Udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 218

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l218/bilag/5/2388146.pdf

    Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [7]. maj 2021
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
    sygedagpenge
    (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende
    dagpenge, årsopgørelsen for 2020 kan vælges fra ved satsberegningen for selvstændige erhvervsdrivende og forlængelse af
    retten til sygedagpenge som følge af covid-19)
    [af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
    1. Ændringsforslag
    Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til
    lovforslaget.
    2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
    i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der
    skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
    vedtages ved 3. behandling.
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
    i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.
    behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be‐
    handling.
    3. Indstillinger
    <>
    Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
    bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
    ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
    ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter forsla‐
    get.
    DF finder det rimeligt, at forlænge perioden med suspen‐
    sion af dagpengeforbruget, supplerende dagpenge og 4-må‐
    nedersperioden ved opgørelse af karens og forlængelse af
    retten til sygedagpenge med yderligere 2 måneder, så der
    ikke er nogen i den periode, der overgår til jobafklaringsfor‐
    løb. Forlængelsen løber til den 30 juni 2021.
    DF mener desuden, at regeringen i denne forlængelsespe‐
    riode, skal overveje, om det er nødvendigt med yderligere
    forlængelse, eller om man efter den 30 juni 2021 kan vende
    tilbage til normale tilstande på arbejdsmarkedet.
    <Parti/partier>
    <>
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>:
    Til titlen
    1) I undertitlen ændres »mulighed for fravalg af årsop‐
    gørelsen for 2020 ved satsberegningen for selvstændige
    erhvervsdrivende samt« til: »mulighed for forlængelse af
    beregningsperioden for selvstændige erhvervsdrivende med
    over- eller underskud for indkomståret 2020 og«.
    [Konsekvensrettelse af undertitlen som følge af ændrings‐
    forslag nr. 2]
    Til lovforslag nr. L 218 Folketinget 2020-21
    Journalnummer
    DokumentId
    Beskæftigelsesudvalget 2020-21
    L 218 - Bilag 5
    Offentligt
    2) Nr. 1 affattes således:
    »1. I § 49 indsættes som stk. 8:
    »Stk. 8. Uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge
    beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med
    12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer ind‐
    komst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3,
    for indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
    hvis den selvstændig erhvervsdrivende kommer ud med et
    underskud for indkomståret 2020.««
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at undertitlen til lovforslaget konsekvensret‐
    tes som følge af ændringsforslaget til § 1, nr. 1.
    Til nr. 2
    Der er i lovforslagets § 1, nr. 1, indsat et 4 pkt. i §
    49, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor det
    er foreslået, at uanset 1. pkt. kan et medlem, hvor indtægts‐
    grundlaget
    helt eller delvist omfatter en indtægt efter § 48, stk. 1, nr.
    3, ved fastlæggelsen af beregningsperioden, vælge af se bort
    fra årsopgørelsen for indkomståret 2020 samt for eventuel
    indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1 og 2, for samme periode, og i
    stedet vælge at benytte de 2 forudgående årsopgørelser.
    Det fremgår bl.a. af pkt. 2.4.1. i lovforslagets bemærk‐
    ninger, at medlemmet ved fastsættelse af beregningsperio‐
    den vil kunne vælge, om der vil skulle ses bort fra indtægter
    i 2020, som fremgår af årsopgørelsen for 2020. Det vil
    således være valgfrit at benytte sig af muligheden
    for, at 2020 ikke indgår i beregningsperioden.
    Det fremgår videre af bemærkningerne, at hvis der for
    året samtidig indgår indtægt som lønmodtager med A- eller
    B-indkomst efter lovens § 48, stk. 1, nr. 1 eller 2, i 2020,
    vil der også blive set bort fra denne indtægt i de situationer,
    hvor der samtidig ses bort fra overskud af selvstændig virk‐
    somhed for året.
    Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at bereg‐
    ningsperioden i disse tilfælde fortsat vil være på 24 må‐
    neder, idet indkomstårene 2019 og 2018 vil kunne danne
    grundlag for opgørelsen af beregningsperioden.
    Det har vist sig, at princippet med at springe en periode
    over ved opgørelsen af beregningsperioden, vil være van‐
    skeligt for arbejdsløshedskasserne at implementere i deres
    it-systemer og medfører væsentlige administrative omkost‐
    ninger og udfordringer.
    Der foreslås derfor en anden lovteknisk gennemførelse af
    ønsket om at give selvstændige erhvervsdrivende i tilfælde
    af ledighed mulighed for at vælge at få beregnet en dagpen‐
    ge- eller efterlønssats, hvor regnskabsåret 2020 ikke indgår,
    jf. enighed herom blandt partierne bag aftale om et tryggere
    dagpengesystem (S, V, DF, K og LA).
    Konkret forslås det, at det i § 49 indsættes som stk. 8, at
    uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge beregnings‐
    perioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måne‐
    der, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst
    fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for
    indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
    hvis den selvstændig erhvervsdrivende kommer ud med et
    underskud for indkomståret 2020
    Ændringsforslaget betyder, at beregningsperioden kan
    forlænges med 12 måneder – svarende til et indkomstår
    - hvis der i den oprindelige beregningsperiode på 24 må‐
    neder indgår overskud af selvstændig virksomhed eller A-
    indkomst, udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har
    afgørende indflydelse, efter § 48, stk. 1, nr. 3, i lov om ar‐
    bejdsløshedsforsikring m.v. Tilsvarende vil gælde, hvis der
    er tale om et underskud for indkomståret 2020.
    Der er tale om, at medlemmet frit kan vælge at forlænge
    beregningsperioden. Dette svarer til princippet for lovens
    øvrige forlængelsesmuligheder i § 49, stk. 3, syge- og bar‐
    selsdagpenge, støtte efter lov om social service til pasning
    af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående,
    der ønsker at dø i eget hjem og dagpenge udbetalt under den
    midlertidige arbejdsfordelingsordning.
    Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med denne
    bestemmelse, hvilket betyder, at den samme periode kun
    kan forlænges én gang uanset, at denne periode er omfattet
    af flere forlængelsesårsager. Dette gælder allerede for de
    øvrige forlængelsesårsager.
    Forlængelsen betyder, at beregningsperioden bliver de
    senest 36 måneder forud for ledigheden. Det betyder, at
    medlemmet opnår en længere samlet beregningsperiode i
    hvilken, der kan forekomme indtægt til brug for beregnin‐
    gen af dagpengesatsen.
    Selve beregningsperioden vil derfor som udgangspunkt
    også kunne omfatte eventuel indkomst i 2020.
    Eksempel:
    Et medlem, som er selvstændig erhvervsdrivende, melder
    sig ledig 1. juni 2022, regnskabet for 2021 foreligger endnu
    ikke.
    Beregningsperioden er 1. juni 2020 til 31. maj
    2022. Medlemmet vælger at forlænge beregningsperioden
    på grund af et lavt overskud fra selvstændig virksomhed for
    indkomståret 2020.
    Beregningsperioden forlænges bagud med 12 måneder til
    den 1. juni 2019.
    Beregningsperioden løber herefter fra 1. juni 2019 til den
    31. maj 2022.
    Heraf benyttes de 12 bedste måneder ved opgørelsen af
    indtægtsgrundlaget.
    Forekommer der anden form for indkomst i hele den
    forlængede beregningsperiode (også 2020), f.eks. lønind‐
    komst i form af A- eller B-indkomst hvoraf, der skal beta‐
    les arbejdsmarkedsbidrag, medregnes indkomsten ligeledes
    ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for satsberegnin‐
    gen. Der henvises til § 48, stk. 1, nr. 1 og 2, i loven.
    Med ændringsforslaget følges de principper, der blev
    indført med dagpengereformen og arbejdsløshedskassernes
    it-systemer vil dermed – relativt nemt – kunne implementere
    den nye regel. Ændringsforslaget betyder også, at man kan
    bruge Skattestyrelsens oplysninger (DUPLA) til at define‐
    re overskud/underskud fra en egen selvstændig virksomhed
    2
    eller ægtefællens selvstændige virksomhed (medarbejdende
    ægtefæller). Derudover vil et medlem, der driver selvstæn‐
    dig virksomhed med et selskab, kunne anvende bestemmel‐
    sen.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 23. april 2021 og var til
    1. behandling den 4. maj 2021. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i [1] møde.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Beskæftigelsesministeren sendte den 22.
    april 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del –
    268. Den 29. april 2021 sendte beskæftigelsesministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål
    til beskfætigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐
    nisteren har besvaret.
    Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
    Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V)
    Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mads Andersen (KF) Birgitte Bergman (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
    Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    3