L 133 - svar på spm. 5, om det fortsat vil være muligt at anvende modellen med at trække midler ud, mens ægtefælle to overtager det meste af skatteforpligtelsen i form af opsparet overskud, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 133 - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l133/spm/5/svar/1779664/2389137.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 133 – Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo- ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin- gen). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 6. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Morten Bødskov / Lise Bo Nielsen 7. maj 2021 J.nr. 2020 - 10034 Skatteudvalget 2020-21 L 133 - endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, om det efter vedtagelsen af lovforslaget fortsat vil være mu- ligt at anvende modellen med at trække midler ud, mens ægtefælle 2 overtager det meste af skatteforpligtelsen i form af opsparet overskud? Svar Efter gældende regler kan finansielle aktiver reelt udtages af virksomhedsordningen, uden at der sker den beskatning, der ellers er tilsigtet ved hævninger i eller ved ophør af virk- somhedsordningen. Det kan ske i en situation, hvor en del af en virksomhed i virksom- hedsordningen bliver overdraget mellem ægtefæller. Som Skattestyrelsen også har påpeget i en early warning kan dette ske, fordi der i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse kan ske en fordeling af konto for opsparet overskud, hvori der skal ses bort fra finansielle aktiver. Dette fremgår også af henvendelsen i SAU alm. del – bilag 5. Med lovforslaget vil finansielle aktiver fremover skulle indgå i den fordelingsnøgle, der styrer, hvor stor en del af indestående på konto for opsparet overskud, der kan overtages i forbindelse med en deloverdragelse af en virksomhed i virksomhedsordningen. Herudover vil der med lovforslaget komme til at være en sammenhæng imellem de akti- ver og passiver, som overtages af erhververen, og den andel af konto for opsparet over- skud, som erhververen kan overtage på selve transaktionstidspunktet. Det vil sige, at det med lovforslaget i videst muligt omfang er søgt at sikre, at der ikke i forbindelse med en deloverdragelse er mulighed for uden beskatning at trække midler ud af virksomhedsordningen, mens skatteforpligtelsen overdrages til ægtefællen. Der er tale om en kompleks ordning, og jeg kan derfor ikke garantere, at ordningen ikke fortsat indeholder muligheder, som ikke er i fuld overensstemmelse med formålet med ordningen. Som det også fremgår af høringsskemaet, kan der således også fremadrettet vise sig at være behov for justeringer. Jeg er herudover overbevist om, at Skatteforvaltnin- gen også fortsat vil have fokus på anvendelsen af virksomhedsordningen mhp at vurdere, om der måtte være behov for yderligere justeringer.