Henvendelse fra Danske Skoleelever om Danske Skoleelevers høringssvar vedr. frihedsforsøget.

Tilhører sager:

Aktører:


2021 notat om Center for Elevrådgivning (1)

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l199/bilag/7/2386898.pdf

Notat vedr. Center for Elevrådgivning (Elevtelefonen)
Tilbage i 2013 etablerede vi i Danske Skoleelever – på baggrund af et tæt samarbejde mellem daværende
undervisningsminister Christine Antorini og regeringens støttepartier - Center for Elevrådgivning (CFE),
der i dag driver Elevtelefonen. Elevtelefonen er elevernes egen rådgivningstjeneste, som har til formål at
hjælpe alle grundskoleelever med skolerelaterede problemer og udfordringer. Elever kan således søge
hjælp til at løse større og mindre problemer i forbindelse med deres skolegang både via chat, telefon, mail
og skolebesøg.
Det særlige ved Elevtelefonen er, at det er en rådgivningstjeneste af og for elever. Således adskiller
Elevtelefonen sig fra andre rådgivningstjenester ved, at rådgiverne er unge mennesker, som netop selv
har afsluttet grundskolen. Derfor sikrer Elevtelefonen rådgivning i elevhøjde, hvilket er med til at give
en helt unik indgangsvinkel til de problemstillinger og oplevelser, brugerne af Elevtelefonen måtte have.
Foruden at drive Elevtelefonen besøger Center for Elevrådgivning hvert år en lang række af landets
skoler, for dels at yde lokal rådgivning, men vigtigst for at indsamle viden om, hvad der rør sig blandt
eleverne på landets skoler. Vi taler derfor med elever samt skolens elevråd for at høre, hvad der fylder
hos dem, så vi på den måde kan sikre viden til bedre rådgivning. Sidste år interagerede vi med over 10.000
elever – trods Corona.
Der er således meget stor interesse for rådgivningstjenesten, og særligt elev til elev-vinklen efterspørges.
Ligeledes fylder temaer som stress, mental sundhed og diagnoser mere blandt børn og unge, hvorfor
rådgivningstjenesten kun er blevet endnu mere aktuel.
Den store interesse understøttes ligeledes af henholdsvis løbende interne evalueringer, men også den
seneste eksterne evaluering fra Epionion, der blev foretaget i oktober 2017. Her konkluderes det, at
Elevtelefonen adskiller sig fra andre rådgivningstjenester netop pga. elev til elevrådgivningen. Derudover
konkluderes det, at kendskabsniveauet er højt, ligesom eleverne i målgruppen oplever et stort behovet
for samtale- og rådgivningstilbud så som Elevtelefonen. Desuden angiver mere end hver tiende elev, at
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 199 - Bilag 7
Offentligt
de kan forestille sig specifikt at bruge Elevtelefonen, ligesom de påpeger, at elevtelefonen udgør et
relevant tilbud for én eller flere af deres klassekammerater.
Dermed har vi siden 2013 formået at etablere en rådgivningstjeneste på skoleområdet, som er levedygtig,
og hvor evalueringer understøtter både behovet og efterspørgslen. Derfor står vi nu i en situation, hvor
vi rigtig gerne vil sikre en permanentgørelse af Center for Elevrådgivning. På nuværende tidspunkt er
Center for Elevrådgivning bevilligede 2 mio. pr. år. Vores bevilling udløber dog her i 2021, og vi ved fra
erfaring, at tiden går stærkt, hvorfor vi har et ønske om at adresse behovet for at sikre en permanent
bevilling i forbindelse med finansloven.
En permanentgørelse vil sikre en fortsat drift af Center for Elevrådgivning, og dermed sikre, at det
momentum, vi oplever lige nu, med stor stigning i antal interaktioner og øget kendskabsgrad, fastholdes.
Ligeledes vil det vigtigst af alt sikre, at vi også i fremtiden kan sikre rådgivning i øjenhøjde – noget vi ser
som afgørende i en tid, hvor skolepres, mental sundhed og trivsel aldrig har fyldt som meget som i dag.


2021-04-28 Hørringssvar vedr. bekendtgørelse om frikommune forsøg under UVM (1)

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l199/bilag/7/2387143.pdf

Side 1 af 2
Høringssvar fra Danske Skoleelever vedr. udkast til tre bekendtgørelser i medfør af forventet lov
om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
Danske Skoleelever (DSE) finder det overordnet vigtigt, at man i forbindelse med implementeringen og udførelsen
af forsøget med de friere rammer for kommunernes tilrettelæggelse af Folkeskolen, sikrer at inddrage relevante
parter på området. Dette gør sig både gældende lokalt, hvor det er vigtigt, at elever, lærer, ledere mv. inddrages af
kommunerne i forbindelse med, at man beslutter, hvilke tiltag man afprøver på de forskellige folkeskoler. Dette
skal sikre den fornødne lokale inddragelse, så alle brugere og praktikere i og omkring folkeskolen, kan give deres
besyv med på, hvordan man lokalt indretter skolen under de friere betingelser. For Danske Skoleelever er det dog
af afgørende betydning at udmøntningen af frikommuneforsøget, ikke sker på bekostning af elevernes rettigheder,
som i dag er fastsat ved lov. Her kan særligt nævnes at bestemmelserne om, elevråd, undervisningsmiljø og
trivselsmålinger er grundlæggende rettigheder for eleverne, og aldrig bør fraviges i forbindelse med forsøget.
Afslutningsvis er det for Danske Skoleelever vigtigt at forsøget med de lempede krav, ikke blot bliver et forsøg i
de to kommuner, men at erfaringer og læring fra forsøgene bliver bragt i spil for alle landets skoler, så alle elever
kan nyde gavn af potentielt positive gevinster ved forsøget på sigt.
Bekendtgørelse om offentliggørelse af kommunernes beslutninger efter lov om velfærds-aftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
Danske Skoleelever mener at det er vigtigt at der er transparens i beslutningerne internt i kommunerne
omkring udmøntningen af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, da dette sikrer
at såvel nationale som lokale interessenter i og omkring skolen, kan få indsigt i hvordan skoledagen kommer
til at ændre sig. Samtidig er det vigtigt for eleverne i de berørte kommuner at kunne sammenligne deres
folkeskole med kammerater i andre kommuner, som ikke er omfattet af forsøget. Derfor bakker Danske
Skoleelever overordnet op om udkastet til bekendtgørelsen om offentliggørelse af kommunens beslutninger
efter lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.
Bekendtgørelse om fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på folkeskoleområdet i
henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
Ad §16
Danske Skoleelever stiller sig grundlæggende uforstående over for at denne § er inkluderet i udkastet til
Bekendtgørelsen, da det er vores opfattelse af §46 i Folkeskoleloven om elevråd ikke kan fraviges jf. udkastet
til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Hvis §16 inkluderes i bekendtgørelsen,
må DSE stille sig meget kritiske over for at fravige bestemmelserne i Bekendtgørelsen om Elevråd i
Folkeskolen, da disse er fundamentale rettigheder for elevrådene, og er afgørende for at sikre inddragelsen af
eleverne i folkeskolen. Det er for DSE uforståeligt, hvordan man med lovudkastet kan erklære en intention
om at styrke brugerinddragelsen, men i udmøntningen af denne hensigt definerer elevrådets rettigheder som
unødigt bureaukrati. I Statsministerens åbningstale til Folketinget, var en del af oplægget at: ” Da vi åbnede
Folketinget sidste år, var mit vigtigste budskab, at vi har brug for en nærhedsreform af den offentlige sektor. Fordi den over årene
er blevet viklet ind i styring, centralisering, minutskemaer, dokumentation og regneark.” Med dette udspil til
bekendtgørelse, må det forstås at Elevrådsbekendtgørelsen af regeringen defineres på linje med minutskemaer
og regneark. At fratage eleverne fundamentale rettigheder, som adgang til lokaler, og en konstruktiv samtale
med skolelederen om midler, styrker næppe brugerinddragelsen og det lokale engagement i skolen.
At Elevrådsbekendtgørelsen kan fraviges, synes endnu mere besynderligt, når en nylig undersøgelse har vist
at halvdelen af landets skoler ikke har funktionelle elevråd. At fratage de selv samme elevråd, en lang række
sikrede rettigheder, kan ikke forstås på andre måder, end at man ikke tager denne udfordring seriøst, hvis man
er parat til at fjerne elevrådenes rettigheder i afbureaukratiseringens navn.
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 199 - Bilag 7
Offentligt
Side 2 af 2
Ad §18
Danske Skoleelever stiller sig grundlæggende uforstående over for at denne § er inkluderet i udkastet til
Bekendtgørelsen, da det er vores opfattelse af §52 i Folkeskoleloven om trivselsmålinger ikke kan fraviges jf.
udkastet til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Hvis §18 inkluderes i
bekendtgørelsen, må DSE stille sig meget kritiske over for at fravige bestemmelserne i Bekendtgørelsen om
måling af elevernes trivsel, da det er af afgørende væsentlighed at monitorære elevernes trivsel i folkeskolen.
Hvis dette fraviges mister eleverne en central mulighed for at tilkendegive, hvorvidt de trives i skolen.
Tilsvarende mister skolerne et vigtigt evalueringsredskab, som lige nu sikrer at skolerne kan følge løbende op
på trivslen. Det vil derfor være DSEs anbefaling at §16 ikke medtages i denne bekendtgørelse
Bekendtgørelse om fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på dagtilbudsområdet i
henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
Danske Skoleelever har ingen bemærkninger til bekendtgørelses udkastet
Med venlig hilsen
Esther Vyff Petersen
Formand, Danske Skoleelever