Henvendelse af 6/5-21 fra Børnenes Bureau

Udvalgsnote
6. maj 2021
Kontakt:
ptm@boernenesbureau.dk
www.boernenesbureau.dk
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget
Sendt til: Formular ”Kontakt Beskæftigelsesudvalget”
Kommentar til B 163 om ret til pasning af sygt barn ved almen sygdom
Indledningsvist gør Børnenes bureau opmærksom på det enestående i, at behandlingen af et forslag,
som vedrører et lille barns ret til en primær omsorgsperson ved sygdom, overhovedet behandles i Be-
skæftigelsesudvalget. Vi er enige i, at arbejdsmarkedet berøres, men udgangspunktet for vurderingen af
hensigtsmæssigheden af lovgivningen bør til enhver tid være hensynet til barnets tarv – i tråd med
børnekonventionens princip om barnets bedste. Vi håber, at børnefaglige kommentarer indhentes.
Vi har følgende 3 kommentarer til behandlingen af beslutningsforslaget:
Kommentar 1: Pligt til indførelse af lovsikret ret for barnet
Børn er rettighedshavere i samfundet, og staten er ansvarlig for at sikre børns trivsel og omsorg mest
muligt. Det følger af børnekonventionens artikel 24, at den danske stat har pligt til at anerkende barnets
ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand og genoprettelse af helbred ved sygdom. Foræl-
drenes rolle heri er central. Derfor er borgerforslaget primært og principielt udtryk for et rettigheds-
spørgsmål om børns adgang til omsorg ved sygdom og ikke et politisk spørgsmål om løn- og arbejds-
vilkår.
Børnenes bureau mener, at den danske stat har pligt til at påse, at børns ret til pasning af en primær-
omsorgsperson ved sygdom er garanteret. Samtidig mener vi ikke, at staten må diskriminere børns ret
til omsorg baseret på forældrenes fagforeningsforhold eller tilknytning til en fagforening. Vi vurderer
derfor, at staten har pligt til at indføre en lovsikret ret for barnet.
Kommentar 2: Beregnet skøn over udgifter er misvisende og bør justeres
1) Der bør i det beregnede skøn modregnes allerede eksisterende udgifter. Det skyldes, at der i
de udarbejdede skøn over statens udgifter ikke tages højde for de udgifter, som mange arbejds-
givere i dag allerede har til løn under barnets sygdom. Dermed er den pejling af størrelsen på
de udgifter, der er forbundet med beslutningsforslaget, misvisende. Vi henviser til, at man i
stedet oplyser mer-udgiften i forbindelse med lovtiltaget, medmindre det oplyses og ved bereg-
ningen lægges til grund, at staten finansierer lovtiltaget og overtager eksisterende udgifter 1:1.
2) Det beregnede skøn bør indregne effekten af den reducerede smittespredning som følge af
lovforslaget. Smittespredning i fx daginstitutioner er langt fra er et corona-afgrænset fænomen.
Derfor bør der i de skønnede udgifter tages højde for en reduceret smittespredning blandt børn
og fx pædagoger i dagtilbud og de heraf afledte økonomiske effekter i form af reduceret syge-
fravær blandt personale og andre persongrupper såsom forældre til andre børn.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 163 - Bilag 4
Offentligt
Kommentar 3: Argumentet om at den danske arbejdsmarkedsmodel sættes i dårligt lys
Når beskæftigelsesministeren udtaler, at ”Den danske model er en hjørnesten i vores samfund og en
væsentlig årsag til, at vi har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked til gavn for både lønmodtagere
og virksomheder”, så er dette en sandhed med modifikationer.
Der er angiveligt ingen forældre, som ønsker at aflevere syge børn. Derfor bør det overvejes, om ar-
bejdsmarkedet virkelig er velfungerende og fleksibelt, når fx vuggestuer er nødsaget til at sætte sedler
op, hvoraf det fremgår, at børn, der har fået Panodil, ikke bør afleveres. Beskæftigelsesministeren hen-
viser til, at mange lokalt på deres arbejdsplads har mulighed for efter aftale med arbejdsgiveren at bruge
flekstid, hjemmearbejde, afspadsering, ferie og fravær uden løn. Det fremstår uklart, hvad ministeren
mener, at de, der ikke har denne mulighed, bør gøre. Det er børnene, der betaler prisen. Mange vil ikke
mene, at det er gode arbejdsvilkår.
Der er tale om en arbejdsmarkedsmodel, som ikke har vist sig i stand til/interesse for at sikre børn (og
kvinders) retsstilling i samfundet på et aftalebaseret grundlag, og nu afskærer modellen så igen mulig-
heden for at indføre rettighedsbaseret lovgivning – ovenikøbet med henvisning til det argument, at
regeringen modsatvis vil have vanskeligt ved at forsvare den danske model…
Det er Børnenes bureaus opfattelse, at såfremt den danske arbejdsmarkedsmodel står i vejen for og/el-
ler anvendes som instrument til at forhindre en naturlig samfundsudvikling, herunder en dynamisk og
tidssvarende udvikling af det danske arbejdsmarked – bl.a. fordi den danske model afskærer muligheden
for at indføre rettighedsbaseret lovgivning, som sikrer børns tarv – så bør det vel principielt være endnu
sværere for EU-Kommissionen at respektere den danske arbejdsmarkedsmodel.
Med venlig hilsen
Jacob og Pernille