Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l218/bilag/4/2388132.pdf

1
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge
(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og
forbrug af supplerende dagpenge, mulighed for fravalg af årsopgørelsen for 2020 ved satsbereg-
ningen for selvstændige erhvervsdrivende samt forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af
covid-19)
(L 218)
Af Beskæftigelsesministeren, tiltrådt af…
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge.
(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og
forbrug af supplerende dagpenge, mulighed for forlængelse af beregningsperioden for selvstændige
erhvervsdrivende med over- eller underskud for indkomståret 2020 og forlængelse af retten til
sygedagpenge som følge af covid-19)«
[Konsekvensændring]
Til § 1
2) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 49 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk.
2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig
virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
hvis den selvstændig erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.««
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 218 - Bilag 4
Offentligt
2
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til titlen
Til nr. 1
Det foreslås, at undertitlen til lovforslaget konsekvensrettes som følge af ændringsforslaget til § 1,
nr. 1.
Til § 1
Til nr. 2
Der er i lovforslagets § 1, nr. 1, ad indsættelse af et 4 pkt. i § 49, stk. 2, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. foreslået, at uanset 1. pkt. kan et medlem, hvor indtægtsgrundlaget
helt eller delvist omfatter en indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 3, ved fastlæggelsen af beregnings-
perioden, vælge af se bort fra årsopgørelsen for indkomståret 2020 samt for eventuel indtægt efter §
48, stk. 1, nr. 1 og 2, for samme periode, og i stedet vælge at benytte de 2 forudgående
årsopgørelser.
Det fremgår af pkt. 2.4.1. i lovforslagets bemærkninger bl.a., at medlemmet ved fastsættelse af
beregningsperioden vil kunne vælge, om der vil skulle ses bort fra indtægter i 2020, som fremgår af
årsopgørelsen for 2020. Det vil således være valgfrit at benytte sig af muligheden
for, at 2020 ikke indgår i beregningsperioden.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at hvis der for året samtidig indgår indtægt som løn-
modtager med A- eller B-indkomst efter lovens § 48, stk. 1, nr. 1 eller 2, i 2020, vil der også blive
set bort fra denne indtægt i de situationer, hvor der samtidig ses bort fra overskud af selvstændig
virksomhed for året.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at beregningsperioden i disse tilfælde fortsat vil være på
24 måneder, idet indkomstårene 2019 og 2018 vil kunne danne grundlag for opgørelsen af
beregningsperioden.
Det har vist sig, at princippet med at springe en periode over ved opgørelsen af beregningsperioden,
vil være vanskeligt for arbejdsløshedskasserne at implementere i deres it-systemer og medføre
væsentlige administrative omkostninger og udfordringer.
3
Det foreslås derfor en anden lovteknisk gennemførelse af ønsket om at give selvstændige
erhvervsdrivende i tilfælde af ledighed mulighed for at vælge at få beregnet en dagpenge- eller
efterlønssats, hvor regnskabsåret 2020 ikke indgår, jf. enighed herom blandt partierne bag aftale om
et tryggere dagpengesystem (S, V, DF, K og LA).
Konkret forslås det, at det i § 49 indsættes som stk. 8, at uanset stk. 3 kan et medlem vælge at
forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i
beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for
indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændig erhvervsdrivende
kommer ud med et underskud for indkomståret 2020
Forslaget betyder, at beregningsperioden kan forlænges med 12 måneder – svarende til et
indkomstår - hvis der i den oprindelige beregningsperiode på 24 måneder indgår overskud af
selvstændig virksomhed eller A-indkomst, udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har
afgørende indflydelse, efter § 48, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsvarende
vil gælde, hvis der er tale om et underskud for indkomståret 2020.
Der er tale om, at medlemmet frit kan vælge at forlænge beregningsperioden. Dette svarer til
princippet for lovens øvrige forlængelsesmuligheder i § 49, stk. 3, syge- og barselsdagpenge, støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem og dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning.
Forslaget skal ses i sammenhæng med denne bestemmelse, hvilket betyder, at den samme periode
kun kan forlænges én gang uanset, at denne periode er omfattet af flere forlængelsesårsager. Dette
gælder allerede for de øvrige forlængelsesårsager.
Forlængelsen betyder, at beregningsperioden bliver de senest 36 måneder forud for ledigheden. Det
betyder, at medlemmet opnår en længere samlet beregningsperiode i hvilken, der kan forekomme
indtægt til brug for beregningen af dagpengesatsen.
Selve beregningsperioden vil derfor som udgangspunkt også kunne omfatte eventuel indkomst i
2020.
Eksempel:
Et medlem, som er selvstændig erhvervsdrivende, melder sig ledig 1. juni 2022, regnskabet for
2021 foreligger endnu ikke.
Beregningsperioden er 1. juni 2020 til 31. maj 2022. Medlemmet vælger at forlænge
beregningsperioden på grund af et lavt overskud fra selvstændig virksomhed for indkomståret 2020.
Beregningsperioden forlænges bagud med 12 måneder til den 1. juni 2019.
4
Beregningsperioden løber herefter fra 1. juni 2019 til den 31. maj 2022.
Heraf benyttes de 12 bedste måneder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.
Forekommer der anden form for indkomst i hele den forlængede beregningsperiode (også 2020),
f.eks. lønindkomst i form af A- eller B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
medregnes indkomsten ligeledes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for satsberegningen. Der
henvises til § 48, stk. 1, nr. 1 og 2, i loven.
Med forslaget følges de principper, der blev indført med dagpengereformen og arbejdsløsheds-
kassernes it-systemer vil dermed – relativt nemt – kunne implementere den nye regel. Forslaget
betyder også, at man kan bruge Skattestyrelsens oplysninger (DUPLA) til at definere
overskud/underskud fra en egen selvstændig virksomhed eller ægtefællens selvstændige
virksomhed (medarbejdende ægtefæller). Derudover vil et medlem, der driver selvstændig
virksomhed med et selskab, kunne anvende bestemmelsen.


Oversendelsesbrev til BEU

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l218/bilag/4/2388131.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 2839
6. maj 2021
Ændringsforslag til L 218
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Som I ved, fremsatte jeg den 23. april lovforslag L 218. Vi 1. behandlede lovforsla-
get tirsdag den 4. maj som vil blive færdigbehandlet den 11. maj. I forbindelse med
lovbehandlingen vil jeg stille et ændringsforslag, som jeg hermed fremsender.
Med lovforslaget blev det blandt andet foreslået, at selvstændigt erhvervsdrivende i
tilfælde af ledighed eller overgang til efterløn, kunne få beregnet en sats, hvor
regnskabsåret 2020 ikke indgår.
Ved 1. behandlingen af forslaget rejse EL spørgsmål om, hvorvidt ordningen kunne
administreres, og Danske A-kasser har også været i dialog med Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering omkring det samme. Det viser sig, at den foreslåede
model er særdeles administrativ vanskelig for a-kasserne at håndtere, idet løsnin-
gen med at springe et år over ikke kan it-understøttes og sagerne derfor vil skulle
behandles manuelt, hvilket selvsagt vil være administrativt besværligt. Derfor fore-
slår jeg i ændringsforslaget, at modellen for satsberegningen for selvstændige juste-
res.
I stedet for at springe året 2020 over, foreslår jeg, at beregningsperioden forlænges
med 12 måneder. Det indebærer, at selvstændige kan vælge at forlænge den nuvæ-
rende beregningsperiode på 24 måneder med 12 måneder hvis de fx har haft et dår-
ligt resultat i 2020 som følge af covid-19. Medlemmet opnår således en længere
samlet beregningsperioden, hvori der kan være indtægt til brug for beregningen af
satsen. Perioden vil som udgangspunkt også kunne omfatte eventuel indkomst fra
2020.
Eksempelvis kan en selvstændig erhvervsdrivende, der melder sig ledig i den 1.
juni 2022, men har haft et dårligt resultat i 2020, vælge at få udvidet beregningspe-
rioden tilbage til og med den 1. juni 2019.
Den justerede model vil således fortsat løse problematikken med, at der kan være
selvstændige, der som følge af tvangsnedlukninger mv. vil få beregnet en lav sats i
tilfælde af ledighed eller overgang til efterløn.
Justeringen har ikke betydning for økonomien ift. den først foreslåede løsning.
Jeg håber, at I vil bakke op om ændringsforslaget.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 218 - Bilag 4
Offentligt
2
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard