L 133 - svar på spm. 16 om, hvad konsekvensen er for de købere og sælgere, som har indgået aftalen inden den 22. december 2020, men som ikke kan gennemføre handelen på grund af lovgivningen, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 133 – Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo-
ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-
gen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 7. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
10. maj 2021
J.nr. 2020 - 10034
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren forklare, hvad konsekvensen er for de købere og sælgere, som har indgået
aftalen inden den 22. december 2020, men som ikke kan gennemføre handlen på grund af
lovgivningen? Vil ministeren overveje at flytte datoen til den 4. januar 2021 for at undgå,
at køber/sælger, som bare har brugt de gældende regler for virksomhedsoverdragelse,
rammes unødigt?
Svar
Lovforslaget ændrer den fordelingsnøgle, hvorefter andelen af konto for opsparet over-
skud skal fordeles imellem overdrageren og erhververen ved overdragelse af virksomhed i
virksomhedsordningen. Den foreslåede fordelingsnøgle vil efter lovforslagets virknings-
tidspunkt gælde i forhold til de civilretlige aftaler, som er indgået imellem parterne den 22.
december 2020 eller senere.
Indledningsvis bemærkes, at jeg ikke er indstillet på at ændre på lovforslagets virknings-
tidspunkt, som netop er fastsat for at forhindre handler, hvis eneste formål er at omgå
hensigten med de gældende regler om, at der bør være en sammenhæng mellem de akti-
ver, der overdrages og den latente skatteforpligtelse, som modtageren påtager sig, således
at overdrageren får adgang til midler fra ordningen, uden at der sker den tilsigtede beskat-
ning. Jeg mener også, at det vil være særdeles uheldigt, hvis man rykkede virkningstids-
punktet, og dermed gav mulighed for fortsat udnyttelse af reglerne, uanset om det var
planlagt på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Jeg har svært ved at se, at der skulle
være tale om, at man har haft en berettiget forventning om at kunne udnytte de gældende
regler.
I forhold til de konkrete aftaler vil det afhænge af den konkrete formulering, hvordan en
annullering af aftalen skal håndteres. Nogle aftaler vil således kunne indeholde et skatte-
forbehold, hvor der kan været taget højde for de konkrete bristede forudsætninger for af-
talens indgåelse. Et skatteforbehold skal overholde reglerne i skatteforvaltningslovens §
28, og betyder, at det kun kan få skattemæssig virkning, såfremt forbeholdet lever op til
de formelle krav til skatteforbeholdets gyldighed. Herunder at skatteforbeholdet oplyses
over for skatteforvaltningen, lever op til de indholdsmæssige og tidsmæssige krav og at de
skattemæssige ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 ikke er overskre-
det, førend skatteforbeholdet gøres gældende.
Der kan herudover henvises til, at skatteforvaltningslovens § 29 indeholder mulighed for
omgørelse. Det fremgår af denne bestemmelse, at i det omfang en ansættelse hviler på en
privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade omgørelse, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller
udskyde skatter.
2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er
væsentlige.
3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
Side 3 af 3
4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skatte-
mæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgø-
relsesanmodningen.
Det beror på en konkret vurdering af aftalen, hvorvidt skatteforvaltningslovens § 29 fin-
der anvendelse.