Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Færøudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2020 - 41451 Nordisk Sekretariat 10. maj 2021
Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet
Vedlagt fremsendes oversigt af 3. maj 2021 over de identificerede
grænsehindringer i rigsfællesskabet, som der aktuelt pågår et arbejde
mellem danske og færøske/grønlandske myndigheder om at løse.
Siden den seneste oversendelse af oversigt den 29. juni 2020 er to
grænsehindringer løst. Det drejer sig om: ”Sygedagpenge” vedrørende
Færøerne og Danmark samt ”Tildeling af dansk administrativt
personnummer til færinger bosat på Færøerne”.
Der er tilføjet to nye hindringer vedrørende roaming og telefoni.
Derudover er hindringen ”Medicinal eksport og returnering af importeret
medicin” delt op i to da den angår to forskellige hindringer.
For de udestående grænsehindringer fortsætter arbejdet med afklaring
ligesom der løbende arbejdes aktivt med at identificere nye hindringer der
måtte være opstået.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del - Bilag 21
Offentligt


Bilag 1: Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet Dato: 3. maj 2021
Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet1
Grænsehindringer, hvor der pågår et arbejde mellem danske og færøske/grønlandske myndigheder
Emne/hindring Minister-/landsstyreom-
råde
Beskrivelse Status
Sygedagpenge DK: Beskæftigelsesmini-
steriet
(STAR)
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for
Sociale Anliggender)
GRL: Departementet for
Energi og Arbejdsmarked
(og
Departementet for
Sociale Anliggender og
Justitsområdet)
En person, der er bosiddende på Færøerne, og
som er beskæftiget på et grønlandsk skib og be-
taler skat af denne indkomst i Grønland, har ikke
ret til færøske sygedagpenge, idet det både er et
krav, at vedkommende har fast bopæl og er fuldt
skattepligtig på Færøerne.
Grønland har ikke et dagpenge- eller sygedag-
pengesystem. Dog kan man modtage arbejdsmar-
kedsydelse i forbindelse med sygdom, når man
opfylder kriterierne herfor, bl.a. har bopæl i
Grønland. Ydelsen kan maksimalt modtages i op
til 13 uger, hvorefter man i tilfælde af fortsat syg-
dom overgår til offentlig hjælp.
Grænsehindringen vedrører alene flytning
mellem Færøerne og Grønland.
Der foregår pt. et tværdepartementalt projekt:
"Øget selvforsørgelse" i Grønlands Selv-
styre. Det har resulteret i lovforslag til ny
jobsøgningsydelse (samtidig med en reform
af offentlig hjælp, som ressortmæssigt er un-
der Departementet for Sociale Anliggender,
Familier og Justitsområdet), som skal til be-
slutning i Grønlands Landsting til Forårs-
samlingen 2021. Jobsøgningsydelse erstatter
arbejdsmarkedsydelse. Reformen inkluderer
bl.a. mulighed for at modtage jobsøgnings-
ydelse i op til et halvt år for personer i be-
skæftigelse, der bliver syge, som ikke har ret
1 Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet kan være områder, hvor en forskellig retstilstand i de enkelte rigsdele kan skabe uhensigtsmæssigheder eller hindringer, fx ved flytning mellem
rigsdelene. Ved visse hindringer kan der være behov for at arbejde for at ændre retstilstanden, mens en forskellig retstilstand på andre områder kan være velbegrundet.
Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del - Bilag 21
Offentligt
2
til løn under sygdom i henhold til overens-
komst eller anden bestemmelse. Der skal fo-
retages løbende opfølgning af den syge-
meldte med henblik på at vurdere, hvorvidt
og hvornår vedkommende kan komme til-
bage til arbejdsmarkedet. Efter et halvt år vil
vedkommende overgå til offentlig hjælp med
en kort overgangsydelse, da ydelsesniveauet
mellem jobsøgningsydelse og offentlig hjælp
kan være markant.
Adgang til jobsøgningsydelse kræver, at ved-
kommende har fast bopæl og er tilmeldt Fol-
keregisteret i Grønland bopæl i Grønland.
Personer, der opholder sig i Grønland uden
fast bopæl, og tilmeldt Folkeregistreret i
Grønland uden bolig, har ret til jobsøgnings-
ydelse, hvis de har lovligt ophold til det grøn-
landske samfund. Loven inkluderer samtidig
personer, der er omfattet af aftaler med andre
lande eller internationale organisationer, der
giver personer, der ikke er danske statsbor-
gere, ret til fortløbende offentlig hjælp til for-
sørgelse og til faste udgifter under ophold i
Grønland.
T.O. Reformen er pt. på lovforslagsniveau.
Sygedagpenge DK: Beskæftigelsesmini-
steriet (STAR)
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for
Sociale Anliggender)
For at modtage færøske sygedagpenge er det et
krav, at man har fast bopæl på Færøerne og er
fuldt skattepligtig på Færøerne. Det betyder, at en
person, der er fastboende i Danmark, men som
arbejder og betaler skat af denne indkomst på Fæ-
røerne, ikke har ret til sygedagpenge efter færøsk
lovgivning.
Færøerne har i forbindelse med revidering af
Færøernes sygedagpengelovgivning under-
søgt problemstillingen nærmere. Det er af-
klaret, at i de få tilfælde, hvor borgere har bo-
pæl i Færøerne, men arbejder i Danmark, el-
ler har bopæl i Danmark, men arbejder i Fæ-
røerne, er der ikke opstået problemer for de
3
Retten til sygedagpenge efter dansk lovgivning er
grundlæggende betinget af, at den indkomst, der
indgår i beregningsgrundlaget for udbetaling af
sygedagpenge, kan beskattes i Danmark. Dog er
der i sygedagpengelovens § 4, stk. 2, hjemmel til
at udbetale sygedagpenge til en person, hvis ind-
komst ikke er beskattet i Danmark, når indkom-
sten kan beskattes på Færøerne (eller i Grønland),
og den pågældende ikke har – eller ikke længere
har – ret til sygedagpenge eller anden erstatning
for tab af indtægt efter lovgivningen for Færø-
erne (og Grønland), og den pågældende i øvrigt
enten har ophold i Danmark, eller har ophold på
Færøerne eller i Grønland, og indtægten er er-
hvervet ved beskæftigelse i Danmark eller på
dansk skib.
Efter denne bestemmelse vil en person, der er
fastboende i Danmark, men som arbejder på Fæ-
røerne, således kunne have ret til danske syge-
dagpenge, hvis sygedagpengelovens øvrige be-
tingelser er opfyldt.
pågældende borgere. Personerne er enten sik-
ret sygedagpenge i Færøerne eller Danmark.
Problemstillingen vurderes derfor løst.
Manglende rets-
virkninger af
medmoderskab
DK: Social- og Ældremi-
nisteriet
GRL: Departementet for
Børn, Unge, Familier og
Justitsområdet
Reglerne om medmoderskab i børneloven for
Danmark indebærer, at en kvinde, der føder et
barn, og kvindens ægtefælle eller partner kan af-
tale, at ægtefællen eller partneren skal være med-
mor til barnet. Dette medmoderskab har samme
retsvirkninger som et faderskab.
Der er ikke taget stilling til, om medmoderskab
etableret i Danmark kan tillægges retsvirkninger
i Grønland. Manglende retsvirkninger af medmo-
derskab kan have betydning i en række relationer,
Reglerne om medmoderskab gælder ikke for
Grønland.
Det er aftalt med Grønland, at lovgivningen
om faderskab forelægges selvstyret med hen-
blik på ajourføring, herunder at reglerne om
medmoderskab sættes i kraft for Grønland.
Social- og Ældreministeriet har påbegyndt
udarbejdelse af de anordninger, hvorved lov-
givningen om faderskab og medmoderskab
sættes i kraft for Grønland.
4
fx forældreskab, forældremyndighed, forsørgel-
sespligt, arveret og ret til sociale ydelser.
Handicapbil DK: Social- og Ældremi-
nisteriet
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for
Sociale Anliggender)
Færøerne:
En handicapbil i Danmark eller på Færøerne be-
vilges ikke efter de samme betingelser. Kombi-
nationen af danske registreringsafgifter og soci-
allovgivning, herunder forskellig behovsvurde-
ring, vanskeliggør flytning med handicapbil.
Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark,
oplever, at de ikke kan medbringe handicapbil til
Danmark, idet de ikke opfylder betingelserne for
bevilling af en handicapbil i Danmark.
Der er ikke erfaringer med hindringer for så vidt
angår danske statsborgere, der medbringer en
handicapbil til Færøerne.
Social- og Ældreministeriet har været i dia-
log med Færøernes Repræsentation. På Fæ-
røerne kan der bevilges støtte til betaling af
den udenlandske restgæld for en handicapbil,
som borgeren har fået bevilget støtte til fra et
andet land.
En tilsvarende regel findes ikke i Danmark.
Efter de danske regler kan der alene ydes et
rente- og afdragsfrit lån til betaling af regi-
streringsafgift til personer, der ved indrejse
her i landet medbringer en handicapbil.
Den færøske socialforvaltning kan give tilla-
delse til, at en borger tager sin handicapbil
med til udlandet, selvom lån til bilen ikke er
tilbagebetalt. De danske myndigheder vil dog
afvise at overtage lånet, jf. ovenfor. Borgeren
bliver derfor nødt til at betale hele restgælden
selv, inkl. den del, der er beregnet som støtte,
hvis borgeren vælger at tage bilen med til
Danmark.
I det afklarende arbejde har
problemstillingen dog vist sig at have et
begrænset omfang. Der oplyses fra færøske
side om 1-2 sager årligt om flytninger med
handicapbil fra Færøerne til Danmark.
5
De danske og færøske myndigheder er fortsat
i dialog om at finde en løsning på problem-
stillingen, som formentlig vil kræve en lov-
ændring. Det forventes, at grænsehindringen
kan være løst i løbet af 2021.
Tildeling af dansk
administrativt
personnummer til
færinger bosat på
Færøerne
DK: Indenrigs- og Bolig-
ministeriet
FÆ: Umhvørvis- og vin-
numálaráðið ( (Landssty-
reområdet for Miljø, Indu-
stri og Erhverv)
Efter CPR-loven tildeles et dansk personnum-
mer til en person, der skal folkeregistreres
(bopælsregistreres) i CPR med bopæl i Dan-
mark.
Danske myndigheder kan herudover få adgang
til at tildele såkaldte administrative person-
numre til brug for myndighedens sagsbehand-
ling. Det er ikke efter CPR-loven muligt at give
en myndighed adgang til at tildele et administra-
tivt personnummer alene på baggrund af en per-
sons danske statsborgerskab eller vedkommen-
des eget ønske herom. CPR-loven gælder ikke
for Færøerne. Færøerne ønsker, at det afklares,
om der er et generelt behov for at kunne udstede
danske personnumre til færinger efter anmod-
ning, eller om der bør findes
sektorspecifikke løsninger for tildeling af et
dansk administrativt personnummer, hvis en
færøsk sektormyndighed vurderer, at der er et
konkret behov herfor i forbindelse med en
færings kontakt til danske myndigheder.
For at imødekomme det færøske ønske om en
generel adgang til et dansk personnummer til
færinger er der ved lov nr. 1834 af 8. decem-
ber 2020 om ændring af CPR-loven tilveje-
bragt hjemmel til, at personer med dansk ind-
fødsret, som er bosat på Færøerne, efter
CPR-lovens § 3, stk. 2, ved henvendelse til
Rigsombudsmanden på Færøerne kan få til-
delt et personnummer. Ved anordning nr.
2234 af 29. december 2020 om ikrafttræden
for Færøerne af visse bestemmelser i lov om
Det Centrale Personregister (CPR-loven),
som kundgjort på Færøerne den 30. decem-
ber 2020, er CPR-lovens § 3, stk. 2, sat i kraft
for Færøerne med virkning fra den 1. januar
2021. Rigsombudsmanden på Færøerne kan
således med virkning fra den 1. januar 2021
tildele administrative personnumre til danske
statsborgere bosat på Færøerne.
Problemstillingen vurderes derfor løst.
Medtagelse af læ-
gemidler
DK: Sundhedsministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið
(Landsstyreområdet for
Sundhedsanliggender)
GRL: Departementet for
Sundhed
Efter lægemiddelloven må private personer kun
indføre (humane) lægemidler til eget forbrug ef-
ter regler i gældende bekendtgørelse om privates
indførsel af lægemidler. Efter reglerne kan pri-
vate personer fra lande, der ikke er medlem af
Sundhedsministeriet og Landsstyreområdet
for Sundhedsandsanliggender er i dialog om
en afklaring af grænsehindringen. De færø-
ske myndigheder har oplyst, at en del af pro-
blemet er løst ved de gældende regler om
sundhedsydelser til færøske borgere under
midlertidigt ophold i Danmark. Reglerne
6
Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-af-
talen, højst medbringe lægemidler til 3 måneders
forbrug.
Borgere fra Færøerne og Grønland kan derfor
medbringe lægemidler til eget forbrug i indtil 3
måneder ved rejser til Danmark, mens borgere fra
EU/EØS kan medbringe lægemidler til længere
tids forbrug. Grønland oplever ikke dette som et
problem.
gælder i tilfælde af pludseligt opstået eller
forværret sygdom, ulykkestilfælde og lig-
nende. Færøske borgeres adgang til lægemid-
ler i Danmark i ikke-akutte situationer forud-
sætter regelændringer, som er under afkla-
ring med henblik på en endelig løsning af
grænsehindringen.
Medicinal eksport DK: Sundhedsministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið (Lands-
styreområdet for Sundhedsan-
liggender)
Færøerne er ikke medlem af EU og regnes derfor
som et tredjeland inden for medicinalområdet.
Det indebærer at apoteker ikke kan eksportere
magistrelle lægemidler (fremstillet efter recept til
en enkelt patient) til Danmark.
Sundhedsministeriet og Landsstyreområdet
for Sundhedsanliggender er i dialog om en
afklaring af grænsehindringen.
For så vidt angår eksport af magistrelle læge-
midler til Danmark må dette løses i forhold
til konkrete lægemidler, som færinger bosid-
dende i Danmark har behov for. De færøske
myndigheder har nu identificeret et problem
i forhold til et bestemt produkt. Muligheden
for at indføre produkter med dette indholds-
stof er under afklaring.
Returnering af
importeret medi-
cin
DK: Sundhedsministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið (Lands-
styreområdet for Sundhedsan-
liggender)
Færøerne er ikke medlem af EU og regnes derfor
som et tredjeland inden for medicinalområdet.
Det indebærer, at apoteker ikke kan returnere læ-
gemidler fra danske grossister, siden nye krav til
lægemiddelemballage trådte i kraft den 9. februar
2019 for at forebygge forfalskede lægemidler i
den legale distributionskæde.
Sundhedsministeriet og Landsstyreområdet
for Sundhedsanliggender er fortsat i dialog
om en afklaring af grænsehindringen og mu-
lige løsninger.
På baggrund af negativ vurdering fra Kom-
missionen af mulighed for at sidestille færø-
ske apoteker med danske, er der i december
7
Færøerne ønsker problemet løst ved, at de danske
myndigheder sidestiller de færøske apoteker med
danske apoteker.
2018 afholdt en fælles workshop mellem de
danske og færøske sundhedsmyndigheder
om identifikation af eventuelt mulige prakti-
ske løsningsforslag. På baggrund af oplys-
ninger fra Færøerne er Danmark gået i dialog
med Kommissionen med henblik på at under-
søge konkrete løsningsforslag.
Betaling for fort-
sat sygehusbe-
handling
DK: Sundhedsministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið (Lands-
styreområdet for Sundhedsan-
liggender)
GRL: Departementet for Sund-
hed
En ændring af sundhedsloven har medført, at re-
gionerne fra 1. juli 2019 opkræver betaling for
akut og fortsat sygehusbehandling fra visse per-
soner uden bopæl i Danmark.
Med lovændringen har personer fra Færøerne og
Grønland stadigvæk en uændret adgang til veder-
lagsfri akut sygehusbehandling.
For så vidt angår fortsat sygehusbehandling, har
regionerne forud for lovændringen ”kunnet op-
kræve” betaling for den fortsatte sygehusbehand-
ling, når det under de foreliggende omstændighe-
der ikke skønnedes rimeligt at henvise personen
til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne
og Grønland, eller personen ikke tålte at blive
flyttet til et sygehus i hjemlandet. Konsekvensen
af, at regionerne nu ”opkræver” betaling for den
fortsatte behandling, er, at også personer fra Fæ-
røerne og Grønland skal opkræves betaling for
den forsatte sygehusbehandling.
Sundhedsministeriet har til hensigt at ændre
sundhedsloven således, at reglerne for Rigs-
fælleskabets borgere ved midlertidigt op-
hold inden for Rigsfælleskabet gøres så ens-
artede som muligt. Lovforslaget forventes
fremsat i februar 2021 med forventet ikraft-
træden juli 2021.
8
Det grønlandske Departement for Sundhed har
påpeget, at loven medfører, at personer fra Grøn-
land under midlertidigt ophold i Danmark stilles
dårligere end danskere på midlertidigt ophold i
Grønland.
Det skal dog bemærkes, at ingen akut syge eller
tilskadekomne personer nægtes sygehusbehand-
ling med henvisning til krav om betaling, og at
regionerne stadig kan yde både akut og fortsat sy-
gehusbehandling vederlagsfrit, når regionerne
under de foreliggende omstændigheder skønner
det rimeligt, f.eks. ved behandling af hjemløse og
personer, som ikke er i stand til at betale herfor.
Det gælder også personer fra Færøerne og Grøn-
land.
Indførsel af
kæledyr til/fra
Grønland
DK: Fødevareministe-
riet/Fødevarestyrelsen
FÆ: Heilsufrøðiligu
Starvsstovuni (Levneds-
middel-, veterinær- og
miljøstyrelsen)
GRL: Veterinær- og Fø-
devaremyndigheden i
Grønland (VFMG)
Gældende regler for privat ikke-kommerciel
flytning:
Fra DK/FO til GL:
Man skal have en tilladelse til indførslen fra
Grønlands Repræsentation i København eller
Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Derudover
skal visse andre krav være opfyldt.
Fra DK/FO til GL:
Regler om indførsel og udførsel af kæledyr i
Grønland hører under Fødevarestyrelsens.
Dog er flere områder, som fx zoonoser (her-
under rabies) og dyrevelfærd overtaget af
Selvstyret.
En ændring af reglerne for at indføre kæledyr
i Grønland forudsætter at visse love og be-
kendtgørelser udarbejdes eller ændres af Ve-
terinær- og Fødevaremyndigheden i Grøn-
land, herunder bekendtgørelse om forbud
mod hold af særlige dyr. Det vil være mest
hensigtsmæssigt, at disse er på plads, før Fø-
devarestyrelsen udarbejder bekendtgørelse
9
om ind- og udførsel af levende dyr til Grøn-
land.
Afhængigt af ikrafttrædelsestidspunktet for
Veterinær- og Fødevaremyndighedens be-
kendtgørelser, forventes det, at Fødevaresty-
relsens bekendtgørelse vil kunne træde i kraft
relativt kort herefter og grænsehindringen
dermed vil være løst.
Roaming DK: Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
FÆ: Tilsynsmyndighed
inden for teleområdet
(Vinnustovnurin)
GRL: Departement for
Boliger, Infrastruktur og
Ligestilling
Når man anvender sit nationale mobilabonne-
ment eller mobile bredbåndsabonnement i et an-
det land, er der tale om roaming.
I dag er priserne for roaming i et andet
EU/EØS-land reguleret i en fælles roamingfor-
ordning. I juni 2017 afskaffede man i EU det til-
læg, som udbyderne, ud over den nationale de-
tailpris, kan opkræve af kunder for brug af deres
mobiltelefon i andre EU-lande. Samtidig redu-
cerede man loftet over de engrospriser, som ud-
byderne skal betale for at bruge hinandens net.
Færøerne og Grønland er ikke medlem af EU/
EØS, og roaming på Færøerne og i Grønland er
derfor ikke underlagt regulering. Det kan derfor
være dyrt for borgere i Danmark at anvende mo-
biltelefonen på Færøerne og i Grønland. Det
samme kan gøre sig gældende for indbyggere på
Færøerne og i Grønland, der rejser til Danmark.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og
Tilsynsmyndighed inden for teleområdet
(Vinnustovnurin) og Departement for Boli-
ger, Infrastruktur og Ligestilling er i dialog
om en afklaring af grænsehindringen og mu-
lige løsninger til gavn for forbrugerne i Rigs-
fællesskabet.
10
Telefoni DK: Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
FÆ: Tilsynsmyndighed
inden for teleområdet
(Vinnustovnurin)
GRL: Departement for
Boliger, Infrastruktur og
Ligestilling
I EU er der indført regler for, hvad selskaberne
maksimalt må opkræve, når man foretager op-
kald eller sender sms’er fra Danmark til andre
EU-lande samt de tre EØS-lande.
Færøerne og Grønland er ikke medlem af EU el-
ler EØS, og foretagne opkald eller afsendte
sms’er fra Danmark til Færøerne eller Grønland
er derfor ikke underlagt regulering. Det kan der-
for være dyrt for borgere i Danmark at foretage
opkald eller sende sms’er til Færøerne og Grøn-
land. Det samme kan gøre sig gældende for ind-
byggere på Færøerne og i Grønland, der foreta-
ger opkald eller sender sms’er til Danmark.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og
Tilsynsmyndighed inden for teleområdet
(Vinnustovnurin) og Departement for Boli-
ger, Infrastruktur og Ligestilling er i dialog
om en afklaring af grænsehindringen og mu-
lige løsninger til gavn for forbrugerne i Rigs-
fællesskabet.