L 148 A - svar på spm. 67 om kommentar til henvendelse af 2/5-21 fra Vedvarende Energi Danmark, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KEF L 148 A spm. 67.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148a/bilag/0/2387664.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
5. maj 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål L 148 nr. 67, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 67
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2. maj 2021 (dateret den 31/4-21)
fra Vedvarende Energi Danmark, jf. L 148 A - bilag 22.
Svar
Ift. spørgsmålet om, hvorvidt almene boligorganisationer kan indgå i et energifæl-
lesskab, vil jeg henvise til min besvarelse af L 148 spm. 54, hvoraf det fremgår, at
almene boligorganisationer som udgangspunkt godt kan indgå i både VE-fælles-
skaber og borgerenergifællesskaber. Hertil kan det tilføjes, at betingelsen for at
kunne indgå i et VE-fællesskab er, at man enten er en fysisk person, en SMV eller
en kommune, jf. § 1, nr. 7 i L148. For at indgå i et borgerenergifællesskab skal en
boligorganisation dog være en lille virksomhed, da mellemstore virksomheder ikke
kan indgå i borgerenergifællesskaber.
Ift. spørgsmålet om produktion, lagring og forbrug/salg hen over matrikelgrænser,
vil jeg henvise til min besvarelse af L 67 spm. 18, hvoraf det fremgår, at
der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug skal foregå på samme matrikel.
Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng
mellem produktion og forbrug. Spørgsmålet om den geografiske sammenhæng
mellem produktion og forbrug undersøges endvidere nærmere i den igangsatte
analyse af direkte linjer som opfølgning på L67.
Ift. spørgsmålet om muligheden for at kunne eje, lease eller leje el-net, vil jeg hen-
vise til min besvarelse af L 148 spm 52, 55 og 60, hvor der henvises til analysen af
direkte linjer og geografisk differentierede forbrugstariffer.
Borgere og interesseorganisationer m.fl. vil inden for den nærmeste fremtid få mu-
lighed for at bidrage med skriftligt input til den igangsatte analyse af hhv. direkte lin-
jer samt geografisk differentierede forbrugstariffer. Jeg forventer endvidere, at
kunne præsentere en status på analysen for forligskredsen før sommerferien.
Ift. de tekniske forslag om forbedring af vilkår for energifællesskaberne ved at til-
lade finansiering af VE-investeringer, justere regler for lokale systemleverancer
samt nettoafregning og balancering, bemærker jeg generelt, at ministeriet noterer
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Side 2/2
sig forslagene, idet det bemærkes, at reguleringen skal tilgodese mange forskellige
hensyn, og at det er nødvendigt at balancere disse mange hensyn, når regulerin-
gen af elnettet skal indrettes. Dette gælder også energifællesskaberne.
For så vidt angår spørgsmål om elafgiften og kommunegarantien har det ikke været
muligt inden for svarfristen at indhente bidrag til besvarelsen fra Skatteministeriet
henholdsvis Indenrigs- og Boligministeriet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


L 67 spm. 18.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148a/bilag/0/2387665.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2019-3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 18 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 18
Hvilke konsekvenser vil det kunne få for alle øvrige elforbrugeres nettarif og sam-
fundsøkonomien, hvis matrikelkravet ophæves, og der bliver mulighed for at an-
lægge direkte linjer og optræde som egenproducent, når disse egenproducenter
fortsat i perioder vil have behov for at kunne trække maksimal strøm fra det kollek-
tive net f.eks. på vindstille dage?
Svar
Idet jeg henviser til min besvarelse af KEF L 67 spm. 1 vil jeg indledningsvist på-
pege, at det er vanskeligt at besvare spørgsmål om de fordelingsmæssige konse-
kvenser ved forskellige, mulige justeringer af rammerne for tarifering. Det skyldes,
at fordelingsvirkningerne i høj grad afhænger af branchens og de enkelte selska-
bers faktiske udformning af en tarifmodel.
Jeg vil hertil anføre, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug skal foregå
på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk og brugs-
mæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug.
Hensigten bag praksis for tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem
produktion og forbrug er at sikre efterlevelse af princippet om kollektivitet i elnettet,
hvor alle elforbrugere betaler til det fælles gode, som elnettet er. En udvidelse af
praksis vil åbne for øget egenproduktion, dvs. kobling af egne produktions- og for-
brugsanlæg, for både private og industrielle anlæg. Dette kan sætte gang i en be-
vægelse, hvor flere og flere vælger at forsyne sig med elektricitet via private anlæg.
Hvis nogle forbrugere flytter deres forbrug helt eller delvist væk fra det kollektive el-
net, vil der alt andet lige være færre til at betale de samlede omkostninger til nettet.
Dette kan betyde, at de tilbageværende forbrugere vil opleve tarifstigninger. En af-
skaffelse af praksis om tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem pro-
duktion og forbrug kan således efterlade en stadig større regning til de få, som ikke
har mulighed for at etablere en linje mellem egne produktions- og forbrugsanlæg.
Det vil efter min mening være at vælge en forkert retning for vores elnet.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Side 2/2
Det bemærkes, at et ofte brugt argument for at etablere direkte linjer er, at direkte
linjer kan spare omkostninger til udbygning og vedligehold af elnettet. Det er dog
ministeriets vurdering, at dette ikke altid gælder og at billedet derfor ikke er enty-
digt.
Jeg mener derfor, at enhver ændring af de eksisterende regler for benyttelsen af
det kollektivet elnet bør gennemføres på et oplyst grundlag med inddragelse af re-
levante hensyn, herunder vurderinger af samfundsøkonomi og fordelingsvirkninger,
da det vil have betydning for indretningen af vores kollektive elnet og den grønne
omstilling mange år frem i tiden. Jeg vil derfor se nærmere på spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


L 148 spm 52.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148a/bilag/0/2387666.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
14. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål 52 til L148, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 52
Vil ministeren fremsende en skematisk oversigt over de nuværende regler
for opsætning af VE-anlæg sat over for konsekvenserne ved lovforslagets
regler uden de stillede ændringsforslag? Og vil ministeren endvidere
redegøre for, om der er forskel i behandlingen afhængigt af, hvem der søger
og hvor anlægget ønskes opsat, dvs. om det er et boligselskab,
andelsboligforening, privat husstand m.v.?
Svar
Hvad angår fremsendelse af en skematisk oversigt over de nuværende regler for
opsætning af VE-anlæg sat over for konsekvenserne ved lovforslagets regler uden
de stillede ændringsforslag, har jeg forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som
har udarbejdet det vedlagte bilag, som jeg skal henholde mig til. Med lovforslaget, L
148, ændres ikke på de nuværende proceduretrin for opstilling af VE-anlæg. Det
vurderes heller ikke umiddelbart, at det foreslåede ændringsforslag vil ændre på de
nuværende proceduretrin. Der er derfor ikke fundet anledning til at udarbejde en
skematisk sidestilling, mens bilaget giver en oversigt over de gældende regler og
procedurer.
Hvad angår en redegørelse for, om der er forskel i behandlingen afhængigt af,
hvem der søger og hvor anlægget ønskes opsat, dvs. om det er et boligselskab,
andelsboligforening, privat husstand m.v. vil jeg indledningsvist henvise til min be-
svarelse af spm. 18 til lovforslag L 67 om ændring af elforsyningsloven mhp. imple-
mentering af elmarkedsdirektivet.
Reguleringsmæssigt er der ikke forskel på, om det er et boligselskab, en andelsbo-
ligforening, en privat husstand m.v., der søger. Jeg har dog ikke mulighed for at for-
holde mig til forskellige lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikke sager
om ledningsføring i de enkelte netområder. Men jeg forventer selvfølgelig, at en-
hver praksis holdes inden for loven.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 52,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 52,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Side 2/2
Idet jeg i øvrigt henviser til svar på spørgsmål 54 til L148., vil jeg dog gerne se nær-
mere på, om der eksisterer særlige udfordringer forbundet nettilslutning af de al-
mene boligforeninger, der i praksis stiller disse anderledes end andre grundejere.
På den baggrund indleder ministeriet en dialog med BL og netvirksomhedernes
brancheorganisation Dansk Energi mhp. at afdække, om der er almene boligsel-
skaber, som behandles efter uens kriterier. Dette skal sikre, at netvirksomhederne
ligebehandler de almene boligselskaber med andre aktører.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


L 148 spm 54.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148a/bilag/0/2387667.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
14. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 54 til L148, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 54
Ministeren bedes kommentere det materiale og den power point-præsentation, som
udvalget har modtaget fra BL – Danmarks Almene Boliger i forbindelse med fore-
træde for udvalget den 8. april 2021 vedrørende lovforslaget og særligt om energi-
fællesskaber, jf. L148 – bilag 11 og 12.
Svar
Først og fremmest er jeg glad for, at der er interesse for energifællesskaberne. Det
vidner om, at vi kan være med til at skabe nogle rammer for en grøn omstilling, der
også drives af borgere, virksomheder og lokale myndigheder.
Når det er sagt, så vil jeg minde om, at spørgsmålet om direkte linjer og matrikel-
krav er forbundet med meget komplekse hensynsafvejninger, som vi allerede i de-
cember 2020 havde gode drøftelser om i forbindelse med implementering af bor-
gerenergifællesskaberne og elmarkedsdirektivet (L67). Som bekendt er mit ministe-
rium i gang med at analysere disse spørgsmål.
Almene boligforeninger kan allerede nu indgå i borgerenergifællesskaber, og får
med dette lovforslag tillige mulighed for at indgå i VE-fællesskaber, og derigennem
opstille og dele vedvarende energi.
Det indebærer bl.a., at de kan bidrage til elmarkedet og den grønne omstilling ved
fx at gå sammen om fælles produktionsanlæg, fælles elleveringsaftaler mv. Med
lovforslaget forudsættes det imidlertid, at VE-fællesskaber på lige fod med øvrige
elforbrugere anvender det kollektive elnet.
På baggrund af BL’s foretræde for KEF-udvalget d. 8. april 2021, vil jeg dog gerne
se nærmere på, om der eksisterer særlige udfordringer forbundet med nettilslutning
af de almene boligforeninger, der i praksis stiller disse anderledes end andre
grundejere. Det spørgsmål er ikke kun aktuelt ift. reguleringen af borgerenergi- og
VE-fællesskaber, men vedrører netvirksomhedernes håndtering af tilslutning af
slutkunder til elnettet i bred forstand.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 54,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 54,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Side 2/2
Det er således væsentligt at få klarhed om, hvorvidt netvirksomheder behandler al-
mene boligselskaber efter anderledes kriterier end øvrige grundejere på et usagligt
grundlag. For at komme problemstillingen nærmere og sikre, at netvirksomheder-
nes praksis holdes inden for lovens rammer, vil ministeriet indlede en dialog med
BL og netvirksomhedernes brancheorganisation Dansk Energi.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


L 148 spm 55.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148a/bilag/0/2387668.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
21. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål L 148 nr. 55, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 55
Kan ministeren bekræfte, at der er givet embedsværket besked om at gå efter en
minimal implementering af direktivet?
Svar
Tilgangen til implementering af VE II-direktivet adskiller sig ikke fra tilgangen til im-
plementering af andre direktiver på vores område. På baggrund af faglige analyser
har jeg foreslået en model for implementering af VE II-direktivet, som er fremlagt for
forligskredsen flere gange i løbet af 2020, bl.a. på et forligskredsmøde den 25. sep-
tember 2020. Med udgangspunkt i forligskredsens opbakning til den model, har mi-
nisteriet udarbejdet et lovforslag i overensstemmelse hermed.
I forhold til VE-fællesskaberne er det værd at bemærke, at vi valgte at følge samme
model som for implementeringen af borgerenergifællesskaber med henblik på at
skabe en ensartet og klar retstilstand for energifællesskaber i dansk ret. Den model
blev vi enige om at følge allerede i foråret 2020 og Folketinget har senest vedtaget
implementeringsmodellen i forbindelse med vedtagelse af L 67 d. 18. december
2020.
Som led i vedtagelsen af L 67 anmodede Udvalget i tillægsbetænkningen om en
analyse af konsekvenserne ved at ændre reglerne om direkte linjer og matrikelkrav
for blandt andet borgerenergi- og VE-fællesskaber. Den analyse er igangsat, og jeg
forventer at kunne præsentere en status på analysen for forligskredsen før sommer-
ferien.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 55,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 55,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt


L 148 spm 60.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148a/bilag/0/2387669.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
26. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
KEF-udvalget
Christiansborg
1240 København K
KEF-udvalget har i brev af 21. april 2021 stillet mig følgende spørgsmål L 148 nr.
60, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 60
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. april 2021 fra BL - Danmarks Al-
mene Boliger, jf. L 148 - bilag 17.
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i KEF L 67 spm. 13, begrundede opsplitnin-
gen af elmarkedsdirektivet og VE II-direktivet. Som jeg forklarede tilbage i novem-
ber 2020 har implementeringen af både elmarkedsdirektivet og VE-direktivet givet
anledning til meget store og komplicerede lovforslag. Da fristen for implementering
af elmarkedsdirektivet, lå langt tidligere end fristen for implementering af VE-direkti-
vet, blev det vurderet, at en samlet behandling og implementering kunne medføre
en risiko for forsinkelse af implementering af elmarkedsdirektivet. Dette kunne inde-
bære risiko for, at Europa-Kommissionen ville åbne en sag mod Danmark.
Jeg kan hertil nævne, at den valgte model for implementering af elmarkedsdirekti-
vet og VE II-direktivet for så vidt angår borgerenergi- og VE-fællesskaber bygger på
bemyndigelsesbestemmelser, der skal sikre, at reglerne om borgerenergi- og VE-
fællesskaber fleksibelt kan tilpasses om nødvendigt.
Da implementeringsfristen for Elmarkedsdirektivet var den 31. december 2020 og
for VE II-direktivet er den 30. juni 2021, har det ikke tidsmæssigt været muligt at
lade analysens konklusioner indgå i L 67 og L 148. Jeg forventer dog, at vi på bag-
grund af analysearbejdet tager en drøftelse af borgerenergi- og VE-fællesskaber.
Jeg kan orientere om, at den igangsatte analyse af direkte linjer skal vurdere kon-
sekvenser af en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte
linjer. Der arbejdes mod, at analysen, hvis aktuelt, identificerer løsninger, som kan
sikre et fremtidssikret samspil på tværs af forskellige typer af forbrug, produktion og
elnet. På den baggrund vil analysen ikke tage særskilt udgangspunkt i den særlige
problemstilling for boligforeninger, men behandle relevante problemstillinger i rela-
tion til direkte linjer mv. generelt. Borgere, interesseorganisationer mfl. vil inden for
den nærmeste fremtid få mulighed for at bidrage med skriftligt input til den igang-
satte analyse.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 60,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 60,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 60
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Side 2/2
Jeg kan derudover oplyse, at forligskredsen vi blive orienteret om en status for ana-
lyserne inden sommerferien, jf. svar på KEF L 148 spm. 53.
Dialogen med BL og Dansk Energi derimod handler først og fremmest om at af-
dække, om der er almene boligselskaber, som behandles efter uens kriterier, ek-
sempelvis ift. andre boligformer. Jeg synes derfor ikke på forhånd, vi skal sætte en
slutdato på. Nu vil Energistyrelsen invitere til dialog og søge at afdække, om der er
grundlag for at tage konkrete initiativer til, at sikre, at netvirksomhederne ligebe-
handler de almene boligselskaber med andre aktører.
Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad resultaterne af den
igangværende analyse af direkte linjer og matrikelkrav bliver, og jeg kan heller ikke
sige noget om, hvad udfaldet af den kommende dialog mellem ministeriet, BL og
Dansk Energi bliver. Jeg bliver nødt til at afvente de igangsatte processer, og så
ser jeg frem til, at vi kan drøfte energifællesskaberne, når processerne er afsluttet.
Som jeg henviste til i svar på KEF L 148 spm. 59, er det afgørende, at vi sikrer en
balance mellem lokale energifællesskaber og det kollektive elnet. Det er blandt an-
det den balance, vi er i gang med at analysere på.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen