydelser fra den landsdækkende institution. Dette forhold har 2 konsekvenser. For
det første får den blinde elev ikke den relevante støtte, og for det andet må den
landsdækkende institution reducere sit beredskab svarende til efterspørgslen.
Det fremgår endvidere af § 2, stk. 3, nr. 1, som fastslår, at den årlige rammeaftale mellem
kommunerne i regionen og regionsområdet, skal omfatte undervisningstilbuddet, men der er
ingen garanti for, at et sådant tilbud bliver gjort tilgængeligt for andre kommuner inden for og
uden for regionen, idet der ikke foreligger nogen pligt til at tilsikre dette.
Afrundende bemærkninger til lovforslaget
Det er Dansk Blindesamfunds opfattelse, at der er behov for ét landsdækkende
specialundervisningstilbud til alle børn og unge med et alvorligt synshandicap, uanset hvor
de bor. En sådan institution kan drives af en kommune således som beskrevet i lovforslaget,
[4]
men det er nødvendigt, at alle kommuner forpligtes til at sikre, at dette landsdækkende tilbud
eksisterer.
Dansk Blindesamfund skal derfor foreslå, at § 2 i lovforslaget formuleres således, at en
anden kommune end beliggenhedskommunen – efter aftale med beliggenhedskommunen –
kan overtage ansvaret for driften af et lands- eller landsdelsdækkende tilbud. Opretholdelsen
af et landsdækkende tilbud er afgørende nødvendig for at sikre og fastholde kvalificerede
medarbejdere, fremme udvikling, forskning og kompetencefastholdelse på et lille og højt
specialiseret fagligt miljø.
Dansk Blindesamfund er endvidere af den opfattelse, at det fremlagte lovforslag, som jo kun
omhandler den del af det specialiserede område, som vedrører undervisningen, skal ses i
sammenhæng med de opgaver, omlægning af kompetencer, finansiering og drift, som skal
udgå fra socialministeriets ressort, men skal spille sammen med nærværende område. Vi
finder, at det ville være langt mere hensigtsmæssigt at få de to områder forelagt som et hele,
således at man ikke tager omlægningen i to tempi uden at være i stand til at få hold på de
samlede konsekvenser.
Dansk Blindesamfund skal derfor foreslå, at dette lovforslag og/eller det kommende
lovforslag fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet om de lands- og landsdelsdækkende
institutioners specialrådgivning og drift indeholder bestemmelser, der sikrer driften af de
lands- og landsdelsdækkende tilbud, selv om disse tilbud drives af en kommune.
Konkluderende er Dansk Blindesamfund af den opfattelse, at det fremlagte lovforslag – på en
lang række områder – går i diametralt modsatte retning i forhold til de løsninger, som vi ved
gentagne lejligheder har peget på og at det vil få negative konsekvenser i forhold til blinde og
stærkt svagsynede børn og unges uddannelsesgrad og muligheder for beskæftigelse og aktiv
samfundsdeltagelse på længere sigt.
Vores forslag til ændringer vil kunne rette en smule op på dette, men generelt set har den
øgede decentralisering siden 1980’erne ikke medført bedre livsforhold for en så lille
borgergruppe som vores.
Med venlig hilsen
DANSK BLINDESAMFUND
Thorkild Olesen John Heilbrunn
Landsformand Næstformand
OCu 24. februar 2014
ANBR
Ministcriet for B0rn, Ligestilling, IntegrationDansk Industri
Og Sociale ForholdConfederation of Danish Industry
Att: Stine Hildebrandt
Sendt pr. mail til stlii@sm.dk ogjurint@sm.dk
Horing over forslag til lov om opfolgning pa evaluering af
kommunalreformen vedrorende detspecialiserede socialomrade og den
mest speciaiiserede specialundervisning
DI har modtaget h0ringsmaterialet den 28. januar 2014 og takker for muligheden for at
komme med bemaerkninger til lovforslaget.
Af respekt for den enkelte borger og for udvildingen af en effektiv offentlig sektor er det
efter DI's opfattelse n0dvendigt, at der pa tveers af hele det speciaiiserede socialomrade
etableres en belt anderledes og langt mere systematisk styring af omradet, end det er
tilfeldet i dag.
Styringen b0r bygge pa en grundig udredning og opstilling af resultatmal for den enkelte
borger, og valget af indsatser b0r basere sig pa dokumenteret viden om, hvilke metoder
der har hvilken effekt.
DI bakker derfor op om, at Socialstyrelsen tildeles rollen som den instans, der skal
indsamle og formidle viden om effekten af indsatserne pa det speciaiiserede
socialomrade.
Samtidig b0r der skabes langt st0rre gennemsigtigbed pa Tilbudsportalen omkring
indboldet i de ydelser, det enkelte tilbud lean levere, og hvad prisen er for disse ydelser.
Run derved lean kommunerne sikre sig, at de k0ber de rigtige ydelser til de rigtige priser.
DI er derfor enig i bebovet for at underkaste de gaeldende takstregler pa det sociale
omrade en revision som beskrevet i lovforslaget. Det er belt afg0rende, at takstreglerne i
alle tilfselde skaber et incitament for leverand0ren til at drive et tilbud sa effektivt sa
muligt. Og det er lige sa vigtigt, at takstreglerne sikrer gennemsigtigbed og
sammenlignelighed pa tvsers af kommunale, regionale og private tilbud - berunder
sammenhseng mellem ydelsesbeskrivelser og takst/pris.
I forbindelse med revisionen af takstreglerne er det afg0rende, at der i fastssettelsen af de
nasrmere regler om beregningsgrundlaget sikres ensartede vilkar for offentlige og private
leverandorer.
H. C. Andersens Boulevard 18(+45) 3377 3377
1787 Kebenhavn Vdi@di.dk
Danmarkdi.dkCVR 16077593
Det betyder for det f0rste, at samtlige direkte og indirekte omkostninger ved leveringen
af ydelsen skal indga. For det andet b0r der vaere fokus pa at tilvejebringe de offentlige
leverand0rer de Mdvendige forudsgetninger for at kunne foretage sadanne beregninger.
Erfaringerne fra kommunernes beregning af timepriser pa hjemmehjselpsomradet viser,
at det kan vaere forbundet med store udfordringer at fa beregnet de gennemsnitlige,
langsigtede omkostninger korrekt.
DI bar den grundholdning, at alle udbudsegnede opgaver i den offentlige sektor bor
udssettes for konkurrence. Det gaelder ogsa det specialiserede socialomrade, selvom DI
anerkender, at omradet har nogle seeregne karakteristika, der gor det mere komplekst at
skabe konkurrence i traditionel forstand.
DI opfatter derfor ogsa de foreslaede sendringer af Tilbudsportalen som det forste skridt
i etableringen af grundlaget for en egentlig konkurrenceudssettelse af opgaverne pa det
specialiserede socialomrade. Fordi aendringerne skaber forudsaetningerne for, at der
fremover kan konkurreres pa kvaliteten i ydelserne. Det naeste skridt handler om at
understotte, at der fremover ogsa kan konkurreres pa prisen. Sa kommunerne kan laegge
opgaverne ud i aben konkurrence med konkurrence pa bade kvaliteten og prisen til
f0lge.
DI har ikke yderligere kommentarer til den resterende del af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Anders Brandum
Chefkonsulent
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K
København, den 24. februar
2014
Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det speciali-
serede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Dansk Psykolog Forening sætter pris på muligheden for at kommentere på den fremsendte høring og har
følgende kommentarer:
Dansk Psykolog Forening udtrykte i forbindelse med evaluering af kommunalreformen bekymring over
den alvorlige afspecialisering, der som følge af kommunalreformen har fundet sted i mange kommuner.
Foreningen ser positivt på etableringen af den nye dialogbaserede koordinationsstruktur og vidensopbyg-
ning på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervis-
ning.
Psykologer på det kommunale område, blandt andet i PPR-regi, kan bidrage til, at den nødvendige og re-
levante specialrådgivning fortsat udvikles. Foreningen ser desværre, at strukturelle og organisatoriske
hindringer medfører, at der ikke gøres brug af de kompetencer, der besiddes af allerede ansatte psykolo-
ger. Foreningen opfordrer derfor til, at samarbejdsformerne i langt højere grad organiseres, således at
forskellige faggrupper får bedre mulighed for at samarbejde om opgaveløsninger. Specifikt opfordrer For-
eningen til, at der fremadrettet udvikles på samarbejdsstrukturer, der gør det muligt for personale i sko-
ler, institutioner og på ungdomsuddannelser og –tilbud at få adgang til den psykologiske rådgivning, som
allerede er etableret - for eksempel i de kommunale PPR-kontorer og i regi af VISO. En sådan adgang ville i
høj grad kunne virke udviklende for personalets faglighed samt sikre rettidig identifikation af opgaveløs-
ninger, som ikke giver udbytte eller direkte skader. Dette er en ganske simpel løsning, da der er tale om
omorganisering af allerede ansat personale.
Dansk Psykolog Forening mener yderligere, at kommunerne bør undlade at trække børn med behov for
specialiserede indsatser tilbage til institutioner i kommuner, hvor der ikke eksisterer den fornødne adgang
til rådgivning for det daglige personale. Dette bør først og fremmest undgås af hensyn til barnets tarv.
I håbet om en bedre organisering af opgaveløsningen samt en bedre anvendelse af medarbejdernes re-
spektive kompetencer hilser Dansk Psykolog Forening således det forøgede nationale engagement i at
værne om specialrådgivningen velkommen. Foreningen ser frem til at høre nærmere om effekterne af
den nye nationale koordinationsstruktur og vidensopbygning i løbet af de kommende år. Det er Forenin-
gens forventning, at de nye tiltag vil blive brugt til at bremse afspecialisering og styrke indsatserne på det
specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning.
Med venlig hilsen
Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening
Social- Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
25. februar 2014
Vedr. høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af
kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest
specialiserede specialundervisning
Vi har fulgt udviklingen tæt og vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at adgang
til vejledning og rådgivning på tegnsprog er central for at sikre døve borgeres
retsstilling i samfundet samt korrekt adgang til de forskellige ydelser, som man er
berettiget til.
Vores erfaring er, at en abonnementsordning, som man lagde op til, vil være meget
vanskelig at etablere ligesom vi tvivler på kommunernes vilje til at anerkende døve
borgeres behov for rådgivning og vejledning på tegnsprog, når det er forbundet med
en konkret udgift. Vi frygter endvidere, at såfremt der skal på forhånd visiteres til at
modtage vejledning og rådgivning, vil mange døve borgere opleve dette som en
barriere, hvorfor man opgiver på forhånd, derved vil den offentlige ikke være i stand
til at leve op til dens forpligtelser overfor døve borgere. Vi anerkender derfor de
foreløbige udmeldinger fra Socialstyrelsen, at Døvekonsulentordningen vil blive
bevaret i den nuværende form og at den objektive finansiering fastholdes, hvorved
en solidarisk og landsdækkende kvalificeret rådgivnings- og vejledningstilbud på
tegnsprog kan opretholdes.
Det er endvidere vores overbevisning, at en samlet og solidarisk løsning er mest
samfundsøkonomisk rentabelt på langt sigt og mest i overensstemmelse med ånden
i FN’s Handicapkonvention omkring adgang til information og offentlige tilbud på
tegnsprog.
Med venlig hilsen
Janne Boye Niemelä
Landsformand
Dato:
21. februar 2014
E-mail:
jpc@fysio.dk
Tlf. direkte:
+45 3341 4636
Til Social-, Børne - og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høringsvar vedr. lov om opfølgning på
kommunalreformen vedrørende det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede
specialundervisning.
Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkastet til lovforslaget, der
følger op på nogle af de problemer på det specialiserede socialområde, der
blev afdækket ved evalueringen af kommunalreformen.
Foreningen bifalder overordnet set, at der sker en større koordinering, videns-
udvikling og vidensopsamling i tilknytning til de specialiserede tilbud. Det
samme gælder forslaget om de udvidede beføjelser til Socialstyrelsen både
hvad angår udmeldingen af særlige målgrupper eller særlige indsatser, hvor
der er behov for større koordination eller planlægning på tværs af kommuner
og regioner. Og det gælder ligeledes beføjelsen om, at Socialstyrelsen undta-
gelsesvist kan udstede driftspålæg til kommuner og regioner.
Danske Fysioterapeuter har i en årrække været bekymret for den afspecialise-
ring, der har fundet sted efter kommunalreformen. Det har ud fra foreningens
perspektiv særligt været et problem på hjerneskadeområdet, hvor nogle kom-
muner ikke i tilstrækkelig grad har formået at etablere et fagligt dækkende til-
bud til borgerne efter hjemtagelsen af opgaven. Vi ser derfor frem til, at Soci-
alstyrelsen som første prioritet vil komme med en udmelding i november ved-
rørende mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade.
-0-
Konkrete bemærkninger
Foreningen har følgende konkrete bemærkninger til det fremsendte udkast til
lovændring:
Faglige forløbsbeskrivelser
I bemærkningerne til udkastet til lovforslaget står der, at Socialstyrelsen med
overvågningsfunktionen får beføjelse til at udarbejde vejledende, faglige for-
2/2
løbsbeskrivelser på det mest specialiserede socialområde og området for den
mest specialiserede specialundervisning. Men det fremgår samtidigt, at for-
løbsbeskrivelserne ikke vil forpligte den enkelte kommune i forhold til visitation
og fastsættelse af serviceniveauer eller organisering af opgaven mellem
kommuner og regioner.
Foreningen er af den opfattelse at forløbsbeskrivelserne, der hvor der er et
højt niveau af viden eller faglige evidens for effekten af bestemte indsatser,
skal være forpligtende for kommuner og regioner, og ikke vejledende sådan
som det fremgår af udkastet. Dette vil oftest være tilfældet i forhold til de
sundhedsfaglige indsatser i tilknytning til det meste specialiserede socialom-
råde og den mest specialiserede specialundervisning. Erfaringen er desværre,
at flere kommuner ikke i tilstrækkelig grad har integreret faglig viden og evi-
dens i tilbuddene, men at indholdet i stedet er defineret ud fra et politisk fast-
sat serviceniveau, eller ud fra en argumentation om at tilbuddene er tilpasset
den enkelte borgers behov.
Desuden er det væsentligt, at forløbsbeskrivelserne også forholder sig til an-
dre elementer såsom det patientvolume, der er nødvendigt for at kunne drive
et dækkende tilbud, hvor der kan etableres et godt fagligt miljø.
Hvis forløbsbeskrivelserne ikke bliver mere bindende, er der fare for, at Soci-
alstyrelsen - i flere tilfælde end tiltænkt - vil komme i en situation, hvor styrel-
sen må gøre brug af et driftspålæg. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt.
Danske Fysioterapeuter mener derimod at dialogen mellem Socialstyrelsen og
regioner og kommuner bør være det bærende element på vejen hen mod en
bedre og mere ensartet kvalitet via implementeringen af de faglige forløbsbe-
skrivelser.
Afslutningsvist skal det dog bemærkes, at foreningen er enig i at borgerne ikke
bør kun støtte ret på forløbsbeskrivelserne, men at indholdet og kvaliteten i til-
buddene bør fremstå klarere for de berørte borgere og deres pårørende.
-0-
Sundhedsfaglig viden i den specialiserede specialundervisning
Forening vil opfordre til, at gennemførslen af den samlede koordination af
specialiserede specialundervisning i regi af VISO giver anledning til også at
sætte et større fokus på integration af sundhedsfaglige indsatser i de tilfælde,
hvor det kan være relevant.
Vi ved, at alderssvarende motorik og fysik giver barnet gode forudsætninger
for læring, sociale relationer og mindre risiko for udvikling af sygdomme, hvor-
for vi finder det vigtigt, at sundhedsfaglige indsatser integreres.
-0-
3/2
Samlet set er Danske Fysioterapeuter positiv i forhold til lovforslaget, og for-
eningen bidrager gerne i forhold med implementering af de nye indsatser på
området i de sammenhænge, hvor det vil være relevant.
Med venlig hilsen
Tina Lambrecht
Formand
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske Døvblindes
Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse • Danske Døves
Landsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen af Stammere i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
Til
Ministeriet for Børn, Integration, Ligestilling og Sociale Forhold,
e-mail: jurint@sm.dk og sthi@sm.dk
Taastrup, den 25. februar 2014
Sag 16-2014-00084– Dok. 150595 TO/mmh/kft
Danske Handicaporganisationers (DH’s) høringssvar til udkast
til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen på
det specialiserede social- og uddannelsesområde
DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov om opfølgning på
evaluering af kommunalreformen.
DH havde med evalueringen af kommunalreformen set frem til, at der efterfølgende blev
fremsat en række løsninger på nogle af de problemer, som mennesker med handicap
åbenlyst har oplevet efter kommunalreformen.
DH har dog svært ved at se, hvordan en dialogbaseret koordinationsstruktur vil sikre mod
den uhensigtsmæssige af-specialisering, som DH oplever på handicapområdet.
Koordinationsstrukturen adresserer ikke hovedproblemet – nemlig kommunernes
manglende efterspørgsel efter, og brug af, specialiserede tilbud og ydelser.
Det fremgår af bemærkningerne, at: ”Koordinationsstrukturen skal bidrage til, at der er det
fornødne udbud af tilbud til målgrupper med de mest specialiserede behov. Hermed
understøttes kommunernes anvendelse af tilbuddene, samt at tilbuddene udvikles dynamisk i
takt med, at behovene ændrer sig.”
DH har meget svært ved at se, hvordan det fornødne udbud af tilbud skal understøtte
kommunernes anvendelse af de specialiserede tilbud. De specialiserede tilbud har jo hele
tiden været der (indtil de efter kommunalreformen er begyndt at lukke), men det har ikke
nødvendigvis betydet, at kommunerne har brugt tilbuddene.
Det fremgår af bemærkningerne, at borgerne skal have det rette tilbud. Det sikres ikke i
tilstrækkeligt omfang med den foreslåede koordinationsstruktur. Koordinationsstrukturen
sikrer ikke, at enkelte kommuner kan underminere specialiserede tilbud ved at melde sig ud
af samarbejder og abonnementsaftaler, da pålæg kun skal benyttes i helt særlige tilfælde.
Når kommuner melder sig ud, bliver det dyrere for de andre kommuner at opretholde et
tilbud og måske direkte umuligt. Ligesom de borgere, der bor i den kommune, der melder
sig ud, ikke får et specialiseret tilbud. Det har der allerede været flere eksempler på, bl.a.
ViSP (Videnscenter for Specialpædagogik i Næstved), hvor en af de samarbejdende
kommuner trak sig ud for at oprette sit eget tilbud.
2
Forslaget sikrer ikke, at de kommuner, der ikke løfter deres opgave ordentligt, og ikke
visiterer borgere til specialiserede tilbud, forhindres i dette.
DH mener, at hvis det skal sikres, at borgerne får de specialiserede tilbud, de har behov for,
skal der stilles krav til kommunernes efterspørgsel. DH må derfor gentage, hvad vi
pointerede ved høringen af Hovedudvalgets rapport om evalueringen af
kommunalreformen:
National specialeplanlægning af den specialiserede og tværkommunale indsats på
social- og specialundervisningsområdet – ikke kun koordinering.
DH mener ikke, at den foreslåede model er tilstrækkelig forpligtende og anbefaler i stedet
en egentlig national specialeplanlægning på det specialiserede socialområde og
specialundervisningsområdet. Staten bør have det overordnede ansvar for at sikre den
nødvendige tværfaglige og vidensbaserede dokumentation som grundlag for en statsligt
forankret planlægning af den specialiserede og regionale/tværkommunale indsats.
Planlægningen skal udgøre rammen for organisering, dimensionering og indholdet af
indsatsen, herunder fastsætte tydelige kvalitetskriterier for den socialfaglige indsats på
området. Planlægningen skal også sætte fokus for udviklingen mhp. kontinuerligt at øge
kvaliteten og effektiviteten.
Målgrupperne
Lovforslaget er efter DH’s opfattelse målrettet en alt for snæver målgruppe. Selvom det af
bemærkningerne fremgår, at der ikke kan laves en klar definition af, hvem målgrupperne for
den specialiserede indsats er, giver retorikken i lovforslaget indtryk af, at det er en meget
begrænset målgruppe, der vil blive underlagt en national koordinering.
I lovforslaget henvises til, at Socialstyrelsen i forbindelse med overvågningen skal tage
udgangspunkt i målgruppebeskrivelserne omtalt i rapporten fra underarbejdsgruppen om
evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede
undervisningstilbud. DH er lidt i tvivl om, hvad der henvises til her. Er det de målgrupper,
der henvises til ifm. beskrivelsen af de målgrupper, som regionerne evt. kan overtage
ansvaret for, eller er det målgrupperne, der opsættes i kortlægningen af den specialiserede
indsats? Under alle omstændigheder mener DH, at det er yderst vigtigt, at lovforslaget ikke
giver indtryk af, at der er tale om en udtømmende liste for hvilke målgrupper, der dækkes af
den nationale koordinationsstruktur.
DH vil gerne erindre om, at en række borgere med behov for en specialiseret indsats ikke i
dag henvises til en specialiseret indsats. Det handler ikke kun om, hvorvidt målgruppen er
lille eller har komplekse behov, men også om kommunernes forudsætninger for at yde en
specialiseret indsats i forhold til deres størrelse, økonomi og viden om, hvor de kan finde en
specialiseret indsats til en bestemt borger. DH vil opfordre til, at lovforslaget justeres,
således at koordinationsstrukturen ikke på forhånd afgrænser målgrupper.
3
Der bør efter DH’s mening laves en præcisering i bemærkningerne om, at Socialstyrelsens
forpligtelse til overvågning og koordinering af den specialiserede indsats på social og
specialundervisningsområdet, ikke stopper ved de målgrupper, der nævnes i
underarbejdsgruppens rapport, men at der løbende vurderes, om der er andre målgrupper,
som skal dækkes af den nationale koordineringsstruktur.
Den nationale koordineringsstruktur
Med lovforslaget og etableringen af en national koordinationsstruktur, får staten en større
rolle ift. sikringen af den specialiserede indsats. Socialstyrelsens mulighed for at udmønte
sin nye rolle i tilstrækkeligt omfang, afhænger både af de ressourcer, der afsættes, og
Socialstyrelsens anvendelse af de håndtag, som gives med koordinationsstrukturen.
DH er bekymret for, om de afsatte ressourcer er tilstrækkelige til at kunne opbygge det
manglende nationale overblik over eksisterende specialiseret viden, opbygge ny viden,
overvåge kommunerne, samt opbygge en koordinationsstruktur. Herudover er der stadig
spørgsmålet om, hvad der vil ske, når bevillingen udløber. Kan koordinationsstrukturen
oppebæres?
Hvad angår Socialstyrelsens anvendelse af de givne styringshåndtag, vil DH følge dette tæt.
Overvågning
Det fremgår af lovforslaget, at Socialstyrelsen via sin overvågningsfunktion, langsomt skal
skabe et nationalt overblik over de mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser. Det
overblik eksisterer ikke i dag. Det betyder, at specialiserede tilbud kan forsvinde, inden
Socialstyrelsen har dannet sig dette overblik. DH mener, at man skal sikre sig mod
yderligere af-specialisering frem mod, at Socialstyrelsen har skabt sig et nationalt overblik.
DH foreslår derfor, at alle tilbud fredes indtil koordinationsstrukturen er fuldt ud
implementeret 1. juli 2015.
Derudover efterlader lovforslaget en række ubesvarede spørgsmål både omkring, hvordan
Socialstyrelsen skal opbygge et nationalt overblik over viden, og hvordan Socialstyrelsen
skal varetage sin overvågningsfunktion.
Det fremgår af bemærkningerne, at dialogen skal være medvirkende til skabelsen af det
nationale overblik. Herudover nævnes rammeaftalesystemet og udviklingsaftalerne som
kilder til information. DH finder dog ikke, at rammeaftalerne giver det nødvendige indblik i
målgrupper og behov. DH finder det vanskeligt at vurdere om, hvorvidt de tiltag, der sættes
i værk, vil skabe et nationalt overblik inden koordinationsstrukturen skal være fuldt ud
implementeret.
Herudover finder DH, at brugernes input også vil være særdeles væsentlige ift.
overvågningsfunktionen. Dog nævnes brugerne primært ift. de centrale udmeldinger. DH vil
foreslå, at man lige som ved etableringen af de nye socialtilsyn, opretter en form for ’hot-
4
line’, hvor borgere og pårørende kan henvende sig, hvis de mener, specialiserede tilbud er
lukningstruede.
DH mener, det er uklart, hvordan Socialstyrelsen skal varetage overvågningsopgaven i den
periode, hvor det nationale overblik over den specialiserede viden opbygges. Hvordan sikres
overvågningen i denne periode?
Det er uklart, hvorvidt overvågningen rækker ud over den målgruppebeskrivelse, som findes
i underarbejdsgruppens rapport. DH mener, at dette vil være en alt for snæver tilgang til
overvågningen.
DH finder generelt, at der i lovforslaget er meget lidt fokus på kvaliteten i tilbuddene, og det
er uklart, hvordan Socialstyrelsen overvåger, om der er den rette kvalitet i tilbuddene.
DH opfordrer til stor gennemsigtighed i udmøntningen af Socialstyrelsens
overvågningsfunktion, så det bliver tydeligt, hvad den indebærer og omfatter. Hermed bliver
det muligt at vurdere den ønskede effekt med henblik på eventuelle justeringer.
Forløbsbeskrivelser
Det fremgår, at der i forlængelse af Socialstyrelsens overvågningsfunktion og opbyggelse af
viden skal udarbejdes vejledende forløbsbeskrivelser. DH havde selvfølgelig allerhelst set at
forløbsbeskrivelserne fik en mere bindende karakter, hvor de som minimum skal inddrages
af kommunen i forbindelse med afdækning af borgerens behov.
Det bekymrer DH, at der kun skal udarbejdes forløbsbeskrivelser, når Socialstyrelsen
vurderer, at der er behov for det, og når Socialstyrelsen vurderer, at der er tilstrækkelig
sikker viden på et område. Hvad menes der med dette og hvad kommer til at ligge til grund
for en sådan vurdering? DH frygter, at dette vil betyde, at forløbsbeskrivelserne kun vil
blive udarbejdet ift. meget få målgrupper, selvom behovet er større.
Det fremgår, at ”Forløbsbeskrivelser skal indeholde den aktuelt bedste viden om, hvilke
tilbud og ydelser der kan være relevante for den omfattende målgruppe, herunder hvilke
faglige kompetencer, der er relevante at inddrage i indsatsen i de forskellige faser.”
Det fremgår, at forløbsbeskrivelserne skal udarbejdes af en faglig arbejdsgruppe bestående
af Socialstyrelsen og KL, samt Undervisningsministeriet på specialundervisningsområdet og
regionerne og Sundhedsstyrelsen, hvor det er relevant. DH opfordrer på det kraftigste til, at
arbejdsgruppen besættes af fagfolk med stort indblik i området. Herudover fremgår det, at
arbejdsgruppen skal inddrage relevante organisationer, evt. via en referencegruppe. DH
mener, at det her vil være relevant at inddrage de faglige råd med repræsentanter fra
brugerorganisationerne, som Socialstyrelsen er i gang med at oprette. Herudover vil det
også være relevant at inddrage forskere, eksperter og lign.
5
Det fremgår, at forløbsbeskrivelserne primært er målrettet kommunale ledere og fagfolk.
DH mener, at forløbsbeskrivelserne bør offentliggøres, så de er tilgængelige for alle – også
borgerne. Det er væsentligt, at der er størst mulig åbenhed omkring hvilken indsats, som
vurderes at være den bedste for en målgruppe, generelt set.
Det fremgår, at forløbsbeskrivelserne ikke skal erstatte den individuelle vurdering af
borgerens behov: “Forløbsbeskrivelserne vil ikke forpligte den enkelte kommune i forhold til
visitation og fastsættelse af serviceniveauer eller organisering af opgaven mellem
kommuner og regioner. Dette skal fortsat afklares lokalt, herunder bl.a. i regi af sundheds-
og rammeaftaler, med mulighed for hensyntagen til lokale strukturer mv. Ligesom borgeren
ikke vil kunne støtte ret på dem i sin sag. Baggrunden for dette er bl.a., at det skal være
muligt for kommunerne at tilpasse indsatsen i den enkelte sag afhængigt af borgerens
behov.”
DH mener, at ovenstående formulering underminerer forløbsbeskrivelsernes effekt. Med
formuleringen lægges op til, at kommunerne ikke behøver tage forløbsbeskrivelserne
alvorligt. DH tager til efterretning, at politikerne kun ønsker at gøre forløbsbeskrivelserne
vejledende, men der burde efter DH’s mening sættes fokus på, hvad forløbsbeskrivelserne
kan bruges til, så det fremstår som et positivt hjælperedskab til kommunerne frem for et
begrænsende redskab. Fx bør det fremgå, at forløbsbeskrivelserne kan understøtte
kommunerne i at finde den rigtige indsats til borgeren.
DH mener endvidere, at det er helt essentielt, at der bliver evalueret på, om de
forløbsbeskrivelser, som Socialstyrelsen udarbejder, overhovedet benyttes af kommunerne.
Idet forløbsbeskrivelserne kun er vejledende, vil det være væsentligt at følge op på brugen
af dem, så der senere kan tages stilling til, om der er behov for at gøre forløbsbeskrivelserne
mere bindende.
Central udmelding og anmodning om fornyet behandling
Det fremgår af forslag til ny § 13 b, stk. 2, at Socialstyrelsen kan komme med en central
udmelding for at sikre ’det fornødne udbud af specialiserede tilbud som er tilpasset
udviklingen i målgruppens behov’. Socialstyrelsen afgør på baggrund af en samlet
vurdering, om der skal laves en central udmelding.
DH foreslår, at § 13b, stk. 2, i stedet formuleres således:
”Socialstyrelsen skal udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er
behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en
region…”
DH mener, at hvis der ikke er en forpligtelse i loven til at lave en central udmelding, vil
koordinationsstrukturen ikke give staten en større rolle og vi kan i princippet ende med at
stå med status quo i forhold til den eksisterende situation. Det vil for DH være en helt
uacceptabel situation. Uden en forpligtelse mener DH ikke, at lovgivningen lever op til
aftalens løfte om øget statslig rolle i sikring af den specialiserede indsats.
6
Ovenstående bekymring forstærkes endvidere af, at der ikke stilles krav til hyppigheden af
centrale udmeldinger. DH frygter, at hvis der hverken bliver en forpligtelse til at lave
centrale udmeldinger eller stilles krav til hyppigheden, vil der gå for lang tid mellem de
centrale udmeldinger. Herudover er der en risiko for, at der ikke vil komme flere centrale
udmeldinger, når der er lavet udmeldinger for de målgrupper, der nævnes i
underarbejdsgruppens rapport.
Det foreslås at relevante brugerorganisationer høres ift. de centrale udmeldinger. Det
fremgår af bemærkningerne, at en mulig proces er, at der hvert år i perioden maj-august
foretages en høring, hvor relevante organisationer kan komme med input til brug for
Socialstyrelsens vurdering af, om der er behov for en central udmelding på et område. DH
mener, at det er helt afgørende, at brugerorganisationerne høres, dog er DH i tvivl om, hvad
der ligger i ’høring’. Det er nødvendigt, at høringen bliver substantiel og ikke blot for syns
skyld. Det er afgørende, at brugerorganisationernes bekymringer og input tages alvorligt,
når der er tale om en dialogbaseret model.
DH er fortsat dybt forundret over, at brugerorganisationerne ikke er repræsenteret i det
faglige råd.
Det fremgår, at de centrale udmeldinger behandles som særskilt punkt i rammeaftalen. I dag
er der ikke mange formkrav til rammeaftalerne, herunder oplysninger om fagligheden i
indsatsen. DH forslår, at der udarbejdes en særlig skabelon for de oplysninger,
Socialstyrelsen har behov for, for at kunne vurdere om kommunernes forslag til løsning af
opgaven er tilstrækkelig. På den måde sikres, at Socialstyrelsen har de nødvendige
oplysninger, og at der dermed i mindre omfang bliver behov for, at Socialstyrelsen beder
kommunerne om at behandle den centrale udmelding på ny.
Driftspålæg
Af den foreslåede nye § 13c, stk. 2, fremgår det, at Socialstyrelsen kan give pålæg om
’samling af små tilbud rettet mod samme målgruppe til ét tilbud’. DH vil her på det
kraftigste minde om, at institutionsbegrebet er ophævet i Danmark og at den foreslåede
mulighed ikke må blive udnyttet til re-institutionalisering. Desværre erfarer DH, at en række
kommuner bygger stort og institutionslignende. Det skal garanteres, at samling af tilbud
ikke betyder re-institutionalisering.
Øget synergi på specialundervisningsområdet
Det fremgår af § 1, stk. 3, at VISO ’skal sørge for at tilvejebringe de mest specialiserede
rådgivningsydelser’. Denne del af lovforslaget hænger sammen med et tidligere fremsat
lovforslag om, at kommunerne kan overtage driften af de lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud. DH var imod dette forslag, da tilbuddene hermed mister deres status af
at være lands- og landsdelsdækkende, idet det er op til kommunerne i den region tilbuddet
er beliggende i, hvor stort et omfang tilbuddet skal indgå i rammeaftalen.
7
Ydermere er DH stærkt bekymret for tilbuddenes overlevelse og dermed hele VISO’s
grundlag for at kunne varetage sin rådgivningsfunktion. VISO’s grundlag for at kunne
levere specialiseret rådgivning og udredning, er leverandøraftaler med specialiserede tilbud.
Dvs. hele VISO’s grundlag er usikkert, når de specialiserede tilbud ikke er sikret.
Se uddybende om dette i DH’s høringssvar:
http://www.handicap.dk/dokumenter/hoeringssvar/hoering-lov-om-kommunernes-
overtagelse-af-de-regionale-lands-og-landsdelsdaekkende-tilbud
Af det nærværende lovforslag fremgår der ikke noget konkret om, hvordan VISO skal
overtage specialrådgivningsopgaven. DH finder det derfor vanskeligt at kommentere på, om
hvorvidt opgaven vil blive løst på tilfredsstillende måde.
DH mener, at det med VISO’s fremtidige opgavevaretagelse af rådgivningen skal sikres, at
der ikke er rådgivningsaktiviteter, der forsvinder, når den endelige afklaring af, hvilke
rådgivningsaktiviteter VISO overtager ansvaret for, er fastlagt. Det skal sikres, at de
rådgivningsaktiviteter, som VISO ikke overtager ansvaret for, stadig består.
Herudover mener DH, at der skal nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra
Socialstyrelsen og brugerorganisationerne til at følge udviklingen på de lands- og
landsdækkende specialundervisningstilbud og hermed holde øje med, hvad ændringerne
medfører.
Øget synergi med andre områder
DH mener, at der udover sammenhæng med specialundervisningsområdet, også er behov
for at skabe sammenhæng og synergi til andre områder såsom beskæftigelsesområdet og
sundhedsområdet. Når der er tale om mennesker med komplekse problemstillinger, er der
som oftest også behov for en helhedsorienteret, tværfaglig og tværsektoriel indsats, der
dækker alle livets aspekter.
Den nationale koordinationsstruktur må også kunne bevæge sig ind over både
sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet, for kun derved sikres koordination,
sammenhæng, effektivitet og kvalitet.
Finansieringen
DH vil gerne kvittere for, at den objektive finansiering i forbindelse med rådgivningen på
specialundervisningsområdet beholdes. DH mener, at det er helt afgørende i forhold til at
kunne sikre de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbuds overlevelse, som
bestemt er sat under pres med kommunernes overtagelse af tilbuddene.
I forhold til lovforslagets forslag om revision af takstreglerne, mener DH slet ikke, at dette
løser problemerne med finansieringsmodellen på området. DH mener, at det er nødvendigt
med et opgør med den rene markedsmodel på det specialiserede socialområde. Som
8
Hovedudvalget for evalueringen af kommunalreformen pegede på, er der en række
udfordringer ved at benytte en takstfinansiering baseret på en markedsmodel, på et område
som reelt ikke er et marked. Markedsmodellen sikrer ikke de specialiserede tilbud, hvor der
er behov for et stort befolkningsgrundlag, og modvirker på flere områder en
omkostningseffektiv drift. Kommunerne bruger mange ressourcer på at lave takstaftaler og
udregne takster og forhandle med tilbuddene. Ressourcer der i stedet burde gå til
kerneydelserne. DH anbefaler, at kommunerne – på baggrund af en analyse – forpligtes
lovgivningsmæssigt til den finansieringsform, der er mest hensigtsmæssig på de forskellige
områder.
Derudover mener DH ikke, at størrelsen på den nuværende statslige refusion sikrer den
enkelte kommunes økonomi i tilstrækkeligt omfang. Det bør ikke være sådan, at den enkelte
kommunes budget kommer under pres pga. konkrete enkeltsager. Dermed risikerer man, at
kommunerne ud fra økonomiske hensyn vælger ikke at visitere borgerne til de
specialiserede tilbud, de har behov for. Det var netop derfor, at Folketinget ændrede
refusionssatserne på børneområdet, for at sikre, at udsatte børn fik det tilbud, de havde
behov for, samtidig med, at kommunernes budgetter ikke blev væltet over ende. DH
anbefaler, at størrelsen på refusionssatsen ændres, samt at der sikres en mere solidarisk
udligning af udgifterne kommunerne imellem.
Opfølgning på loven
Det fremgår af lovforslaget, at Ministeriet for Børn, Integration, Ligestilling og Sociale
forhold vil følge loven de første 3 år efter den første centrale udmelding i november 2014.
DH foreslår i den forbindelse, at Socialministeriet følger op på, om kommunerne benytter
de specialiserede tilbud, bruger de udarbejdede forløbsbeskrivelser og at ministeriet laver en
kvalitativ undersøgelse af, om borgerne får de tilbud, de har behov for.
For uddybende bemærkninger, kontakt konsulent Maria Holsaae mmh@handicap.dk eller
tlf.: 2445 1557.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Næstformand
Til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danske Regioners høringssvar til lovforslag om opfølgning på evalue-
ring af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområ-
de og den mest specialiserede specialundervisning
Danske Regioner modtog den 28. januar 2014 høring over lovforslag om
opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialise-
rede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning. Dette er
Danske Regioners høringssvar.
Høringssvaret er med forbehold for politisk behandling.
Lovforslaget indeholder fire hovedelementer. Elementerne vil blive kom-
menteret i det følgende.
1 Styrket vidensopbygning og bedre samarbejde vedrørende det mest spe-
cialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Generelt om den nationale koordinationsstruktur
Regionerne finder det positivt, at der fra national side bliver taget hånd om
sikring af specialviden og tilbud på det specialiserede social- og specialun-
dervisningsområde. Men regionerne er bekymrede for, at den nationale ko-
ordinationsstruktur kommer til at virke reaktivt frem for proaktivt, og at der
først sker handling, når specialiseret viden eller tilbud allerede er ved at for-
svinde. Det skyldes bl.a. at regionerne ser for sig, at processen omkring
overvågning af særlige målgrupper og tilbud, vurdering af kommunernes
tilrettelæggelse og herefter driftspålæg kan være en overordentlig langstrakt
proces.
Regionerne ser fordele ved en mere stram styring af området. Derfor fore-
slår regionerne, at man så vidt muligt tænker elementer ind i den nationale
21-02-2014
Sag nr. 14/800
Side 2
koordinationsstruktur, der i højere grad vil sikre det rette og nødvendige
udbud af specialiserede ydelser. Ved at gøre de nye forløbsbeskrivelser me-
re forpligtende ville man kunne sikre, at specialiserede tilbud ikke blot er til
stede men også anvendes. Anvendelse er på lang sigt en forudsætning for,
at et tilbud kan opretholdes. I tråd med dette foreslår regionerne desuden, at
Socialstyrelsen får beføjelse til at pålægge en kommune at opretholde eller
indgå ny driftsaftale med ikke alene private tilbud men også regionale og
kommunale tilbud.
Sikring af fornødent udbud af specialiserede tilbud
Socialstyrelsen får med lovforslaget beføjelse til at gribe ind i kommuner-
nes tilrettelæggelse og organisering af indsatsen i rammeaftaleregi. Regio-
nerne er bekymrede for, at den indsats ikke er tilstrækkelig. Opretholdelse
af det fornødne tilbud kræver en indsats dels i forhold, at udbuddet er til
stede, og dels at tilbuddet bliver anvendt. De løsningsforslag, der fremsæt-
tes i lovforslaget, er alene instrumenter til at pålægge en driftsherre at drive
et tilbud. Regionerne savner instrumenter til at sikre, at kommunerne an-
vender tilbuddene, hvilket på længere sigt vil være forudsætning for drift.
Der er på dette område tale om meget små målgrupper. Rammeaftalekon-
struktionen har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at håndtere disse pro-
blematikker. Rammeaftalerne er politiske aftaler, der ikke indebærer nogen
juridisk forpligtelse for kommunerne til i fællesskab at løse de faktiske pro-
blemstillinger. Det er vigtigt, at sikringen af tilbud til de mest udsatte mål-
grupper bygger på et stærkt og holdbart fundament. Derfor finder regioner-
ne det ikke hensigtsmæssigt, at indsatsen omkring at bevare det fornødent
udbud af visse tilbud bygger ovenpå rammeaftalekonstruktionen.
Forløbsbeskrivelser
Forløbsbeskrivelser på det specialiserede område er et positivt tiltag, der
potentielt kan flytte socialområdet mod en mere evidensbaseret kultur. Når
de bliver udarbejdet, er det essentielt at samle ekspertviden på de pågæl-
dende områder. Her bemærker regioner, at regionerne bør inddrages i udar-
bejdelsen af forløbsbeskrivelserne – også for de forløb, der ikke går på
tværs af social- og sundhedsvæsenet. Regionerne er som leverandører af
specialiserede ydelser indehavere af ekspertviden inden for mange mål-
grupper. Desuden driver regionerne lands- og landsdelsdækkende tilbud, og
en stor andel af regionernes tilbud er VISO-leverandører.
Regionerne er bekymrede for, at forløbsbeskrivelserne ikke får nogen reel
betydning for den enkelte borger. Med lovforslaget er det kommunale ser-
Side 3
viceniveau fortsat det eneste afgørende for, om en borger får den rette ind-
sats. Regionerne så gerne, at beskrivelserne fik en langt mere forpligtende
karakter. I fald forløbsbeskrivelserne bliver mere forpligtende kan de sam-
tidig anvendes til at sikre, at de tilbud, som en region eller kommune bliver
oplagt at drive, rent faktisk bliver anvendt.
2 Øget synergi på området for den mest specialiserede specialundervis-
ning
Regionerne anerkender, at man samler ansvaret for specialrådgivningsydel-
serne samt materialeproduktion. Men det er essentielt, at ydelserne fortsat
bliver tilvejebragt decentralt via de lands- og landsdelsdækkende tilbud.
Her er der kendskab til og føling med lokale behov. Regionerne noterer sig,
at VISO’s rolle alene begrænser sig til den nationale koordinering vedrø-
rende vidensudvikling samt udbuddet af specialrådgivning.
3 Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud
Regionerne anerkender, at lovforslaget giver en længere planlægningshori-
sont for de regionale tilbud.
4 Revision af takstreglerne på det sociale område
Regionerne finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget skaber mere ensarte-
de rammer i forhold til takstreglerne. Det er positivt, at der åbnes op for
mere fleksible muligheder for at aftale finansiering af ydelser via abonne-
mentsordninger. I lovforslaget peges der på, at det skal ses i sammenhæng
med den nationale koordinationsstruktur, og de muligheder den giver i for-
hold til sikring af de mest specialiserede tilbud. Regionerne ser frem til ar-
bejdet omkring at skabe finansieringsmodeller, der sikrer udbud og anven-
delse af de mest specialiserede tilbud.
Med venlig hilsen
Janet Samuel
1
Jonas Kjellmann
Fra: Dorthe Neergaard <dn@danske-aeldreraad.dk>
Sendt: 17. februar 2014 14:50
Til: Jura og International, postkasse; shi@sm.dk
Emne: SV: Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen
vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede
specialundervisning
Til Social, Børne- og Integrationsministeriet
Ministeriets sagsnr. 2013-3938
DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag.
DANSKE ÆLDRERÅD har imidlertid ingen bemærkninger til forslaget, som falder uden for de folkevalgte
ældreråds interesseområde.
Med venlig hilsen
Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent
DANSKE ÆLDRERÅD
Jernbane Allé 54, 3. th.
2720 Vanløse
Tlf.: 3877 0160
Direkte nr.: 3877 0163
Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se www.danske-aeldreraad.dk
Fra: Lovekspeditionen [mailto: ]
Sendt: 28. januar 2014 14:43
Til: Udsendelse Social- og Integrationsministeriet
Cc: Stine Hildebrandt; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk
J.nr. 2013-3938
Til myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste
________________________________________________________________
Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Med venlig hilsen
2
Elsebeth Jensen
Højreklik her
for at hente
billeder. For
at beskytte
dine
perso nlige
oplysninger
har Outlook
forhindret
auto matisk
hentning af
dette billede
fra
This email is free from viruses and malware because avast! Antivirus protection is active.
Ved e-mail af 28. januar 2014 har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrati-
on og Sociale Forhold anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til
ovennævnte udkast til lovforslag (herefter ”lovforslaget”).
1. Af lovforslagets § 1, nr. 6, følger, at der i lov om social service foreslås
indsat en ny § 13 b. Af den foreslåede § 13 b, stk. 1, følger:
”Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt ind-
samle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialom-
råde og på området for den mest specialiserede specialundervisning, der gives i hen-
hold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne.”
Det står ikke Datatilsynet klart, om der vil blive videregivet personoplysnin-
ger efter denne bestemmelse, herunder hvilke nærmere oplysninger, som vil
kunne blive videregivet.
Hvis der vil blive videregivet personoplysninger i medfør af bestemmelsen,
skal Datatilsynet anbefale, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold overvejer forholdet til persondataloven1
.
2. Lovforslaget indeholder endvidere flere bestemmelser vedrørende samling
eller overtagelse af tilbud. Hvis der i forbindelse med sådanne samlinger eller
overtagelser vil blive videregivet personoplysninger mellem forskellige data-
ansvarlige kommuner og regioner, skal Datatilsynet anbefale, at Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold overvejer forholdet til
persondataloven.
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til jurint@sm.dk og sthi@sm.dk
18. februar 2014 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social service m.fl. (opfølgning på evaluering af kommunalreform vedrø-
rende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede special-
undervisning)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2014-112-0303
Sagsbehandler
Kasper Frederiksen
Direkte 3319 3235
2
Dette brev sendes også til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Kasper Frederiksen
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Att.: Stine Hildebrandt
Pr. e-mail:
jurint@sm.dk
sthi@sm.dk
Høringssvar fra de 5 socialtilsyn til udkast til lov om ændring af
lov om social service – opfølgning på evaluering af
kommunalreformen
Lovforslaget er en opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det
specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning.
De 5 socialtilsyn har ingen bemærkninger til de dele, der vedrører den mest
specialiserede specialundervisning, så socialtilsynenes bemærkninger vedrører alene
det specialiserede socialområde.
I forhold til det specialiserede socialområde finder de 5 socialtilsyn imidlertid, at
forslaget efterlader behov for afklaring af en række centrale spørgsmål vedrørende
myndighedskompetence, opgaver og koordinering mellem socialtilsynene og
Socialstyrelsen, hvortil vi har følgende konkrete bemærkninger:
1. Afklaring af henholdsvis socialtilsynene og Socialstyrelsens
myndighedskompetence
Det fremgår af lovforslaget, at et af hovedelementerne er, at Socialstyrelsen får
beføjelse til på en række betingelser at give kommunalbestyrelser og regionsråd
driftspålæg i forhold til etablering eller fortsat drift af tilbud på det specialiserede
specialområde, jf. den foreslåede § 13 c, stk. 1.
I medfør af lov om socialtilsyn § 2, stk. 1, er socialtilsynene tildelt
myndighedskompetencen i forhold til godkendelse af tilbud på det sociale område.
Socialtilsyn Nord
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon: 7233 6930
socialtilsynnord@hjoerring.dk.
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Dato 25. februar 2014
Side 2
Der bør derfor ske en klar afgrænsning af henholdsvis Socialstyrelsen og
socialtilsynets myndighedskompetence, idet et tilbud ikke kan oprettes og indgå i den
kommunale forsyning, medmindre det er godkendt af det stedlige socialtilsyn.
Kommunalbestyrelser og regionsråd vil ikke med den nuværende kompetencefordeling
kunne efterleve et driftspålæg, medmindre socialtilsynene har godkendt de
pågældende tilbud.
Det fremgår desuden af den foreslåede § 13 c, stk. 2, at Socialstyrelsen skal vurdere,
om et tilbud inden for den udmeldte målgruppe er fagligt og økonomisk bæredygtigt.
Denne kompetence er med lov om socialtilsyn tillagt socialtilsynene, hvorfor der også
for så vidt angår dette forhold er behov for en vurdering af myndighedernes
kompetencer.
Den foreslåede § 174, stk. 1 og 4 vedrørende godkendelse af budgetter mv. efterlader
ligeledes behov for afklaring af myndighedskompetencen mellem socialtilsynene og
Socialstyrelsen.
2. Afgrænsning af henholdsvis socialtilsynene og Socialstyrelsens opgaver
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at Socialstyrelsen foreslås tillagt en
central rolle i forhold til udvikling af tilbuddenes pædagogiske kompetencer mv.
Hertil skal bemærkes, at der allerede i forbindelse med udmøntning af tilsynsreformen i
lov om socialtilsyn er tillagt socialtilsynene en central rolle i forbindelse med
udviklingen af tilbuddene, idet socialtilsynene løbende skal sikre, at tilbuddene
udvikles, så de modsvarer borgernes behov.
Derfor foreslår de 5 socialtilsyn, at der tages stilling til, om opgaven kan løses således,
at Socialstyrelsen indhenter relevant information hos socialtilsynene.
3. Koordinering mellem socialstyrelsen og socialtilsynet
Det er de 5 socialtilsyns vurdering, at de opgaver, lovforslaget lægger op til bliver
henlagt til Socialstyrelsen, i vidt omfang kan løses ved en koordinering mellem
myndighederne, således at Socialstyrelsen indhenter information hos socialtilsynene,
hvilket vil kunne ske ved at udvide området for de informationer, der skal indgå i
Side 3
socialtilsynenes årsrapport, under forudsætning af, at socialtilsynene tildeles de
nødvendige ressourcer.
Med venlig hilsen
Karin Bech Larsen
Specialkonsulent
Telefon: 72 33 69 37/karin.bech.larsen@hjoerring.dk
Region Midt-Nord
Mindegade 10
DK-8000 Århus C
Tlf: +45 88 82 62 70
Region Øst
Høje Taastrup Boulevard 82, 1.tv.
DK-2630 Taastrup
Tlf. + 45 88 82 62 70
Region Syd
Lumbyvej 11
DK-5000 Odense C
Tlf: + 45 88 82 62 72
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. Stine Hildebrandt
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalre-
formen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialise-
rede specialundervisning
Den 24. februar 2014
Side 1
Ref.: nbl
E-mail: nbl@etf.dk
Direkte tlf: 53 36 49 23
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har den 28. januar 2014 sendt lovforslaget,
der følger op på evalueringen af kommunalreformen vedrørende det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede specialundervisning, i høring.
Socialstyrelsen skal som følge af lovforslaget spille en større rolle for at sikre, at der
ikke sker en uhensigtsmæssig af-specialisering på det mest specialiserede social-
område og specialundervisningsområdet. Socialstyrelsen skal fremover overvåge
udviklingen på det mest specialiserede sociale område, hvor der gradvist skal ska-
bes et nationalt overblik over de mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser.
Ergoterapeutforeningen har længe haft en bekymring for, at der foregår en af-
specialisering og at faglige miljøer går tabt. Ergoterapeutforeningen mener, at dette
kan imødegås gennem en national koordinationsstruktur og videnopsamling, der
tilvejebringer en tværfaglig, videns- og evidensbaseret dokumentation, som den
specialiserede og tværfaglige indsats kan planlægges ud fra.
Socialstyrelsen skal fremover kunne komme med centrale udmeldinger for målgrup-
per og særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning
på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Ergoterapeutforeningen er tilfreds
med, at Socialstyrelsen fremover kan komme med en central udmelding, der skal
være med til at sikre forsyningen af egnede tilbud på det mest specialiserede social-
område og området for den mest specialiserede specialområde.
Det første område, der kommer en central udmelding på, bliver mennesker med
kompleks erhvervet hjerneskade. Det er netop et af de områder, som Ergoterapeut-
foreningen har gjort opmærksom på, at der er sket en uhensigtsmæssig afspeciali-
sering. I lovforslaget står der dog ikke noget om, hvor hyppigt der skal laves centrale
udmeldinger, men de skal være årlige. Ergoterapeutforeningen går ud fra, at der kan
komme flere centrale udmeldinger på et år.
Socialstyrelsen kan med lovforslaget i helt særlige tilfælde give et driftpålæg. Det
betyder, at en kommune eller region pålægges et driftsansvar for at opretholde eller
videreføre et tilbud på et område. Et pålæg kan maksimalt vare i to år, og Socialsty-
relsen skal efter en periode genoverveje pålægget. Det fremgår ikke i af lovforslaget,
hvad der vil ske efter de to år, hvis der ikke er fundet en holdbar løsning, hvilket Er-
2/2
goterapeutforeningen mener, bør overvejes.
Overordnet set mener Ergoterapeutforeningen, at den nye nationale koordination er
et godt forsøg på at standse den igangværende afspecialisering på det sociale om-
råde. Ergoterapeutforeningen håber, at overvågningen af området vil føre til, at der
skabes det overblik, viden og data om de mest specialiserede målgrupper, tilbud og
indsatser, som evalueringen af kommunalreformen viste ikke er til stede i dag.
Med venlig hilsen
Gunner Gamborg
Formand
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Telefon 4697 2626
Telefax 4697 2300
Giro 8 01 47 95
E-mail
foa@foa.dk
a-kassen@foa.dk
www.foa.dk
Dato:
24.02.2014
Sagsnummer:
14/28106
Ref.:
ulro/jasp/kman/Clac
Høringssvar over forslag til lov om opfølgning på evaluering af
kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde
og den mest specialiserede specialundervisning
Hermed fremsendes FOA – Fag og Arbejdes kommentarer vedrørende
høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalre-
formen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest speci-
aliserede specialundervisning.
Efter strukturreformen blev gennemført har vi set, at mange kommu-
ner har hjemtaget opgaverne, og de gamle amtsinstitutioner blev
kommunale i stort tal. Det har givet stor usikkerhed for beboere og
personale. Derfor ser FOA med tilfredshed på, at dette kun kan ske en
gang i hver valgperiode fremadrettet.
FOA har kritiseret ændringerne på de specialiserede socialområde efter
strukturreformen for at have medført en afspecialisering. Lovforslaget
forsøger på forskellige måder at håndtere dele af dette problem. Vi ser
derfor positivt på, at der sker en øget central overvågning af de kom-
munale tilbud og med mulighed for pålæg til følge. Vi tror, at det vil
være bedre for den enkelte borgers tarv, og det vil mindske nogle
kommuners lappeløsninger og trang til at kikke mere på økonomien
end på borgerens behov.
Vi mener også, at det er positivt, at der i lovforslaget lægges op til at
gøre takstsystemet mere gennemsigtigt. De konkrete ændringer frem-
går dog ikke af lovforslaget og FOA ser frem til at se de konkrete æn-
dringer.
I FOA mener vi dog, at selve takstsystemet og økonomien på området
bør omlægges mere grundlæggende. Det nuværende system gør den
enkelte kommune unødigt økonomisk sårbar og giver den enkelte
kommune et incitament til at tilbyde de billigste og ikke nødvendigvis
de bedste tilbud til borgerne. Derfor bør man ændre finansieringen, så
kommunerne i højere grad i fællesskab løfter de økonomiske omkost-
Social- ,Børne og integrationsministeriet
jurint@sm.dk og sthi@sm.dk
- 2 -
ninger. Det kan man gøre ved at udbygge det nuværende refusionssy-
stem, således at kommunerne betaler et langt større beløb til det fæl-
les refusionssystem og dermed i højere grad deler udgifterne på områ-
det.
Vi finder endvidere, at det er positivt, at Socialstyrelsen vil kunne på-
lægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablere, fortsat
drive et tilbud eller en indsats efter lovens indholdsbestemmelser. Det
gælder også i forhold til at Socialstyrelsen vil kunne pålægges at opret-
holde eller forny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud, hvis
det vel at mærke er til fordel for borgerens tarv.
FOA mener dog, at det altid bør være barnets eller borgerens tarv der
kommer i første række, og man skal ikke opretholde et privat tilbud
alene for det private tilbuds egen skyld.
FOA- Fag og Arbejde finder samlet set, at udspillet er kommet rigtig
langt i forhold til at imødekomme handlinger på baggrund af kommu-
nalreformen. Kommunalreformen handlede om, at være tæt på borge-
ren, hvilket må siges at udspillet intenderer. Når det er sagt, så kunne
det også være relevant at vurdere, om det sker med borgeren og med
borgerens behov for øje. En del af udfordringerne på det specialiserede
socialområde handler om, at det er vanskeligt for borgeren at få til-
kendt eller blive visiteret til rette tilbud, da det betyder, at kommunen
påtager sig en økonomisk udgift. Denne problematik synes vi ikke, er
en markant del af opfølgningen i nærværende høringsmateriale, selvom
det er den grundlæggende præmis for etablering af opfølgningen.
Venlig hilsen
Jakob Sølvhøj
Sektorformand, Pædagogisk sektor
Karen Stæhr
Sektorformand, social- og sundhedssektoren
Social -, Børne – og Integrationsministeriet
Att: jurint@sm.dk og sthi@sm.dk
25. februar 2014
Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det
specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Social -, Børne – og Integrationsministeriet har den 28. januar 2014 bedt FADD om eventuelle
bemærkninger til lov om evalueringen af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde
og den mest specialiserede specialundervisning
Bemærkninger fra FADD:
 Det er positivt at man vil styrke vidensopbygning og deling i forhold til særligt udsatte grupper med
særlige behov, herunder at man har øje for de behov der kan være på
specialundervisningsområdet.
 Positivt at man etablerer rammer for hjemtagning af regionale tilbud for på den måde at skabe
mere ro om driften.
 Positivt med omkostningsbestemte takster, gennemsigtighed, sidestilling og sammenlignelighed
mellem private og offentlige aktører samt at der åbnes for abonnementsaftaler, som i nogen grad
vil kunne opbløde den usikkerhed omkring drift og udvikling der følger af markedsstyringen.
 FADD bifalder desuden, at der hvert år foretages en høring, hvor relevante organisationer kan
komme med input til brug for Socialstyrelsens vurdering af behov for videreudvikling af indsatsen.
Det højt specialiserede socialområde
FADDs holdning til udvalgets definition på ’særlig specialviden’ er, at man med fordel vil kunne medtænke
andet end ’svær autisme sammen med misbrug, svær udviklingshæmning og udadreagerende adfærd,
komplekse hjerneskader’.
Vi tænker her på visse komplekse behandlingsopgaver og andre opgaver, der kræver specialviden og andre
særlige kompetencemæssige forudsætninger, som enkeltkommuner har begrænset interesse i at drive.
Dels ift det konkrete arbejde med børn og unge, dels i forhold til arbejdet med børnenes familier og
netværk.
Manglende overblik
Vi deler desuden udvalgets opfattelse af, at der mangler opsamlet vidensoverblik om området.
Vi har i den forbindelse med tilfredshed noteret os, at Socialstyrelsen skal udmelde målgrupper og særlige
indsatser mhp. at sikre og udvikle den specialiserede viden og indsats. Et arbejde vi i FADD ser frem til at
deltage i.
Herudover anbefaler FADD:
 Flerårige samarbejdsaftaler - i stedet for driftsoverenskomster
 Mere ledelse - mindre styring: Opbygning af reelle ledelsesrum for de driftsansvarlige ledere – i
stedet for den massive og allestedsnærværende styringsintention
Med venlig hilsen
Søren Skjødt, Formand for FADD
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8905
MOBIL 3269 8905
MAF@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
J. NR. 540.10/30353/MAF
25. FEBRUAR 2014
Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration
og Sociale forhold
jurint@sm.dk
sthi@sm.dk
H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M O P F Ø L G N I N G
P Å E V A L U E R I N G A F K O M M U N A L R E F O R M E N
V E D R Ø R E N D E D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E
O G D E N M E S T S P E C I A L I S E R E D E
S P E C I A L U N D E R V I S N I N G
Social-, Børne-, og Integrationsministeriet har ved e-mail af 28. januar
2014 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering
af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og
den mest specialiserede specialundervisning.
Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til udkastet.
Der henvises til sagsnr. 2013-3938.
Venlig hilsen
Martin Futtrup
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Att.: jurint@sm.dk
og sthi@sm.dk
Emdrup den 21.2.2014
Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen
vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede
specialundervisning.
LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at komme med et høringssvar til
ovennævnte.
Generelt er LOS tilfreds med, at man vil fastholde den specialiserede viden til gavn for
udsatte grupper.
LOS forudsætter, at private tilbud stadig inddrages som leverandører til VISO.
I forhold til takstfastsættelsen jf. § 174 er LOS meget positiv stemt over for den ensartethed
i reglerne, der nu bliver lagt op til i forhold til regionale, kommunale og private tilbud. LOS
ser frem til en større økonomisk sammenlignelighed mellem de regionale, kommunale og
private tilbud.
Med venlig hilsen
Geert Jørgensen
Direktør
Landssamrådet af PPR-chefer
19. februar 2014
Chefpsykolog Jan Kirkegaard
PPR og Specialpædagogik
Grøndalsvej 2
Postboks 4069
8260 Viby J
Telefon:
8940 2000
Telefon direkte:
8940 1310
Telefax:
8940 3694
E-post:
jki@aarhus.dk
Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om
social service
Landssamrådet af PPR-chefer kan tilslutte sig intentionerne bag
lovforslaget, om at sikre en kvalificeret indsats for grupper med særlige
behov, med følgende bemærkninger:
Landssamrådet finder det positivt, at Socialstyrelsen fremadrettet
ønsker at overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser, således
at der skabes et nationalt overblik, der kan medvirke til at sikre en
specialiseret viden og indsats i forhold til små og komplekse
målgrupper.
Landssamrådet stiller sig dog kritisk overfor udarbejdelsen af
forløbsbeskrivelser i forhold til de målgrupper og den viden der
identificeres qua overvågningen.
Forløbsbeskrivelserne er i forslaget beskrevet som en faglig ramme for
tilrettelæggelsen af kommunernes indsats og ikke en erstatning af en
konkret, faglig og individuel vurdering. På trods af, at borgeren ikke vil
kunne støtte ret på forløbsbeskrivelserne og at dette ikke forpligter de
enkelte kommuner, har Landssamrådet en bekymring for, at
forløbsbeskrivelserne, de facto, vil betyde at der anlægges et nationalt
serviceniveau.
Landsamrådet henviser i stedet til, at VISO vil kunne støtte
kommunernes tilrettelæggelse og varetagelse af de mest specialiserede
ydelser og at man samtænker overvågningen af målgrupper og
indsatser med VISOs kompetencer og viden på det specialiserede
område. Hermed vil kommunernes lokale råderum i de enkelte sager
fastholdes.
Landssamrådet finder, at VISO er en kompetent aktør og finder det
positivt, at man, ved at samle specialrådgivningen på
specialundervisningsområdet og materialecentrene på de regionale
undervisningstilbud, styrker VISOs position og understøtter
fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at etableringen af en national
koordinationsstruktur til sikring af de fornødne tilbud til de mest
specialiserede målgrupper, giver Socialstyrelsen og
- 2 -
Undervisningsministeriet mulighed for, at pålægge kommunerne
driftsansvar for etablering af tilbud. Landssamrådet stiller sig særdeles
skeptisk heroverfor, da det dels vil udgøre et indgreb i den politisk
vedtagne kommunale tilbudsvifte på det specialpædagogiske område,
og dels vil være udgiftsdrivende.
Det foreslås endvidere, at ministeren får hjemmel til at fastsætte et
beregningsgrundlag for takster. Landssamrådet finder det positivt at
der i den forbindelse sker en ensretning af beregningsgrundlaget ud fra
princippet om omkostningsbaserede takster.
Venlig hilsen
Jan Kirkegaard
Formand for Landssamrådet af PPR-chefer.
1/1
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
St. Kongensgade 45
1264 København K
Tlf. 33 92 84 00
Fax 33 11 04 15
rr@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Høringssvar til høring om forslag til lov om opfølgning på evaluering af
kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den
mest specialiserede specialundervisning
29. januar 2014
Rigsrevisionen har i mail af 28. januar 2014 modtaget høring om forslag til lov
om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det speciali-
serede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning.
Rigsrevisionen har gennemgået udkastet for bestemmelser om regnskab, re-
vision samt placering af ansvar for økonomistyring. Rigsrevisionen har noteret
sig, at hjemlen til at udstede regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen foreslås
flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Social-, Børne- og Integrationsministeri-
et.
Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til udkastet.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 33 92 83 86 eller
via e-mail på rr@rigsrevisionen.dk med anførelse af det i brevhovedet anførte
journalnummer.
Med venlig hilsen
Malene Damslund Fiala
Specialkonsulent
Kontor: 1. kontor
J.nr.: 2014-6400-23
1
Høringssvar til høring over forlsag til lov om opfølgning på evaluering af
kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest
specialiserede specialundervisning
Selveje Danmark har gennemgået forslaget til ændring af lov om social service, og har i den forbindelse
følgende bemærkninger.
Forlaget indebærer en større grad af centralisering og tillægger Socialstyrelsen beføjelser i forhold til at
understøtte styrket kvalitet og samarbejde på det mest specialiserede socialområde samt området for
den mest specialiserede specialundervisning. Ligeledes sikre, at der i hver region er de fornødne tilbud
og at disse udvíkles i takt med at behovene ændrer sig. Der sikres en samlet koordination af rådgivning
og vidensudvikling samt større sikkerhed for regionale tilbuds fremtidige placering. Sluttelig skal der
med forslaget skabes incitament til effektiv drift, gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af
private, kommunale og regionale tilbud samt understøtte udbuddet af særligt specialiserede tilbud.
Med forslaget vil Socialstyrelsen derved få mulighed for at påvirke kommuner og regioners
tilrettelæggelse og organisering af indsatsen i forhold til specifikke målgrupper og i helt særlige
tilfælde pålægge en kommune eller region egentlige driftspålæg.
Inddragelse af aktører
Selveje Danmark, der repræsenterer en lang række selvejende aktører på det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede specialundervisning, er generelt meget enig i ambitionen om,
at sikre, at der ikke sker en afspecialisering og deler derfor også ønsket om større central koordinering.
Vi deler bekymringen for, at kommunerne i stigende grad visiterer borgere til egne tilbud af
driftsmæssige og økonomiske hensyn fremfor faglige. Med lovforslaget får Socialstyrelsen beføjelser til
at medvirke til at sikre, at dette ikke sker.
Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1610 København K
Att: Stine Hildebrandt
25. februar 2014
2
Det bør i forhold til hele processen understreges, at Socialstyrelsens fremtidige indsats på området bør
sikre, at både private, selvejende og frivillige aktører godkendt på Tilbudsportalen inkluderes. Det vil
være væsentligt at Socialstyrelsen inddrager disse organisationer, når området skal monitoreres, nye
tilbud skal udmeldes og andre nedlægges.
Der bør derfor tydeliggøres, at der skal tages udgangspunkt i den samlede kapacitet på området og
ikke kunkapaciteten i regionale eller kommunale tilbud.
Takster
Selveje Danmark lægger stor vægt på at takstberegningerne på er ensartede i såvel offentlige som
ikke-offentlige tilbud. Det er derfor positivt, når det af ændringen til § 174, anføres, at takster skal
beregnes med udgangspunkt i samtlige direkte og indirekte omkostninger. Derved vil den
skævvridning af priser der tidligere har været mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud kunne
undgås.
Høring
Selveje Danmark er positivt indstillet overfor forlaget om gennemførelse af en årlig høring.
Arbejdsgrupper
Selveje Danmark vil gerne, som repræsentant for det selvejende område, deltage i processer omkring
forløbsbeskrivelserne.
Med venlig hilsen
Gitte Landors
Konsulent
Selveje Danmark
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Stine Hildebrandt
Mail: jurint@sm.dk og sthi@sm.dk
Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommu-
nalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den
mest specialiserede specialundervisning
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har den 4. februar 2014 bedt So-
cialpædagogernes Landsforbund om eventuelle kommentarer til lovforslaget,
som udmønter dele af den aftale, der i november 2013 blev indgået mellem
alle Folketingets partier om en kvalificeret indsats for grupper med særlige
behov – en aftale, der fulgte op på den rammeaftale, der i juni 2013 blev
indgået af partierne om en justering af kommunalreformen.
Med lovforslaget får Socialstyrelsen en central rolle for det mest specialise-
rede sociale område og specialundervisningsområde i form af en ny dialog-
baseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning, som Socialsty-
relsen skal stå for.
Socialstyrelsen skal fremover overvåge udviklingen på det mest specialise-
rede sociale område, hvor der gradvist skal skabes et nationalt overblik over
de mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser. Her skal Socialsty-
relsen blandt andet tage udgangspunkt i de målgruppebeskrivelser, der er
omtalt i rapporten fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalre-
formen på det sociale område og for det specialiserede undervisningstilbud.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der ikke er
nogen fast definition for, hvilke målgrupper der er de mest specialiserede,
og at det er noget, der kan udvikle sig over tid. Der kan fx opstå nye mål-
grupper.
Socialpædagogernes
Landsforbund
SLCSFA
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: sl@sl.dk
Girokonto 402-3951
Ref. ASA/lh
Dok.nr. 2007072
Sag.nr. 2014-SLCSFA-
01833
24. februar 2014
2
Der nævnes to kriterier i bemærkningerne, hvoraf mindst et skal være op-
fyldt. At der er tale om målgrupper, der er meget små, og hvor der er et
meget begrænset underlag for at opbygge specialiseret viden, og at der er
tale om målgrupper, hvor der er kompleksitet i målgruppernes problemstil-
ling eller en flerhed af problemstillinger, som kræver faglig specialviden,
herunder tværfaglig viden.
Efter Socialpædagogernes opfattelse er det helt nødvendigt, at der hurtigst
muligt er fokus på følgende målgrupper, og at de med det samme bliver en
del af den nationale koordinationsstruktur:
 Særligt skadede spæd- og småbørn
 Mennesker med sjældne diagnoser med komplekse behov
 Mennesker med svære spiseforstyrrelser
 Mennesker med sjældne og komplekse kommunikationshandicap
 Mennesker med en kompleks erhvervet hjerneskade
 Mennesker, som er udadreagerende og krimi-
nelle/kriminalitetstruede, herunder mennesker, der kræver en skær-
met indsats
 Børn og unge med selvskadende adfærd
 Mennesker med stærke udviklingsforstyrrelser
 Mennesker med svære psykiatriske diagnoser
Endvidere skal der være opmærksomhed på andre små målgrupper, hvor
der er brug for tilbud, som slet ikke eksisterer i dag. Det gælder for eksem-
pel udviklingshæmmede, der er stofmisbrugere.
Efter forslaget får Socialstyrelsen kompetence til at udmelde målgrupper og
særlige indsatser, hvor der er brug for en øget koordination på tværs af
kommunegrænser og på tværs af regionsgrænser.
Der skal ved overvejelser om centrale udmeldinger tages afsæt i en løbende
faglig dialog med kommuner, regioner og bruger- og interesseorganisatio-
ner, som har grundigt kendskab til behovet for små målgrupper på det spe-
cialiserede sociale område samt de tilbud, de har brug for. Det foreslås des-
uden, at der foretages en høring af relevante brugerorganisationer.
For Socialpædagogerne er det centralt, at der sker en reel inddragelse af
den viden, der findes hos brugerorganisationer og organisationer, der i
praksis arbejder med området. Det må ikke begrænses til de gængse dia-
logmøder og høringer. Der skal konstrueres en form, der sikrer en kon-
struktiv inddragelse.
Efter en samlet vurdering træffer Socialstyrelsen en endelig afgørelse om en
central udmelding på et område, - en central udmelding vil både kunne
være regional og landsdækkende.
3
Den første udmelding kommer 1. november 2014 for ”Mennesker med kom-
pleks erhvervet hjerneskade” samt området for den mest specialiserede
specialundervisning. Det nævnes, at ”Mennesker med svær spiseforstyr-
relse” vil være blandt de næste målgrupper, der omfattes af en central ud-
melding.
Der er ikke fastlagt krav til hyppigheden af de centrale udmeldinger, herun-
der at de skal være årlige. Socialpædagogerne går ud fra, at det også bety-
der, at der kan komme flere centrale udmeldinger på et år.
Når Socialstyrelsen er kommet med en central udmelding, går en sindrig
procedure i gang. Udmeldingen behandles i forbindelse med rammeafta-
lerne, hvor kommunerne træffer en politisk beslutning om, hvordan indsat-
sen på det pågældende område skal håndteres.
Beslutningen afrapporteres til Socialstyrelsen. Afrapporteringerne fra kom-
munerne behandles af Socialstyrelsen ud fra en såkaldt ”dialogbaseret tilba-
gemelding”.
Socialstyrelsen får beføjelse til at tilbagevise løsningsforslagene, hvis de
vurderes til ikke at være fagligt tilstrækkelige, og dialogen ikke har medført
de nødvendige kvalificerede ændringer. Det indebærer, at kommunerne i én
eller flere regioner skal lave en fornyet behandling af deres håndtering af
indsatsen over for de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. I disse
tilfælde skal Socialstyrelsen igen være i dialog med kommunerne om, hvad
der skal fokuseres på i forbindelse med den fornyede behandling.
Hvis det også ender uden et tilfredsstillende resultat, har Socialstyrelsen
mulighed for at give et driftspålæg. Et driftspålæg betyder, at en kommune
eller region pålægges et driftsansvar for at opretholde eller videreføre et
tilbud på et område.
Det forudsættes, at driftspålæg kun anvendes undtagelsesvist i helt særlige
tilfælde. Det kan dreje sig om, at Socialstyrelsen identificerer et behov for
en specialiseret indsats, som ikke er til stede. Eller at et konkret tilbud med
en helt særlig indsats er lukningstruet, uden at der er andre, der kan vare-
tage den pågældende opgave. Endelig nævnes det, at der kan være en
række små tilbud til en målgruppe, som hver for sig ikke er fagligt bære-
dygtige. Her kan en region eller en kommune få besked på at samle tilbud-
dene med henblik på en konsolidering. I perioden, hvor dette pålæg er i
gang, vil andre kommuner eller regioner ikke kunne oprette nye tilbud be-
regnet for den pågældende målgruppe.
Det fremgår som nævnt, at et driftspålæg kun anvendes undtagelsesvist i
helt særlige tilfælde. Socialpædagogerne mener, at det bør understreges, at
der i en given situation skal bruges et driftspålæg, så man ikke risikerer, at
et helt nødvendigt socialt tilbud forsvinder i løbet af processen.
4
I forbindelse med et driftspålæg vil der kunne aftales en særlig finansie-
ringsordning mellem de relevante kommuner – her vil Socialstyrelsen i den
sidste ende kunne træffe afgørelse om en finansieringsmodel.
Et pålæg kan maksimalt vare i to år og undervejs skal Socialstyrelsen efter
en periode genoverveje pålægget. Det fremgår ikke, hvad der vil kunne ske
efter de to år, hvis der ikke er tilvejebragt en holdbar løsning, bortset fra at
Socialstyrelsen inden fristens udløb kan træffe afgørelse om at forny pålæg-
get. Det bør efter Socialpædagogernes opfattelse overvejes.
Alt i alt og på de givne præmisser betragter Socialpædagogernes Landsfor-
bund den nye nationale koordination som et godt forsøg på at standse den
afspecialisering på det sociale område, der har været i gang gennem nogle
år, og som har medført færre kvalificerede tilbud for små målgrupper på
området.
Helt afgørende bliver det, at overvågningen resulterer i, at vi får overblik,
viden og data om de mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser.
Der vil under alle omstændigheder være god grund til at følge udviklingen
løbende – også i perioden indtil der, i 2017 ifølge aftalen mellem partierne,
skal ske en opfølgning.
Lovforslaget indebærer også, at ansvaret for den specialrådgivning, der i
dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud over-
går til VISO. VISO skal desuden sørge for en koordineret videreudvikling af
den mest specialiserede specialundervisning.
Endvidere ændres der på beliggenhedskommunernes muligheder for at
overtage regionale sociale tilbud. I dag kan det ske én gang om året. Det
ændres til, at det kun kan ske hvert fjerde år.
Desuden ændres takstreglerne, så der blandt andet bliver større muligheder
for, at kommuner kan indgå aftaler om abonnementsordninger eller andre
ordninger, der indebærer en fælles finansiering af tilbud uden direkte sam-
menhæng med brugen af de pågældende tilbud.
Venlig hilsen
Benny Andersen
Forbundsformand
1
Jonas Kjellmann
Fra: Direktion <direktion@statsforvaltningen.dk>
Sendt: 3. februar 2014 13:39
Til: Jura og International, postkasse; Stine Hildebrandt
Cc: Kristian Hvolbæk Christensen; Torben Sørensen; Hanne Villumsen; Christina
Themsen
Emne: SV: Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen
vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede
specialundervisning
Til Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Under henvisning til ministeriets mail af 28. januar 2014 (sagsnr. 2013-3938) om høring over forslag til lov om
opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest
specialiserede specialundervisning, skal det meddeles, at forslaget ikke giver Statsforvaltningen anledning til
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
Statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 56 70 00
Direkte telefon: 72 56 79 78
Mail: direktion@statsforvaltningen.dk
Web: www.statsforvaltningen.dk
Send e-mails til Statsforvaltningen via din digitale postkasse på www.borger.dk
Denne mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er den rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os
og derefter slette mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. På
forhånd tak.
Fra: Lovekspeditionen [mailto:p-lex@sm.dk]
Sendt: 28. januar 2014 14:43
Til: Udsendelse Social- og Integrationsministeriet
Cc: Stine Hildebrandt; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Holmens Kanal 22, 1060 København K
2
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk
J.nr. 2013-3938
Til myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste
________________________________________________________________
Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede
socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
1
Jonas Kjellmann
Fra: Kirsten Fly Malling <kfm@sdu.dk>
Sendt: 10. februar 2014 10:43
Til: Jura og International, postkasse; Stine Hildebrandt
Cc: Henrik Dam; Merete Ruager; Jørgen Schou; journal mailbox
Emne: Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen
vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede
specialundervisning
Social-, Børne- og Integrationsministeriet.
Ministeriets sagsnr. 2013-3938.
Syddansk Universitets j.nr. 019-2014.
Syddansk Universitet er blevet anmodet om evt. bemærkninger til ovenstående høring.
Universitetet har ingen bemærkninger.
På rektors vegne
Jørgen Schou
Kontorchef, Juridisk Kontor, Ledelsessekretariatet
Tlf. 6550 1040
Mobil 6011 1040
Fax 6550 1090
Email js@sdu.dk
Web http://www.sdu.dk/ansat/js
Adr. Campusvej 55, 5230 Odense M
Campusvej 55 · 5230 Odense M · Tlf. 6550 1000 · www.sdu.dk


Opdateret høringsnotat vedrørendeForslag til lov om ændring af lov om
social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af kommunalre-
formen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest
specialiserede specialundervisning m.v.)
Hermed fremsendes til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg opdateret
høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre
love (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest
specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
m.v.)
Høringsnotatet er opdateret, idet høringsperioden i det tidligere fremsendte ved
en fejl var angivet fra den 28. januar 2014 til og med 25. januar kl. 14. 2014,
men rettelig var fra den 28. januar 2014 til og med den 25. februar 2014.
Med venlig hilsen
Manu Sareen
Bilag vedlagt: Høringsnotat
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sm@sm.dk
www.sm.dk
Dato:10. april2014
Sagsnr.2014 - 1143
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 151 Bilag 2
Offentligt


Side 1 af 18
Høringsnotat
Om
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest speciali-
serede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning)
1. Indledning
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en kvalificeret indsats for grupper
med særlige behov som alle Folketingets partier indgik den 13. november
2013.
Aftalen indebærer, at staten skal spille en større rolle i at sikre, at der ikke sker
en uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde
og specialundervisningsområde. Aftalen indebærer endvidere, at der skal ska-
bes bedre incitamenter til at udbyde de mest specialiserede tilbud.
Baggrunden for lovforslaget er evalueringen af kommunalreformen og ram-
meaftalen af 26. juni 2013 om justering af kommunalreformen mellem alle
Folketingets partier, der baserer sig på regeringens udspil ” Bedre kvalitet og
samarbejde af 1. juni 2013. Initiativerne skal bidrage til en smidigere og mere
effektiv offentlig sektor med et tættere og mere velfungerende samarbejde
mellem kommuner, regioner og stat.
Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov bidrager til at
udmønte rammeaftalen på det mest specialiserede socialområde og specialun-
dervisningsområde. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der forudsætter
lovændringer.
Lovforslaget har været sendt i høring fra den 28. januar 2014 til og med den
25. februar 2014 kl. 14.00 hos nedenfor nævnte organisationer, der er angivet i
lovforslagets bemærkninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på hø-
ringsportalen.
Forslaget har været sendt i høring hos: 3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokat-
rådet, Akademikernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, Ankestyrel-
sen, AOF-Danmark, Blå Kors, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere,
BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og
kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dan-
ske Advokater, Danmarks lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Er-
Dato: 9. april 2014
Sagsnr. 2014-1143
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 151 Bilag 2
Offentligt
Side 2 af 18
hverv, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Dansk Indu-
stri (DI), Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dan-
ske Skoleelever, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejer, Det Centrale Handi-
capråd, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning på
handicapområdet - DUKH, DLO, Ergoterapeutforeningen, FBU - Forældre-
LANDSforeningen, FOA - Fag og Arbejde, FOLA, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frelsens Hær, Gade-
juristen, Institut for Menneskerettigheder, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s
Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kristelig forening for bistand for Børn
og Unge, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Landsforeningen af Aktive Bedstefor-
ældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,
Landsforeningen LEV, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Be-
handlingstilbud (LOS), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri-
brugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere
stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for
Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere,
Landsforeningen Sind, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), LO,
Landssamråd for PPR-chefer, Missionen blandt hjemløse, Plejefamiliernes
Landsforening, Pårørendegrupper for Svage Ældre, Retssikkerhedsfonden,
Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagno-
ser, Skole og Forældre, Skolelederne, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn
Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Socialt Leder Fo-
rum, Statsforvaltningen, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, Ung-
dommens Vel, Ungdomsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter, ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.
Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Børnerådet, Børnesagens Fæl-
lesråd, Danmarks Lærerforening, Dansk Blindesamfund, Danske Fysioterapeu-
ter, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,
Danske Regioner, Datatilsynet, De 5 socialtilsyn, Ergoterapeutforeningen,
FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, KL, Lands-
foreningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Lands-
samråd for PPR-chefer, Selveje Danmark og Socialpædagogernes Landsfor-
bund.
Herudover har CFD, Danske Døves Landsforbund, Hjernesagen og Hjerneska-
deforeningen afgivet høringssvar uden at være på listen over høringsparter.
Disse høringssvar er alle blevet gennemgået og indgår i dette høringsnotat.
Høringssvarene er endvidere vedlagt dette notat.
Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Dansk Arbejds-
giverforening, Danske Ældreråd, Institut for Menneskerettigheder, Rigsrevisio-
nen, Statsforvaltningen, og Syddansk Universitet har tilkendegivet, at de ikke
har bemærkninger til lovforslaget.
Følgende har ikke afgivet høringssvar: 3F – Fagligt Fælles Forbund, Akademi-
kernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, AOF-Danmark, Blå Kors,
Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, Børn og Familier, Børne- og kul-
turchefforeningen, Børns Vilkår, Danske Advokater, Dansk Børne- og Ung-
domspsykriatisk Selskab, Dansk Erhverv, Danske Seniorer, Danske Skoleele-
ver, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Me-
nighedsplejer, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond (SUF),
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH, DLO, FBU-
Side 3 af 18
ForældreLANDSforeningen, FOLA, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Frelsens Hær, Gadejuristen, KFUK’s
Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kristelig for-
ening for bistand for Børn og Unge, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Landsfor-
eningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen
af Kvindekrisecentre, Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende
og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for stofaf-
hængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri,
Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende
til Stofmisbrugere, Landsforeningen Sind, Landsforeningen af Ungdomsskole-
ledere (LU), LO, Missionen blandt hjemløse, Plejefamiliernes Landsforening,
Pårørendegrupper for Svage Ældre, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Socialt
Udsatte, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederne, Socialt Leder
Forum, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Ungdomsskolernes
Udviklingscenter, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.
Høringssvarene har generelt ikke givet anledning til indholdsmæssige ændrin-
ger i lovforslaget, men har foranlediget nogle præciseringer, primært i be-
mærkningerne til lovforslaget.
For at kommunernes behandling af de centrale udmeldinger skal kunne følge
kadencen i rammeaftalesamarbejdet præciseres det således, at en central ud-
melding skal være foretaget senest i januar måned, hvis den skal behandles i
rammeaftalen for det næstkommende år. Samtidig ændres fristen for fastlæg-
gelse af rammeaftalernes udviklingsstrategi (som er fastsat i en bekendtgørelse)
til 15. oktober. Der indføres en overgangsordning for afrapportering på de før-
ste centrale udmelding der foretages den 1. november 2014.
I den foreslåede § 13 c om driftspålæg præciseres det i stk.1, at også en region
(og ikke kun en kommune) kan blive pålagt at opretholde eller forny en drifts-
aftale med et privat tilbud. Der indsættes et nyt stk. 8, hvori det præciseres, at
hvis et driftspålæg eller et pålæg om at sammenlægge tilbud vedrører et eksi-
sterende tilbud eller etablering af et tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn,
er det en betingelse, at det kompetente socialtilsyn har godkendt eller efterføl-
gende godkender det eller de pågældende tilbud.
Der er foretaget en præcisering af bemærkningerne til de forslåede takstregler i
§ 174. Herunder foreslås det, at takster for ophold på tilbud efter servicelovens
§ 109 (kvindekrisecentre) og § 110 (forsorgshjem) ikke skal være vejledende,
som det er tilfældet for de øvrige takstfastsatte ydelser, men at de takster, der
beregnes for de to typer af tilbud, skal være en fast pris, som også er den pris,
der efterfølgende opkræves hos kommunen.
På foranledning af bemærkninger fra Datatilsynet, præciseres det i bemærknin-
gerne til den foreslåede § 13 b, stk. 1, at der ikke vil blive videregivet person-
oplysninger i forbindelse med Socialstyrelsens overvågning, indsamling og
formidling om udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og effekten heraf.
Det er tilføjet i bemærkningerne til den foreslåede § 186 a, at ved samling af
flere små tilbud til ét tilbud skal det overtagende tilbud, i fald det modtager
personoplysninger fra det afgivende tilbud, vurdere, om der er grundlag for at
orientere borgerne herom efter de almindelige regler om oplysningspligt i per-
sondatalovens § 30.
Side 4 af 18
I det følgende foretages en tematiseret gennemgang og kommentering af de
bemærkninger til lovforslaget, der fremgår af høringssvarene.
2. Generelle bemærkninger
Der gives i størstedelen af høringssvarene udtryk for overordnet tilfredshed
med de justeringer af kommunalreformen, der foreslås foretaget på det mest
specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Alle høringsparterne deler således bekymringen for, at kommunalreformen har
medført en afspecialisering på det mest specialiserede social- og specialunder-
visningsområde. De er enige i, at der er et behov for øget nationalt overblik, og
en styrket og kvalificeret indsats for grupper med særlige behov på tværs af
kommuner og regioner.
Langt de fleste høringsparter anerkender, at forslaget indeholder flere gode
tiltag, og er kommet rigtig langt, eller i hvert fald er et skridt i den rigtige ret-
ning i forhold til at følge op på de problemer, der blev afdækket med evalue-
ringen af kommunalreformen. De hilser velkommen, at Socialstyrelsen frem-
over skal forestå en national overvågning og central koordination med henblik
på at understøtte de relevante tilbud og indsatser på de mest specialiserede om-
råder med små eller særlige komplekse målgrupper.
Hjerneskadeforeningen noterer sig, at der er et tiltag i den rigtige retning af at
få forløst kommunalreformens potentiale set fra borgerside: et mere effektivt
og sammenhængende offentligt system med borgeren i centrum. Foreningen
bemærker samtidig, at forslaget kunne have været mere ambitiøst. De finder, at
organiseringen i indsatsen med et system opdelt i ressortministerier, styrelser,
regionale og kommunale forvaltninger giver en risiko for at det er vanskeligt at
opnå den nødvendige koordination, kvalitet og sammenhæng.
Socialpædagogernes Landsforbund (Socialpædagogerne) og Dansk Psykolog
Forening vil følge udviklingen løbende gennem de kommende år og ser frem
til at høre nærmere om effekterne af vidensopbygningen og den nationale ko-
ordinationsstruktur. Danske Handicaporganisationer (DH) foreslår, at ministe-
riet følger op på, om kommunerne benytter de specialiserede tilbud, bruger de
udarbejdede forløbsbeskrivelser og laver en kvalitativ undersøgelse af, om
borgerne får de tilbud, de har behov for
Danske Regioner og FOA er bekymrede for, at de løsningsforlag, der fremsæt-
tes, ikke er tilstrækkelige til at sikre det fornødne udbud af tilbud. De efterlyser
instrumenter til at sikre, at kommunerne anvender tilbuddene, hvilket på længe-
re sigt vil være en forudsætning for drift af de tilbud driftsherrerne kan pålæg-
ges at drive.
Dansk Blindesamfund, DH og Danmarks Lærerforening finder, at lovforslaget
svækkes af, at der ikke stilles krav til kommunerne om at følge de vejledninger
eller den rådgivning for indsatsen, der vil blive udarbejdet. Det løser derfor
ikke de problemer der opstår grundet kommunernes manglende brug af de spe-
cialiserede tilbud og sikrer dermed ikke i tilstrækkeligt omfang, at borgerne i
de enkelte kommuner får det tilbud de har behov for.
Side 5 af 18
Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
3.1. Den nationale koordinationsstruktur
Hjernesagen er usikker på, om den nye nationale koordinationsstruktur vil gøre
en reel forskel, idet den er dialogbaseret og bygger på tillid til, at kommunerne
sikrer, at borgere med specialiseret behov får de rette tilbud, og Socialstyrelsen
kun undtagelsesvist vil kunne pålægge en kommune at opretholde et specialise-
ret tilbud. Danske Regioner er bekymret for, at den nationale koordinations-
struktur kommer til at virke reaktivt frem for proaktivt, og at der først sker
handling, når specialiseret viden eller tilbud allerede er ved at forsvinde. De
henviser til, at processen omkring overvågning af særlige målgrupper og tilbud,
vurdering af kommunernes tilrettelæggelse og herefter driftspålæg kan være et
langstrakt forløb.
DH mener ikke, at den foreslåede model er tilstrækkeligt forpligtende og anbe-
faler i stedet egentlig national specialplanlægning på det specialiserede social-
og specialundervisningsområde.
Omfattede tilbud
Selveje Danmark anfører, at det i forhold til hele processen (overvågning, ud-
melding mv.) bør sikres, at Socialstyrelsen fremtidige indsats både inkluderer
private, selvejende og frivillige aktører godkendt på Tilbudsportalen.
Kommentar:
Udvalget for evaluering af kommunalreformen overvejede muligheden for en
form for specialplanlægning inden for nærmere afgrænsede målgrupper, der
kræver en meget højt specialiseret indsats. Der blev i den forbindelse skelet til
den centrale planlægning af de mest specialiserede behandlinger på sygehuse-
ne. Der er dog væsentlige forskelle på socialområdet og sundhedsområde, idet
der på det specialiserede socialområde ikke i samme omfang er viden om me-
get skarpt afgrænsede målgrupper. Det var med afsæt i disse overvejelser, at
udvalget anbefalede, og der siden hen i stedet er arbejdet videre med, etablering
af en national koordinationsstruktur.
Der tages i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur udgangspunkt i
den samlede tilbudskapacitet på det mest specialiserede social- og specialun-
dervisningsområde herunder altså også den kapacitet, der repræsenteres af pri-
vate herunder selvejende aktører.
3.2 § 13 b, stk. 1 - Overvågning
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, DI, Ergoterapeutforeningen, Foreningen
af Danske Døgninstitutioner (FADD) og Socialpædagogerne bifalder, at der
etableres en overvågningsfunktion i Socialstyrelsen. Børnerådet og DH opfor-
drer til stor gennemsigtighed i udmøntningen af funktionen, så det bliver tyde-
ligt, hvad den indebærer og omfatter samt, hvordan Socialstyrelsen skal opbyg-
ge og varetage den.
DH henviser til, at det ikke-eksisterende nationale overblik over de mest speci-
aliserede målgrupper, tilbud og indsatser i dag betyder, at specialiserede tilbud
kan forsvinde, inden Socialstyrelsen har dannet sig dette overblik. DH foreslår
derfor, at alle tilbud fredes ind til koordinationsstrukturen er fuldt ud imple-
menteret 1. juli 2015.
DH, Dansk Blindesamfund og Hjernesagen foreslår, at Socialstyrelsen indfører
egentlige indholdsmæssige kvalitetskrav og en form for certificering af de mest
specialiserede tilbud.
Side 6 af 18
Datatilsynet bemærker, at det er uklart, hvorvidt der vil blive videregivet per-
sonoplysninger i forbindelse med overvågning og anbefaler at ministeriet over-
vejer forholdet til persondataloven.
Kommentar:
Målet med overvågningsfunktionen er at der på sigt sikres et validt og præcist
grundlag for overvågning af udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser, samt
viden om effekt af indsatserne. På nuværende tidspunkt findes der ikke en di-
rekte eller dækkende datakilde. Overvågningen vil derfor i første omgang tage
udgangspunkt i en række foreliggende datakilder. Udover rammeaftalerne og
den løbende faglige dialog med kommuner, regioner, bruger- og interesseorga-
nisationer m.fl. vil det bl.a. være VISOs vidensopsamling om antallet af hen-
vendelser, målgrupper mv., KORA undersøgelser, kortlægningen og afdæknin-
gen af de lands og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud, Tilbudspor-
talen (som indeholder oversigt over tilbud, der leverer indsatser til borgerne) og
Socialstyrelsens audit-funktion samt data fra beslægtede ressortområder, som
fx statistikker på sundhedsområdet.
Der er indgået en midlertidig aftale med KL for, at sikre specialiseret viden på
det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde frem til den
fulde implementering af koordinationsstrukturen pr. 1. juli 2015.
På foranledning af bemærkninger fra Datatilsynet, præciseres det i bemærknin-
gerne til § 13 b, stk. 1, at der ikke vil blive videregivet personoplysninger i
forbindelse med Socialstyrelsens overvågning, indsamling og formidling om
udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og effekten heraf.
3.3. § 13 b, stk. 1 - Målgrupper
KL er tilfreds med, at det med lovforslaget understreges, at omdrejningspunktet
for den nationale koordinationsstruktur er de mest specialiserede målgrupper
og kompetencer, og at målgrupper og kompetencer ikke er bundet til bestemte
tilbudstyper.
Dansk Blindesamfund foreslår derimod, at man identificerer de mest specialise-
rede tilbud og indfører en pligt til at disse én gang årligt skal afrapportere til
Socialstyrelsen om den økonomiske og belægningsmæssige status og progno-
sen herfor, således at der er en reel mulighed for at gennemføre en vurdering af
behovet for centralt besluttede foranstaltninger til imødegåelse af en evt. luk-
ningstrussel.
DH er bekymret for, at det er en for snæver målgruppe, der vil blive underlagt
en national koordinering. De anfører, at det er yderst vigtigt, at de omtalte mål-
grupper i rapporten fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalre-
formen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud ikke
bliver betragtet som en udtømmende liste, der på forhånd afgrænser andre mål-
grupper for at blive omfattet. De opfordrer til, at lovforslaget bemærkninger
præciseres, således at det fremgår, at Socialstyrelsen løbende skal vurdere, om
der er andre målgrupper, der bør omfattes af den nationale koordinationsstruk-
tur. De anfører i forlængelse heraf, at målgrupperne også bør defineres ud fra
kommunernes forudsætninger for at yde en specialiseret indsats i forhold til
deres størrelse, økonomi og viden om, hvor de kan finde en specialiseret ind-
sats til en bestemt borger.
FADD mener ligeledes, at man med fordel vil kunne medtænke andre målgrup-
per end de omtalte i rapporten fra underarbejdsgruppen om evaluering af kom-
Side 7 af 18
munalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud.
De fremhæver i den forbindelse visse komplekse behandlingsopgaver samt
andre opgaver der kræver specialviden, og andre særlige kompetencemæssige
forudsætninger, som enkelte kommuner har begrænset interesse i at drive.
Efter Socialpædagogernes opfattelse er det helt nødvendigt, at der hurtigst mu-
ligt er fokus på følgende målgrupper, og at de med det samme bliver en del af
den nationale koordinationsstruktur: Særligt skadede spæd- og småbørn, men-
nesker med sjældne diagnoser og komplekse behov, mennesker med svære
spiseforstyrrelser, mennesker med sjældne og komplekse kommunikationshan-
dicap, mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade, mennesker med udad-
reagerende og kriminelle/kriminalitetstruede, herunder mennesker, der kræver
en skærmet indsats, børn og unge med selvskadende adfærd, mennesker med
stærke udviklingsforstyrrelser, mennesker med svære psykiatriske diagnoser.
Derudover bør der være opmærksomhed på andre små målgrupper, hvor der er
brug for tilbud, som slet ikke eksisterer i dag, fx til udviklingshæmmede, der er
stofmisbrugere.
Kommentar:
Med forslaget omfattes de mest specialiserede målgrupper af den nationale
koordinationsstruktur. Der er ikke nogen fast definition på, hvilke målgrupper
der er de mest specialiserede. De konkret omfattede målgrupper kan derfor
udvikle sig over tid. Der kan opstå behov for specialviden for nye målgrupper.
På samme vis kan der være indsatser, som i dag er forbeholdt meget små mål-
grupper, hvor specialviden om nogle år vil være blevet til almen viden og ud-
bredt til lokale indsatser.
Socialstyrelsen vil løbende fastlægge målgrupper ud fra to kriterier, hvoraf
mindst ét skal være opfyldt:
Målgrupper der er meget små, og hvor der er meget begrænset under-
lag for at opbygge specialiseret viden
Målgrupper, hvor der er kompleksitet i målgruppernes problemstillin-
ger, som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig viden
Overvågningsfunktionen skal bidrage til løbende at fastlægge, hvilke målgrup-
per og indsatser der skal omfattes af den nationale koordinationsstruktur. Soci-
alstyrelsen skal i den forbindelse bl.a. tage udgangspunkt i målgruppebeskri-
velser omtalt i rapporten fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunal-
reformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. Det
vil dog ikke være en forudsætning for at blive omfattet af den nationale koordi-
nationsstruktur, at der er tale om målgrupper, hvor der er snitflader mellem
sundheds-, social eller specialundervisningsområdet.
Der kan opstå behov for specialviden for nye målgrupper. På samme vis kan
der være indsatser, som i dag er forbeholdt meget små målgrupper, hvor speci-
alviden om nogle år vil være blevet til almen viden og udbredt til lokale indsat-
ser. De konkret omfattede målgrupper kan derfor udvikle sig over tid.
Ministeriet for børn, ligestilling og sociale forhold finder ikke grundlag for at
præcisere bemærkningerne yderligere.
§ 13 b, stk. 1 - Forløbsbeskrivelser
Advokatrådet, Danmarks Lærerforening, Danske Fysioterapeuter, DH, Danske
Regioner og Hjerneskadeforeningen hilser forløbsbeskrivelserne velkomne.
Side 8 af 18
Regionerne vurderer, at forløbsbeskrivelser potentielt kan flytte socialområdet
mod en mere evidensbaseret kultur.
Landssamrådet for PPR-chefer stiller sig derimod kritisk overfor forløbsbe-
skrivelser, som de er bekymrede for de facto vil betyde, at der anlægges et na-
tionalt serviceniveau. Landssamrådet henviser til, at VISO i stedet vil kunne
støtte kommunernes tilrettelæggelse og varetagelse af de mest specialiserede
tilbud og indsatser, således at kommunernes lokale råderum i de enkelte sager
fastholdes.
Danmarks Lærerforening, Danske Fysioterapeuter, DH og Danske Regioner så
gerne, at forløbsbeskrivelserne fik en langt mere forpligtende karakter. Danske
Fysioterapeuter er af den opfattelse at forløbsbeskrivelser, hvor der er et højt
niveau af viden eller faglig evidens for effekten af bestemte indsatser, bør være
forpligtende over for kommuner og regioner. De mener, at implementering af
forløbsbeskrivelserne i dialog med Socialstyrelsen bør være det bærende ele-
ment på vejen hen mod en bedre og mere ensartet kvalitet. DH og Hjerneskade-
foreningen mener, at forløbsbeskrivelserne bør inddrages af og kan understøtte
kommunen i forbindelse med afdækning af borgerens behov med henblik på at
finde den rette indsats. Danske Regioner anfører at forløbsbeskrivelser vil
kunne anvendes til at sikre, at de mest specialiserede tilbud bliver anvendt.
Advokatrådet, Danmarks Lærerforening, Danske Fysioterapeuter og Danske
Regioner mener, at det med vejledende forløbsbeskrivelser fortsat vil være det
politiske fastsatte serviceniveau i den enkelte kommune, der afgør om borgere
får den indsats som man ud fra den eksisterende faglige viden ved bedst vil
imødekomme deres behov, og er bekymret for at forløbsbeskrivelserne reelt
ikke får nogen betydning for den enkelte borger.
DH mener, at det vil være væsentligt, at følge op på kommunernes brug af for-
løbsbeskrivelser, så der senere kan tages stilling til, om der er behov for at gøre
forløbsbeskrivelserne mere bindende. DH frygter, at forløbsbeskrivelserne kun
vil blive udarbejdet i forhold til meget små målgrupper, selvom behovet er
større.
Danske Fysioterapeuter er enige i, at borgerne ikke bør kunne støtte ret på
forløbsbeskrivelserne, men at indholdet og kvaliteten i tilbuddene bør fremstå
klarere både for de berørte borgere og deres pårørende. Advokatrådet opfordrer
til, at der nærmere redegøres for, hvilken vægt forløbsbeskrivelserne skal have
i den konkrete sagsbehandling.
Offentliggørelse
DH forslår, at forløbsbeskrivelserne offentliggøres, så de er tilgængelige for
alle – også borgerne, så der er størst mulig åbenhed omkring hvilken indsats,
som vurderes at være den bedste for en målgruppe, generelt set.
Tværgående
Hjerneskadeforeningen mener, at der er behov for at der udarbejdes fælles for-
løbsbeskrivelser/programmer, som fagpersoner kan bruge i både sundhedsvæ-
sen og kommuner/regioner undervejs i rehabiliteringsforløbet. Det vil også give
Socialstyrelsen et mere solidt grundlag at arbejde på, når opgaven med at op-
samle og udbrede viden skal varetages.
Arbejdsgruppen
DH og Danske Regioner bemærker, at det er essentielt at arbejdsgruppen der
skal udarbejde forløbsbeskrivelserne besættes af fagfolk med ekspertviden på
Side 9 af 18
de pågældende områder. Danske Regioner anfører, at de som leverandører af
specialiserede tilbud og indsatser har en ekspertviden inden for mange mål-
grupper, og derfor bør inddrages i udarbejdelsen af forløbsbeskrivelserne –
også for de forløb, der ikke går på tværs af social og sundhedsvæsenet
Selveje Danmark anfører, at de, som repræsentant for det selvejende område,
gerne vil deltage i processer omkring forløbsbeskrivelserne.
DH mener, at det, når arbejdsgruppen skal inddrage relevante organisationer,
evt. via en referencegruppe, vil være relevant at inddrage de faglige råd med
repræsentanter for brugerorganisationerne, som Socialstyrelsen er i gang med
at oprette. Herudover vil det også være relevant at inddrage forskere, ekspert og
lignende.
Kommentar:
Som det fremgår af lovforslaget vil forløbsbeskrivelserne ikke forpligte den
enkelte kommune i forhold til visitation og fastsættelse af serviceniveauer eller
organiseringen af opgaven mellem kommuner og regioner. Dette skal fortsat
afklares lokalt, herunder bl.a. i regi af sundheds- og rammeaftaler, med mulig-
hed for hensyntagen til lokale behov.
Forløbsbeskrivelserne er først og fremmest et planlægningsredskab, som vil
udgøre den faglige ramme for kommunernes kapacitetsplanlægning. Forløbsbe-
skrivelserne vil dog også være et vigtigt redskab, som kommunerne kan støtte
sig til, når de skal visitere borgere med særlige komplekse og sjældne behov.
Forløbsbeskrivelserne beskriver bedste praksis på et område og gør det dermed
klarere, hvad der anses som fagligt relevante og effektive indsatser for særlige
målgrupper. Det vil understøtte, at borgerne henvises til et tilbud, der har de
rette faglige kompetencer. Forløbsbeskrivelserne vil være på et overordnet
niveau, og vil derfor ikke tilstrækkeligt detaljerede til at tage højde for variati-
oner i borgernes komplekse behov og til at kunne fungere som en egentlig ret-
ningslinje for visitation.
Forløbsbeskrivelserne er inspireret af Sundhedsstyrelsen forløbsprogrammer,
som er udarbejdet på baggrund af foreliggende evidens for, hvad der virker. På
det sociale område findes imidlertid ikke samme viden om målgrupper og evi-
dens af indsatsen som på sundhedsområdet. Derfor vil forløbsbeskrivelserne på
det sociale område blive udviklet over tid i takt med, at Socialstyrelsen får op-
bygget viden om målgrupper og evidens af indsatsen.
Forløbsbeskrivelserne vil blive offentliggjort på Socialstyrelsens hjemmeside.
Forløbsbeskrivelserne vil beskrive snitflader i organiseringen mellem sektorer
og myndigheder under et forløb. På hjerneskadeområdet foreligger der allerede
forløbsprogrammer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Derudover forventes det,
at der medio 2014 er fastlagt fælles sundhedsfaglige kvalitetskriterier for den
specialiserede genoptrænings- og rehabiliteringsindsats for mennesker med
meget omfattende og komplekse rehabiliteringsbehov, herunder hjerneskade-
området.
3.5. Det faglige råd
DH, DBS og Hjerneskadeforeningen foreslår, at det påtænkte faglige råd også
får repræsentation af relevante bruger- og interesseorganisationer m.fl., som
kan medvirke til at kvalificere rådets arbejde med viden fra hverdagslivet ude i
den ”virkelig verden”.
Side 10 af 18
Kommentar:
Det faglige råd er netop et fagligt råd sammensat af faglige eksperter, hvorfor
bruger- og interesseorganisationer ikke bør inddrages direkte heri. Brugerind-
dragelse sikres i stedet på anden vis (jf. nedenfor under pkt. 3.6).
3.6. Brugerinddragelse
Børnerådet, FADD og Selveje Danmark bifalder, at der hvert år foreslås fore-
taget en høring, hvor relevante organisationer kan komme med input til brug
for Socialstyrelsens vurdering af om, der er behov for centrale udmeldinger.
Børnerådet, DH, Hjernesagen og Socialpædagogerne bemærker, at det er afgø-
rende, at der indføres tiltag rettet mod at høre netop dem, som i praksis arbejder
med området og kan videreformidle hvordan systemet opleves af de borgere,
der har behov for de mest specialiserede tilbud og indsatser. Hjernesagen be-
mærker, at de går ud fra, at faglige selskaber også vil blive inddraget. DH og
Socialpædagogerne anfører, at det er centralt, at der konstrueres en form for
høring, der sikrer en substantiel inddragelse af den viden der findes hos bruger-
og interesseorganisationer m.fl.
KL mener derimod ikke, at der er behov for en særskilt høringsperiode og fore-
slår, at den udgår af forslaget. De henviser til, at Socialstyrelsen allerede er
oprustet som socialfagligt videnscenter, og med det foreslåede indhold i den
nationale koordinationsstruktur (overvågning, løbende faglig dialog med en
bred kreds af interessenter på det sociale område og drøftelser i et fagligt råd)
får en position, hvor de uden en høring kan vurdere, hvornår der er behov for
en central udmelding. KL finder det uhensigtsmæssigt, at der sættes tidspunkt
for hvornår man kan rejse en bekymring overfor Socialstyrelsen og mener, at
der med en decideret høringsperiode vil være en risiko for en vis mængde af
henvendelser, der fører til enkeltbaserede og ikke centrale udmeldinger.
Hjernesagen anfører, at der udover høringsproceduren bør ske en løbende fag-
lig dialog med bruger- og interesseorganisationer m.fl.
Advokatrådet og DH opfordrer til, at der tilføjes en mulighed for, at borgere
kan rette henvendelse direkte til Socialstyrelsen om konkrete lukningstruede
tilbud. Det er rådets erfaring, at pårørende og ansatte ofte er vidende om pro-
blematikker længe før, det ellers vil komme til Socialstyrelsens kundskab, og
en tidlig indgriben er formålstjenelig for at sikre, at en institution kan fastholde
positionen som højt specialiseret.
Kommentar:
Høringsprocessen fastholdes. Bruger- og interesseorganisationer har en værdi-
fuld viden og erfaring, som bør inddrages. Som følge af ændringer af årshjul
for de centrale udmeldinger (jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.7), er formule-
ringen i bemærkningerne ændret, så det nu blot fremgår, at høringen foretages
hvert år forud for drøftelser af potentielle udmeldinger i det faglige råd.
Derudover fremgår det af lovforslaget, at Socialstyrelsen vil tage afsæt i en
løbende faglig dialog med bl.a. bruger- og interesse organisationer m.fl. Orga-
nisationerne vil som led i denne dialog løbende kunne komme med forslag til
Socialstyrelsen. Endelig skal arbejdsgruppen om forløbsbeskrivelser inddrage
relevante bruger- og interesseorganisationers m.fl. erfaringer i udarbejdelsen af
forløbsbeskrivelser.
3.7. § 13 b, stk. 2 - Central udmelding
Børnerådet, Ergoterapeutforeningen, FADD og Dansk Psykolog Forening
Side 11 af 18
har med tilfredshed noteret sig, at Socialstyrelsen fremover kan komme med
centrale udmeldinger af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov
for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regioner.
Hyppigheden
DH foreslår, at Socialstyrelsen forpligtes til at komme med centrale udmeldin-
ger af målgrupper og særlige indsatser. De er bekymrede for, at der ikke stilles
krav til hyppigheden af udmeldingerne og frygter, at der vil gå for lang tid
imellem. De mener, at der er en risiko for, at der ikke vil komme flere centrale
udmeldinger, når der er kommet udmeldinger for de målgrupper, der er nævnt i
underarbejdsgruppens rapport.
Ergoterapeutforeningen forudsætter derimod, at det, at der ikke stilles krav til
hyppigheden, betyder, at der kan komme flere centrale udmeldinger på et år.
Rammeaftalerne
KL er enig i, at de centrale udmeldinger skal følge kadencerne i rammeaftale-
samarbejdet på det sociale område, men er meget bekymret for den tidsplan,
som ministeriet har lagt op til, herunder en fremrykning af udviklingsstrategi-
erne til 1. maj. Det er helt centralt, at der findes en model for årshjul, der sikrer,
at kommunerne i rammeaftaleregi i fællesskab kan nå frem til fagligt bæredyg-
tige og velfunderede løsningsforslag, som er politisk forankret i KKR og de
enkelte kommunalbestyrelser.
Danske Regioner finder det derimod ikke hensigtsmæssigt, at bygge oven på
rammeaftalekonstruktionerne. De anfører at rammeaftalekonstruktionen har
vist sig ikke at være tilstrækkelig til at håndtere sådanne problematikker, idet
de er politiske aftaler, der ikke indebærer nogen juridisk forpligtelse for kom-
munerne til i fællesskab at løse de faktiske problemstillinger.
DH foreslår, at der udarbejdes en særlig skabelon for de oplysninger om fag-
lighed, Socialstyrelsen har behov for, for at kunne vurdere om kommunernes
forslag til løsning af opgaven er tilstrækkelig.
Første udmelding
Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Hjerneskadeforeningen
noterer sig med glæde, at Socialstyrelsens første centrale udmelding d.1. no-
vember 2014 vil omfatte mennesker med komplekse erhvervede hjerneskader.
Dansk Blindesamfund opfordrer Socialstyrelsen til at overveje en landsdæk-
kende central udmelding på synsområdet, så snart det lovmæssige grundlag er
på plads.
Kommentar:
Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at der ikke fastsættes regler om
tidsfrist eller hyppighed ift. de centrale udmeldinger ud over, at det forudsættes,
at en central udmelding foretages senest i januar måned, hvis den skal behand-
les i forbindelse med rammeaftalen for det næstkommende år. Kommunernes
behandling af de centrale udmeldinger skal følge kadencen i rammeaftalesam-
arbejdet. Derfor ændres fristen for fastlæggelse af rammeaftalernes udviklings-
strategi (som er fastsat i en bekendtgørelse) til 15. oktober. Der fastsættes ikke
yderligere formkrav til afrapporteringerne.
Der indføres som følge heraf en overgangsordning for de første centrale ud-
meldinger på området for mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade og
specialundervisningsområde, som foretages den 1. november 2014. Disse ud-
Side 12 af 18
meldinger vil indgå i udviklingsstrategien for 2016, men skal først endelig af-
rapporteres i første halvår 2016, hvor der foreligger et egentligt løsningsforslag,
der er fagligt funderet og behandlet i KKR og alle kommunalbestyrelserne.
3.8. § 13 b, stk. 3 - Anmodning om fornyet behandling
Børnerådet mener at Socialstyrelsens beføjelser bør udvides, så de får mulig-
hed for at foretage yderligere undersøgelse af egen drift, da det må forventes at
være svært for kommunerne at foretage en objektiv og upartisk fornyet vurde-
ring af deres tilrettelæggelse og koordinering af indsatsen.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at Socialstyrelsen vil skulle gå i dialog med kom-
munalbestyrelserne i en region eller flere regioner om, hvad en fornyet behand-
ling og afrapportering skal fokusere på, herunder om der er behov for koordine-
ring på tværs af flere regioner.
3.9. § 13 c - Driftspålæg
Advokatrådet og FOA anerkender, at Socialstyrelsen tillægges mulighed for om
nødvendigt at give driftspålæg.
Landssamrådet af PPR-chefer stiller sig derimod særdeles skeptisk overfor
driftspålæg, som de mener dels vil udgøre et indgreb i den politisk vedtagne
kommunale tilbudsvifte på det specialpædagogiske område, dels vil være ud-
giftsdrivende.
Børnesagens Fællesråd mener, at det af hensyn til kommunernes incitament til
at etablere og fortsat at drive de mest specialiserede tilbud må være tilstrække-
ligt at skrive i bemærkningerne, at driftspålæg kun forudsættes anvendt undta-
gelsesvist, og dermed undlade formuleringen i helt særlige tilfælde.
Advokatrådet, FOA og Socialpædagogerne mener derimod, at det bør under-
streges yderligere, at driftspålæg kun kan gives i situationer, hvor det er nød-
vendigt for at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud. FOA
fremhæver i den forbindelse særligt de tilfælde, hvor Socialstyrelsen pålægger
at opretholde eller forny en driftsaftale med et privat tilbud.
Børnesagens Fællesråd og FOA anfører, at beslutningen om pålæg først og
fremmest bør tages under hensyntagen til brugernes tarv.
Omfattede af pålæg
KL mener, at den foreslåede § 13 c om at Socialstyrelsen undtagelsesvist kan
pålægge en kommune at opretholde eller forny en driftsaftale med et eksiste-
rende privat tilbud også bør omfatte regionerne.
Danske Regioner foreslår, at Socialstyrelsens beføjelse til at pålægge en kom-
mune, at opretholde eller indgå ny driftsaftale udvides til (udover private) også
at omfatte regionale og kommunale tilbud.
Samling af tilbud
Dansk Blindesamfund bifalder muligheden for samling af tilbud, såfremt der er
en række små tilbud som ikke hver for sig er fagligt bæredygtige. Det er Dansk
Blinde Samfunds opfattelse, at man med fordel kan samle de to centre på syns-
området – Synscenter Refnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynede i Køben-
havn – idet der på synsområdet er et akut behov for konsolidering af den mest
specialiserede viden.
Side 13 af 18
Børnesagens Fællesråd anbefaler, at der i tilknytning til pålæg om at samle
små specialiserede tilbud sikres, at der fokuseres på alle de særlige kompeten-
cer, og at disse bør videreføres i en ny struktur til gavn for målgruppen.
DH minder om, at institutionsbegrebet er ophævet i Danmark og ønsker at det
garanteres, at samling af tilbud ikke kan blive udnyttet til re-
institutionalisering, idet DH desværre erfarer, at en række kommuner bygger
stort og institutionslignende.
Finansiering
KL understreger, at en finansieringsmodel ved pålæg bør sammensættes ud fra
en konkret vurdering, og der derfor ikke i bemærkninger bør lægges op til en
fast model, som typisk vil bestå af en kombination af objektiv finansiering og
takstfinansiering.
Varighed
Ergoterapeutforeningen og Socialpædagogerne mener, at det bør overvejes
at uddybe, hvad der vil kunne ske efter de to år et driftspålæg maksimalt kan
vare, hvis der ikke er tilvejebragt en holdbar løsning.
Kommentar:
Det præciseres, at også en region (og ikke kun en kommune) kan blive pålagt,
at opretholde eller forny en driftsaftale med et privat tilbud.
Formuleringen om pålæg af en finansieringsmodel er ændret til, at den vil skul-
le sammensættes ud fra en konkret vurdering, og blandt andet vil kunne bestå
af en af en kombination af objektiv finansiering og takstfinansiering.
Socialstyrelsen vil inden udløbet af fristen for et driftspålæg (herunder et
driftspålæg med den maksimale frist på 2 år) skulle genoverveje driftspålægget,
og kan inden fristens udløb træffe afgørelse om at forny pålæg.
3.10. § 13 c - Afgrænsning af kompetencer i forhold til Socialtilsynene
De 5 socialtilsyn har bemærket, at der er behov for en afgrænsning af Social-
styrelsen kompetencer til at give driftspålæg efter den foreslåede § 13 c, stk. 1
og 2, i forhold til socialtilsynenes myndighedskompetence til godkendelse af
tilbud på det sociale område. De henviser til, at et tilbud ikke kan oprettes og
indgå i den kommunale forsyning, medmindre det er godkendt af det stedlige
socialtilsyn. Socialtilsynene foretager som led i deres godkendelse og tilsyn
med sociale tilbud ligeledes en vurdering af disse tilbuds faglige og økonomi-
ske bæredygtighed. Socialtilsynene foreslår, at Socialstyrelsen indhenter rele-
vant information hos Socialtilsynene.
Kommentar:
Der indsættes i den foreslåede § 13 c et nyt stk. 8, hvori det præciseres, at hvis
et driftspålæg eller et pålæg om at sammenlægge tilbud omfatter typer af til-
bud, som er omfattet af socialtilsynet, er det en forudsætning, at det eller de
pågældende tilbud er godkendt eller efterfølgende bliver godkendt af det kom-
petente socialtilsyn, og dermed opfylder de almindelige krav om faglig kvalitet
mv. Det tilføjes i bemærkningerne til bestemmelsen, at Socialstyrelsen til brug
for vurderingen af om små tilbud er fagligt og økonomisk bæredygtige, bør
indhente relevant information fra Socialtilsynene.
Side 14 af 18
3.11. § 186 a - Overtagelse og samling af tilbud
KL lægger til grund, at den foreslåede § 186 a også omfatter de lands- og
landsdelsdækkende tilbud.
KL foreslår, at den foreslåede § 186 a, stk. 1-2 udvides, så der kan ske en sam-
ling af tilbud, såfremt de berørte kommuner og regioner kan nå til enighed her-
om. KL vurderer, at samling af tilbud er et væsentligt redskab for at sikre faglig
og økonomisk bæredygtighed. De finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at
kommuner og regioner skal afvente, at en målgruppe eller indsats gøres til gen-
stand for en central udmelding, førend de med Socialstyrelsen godkendelse kan
overtage og samle kommunale og regionale tilbud på tværs af kommu-
ner/regioner.
Datatilsynet har anbefalet, at forholdet til persondataloven overvejes, såfremt
der i forbindelse med overtagelse og samling af tilbud, vil blive videregivet
personoplysninger mellem forskellige dataansvarlige kommuner og regioner.
Kommentar:
En generel mulighed for overtagelse og samling af tilbud ligger uden for ram-
merne af de politiske aftaler af 26, juni og 13. november 2013, som er grundla-
get for lovforslaget. En sådan generel mulighed blev overvejet i forbindelse
med evaluering af kommunalreformen, men ikke medtaget i regeringens udspil
af 1. juni 2013, som de politiske aftaler baserer sig på.
Det er i bemærkningerne til den foreslåede § 186 a tilføjet, at et overtagende
tilbud, i fald det modtager personoplysninger fra et afgivende tilbud skal vurde-
re, om der er grundlag for at orientere de omfattede borgere herom efter de
almindelige regler om oplysningspligt i persondatalovens § 30.
3.12. Øget synergi på området for den mest specialiserede specialunder-
visning
Hjernesagen finder det bekymrende, at der kun fokuseres på den mest speciali-
serede specialundervisning, da hele specialundervisningsområdet er nødliden-
de. Mennesker med følger efter en hjerneskade tilhører ikke målgruppen til de
lands- og landsdelsdækkende tilbud på trods af, at en af følgerne af hjerneskade
kan være meget alvorlige tale- og sprogproblemer. Hjernesagen oplever, at en
del medlemmer selv betaler for specialundervisning, da kommunerne ikke i
tilstrækkelig grad visiterer til den nødvendige specialrådgivning.
VISOs overtagelse af ansvar for at tilvejebringe specialrådgivningsydelser
Landssamrådet for PPR-chefer finder, at VISO er en kompetent aktør, og at det
er positivt, at man, ved at samle specialrådgivningen på specialundervisnings-
området og materialecentrene på de regionale undervisningstilbud, styrker VI-
SOs position og understøtter fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest
specialiserede viden. Danske Regioner anerkender, at man samler ansvaret for
specialrådgivningsydelserne samt materialeproduktion. Advokatrådet bemær-
ker, at samlingen af specialviden i VISO er en stor styrke for borgeren, hvis det
rent faktisk medfører, at kommunen inddrager konklusionerne i deres afgørel-
ser.
Advokatrådet bemærker dog samtidig, at det findes retssikkerhedsmæssigt be-
tænkeligt i forhold til borgeren, hvis kommunerne kan spørge den højeste sag-
kundskab på området for derefter ikke at følge denne anbefaling. Danmarks
Lærerforening mener i tråd hermed, at kommunerne bør forpligtes til at inddra-
Side 15 af 18
ge VISO i forbindelse med udredningen af behovet for et specialiseret tilbud,
og samtidig bør de forpligtes til at følge den rådgivning, der bliver givet.
Dansk Blindesamfund og DH finder det ud fra lovforslaget vanskeligt at kom-
mentere på, om VISO vil kunne løse specialrådgivningsopgaven tilfredsstillen-
de. Dansk Blindesamfund ser frem til, at blive orienteret om resultatet af den
afdækning, der primo 2014 vil blive gennemført, og som har til formål at sikre
et tilstrækkeligt oplyst grundlag for VISO’s overtagelse af ansvaret for at koor-
dinering af specialrådgivningen og videnudviklingen på området for den mest
specialiserede specialundervisning. DH mener, at det med VISO’s fremtidige
opgavevaretagelse af rådgivningen skal sikres, at der ikke er rådgivningsaktivi-
teter, der forsvinder, når den endelige afklaring af, hvilke rådgivningsaktiviteter
VISO overtager ansvaret for, er fastlagt. Det skal sikres, at de rådgivningsakti-
viteter, som VISO ikke overtager ansvaret for, stadig består.
Leverandørnetværk
Danske Regioner finder det essentielt, at ydelserne fortsat bliver tilvejebragt
decentralt via de lands- og landsdelsdækkende tilbud, hvor der er kendskab til
og føling med lokale behov. LOS forudsætter at private tilbud stadig inddrages
som leverandører til VISO.
Dansk Blindesamfund lægger afgørende vægt på, at kommuner, borgere i mål-
gruppen mv. fortsat vil kunne henvende sig direkte til leverandørnetværket på
området, og således ikke først skal visiteres af VISO.
KL hæfter sig ved, at der således er forskel på visitation til hhv. social- og spe-
cialundervisningsområdet. De anfører, at det er centralt, at der etableres en
kontraktmodel, som sikrer, at VISO/Socialstyrelsen tæt kan følge, hvilke speci-
alrådgivningsydelser, der efterspørges, således at specialrådgivningen vedr. den
mest specialiserede specialundervisning udvikler sig i takt med efterspørgsels-
behovet og ny viden på området.
Dansk Blindesamfund finder det helt afgørende for at sikre en reel udvikling af
specialistviden på de mindre handicapområder, at opgaverne forbundet med
vidensudvikling forankres i de specialiserede tilbud, og at forslaget ikke inde-
bærer en formodning for at man centralt kan opbygge en specialiseret viden –
adskilt fra praksis.
Sikring af specialrådgivning
Dansk Blindesamfund, DH og Danmarks Lærerforening bemærker, at de eksi-
sterende regler om opretholdelsen af de lands- og landsdelsdækkende instituti-
oner en sikkerhed for, at samfundet har forpligtet sig til at sikre en højt specia-
liseret faglighed også i forhold til meget små handicapgrupper. De finder det
stærkt bekymrende, at man i realiteten nu fjerner sikkerheden for at der opret-
holdes højt specialiserede tilbud til de mindre handicapområder.
Dansk Blindesamfund og DH henviser til, at dette forslag skal ses i sammen-
hæng med Undervisningsministeriets lovforslag om kommunernes overtagelse
af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. De anfører,
at der i ingen af lovforslagene, er givet en beskrivelse af, hvordan man vil sikre
eksistensen af en højt specialiseret viden og ej heller hvordan man vil sikre sig,
at borgerne kan få adgang til specialrådgivning indenfor disse områder. Dansk
Blindesamfund er af den opfattelse, at lovforslaget på lidt længere sigt betyder
afvikling af Refnæsskolen i Kalundborg og Blindeinstituttet i København uden
at skabe nye rammer for indsatsen overfor blinde og stærkt svagsynede.
Side 16 af 18
Danmarks Lærerforening opfordrer til at Socialstyrelsen sammen med Under-
visningsministeriet følge udviklingen i tilbuddene tæt, hvert år gøre status for
udviklingen og griber ind og overvejer om muligheden for driftspålæg skal
benyttes, hvis tilbuddene er lukningstruede. DH foreslår, at der nedsættes en
følgegruppe med repræsentanter fra Socialstyrelsen og brugerorganisationerne
til at følge udviklingen på de lands- og landsdelsdækkende specialundervis-
ningstilbud og hermed holde øje med, hvad ændringerne medfører.
Objektiv finansiering af de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud
DH vil gerne kvitterer for, at den objektive finansiering i forbindelse med råd-
givningen på specialundervisningsområdet beholdes. DH mener, at det er helt
afgørende i forhold til at kunne sikre de lands- og landsdelsdækkende special-
undervisningstilbuds overlevelse, som bestemt er sat under pres med kommu-
nernes overtagelse af tilbuddene.
KL mener derimod, at man bør overveje hensigtsmæssigheden af finasierings-
modellen for de omfattede tilbud, herunder om den indeholder de rette incita-
menter. KL vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at man i ft. rådgivningskompe-
tencen og materialeproduktionen, der overtages af VISO også som foreslået
lader finansieringen overgå dertil, hvorved der vil være tale om solidarisk fi-
nansiering fra alle kommuner. KL mener imidlertid, at man bør afskaffe den
objektive finasiering af undervisningstilbuddene, idet de primært bruges af
kommunerne i omegnen af de enkelte tilbud og den objektive finansiering såle-
des ikke kommer alle kommuner til gavn. Dette skyldes formodentligt at den
teknologiske udvikling har gjort det muligt i meget høj grad at tilbyde mål-
gruppen andre alternative tilbud. Den gældende finansieringsmodel afspejler
således nogle hensyn, der ikke længere stemmer overens med virkeligheden.
KL foreslår at de lands og landsdelsdækkende tilbud bliver omfattet af den nye
takstbekendtgørelse.
Dansk Blindesamfund anfører at specialundervisningsområdet allerede i dag er
præget af ikke ubetydelige administrationsomkostninger, og at der med forsla-
get om overførsel af de objektive midler til VISO lægges op til endnu flere
administrative omkostninger i den centrale styring af området, hvilket uundgåe-
ligt vil medføre færre ressourcer til den egentlig borgernære opgavevaretagelse.
Dansk Blindesamfund skal specifikt gøre ministeriet opmærksom på, at det er
en fejl, at Instituttet for Blinde og Svagsynede står opført som en landsdækken-
de specialundervisningsinstitution. Instituttet for Blinde og Svagsynede løser
således specialrådgivningsopgaver som i al væsentlighed relaterer sig til andre
lovgivningsområder end specialundervisningsområdet, herunder i særdeleshed
lovgivning på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet og indenfor social-
lovgivningen. Det er vurderingen at Instituttets opgaver indenfor specialunder-
visning udgør under 5 % af aktiviteterne og det må derfor betragtes som en fejl
at medtage instituttet i opgørelsen over specialundervisningsinstitutioner
CFD har noteret sig, at den objektivt finansierede døvekonsulentordning ved
CFD (tidligere Center for Døve) ikke er nævnt under de tilbud, som skal over-
føres til VISO.
Danske Døves Landsforbund anerkender de foreløbige udmeldinger fra Social-
styrelsen om, at Døvekonsulentordningen vil blive bevaret i den nuværende
form og at den objektive finansiering fastholdes, hvorved en solidarisk og
Side 17 af 18
landsdækkende kvalificeret rådgivnings- og vejledningstilbud på tegnsprog
fastholdes.
Kommentar:
Den nationale koordinationsstruktur vil sikre, at der er de nødvendige pladser
inden for det mest specialiserede specialundervisningsområde. Det ligger der-
imod uden for rammerne af de politiske aftaler at sikre, at de lands- og lands-
delsdækkende undervisningstilbud ikke nedlægges.
VISO’s overtagelse af ansvaret for tilvejebringelse af specialrådgivningsydel-
ser på det mest specialiserede specialundervisningsområde vil medføre en om-
lægning af finansieringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud på områ-
det. De økonomiske konsekvenser heraf vil blive vurderet på baggrund af den
igangværende afdækning af specialrådgivningen på undervisningsområdet og
vil blive forhandlet i forbindelse de heraf følgende bekendtgørelsesændringer.
3.13. § 186 - Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud
Danske Regioner anerkender, at lovforslaget giver en længere planlægningsho-
risont for de regionale tilbud. FADD bemærker, at det er positivt at man etable-
rer ramme for hjemtagning af regionale tilbud for på den måde at skabe mere ro
om driften.
3.14. § 174 - Revision af takstreglerne på det sociale område
Danske Regioner, DI, FADD, FOA, Landssamrådet for PPR-chefer, LOS og
Selveje Danmark er positivt stemt overfor, at der sker en ensretning af bereg-
ningsgrundlaget ud fra princippet om omkostningsbaserede takster, og ser frem
til større gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem de regionale, kom-
munale og private sociale tilbud.
FADD og Danske Regioner finder der positivt, at der åbnes op for mere flek-
sible muligheder for at aftale finansiering af ydelser via abonnementsaftaler,
som i nogen grad vil kunne opbløde den usikkerhed omkring drift og udvikling
der følger af markedsstyringen.
FOA ser frem til de konkrete ændringer, der fastsættes i bekendtgørelse.
Danmarks Lærerforening, FOA, DH og Hjerneskadeforeningen mener, at
takstsystemet og markedsmodellen på socialområdet giver nogle uhensigts-
mæssigheder og bør omlægges mere grundlæggende, så kommunerne i højere
grad i fællesskab løfter de økonomiske omkostninger. FOA foreslår en udbyg-
ning af det nuværende refusionssystem, således at kommunerne betaler et langt
højere større beløb til det fælles refusionssystem og dermed i højere grad deler
udgifterne på området. DH anbefaler, at størrelsen af refusionssatsen ændres,
samt at der sikres en mere solidarisk udligning af udgifterne kommunerne i
mellem. Danmarks Lærerforening foreslår, at de specialiserede tilbud, der i dag
er takstfinansieret, bliver omfattet af abonnementsordninger eller objektivt
finansieret. Hjerneskadeforeningen peger på behov for en forsik-
rings/abonnementsordning omfattende de ca. 1.500-2.000 personer, der årligt
pådrager sig en hjerneskade, som forudsætter en højt specialiseret indsats.
DH anbefaler, at kommunerne – på baggrund af en analyse – forpligtes lovgiv-
ningsmæssigt til den finansieringsform, der er mest hensigtsmæssig på de for-
skellige områder.
DI har den grundholdning, at alle udbudsegnede opgaver i den offentlige sektor
bør udsættes for konkurrence og ser ændringerne af Tilbudsportalen som det
første skridt i etableringen af grundlaget for en egentlig konkurrenceudsættelse
Side 18 af 18
af opgaverne på det specialiserede socialområde, så der kan konkurreres på
kvaliteten i ydelserne. Det næste skridt handler om at understøtte, at der frem-
over også kan konkurreres på prisen.
De 5 socialtilsyn bemærker, at den foreslåede § 174, stk. 1 og 4 vedrørende
godkendelse af budgetter mv. efterlader et behov for afklaring af myndigheds-
kompetencen mellem socialtilsynene og Socialstyrelsen.
KL bemærker, at BPA-ordningen i § 96 med de nye regler får sit eget takstsy-
stem og dermed ikke skal indgå i de oplistede ydelser.
Kommentar:
Der er foretaget en præcisering af bemærkningerne til de foreslåede takstregler
i § 174. Herunder foreslås det, at takster for ophold på tilbud efter servicelo-
vens § 109 (kvindekrisecentre) og § 110 (forsorgshjem) ikke skal være vejle-
dende, som det er tilfældet for de øvrige takstfastsatte ydelser, men at de tak-
ster, der beregnes for de to typer af tilbud, skal være en fast pris, som også er
den pris, der efterfølgende opkræves hos kommunen. Begrundelsen herfor er,
at afgørelsen om optagelse i tilbud efter §§ 109 og 110 ikke træffes af kommu-
nen men af krisecentrets eller forsorgshjemmets leder, og at borgerens ophold
derfor ikke hviler på en aftale mellem kommunen og tilbuddet. Derfor har
kommunen ikke direkte indflydelse på borgerens ophold i tilbuddet og på pri-
sen for det. Det bør dog ikke betyde, at kommunen efterfølgende kan blive
præsenteret for en helt anden eventuelt højere pris end den takst, der er offent-
liggjort på Tilbudsportalen.
BPA-ordningen i § 96 er udgået fra de oplistede ydelser, da der lovgives om et
takstsystem i forbindelse med det lovforslag om ændringer af BPA-ordningen,
der er fremsat for Folketinget den 26. februar 2014.
4. Andre bemærkninger
Ressourcer
Børnerådet nævner, at det skal sikres, at Socialstyrelsen får de nødvendige
ressourcer tildelt til at kunne løfte opgaven med den nationale koordinations-
struktur. DH er bekymret for, om de afsatte ressourcer er tilstrækkelige til at
Socialstyrelsen kan udmønte sin rolle med at opbygge det manglende nationale
overblik over eksisterende specialiseret viden, opbygge ny viden og overvåge
kommunerne samt for, hvad der vil ske, når bevillingen udløber.
Dansk Blindesamfund finder det meget bekymrende, at etableringen af den
nationale koordinationsstruktur og udvidelsen af VISO-området for den mest
specialiserede specialundervisning vil indebære øgede administrationsomkost-
ninger svarende til 10 mio. kr., der tænkes finansieret af satspuljemidlerne. De
mener, at finansieringsbehovet i stedet bør sikres permanent via ministeriets
budget.
Kommentar:
Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra satspuljen til den nationale koordinations-
struktur og opbygningen med vidensopbygning i Socialstyrelsen vedrørende de
specialiserede social og specialundervisningsindsatser. Bevillingen er perma-
nent.