Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. maj 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26309

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l199/20201_l199_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. maj 2021
    Forslag
    til
    Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
    Kapitel 1
    Formål og varighed
    § 1. Formålet med denne lov er frem til den 30. september
    2024 at frisætte udvalgte kommuners og tilbuds varetagelse
    af dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet med henblik på
    at udvikle velfærden på områderne og skabe større handle‐
    rum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og
    nærværet i velfærden til gavn for borgeren.
    Kapitel 2
    Anvendelsesområde
    § 2. Følgende kommuner er omfattet af denne lov:
    1) Helsingør og Rebild Kommuner på dagtilbudsområdet,
    jf. kapitel 4.
    2) Esbjerg og Holbæk Kommuner på folkeskoleområdet,
    jf. kapitel 5.
    Kapitel 3
    Generelle bestemmelser
    § 3. Den, der efter anden lovgivning er bemyndiget til at
    fastsætte regler, kan efter indstilling fra kommunalbestyrel‐
    sen inden for bemyndigelsens grænser for at opnå formålet
    med denne lov fastsætte særlige regler for kommuner omfat‐
    tet af § 2.
    § 4. Den, der efter anden lovgivning i forbindelse med en
    forsøgsordning er bemyndiget til at godkende fravigelser af
    gældende regler, kan inden for bemyndigelsens grænser for
    at opnå formålet med denne lov godkende særlige fravigel‐
    ser for kommuner omfattet af § 2.
    § 5. Kommunalbestyrelsen kan i et møde beslutte at over‐
    lade til kommunens udvalg eller administration, herunder
    kommunens tilbud, at træffe beslutninger efter kapitel 4 og
    5.
    § 6. Kommunens beslutninger efter kapitel 4 og 5 offent‐
    liggøres i en samlet oversigt på kommunens hjemmeside.
    Stk. 2. Kommunens beslutninger træder i kraft på det
    i oversigten fastsatte tidspunkt, dog tidligst dagen efter of‐
    fentliggørelse af beslutningen i oversigten på kommunens
    hjemmeside.
    Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om oversigtens udformning og offentliggø‐
    relse.
    § 7. Kommunens beslutninger efter denne lov kan ikke
    påklages.
    Kapitel 4
    Velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet
    § 8. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagtilbudslo‐
    vens bestemmelser i afsnit I, II, II A, V og VI helt eller
    delvis ikke skal gælde for kommunen eller de tilbud i kom‐
    munen, som kommunalbestyrelsen udpeger, jf. dog 2. og 3.
    pkt. og stk. 2. Beslutning efter 1. pkt. kan alene vedrøre
    tilbud oprettet efter dagtilbudslovens afsnit II, II A og V. For
    tilbud drevet af private leverandører efter dagtilbudslovens
    § 19, stk. 3-5, § 21, stk. 3, og § 78 kan kommunalbestyrel‐
    sens beslutning efter 1. pkt. alene træffes efter anmodning
    fra tilbuddet. Kommunalbestyrelsen kan træffe forskellige
    beslutninger for forskellige tilbud i kommunen.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke fravige dagtilbuds‐
    lovens § 2, stk. 2, § 3 a, stk. 1 og 4, §§ 4 og 5, § 7, § 16,
    stk. 4, § 18, stk. 1 og 3, § 19, § 20, stk. 1, § 21, § 22 a, §
    23, stk. 1-3, §§ 24-26, § 28, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1-3, §§
    32-43, § 78, § 80, § 81, stk. 1, 1. pkt., bortset fra tilsyn med
    betegnelsen af ordningen, § 81 a, § 81 b, §§ 82 og 83, § 84,
    stk. 2, § 85, stk. 1, § 92, stk. 1, § 93, stk. 1 og 2, § 93 a, §§
    94-99 og §§ 101 og 102.
    Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at
    kommunen eller tilbud i kommunen udpeget af kommunal‐
    bestyrelsen efter stk. 1 kan fravige bestemte regler udstedt i
    medfør af dagtilbudslovens § 8, stk. 9, § 17, stk. 11, § 26 a,
    stk. 11, § 30, § 31, stk. 4, § 44, § 44 g, stk. 2, § 85, stk. 2, §
    92, stk. 2, og § 93, stk. 3.
    Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2020-21
    Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 21/01519
    AX026309
    Kapitel 5
    Velfærdsaftaler på folkeskoleområdet
    § 9. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at folkeskolelo‐
    ven helt eller delvis ikke skal gælde for kommunen eller
    de folkeskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen ud‐
    peger, jf. dog stk. 2-4. Skolerne skal dog i alle tilfælde
    give undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klas‐
    setrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves
    i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen kan træffe forskellige
    beslutninger for forskellige folkeskoler i kommunen.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter godkendelse fra
    børne- og undervisningsministeren beslutte, at andre fag end
    dem, der er nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, 6 og 7,
    kan indgå i folkeskolens afgangseksamen. Kommunalbesty‐
    relsen kan beslutte at fravige reglerne i folkeskolelovens §
    42, stk. 1, 2. og 3. pkt., og nr. 1-4, og § 44 med henblik på at
    styrke skolebestyrelsens rolle og kompetencer.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fravige fol‐
    keskolelovens § 34, stk. 2, således at forældrene til et barn
    selv kan beslutte, hvorvidt deres barns skolegang skal ud‐
    sættes med et år, når dette er begrundet i barnets udvik‐
    ling. Forældrenes beslutning efter 1. pkt. forudsætter en
    inddragelse af det dagtilbud, hvor barnet er tilmeldt. Hvis
    barnet ikke er tilmeldt et dagtilbud og barnets skolegang
    ønskes udsat med et år, skal forældrene afgive en erklæring
    til kommunalbestyrelsen om, at dette er begrundet i barnets
    udvikling.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke fravige folkeskole‐
    lovens § 1, § 2, § 3, stk. 2 og 3, §§ 3 a-4, § 5, stk. 5 og 6, §
    6, stk. 2, 1.-3. pkt., § 12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 5, § 19, stk. 1,
    § 20, stk. 1, 2 og 6-8, § 20 a, § 21, § 22, stk. 2 og 5, § 23, §
    26, §§ 32 og 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 3, 4, 6 og 7, § 40, stk.
    1, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 46, kapitel 7-9, §§ 52 a, 54 og 55 b,
    § 56, stk. 1 og 2, og kapitel 11.
    Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter godkendelse fra
    børne- og undervisningsministeren foretage en vurdering af,
    hvorvidt eleverne har forudsætninger for at påbegynde og
    gennemføre en ungdomsuddannelse, som træder i stedet for
    vurdering af uddannelsesparathed efter lov om kommunal
    indsats for unge under 25 år, og kan dermed beslutte, at
    § 2 g, stk. 1, § 2 g, stk. 2, bortset fra 4. pkt., og § 2 g,
    stk. 3-6, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år
    fraviges. Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at §
    2 c, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, § 2 d, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2,
    og §§ 6 og 10 a-10 d i lov om kommunal indsats for unge
    under 25 år kan fraviges for de folkeskoler i kommunen,
    som kommunalbestyrelsen udpeger. Kommunalbestyrelsen
    kan træffe forskellige beslutninger for forskellige folkesko‐
    ler i kommunen.
    Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme,
    at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af kom‐
    munalbestyrelsen efter stk. 1 kan fravige bestemte regler
    udstedt i medfør af folkeskolelovens § 6, stk. 2, § 9, stk. 9,
    § 10, stk. 1, § 11, stk. 3, § 11 a, stk. 6, § 13, stk. 3, § 13 b,
    stk. 6, § 19, stk. 5, § 19 c, stk. 5, § 19 e, stk. 6, § 19 j, stk.
    7, § 22, stk. 12 og 13, § 24, stk. 4, § 39, stk. 3, § 40, stk.
    4, § 40 a, stk. 5, § 43, stk. 3 og 4, § 46, stk. 1, og § 52 og
    regler udstedt i medfør af § 2 i, nr. 1, bortset fra de faglige
    kriterier, § 2 i, nr. 2, § 5, stk. 5, og § 10 g bortset fra regler
    om pligter for institutioner og kommunalbestyrelsen, der er
    nævnt i § 10 f, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge
    under 25 år.
    Kapitel 6
    Ikrafttrædelsesbestemmelse
    § 10. Loven træder i kraft den 15. maj 2021.
    Kapitel 7
    Tidsmæssig gyldighed
    § 11. Loven ophæves den 30. september 2024.
    Stk. 2. For foranstaltninger i forhold til borgeren, som
    kommunen har truffet beslutning om efter denne lov, og
    som ikke er udløbet på det i stk. 1 fastsatte tidspunkt, fin‐
    der loven anvendelse, indtil kommunen har truffet anden
    bestemmelse i henhold til den lovgivning, som er gældende
    efter det i stk. 1 fastsatte tidspunkt.
    Folketinget, den 6. maj 2021
    Henrik Dam Kristensen
    / Annette Lind
    2