Henvendelse af 8/5-2021 fra LGBT komiteen og FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

LGBT komiteen
komiteen.dk – komiteen@komiteen.dk - CVR: 40636234
FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
fstb.dk – fstb@fstb.dk – CVR: 37644013
8. maj 2021
Vedr. B 80 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen pålægges ikke at indføre en ret til
juridisk kønsskifte for børn
En række partier har fremsat beslutningsforslag om at forbyde regeringen at indføre juridisk kønsskifte for
børn og unge under 18 år.
I forlængelse af førstebehandlingen ønsker vi at bemærke følgende:
Førstebehandlingen
Førstebehandlingen af beslutningsforslaget indeholdt adskillige eksempler på afsporing af debatten med
vildledende indlæg, som f.eks. følgende udsagn fra beslutningsforslagets støtter:
• Et barn ved ikke, hvad et cpr-nummer er
Børn kender heller ikke folkeskoleloven, men de ved godt, hvad en skole er.
Cpr-nummeret er den tekniske udmøntning af det juridiske køn. Konsekvenserne af at have et
forkert juridisk køn kender barnet på smerteligste vis gennem ydmygende oplevelser i
dagligdagen.
• Et barn kan ikke købe et skrabelod eller en Panodil
Men et barn må gerne hjælpes, hvis det har hovedpine eller mistrives pga. astma eller mobning.
Beslutningsforslag B 80 vil fastholde børn og unge i mistrivsel.
• At sige ”man kan jo bare ændre tilbage igen” er et udtryk for ligegyldighed
Det handler om, at bedre børns trivsel. Flere forsøger at afspore debatten ved at blande
kønsbekræftende kirurgi og hormonbehandling ind i den, og dermed bringe irreversibilitet ind i
billedet. Kun derfor fremfører modstandere af forslaget argumentet om at kunne ændre tilbage.
Det Etiske Råds anbefalinger
Det undrer det os, at Folketinget har valgt at bede Det Etiske Råd om en udtalelse. Loven om Det Etiske
Råd beskriver Rådets opgaver således: “Rådets virksomhedsområde er de etiske spørgsmål, der knytter
sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og
fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til
sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.”
Juridisk kønsskifte er en administrativ ændring af det køn, der er registreret i folkeregistret, og kan altså
på ingen måde tolkes ind under Etisk Råds arbejdsområde.
I anbefalingerne skriver Rådet blandt andet:
“Rådsmedlemmerne lægger endvidere vægt på, at en ændring af juridisk køn ville kunne
omgøres. Sammenlignet med irreversibel kønskorrigerende behandling udgør en ændring af det
juridiske køn en mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med et socialt kønsskifte.”
Det er tilfredsstillende, at der er en klar forståelse af, at et juridisk kønsskifte er en administrativ
procedure, der kan gøres om. Til gengæld er det symptomatisk, at Rådet mener, at det er det juridiske
kønsskifte, der vil give transbørnene mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med socialt
kønsskifte.
Børnene har for længst foretaget det sociale kønsskifte: De lever som det køn, de føler sig som og
udtrykker det for dem korrekte køn. Der er ingen af de ting, der kræver nogen form for
myndighedsinddragelse. Her er det blot afgørende, at barnet/den unge anerkendes og bakkes op af sine
forældre og sine omgivelser. Et juridisk kønsskifte i form af et nyt CPR-nummer er at sammenligne med
Ligestillingsudvalget 2020-21
B 80 - Bilag 4
Offentligt
2
et navneskift der allerede er muligt for børn og unge uden aldersgrænse med navnelovens §13 stk. 3. En
mulighed mange transkønnede børn og unge er glade for at have uden det har givet anledning til
problemer eller misbrug af lovgivningen.
Erfaringer fra udlandet1
viser, at muligheden for at ændre markering af køn i offentlige registre har en
positiv effekt på transpersoners mentale sundhed. Derfor støttes det af sundhedsfaglige eksperter at give
mulighed for at ændre markeringen af køn i CPR-registret for børn og unge uden aldersgrænse. Med
erfaring fra udlandet og fra voksenområdet lader bekymringen om forvirring blandt ikke-transpersoner om
deres kønsidentitet at være ubegrundet. Det er vores erfaring, at der hverken i Norge, USA, Australien,
Canada, Schweiz, Malta, Argentina, Island, Sverige eller andre steder, hvor børn og unge har mulighed
for at ændre deres markering af køn i offentlige registre2
, ses andet end positive resultater i forhold til
børn og unges trivsel og evne til at fokusere på deres ungdomsliv og skolegang. Voksnes mulighed for at
ændre CPR-nummer har ikke medført ulempe for nogen, og bekymringen om misbrug af ordningen til
blufærdighedskrænkelse har vist sig ubegrundet.
Børnene har ikke brug for at gøre sig abstrakte refleksioner over konsekvenserne af juridisk kønsskifte,
for de lever med dem hver dag:
• Mange børn og unge fortæller om ydmygende situationer i forbindelse med læge- og
tandlægebesøg. Også i tilfælde hvor forældrene på forhånd havde taget kontakt og forklaret
sammenhængen. Det kan være en lægesekretær, der ikke er orienteret på forhånd, eller når
barnet bliver råbt op i venteværelset med sit gamle navn.
• Der er også eksempler på skadestuer, der har afvist at behandle børn, da de ikke tror på, at
sundhedskortet er barnets eget.
• I skoletandplejen begynder børnene fra de helt små klasser selv at gå til rutinebesøg og har
nogle gange oplevet at skulle forklare sig overfor en klinikassistent, at den er god nok, at det er
det rigtige barn, der er mødt op.
• I forhold til paskontrollen hjælper det ikke at ringe i forvejen. Der er eksempler på børn, der "for
en sikkerheds skyld" bliver separeret fra deres forældre i halve og hele timer, mens forældrene
bliver afhørt, fordi man frygter, at der er tale om en voksen, der vil bringe et fremmed barn ud af
landet på falsk ID.
• Den helt store spiller i børnenes hverdag er skolerne, der gerne skal udgøre et trygt læringsrum.
Det bliver dog vanskeligt for børnene at koncentrere sig om undervisningen, når de skal forsvare
deres kønsidentitet over for andre børn og over for voksne. I AULA, der afløser Forældreintra,
inddeler man stadig klasserne i drenge og piger på baggrund af skoleadministrationssystemets
udtræk fra CPR-registret. Dette sker som en service til lærere og forældre, når man skal lave
kønsopdelte aktiviteter – både af faglig og social karakter – og det fører til skolevægring og
mistrivsel i skolen for mange børn og unge, når brugerne af systemet ikke forstår at korrigere for
CPR-registrets fejlagtige registrering af barnets identitet.
• På trods af den store grad af digitalisering og selvhjælp på bibliotekerne, kan der stadig være
situationer, hvor man har behov for at interagere med en bibliotekar. De fleste af dem er søde og
rare mennesker, men børn, der lider af voldsom angst og lede ved egen krop, fortæller, at bare
frygten om at blive outet med inkvisitoriske spørgsmål er invaliderende.
1
Intervenable factors associated with suicide risk in transgender persons: a respondent driven sampling study in
Ontario, Canada, Bauer et al., BMC Public Health (2015)
https://bmcpublichealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12889-015-1867-2
Examining Associations Between State-Level Transgender Policies and Transgender Health, Du Bois et al.,
Transgend Health. (2018) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6308272/
2
Trans Legal Mapping Report 2019: Recognition before the law, Chiam et al., ILGA World (2020)
https://ilga.org/downloads/ILGA_World_Trans_Legal_Mapping_Report_2019_EN.pdf
3
Dette er dagligdagen for transbørn og -unge. Når Det Etiske Råd mener, at det juridiske kønsskifte er en
mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med socialt kønsskifte, så viser det tydeligt, at Rådet ikke
har konkret viden om transbørn og -unge og om deres liv, og det er vores klare opfattelse, at Rådets
udtalelse ikke bidrager til oplysning i debatten, men snarere skaber yderligere skævvridning. Rådets
forskellige forslag om aldersgrænser er ubegrundede og synes snarere at skulle afhjælpe
rådsmedlemmernes usikkerhed end at skulle hjælpe børnene.
Den britiske retssag
Henrik Dahl (LA) benyttede det meste af sin taletid på at diskutere emner, der intet har at gøre med det, B
80 handler om, som jo er juridisk kønsskifte. Således talte Henrik Dahl meget om forskellige former for
medicinsk behandling. Han lagde endvidere betydelig vægt på en britisk dom, som et argument for
beslutningsforslaget.
Vi vil fremføre nogle bemærkninger til denne dom.
Dommen3
handler ikke om juridisk kønsskifte, men derimod om informeret samtykke. Sagen handler om
en person, som har fået kønsbekræftende behandlinger i det britiske sundhedsvæsen, men som siden
har fortrudt. Det er væsentligt at bemærke, at sagen ikke handler om fejlbehandling, det er ikke den
udførte behandling, der er genstand for retssagen. Sagen handler derimod om, hvorvidt det er muligt for
et barn at give et informeret samtykke. Dommen når frem til, at det er højst usandsynligt, at et barn på 13
eller derunder kan være kompetent til at give samtykke til behandling med hormonblokker. En
efterfølgende dom4
når frem til, at forældre derimod godt kan samtykke til behandlingen på vegne af sit
barn. Med andre ord: De to domme efterlader Storbritannien i en situation meget lig med Danmarks –
nemlig, at børn kan behandles, når forældrene samtykker på barnets vegne.
De britiske domme er således fuldstændig irrelevante i forhold til en debat om juridisk kønsskifte, ligesom
de er irrelevante i forhold til medicinsk behandling i Danmark, da de fører frem til en situation, som er
meget lig den, der gælder i Danmark i dag.
LGBT-rettigheder er ikke en ideologi – det er benægtelsen af dem derimod
LGBT-rettighedsorganisationer blev under førstebehandlingen skældt ud for at være ekstremistiske.
Vi finder det sandelig ikke ekstremistisk at mene, at børn, der mistrives, skal hjælpes. Det er derimod
ekstremistisk at ville forhindre børn og unge under 18 år i at få adgang til en rent administrativ procedure,
som helt konkret hjælper dem i deres dagligdag. Det er stærkt problematisk at argumentere imod disse
børn og unges ve og vel ved at negligere og tilsidesætte deres problemer; ved at stemple dem med et
køn, de ikke føler sig som og ikke udtrykker; ved at afvise at lytte til dem; ved at forbyde dem sammen
med deres forældre at træffe valg om deres vanskelige livssituation og forbedringen af denne; ved at tage
dem som gidsler i en ideologisk debat; og sågar udtrykke ønske om at udstille dem som politisk
skydeskive i forbindelse med et folketingsvalg.
Vi synes, at børn skal have lov til at være børn. Giv transbørnene barndommen tilbage med tryghed og
anerkendelse. Disse børn udgør under alle omstændigheder en udsat gruppe, men mange helt
unødvendige problemer kan imødegås ved adgang til at ændre deres cpr-nummer.
Vi henstiller derfor, at der stemmes nej til beslutningsforslag B 80.
LGBT komiteen FSTB
Tina Thranesen Marie Elisabet Lind-Thomsen
Søren Laursen Helge Sune Nymand
3
https://www.judiciary.uk/wp-content/uploads/2020/12/Bell-v-Tavistock-Judgment.pdf,
Tina Thranesens oversættelse af dommen, http://www.transviden.dk/engelsk-dom-samtykke-2020/, og
domsreferatet, http://www.transviden.dk/resume-samtykke-engelsk-20201201/
4
https://www.judiciary.uk/judgments/ac-v-cd-and-ors/