Henvendelse af 31/3-14 fra Gruppen bevar den nye hundelov

Tilhører sager:

Aktører:


Brev til Fødevareministeret vedr. bl.a dagbøder.doc

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L92/bilag/37/1352778.pdf

1
19. marts 2014
Kære Dan
Forslag til hundeloven vedr. økonomiske sanktioner
Vi oplever det som værende vældig frustrerende, at der ikke i hundeloven er en §, der giver økonomisk
sanktionsmulighed, imod folk der avler på ulovlige hunde. En bøde på f.eks kr. 10.000 for ulovlig avl ville
afholde mange fra at gøre det.
Vi mener, at det er de samme personer, der gang på gang får fjernet ulovligt avlede hvalpe. Og den eneste
straf de rammes af, er at skulle betale omkostningerne ved evt. aflivning.
Skulle det lykkes dem at sælge bare en enkelt eller to af hvalpene, inden politiet beslaglægger resten, så
har de måske allerede sikret sig et økonomisk overskud, der kan drive ”butikken” videre.
Desuden ville det være optimalt, hvis ejere af hunde der er internerede af politiet p.g.a. en verserende sag,
kunne idømmes bøde, hvis de "bortskaffer" hunden for at undgå en evt. aflivning. Dagbøder á f.eks kr.
500,- til hunden blev afleveret til politiet.
Vi er af den opfattelse, at det er den samme gruppe personer der gang på gang fjerner hunde fra
internaterne.
Det kan da ikke være rigtigt, at man i Danmark kan slippe af sted med disse ulovligheder, uden at blive
straffet med mindst en bøde.
Vi håber der vil blive taget hensyn til dette i den nye hundelov.
Med venlig hilsen
Bevar den nye hundelov
På gruppens vegne
Ditte Schultz & Lotte Skriver
Tlf. 21840454 - Tlf. 41425679
Bevar den nye Hundelov
Fødevareministeret
Dan Jørgensen
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotholmsgade 12,
1216 Kbh. K
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92 Bilag 37
Offentligt