B 60 - svar på spm. 1 om det vil være indenfor EU-rettens rammer, hvis regeringen fulgte beslutningsforslaget, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B60 - Forslag til folketingsbeslutning om udbetaling af børne- og ungeydelser
og børnetilskud i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1af 28. marts 2014.
Morten Østergaard
/ Søren Schou
2. april 2014
J.nr. 14-1012456
Skatteudvalget 2013-14
B 60 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det vil være indenfor EU-rettens rammer, hvis regeringen
fulgte beslutningsforslaget?
Svar
Optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen blev indført ved lov nr. 1609 af 22. de-
cember 2010 om ændring af lov om en børnefamilieydelse, lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om et indkomstregister (herefter 2010-loven).
Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2011, og optjeningsprincippet fik virkning fra
1. januar 2012.
Det er forudsat i bemærkningerne til 2010-loven, at de danske myndigheder – ved vurde-
ringen af, om en person har optjent ret til børne- og ungeydelser – alene skal medregne
bopæls- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i Danmark.
Kommissionen rettede som bekendt henvendelse til Danmark i april 2013 på baggrund af
en konkret klage fra en tilflyttet tysk statsborger. Det var Kommissionens faste opfattelse,
at den danske anvendelse af optjeningsprincippet var i strid med det såkaldte sammen-
lægningsprincip i artikel 6 i forordning nr. 883/04 om koordinering af sociale sikrings-
ydelser (herefter forordningen).
I forhold til sammenlægningsprincippets rækkevidde har EU-Domstolen efter indførelsen
af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen i to domme fra henholdsvis den 15.
december 2011 og den 21. februar 2013 (C-257/10, Bergstrøm, og C-619/11, Chassart)
fastslået, at sammenlægningsprincippet finder anvendelse, uanset at den person, der ansø-
ger om en ydelse, endnu ikke har tilbagelagt beskæftigelsesperioder i den medlemsstat,
hvori der ansøges om ydelsen.
Anvendelsen af sammenlægningsprincippet forudsætter således ikke, at der er tilbagelagt
perioder i den medlemsstat, der skal foretage sammenlægningen.
Efter en grundig juridisk vurdering måtte regeringen i juni 2013 konkludere,at den forud-
satte anvendelse af optjeningsprincippet – som er beskrevet i bemærkningerne til 2010-
loven – ikke var i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser og derfor
ikke kunne opretholdes. Der henvises i øvrigt til mit svar til Skatteudvalget på spørgsmål
311 af 11. marts 2014.
Den EU-retlige forpligtelse – dvs. forpligtelsen til at sammenlægge med perioder, der er
tilbagelagt i andre medlemsstater – følger som nævnt af en forordning. Det følger af arti-
kel 288 i EUF-Traktaten, at forordninger er almengyldige og gælder umiddelbart i enhver
medlemsstat.
Regeringen var på den baggrund forpligtet til at ændre anvendelsen af optjeningsprincip-
pet og har således allerede iværksat en ændret administration af optjeningsprincippet i
forhold til de personer, der er omfattet af forordningen. Den ændrede administration
Side 3af 3
indebærer, at de danske myndigheder medregner perioder, der er tilbagelagt i andre med-
lemsstater, når det vurderes, om en person, der er omfattet af forordningen, har optjent
ret til børneydelser. Den ændrede administration vil blive fulgt op af et lovforslag, som
har til formål at sikre, at ikke blot den danske administration, men også bemærkningerne
til 2010-loven bliver bragt i fuld overensstemmelse med EU-retten. Der pågår i øjeblikket
forhandlinger mellem regeringen og partier i Folketinget herom. Jeg håber snarest muligt
at kunne fremsætte lovforslag herom.
Det vil således ikke være i overensstemmelse med EU-retten, hvis regeringen fulgte be-
slutningsforslaget.