Redegørelse om rigsfællesskabet 2021

Redegørelse nr. R 17 (11/5 2021) Folketinget 2020-21
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 11/5 21 om rigsfællesskabet 2021.
(Redegørelse nr. R 17).
Statsministeren (Mette Frederiksen):
I denne redegørelse til Folketinget orienteres der om den ak-
tuelle situation på Færøerne og i Grønland, herunder lande-
nes økonomi, samt om regeringens samarbejder, initiativer
og fælles indsatsområder med Færøerne og Grønland.
Emnerne i redegørelsen er udtryk for en prioritering, og
der er taget højde for andre redegørelser med relation til rigs-
fællesskabet, herunder R 3 (7/10 2020) om Arktis og R 2
(6/10 2020) om nordisk samarbejde. Der henvises til Redegø-
relse om rigsfællesskabet 2014 (R 12 8/4 2014) for en oriente-
ring om selvstyreordningerne, herunder statens tilskud til
Færøerne og Grønland.
Flere initiativer og samarbejder har i 2020 været påvirket
af Covid-19. Der har samtidig været et tæt samarbejde mel-
lem Danmark, Færøerne og Grønland om bekæmpelse af
smitten, og der er bl.a. indkøbt vacciner til hele rigsfællesska-
bet. De færøske og grønlandske myndigheder er siden pan-
demiens udbrud effektivt lykkedes med at mindske spred-
ning af smitte i samfundene.
1. FÆRØERNE
1.1 Samarbejde og tiltag som følge af Covid-19
Regeringen og danske myndigheder har løbende været i tæt
kontakt med landsstyret og færøske myndigheder om udvik-
lingen og håndteringen af Covid-19. Der er bl.a. udarbejdet
nye regler på epidemiområdet, samarbejdet om indkøb af
medicinsk udstyr og patienttransport. Færøernes Politi har
taget del i håndteringen af indsatsen mod Covid-19, herun-
der ved at medvirke til smitteopsporing. Justitsministeriet
har udarbejdet en bekendtgørelse for at forebygge og ind-
dæmme udbredelse af Covid-19 på kriminalforsorgens områ-
de. På erhvervsområdet har Vækstfonden stillet garantier for
i alt 25 mio. kr. til to virksomheder på Færøerne, og EKF Dan-
marks Eksportkredit har gennem statslig garantiordning og
en midlertidig statslig kreditforsikringsordning stillet garan-
tier for i alt 24,9 mio. kr. til to færøske eksportører.
1.2 Færøernes økonomi
Pandemien medførte en kraftig opbremsning i Færøernes
økonomi i foråret 2020 efter stærk fremgang siden 2013. Den
økonomiske aktivitet tiltog dog hurtigt igen, og beskæftigel-
sen er aktuelt historisk høj og ledigheden meget lav. Øget
indvandring har bidraget med arbejdskraft, men der er fort-
sat kapacitetspres i dele af økonomien. Covid-19-krisen med-
førte et betydeligt underskud på de offentlige finanser i 2020,
og der ventes også underskud i år. Der er de senere år gen-
nemført reformer, som styrker den finanspolitiske holdbar-
hed, men der er fortsat udfordringer på sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Det er Nationalbankens og Færøernes Økonomiske Råds
vurdering, at det er vigtigt, at der prioriteres reformer på
Færøerne, der sikrer balance mellem indtægter og udgifter på
de offentlige finanser i fremtiden. Antallet af ældre over 70 år
ventes næsten fordoblet frem mod 2060. Det vil øge udgifter-
ne til bl.a. pension, ældrepleje og sundhedsvæsen. Skatteind-
tægterne vil samtidig falde, da der vil være færre personer i
den erhvervsaktive alder, på trods af den nuværende indvan-
dring. Færøernes Økonomiske Råd har tidligere beregnet, at
der er behov for varigt at styrke finanspolitikken med 5 pct.
af BNP, og Rådet har vurderet, at det er Færøernes største
økonomiske udfordring.
Pensionsalderen på Færøerne forhøjes frem mod 2030 fra
67 år til 68 år, hvorefter den følger udviklingen i levealderen.
Pensionsalderen kan dog højest stige et halvt år hvert femte
år. De seneste 20 år er levealderen steget med ét år hvert fem-
te år. Ifølge Rådet vil forhøjelsen af pensionsalderen løse
knap ¼ af holdbarhedsproblemet, og der er således behov for
yderligere tiltag.
Reformer af skattesystemet kan ifølge Nationalbanken
medvirke til at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbar-
hed og samtidig bidrage til en mere robust økonomi. Natio-
nalbanken peger på, at en udvidelse af skattebasen kan imø-
dekomme en del af udfordringerne. En ejendomsskat på boli-
ger, der ikke udgør den primære bopæl, vil fx øge de offentli-
ge indtægter. Ejendomsskatter baseret på boligprisudviklin-
gen kan samtidig virke som en stabilisator, der dæmper ud-
sving i realøkonomien og den finansielle sektor.
En betydelig del af indkomsten skabes i fiskeriet. Lagtin-
get vedtog i december 2019 en fiskerireform, som bl.a. medfø-
rer at kvoteauktioner afskaffes, at fiskekvoter, der var købt på
auktion i 2018 og 2019, kan omlægges til rettigheder gælden-
de for 12 år, at rettigheder øges fra otte til 12 år og gøres fuldt
omsættelige, samt at udenlandsk ejerskab skal være afviklet
inden 2032.
Ifølge Nationalbanken bør landsstyret vurdere beskat-
ningspotentialet i fiskeriet med henblik på, at afkastet fra de
færøske naturressourcer i større grad kan tilfalde den brede
befolkning. Rådet har i den sammenhæng også opfordret til
højere fiskeriafgifter.
Færøernes Økonomifond blev oprettet i 2011 for bl.a. at
understøtte en selvbærende økonomi og bidrage til konjunk-
turudligning. Indtægterne omfatter bl.a. en andel af over-
skud i landskassen samt indtægter fra fiskeriafgifter. Fondens
formue steg yderligere i 2020 og udgør nu 0,7 mia. kr. Fonden
er under opbygning, så den på sigt kan bidrage til økonomisk
stabilitet.
Offentlige finanser
Der budgetteres på finansloven for 2021 (FL21) med et under-
skud på drifts-, anlægs- og udlånssaldoen (DAU) på 215 mio.
kr. eller godt 1 pct. af BNP, jf. tabel 1.
2
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2015-2021. Mio. kr.
1. I juni 2018 bortfaldt et statslån på 500 mio. kr., da Færøerne ikke inden dette tidspunkt har haft indtægter fra olieudvinding, jf. aftale af 10.
juni 1998 mellem regeringen og landsstyret.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
Der var i perioden 2016-2019 overskud i landskassen, især
som følge af de stærke konjunkturer, og der blev i forlængel-
se heraf budgetteret med et overskud på FL20 på 192 mio. kr.
Primo 2021 skønnede landsstyret et underskud på 350 mio.
kr. i 2020. Covid-19 har midlertidigt betydet lavere indtægter
og højere udgifter, herunder manglende udbytte fra Bak-
kafrost og BankNordik samt ekstraordinær kapitalstøtte til
Atlantic Airways og Vágar Lufthavn på 115 mio. kr. Hertil
kommer udgifter til hjælpepakker.
Det forventede DAU-resultat for 2020 er ifølge Rådet også
påvirket af, at landsstyret generelt fører en ekspansiv finans-
politik med stigende udgifter og lavere indtægter, bl.a. til for-
højelse af folkepensionen og skattefradrag til pensionister.
Hertil kommer, at afskaffelsen af kvoteauktioner på flere fi-
skearter har medført et mindre provenu på 134 mio. kr. i for-
hold til 2019.
Økonomien befinder sig igen i højkonjunktur, og landssty-
ret bør ifølge Nationalbanken fokusere på konsolidering, når
de midlertidige udgifter i forbindelse med Covid-19-krisen er
væk.
Landsstyret har på FL21 bl.a. prioriteret midler til uddan-
nelse af flere yngre læger og andre forbedringer på sund-
heds- og sygehusområdet, etablering af en færøsk vejrtjene-
ste og øget vedligehold og udbygning af infrastruktur.
Den økonomiske fremgang de senere år har medført en be-
tydelig stigning i landskassens og kommunernes indtægter.
Udgifterne til bl.a. flere offentligt ansatte er dog samtidig ste-
get, og der er iværksat mange bygge- og anlægsprojekter i en
situation med kapacitetspres på dele af arbejdsmarkedet. Rå-
det har i den forbindelse fremhævet, at finanspolitikken hi-
storisk har forstærket udsvingene i økonomien. Der indgås
ikke årlige aftaler om kommunernes økonomi på Færøerne.
Det begrænser landsstyrets muligheder for at føre en stabili-
serende finanspolitik.
Statens tilskud til Færøerne har i perioden 2015-2020 været
nominelt uændret på 641,8 mio. kr. årligt. Regeringen og
landsstyret indgik i november 2019 aftale om uændret til-
skud, og den reale aftrapning videreføres dermed. Statens til-
skud fastsættes årligt på den danske og den færøske finans-
lov, indtil regeringen og landsstyret måtte aftale andet. Til-
skuddet udgjorde godt 11 pct. af landskassens samlede ind-
tægter i 2020.
Landsstyret optog i juni 2020 et obligationslån på godt 1,6
mia. kr. til at finansiere forventede underskud på finanslo-
ven. Landskassens gæld blev dermed øget til 5,3 mia. kr. eller
knap 25 pct. af BNP. Gældsniveauet er internationalt set fort-
sat beskedent, og renten på gælden er lav.
Landskassen har aktuelt en likviditet i Landsbanken på 4,5
mia. kr., og nettogælden er således blot på 0,8 mia. kr. eller
knap 4 pct. af BNP. Landskassen har, som nævnt, herudover
en stigende formue i Færøernes Økonomifond.
Færøernes internationale kreditvurdering, der i august
2019 blev opgraderet fra Aa3 til Aa2 med stabile udsigter, er i
august 2020 fastholdt af Moody´s. Det bemærkes i vurderin-
gen, at en højere rating forudsætter en mere diversificeret
økonomi, der er mindre afhængig af fiskeriet. Færøerne har
ansvaret for den økonomiske politik og beslutter selv, hvor-
dan det offentlige budget finansieres. Det anses internationalt
for en styrke, da det giver finansiel fleksibilitet. Den stabile
og historiske relation til Danmark vægter også positivt i kre-
ditvurderingen, og det nævnes, at økonomisk støtte fra Dan-
mark anses for meget sandsynlig i tilfælde af likviditetsud-
fordringer.
Konjunkturudviklingen
Færøernes økonomi var i stærk fremgang i perioden 2013-
2019 med en vækst i nominel BNP på knap 7 pct. årligt i gen-
nemsnit. Forbrugerpriserne faldt samlet set svagt i perioden,
og der var således en meget høj realvækst i økonomien.
Der blev konstateret Covid-19 på Færøerne i marts 2020,
hvor kortvarige markante tiltag for at inddæmme smitten
også reducerede den økonomiske aktivitet kraftigt. Færøerne
har efterfølgende haft en effektiv inddæmningsstrategi, som
har mindsket behovet for længerevarende hårde tiltag, og
den økonomiske aktivitet er hurtigt steget igen. Rådet skøn-
ner, at nominel BNP faldt med 4¾ pct. i 2020, mens der ventes
en nominel vækst på 4½ pct. i 2021. Det økonomiske tilbage-
slag på Færøerne tegner således aktuelt til at have været
dybt, kortvarigt og V-formet.
Udviklingen er afspejlet på arbejdsmarkedet, hvor beskæf-
tigelsen faldt skarpt i april 2020, men allerede i juli var tilbage
på niveau, og siden er vokset yderligere til knap 27. 400 løn-
modtager i marts 2020, hvilket er historisk højt. Ledigheden
steg til 1,8 pct. i april 2020, men er efterfølgende faldet og ud-
gjorde 1,5 pct. i januar 2021.
Fiskeri og havbrug udgør drivkræfterne i Færøernes øko-
nomi, og eksporten af fisk omfatter mere end 95 pct. af vare-
eksporten. Den økonomiske fremgang i perioden 2013-2019
R
2015
R
2016
R
2017
R
2018
R
2019
Skøn
2020
FL
2021
Indtægter i alt 4.493 4.857 5.443 5.479 5.853 5.755 5.841
- Statens tilskud 642 642 642 642 642 642 642
Driftsudgifter mv. 4.234 4.399 4.577 4.765 4.970 5.565 5.569
Anlægsudgifter 341 299 302 442 454 540 487
DAU-saldo -83 158 563 272 428 -350 -215
Ekstraord. indtægter1
4 55 -339 301 -144 0 -20
DAU inkl. ekstraord. indt. -79 213 224 573 284 -350 -235
3
var især drevet af øgede fangster i det pelagiske fiskeri (ma-
krel, blåhvilling og sild) og større mængder og højere priser
på laks fra havbrug. Covid-19 medførte et fald i vareekspor-
ten på 12 pct. i 2020. Bl.a. efterspurgte udenlandske restau-
ranter færre laks, og en del af afsætningen blev omlagt til de-
tailhandlen. Det forhindrede en større nedgang i mængderne,
men salget var til lavere priser. Rådet forventer igen stigende
fiskeeksport i 2021.
Turisterhvervene på Færøerne er hårdt ramt af Covid-19-
krisen. Der er iværksat tiltag, som begrænser den internatio-
nale rejseaktivitet. Det har bl.a. medført en markant nedgang
i antallet af overnatninger på hoteller mv. og et stort fald i
den tilknyttede beskæftigelse. Landsstyret har indført hjæl-
pepakker for at afbøde de negative følger, men udsigterne for
turisterhvervene er usikre og afhænger af pandemiens videre
forløb. Rådet har anbefalet, at der iværksættes yderligere
hjælp til turisterhvervene på Færøerne. Turisme udgør en
mindre del af Færøernes økonomi, men bidrager bl.a. til at di-
versificere økonomien og var i vækst inden Covid-19.
Den indenlandske efterspørgsel understøttede økonomien
i 2020. Privatforbruget var større end normalt, hvilket bl.a.
skyldes rejserestriktioner og hjemmeferie. Kompensations-
ordninger på arbejdsmarkedet medvirkede samtidig til at be-
grænse husholdningernes indkomsttab, og boligformuerne
steg yderligere. Boligpriserne i Tórshavn er siden 2014 vokset
med ca. 50 pct. Stigningen er sket i takt med øget indvan-
dring af arbejdskraft, højere indkomster og faldende renter.
De offentlige og private investeringer planlægges fortsat at
ligge på et højt niveau de kommende år. Projekterne omfatter
især infrastruktur, boliger og fiskeopdræt. Udviklingen i den
indenlandske efterspørgsel afspejles i importen, der også steg
betydeligt i 2020. Bl.a. som følge af at godt 20 pct. af hushold-
ningernes forbrug produceres i udlandet.
Færøernes befolkning er siden starten af det økonomiske
opsving i 2013 vokset med godt 4.800 personer eller 10 pct. og
udgjorde 52.967 pr. 1. januar 2021.
Finansiel regulering og tilsyn
Det færøske bankmarked er bl.a. karakteriseret ved, at der er
få institutter, og at flere af dem har forholdsvis store mar-
kedsandele og er store i forhold til Færøernes økonomi. Mo-
dellen for udpegning af systemisk vigtige finansielle institut-
ter (SIFI’er) på Færøerne blev justeret i 2020, og ændringerne
trådte i kraft den 1. januar 2021. Der er indført en nedre græn-
se for balancestørrelse på 3 mia. kr., der skal sikre, at færøske
pengeinstitutter kun udpeges som SIFI’er, hvis de reelt er sy-
stemiske. Den generelle systemiske buffersats på Færøerne
blev øget til 3 pct. pr. 1. januar 2020, men sænket igen til 2 pct.
pr. 19. marts 2020 som følge af Covid-19-krisen. Ændringen
blev gennemført efter henstilling fra Det Systemiske Risi-
koråd, der også har besluttet, at det tidligst i 2021 vil henstille
om at hæve buffersatsen til 3 pct. Risikorådet har herudover
besluttet at anvende en varsling på 12 mdr., fra det henstilles,
at satsen ændres, til ændringen træder i kraft.
1.3 Dansk administrativt CPR-nummer
Det er med virkning fra den 1. januar 2021 gjort muligt, at
danske statsborgere, som er bosat på Færøerne, kan få tildelt
et dansk administrativt CPR-nummer ved henvendelse til
Rigsombudsmanden på Færøerne. Rigsombudsmanden kan
endvidere udstede NemID med offentlig digital signatur
(OCES) til personer med dansk CPR-nummer.
1.4 Justitsområdet på Færøerne
Der er i starten af 2021 nedsat en dansk-færøsk arbejdsgrup-
pe med repræsentanter fra relevante myndigheder, som skal
komme med forslag til forbedringer af afsoningsforholdene
på Færøerne. Parallelt med arbejdsgruppen er der igangsat
en analyse af afsoningsforholdene på Færøerne, som der blev
afsat midler til på FL21. Resultaterne af analysen vil bl.a. dan-
ne grundlag for mulige forbedringsforslag. Justitsministeriet
har i tæt samarbejde med bl.a. færøske myndigheder i 2020
arbejdet med en ny færøsk retsplejelov, som trådte i kraft den
1. januar 2021, samtidig med en række bekendtgørelser. PET-
loven, politiloven samt en række ændringer af forvaltningslo-
ven blev også sat i kraft for Færøerne med virkning fra den 1.
januar 2021. Justitsministeriet er ved at færdiggøre en straf-
fuldbyrdelseslov for Færøerne.
2. GRØNLAND
2.1 Samarbejde og tiltag som følge af Covid-19
Regeringen og danske myndigheder har løbende været i tæt
kontakt med Naalakkersuisut og grønlandske myndigheder
om udviklingen og håndteringen af Covid-19. Der er bl.a.
samarbejdet om test, sundhedspersonale og patienttransport.
Grønlands Politi har bidraget til Naalakkersuisuts indsats
mod Covid-19, bl.a. med planlægning på sundhedsområdet,
smitteopsporing og stabsarbejde. Justitsministeriet har gen-
nemført en ændring af kriminalloven og retsplejeloven og
udstedt en bekendtgørelse for at forebygge og inddæmme
smitte hos Justitsministeriets myndigheder i Grønland. Reg-
lerne ophæves den 31. december 2021, men Justitsministeriet
har udarbejdet et lovforslag, der skal gøre reglerne perma-
nente, således at de supplerer den kommende grønlandske
epidemilov.
Efter anmodning fra de grønlandske myndigheder har
Forsvaret bidraget med personel til beredskabsplanlægnin-
gen, samt transport af vacciner og personel til bygderne. På
erhvervsområdet har Vækstfonden stillet garantier for i alt 29
mio. kr. til fem virksomheder i Grønland. Der er gennemført
regler om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på
selskabs- og regnskabsområdet. På transportområdet er der
efter ønske fra Naalakkersuisut indført forbud mod civile
flyvninger med passagerer til Grønland, bortset fra myndig-
hedsflyvninger, der har haft til formål at minimere spredning
af smitte i samfundet.
2.2 Grønlands økonomi
Covid-19 har brudt de senere års økonomiske fremgang i
Grønland. Påvirkningen af økonomien har dog været mindre
end i mange andre lande. Ledigheden er aktuelt lav efter en
mindre stigning i foråret 2020, og der er fortsat mangel på
kvalificeret arbejdskraft. Der har i en årrække været overskud
på de offentlige finanser afledt af gode konjunkturer. Covid-
19 medførte dog et betydeligt underskud i 2020, og der ven-
tes også et mindre underskud i år. Der udestår fortsat en ud-
fordring med at opnå finanspolitisk holdbarhed på sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Grønlands Økonomiske Råd har i en længere årrække foreta-
get beregninger af den finanspolitiske holdbarhed. Flere æl-
dre og færre yngre vil med den nuværende indretning af vel-
færdssamfundet medføre en kraftig stigning i de offentlige
udgifter frem mod 2035, mens indtægterne kun ventes at sti-
ge svagt. Rådets seneste beregninger viser fortsat behov for at
4
styrke de offentlige finanser varigt med ca. 1 mia. kr. eller 5-6
pct. af BNP, hvis finanspolitikken skal følge et holdbart spor.
Fremskrivningen er baseret på vedtagen lovgivning og inde-
holder ikke effekter af reformkrav mv.
Covid-19 har øget kravene til den økonomiske politik
yderligere, og Rådet finder det nødvendigt, at der fremover
styres efter et overskudsmål for de offentlige finanser. Der er
ikke økonomisk råderum til nye udgiftskrævende initiativer,
og tiltag skal finansieres. På den baggrund peger Rådet på
behov for, at der udarbejdes og udmøntes en ny mellemfristet
økonomisk plan.
Naalakkersuisut fremlagde i 2016 en holdbarheds- og
vækstplan, hvor der især blev lagt op til at begrænse udgift-
svæksten og effektivisere den offentlige sektor. Planen inde-
holder også krav om at bringe flere fra offentlig forsørgelse til
selvforsørgelse. Rådet har efterlyst mere konkret opfølgning
på planen. Naalakkersuisut oplyste i forbindelse med aftale
om finanslov for 2021 (FL21), at der forberedes en samlet re-
form på arbejdsmarkeds- og socialområdet, og at der med fi-
nansloven er lagt op til målrettede besparelser og omlægnin-
ger i den offentlige sektor.
Beskæftigelsesgraden for personer i alderen 18-65 år var
på 70 pct. i 2019, og der er således et potentiale for flere i ar-
bejde. Ifølge Rådet forudsætter det især et løft i uddannelses-
niveauet. Beskæftigelsen er høj i Grønland for personer med
en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den er lav
for personer uden en uddannelse efter folkeskolen. Uddan-
nelse medfører højere indkomst og udskyder tilbagetræknin-
gen fra arbejdsmarkedet. Det styrker både væksten og hold-
barheden i økonomien.
Naalakkersuisut har stor fokus på uddannelsesområdet.
Der anvendes mange ressourcer, og flere fuldfører en uddan-
nelse end tidligere. Men der er fortsat mange, som ikke kom-
mer i gang med en uddannelse eller starter sent, og der er et
højt frafald.
Pensionsalderen er fra 2021 forhøjet fra 66 år til 67 år, mens
det som følge af Covid-19 er besluttet at forlænge indfasnin-
gen af den obligatoriske pensionsopsparing, der blev vedta-
get i 2018. Alle lønmodtagere skal i 2021 og 2022 indbetale op
til 6 pct. af indkomsten i pensionsbidrag, mens selvstændige
erhvervsdrivende skal indbetale op til 4 pct. Den maksimale
sats hæves frem mod 2026 til 10 pct. for lønmodtagere og
frem mod 2024 til 6 pct. for selvstændige. Rådet har vurderet,
at ordningen sikrer en vis minimumslevestandard for ældre.
Middellevetiden i Grønland er 68½ år for mænd og 72½ år for
kvinder.
Nye indtægter kan også bidrage til holdbarheden i økono-
mien, og øget turisme er en vigtig del af Naalakkersuisuts
målsætning om at skabe et bredere erhvervsgrundlag. Covid-
19 har dog foreløbigt bremset udviklingen kraftigt. Turister-
hvervene er ramt af nedlukninger og rejserestriktioner, og an-
tallet af passagerer på atlantruter faldt med 65 pct. i 2020,
mens antallet af overnatninger på hoteller mv. faldt med 34
pct. Faldet er størst blandt gæster uden bopæl i Grønland.
Naalakkersuisut har indført hjælpepakker til turisterhverve-
ne, som foreløbig er i kraft frem mod sommeren 2021.
De nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat planlægges i
drift i 2023 og 2024, og ventes at bidrage til erhvervsudvik-
ling, herunder turisme og arbejdspladser. Selvstyret ejer to
tredjedele af lufthavnene, mens staten ejer en tredjedel. Sta-
ten er ud over ejerandel engageret i projektet med et genud-
lån og en garanti på et lån i Den Nordiske Investeringsbank.
Det øger projektets finansielle robusthed og reducerer låne-
behov, renteudgifter og risiko for selvstyret.
Mineralområdet er også et vigtigt indsatsområde for
Naalakkersuisut for nye indtægter og beskæftigelse. Covid-
19 har vanskeliggjort efterforskningsaktiviteter i 2020, men
der har dog været fremdrift i flere projekter.
Der er aktuelt to mindre miner i drift. Rubinminen Aap-
paluttoq ved Qeqertarsuatsiaat, og anorthosit-minen ved
Kangerlussuaq. Anorthosit indgår bl.a. i produktion af fiber-
glas
Der blev udstedt udnyttelsestilladelse til en stor zink- og
blymine ved Citronen Fjord i Nordøstgrønland 2016, men her
udestår fortsat finansiering af mineetableringen. Et projekt
med udvinding af sjældne jordarters metaller ved Killavaat
Alannguat (Kriglerne) i Sydgrønland er i august 2020 tildelt
udnyttelsestilladelse, mens et projekt med udvinding af ilme-
nit (titanium) ved den tidligere bygd Moriusaq nær Pituffik
(Thule Air Base) er tildelt udnyttelsestilladelse i december
2020. Begge projekter skal nu udarbejde og have godkendt
udnyttelses- og nedlukningsplaner og tilvejebragt finansie-
ring. Sjældne jordarters metaller og titanium er opført på
EU’s liste over kritiske mineraler på grund af strategisk be-
tydning.
Et større projekt med sjældne jordarters metaller, zink og
uran ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) i Sydgrønland har være
under udvikling i en årrække. Det nye Naalakkersuisut er
enig om, at der ikke skal udvindes uran i Grønland, og at
projektet skal stoppes. Naalakkersuisut vil arbejde for at ind-
føre lovgivning om forbud mod mineraludvinding, som in-
deholder radioaktivt materiale, mens øvrige mineraludvin-
dingsprojekter anses for en mulighed for at udvikle økonomi-
en.
Det vigtigste private erhverv i Grønland målt på beskæfti-
gelse, værdiskabelse og eksport er fiskeriet, som også har af-
gørende betydning for landskassens skatte- og afgiftsindtæg-
ter. Provenuet fra fiskeriafgifter er øget fra godt 20 mio. kr. i
2010 til over 400 mio. kr. i 2019. Naalakkersuisut nedsatte i
2019 en fiskerikommission, der skal udarbejde forslag til en
ny fiskerilov, som sikrer størst muligt samfundsøkonomisk
udbyttet af fiskeriet på et bæredygtigt grundlag. Kommissio-
nen forventes at afslutte sit arbejde i 2021.
Offentlige finanser
Der budgetteres på FL21 med et underskud på drifts- og an-
lægssaldoen (DA) på 76 mio. kr. i 2021 eller ½ pct. af BNP, jf.
tabel 2.
5
Tabel 2. Landskassens drifts- og anlægsbudget (DA), 2018-2024. Mio. kr.
Kilde: Grønlands Selvstyre. Finanslov for 2021.
Der var i perioden 2015-2019 overskud i landskassen som føl-
ge af især gunstige konjunkturer, og der blev i forlængelse
heraf budgetteret med et overskud på FL20 på 50 mio. kr.
Covid-19 har imidlertid medført en kraftig vending i de of-
fentlige finanser, og Rådet skønner med betydelig usikkerhed
et underskud på 500 mio. kr. i 2020. Der har været store ud-
gifter til nødbeflyvning, hjælpepakker og sundhedsvæsenet.
Samtidig har der været fald i skatte- og afgiftsprovenu samt
udbytter fra selvstyreejede aktieselskaber.
Det er Naalakkersuisuts målsætning, at finansloven skal
være i balance eller udvise overskud over en fireårig periode,
hvilket der også budgetteres efter i den nuværende situation.
På FL21 er der bl.a. prioriteret midler til, at nedslidte ældre
kan trække sig tidligt tilbage. Der er fokus på socialområdet
med en særlig indsats for hjemløse, og på sundhedsområdet
med en styrket kræftindsats. Der gennemføres samtidig be-
sparelser i den offentlige administration i budgetperioden.
Landskassens likviditet søges som minimum at udgøre 0,7
mia. kr. eller ca. 10 pct. af de samlede årlige udgifter. Ved ud-
gangen af 2020 udgjorde likviditeten 1,1 mia. kr., og der er
ved tekstanmærkning på FL21 givet bemyndigelse til, at
Naalakkersuisut kan optage lån på op til 1,5 mia. kr., hvis det
som følge af Covid-19 skulle vise sig nødvendigt.
Selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede selskaber
havde i 2020 en samlet anslået bruttogæld på 5,4 mia. kr. eller
27 pct. af BNP, mens nettogælden var på 3,7 mia. kr. eller 18
pct. af BNP. Bruttogælden er øget betydeligt de senere år som
følge af investeringer i de selvstyreejede selskaber og luft-
havnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat, men gælden er dog
fortsat lav internationalt set. Grønland har ansvaret for den
økonomiske politik og beslutter selv, hvordan det offentlige
budget finansieres.
Statens tilskud udgør godt 3,9 mia. kr. i 2021 eller lidt over
halvdelen af landskassens indtægter. Danmark varetager her-
udover 30 sagsområder, som kan overtages af selvstyret. Om-
råderne omfatter bl.a. finansielle forhold, politi, retsvæsen og
kriminalforsorgen. Udgifterne til områder der kan overtages,
udgør skønsmæssigt over ½ mia. kr. årligt for staten. Udgif-
terne vil ifølge Naalakkersuisut formentlig være højere for
selvstyret ved en overtagelse. Rigsmyndighederne varetager
også områder, som ikke kan overtages inden for rammerne af
grundloven. Det gælder bl.a. udenrigs-, sikkerheds- og for-
svarspolitikken. På forsvarsområdet anvender Danmark over
½ mia. kr. årligt i Grønland. Det beløb vil stige yderligere
med Arktis-kapacitetspakken, jf. afsnit 3.1.
Konjunkturudviklingen
Covid-19 har dæmpet de gode konjunkturer i Grønland.
Økonomien er dog mindre påvirket end i mange andre lande.
Det skyldes bl.a., at det hurtigt lykkedes at inddæmme smit-
ten i foråret 2020, så interne nedlukninger og restriktioner
kunne afvikles. Der er samtidig indført hjælpepakker, og er-
hvervsstrukturen mindsker også afhængigheden af de globa-
le konjunkturer. Fangsterne i fiskeriet er ikke påvirket af de
globale afsætningsforhold, men der er dog risiko via prisfald.
Endelig har Grønland en stor offentlig sektor, der bl.a. er mu-
liggjort af statens tilskud. Det virker stabiliserende på økono-
mien. Rådet skønnede på den baggrund i efteråret 2020, at
der stort set var nulvækst i 2020, jf. tabel 3.
R
2018
R
2019
FL
2020
FL
2021
BO
2022
BO
2023
BO
2024
Indtægter i alt 7.256 7.746 7.171 7.120 7.166 7.204 7.205
- Statens tilskud 3.823 3.857 3.911 3.943 3.943 3.943 3.943
Driftsudgifter mv. 6.554 7.070 6.602 6.707 6.688 6.718 6.744
Anlægsudgifter 588 540 510 478 453 420 420
DAU-saldo 115 137 59 -66 25 66 41
DA-saldo 133 142 50 -76 15 56 31
6
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2016-2021. Årlig realvækst i pct.
Kilde: Grønlands Statistik. 2018-2019 er foreløbige tal. 2020-2021 er skøn fra Grønlands Økonomiske Råd. BNP er foreløbig opgjort til 19,9 mia. kr.
i 2019.
Der ventes med betydelig usikkerhed en økonomisk vækst
på godt 2 pct. i 2021. Det økonomiske tilbageslag i Grønland
tegner dermed foreløbig til at være kortvarig og V-formet.
Udviklingen vil dog bl.a. afhænge af behovet for at fastholde
rejserestriktionerne.
På arbejdsmarkedet steg ledigheden midlertidigt i foråret
2020, men er siden faldet og er formentlig aktuelt på knap 5
pct., hvilket er lavt. Med udsigt til fornyet fremgang kan der
ifølge Rådet på kort sigt opstå nyt pres på arbejdsmarkedet
og dermed behov for at øge arbejdsstyrken eller tilkalde mere
udenlandsk arbejdskraft. Ledigheden er især betinget af
strukturelle forhold, herunder manglende kvalifikationer,
mobilitet og problemer med incitamenter til at søge arbejde.
De senere års økonomiske fremgang har især været drevet
af en gunstig udvikling i fiskeriet, hvor fangsten af rejer er
steget betydeligt. Det har styrket eksporten. Rejekvoten ved
Vestgrønland er i perioden 2015-2020 øget fra 73.000 tons til
110.000 tons eller godt 50 pct. Naalakkersuisut har på bag-
rund af videnskabelig rådgivning øget kvoten til 115.000 tons
i 2021. Det understøtter den økonomiske vækst.
Rejepriserne har i en årrække været på et højt niveau, men
dog aftagende siden 2019. I 2020 var priserne 14 pct. lavere
end året før under påvirkning af det globale tilbageslag og
fald i efterspørgslen. Priserne på hellefisk og torsk var hhv. 9
pct. og 13 pct. lavere i 2020 end året før. Rådet har beregnet, at
et fald i priserne på fisk og skaldyr på 20 pct. medfører lavere
offentlige indtægter på godt 230 mio. kr. Den offentlige øko-
nomi er således sårbar over for udviklingen i fiskeriet. Det
understreger vigtigheden af at sikre offentlige overskud i pe-
rioder med gode konjunkturer.
De samlede investeringer har set over en årrække også bi-
draget positivt til den økonomiske aktivitet. Lufthavnspro-
jekterne i Nuuk og Ilulissat har medvirket til øgede bygge- og
anlægsinvesteringer og vil fortsat gøre det i de kommende år.
I fiskeriet er der investeret betydeligt i nye trawlere i det hav-
gående fiskeri. Det giver mulighed for højere produktivitet
og indtjening. Skibene er produceret i udlandet og har der-
med samtidig øget importen.
Det private og især det offentlige forbrug har også medvir-
ket betydeligt til den økonomiske fremgang de senere år. Rå-
det forventer en realvækst i privatforbruget på 3½ pct. i 2021,
mens det offentlige forbrug ventes at stige med 0,7 pct. I
peroden 2016-2019 voksede det offentlige forbrug med 2½
pct. årligt i gennemsnit. Der er i budgetloven krav om, at real-
væksten i selvstyrets og kommunernes udgifter til drift og
overførsler ikke må overstige 1,5 pct. i et enkelt år og 2 pct.
over en fireårig periode. Det forudsætter en stram budgetdi-
sciplin.
Grønlands befolkning udgjorde 56.421 pr. 1. januar 2021.
Heraf er 5.894 født uden for Grønland. Antallet af indbyggere
i Grønland har stort set været uændret i en længere årrække.
I Nuuk steg folketallet med 474 personer i 2020, og der bor
18.800 eller en tredjedel af befolkningen. I 2020 boede der
16.780 personer i Danmark, som er født i Grønland. En fjerde-
del af den grønlandsk fødte befolkning bor således i Dan-
mark.
2.3 Servicekontrakten på Thulebasen
USA, Danmark og Grønland blev den 28. oktober 2020 enige
om en aftalepakke, der udgør resultatet af de senere års for-
handlinger vedrørende servicekontrakten på Thulebasen (Pi-
tuffik).
Med aftalen anerkender USA, Danmark og Grønland, at
landenes sikkerhed og velstand er knyttet til et stærkt tran-
satlantisk samarbejde, som man samtidig forpligter sig til at
styrke.
Fra dansk-grønlandsk side har formålet med forhandlin-
gerne været at opnå nye udbudskriterier, som giver størst
mulig sikkerhed for, at fremtidige servicekontrakter på Thu-
lebasen tildeles dansk/grønlandske selskaber i overensstem-
melse med det såkaldt forsvarsaftalekompleks.
Det har også været væsentligt at sikre nytte til Grønland i
form af lærepladser, beskæftigelse og skatteindtægter. Mulig-
hederne for bl.a. bedre adgang for lokalbefolkningen til sund-
hedsydelser og civil brug af flyvepladsen på basen til fx nød-
landinger afsøges og der er lagt spor ud for videre samarbej-
de mellem USA og Grønland på overtagne sagsområder, her-
under handel, investeringer, økonomiske forhold, energi, rå-
stoffer, uddannelse, turisme og naturforvaltning. Danmark
og Grønland er løbende i kontakt med USA om implemente-
ringen af den samlede aftalepakke.
2.4 Camp Century
Efter aftale mellem regeringen og Naalakkersuisut er der
gennemført en række undersøgelser ved den tidligere ameri-
kanske militærbase, Camp Century. Formålet har været at
vurdere omfanget og karakteren af det efterladte materiale
samt afklare, hvorvidt det risikerer at blive blotlagt eller at
Andel af BNP i
2019
2016 2017 2018 2019 2020 2021
Privat forbrug 36,1 1,5 0,9 0,4 1,9 0,7 3,4
Offentligt forbrug 44,8 1,8 1,7 2,7 4,3 0,4 0,7
Bruttoinvesteringer 31,4 10,9 -4,1 -3,0 46,6 -1,6 -0,1
Eksport af varer og tjenester 38,8 15,2 -3,8 8,4 -5,3 -5,0 1,0
Tilgang/endelig anvendelse 151,5 6,7 -1,1 2,8 7,1 -1,3 1,3
Import af varer og tjenester 51,1 11,0 -3,5 5,0 18,9 -3,0 -0,1
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 4,7 0,1 1,8 1,7 -0,2 2,1
7
sive ud med smeltevand som følge af klimaforandringer. Un-
dersøgelserne har bl.a. omfattet monitorering af is-afsmelt-
ningen, kortlægning af det efterladte affald samt målinger og
vurderinger af radioaktiviteten ved Camp Century. Undersø-
gelserne viser, at der ikke er indikationer på, at den tidligere
reaktor på Camp Century har medført radioaktiv forurening
af strålebeskyttelsesmæssig betydning. Desuden viser resul-
tater fra klimamålinger i området, at affaldet ved Camp Cen-
tury med al sandsynlighed vil forblive begravet i den aktuel-
le dybde på ca. 50 meter eller dybere frem til år 2100, ligesom
det i samme periode vurderes usandsynligt, at smeltevand
vil trænge ned til efterladenskaberne. Der udføres fortsat kli-
mamonitorering i området.
2.5 Modernisering af det landbaserede helikopterberedskab
Forsvaret har pr. 1. januar 2021 indgået aftale med Air Green-
land A/S om det landbaserede helikopterberedskab i Grøn-
land. Air Greenland har varetaget opgaven siden 2012. Ud-
nyttes alle optioner i den nye aftale, så vil selskabet løse op-
gaven frem til 2032. Den nye aftale medfører en betydelig
styrket redningskapacitet med to nyindkøbte helikoptere,
som har op til dobbelt rækkevidde i forhold til tidligere, lige-
som hastighed, præcision og evnen til at operere i ekstreme
vejrforhold forbedres væsentligt. Aftalen med Air Greenland
er af hensyn til nationale sikkerhedsinteresser indgået ved di-
rekte tildeling frem for udbud. Air Greenland har samtidig
omfattende lokalkendskab, herunder i forhold til geografi, in-
frastruktur, vejrforhold, lokalbefolkningens typiske sejl- og
vandreruter og sprog mv. Der er endvidere placeret rednings-
materiel lokalt i Grønland.
2.6 Styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
Styregruppen for det grønlandsk-dansk tværgående arbejde
om at styrke indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland
afgav rapport til Naalakkersuisut og regeringen i august 2020
med 16 anbefalinger og løsninger, som skal: 1) Opprioritere
den tidlige indsats og forebyggelse, så tegn på mistrivsel, om-
sorgssvigt og overgreb forebygges. 2) Styrke den kommunale
sagsbehandling markant på børne- og ungeområdet, så en
myndighed kan handle på en underretning langt hurtigere
end i dag. 3) Udvide behandlingstilbuddene, så flere udsatte
børn og unge får den hjælp, de har brug for i både byer og
bygder. 4) Øge retssikkerheden for børn og unge, som har
været ofre for seksuelle overgreb.
Anbefalingerne bygger oven på en række igangværende
strategier og handleplaner på området som fx Naalakkersu-
isuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022 (Killiiliisa)
samt Grønlands nationale handlingsplan mod forældres om-
sorgssvigt af børn. Arbejdet med anbefalingerne er løbende
blevet valideret af relevante interessenter, og der er blevet
indhentet erfaringer og input fra alle fem kommuner, hvor
der bl.a. er lagt vægt på, at indsatserne på sigt skal kunne løf-
tes af selvstyret og de grønlandske kommuner.
Arbejdet med implementeringen af anbefalingerne blev
påbegyndt i september 2020. På justitsområdet bidrages med
hhv. 1) Oprettelse af en overgrebsenhed i Grønlands Politi, 2)
Forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindre-
årige samt 3) Indsatser til forbedring af det resocialiserende
arbejde i Kriminalforsorgen i Grønland. Myndighederne har
påbegyndt arbejdet med at implementere anbefalingerne, og
Justitsministeriet har udarbejdet et udkast til en ændring af
kriminalloven for Grønland med henblik på at implementere
anbefalingen om at forhøje foranstaltningsniveauet for vold-
tægt af mindreårige samt indføre behandlingspladser for sek-
sualforbrydere i anstalten i Nuuk.
I februar 2020 iværksatte Grønlands Politi en kampagne
for, at flere overgreb anmeldes til myndighederne, bl.a. i form
af Tv-spots, opslag på sociale medier og besøg på landets
skoler. Derudover har Grønlands Politi offentliggjort en rap-
port primo 2021, der kortlægger, hvilke barrierer der er årsag
til, at overgreb – særligt seksuelle overgreb på børn – ikke
konsekvent anmeldes.
2.7 Historisk udredning og undskyldning
Den historiske udredning om de 22 grønlandske børn, der
blev sendt til Danmark i 1951, blev offentliggjort den 8. de-
cember 2020. Udredningen belyser forløbet og konkluderer,
at børnenes særlige opvækst fik indgribende konsekvenser
for relationerne til deres familie og slægt, til Grønland og
grønlænderne og for deres identitet. Udredningen blev sam-
tidig fulgt op af statsministerens officielle undskyldning på
Danmarks vegne og et brev til de seks nulevende.
2.8 Socialt udsatte grønlændere i Danmark
I 2020 var der 16.780 personer, som er født i Grønland og bo-
siddende i Danmark. Et mindretal af disse er særligt sårbare.
Det skønnes, at ca. 1.500 er udsatte, og ca. 400 er hjemløse.
Der er i aftalen om reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 afsat i
alt 28,4 mio. kr. til initiativet »Partnerskab om udsatte grøn-
lændere og bedre misbrugsbehandlingsmetoder«. I initiativet
indgår en understøttelse af tilbud, som er målrettet og tilpas-
set målgruppens særlige behov, herunder misbrugsbehand-
lingstilbud, psykologindsatser, tolkning og lavpraktisk hjælp
til de mest udsatte og sårbare grønlandske borgere. Desuden
videreføres inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse til og
med 2023.
2.9 Varsling af farligt vejr og kortlægning
Der er på FL21 afsat 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024 til
at forbedre varsling af farligt vejr i Grønland, herunder vars-
ling af sneskred.
Geodatastyrelsen har i 2020 i dialog med selvstyret og en
række civile aktører besluttet at opprioritere arbejdet med
elektroniske søkort, så der ved udgangen af 2023 vil være en
moderne elektronisk søkortdækning fra Kap Farvel til Uum-
mannaq. Disse produkter vil indeholde de mest nødvendige,
basale informationer, men er til gengæld tilpasset nutidens
navigation med elektroniske søkortsystemer. Den samlede
produktion af elektroniske søkort forventes fortsat afsluttet i
2026. I de kommende år producerer Styrelsen for Dataforsy-
ning og Effektivisering, i samarbejde med grønlandske myn-
digheder og Forsvaret, nye data og korttjenester over hele
Grønland, der bliver frit tilgængelige.
2.10 Justitsområdet i Grønland
Med henblik på at sikre en tidssvarende politi- og anklage-
myndighed i Grønland, er der i forbindelse med aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 tilført
i alt 20,0 mio. kr. i 2021, 34,0 mio. kr. i 2022 og 36,5 mio. kr. i
2023, som bl.a. skal styrke rekruttering, bemanding og mate-
riel, modernisere den eksisterende bygningsmasse og finan-
siere oprettelsen af en ny politienhed mod seksuelle overgreb
mod børn i Grønland.
Styrkelsen rummer hertil en videreførelse af kommunefo-
gedpuljen fra 2018 og 2019, der har resulteret i, at der nu kun
8
er få ud af 60 bygder uden en kommunefoged. Der er i 2020
ansat 18 nye kommunefogeder.
I foråret 2020 blev der indgået to politiske aftaler om for-
bedring af lønforholdene for hhv. anstaltsbetjente og polititje-
nestemænd i Grønland i forbindelse med udmøntning af den
tidligere afsatte nordatlantpulje på i alt 49,2 mio. kr. for perio-
den 2020-2023. Aftalen vedrørende anstaltsbetjente er ende-
ligt indgået den 26. oktober 2020. Det har endnu ikke været
muligt at afslutte forhandlingerne for så vidt angår aftalen
om polititjenestemænd. Det er forventningen, at de forbedre-
de lønforhold vil styrke mulighederne for at rekruttere og
fastholde anstalts- og polititjenestemænd i Grønland.
Af prioriterede lovgivningsinitiativer på justitsområdet
det seneste år kan fremhæves en ændring af kriminalloven,
der bl.a. indeholder bekæmpelse af hash i de grønlandske an-
stalter samt flere ændringer af retsplejeloven for Grønland,
der bl.a. har til formål at styrke forurettedes retsstilling i kri-
minalsager, at gennemføre politireformen fra 2007 i Grønland
og indføre regler om udvidet adgang til at afsige udeblivel-
sesdomme samt regler om behandling af tilståelsessager.
3. FÆLLES SAMARBEJDS- OG INDSATSOMRÅDER
3.1. Styrket samarbejde på det udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitiske område
Færøerne, Grønland og Danmark samarbejder på det uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område inden for ram-
merne af hjemmestyre- og selvstyreordningerne samt grund-
loven. Samarbejdet foregår både bilateralt og i en række in-
ternationale fora, hvor der foregår tæt koordinering af rigs-
fællesskabets interesser. Det er centralt i samarbejdet, at
udenrigstjenesten arbejder for hele rigsfællesskabet.
Regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut har
en fælles ambition om at styrke samarbejdet om udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitikken ud fra princippet om, at
fælles sager behandles fælles. Færøerne og Grønland deltog
på den baggrund i mødet med den amerikanske udenrigsmi-
nister Pompeo i København i juli 2020. Der arbejdes også på
en række konkrete initiativer, herunder at etablere sikre kom-
munikationskanaler til deling af klassificeret information.
Færøerne og Grønlands relationer til EU
EU er en vigtig samarbejdspartner for Færøerne og Grøn-
land, og der arbejdes på at styrke og udbygge relationerne.
Færøerne arbejder konkret på at opnå et tættere forhold til
EU, herunder at modernisere frihandelsaftalen fra 1997.
Kommissionsformanden har svaret positivt på en henvendel-
se fra lagmanden, som blev støttet af statsministeren i juli
2020 med en opfordring til Kommissionen om at indlede dia-
log med Færøerne om et tættere samarbejde. Det er ved at bli-
ve klarlagt nærmere, hvordan et styrket samarbejde mellem
EU og Færøerne kan udformes.
Grønland er knyttet til EU gennem den særlige associe-
ringsordning for oversøiske lande og territorier (OLT). Kom-
missionen har for budgetperioden 2021-2027 fremlagt for-
slag, der lægger op til en bevilling til Grønland på 225 mio.
euro over perioden.
Herudover har Grønland en særskilt fiskeripartnerskabs-
aftale med EU med en fiskeriprotokol som teknisk bilag.
Grønland og EU afsluttede i januar 2021 forhandlingerne om
en ny seksårig fiskeripartnerskabsaftale om bæredygtigt fi-
skeri med en tilhørende fireårig protokol. Det samlede aftale-
kompleks indgås endeligt efter parternes godkendelsesproce-
durer. Kommissionen forventer, at betaling til Grønland for
fiskerirettigheder og budgetstøtte til fiskerisektoren samlet
vil udgøre 99 mio. euro for en protokolperiode på seks år.
Hertil kommer licensbetaling fra rederier i EU.
International samhandel
Færøerne arbejder på at indgå frihandelsaftaler med en ræk-
ke tredjelande og indgik i 2019 en frihandelsaftale med Stor-
britannien, der sikrer samhandel efter Brexit-overgangsperio-
dens udløb. Aftalen bygger på Færøernes frihandelsaftale
med EU.
Regeringen og Færøernes landsstyre har nedsat en ar-
bejdsgruppe til at undersøge mulighederne for et eventuelt
færøsk medlemskab i WTO.
Grønland er i dialog med Storbritannien om mulighederne
for en fremtidig handelsrelateret aftale. Indtil en sådan aftale
foreligger, afsøger Grønland og Danmark mulighederne for,
at Grønlands eksport til Storbritannien kan ske i form af auto-
nome britiske toldlempelser (toldfrie kvoter) for en række
vigtige eksportprodukter.
Udenrigsministeriet og ambassaderne bistår Færøerne og
Grønland med at fremme deres handelsinteresser internatio-
nalt. Det omfatter handelsfremstød, støtte til erhvervsvirk-
somheder og dialog om mulighederne for at indgå bilaterale
frihandelsaftaler med tredjelande. Endvidere samarbejdes
der om, at samhandelspartnere yder Færøerne og Grønland
de toldsatser, som de er berettiget til i kraft af Kongerigets
medlemskab af WTO.
Udenrigsministeriets Trade Council besøgte Færøerne og
Grønland i 2020 med henblik på at styrke samarbejdet. Et lig-
nende besøg planlægges i 2021. Endvidere informerer Trade
Council løbende færøske og grønlandske offentlige myndig-
heder og erhvervsorganisationer om Trade Council’s ydelser,
herunder nye tiltag og ændringer, som fx lavere priser, som
følge af de Covid-19-relaterede eksport- og investeringspak-
ker, som Folketinget har vedtaget.
Samarbejdet på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede i sin risikovurde-
ring fra 2020, at udviklingen i Arktis fremover vil blive ken-
detegnet ved et anspændt forhold mellem stormagterne USA,
Kina og Rusland. Særligt Rusland fortsætter sin militære op-
bygning i regionen. Det vurderes sandsynligt, at den nye sik-
kerhedspolitiske situation i Arktis også vil påvirke samarbej-
det om regionale arktiske spørgsmål. De arktiske stater vil
dog gøre meget for, at samarbejdet kan bestå.
Forsvaret varetager myndighedsopgaver på Færøerne og i
Grønland, bl.a. i form af farvandsovervågning og suveræni-
tetshævdelse. Forsvaret bidrager også med at løse en række
øvrige opgaver som følge af sin tilstedeværelse, fx fiskeriin-
spektion, støtte til politiet og eftersøgnings- og redningstjene-
ste. I Grønland varetages tillige søopmåling og opgaver på
havmiljøområdet.
Forsvaret støtter de grønlandske myndigheder med be-
kæmpelse af den omfattende havmiljøforurening i forbindel-
se et fiskeskibs forlis i Diskobugten i marts 2021.
Der er med Arktis-aftalen fra 2016 afsat 120 mio. kr. årligt
til at styrke Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis. Med
forsvarsforliget 2018-2023 blev Arktis-aftalen videreført, og
der blev afsat yderligere 239 mio. kr. til en række Arktis-rela-
terede initiativer.
I februar 2021 blev der indgået aftale om en Arktis-kapaci-
tetspakke, som udmønter 1,5 mia. kr. fra tillægsaftale til for-
svarsforliget 2018-2023. Med aftalen styrkes Forsvaret i Ark-
9
tis og Nordatlanten med højteknologiske kapaciteter til over-
vågning og mere tilstedeværelse, der skal give militær, men
også civil nytte for Færøerne og Grønland i forbindelse med
redningsoperationer, beredskabsopgaver, miljøovervågning,
fiskerikontrol, klimaovervågning og forskning mv.
Der opbygges også i samarbejde med Naalakkersuisut en
ny forsvarsuddannelse med værnepligtslignende indhold i
Grønland, der skal styrke grønlandske borgeres mulighed for
at deltage i forsvaret af Grønland. Uddannelsen kan også un-
derstøtte beredskabet og frivilligstyrken, ligesom en del af de
afsatte midler til øvelser og træning skal tjene beredskabsfor-
mål.
Cyberområdet
Der er et meget højt trusselsniveau på cyberområdet, hvorfor
indsatsen for sikkerhed er styrket kraftigt de senere år. Rege-
ringen og Naalakkersuisut indgik den 7. august 2020 en hen-
sigtserklæring om et styrket samarbejde om cyber- og infor-
mationssikkerhed, og lov om Center for Cybersikkerhed blev
sat i kraft for Grønland den 20. november 2020. CFCS har ef-
terfølgende indledt et konkret samarbejde med grønlandske
myndigheder om cybersikkerhed.
Spørgsmålet om at sætte CFCS-loven i kraft for Færøerne
har også været drøftet med de færøske myndigheder, uden at
dette har resulteret i en konkret aftale. CFCS har på frivillig
basis ydet rådgivning til Færøerne. Forsvarsministeriet og
CFCS er løbende i kontakt med de færøske og grønlandske
myndigheder, herunder med henblik på at drøfte cybertrus-
len.
Investeringsscreening
En tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende nationale sik-
kerhedsinteresser ved visse investeringer mv. færdiggjorde i
oktober 2020 en rapport med henblik på at afdække relevante
temaer og mulige modeller for en kommende generel inve-
steringsscreeningsordning, inklusiv en indgrebshjemmel.
Grønland og Færøerne har deltaget som observatører i arbej-
det. Regeringen har på det grundlag fremsat lovforslag om
en investeringsscreeningsordning. Det drøftes med Færøerne
og Grønland, hvorledes der kan etableres en investerings-
screeningsordning for Færøerne og Grønland med respekt
for kompetencefordelingen i rigsfællesskabet.
Styrket leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur
Virksomheder, der leverer kritisk teleudstyr, eller står for
driften af kritisk teleinfrastruktur, kan udgøre en selvstændig
trussel, da adgangen til kritisk teleinfrastruktur giver mulig-
hed for at udføre sabotage eller spionage. Regeringen har
fremsat forslag til lov om leverandørsikkerhed i den kritiske
teleinfrastruktur den 10. marts 2021 i forventningen om, at lo-
ven vil træde i kraft den 1. juli 2021. Lovgivningen vil sikre,
at danske telemyndigheder vil kunne forhindre en teleudby-
der i at indgå en leverandøraftale, hvis aftalen vurderes at
udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Lovgivningen vil
basere sig på objektive kriterier og vil ikke være rettet mod
specifikke lande eller specifikke leverandører.
Loven vil ikke gælde for Grønland og Færøerne, men rege-
ringen, Grønland og Færøerne drøfter, hvordan der kan ud-
formes en lovgivningsmodel for Færøerne og Grønland med
respekt for kompetencefordelingen i rigsfællesskabet.
3.2 Den udenrigspolitiske fuldmagtsordning
Der henvises til Redegørelse om rigsfællesskabet 2017 R 11
(7/4 2017) for en kort orientering om den udenrigspolitiske
fuldmagtsordning, der gør det muligt for Færøerne og Grøn-
land at forhandle og indgå folkeretlige aftaler på rigets veg-
ne. Færøerne og Grønland kan have krydsende interesser,
især i forhandlinger i visse fiskeriorganisationer og ønsker
ændringer i fuldmagtsordningen, ligesom der kan være be-
hov for at søge at udvikle samarbejdet for at imødegå interes-
semodsætninger. Regeringen er i dialog med Færøerne og
Grønland herom.
3.3 Styrket forskning i klima, miljø, energi og havet
Regeringen og partierne bag Forskningsreserven har beslut-
tet, at forskning i klimaforandringer, og hvordan disse vil på-
virke Danmark, Grønland og Færøerne, skal styrkes. I 2021
afsættes 39,4 mio. kr. til forskningsaktiviteter under Nationalt
Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI, som skal foku-
sere på arktiske klimaforandringer og monitorering af Ind-
landsisen i Grønland. NCKF vil styrke datagrundlaget for kli-
matilpasning i Grønland.
På Uddannelses- og Forskningsministeriets område er der
i 2021 bevilget 36,6 mio. kr. til GIOS (Greenland Integrated
Observatory System). Projektets formål er at skabe en samlet
observationsplatform ved at opgradere eksisterende målesta-
tioner i Grønland, som bl.a. kan benyttes til at observere kli-
maændringer, herunder temperaturændringer i havene. Pro-
jektet omfatter universiteter, forskningsinstitutioner og myn-
digheder på Færøerne, i Grønland og Danmark.
Der er herudover på FL19 afsat 19,5 mio. kr. i perioden
2020-2023 til et forskningsprogram om marin forskning i
Nordatlanten samt 6 mio. kr. i perioden 2021-2022 til marin
forskning omkring Færøerne. Disse midler samles til ét fælles
forskningsprogram på i alt 25,5 mio. kr.
Der er afsat i alt 320 kr. i perioden 2021-2023 til at bygge
Danmarks Tekniske Universitets nye oceangående forsk-
ningsskib, som afløser for det nuværende Dana IV. A.P. Møl-
ler og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal har doneret 50 mio. kr. til skibet. Et nyt forsknings-
skib vil indgå i rigsfællesskabets samlede flåde af forsknings-
skibe og vil indgå som et vigtigt supplement til de eksisteren-
de skibe på Færøerne og i Grønland.
I 2020 trådte EU-projektet EU-PolarNet2 i kraft, som er
verdens største konsortium for arktisk ekspertise og infra-
struktur. Projektets formål er bl.a. at komme med anbefalin-
ger til Kommissionen om EU's indsats inden for arktisk forsk-
ning. Konsortiet består af 25 partnere, som repræsenterer alle
europæiske og associerede lande med polarforskningsaktivi-
teter. Uddannelses- og Forskningsministeriet repræsenterer
Danmark og Grønland som partner i projektet, mens Færøer-
ne deltager selvstændigt.
3.4 Øget kendskab til rigsfællesskabet
Regeringen ønsker at bevare det tætte kulturelle bånd mel-
lem Danmark, Færøerne og Grønland.
Der er på FL21 under Nordatlantpuljen afsat 47 mio. kr. i
perioden 2021-2024 til at styrke kendskabet til rigsfællesska-
bet. Heri indgår produktion af dokumentarfilm om rigsfæl-
lesskabet, initiativer som skal styrke kendskabet til grøn-
landsk og færøsk kultur og sprog samt bevare og formidle
kulturhistoriske bygninger. Derudover støtter puljen etable-
ringen af et Søfarts- og Kulturhus på Vågø om Færøernes fi-
skerihistorie, udviklingen af en færøsk talegenkender og fær-
diggørelsen af en færøsk-grønlandsk ordbog.
Der blev på FL19 afsat 27 mio. kr. i perioden 2019-2022 til
initiativer rettet mod at øge unges viden om Færøerne og
Grønland. Herunder støtte til dokumentarfilm, tilskud til un-
10
ges studierejser og højskoleophold og puljemidler til initiati-
ver af bredere uddannelsesmæssig karakter.
3.5 Finansiering til erhvervsudvikling på Færøerne og i
Grønland
Vækstfonden kan yde medfinansiering til virksomheder med
hjemsted på Færøerne og i Grønland, både i form af egenka-
pitalinvesteringer, lån og vækstgarantier. I 2019 indtrådte den
grønlandske pensionskasse SISA ligeledes i samarbejdet og
øgede kapitalen med 100 mio. kr. Der er pr. 31. december
2020 foretaget investeringer og finansiering for et samlet be-
løb på 107 mio. kr.
EKF Danmarks Eksportkredit kan yde finansiering til virk-
somheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland i form af
garantier, kautioner og lån. EKF har pr. 22. januar 2021 igang-
værende forretninger med ti færøske eksportører, én grøn-
landsk eksportør og én dansk eksportør, hvor kunden er en
færøsk virksomhed med et samlet engagement på 535 mio.
kr.
3.6 Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet
Regeringen har i samarbejde med de færøske og grønlandske
myndigheder identificeret grænsehindringer inden for rigs-
fællesskabet samt nordiske grænsehindringer, der berører
rigsfællesskabet. Flere af de identificerede grænsehindringer
er løst, jf. de oversigter, som løbende sendes til Folketingets
Færøudvalg og Grønlandsudvalg. For de resterende grænse-
hindringer, der ønskes løst, arbejdes der mellem de relevante
myndigheder i Danmark, Færøerne og Grønland på, at græn-
sehindringerne løses. Det overordnede ansvar for at koordi-
nere arbejdet med grænsehindringer i rigsfællesskabet er i
2020 placeret hos ministeren for nordisk samarbejde.
3.7 Lovgivning på danske ansvarsområder
Danske myndigheder samarbejder tæt med myndighederne
på Færøerne og i Grønland om, hvilke lovgivningsinitiativer
der skal prioriteres. Det gælder særligt for Justitsministeriet
og Erhvervsministeriet, hvor der fortsat en del sagsområder,
der varetages af Danmark.
Hermed slutter redegørelsen.