Analyse fra BL om huslejeniveauer i almene boliger

Tilhører sager:

Aktører:


    Analyse fra BL om huslejeniveauer i almene boliger

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b97/bilag/1/2386759.pdf

    Side 1 | 1
    Boligudvalget
    Til: Udvalgets medlemmer
    Dato: 4. maj 2021
    B 97
    Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne mulighed for at kræ-
    ve 33 pct. almene boliger i lokalplanområder.
    Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
    Vedhæftet er analyse fra BL om huslejeniveauer i almene boliger, som
    udvalget har bedt BL om.
    Med venlig hilsen
    Nina Sofie Heje Fuglsang,
    udvalgssekretær
    Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
    B 97 - Bilag 1
    Offentligt
    

    Huslejeniveauer i almene boliger

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b97/bilag/1/2386769.pdf

    MAJ 2021
    Huslejeniveauer i
    almene boliger
    Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
    B 97 - Bilag 1
    Offentligt
    Huslejeniveauer i almene boliger- side 2
    Huslejeniveauer i almene boliger
    Huslejen i almene boliger er generelt lavere end i private udlejningsboliger. På landsplan er
    huslejen i en almen familiebolig i gennemsnit 957 kr. pr. kvm. mens den i private
    udlejningsboliger er 1.326 kr. pr. kvm., jf. tabel 1. Det er en prisforskel på 39 pct.
    Boligerne med den højeste husleje findes i København, hvor huslejen i private udlejningsboliger
    er godt 23 pct. højere end landsgennemsnittet, mens huslejen i almene boliger er godt 19 pct.
    højere.
    Figur 1. Årlig husleje pr. kvm. i nyopførte boliger efter område
    Note: Husleje i boliger opført i år 2000 og frem.
    Kilde: Boligstat.dk, april 2021.
    Tabel 1. Årlig husleje pr. kvm. efter område (kr.) i nyopførte boliger
    Hele Danmark København Odense Aalborg Aarhus
    Husleje i boliger opført i år 2000 og frem
    Almene
    familiebo
    liger 957 1.135 898 916 978
    Private
    udlejning
    sboliger 1.326 1.634 1.177 1.096 1.476
    Note: Husleje i boliger opført i år 2000 og frem.
    Kilde: Boligstat.dk, april 2021.
    Huslejeniveauer i almene boliger- side 3
    Rådighedsbeløb for forskellige familietyper
    Den såkaldte boligbyrde, som viser, hvor stor en del af den disponible indkomst, som anvendes
    til boligudgifter, er forskellig på tværs af familietyper og indkomstgrupper.
    Generelt er boligbyrden størst for enlige. For enlige studerende, som har et studiejob, udgør
    boligbyrden godt 30 pct. af deres indkomst efter skat, hvis de bor alment. For enlige uden børn
    udgør huslejen generelt en mindre del af indkomsten end for enlige med børn, og for en enlig
    lavtlønnet er boligbyrden hhv. godt 25 og knap 30 pct. uden og med børn, jf. figur 2.
    Enlige med en mellemindkomst, som har børn og bor i en almen bolig, bruger i gennemsnit
    godt en fjerdedel af deres indkomst på husleje. I denne gruppe indgår fx enlige sygeplejersker,
    folkeskolelærere, dagplejere og sekretærer med børn.
    For par er boligbehovet større men boligbyrden lavere, da de har to indkomster til at betale
    huslejen. Et par med og uden børn, hvor begge har et job med mellemstore indkomster som fx
    består af en tandplejer og en laborant, har en boligbyrde på omkring 15 pct. Tilsvarende udgør
    huslejen lidt under 15 pct. af den disponible indkomst for et par, hvor begge har et højtlønnet
    job, jf. figur 2.
    Et par, hvor den ene part har et job lønnet i mellemklassen og den anden er på offentlig
    forsørgelse og er arbejdssøgende, bruger ca. en femtedel af deres indkomst efter skat på
    husleje, hvis de bor i en almen bolig.
    Figur 2. Boligbyrde for almene lejere efter familietyper og fag-
    /indkomstgrupper, hele landet
    Note: Boligbyrderne er opgjort pba. huslejeoplysninger fra 2019. Se definitioner i boks 1.
    Husleje i boliger opført i år 2000 og frem.
    Kilde: BL’s egne beregninger pba. Danmark Statistiks registerdata og Landsbyggefondens huslejeregister
    Generelt er boligbyrden en smule højere i København end i landet som helhed. Det skyldes, at
    forskellen i huslejen mellem København og resten af landet er større end forskellen i
    indkomsterne.
    Huslejeniveauer i almene boliger- side 4
    For enlige i lavtlønnede job, der er bosat i København udgør huslejen mellem 32 og 34 pct. af
    indkomsten efter skat afhængig af, om de har børn. Det svarer samtidig til, at de enlige har
    omkring 11-12.000 kroner til rådighed efter huslejen er betalt.
    Til sammenligning har en enlig studerende og et par uden børn, hvoraf én er jobsøgende og én
    er i et mellemlønnet job et rådighedsbeløb på hhv. ca. 7.000 og 22.000 kr., jf. figur 3.
    Figur 3. Husleje og rådighedsbeløb for udvalgte familietyper og
    fag/indkomstgrupper i almene boliger, København
    Lavtlønnet enlig med barn Lavtlønnet enlig uden barn
    Par uden barn
    - én jobsøgende og én i mellemindkomst job
    Enlig studerende uden barn
    Note: Boligbyrderne er opgjort pba. huslejeoplysninger fra 2019. Se definitioner i Boks 1.
    Kilde: BL’s egne beregninger pba. Danmark Statistiks registerdata og Landsbyggefondens huslejeregister.
    Huslejeniveauer i almene boliger- side 5
    Eksempler på huslejer i blandede byggerier
    Nobelholmen, Enghave Brygge i København
    Nobelholmen er et byggeri opført af AP Pension bestående af ca. 225 lejligheder på 2-4
    værelser, heraf 25 almene familieboliger med altaner. Boligkvarteret Nobelholmen ligger
    på Enghave Brygge i gåafstand til Vesterbro, Tivoli og indre by. Ejendommen rummer en
    integreret daginstitution samt kælder med depoter til opbevaring, cykelparkering og
    parkeringskælder.
    Ejendommen stod klar til indflytning i marts 2021.
    Tabel 2. Huslejeniveauer
    FSB (almene) AP Pension (private)
    2-værelses lejligheder
    69 kvm. 7.064 kr. 11.995 kr.
    3-værelses lejligheder
    81 kvm. 13.798 kr.
    84 kvm. 8.843 kr.
    93 kvm. 14.198 kr.
    96 kvm. 10.207 kr.
    102 kvm. 10.538 kr. 14.995 kr.
    4-værelses lejligheder
    114 kvm. 12.002 kr.
    117 kvm. 17.050 kr.
    Kilde: danmarkbolig.dk og nobelholmen.dk og almene boligorganisationer
    Huslejeniveauer i almene boliger- side 6
    Ørestad Have/syd, Ørestad i København
    Ørestadshave består af 311 boliger, som er 2-5 værelseslejligheder. 148 af boligerne er
    almene boliger, som alle er forsynet med altan eller terrasse. De almene boliger fordeler
    sig på 122 familieboliger, 12 mindre almene familieboliger og 14 ungdomsboliger.
    Udover de 331 boliger er der i ejendommen en dagsinstitution med legeplads og et
    erhvervslejemål.
    Ejendommen stod klar til indflytning i marts 2021.
    Tabel 3. Huslejeniveauer
    AAB (almene) AG Gruppen og NREP
    (private)
    2-værelses lejligheder
    65 kvm. 11.200 kr.
    68 kvm. 6.900 kr.
    4-værelses lejligheder
    102 kvm. 14.950 kr.
    5-værelses lejligheder
    108 kvm. 10.200 kr.
    Kilde: Oplysninger fra AAB København og juliliving.dk og almene boligorganisationer
    Huslejeniveauer i almene boliger- side 7
    Pladehallen, Frederiks Brygge i København
    Lejlighederne i Pladehallen består af 36 blandede almene og private boliger. Størstedelen
    er 3-værelses, mens en mindre del består af 2-værelses. Der er to fælles tagterrasser.
    Der er etableret cykelparkering i gårdrummene.
    Ejendommen stod klar til indflytning i januar 2020.
    Tabel 4. Huslejeniveauer, familieboliger
    PAB (almene) DEAS (private)
    70 kvm. 7.712 kr. 8.750-12.833 kr.
    99 kvm. 10.907 kr. 12.375-18.150 kr.
    100 kvm. 11.017 kr. 12.500-18.333 kr.
    103 kvm. 11.347 kr. 12.875-18.883 kr.
    116 kvm. 12.779 kr. 14.500-21.267 kr.
    Kilde: danmarkbolig.dk og deaserhverv.dk og almene boligorganisationer
    Huslejeniveauer i almene boliger- side 8
    Gartnerbyen, Odense
    I Gartnerbyen findes ialt 88 boliger, som er 1 til 4-rums lejligheder med grønne arealer
    og butikker. Garnterbyen ligger i en afstand af 2 km fra Odense Rådhus og tæt på
    daginstituitioner, supermarked og skoler. Stuelejlighederne har en terrasse, og der er
    vaskeri i ejendommen, men også plads på badevarelserne til vaskemaskinen.
    Ejendommen står klar til indflytning i sommeren 2021.
    Tabel 5. Huslejeniveauer, familie- og ungdomsboliger
    FAB (almene) X (private)
    1 rums
    66 kvm. 5.510 kr.
    2 rums
    61 kvm. 7.400 kr.
    69 kvm. 6.080 kr.
    71 kvm. 8.200 kr.
    3 rums
    82 kvm. 9.719 kr.
    86 kvm. 7.060 kr.
    4 rums
    105 kvm. 8.150 kr.
    Kilde: greenhouse.dk og almene boligorganisationer
    Huslejeniveauer i almene boliger- side 9
    Boks 1. Definition og metode
    Opgørelsen af boligbyrder er baseret på hhv. 4 familietyper og 5 fag/indkomstgrupper, som
    defineres ud fra befolkningens professioner og gennemsnitlige indkomstniveauer. Afgrænsningen
    er foretaget ud fra individoplysninger i Danmark Statistiks registerdata. Fag/indkomstgrupper er
    baseret på familiens indkomst efter skat. Der defineres 4 indkomstgrupper:
    Indkomstgruppe Indkomst efter skat Hvilke fag indgår
    Lavtlønnet < 20.000 kr. pr. måned Butiksassistent, kassemedarbejder,
    rengøringsassistent, frisør, hjemmehjælp,
    manuelt lagerarbejde, slagter,
    taxachauffør, tjener
    Middelklasse 20.000-26.000 kr. pr.
    måned
    Sygeplejerske, folkeskolelærer, murer,
    politibetjent, elektriker, sekretær,
    automekaniker, dagpleje, fysioterapeut,
    kontoransat, laborant, lastbilchauffør,
    maskinoperator, montør, smede,
    socialrådgiver, tandpleje, tømrer
    Højtlønnet > 26.000 kr. pr. måned Programmør, gymnasielærer, jurist,
    tandlæge, ingeniør, journalist, læge,
    farmaceut, psykolog, regnskabsfører,
    teknikker.
    I opgørelsen krydses familietyper og fag/indkomstgrupperne, og for par gælder det, at begge
    parter har et job der indgår i samme fag/indkomstgruppe. Derfor vil par i middelklassen altså
    begge have et job, der går ind under den definition, f.eks. en folkeskolelærer og en politibetjent.
    For gruppen middelklasse + arbejdssøgende har den ene part et job i mellemindkomstgruppen,
    mens den anden part er arbejdsløs uden erhvervsindkomst. I opgørelsen indgår ikke øverste
    leder og ledere inden for administration og erhvervsorienterede funktioner.
    Familietyperne er defineret pba. personernes civilstand, familiære forhold, husstandsstørrelse,
    alder og boligforhold m.m. De enkelte familietyper defineres som følgende:
    • Enlige med børn: Ikke-hjemmeboende personer, der ikke danner par med en anden
    person, med et eller flere hjemmeboende børn.
    • Enlige uden børn: Ikke-hjemmeboende personer, der ikke danner par med en anden
    person, uden et eller flere hjemmeboende børn.
    • Par med børn: Ikke-hjemmeboende personer, der danner par med en anden person, med
    et eller flere hjemmeboende børn.
    • Par uden børn: Ikke-hjemmeboende personer, der danner par med en anden person, uden
    et eller flere hjemmeboende børn.
    Personer, som ikke falder ind under ovenstående definitioner, er udeladt i opgørelsen. Fx
    søskende, der bor sammen eller personer, der bor i et kollektiv.
    Opgørelsen af boligbyrder for almene lejere er baseret på oplysninger om huslejeniveauer fra
    Landsbyggefondens Huslejeregister. For boliger, hvor forbrug af vand, el og/eller varme er
    inkluderet i huslejen, er der foretaget en rensning af den månedlige husleje, så alle huslejer
    brugt i opgørelsen er ekskl. forbrug. Rensningen af el-, vand- og varmeforbruget sker på
    baggrund af en regressionsmodel, som indeholder oplysninger om beboernes acontobetalinger til
    vand, varme og el, samt boligernes karakteristika.