Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatte-
forvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til
nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld
med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
5. maj 2021
J.nr. 2021-1883
Skatteudvalget 2020-21
L 232 - Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet har besluttet ikke at
afgive høringssvar.
Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ingen bemærk-
ninger.
DI DI har ingen bemærkninger.
Erhvervsstyrelsen – Om-
råde for Bedre Regulering
(OBR)
OBR vurderer, at lovforslaget ikke
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet og har
dermed ikke yderligere kommenta-
rer.
OBR har ikke bemærkninger til
Skatteministeriets vurdering af, at
principperne for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante for de
konkrete ændringer i lovforslaget.
FDM FDM har ingen bemærkninger.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærk-
ninger.
FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer (FSR) gen-
tager sin bemærkning fra tidligere
høringer på samme område, hvor-
efter FSR finder det problematisk,
at lovgivningen tilpasses et it-sy-
stem. Det giver i FSR’s optik rets-
sikkerhedsmæssige betænkelighe-
der.
Når lovforslaget vedrører 15 æn-
dringer, hvor rækkevidden af hver
enkelt ændring er svær at udrede,
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, har regerin-
gen og partierne bag ”Aftale om
styrkelse af den offentlige gælds-
inddrivelse” fra 8. juni 2017 be-
sluttet at skabe det nødvendige
grundlag for at få inddrivelsen på
fode igen efter suspenderingen af
det fejlbehæftede it-system
EFI/DMI. Aftalen er indgået på
baggrund af en vurdering af, hvad
Side 3 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og nogle af ændringerne tildeler
Gældsstyrelsen yderligere kompe-
tencer, højner det ikke tilliden til,
at skyldners retssikkerhed er til-
strækkeligt sikret.
der skal til for at få et it-system til
inddrivelsen til at virke.
Et af de forhold, der er peget på,
er netop nødvendigheden af en
forenkling af reglerne på inddrivel-
sesområdet. For at sikre, at et nyt
inddrivelsessystem virker, er det
derfor nødvendigt at gøre reglerne
mere ”it-venlige” og dermed mere
administrerbare. Dette sker selv-
følgelig efter nøje vurdering af
retssikkerhedsmæssige hensyn. Det
er vurderingen, at der med lov-
forslaget er fundet en passende ba-
lance mellem på den ene side hen-
synene til systemunderstøttelsen
og på den anden side de retssikker-
hedsmæssige hensyn til skyldnerne.
KL KL bemærker, at lovforslaget er en
velkommen og nødvendig forenk-
ling af arbejdet med restancer med
lav grad af kompleksitet, så de let-
tere kan håndteres i inddrivelsessy-
stemet PSRM.
De forslåede forenklinger er ifølge
KL kun i meget lille grad en støtte
for de kommunale krav, og derfor
har KL kun få bemærkninger til
lovforslaget. Det skyldes, at
PSRM, som KL har forstået det,
endnu ikke er udviklet til at ind-
drive restancer med den komplek-
sitet, der er kendetegnende for
mange af de kommunale krav. Et
eksempel på dette er, at det p.t.
ikke er muligt at inddrive krav med
flere hæftere, f.eks. restancer på
betaling til daginstitution.
Nærværende lovforslag skal hånd-
tere nogle særlige problemstillinger
ved overførslen af fordringer fra
det gamle inddrivelsessystem,
DMI, til det nye inddrivelsessy-
stem, PSRM. Ved en sådan over-
førsel medfølger ikke oplysninger
om fordringens historik, dvs. op-
lysninger om op- og nedskrivnin-
ger, dækninger m.v. Herudover
skal lovforslaget bl.a. understøtte
den automatiserede modregning.
En del af de problemstillinger,
som typisk er knyttet til de kom-
munale fordringer, er for en stor
Side 4 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
I forhold til indsatsen med konver-
tering af restancer fra DMI til
PSRM lægger lovforslaget ifølge
KL op til nogle fornuftige forenk-
linger. Dog konstaterer KL, at der
kan blive en udfordring med at af-
stemme og følge kravene, da histo-
riske data på et krav ikke føres
med over i PSRM. Såfremt der bli-
ver udfordringer med restancerne,
er det spørgsmålet, om det kan
blive en tilbagevenden til i dag,
hvor der bruges mange ressourcer
på at fremsøge historisk data i
kommunerne for at genoprette
krav med udfordringer, der
ligger i DMI.
Endvidere er ifølge KL spørgsmå-
let, hvornår lovforslaget rammer
kommunerne, da det er KL’s for-
ståelse, at kommunernes krav
endnu ikke indgår i Skatteforvalt-
ningens prioriteringer, når det
kommer til at konvertere restancer
fra DMI til PSRM.
dels vedkommende håndteret via
den tidligere lovpakke på området
(Datalovpakke 1).
Det bemærkes, at det i PSRM med
den nuværende funktionalitet er
muligt at inddrive krav med flere
registrerede hæftelser.
KL’s bemærkninger må antages at
vedrøre de situationer, hvor
Gældsstyrelsen med lovforslaget
vil kunne pålægge fordringshave-
ren at opgøre og udbetale beløb,
der er afregnet til fordringshave-
ren, i tilfælde, hvor fordringshave-
ren justerer en fordring med histo-
risk virkning. Der er således tale
om særlige tilfælde, hvor det er
fordringshaveren, der justerer i en
fordring, der er overført til PSRM,
men hvor justeringen har virkning,
før overførslen fra DMI fandt
sted. Anvendelsen af reglerne vil
ofte ske i dialog med fordringsha-
veren, og denne kan derudover
sikre sig bedst muligt ved at sørge
for, at fordringers størrelse og re-
gistrering i inddrivelsessystemet er
retvisende forud for overførslen
fra DMI.
Inden fordringer kan overføres fra
DMI til PSRM, er det en forudsæt-
ning, at fordringshaveren har gen-
nemgået et tilslutningsforløb og er
blevet tilsluttet det nye inddrivel-
sessystem. I dette forløb bliver der
taget stilling til korrekt registrering
af fordringer og de oplysninger,
som skal meddeles Gældsstyrelsen
i forbindelse med overdragelsen af
fordringer.
Side 5 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KL finder i udgangspunktet, at der
lægges op til en god forenkling i
forhold til behandling af indbeta-
linger på gæld, der alligevel ikke er
inddrivelsesparat som følge af tvivl
om gældens retskraft eller mis-
tanke om datafejl, de såkaldte ”lå-
ste indbetalinger”. Med lovforsla-
get bliver det muligt at overføre
betalingen til at dække andre re-
stancer, som en borger eller virk-
somhed måtte have.
Med de mange suspenderede re-
stancer er det dog ifølge KL en
En væsentlig andel af fordringerne
i DMI er berørt af tvivl om rets-
kraften og/eller mulige datafejl.
Derfor gennemgår fordringer et
oprydningsforløb forud for en
overførsel til PSRM. Dette har til
formål at sikre, at fordringer først
overføres til det nye inddrivelses-
system, når der er sikkerhed for, at
de pågældende fordringer kan
indgå korrekt og lovligt i de inddri-
velsesindsatser, der er forudsat for
fordringer i PSRM.
Der arbejdes parallelt med opryd-
ningsarbejdet i DMI og overførsel
af fordringer til PSRM, og den
nærmere plan herfor tilrettelægges
løbende. Det er endnu ikke fast-
lagt, hvornår en konvertering af
kommunale krav kan gennemfø-
res. I det omfang fordringerne er
vurderet retskraftige og uden data-
fejl, vil de dog kunne inddrives og
dækkes i DMI. Kommunerne for-
ventes under alle omstændigheder
ikke at blive berørt af lovforslaget
inden for det første år.
Hvis der er tvivl om en fordrings
retskraft eller rigtigheden af data,
Side 6 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udfordring, at der kan ske overfør-
sel af betaling væk fra de mange
restancer, der blot er suspenderet
for en ”sikkerheds skyld”, men
som viser sig ikke at indeholde
fejl eller mangler. Det kan redu-
cere restanceinddrivelsesmyndig-
hedens incitament til at hæve su-
spensionerne, og konsekvensen
kan være, at retskraftige restancer
ikke bliver inddrevet og i sidste
ende må afskrives. KL er derfor
bekymret for, at kommunerne der-
med kan miste de indbetalinger,
de står til at modtage efter gæl-
dende regler.
Afslutningsvis gør KL opmærk-
som på, at lovforslaget særligt vil
udfordre kommunernes ”kantstil-
lede krav”, dvs. der, hvor borger-
nes indbetalinger hænger snævert
sammen med adgangen til f.eks. at
søge dansk statsborgerskab eller
ansøge om nyt boliglån. Skattefor-
valtningens sagsbehandling og pla-
cering af indbetalingerne er i de til-
fælde afgørende for borgerne.
der har betydning for inddrivelsen,
vil fordringen allerede efter gæl-
dende regler ikke lovligt kunne
inddrives. Inddrivelsen af sådanne
fordringer skal derfor suspenderes,
indtil tvivlen er fjernet, og det er
konstateret, at fordringen er ind-
drivelsesparat. De foreslåede regler
ændrer naturligvis ikke på Gælds-
styrelsens indsats i forbindelse
med det store oprydningsarbejde
efter suspenderingen af EFI, dvs.
at der løbende arbejdes på at rets-
kraftvurdere og berigtige fordrin-
ger med datafejl.
Det er vanskeligt at se, at lov-
forslaget vil udfordre de ”kantstil-
lede krav”, i og med at lovforslaget
søger at finde løsninger på fordrin-
ger med tvivl om retskraft og data-
fejl. Som nævnt ovenfor ændrer
lovforslaget naturligvis ikke på
Gældsstyrelsens indsats på områ-
det.
Herudover skal det bemærkes, at
Gældsstyrelsen i helt særlige til-
fælde kan fravige udgangspunktet
om, at der ikke dækkes på fordrin-
ger uden forudgående afklaring.
Hvor en fuldstændig indfrielse af
gælden måtte være af afgørende
betydning for skyldneren, vil
Gældsstyrelsen således ved hen-
vendelse og efter behørig vejled-
ning af skyldneren om problemstil-
lingen undtagelsesvist placere en
indbetaling på en ikkeinddrivelses-
parat fordring. Hvor en sådan
dækning er foretaget efter skyldne-
rens udtrykkelige anmodning, vil
Side 7 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KL har ingen bemærkninger til de
øvrige punkter i lovforslaget.
KL tager forbehold for, at KL ikke
har haft mulighed for at få hø-
ringssvaret politisk behandlet in-
den for svarfristen.
Gældsstyrelsen i stedet efterføl-
gende tage stilling til de forhold,
der gav anledning til tvivl om gæl-
den.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer anfører
indledningsvist, at organisationens
bemærkninger er udarbejdet i sam-
arbejde med dens rådgivningscen-
ter, SEGES.
Det er Landbrug & Fødevarers
opfattelse, at lovforslaget ikke i til-
strækkelig grad balancerer behovet
for et effektivt og administrativ-
bart inddrivelsessystem over for
hensynet til borgerens retssikker-
hed. Sidstnævnte bør i alle tilfælde
veje tungest. Særligt finder Land-
brug & Fødevarer det betænkeligt,
at systemhensyn bliver sat over
princippet om officialmaksimen,
begrundelsespligt og
vejledningspligt samt principperne
om god forvaltningsskik, og at
borgerens adgang til at foretage
modregning afskæres.
Som det fremgår af lovforslaget,
har det til formål at løse nogle
komplekse oprydningsopgaver og
dermed lette overførslen af for-
dringer fra det gamle inddrivelses-
system, DMI, til det nye inddrivel-
sessystem, PSRM, med henblik på
mere effektiv inddrivelse. Herud-
over har lovforslaget til formål at
forenkle og lette administrationen
af inddrivelsesområdet i forhold til
modregning, ligesom det foreslås
at fastsætte klarere regler for hånd-
teringen af indbetalinger på ikke-
inddrivelsesparat gæld m.v. For at
muliggøre dette er det nødvendigt
at gøre reglerne mere ”it-venlige”
og dermed mere administrerbare.
Dette sker selvfølgelig efter nøje
vurdering af retssikkerhedsmæs-
sige hensyn. Det er vurderingen, at
der med lovforslaget er fundet en
passende balance mellem på den
Side 8 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at lovforslaget i forhold til den
gennemsnitlige dansker
indeholder så detaljerede og kom-
plicerede lovændringer, at dette i
sig selv fører til manglende
retssikkerhed for de berørte bor-
gere. Som eksempel gengives ord-
lyden af forslaget til § 18 l, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, hvorefter restan-
ceinddrivelsesmyndigheden skal
kunne vælge at tillægge en ned-
skrivning af en fordring, der inden
overførslen til inddrivelsessystemet
PSRM var genstand for beløbs-
mæssige ændringer, virkning fra
dagen for modtagelsen af
oplysningen om nedskrivningen el-
ler en dag i umiddelbar forlængelse
heraf, selv om fordringshaveren
oplyser, at nedskrivningen skal
have virkning før overførslen til
PSRM, mod at yde skyldneren en
rentegodtgørelse beregnet af ned-
skrivningsbeløbet fra og med den
oplyste virkningsdato, dog tidligst
fra den 1. i måneden efter modta-
gelsen af fordringen, til og med da-
gen før den dag, fra hvilken
restanceinddrivelsesmyndigheden
tillægger nedskrivningen virkning.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
dette forslag blot er et blandt
mange, der gør det overordentlig
vanskeligt for borgeren dels at for-
stå reglerne, dels at efterprøve, om
der inddrives det korrekte beløb,
herunder i renter.
ene side hensynene til systemun-
derstøttelsen og på den anden side
de retssikkerhedsmæssige hensyn
til skyldnerne.
Lovforslaget skal regulere en lang
række meget komplekse problem-
stillinger, som ikke umiddelbart la-
der sig forklare og beskrive med
den enkelhed, som Landbrug &
Fødevarer efterlyser. Ved udarbej-
delsen af de enkelte bestemmelser
har bestræbelsen været at formu-
lere ordlyden så koncist og præcist
som muligt. Hertil kommer, at de
foreslåede bestemmelser er forkla-
ret grundigt i bemærkningerne
med fokus på, at forklaringerne
beskrives i så enkelt et sprog som
muligt.
Endvidere bemærkes, at borgere
og virksomheder, der har gæld til
det offentlige under inddrivelse, til
enhver tid vil kunne henvende sig
til Gældsstyrelsen for vejledning,
hvis de har spørgsmål til deres
konkrete sag eller reglerne i den
forbindelse. Derudover findes der
på Gældsstyrelsens hjemmeside
generel information til borgerne
om reglerne for inddrivelse af
gæld.
Side 9 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det er Landbrug & Fødevarers
opfattelse, at lovforslaget ikke
medfører en forenkling af
inddrivelsessystemet set fra borge-
rens synsvinkel. Tværtimod. Bor-
geren har behov for at kunne følge
den gæld, som inddrives. Det gæl-
der bl.a., hvor gælden stammer fra,
hvad der er betalt og andre lø-
bende ændringer over tid. Tilsva-
rende gælder i forhold til forrent-
ning af gælden. For at det kan lade
sig gøre bør systemet og de til
grundlæggende regler herfor være
klare og overskuelige. Landbrug &
Fødevarer henviser på ny til før-
nævnte eksempel om nedskrivnin-
ger med historisk virkningsdato,
om hvilket det i afsnit 1.1 anføres,
at ”Gældsstyrelsen skal kunne
vælge at flytte virkningsdagen for
nedskrivningen til dags dato, mod
at der gives skyldneren en rente-
godtgørelse.” Landbrug & Fødeva-
rer anfører, at den citerede tekst
fremhæver det relevante set fra
borgerens synsvinkel. Reglen er i
og for sig fornuftig nok og vil helt
sikkert også kunne opleves som en
forenkling for borgeren. I stedet
for reguleringer tilbage i tid af ho-
vedkrav og renter vil der blive gi-
vet en rentegodtgørelse for tiden
forud for det virkningstidspunkt,
fra hvilket nedskrivningen registre-
res i inddrivelsessystemet. Af hen-
syn til den almene forståelse bør
bestemmelsen ifølge Landbrug &
Fødevarer formuleres mere klart,
således at borgeren får en forstå-
else for, hvad der reelt sker, altså at
der gives en rentegodtgørelse for
tiden forud for, at nedskrivningen
Som nævnt ovenfor har lovforsla-
get til formål at løse nogle kom-
plekse oprydningsopgaver og der-
med lette overførslen af fordringer
fra DMI til PSRM med henblik på
mere effektiv inddrivelse. Desuden
foreslås tiltag, der skal forenkle og
lette administrationen af opgaven
med modregning, ligesom der fo-
reslås klarere regler for håndterin-
gen af indbetalinger på ikkeinddri-
velsesparat gæld m.v.
Borgere, der ønsker indsigt i den
transaktionshistorik, der – som det
anføres i lovforslaget – ikke med-
følger ved overførslen af fordrin-
ger fra DMI til PSRM, vil kunne få
disse oplysninger, der stadig vil
være at finde i DMI. Lovforslaget
har til formål at muliggøre en
overførsel af fordringer fra DMI
til PSRM og dermed opnå den
mere effektive inddrivelse, som
PSRM vil kunne byde på.
Med hensyn til det af Landbrug &
Fødevarer fremhævede eksempel
fra forslaget om at gøre det muligt
for Gældsstyrelsen at vælge, at en
nedskrivning med historisk virk-
ningsdato – dvs. med virkning, før
fordringen blev overført fra DMI
til PSRM – skal have virkning fra
modtagelsen af fordringshavers
oplysning om nedskrivningen, be-
mærkes det, at også denne bestem-
melse er forsøgt affattet så koncist
og præcist som muligt og med en
naturlig opbygning, således at der
først er en beskrivelse af den situa-
tion, der skal reguleres, og dernæst
Side 10 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
indgår i beregningen af gælden.
Dette bør derfor fremgå som det
første i bestemmelsen. Det vil også
gøre det mere enkelt for borgerne
at se, om den konkrete håndtering
af nedskrivningen er korrekt.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
ovenstående om virkningstids-
punktet for nedskrivninger blot er
nævnt som et eksempel, og tilføjer,
at på modregningsområdet, hvor
der også lempes på de grundlæg-
gende principper i form af official-
maksimen, begrundelsespligten og
vejledningspligten, bør det
prioriteres, at reglerne er udfor-
met, så de er så klare som muligt,
så borgerne kan forstå reglerne og
selv kontrollere rigtigheden af de
foretagne modregninger.
af, hvorledes situationen skal regu-
leres. I den henseende forekom-
mer det ikke oplagt at indlede med
en beskrivelse af rentegodtgørel-
sen, da denne ikke er den væsent-
ligste del af bestemmelsen. Den
væsentligste del – hovedformålet –
er at muliggøre en overførsel af
fordringer fra DMI til PSRM,
uden at Gældsstyrelsen bagefter
ved modtagelsen af oplysninger
om nedskrivninger skal fremfinde
transaktionshistorikken i DMI via
en ressourcekrævende manuel
sagsbehandling. For at skyldnerne
ikke stilles ringere, foreslås derfor
tillige den nævnte rentegodtgø-
relse.
Som nævnt ovenfor vejledes der
på Gældsstyrelsens hjemmeside
generelt om reglerne for inddri-
velse af gæld til det offentlige, lige-
som borgerne til enhver tid kan
rette henvendelse til myndigheden
for nærmere information og vej-
ledning om netop deres sag.
Der henvises til kommentarerne
ovenfor.
Side 11 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Landbrug & Fødevarer understre-
ger, at den gruppe af borgere, som
må forventes at komme i kontakt
med restanceinddrivelsesmyndig-
heden, ofte vil være ramt såvel
menneskeligt som økonomisk og
derfor ikke kan forventes at have
ressourcer eller økonomi til pro-
fessionel bistand. Landbrug & Fø-
devarer henviser til, at det i be-
mærkningerne anføres, at der vil
være klageadgang, men klagesyste-
met vil ifølge Landbrug & Fødeva-
rer næppe være gearet til at
håndtere en stor mængde af klager.
Der synes i bemærkningerne ikke
at være taget højde for det
ressourcetræk, dette vil kunne for-
årsage.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
man ud over disse mere generelle
bemærkninger har nogle bemærk-
ninger til få udvalgte elementer i
lovforslaget.
Lovforslaget indeholder således
ifølge Landbrug & Fødevarer
nogle komplicerede regler om
håndtering af overskydende beløb
via en korrektionspulje. Også disse
regler er begrundet i hensynet til at
undgå tung manuel behandling af
overskydende beløb ved inddrivel-
sen. En af de vanskeligheder, som
beskrives, er, at der kan være ud-
betalingsbeløb, som der er trans-
port eller udlæg i. Hvis der sker
nedskrivning af det beløb, hvor-
med der er modregnet, opstår der
et overskydende beløb, som vil
forudsætte manuel behandling i
forbindelse med opfølgningen. For
at undgå disse problemer foreslås
Som det fremgår af lovforslaget,
vil f.eks. forslaget om at forenkle
reglerne for indholdet af modreg-
ningsmeddelelser blive fulgt op af
udførlig vejledning på Gældsstyrel-
sens hjemmeside, ligesom skyld-
nerne naturligvis har mulighed for
at henvende sig til Gældsstyrelsen
med henblik på at få oplysninger
om deres gæld og vejledning ved-
rørende klageadgang m.v.
Der ses ikke at være grundlag for
at antage, at der vil komme et stort
antal af klagesager som følge af de
foreslåede regler. Klagesystemet
vurderes at være gearet til eventu-
elle klagesager på området.
Side 12 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
det, at de overskydende beløb skal
behandles som ”en af beløbets op-
rindelige natur frigjort udbetaling”,
ligesom der ikke kan gives trans-
port i udbetaling fra korrektions-
puljen som følge af forslaget til §
4, stk. 7, nr. 4, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige.
Landbrug & Fødevarer ønsker i
denne forbindelse at få afklaret,
om det er korrekt forstået, at hvis
en tredjemand har transport i ud-
betaling af f.eks. EU-støtte som
enkeltbetalingsordningen, og dette
beløb af restanceinddrivelsesmyn-
digheden er anvendt til modreg-
ning med fordringer under inddri-
velse, så vil tredjemand miste sin
ret til et overskydende beløb, hvis
fordringen under inddrivelse ned-
skrives eller viser sig ikke at bestå,
uanset om beløbet anvendes til an-
den modregning eller udbetales til
skyldneren.
Som det fremgår af lovforslaget,
udgør administrationen af oversky-
dende beløb, der tidligere er an-
vendt til modregning, i dag en ma-
nuel og ressourcetung opgave hos
Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen har
oplyst, at der alene i første halvår
af 2020 blev booket mere end
2.500 manuelle opgaver i modreg-
ningskomponenten »M« til admini-
stration af overskydende beløb.
Ressourcebehovet forventes at
stige markant, i takt med at omfan-
get af fordringer i PSRM stiger,
herunder ved tilslutning og over-
førsel af gældsposter til PSRM.
Ressourcebehovet er endvidere af-
hængigt af såvel inddrivelsesaktivi-
teten som af fordringshaverad-
færd.
På baggrund heraf er det fundet
nødvendigt at regulere oversky-
dende beløb, der vedrører en ud-
betaling, der er overført til Gælds-
styrelsen i medfør af lov om of-
fentlige betalinger m.v. med hen-
blik på modregning, så der i visse
situationer ses bort fra det over-
skydende beløbs oprindelige natur,
herunder fastsætte, at en transport
ikke omfatter et beløb, der er over-
ført til korrektionspuljen.
Side 13 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Landbrug & Fødevarer ønsker
også afklaret, om det er korrekt
forstået, at overskydende beløb
ved anvendelse af et udbetalings-
beløb til modregning med fordrin-
ger under inddrivelse er omfattet
af § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige og udbeta-
les til skyldneren eller til tredje-
mand, hvor denne har transport,
eller udlæg i beløbet, uden at belø-
bet indgår i korrektionspuljen.
Endelig ønsker Landbrug & Føde-
varer en afklaring af, hvilke konse-
kvenser det har, hvis der foretages
en modregning efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 9 a, stk. 5, i
lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige på baggrund af de regi-
strerede oplysninger, hvor mod-
regningen helt eller delvist viser sig
at være uberettiget og således skal
korrigeres. Landbrug & Fødevarer
spørger, om beløbet i dette tilfælde
vil indgå i korrektionspuljen, såle-
des at en eventuel tredjemand, der
måtte have transport i modfor-
dringen, mister retten til det beløb,
som modregningen korrigeres
med.
Landbrug & Fødevarer henviser
som sidste særligt udvalgte ele-
ment til, at lovforslaget (i afsnit
2.8) under overskriften ”Afskæring
af konneks modregning m.v.” be-
skriver de store problemer, der op-
står, når en skyldner kræver mod-
regning med konnekse krav, hvor
hovedfordringen er overdraget til
inddrivelsesmyndigheden og der-
med kan være anvendt til dækning
af andre krav eller udbetalt til
Som det fremgår af forslaget til §
4, stk. 6, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, vil sådanne
overskydende beløb, der stammer
fra modregning, ikke skulle være
omfattet af § 4, stk. 5. I stedet vil
beløb, der hidrører fra en modreg-
ning, blive overført til en korrekti-
onspulje med henblik på fornyet
modregning eller udbetaling.
Som det fremgår af lovforslaget,
vil overskydende beløb, der stam-
mer fra modregning, der helt eller
delvist skal ophæves, blive over-
ført til en korrektionspulje. Det vil
betyde, at en tredjemand, der
måtte have transport i udbetalings-
fordringen, mister retten til at få
beløbet udbetalt. Der henvises i
øvrigt til kommentaren ovenfor
om nødvendigheden af at indføre
den foreslåede regulering af over-
skydende beløb.
Det skal bemærkes, at det kun er i
de tilfælde, hvor der er sket over-
førsel af et beløb i medfør af lov
om offentlige betalinger m.v. med
henblik på modregning, at der vil
være behov for at afskære en
skyldner fra at kunne anmode om
konneks modregning. Det betyder
omvendt, at skyldnere i andre situ-
ationer fortsat vil have mulighed
for at foretage modregning, herun-
der konneks modregning.
Side 14 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tredjemand. Der foreslås derfor at
afskære skyldneren fra at kræve
modregning – det gælder både
konneks modregning og alminde-
lig modregning. Det anføres at det
ofte ikke vil være i skyldnerens in-
teresse at bede om konneks mod-
regning. Landbrug & Fødevarer
finder, at der også her ikke synes at
være den fornødne forholdsmæs-
sighed mellem hensynet til borge-
ren og systemet. Der kan ifølge
Landbrug & Fødevarer være for-
hold, som gør, at det for den en-
kelte borger har stor betydning at
kunne foretage modregning.
Som begrundelse for forslaget er
det desuden anført, at når et beløb
er overført til restanceinddrivelses-
myndigheden, sidestilles det med
en udbetaling, og at den, som har
opbygget gæld til det offentlige,
må indrette sig efter, at når en
overskydende skat er anvendt til
betaling af gælden, kan der ikke
længere kræves modregning. Land-
brug & Fødevarer vurderer, at der
også her mangler forholdsmæssig-
hed i forhold til hensynet til skatte-
borgeren. Årsagerne til, at der er
udbetalt overskydende skat, som
senere viser sig at være forkert,
kan være mange og vil ikke altid
kunne tilskrives den skattepligtige
selv. Der bør derfor som mini-
mum gives en mulighed for at an-
mode om modregning, hvor dette
er begrundet i skyldnerens forhold.
Bestemmelsen er – som det frem-
går af lovforslaget – nødvendig for
at understøtte den automatiserede
modregning og for at undgå det
uforholdsmæssige ressourcefor-
brug, der vil være for Gældsstyrel-
sen, hvis en allerede foretaget
modregning skal ophæves som
følge af en konneks modregning.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF Skattefaglig Forening har in-
gen bemærkninger.
Side 15 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark har ingen be-
mærkninger.
Vestre Landsret Vestre Landsret ønsker ikke at ud-
tale sig.
Ældre Sagen Ældre Sagen har ingen bemærk-
ninger.
Østre Landsret Ønske Landsret ønsker ikke at ud-
tale sig.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar og høringsskema til lovforslag
nr. L 232 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteforvaltningslo-
ven og dødsboskatteloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af for-
dringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalin-
ger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
5. maj 2021
J.nr. 2021-1883
Skatteudvalget 2020-21
L 232 - Bilag 1
Offentligt


1
Allan Caspersen
Fra: Marianne Abildtrup <mab@advokatsamfundet.dk>
Sendt: 9. april 2021 11:54
Til: Lovgivning og Økonomi; Allan Caspersen
Emne: Sv: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og skatteforvaltningsloven - Skatteministeriets j.nr. 2021-1883 (Sagsnr.:
2021 - 928)
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Marianne Abildtrup
Direktionssekretær
Direkte +45 33 96 97 79
Advokatsamfundet · Kronprinsessegade 28 · 1306 København K
Telefon +45 3396 9798 · www.advokatsamfundet.dk
Til: hoering@3f.dk (hoering@3f.dk), Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet
(Samfund@advokatsamfundet.dk), 'ast@ast.dk' (ast@ast.dk), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
(ae@ae.dk), 'pote@atp.dk' (pote@atp.dk), Retssikkerhed (Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk),
info@bryggeriforeningen.dk (info@bryggeriforeningen.dk), 'info@businessdanmark.dk'
(info@businessdanmark.dk), brd@brd.dk (brd@brd.dk), 'bmf@fida.dk' (bmf@fida.dk), Cepos (info@cepos.dk
(info@cepos.dk), Cevea (cevea@cevea.dk (cevea@cevea.dk), politik@shareholders.dk
(politik@shareholders.dk), Dansk Arbejdersgiverforening (da@da.dk (da@da.dk), Dansk Byggeri
(info@danskbyggeri.dk (info@danskbyggeri.dk), de@de.dk (de@de.dk), 'info@danskenergi.dk'
(info@danskenergi.dk), hoeringssager@danskerhverv.dk (hoeringssager@danskerhverv.dk),
mail@danskfjernvarme.dk (mail@danskfjernvarme.dk), Dansk Told - og Skatteforbund (dts@dts.dk), Danske
Advokater (mail@danskeadvokater.dk), info@danskevv.dk (info@danskevv.dk), 'danva@danva.dk'
(danva@danva.dk), dt@datatilsynet.dk (dt@datatilsynet.dk), MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk
(MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk), 'dommerforeningen@gmail.dk' (dommerforeningen@gmail.dk),
hoering@di.dk (hoering@di.dk), post@domstolsstyrelsen.dk (post@domstolsstyrelsen.dk), letbyrder@erst.dk
(letbyrder@erst.dk), info@ejd.dk (info@ejd.dk), Ejerlejlighedernes Landsforening (ejl@ejl.dk), 'fdm@fdm.dk'
(fdm@fdm.dk), 'fh@fho.dk' (fh@fho.dk), mail@finansdanmark.dk (mail@finansdanmark.dk),
'post@finansforbundet.dk' (post@finansforbundet.dk), 'Finanstilsynet@ftnet.dk' (Finanstilsynet@ftnet.dk),
Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS (FDS@sanst.dk), 'fdr@fdr.dk' (fdr@fdr.dk),
fp@forsikringogpension.dk (fp@forsikringogpension.dk), fsr@fsr.dk (fsr@fsr.dk), Mette B. Larsen
(mbl@fsr.dk), hofor@hofor.dk (hofor@hofor.dk), hoering@horesta.dk (hoering@horesta.dk),
'isobro@isobro.dk' (isobro@isobro.dk), itb@itb.dk (itb@itb.dk), Justitia (info@justitia-int.org), Kommunernes
Landsforening (kl@kl.dk), kontakt@kraka.org (kontakt@kraka.org), ka@ka.dk (ka@ka.dk), row@krifa.dk
(row@krifa.dk), info@lf.dk (info@lf.dk), sanst@sanst.dk (sanst@sanst.dk), ms@ms.dk (ms@ms.dk),
lak@ms.dk (lak@ms.dk), 'nationalbanken@nationalbanken.dk' (nationalbanken@nationalbanken.dk),
post@udsatte.dk (post@udsatte.dk), oxfamibis@oxfamibis.dk (oxfamibis@oxfamibis.dk), skat@seges.dk
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Skatteudvalget 2020-21
L 232 - Bilag 1
Offentligt
J.nr. 21-12439
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Skatteministeriet
Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven -
Skatteministeriets j.nr. 2021-1883.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
19. marts 2021
1
Allan Caspersen
Fra: Lene Nielsen <LNI@DI.DK>
Sendt: 9. april 2021 12:42
Til: Lovgivning og Økonomi
Cc: Allan Caspersen
Emne: RE: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og skatteforvaltningsloven - Skatteministeriets j.nr. 2021-1883
Til Skatteministeriet
Skatteministeriet har 12. marts 2021 (j.nr. 2021-1883) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et udkast til
lovforslag om ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem,
automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl mv.
I den anledning bemærkes, at DI ikke har bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (Mobil)
lni@di.dk
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i DI’s Privatlivspolitik
From: Allan Caspersen <AC@skm.dk>
Sent: 12. marts 2021 13:24
To: hoering@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; 'ast@ast.dk' <ast@ast.dk>; AErådet (ae@ae.dk) <ae@ae.dk>;
ATP (Pote@atp.dk) <Pote@atp.dk>; Retssikkerhed <Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>;
'info@bryggeriforeningen.dk' <info@bryggeriforeningen.dk>; 'info@businessdanmark.dk'
<info@businessdanmark.dk>; 'brd@brd.dk' <brd@brd.dk>; 'bmf@fida.dk' <bmf@fida.dk>; Cepos (info@cepos.dk)
<info@cepos.dk>; Cevea (cevea@cevea.dk) <cevea@cevea.dk>; politik@shareholders.dk; Dansk
Arbejdersgiverforening (da@da.dk) <da@da.dk>; Dansk Byggeri (info@danskbyggeri.dk) <info@danskbyggeri.dk>;
Dansk Ejendomsmæglerforening <de@de.dk>; 'info@danskenergi.dk' <info@danskenergi.dk>; Dansk Erhverv
(hoeringssager@danskerhverv.dk) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; mail@danskfjernvarme.dk; Dansk Told &
Skatteforbund <dts@dts.dk>; mail@danskeadvokater.dk; 'info@danskevv.dk' <info@danskevv.dk>;
'danva@danva.dk' <danva@danva.dk>; Datatilsynet (dt@datatilsynet.dk) <dt@datatilsynet.dk>;
MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk; 'dommerforeningen@gmail.dk' <dommerforeningen@gmail.dk>; Høring
<Hoering@DI.DK>; Domstolsstyrelsen (post@domstolsstyrelsen.dk) <post@domstolsstyrelsen.dk>;
letbyrder@erst.dk; info@ejd.dk; Ejerlejlighedernes Landsforening <ejl@ejl.dk>; 'fdm@fdm.dk' <fdm@fdm.dk>;
'fh@fho.dk' <fh@fho.dk>; mail@finansdanmark.dk; post@finansforbundet.dk; 'Finanstilsynet@ftnet.dk'
<Finanstilsynet@ftnet.dk>; Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <FDS@sanst.dk>; 'fdr@fdr.dk'
<fdr@fdr.dk>; Forsikring & Pension <fp@forsikringogpension.dk>; fsr@fsr.dk; mbl@fsr.dk; 'hofor@hofor.dk'
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
1
Allan Caspersen
Fra: 1 - ERST Høring <hoering@erst.dk>
Sendt: 7. april 2021 11:33
Til: Allan Caspersen; Lovgivning og Økonomi
Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven (Ændringer med
henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem,...)(ERST
Sagsnr: 2...
Kære modtagere i Skatteministeriet
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og skatteforvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til
nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning m.v.)
Fasttracksvar vedrørende: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
skatteforvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt
inddrivelsessystem, automatiseret modregning m.v.)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed
ikke yderligere kommentarer.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de
konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Nanna Waldejer
Student
Tlf. direkte: 35 29 15 33
E‐post: NanWal@erst.dk
Med venlig hilsen
Niels Martin Folmersen
Studentermedhjælper
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 +45 35 29 12 16
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
2
E-mail: niefol@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
1
Allan Caspersen
Fra: Dennis Lange <dbl@fdm.dk>
Sendt: 6. april 2021 14:12
Til: Lovgivning og Økonomi; Allan Caspersen
Emne: SV: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og skatteforvaltningsloven - Skatteministeriets j.nr. 2021-1883
Til rette vedkommende
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.
FDM har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Dennis Lange
Chefkonsulent
T: +45 45 27 07 13
M:+45 51 14 69 92
dbl@fdm.dk · fdm.dk
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Fra: Allan Caspersen <AC@skm.dk>
Sendt: 12. marts 2021 13:24
Til: hoering@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; 'ast@ast.dk' <ast@ast.dk>; AErådet (ae@ae.dk) <ae@ae.dk>;
ATP (Pote@atp.dk) <Pote@atp.dk>; Retssikkerhed <Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>;
'info@bryggeriforeningen.dk' <info@bryggeriforeningen.dk>; 'info@businessdanmark.dk'
<info@businessdanmark.dk>; 'brd@brd.dk' <brd@brd.dk>; 'bmf@fida.dk' <bmf@fida.dk>; Cepos (info@cepos.dk)
<info@cepos.dk>; Cevea (cevea@cevea.dk) <cevea@cevea.dk>; politik@shareholders.dk; Dansk
Arbejdersgiverforening (da@da.dk) <da@da.dk>; Dansk Byggeri (info@danskbyggeri.dk) <info@danskbyggeri.dk>;
Dansk Ejendomsmæglerforening <de@de.dk>; 'info@danskenergi.dk' <info@danskenergi.dk>; Dansk Erhverv
(hoeringssager@danskerhverv.dk) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; mail@danskfjernvarme.dk; Dansk Told &
Skatteforbund <dts@dts.dk>; mail@danskeadvokater.dk; 'info@danskevv.dk' <info@danskevv.dk>;
'danva@danva.dk' <danva@danva.dk>; Datatilsynet (dt@datatilsynet.dk) <dt@datatilsynet.dk>;
MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk; 'dommerforeningen@gmail.dk' <dommerforeningen@gmail.dk>;
'hoering@di.dk' <hoering@di.dk>; Domstolsstyrelsen (post@domstolsstyrelsen.dk) <post@domstolsstyrelsen.dk>;
letbyrder@erst.dk; info@ejd.dk; Ejerlejlighedernes Landsforening <ejl@ejl.dk>; FDM <fdm@fdm.dk>; 'fh@fho.dk'
<fh@fho.dk>; mail@finansdanmark.dk; post@finansforbundet.dk; 'Finanstilsynet@ftnet.dk'
<Finanstilsynet@ftnet.dk>; Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <FDS@sanst.dk>; 'fdr@fdr.dk'
<fdr@fdr.dk>; Forsikring & Pension <fp@forsikringogpension.dk>; fsr@fsr.dk; mbl@fsr.dk; 'hofor@hofor.dk'
<hofor@hofor.dk>; 'hoering@horesta.dk' <hoering@horesta.dk>; 'isobro@isobro.dk' <isobro@isobro.dk>;
'itb@itb.dk' <itb@itb.dk>; 'info@justitia‐int.org' <info@justitia‐int.org>; Kommunernes Landsforening (kl@kl.dk)
<kl@kl.dk>; 'kontakt@kraka.org' <kontakt@kraka.org>; ka@ka.dk; row@krifa.dk; Landbrug & Fødevare (info@lf.dk)
<info@lf.dk>; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>; ms@ms.dk; lak@ms.dk; nationalbanken@nationalbanken.dk;
post@udsatte.dk; oxfamibis@oxfamibis.dk; skat@seges.dk; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>;
SMV@SMVdanmark.dk; Jesper Kiholm Andersen <Jesper.Kiholm@SKTST.DK>; ATP (Pote@atp.dk) <Pote@atp.dk>;
'aeldresagen@aeldresagen.dk' <aeldresagen@aeldresagen.dk>
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
1
Allan Caspersen
Fra: Finanstilsynet - Ministerbetjening <ministerbetjening@ftnet.dk>
Sendt: 15. marts 2021 12:53
Til: Ministerbetjening (FT); Allan Caspersen
Emne: SV: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og skatteforvaltningsloven - Skatteministeriets j.nr. 2021-1883
Kære Allan
Finanstilsynet har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00
vic@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ Forwarded message ‐‐‐‐‐‐‐‐‐
From: Allan Caspersen <AC@skm.dk>
Date: Fri, 12 Mar 2021 13:27:41 +0100
Subject: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven ‐
Skatteministeriets j.nr. 2021‐1883
To: "hoering@3f.dk" <hoering@3f.dk>, "samfund@advokatsamfundet.dk" <samfund@advokatsamfundet.dk>, "'ast@ast.dk'"
<ast@ast.dk>,AErådet (ae@ae.dk) <ae@ae.dk>, "ATP (Pote@atp.dk)" <Pote@atp.dk>, Retssikkerhed
<Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>, "'info@bryggeriforeningen.dk'" <info@bryggeriforeningen.dk>,
"'info@businessdanmark.dk'" <info@businessdanmark.dk>, "'brd@brd.dk'" <brd@brd.dk>, "'bmf@fida.dk'" <bmf@fida.dk>,
"Cepos (info@cepos.dk)" <info@cepos.dk>, "Cevea (cevea@cevea.dk)" <cevea@cevea.dk>, "politik@shareholders.dk"
<politik@shareholders.dk>, "Dansk Arbejdersgiverforening (da@da.dk)" <da@da.dk>, "Dansk Byggeri (info@danskbyggeri.dk)"
<info@danskbyggeri.dk>,Dansk Ejendomsmæglerforening <de@de.dk>, "'info@danskenergi.dk'" <info@danskenergi.dk>,
"Dansk Erhverv (hoeringssager@danskerhverv.dk)" <hoeringssager@danskerhverv.dk>, "mail@danskfjernvarme.dk"
<mail@danskfjernvarme.dk>, Dansk Told & Skatteforbund <dts@dts.dk>, "mail@danskeadvokater.dk"
<mail@danskeadvokater.dk>, "'info@danskevv.dk'" <info@danskevv.dk>, "'danva@danva.dk'" <danva@danva.dk>,
"Datatilsynet (dt@datatilsynet.dk)" <dt@datatilsynet.dk>, "MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk"
<MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk>, "'dommerforeningen@gmail.dk'" <dommerforeningen@gmail.dk>, "'hoering@di.dk'"
<hoering@di.dk>, "Domstolsstyrelsen (post@domstolsstyrelsen.dk)" <post@domstolsstyrelsen.dk>, "letbyrder@erst.dk"
<letbyrder@erst.dk>, "info@ejd.dk" <info@ejd.dk>, "Ejerlejlighedernes Landsforening " <ejl@ejl.dk>, "'fdm@fdm.dk'"
<fdm@fdm.dk>, "'fh@fho.dk'" <fh@fho.dk>, "mail@finansdanmark.dk" <mail@finansdanmark.dk>, "post@finansforbundet.dk"
<post@finansforbundet.dk>, "'Finanstilsynet@ftnet.dk'" <Finanstilsynet@ftnet.dk>,Foreningen af Danske Skatteankenævn
(FDS)<FDS@sanst.dk>, "'fdr@fdr.dk'" <fdr@fdr.dk>, Forsikring & Pension <fp@forsikringogpension.dk>, "fsr@fsr.dk"
<fsr@fsr.dk>, "mbl@fsr.dk" <mbl@fsr.dk>, "'hofor@hofor.dk'" <hofor@hofor.dk>, "'hoering@horesta.dk'"
<hoering@horesta.dk>, "'isobro@isobro.dk'" <isobro@isobro.dk>, "'itb@itb.dk'" <itb@itb.dk>, "'info@justitia‐int.org'"
<info@justitia‐int.org>, "Kommunernes Landsforening (kl@kl.dk)" <kl@kl.dk>, "'kontakt@kraka.org'" <kontakt@kraka.org>,
"ka@ka.dk" <ka@ka.dk>, "row@krifa.dk" <row@krifa.dk>,Landbrug & Fødevare (info@lf.dk) <info@lf.dk>, Skatteankestyrelsen
<sanst@sanst.dk>, "ms@ms.dk" <ms@ms.dk>, "lak@ms.dk" <lak@ms.dk>, "nationalbanken@nationalbanken.dk"
<nationalbanken@nationalbanken.dk>, "post@udsatte.dk" <post@udsatte.dk>, "oxfamibis@oxfamibis.dk"
<oxfamibis@oxfamibis.dk>, "skat@seges.dk" <skat@seges.dk>, Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>,
"SMV@SMVdanmark.dk" <SMV@SMVdanmark.dk>, Jesper Kiholm Andersen <Jesper.Kiholm@SKTST.DK>, "ATP (Pote@atp.dk)"
<Pote@atp.dk>, "'aeldresagen@aeldresagen.dk'" <aeldresagen@aeldresagen.dk>
Til høringsparterne
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
9. april 2021
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
og skatteforvaltningsloven
Skatteministeriet har den 12. marts 2021 fremsendt ovenstående forslag til lov i høring
med anmodning om bemærkninger.
Vi har gennemgået forslaget, og vi finder anledning til at gentage vores bemærkning fra
tidligere høringer på samme område, hvorefter vi finder det problematisk, at
lovgivningen tilpasses et it-system. Det giver i vores optik retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder.
Når lovforslaget oveni vedrører 15 ændringer, hvori rækkevidden af hver enkelt ændring
gerne er svær at udrede, og nogen af ændringerne oveni tildeler Gældsstyrelsen
yderligere kompetencer, højner det ikke tilliden til, at skyldners retssikkerhed er
tilstrækkelig sikret.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Louise Egede Olesen
Formand for skatteudvalget Chefkonsulent
Dato: 9. april 2021
Sags ID: SAG-2020-06328
Dok. ID: 3062702
E-mail: MICM@kl.dk
Direkte: 3370 3676
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Skatteministeriet
Att.: Allan Caspersen
E-mail: til lovgivningogoekonomi@skm.dk og ac@skm.dk
J.nr. 2021-1883.
Høringssvar vedrørende Datalovpakke 2
Skatteministeriet har den 12. marts 2021 sendt forslag til Lov om ændring
af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven–
også kaldet Datalovpakke 2 i høring.
Formålet med lovforslaget er at gøre så mange restancer som muligt klar
til overførsel til PSRM (det nye inddrivelsessystem) med henblik på mere
effektiv inddrivelse. Det skal ske igennem tre initiativer:
 At løse nogle komplekse oprydningsopgaver og dermed lette
overførslen af restancer fra DMI (det gamle inddrivelsessystem)
til PSRM med henblik på mere effektiv inddrivelse.
 At forenkle og lette administrationen af modregning som inddri-
velsesværktøj, og
 At fastsætte klarere regler for håndteringen af indbetalinger på
ikke-inddrivelsesparat gæld m.v.
Lovforslaget er en velkommen og nødvendig forenkling af arbejdet med
restancer med lav grad af kompleksitet, så de lettere kan håndteres i
PSRM.
De forslåede forenklinger er kun i meget lille grad en støtte for de kom-
munale krav, og derfor har KL kun få bemærkninger til lovforslaget. Det
skyldes, at PSRM, som KL har forstået det, endnu ikke er udviklet til at
inddrive restancer med den kompleksitet, der er kendetegnende for
mange af de kommunale krav. Et eksempel på dette er, at det pt ikke er
muligt at inddrive krav med flere hæftere, som fx restancer på betaling til
daginstitution.
I forhold til indsatsen med konvertering af restancer fra DMI til PSRM
lægger lovforslaget op til nogle fornuftige forenklinger. Dog konstaterer
KL, at der kan blive en udfordring med at afstemme og følge kravene, da
historiske data på et krav ikke føres med over i PSRM. Såfremt der bliver
udfordringer med restancerne, er det spørgsmålet, om det kan blive en
tilbagevenden til i dag, hvor der bruges mange ressourcer på at fremsøge
historisk data i kommunerne for at genoprette krav, med udfordringer, der
ligger i DMI.
Dato: 9. april 2021
Sags ID: SAG-2020-06328
Dok. ID: 3062702
E-mail: MICM@kl.dk
Direkte: 3370 3676
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Endvidere er spørgsmålet, hvornår lovforslaget rammer kommunerne, da
det er KL’s forståelse, at kommunernes krav endnu ikke indgår i skatte-
forvaltningens prioriteringer, når det kommer til at konvertere restancer
fra DMI til PSRM.
KL finder i udgangspunktet, at det er en god forenkling, der er lagt op til
ift. behandling af indbetalinger på gæld, der alligevel ikke er inddrivelses-
parat, som følge af tvivl om gældens retskraft eller mistanke om datafejl.
Det er i dag ”Låste indbetalinger”. Med lovforslaget bliver det muligt at
overføre betalingen til at dække andre restancer, som borger eller virk-
somhed måtte have.
Med de mange suspenderede restancer, er det dog en udfordring, at der
kan ske overførsel af betaling væk fra de mange restancer, der blot er
suspenderet for en ”sikkerheds skyld”, men som viser sig ikke at inde-
holde fejl eller mangler. Det kan reducere inddrivelsesmyndighedens inci-
tament til at hæve suspensionerne, og konsekvensen kan være, at rets-
kraftige restancer ikke bliver inddrevet og i sidste ende må afskrives. KL
er derfor bekymrede for, at kommunerne dermed kan miste de indbetalin-
ger, de står til at modtage efter gældende regler.
Afslutningsvis gør KL opmærksom på, at lovforslaget særligt vil udfordre
kommunernes ”kantstillede krav”, dvs. der hvor borgernes indbetalinger
hænger snævert sammen med adgangen til fx at søge dansk statsborger-
skab eller ansøge om nyt boliglån. Skatteforvaltningens sagsbehandling
og placering af indbetalingerne er i de tilfælde afgørende for borgerne.
KL har ingen bemærkninger til de øvrige punkter i lovforslaget.
Der tages forbehold for, at KL ikke har haft mulighed for at få høringssva-
ret politisk behandlet inden for svarfristen.
Med venlig hilsen
Pia Færch
Kontorchef center for Digitalisering og Teknologi
Dato 9. april 2021
Side 1 af 4
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Allan Caspersen
Høringssvaret er sendt elektronisk til lovgivningogoekonomi@skm.dk og ac@skm.dk
Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
skatteforvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af
fordringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering
af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.) j.nr. 2021-1883
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lovforslag om
ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven, som er sendt i
høring den 12. marts 2021.
Vores bemærkninger, som er udarbejdet i samarbejde med vores rådgivningscenter, SEGES
fremgår nedenfor.
Lovforslaget udmønter ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” (herefter ”Aftalen”) af
8. juni 2017, som blev indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti). Lovforslaget har således til hensigt at understøtte og
forenkle inddrivelsen af fordringer i forbindelse med overgangen til et nyt inddrivelsessystem, med
henblik på en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige. Af Aftalen følger
også, at der med en del af formålet om at styrke inddrivelsesområdet også foreligger et politisk ønske
om at genoprette borgernes tillid til skattevæsnet, jf. Aftalens side 1.
Konkret fremgår det tydeligt af bemærkningerne, at formålet med ændringerne er at lette de
administrative processer i oprydningsarbejdet ved omlægning til et nyt inddrivningssystem. Herunder
ikke mindst at mindske behovet for manuel håndtering af inddrivelsesopgaven. Det gælder såvel i
forhold til overførsel fra DMI til PSRM, som i forhold til reglerne om modregning. I indledningen til
lovforslaget beskrives således et behov for ændringer med ”henblik på en effektiv inddrivelse” og at
”etablere et mere enkelt og administrativbart retsgrundlag for automatiseret modregning uden
fordyrende manuelle opgaver.”
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad balancerer behovet
for et effektivt og administrativbart inddrivelsessystem overfor hensynet til borgerens retssikkerhed.
Sidstnævnte bør i alle tilfælde veje tungest. Særligt finder Landbrug & Fødevarer det betænkeligt,
dels at systemhensyn bliver sat over princippet om officialmaksimen, begrundelsespligt og
vejledningspligt samt principperne om god forvaltningsskik, dels at borgerens adgang til at foretage
modregning afskæres.
Lovforslaget indeholder ikke mindre end 19 ændringsforslag, der for den gennemsnitlige dansker
indeholder så detaljerede og komplicerede lovændringer, at dette i sig selv fører til manglende
retssikkerhed for de berørte borgere. Et eksempel herpå er forslaget til § 18 l, stk. 1, 1. pkt.:
Side 2 af 4
”Oplyser fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen,
over for restanceinddrivelsesmyndigheden, at en nedskrivning af en fordring, der er registreret
i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, skal have virkning fra et
tidspunkt, hvor fordringen var registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelsessystemer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis fordringen, mens den var
registreret i dette andet inddrivelsessystem, har været genstand for beløbsmæssige
ændringer, vælge at tillægge nedskrivningen virkning fra dagen for modtagelsen af
oplysningen om nedskrivningen eller en dag i umiddelbar forlængelse heraf mod at yde
skyldneren en rentegodtgørelse bestående af renter efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2,
beregnet af nedskrivningsbeløbet fra og med den oplyste virkningsdato, dog tidligst fra den 1.
i måneden efter modtagelsen af fordringen, til og med dagen før den dag, fra hvilken
restanceinddrivelsesmyndigheden tillægger nedskrivningen virkning.”
Eksemplet er blot et blandt mange, der gør det overordentlig vanskeligt for borgeren dels at forstå
reglerne, dels at efterprøve om der inddrives det korrekte beløb, herunder i renter.
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse at lovforslaget ikke medfører en forenkling af
inddrivelsessystemet set fra borgerens synsvinkel. Tværtimod.
Borgeren har behov for at kunne følge den gæld som inddrives. F.eks. hvor gælden stammer fra,
hvad der er betalt og andre løbende ændringer over tid. Tilsvarende gælder i forhold til forrentning af
gælden. For at det kan lade sig gøre bør systemet og de til grundlæggende regler herfor være klare
og overskuelige.
Ovennævnte eksempel fra § 18 l, stk. 1. 1. pkt. er forklaret således i bemærkningerne (afsnit 1.1.
side 18).
”For det niende foreslås det at indføre regler, der skal regulere virkningsdatoen ved
nedskrivning af fordringer i PSRM, hvor nedskrivningen skal have virkning på et tidspunkt,
mens fordringen var under inddrivelse i DMI. De foreslåede regler skal alene gælde, hvis
fordringen har været genstand for beløbsmæssige ændringer inden overførslen til PSRM. Der
vil ved en sådan nedskrivning være behov for at genberegne renter og ompostere tidligere
dækninger på renter og hovedkrav, hvilket vil skulle ske manuelt, fordi oplysninger om
beløbsmæssige ændringer, mens fordringen var under inddrivelse i DMI, ikke medfølger ved
overførslen til PSRM. For at undgå en sådan kompliceret manuel sagsbehandling foreslås
det, at Gældsstyrelsen skal kunne vælge at flytte virkningsdagen for nedskrivningen til dags
dato, mod at der gives skyldneren en rentegodtgørelse.”
Understregningen fremhæver det relevante set fra borgerens synsvinkel. Reglen er i og for sig
fornuftig nok, og vil helt sikkert også kunne opleves som en forenkling for borgeren. I stedet for
reguleringer tilbage i tid af hovedkrav og renter, vil der blive givet en rentegodtgørelse for tiden forud
for det virkningstidspunkt nedskrivningen registreres i inddrivelsessystemet. Af hensyn til den almene
forståelse bør bestemmelsen formuleres mere klart, således at borgeren får en forståelse for, hvad
der reelt sker. Altså at der gives en rentegodtgørelse for tiden forud for at nedskrivningen indgår i
beregningen af gælden. Dette bør derfor fremgå som det første i bestemmelsen. Det vil også gøre
det mere enkelt for borgerne at se, om den konkrete håndtering af nedskrivningen er korrekt.
Side 3 af 4
Der er som sagt blot tale om et eksempel. På modregningsområdet, hvor der også lempes på de
grundlæggende principper som officialmaksimen, begrundelsespligt og vejledningspligt, bør det
prioriteres, at reglerne er udformet så klare som muligt, så borgerne kan forstå reglerne og selv
kontrollere rigtigheden af de foretagne modregninger.
Det skal understreges, at den gruppe af borgere, som må forventes at komme i kontakt med
restanceinddrivelsesmyndigheden, ofte vil være ramt såvel menneskeligt som økonomisk, og derfor
ikke kan forventes at have ressourcer eller økonomi til professionel bistand. Det anføres i
bemærkningerne at der vil være klageadgang, men klagesystemet vil næppe være gearet til at
håndtere en stor mængde af klager. Der synes i bemærkningerne ikke at være taget højde for det
ressourcetræk, dette vil kunne forårsage.
Ud over disse mere generelle bemærkninger har vi nogle bemærkninger til få udvalgte elementer i
lovforslaget.
Transport og korrektionspulje
Lovforslaget indeholder nogle komplicerede regler om håndtering af overskydende beløb via en
korrektionspulje. Reglerne er igen begrundet i hensynet til at undgå tung manuel behandling af
overskydende beløb ved inddrivelsen.
En af de vanskeligheder som beskrives er, at der kan være udbetalingsbeløb, som der er transport
eller udlæg i. Hvis der sker nedskrivning af beløbet, der er modregnet i, opstår der et overskydende
beløb, som forudsætter manuel behandling i forbindelse med opfølgning. For at undgå disse
problemer foreslås det, at de overskydende beløb skal behandles som ”en af beløbets oprindelig
natur frigjort udbetaling”. Ligesom der ikke kan gives transport i udbetaling fra korrektionspuljen som
følge af forslaget til § 4, stk. 7, nr. 4.
Landbrug & Fødevarer ønsker i denne forbindelse at få afklaret om det er korrekt forstået, at hvis en
tredjemand har transport i udbetaling af f.eks. EU-støtte som enkeltbetalingsordningen og dette beløb
af restanceinddrivelsesmyndigheden er anvendt til modregning i fordringer under inddrivelse, så vil
tredjemand miste sin ret til et overskydende beløb, hvis fordringen under inddrivelse nedskrives eller
viser sig ikke at bestå, uanset om beløbet anvendes til anden modregning eller udbetales til
skyldneren?
Landbrug & Fødevarer ønsker også afklaret, om det er korrekt forstået, at overskydende beløb ved
anvendelse af et udbetalingsbeløb til modregning i fordringer under inddrivelse er omfattet af § 4, stk.
5, og udbetales til skyldneren eller til tredjemand hvor denne har transport, eller udlæg i beløbet,
uden at beløbet indgår i korrektionspuljen?
Endeligt ønsker Landbrug & Fødevarer afklaring af, hvilke konsekvenser det har, hvis der foretages
en modregning efter § 9 a, stk. 5, på baggrund af de registrerede oplysninger, hvor modregningen
helt eller delvis viser sig at være uberettiget, og således skal korrigeres. Vil beløbet i dette tilfælde
indgå i korrektionspuljen, således at en eventuel tredjemand, der måtte have transport i
modfordringen, mister retten til det beløb som modregningen korrigeres med?
Afskæring af adgang til (konneks) modregning
Under overskriften – Afskæring af konneks modregning mv. – beskrives store problemer når en
skyldner kræver modregning med konnekse krav, hvor hovedfordringen er overdraget til
inddrivelsesmyndigheden og dermed kan være anvendt til dækning af andre krav eller udbetalt til
Side 4 af 4
tredjemand. Der foreslås derfor af afskære skyldneren fra at kræve modregning – det gælder både
konneks modregning og almindelig modregning.
Det anføres at det ofte ikke vil være i skyldnerens interesse at bede om konneks modregning. Igen
synes der ikke at være den fornødne forholdsmæssighed mellem hensynet til borgeren og systemet.
Der kan være forhold, som gør, at det for den enkelte borger har stor betydning at kunne foretage
modregning.
Som begrundelse for forslaget er desuden anført, at når et beløb er overført til
restanceinddrivelsesmyndigheden sidestilles det med en udbetaling, og at den som har opbygget
gæld til det offentlige må indrette sig efter, at når en overskydende skat er anvendt til betaling af
gælden, kan der ikke længere kræves modregning. Landbrug & Fødevarer vurderer, at der også her
mangler forholdsmæssighed i forhold til hensyn til skatteborgeren. Årsagerne til at der er udbetalt
overskydende skat, som senere viser sig at være forkert, kan være mange, og vil ikke altid kunne
tilskrives den skattepligtige selv. Der bør derfor som minimum gives en mulighed for at anmode om
modregning, hvor dette er begrundet i skyldnerens forhold.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Maria Eun Elkjær Jane Karlskov Bille
Chefkonsulent Senior Tax Manager, ph.d.
Erhverv Skatteafdelingen
T +45 2939 2503 T +45 2323 2145
E maee@lf.dk E jkb@seges.dk
1
Allan Caspersen
Fra: Jesper Kiholm Andersen
Sendt: 18. marts 2021 07:36
Til: Lovgivning og Økonomi; Allan Caspersen
Emne: Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og skatteforvaltningsloven
Til Skatteministeriet
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
skatteforvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt
inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl
eller mistanke om datafejl m.v.) , j.nr. 2021-1883
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Skattestyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 72389468
Mail: jesper.kiholm@sktst.dk
Mobiltelefon: 20487375
1
Allan Caspersen
Fra: Sandra Leidersdorff - SLE <SLE@atp.dk>
Sendt: 9. april 2021 12:57
Til: Allan Caspersen
Emne: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og skatteforvaltningsloven - Skatteministeriets j.nr. 2021-1883
Kære Allan
Tak for den fremsendte høring vedrørende ændring af gældsinddrivelsesloven og skatteforvaltningsloven.
For god ordens skyld kan jeg oplyse, at Udbetaling Danmark ikke har bemærkninger til høringen.
Venlig hilsen
Sandra Leidersdorff
Udbetaling Danmark · Hillerød
Specialkonsulent · Jura · Opkrævning
Direkte nummer +45 20567117
E-mail SLE@ATP.DK
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon 70 11 12 13 · www.borger.dk · www.virk.dk · CVR-nr. 43405810
Følg ATP koncernen på Facebook · LinkedIn
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Pas altid på links i mails. Tast hjemmesidens adresse i adressefeltet på browseren eller brug bogmærker. Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder vil
sende en mail med et link direkte til en log ind-side, hvor du logger ind med NemID.
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
12. april 2021
J.nr.: 21/09199-2
Sendt pr. mail til lovgivningogoekonomi@skm.dk og ac@skm.dk Sagsbehandler: Lars B Olesen
Skatteministeriet har ved brev af 12. marts 2021 (sagsnr. 2021-1883) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og skatteforvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer
til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med
retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
1
Allan Caspersen
Fra: Samfundsanalyse <samfundsanalyse@aeldresagen.dk>
Sendt: 24. marts 2021 12:06
Til: Lovgivning og Økonomi; Allan Caspersen
Emne: Høringssvar - Ældre Sagen - forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven - Skatteministeriets j.nr.
2021-1883
Til Skatteministeriet
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring, j.nr. 2021-1883.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: +45 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk
Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86 Læs vores persondatapolitik
Fra: Allan Caspersen <AC@skm.dk>
Sendt: 12. marts 2021 13:24
Til: hoering@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; 'ast@ast.dk' <ast@ast.dk>; AErådet (ae@ae.dk) <ae@ae.dk>;
ATP (Pote@atp.dk) <Pote@atp.dk>; Retssikkerhed <Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>;
'info@bryggeriforeningen.dk' <info@bryggeriforeningen.dk>; 'info@businessdanmark.dk'
<info@businessdanmark.dk>; 'brd@brd.dk' <brd@brd.dk>; 'bmf@fida.dk' <bmf@fida.dk>; Cepos (info@cepos.dk)
<info@cepos.dk>; Cevea (cevea@cevea.dk) <cevea@cevea.dk>; politik@shareholders.dk; Dansk
Arbejdersgiverforening (da@da.dk) <da@da.dk>; Dansk Byggeri (info@danskbyggeri.dk) <info@danskbyggeri.dk>;
Dansk Ejendomsmæglerforening <de@de.dk>; 'info@danskenergi.dk' <info@danskenergi.dk>; Dansk Erhverv
(hoeringssager@danskerhverv.dk) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; mail@danskfjernvarme.dk; Dansk Told &
Skatteforbund <dts@dts.dk>; mail@danskeadvokater.dk; 'info@danskevv.dk' <info@danskevv.dk>;
'danva@danva.dk' <danva@danva.dk>; Datatilsynet (dt@datatilsynet.dk) <dt@datatilsynet.dk>;
MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk; 'dommerforeningen@gmail.dk' <dommerforeningen@gmail.dk>;
'hoering@di.dk' <hoering@di.dk>; Domstolsstyrelsen (post@domstolsstyrelsen.dk) <post@domstolsstyrelsen.dk>;
letbyrder@erst.dk; info@ejd.dk; Ejerlejlighedernes Landsforening <ejl@ejl.dk>; 'fdm@fdm.dk' <fdm@fdm.dk>;
'fh@fho.dk' <fh@fho.dk>; mail@finansdanmark.dk; post@finansforbundet.dk; 'Finanstilsynet@ftnet.dk'
<Finanstilsynet@ftnet.dk>; Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <FDS@sanst.dk>; 'fdr@fdr.dk'
<fdr@fdr.dk>; Forsikring & Pension <fp@forsikringogpension.dk>; fsr@fsr.dk; mbl@fsr.dk; 'hofor@hofor.dk'
<hofor@hofor.dk>; 'hoering@horesta.dk' <hoering@horesta.dk>; 'isobro@isobro.dk' <isobro@isobro.dk>;
'itb@itb.dk' <itb@itb.dk>; 'info@justitia‐int.org' <info@justitia‐int.org>; Kommunernes Landsforening (kl@kl.dk)
<kl@kl.dk>; 'kontakt@kraka.org' <kontakt@kraka.org>; ka@ka.dk; row@krifa.dk; Landbrug & Fødevare (info@lf.dk)
<info@lf.dk>; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>; ms@ms.dk; lak@ms.dk; nationalbanken@nationalbanken.dk;
post@udsatte.dk; oxfamibis@oxfamibis.dk; skat@seges.dk; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>;
SMV@SMVdanmark.dk; Jesper Kiholm Andersen <Jesper.Kiholm@SKTST.DK>; ATP (Pote@atp.dk) <Pote@atp.dk>;
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Østre Landsret
Præsidenten
Bredgade 59, 1260 København K.• Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
Skatteministeriet 7. april 2021
J.nr.: 21/09494-1
Sagsbehandler: CRJ
Skatteministeriet har ved brev af 12. marts 2021 (sagsnr. 2021-1883) anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
skatteforvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt
inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller
mistanke om datafejl m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.