B 202 - svar på MFU spm. 1 om beregningerne, og samlet estimat over, hvad det vil koste at realisere forslaget, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2021-4469
Den 10. maj 2021
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål vedr. B 202: Forslag til folketingsbeslutning om
understøttende lovgivning for kommunernes reducering af luftforurening i byerne, stillet 3. maj 2021
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 1
”Ministeren udtrykte til 1. behandlingen, at en realisering af forslaget vil kræve finansiering
af provenutab og håndhævelse. Vil ministeren redegøre for beregningerne, og herunder
angive et samlet estimat over, hvad det vil koste at realisere forslaget?”
Svar
En skærpelse af miljøzoner, så de også omfatter dieselpersonbiler, vil kræve finansiering af
provenutab, administration af reglerne og håndhævelse.
Mit ministerie oplyser, at en skærpelse af miljøzoner vurderes at indebære et mindreprovenu på ca. 10
mio. kr. årligt i 2022-2024 som følge af tabte afgifter, når ældre dieselbiler udskiftes eller får monteret
partikelfilter. Mindreprovenuet er beregnet af Skatteministeriet ud fra en forudsætning om, at de fleste
af de omfattede dieselpersonbiler alligevel vil være skiftet ud i 2025. Herudover vil der være udgifter til
håndhævelse, behandling af klager, dispensationer med videre. Den konkrete udgift vil afhænge af
modellen.
Der er i dag en administrations- og håndhævelsesmodel for de nuværende miljøzoneregler for
tungekøretøjer og varebiler. Benyttes samme model for dieselpersonbiler er det med en vis usikkerhed
vurderet, at udgifterne i perioden 2022-2027 bliver 36 mio. kr. til Miljøstyrelsen under forudsætning
af, at de fem nuværende miljøzonekommuner indfører de skærpede krav pr. 1. juli 2023. Endeligt vil
der være omkostninger for Sund & Bælt til fx kameraløsninger i forbindelse med håndhævelse.
En mulighed for kommunerne til at etablere nulemissionszoner vil kræve finansiering af provenutab,
administration af reglerne, håndhævelse og information.
Mindreprovenuet og omkostningerne ved håndhævelse af nulemissionszoner vil afhænge af mange
forskellige faktorer – herunder bl.a. fordelingen af udgifter mellem staten og kommunerne, zonernes
størrelse, administrations- og håndhævelsesmodel (fx antal kameraer, mulighed for dispensation,
nødvendig erhvervskørsel i zonen), dog vil der potentielt være en synergi via genanvendelse af
systemer allerede udviklet og implementeret i de nuværende miljøzoner.
Hertil vil der være et mindreprovenu som følge af udbredelsen af nulemissionskøretøjer.
Lea Wermelin / Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 202 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt