Fremsat den 5. maj 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 5. maj 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love1)
(Implementering af det omarbejdede cirkulationsdirektiv, direktivet om militær mobilitet og ændringer i
alkoholstrukturdirektivet, justering af reglerne om adgang til virksomheders bevillings- og registreringsforhold, præcisering
af bagatelgrænsereglen i en række afgiftslove, justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheder og køreskolers salg af
motorkøretøjer og tilpasning til EU-regler af tidspunktet for momsfradragsrettens indtræden m.v.)
§ 1
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som
ændret ved § 14 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i
lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 4 i lov nr. 2225 af 29.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regio‐
ner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende
2013, nr. L 353, side 5-6« til: »Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yder‐
ste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353,
side 5-6, og Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i
Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af
direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side
42-43«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå‐
dets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om om‐
strukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende 2003, nr.
L 283, side 51, dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af
3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om
kvaliteten af benzin og dieselolie, EU-Tidende 2003,
nr. L 76, side 10, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.
december 2008 om den generelle ordning for punk‐
tafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF,
EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, Rådets direktiv
2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de
franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayot‐
te, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt an‐
går medtagelse af den italienske kommune Campione
d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens
toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42-43,
og Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. december
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fæl‐
les merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde
og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42-43, Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. december 2019
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter, for så
vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, EU-Tidende 2019, nr. L 336, side 10-13, Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december
2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning), EU-Tidende 2020, nr. L 58, side 4-42 og gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af
landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen (EETS-direktivet), EU-tidende 2019, nr. L 91, s. 45.
Lovforslag nr. L 233 Folketinget 2020-21
Skattemin., j.nr. 2020-2625
AN014905
den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt an‐
går forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, EU-
Tidende 2019, nr. L 336, side 10-13.«
3. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå‐
dets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om om‐
strukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende 2003, nr.
L 283, side 51, dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af
3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om
kvaliteten af benzin og dieselolie, EU-Tidende 2003,
nr. L 76, side 10, og Rådets direktiv (EU) 2020/262
af 19. december 2019 om den generelle ordning for
punktafgifter (omarbejdning), EU-Tidende 2020, nr. L
58, side 4-42.«
4. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »til at«: »forarbejde
eller«.
5. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »fremstilles«: »eller
forarbejdes«.
6. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) når varer importeres her i landet fra steder uden for
EU, jf. § 13, medmindre de pågældende varer umiddel‐
bart efter importen henføres under afgiftssuspensions‐
ordningen, eller ved uretmæssig indpassage af varer,
medmindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel
124, stk. 1, litra e-g eller k, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldko‐
deksen.«
7. I § 2, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og 4« til: »stk. 1,
nr. 1-3«.
8. I § 2, stk. 3, ændres », der under afgiftssuspensionsord‐
ningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for overgået til
forbrug her i landet« til: »anses for at forlade afgiftssuspen‐
sionsordningen her i landet efter stk. 1, nr. 1,«.
9. I § 2, stk. 3, nr. 2, § 15, stk. 1, nr. 4, og § 33, stk. 1, nr. 1,
ændres »nr. 4 eller 5« til: »nr. 4-6«.
10. I § 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »varemod‐
tager« til: »registreret varemodtager«.
11. I § 4, stk. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 10, ændres »§ 15, stk.
5« til: »§ 15, stk. 6«.
12. I § 4, stk. 5, 2. pkt., ændres »indført fra steder uden for
EU« til: »importeret«.
13. I § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres »erhvervsmæssig oplægning
af varerne« til: »levering til erhvervsmæssige formål«.
14. I § 4 b, stk. 1, nr. 2, ændres »eller midlertidigt registre‐
ret varemodtager« til: », midlertidigt registreret varemodta‐
ger, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret mod‐
tager«, og »sælgeren« ændres til: »en afsender, der udøver
selvstændig økonomisk virksomhed,«.
15. I § 4 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsmæssigt oplagt«
til: »leveret til erhvervsmæssige formål«, og »stk. 4, nr.
1-3« ændres til: »stk. 4 eller 5«, og i 2. pkt. ændres »er‐
hvervsmæssig oplægning« til: »levering til erhvervsmæssige
formål«.
16. I § 4 b, stk. 3, ændres »anses ikke for at være oplagt til
erhvervsmæssige formål her i landet« til: »er ikke omfattet
af afgiftspligten efter denne lov«.
17. § 4 b, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. En autoriseret modtager af beskattede varer er
en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at modtage varer
omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som autoriseret modtager her i landet uden krav om
forhåndsanmeldelse af varetransporter skal virksomheden
eller personen forinden registreres som autoriseret modtager
hos told- og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for be‐
taling af afgift af afgiftspligtige varer, jf. dog 3. pkt. En
virksomhed eller person, der efter § 3 er autoriseret som
oplagshaver, eller efter § 4, stk. 2, er registreret som vare‐
modtager, kan fungere som autoriseret modtager ved at give
told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 5. En midlertidigt autoriseret modtager af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejligheds‐
vist at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få
tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
modtager her i landet skal virksomheden eller personen,
inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf.
§ 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos
told- og skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen
og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Stk. 6. En autoriseret afsender af beskattede varer er en
virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at afsende varer, der
er overgået til forbrug her i landet, jf. § 2, til andre EU-lan‐
de. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter skal virksomheden eller personen forinden
registreres som autoriseret afsender hos told- og skattefor‐
valtningen, jf. dog 3. pkt. Virksomheder eller personer, der
efter § 3 er autoriseret som oplagshaver eller efter § 4, stk. 5,
er registreret som vareafsender, kan fungere som autoriseret
afsender ved at give told- og skatteforvaltningen meddelelse
herom.
Stk. 7. En midlertidigt autoriseret afsender af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejligheds‐
vist at afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet,
2
jf. § 2, til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som midlertidigt autoriseret afsender her i landet,
skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen til
et andet EU-land begynder, jf. § 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos
told- og skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltnin‐
gen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
18. I § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., indsættes
efter »her til landet«: »efter stk. 1, nr. 2«.
19. I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »sælger« til:
»afsender«, og »sælgerens« ændres til: »afsenderens«.
20. I § 4 b, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»erhvervsmæssig oplægning« til: »levering til erhvervsmæs‐
sige formål«.
21. I § 4 b, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-7« til:
»stk. 1-10«.
22. I § 7, stk. 3 og 5, indsættes efter »varemodtagere«: »og
autoriserede modtagere«.
23. I § 7, stk. 5, ændres »oplagshavere og« til: »oplagshave‐
re,«.
24. I § 8, stk. 1, nr. 5, ændres »er gået tabt som følge af
varernes art eller ved brand, brækage eller lignende« til: »er
fuldstændigt tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt«.
25. I § 9, stk. 1, nr. 4, ændres »personer eller« til: »person‐
er,«.
26. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) varer til brug for andre EU-landes væbnede styrker og
deres ledsagende civile personale eller til forsyning af
deres messer eller kantiner, når disse styrker deltager i
en forsvarsindsats her i landet, der udføres med henblik
på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
27. I § 9 indsættes efter stk. 15 som nyt stykke:
»Stk. 16. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 5 og 6, administreres
af Forsvarsministeriet.«
Stk. 16 og 17 bliver herefter stk. 17 og 18.
28. I § 9, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 18, 1. pkt., ændres
»stk. 16« til: »stk. 17«.
29. I § 11, stk. 9, 8. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.
30. I overskriften før § 13 ændres »indføres fra steder uden
for EU« til: »importeres«.
31. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »der indføres« til: »der
importeres«, og »stk. 9« ændres til: »stk. 7«.
32. I § 13, stk. 2, ændres »indføres« til: »importeres«.
33. I § 14, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »varemodtagere,«:
»autoriserede modtagere«, og »stk. 5 eller 6« ændres til:
»stk. 8 eller 9«.
34. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »indførselssted« til: »im‐
portsted«.
35. I § 15, stk. 1, nr. 4, ændres »landet, eller« til: »landet,«.
36. I § 15, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i Kommis‐
sionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 om
gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
952/2013 om EU-toldkodeksen, som samtidig er af‐
gangstoldsted for proceduren for ekstern forsendelse,
jf. artikel 189, stk. 4, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
med nærmere regler angående visse bestemmelser i
EU-toldkodeksen, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
37. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan, når importen
efter stk. 1 og 2 finder sted uden for et afgiftsoplag, anmode
klarereren eller enhver anden person, som direkte eller indi‐
rekte har været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i
overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen,
om at dokumentere, at de importerede varer er bestemt til at
blive forsendt her fra landet til et andet EU-land.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
38. I § 15, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres
»indførselssted« til: »importsted«.
39. I § 15, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, ændres »5,
eller« til: »6,«.
40. I § 15, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, ændres »nr.
3.« til: »nr. 3, eller«.
41. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nr. 3:
»3) når varerne i tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 5, henføres
under proceduren for ekstern forsendelse.«
42. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »inden for
EU«: », og kravene til dokumentation efter stk. 3«.
43. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:
»Afsendelse og modtagelse af varer, der er overgået til
forbrug
§ 15 a. Varer, der er overgået til forbrug her i landet efter
§ 2 kan afsendes af en virksomhed eller person, som er
registreret som autoriseret afsender her i landet efter § 4 b,
stk. 6 og 7, til et andet EU-land med henblik på levering
3
til erhvervsmæssige formål, når leveringen sker til en mod‐
tager, der er registreret som autoriseret modtager i et andet
EU-land.
Stk. 2. Varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-
land, kan leveres til en virksomhed eller person, som er regi‐
streret som autoriseret modtager her i landet efter § 4 b, stk.
4 og 5, med henblik på erhvervsmæssige formål, når varerne
afsendes af en afsender, der er registreret som autoriseret
afsender i et andet EU-land.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, begynder,
1) når varerne forlader den autoriserede afsenders eller
den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, tanke
m.v., eller
2) når varerne forlader det sted, som den autoriserede af‐
sender eller den midlertidigt autoriserede afsender har
meddelt til told- og skatteforvaltningen, inden transpor‐
ten af varerne begyndte.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, ophører,
1) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne
i sine lokaler, tanke m.v., eller
2) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne
det sted, som den autoriserede modtager har meddelt
til told- og skatteforvaltningen, inden transporten af
varerne begyndte.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler
for de administrative procedurer, som virksomheder og per‐
soner skal anvende ved transport af varer efter stk. 1 og 2.«
44. I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »oplagshavere«:
», autoriserede modtagere«, og i 2. pkt. indsættes efter »va‐
remodtagere«: »og autoriserede modtagere«.
45. I § 18, 1. pkt., indsættes efter »varemodtager«: »og en
autoriseret modtager«.
46. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 4 b, stk. 4, stk. 5, 2. pkt.,
eller stk. 6« til: »§ 4 b, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9«.
47. I § 28, stk. 3, indsættes efter »varer, der«: »forarbejdes
eller«, efter »personer, som« indsættes: »forarbejder eller«,
og efter »involveret i« indsættes: »forarbejdningen eller«.
48. I § 28, stk. 4, indsættes efter »fremstilles«: »eller forar‐
bejdes«, efter »fremstiller« indsættes: »eller forarbejder«, og
efter »fremstilling« indsættes: »eller forarbejdning«.
49. I § 28, stk. 5, ændres »indføres« til: »importeres eller
uretmæssigt indpasserer«.
50. § 28, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) klarereren, som defineret i artikel 5, nr. 15, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
om EU-toldkodeksen, eller enhver anden person, som
omhandlet i artikel 77, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 952/2013 om EU-toldkodek‐
sen, eller.«
51. I § 28, stk. 5, nr. 2, ændres »en uregelmæssig indførsel«
til: »den uretmæssige indpassage«.
52. I § 28, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter overgang
til forbrug i et andet EU-land transporteres her til landet
med henblik på levering til erhvervsmæssige formål, jf.
§ 4 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, medmindre der er sket en
uregelmæssighed, jf. § 32, jf. stk. 8, hæfter den autoriserede
modtager. Har en eller flere personer, der har været involve‐
ret i transporten af varerne, ikke ladet sig registrere, hæfter
disse personer også for afgiften.«
53. I § 28, stk. 7, nr. 1, ændres »sælger« til: »afsender«.
54. I § 28, stk. 7, nr. 2, ændres »sælgers« til: »afsenderens«,
og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
55. I § 28, stk. 7, nr. 3, ændres »sælger af varerne« til:
»afsenderen af varerne eller afsenderens herværende repræ‐
sentant«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
56. I § 28, stk. 8, ændres »erhvervsmæssig oplægning« til:
»levering til erhvervsmæssige formål«.
57. I § 28, stk. 8, nr. 1, ændres »stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1
og 2« til: »stk. 4, eller stk. 9, nr. 1 og 2«.
58. I § 28, stk. 11, 2. pkt., ændres »Når« til: »Hvis«.
59. I overskriften før § 30 ændres »Ødelæggelser« til: »Til‐
intetgørelse«.
60. I § 30, stk. 1, ændres »totalt ødelagte« til: »fuldstændigt
tilintetgjort«.
61. § 30, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsordningen bli‐
ver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt,
helt eller delvist, som følge af hændelige omstændigheder
eller force majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen til at tilintetgøre varerne, anses ikke for overgået
til forbrug efter § 2. Delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen, som skyldes varernes art, an‐
ses ikke som overgang til forbrug efter § 2, hvis tabets
omfang er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund
til at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssighe‐
der. Den del af det delvise tab, der overstiger den fælles
tærskel for delvise tab som fastsat efter stk. 6, anses som
overgået til forbrug.
Stk. 3. For varer, der efter § 4 b er bestemt til erhvervs‐
mæssige formål eller fjernsalg her i landet, forfalder afgift
af varerne ikke her i landet, hvis varerne under transport
her i landet bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigen‐
kaldeligt tabt som følge af hændelige omstændigheder, force
majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen
til at tilintetgøre varerne. I tilfælde af delvise tab som følge
af varernes art, der sker under transport her i landet, forfal‐
der afgiften ikke her i landet, hvis omfanget af det delvise
4
tab er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Stk. 4. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab,
helt eller delvist, af varer, som har fundet sted efter stk.
2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., skal dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at
den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab,
helt eller delvist, er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for
den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab,
helt eller delvist, ikke kan fastslås.
Stk. 5. Ved fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt
tab, helt eller delvist, af varer omfattet af stk. 2, 1. pkt.,
eller stk. 3, 1. pkt., der er dokumenteret tilstrækkeligt efter
stk. 4, frigives sikkerhedsstillelsen for betaling af afgifter af
varerne helt eller delvist, afhængig af, hvad der er relevant.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for fri‐
givelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 5 og tærskelværdien
for delvise tab efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.«
62. I § 31, stk. 1, ændres »§ 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 2« til: »§ 15, stk. 5, nr. 1, eller udført
fra EU, jf. § 15, stk. 5, nr. 2 eller 3«.
63. I § 31, stk. 3 ændres »§ 15, stk. 3« til: »§ 15, stk. 4«, og
»§ 15, stk. 4« ændres til: »§ 15, stk. 5«.
64. I § 31, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15, stk. 5«.
65. I § 31, stk. 5, ændres »§ 15, stk. 3« til: »§ 15, stk. 4«.
66. I § 32, stk. 1, ændres »bestemt til erhvervsmæssig op‐
lægning« til: »leveret med henblik på erhvervsmæssige for‐
mål«.
67. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der foreligger herudover en uregelmæssighed
ved transporten, hvis en eller alle personer, der har været
involveret i transporten, ikke har ladet sig registrere eller
autorisere efter § 4 b, stk. 4-7 og 9, eller hvis de regler,
som skatteministeren har fastsat efter § 15 a, stk. 4, ikke
er overholdt ved en transport omfattet af § 4 b, stk. 1, nr.
1. Dette gælder dog ikke i situationer, hvor modtageren af
varerne hæfter efter § 28, stk. 7, nr. 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
68. I § 32, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
69. I § 32, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
70. I § 33, stk. 1, ændres »13-15« til: »13-15 a«.
71. Efter § 33 indsættes:
»§ 33 a. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders autorisation som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 2
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 21.
april 2020, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regio‐
ner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende
2013, nr. L 353, side 5-6« til: »Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yder‐
ste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353,
side 5-6, og Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i
Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af
direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side
42-43«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de‐
le af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol
og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L
316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende
1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF
af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/
EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, Rådets direk‐
tiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de
franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayot‐
te, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt an‐
går medtagelse af den italienske kommune Campione
d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens
toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42-43,
og Rådets direktiv (EU) 2020/1151 af 29. juli 2020
om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmonisering
af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side 1-10.«
3. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de‐
le af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol
og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L
316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
5
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende
1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF
af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/
EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, Rådets di‐
rektiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår
de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rå‐
dets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for
så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen
i Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse
af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83,
side 42-43, Rådets direktiv (EU) 2020/1151 af 29. juli
2020 om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmoni‐
sering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkohol‐
holdige drikkevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side
1-10, og Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. decem‐
ber 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF
om den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt
angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer,
EU-tidende 2019, nr. L 336, side 10-13.«
4. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de‐
le af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol
og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L
316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tiden‐
de 1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv (EU)
2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af direktiv
92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EU-Tidende
2020, nr. L 256, side 1-10, og Rådets direktiv (EU)
2020/262 af 19. december 2019 om den generelle
ordning for punktafgifter (omarbejdning), EU-Tidende
2020, nr. L 58, side 4-42.«
5. I § 1, stk. 2 og 3, ændres »virksomheder« til: »oplagsha‐
vere«.
6. I § 2 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »til at«: »forarbejde
eller«.
7. I § 2 a, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »fremstilles«: »eller
forarbejdes«.
8. § 2 a, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) når varer importeres her i landet fra steder uden for
EU, jf. § 18, medmindre de pågældende varer umiddel‐
bart efter importen henføres under afgiftssuspensions‐
ordningen, eller ved uretmæssig indpassage af varer,
medmindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel
124, stk. 1, litra e-g eller k, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldko‐
deksen.«
9. I § 2 a, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og 4« til: »stk.
1, nr. 1-3«.
10. I § 2 a, stk. 3, ændres », der under afgiftssuspensionsord‐
ningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for overgået til
forbrug her i landet« til: »anses for at forlade afgiftssuspen‐
sionsordningen her i landet efter stk. 1, nr. 1,«.
11. I § 2 a, stk. 3, nr. 1, § 20 a, stk. 1, nr. 4, og § 37 a, stk. 1,
nr. 1, ændres »nr. 4 eller 5« til: »nr. 9-11«.
12. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres »indført fra steder uden for
EU« til: »importeret«.
13. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »erhvervsmæssig oplægning af
varerne« til: »levering til erhvervsmæssige formål«.
14. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »eller midlertidigt registre‐
ret varemodtager« til: », midlertidigt registreret varemodta‐
ger, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret mod‐
tager«, og »sælgeren« ændres til: »en afsender, der udøver
selvstændig økonomisk virksomhed,«.
15. I § 8, stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsmæssigt oplagt«
til: »leveret til erhvervsmæssige formål«, og »stk. 4, nr.
1-3« ændres til: »stk. 4 eller 5«, og i 2. pkt. ændres »er‐
hvervsmæssig oplægning« til: »levering til erhvervsmæssige
formål«.
16. I § 8, stk. 3, ændres »anses ikke for at være oplagt til
erhvervsmæssige formål her i landet« til: »er ikke omfattet
af afgiftspligten efter denne lov«.
17. § 8, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 4. En autoriseret modtager af beskattede varer er
en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at modtage varer
omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som autoriseret modtager her i landet uden krav om
forhåndsanmeldelse af varetransporter skal virksomheden
eller personen forinden registreres som autoriseret modtager
hos told- og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for be‐
taling af afgift af afgiftspligtige varer, jf. dog 3. pkt. En
virksomhed eller person, der efter § 7 er autoriseret som
oplagshaver, kan fungere som autoriseret modtager ved at
give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 5. En midlertidigt autoriseret modtager af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejligheds‐
vist at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få
tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
modtager her i landet skal virksomheden eller personen,
inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf.
§ 20 b, stk. 3,
6
1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos
told- og skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen
og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Stk. 6. En autoriseret afsender af beskattede varer er en
virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit er‐
hverv er registreret med tilladelse til at afsende varer, der er
overgået til forbrug her i landet, jf. § 2 a, til andre EU-lan‐
de. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter skal virksomheden eller personen forinden
registreres som autoriseret afsender hos told- og skattefor‐
valtningen, jf. dog 3. pkt. En virksomhed eller person, der
efter § 7, stk. 2, er autoriseret som oplagshaver eller efter
§ 7, stk. 5, er registreret som vareafsender, kan fungere som
autoriseret afsender ved at give told- og skatteforvaltningen
meddelelse herom.
Stk. 7. En midlertidigt autoriseret afsender af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejligheds‐
vist at afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet,
jf. § 2 a, til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som midlertidigt autoriseret afsender her i landet
skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen til
et andet EU-land begynder, jf. § 20 b, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos
told- og skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltnin‐
gen.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 8-12.
18. I § 8, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., indsættes
efter »her til landet«: »efter stk. 1, nr. 2«.
19. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »sælger« til:
»afsender«, og »sælgerens« ændres til: »afsenderens«.
20. I § 8, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»erhvervsmæssig oplægning« til: »levering til erhvervsmæs‐
sige formål«.
21. I § 8, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »sælgeren« til:
»afsenderen eller afsenderens herværende repræsentant«, og
»stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
22. I § 8, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres »stk. 1-7« til: »stk.
1-10«, og »stk. 8« ændres til: »stk. 11«.
23. § 9 a, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Det er en betingelse for at opnå autorisation som op‐
lagshaver her i landet, at virksomheden eller personen har
et lokale, som kan benyttes til at fremstille, forarbejde, be‐
handle, aftappe, oplægge, modtage, afsende eller udlevere
afgiftspligtige ubeskattede varer, og som told- og skattefor‐
valtningen har godkendt inden registreringen. Denne betin‐
gelse gælder dog ikke for virksomheder, der autoriseres som
oplagshaver efter § 8, stk. 6, nr. 1.«
24. I § 10, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres
»virksomheder« til: »oplagshavere og modtagere«.
25. I §10, stk. 2, ændres »Den« til: »Autoriserede oplagsha‐
vere skal opgøre den«, og »opgøres« udgår.
26. I § 10 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Autoriserede modtagere skal opgøre den afgifts‐
pligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde
afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perioden.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte de nær‐
mere regler om opgørelsen.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvorle‐
des de afgiftspligtige varers mængde bestemmes efter stk.
4.«
27. I § 14, stk. 1, indsættes efter »§ 10«: », stk. 2,«.
28. I § 14, stk. 1, nr. 1, og § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres
»virksomhed« til: »oplagshaver«.
29. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »er gået tabt som følge af
varernes art eller ved brand, brækage eller lignende« til: »er
fuldstændigt tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt«.
30. § 15, stk. 1, nr. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»1) er fuldstændig denaturerede,
2) er denaturerede og anvendes til fremstilling af produk‐
ter, der ikke er bestemt til konsum, når den denaturere‐
de alkohol enten er blevet tilsat et produkt, der ikke er
bestemt til konsum, eller anvendes til vedligeholdelse
og rengøring af fremstillingsudstyr, som anvendes til
denne særlige fremstillingsproces,
3) anvendes til fremstilling af eddike, der henhører under
position 2209 i EU’s kombinerede nomenklatur,
4) anvendes til fremstilling af sådanne lægemidler, som
er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/82/EF og 2001/83/EF,
5) anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af
levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med
et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol.,
6) direkte, eller som ingrediens i halvfabrikata, anvendes
til fremstilling af levnedsmidler, også fyldte, forudsat at
alkoholindholdet i det enkelte tilfælde ikke overstiger
8,5 l ren alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt angår
chokolade og 5 l ren alkohol pr. 100 kg produkt for så
vidt angår andre produkter,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 7-9.
31. I § 15, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 9, ændres »personer
eller« til: »personer,«.
32. I § 15, stk. 1, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 9, som
nyt nummer:
»10) leveres til brug for andre EU-landes væbnede styrker
og deres ledsagende civile personale eller til forsyning
af deres messer eller kantiner, når disse styrker delta‐
ger i en forsvarsindsats her i landet, der udføres med
7
henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 11.
33. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 10 og 11, administreres
af Forsvarsministeriet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
34. Overskriften før overskriften før § 18 ophæves.
35. I overskriften før § 18 ændres »indføres fra steder uden
for EU« til: »importeres«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »der indføres« til: »der
importeres«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.
37. I § 18, stk. 2, ændres »indførsel« til: »import«.
38. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller registrerede virksom‐
heder« til: »oplagshavere«.
39. I § 20, stk. 4, ændres »Virksomheder« til: »Autoriserede
modtagere samt virksomheder«, og »5 eller 6« ændres til: »8
eller 9«.
40. I § 20, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »importerer«: »eller
modtager«.
41. I § 20 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »indførselssted« til:
»importsted«.
42. I § 20 a, stk. 1, nr. 4, ændres »landet, eller« til: »landet,«.
43. I § 20 a, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i Kommis‐
sionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 om
gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
952/2013 om EU-toldkodeksen, som samtidig er af‐
gangstoldsted for proceduren for ekstern forsendelse,
jf. artikel 189, stk. 4, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
med nærmere regler angående visse bestemmelser i
EU-toldkodeksen, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
44. I § 20 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan, når importen
efter stk. 1 og 2 finder sted uden for et afgiftsoplag, anmode
klarereren eller enhver anden person, som direkte eller indi‐
rekte har været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i
overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen,
om at dokumentere, at de importerede varer er bestemt til at
blive forsendt her fra landet til et andet EU-land.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
45. I § 20 a, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres
»indførselssted« til: »importsted«.
46. I § 20 a, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, ændres »5,
eller« til: »6,«.
47. I § 20 a, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, ændres »3.«
til: »3, eller«.
48. I § 20 a, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nr. 3:
»3) når varerne i tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 5, henføres
under proceduren for ekstern forsendelse.«
49. I § 20 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »inden
for EU«: »og kravene til dokumentation efter stk. 3«.
50. Efter § 20 a indsættes før overskriften før § 21:
»Afsendelse og modtagelse af varer, der er overgået til
forbrug
§ 20 b. Varer, der er overgået til forbrug her i landet efter
§ 2 a, kan afsendes af en virksomhed eller person, som er
registreret som autoriseret afsender her i landet efter § 8,
stk. 6 og 7, til et andet EU-land med henblik på levering
til erhvervsmæssige formål, når leveringen sker til en mod‐
tager, der er registreret som autoriseret modtager i et andet
EU-land.
Stk. 2. Varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-
land, kan leveres til en virksomhed eller person, som er regi‐
streret som autoriseret modtager her i landet efter § 8, stk. 4
og 5, med henblik på erhvervsmæssige formål, når varerne
afsendes af en afsender, der er registreret som autoriseret
afsender i et andet EU-land.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, begynder,
1) når varerne forlader den autoriserede afsenders eller
den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller
2) når varerne forlader det sted, som den autoriserede af‐
sender eller den midlertidigt autoriserede afsender har
meddelt til told- og skatteforvaltningen, inden transpor‐
ten af varerne begyndte.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, ophører,
1) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne
i sine lokaler, eller
2) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne
det sted, som den autoriserede modtager har meddelt
til told- og skatteforvaltningen, inden transporten af
varerne begyndte.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler
for de administrative procedurer, som virksomheder og per‐
soner skal anvende ved transport af varer efter stk. 1 og 2.«
51. § 21, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»For autoriserede oplagshavere sker angivelsen og beta‐
lingen efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-8, og for
autoriserede modtagere efter reglerne i opkrævningslovens
§§ 2-7 og § 8, nr. 2 og 3.«
8
52. Efter § 23 indsættes i kapitel 1:
»§ 24. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en auto‐
riseret modtager, der gentagne gange ikke betaler afgiften
rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told-
og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomhe‐
den at betale afgiften ved varernes modtagelse.«
53. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 4, stk. 5, 2. pkt.,
eller stk. 6« til: »§ 8, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9«.
54. I § 33, stk. 3, indsættes efter »varer, der«: »forarbejdes
eller«, efter »personer, som« indsættes: »forarbejder eller«,
og efter »involveret i« indsættes: »forarbejdningen eller«.
55. I § 33, stk. 4, indsættes efter »fremstilles«: »eller forar‐
bejdes«, efter »fremstiller« indsættes: »eller forarbejder«, og
efter »fremstilling« indsættes: »eller forarbejdning«.
56. I § 33, stk. 5, ændres »indføres« til: »importeres eller
uretmæssigt indpasserer«.
57. § 33, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) klarereren, som defineret i artikel 5, nr. 15, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
om EU-toldkodeksen, eller enhver anden person, som
omhandlet i artikel 77, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 952/2013 om EU-toldkodek‐
sen, eller.«
58. I § 33, stk. 5, nr. 2, ændres »en uregelmæssig indførsel«
til: »den uretmæssige indpassage«.
59. § 33, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter overgang
til forbrug i et andet EU-land transporteres her til landet med
henblik på levering til erhvervsmæssige formål af varerne,
jf. § 8, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, medmindre der er sket en
uregelmæssighed, jf. § 34, jf. stk. 8, hæfter den autoriserede
modtager. Har en eller flere personer, der har været involve‐
ret i transporten af varerne, ikke ladet sig registrere, hæfter
disse personer også for afgiften.«
60. I § 33, stk. 7, nr. 1, ændres »sælger« til: »afsender«.
61. I § 33, stk. 7, nr. 2, ændres »sælgers« til: »afsenderens«,
og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
62. I § 33, stk. 7, nr. 3, ændres »sælger af varerne« til:
»afsenderen af varerne eller afsenderens herværende repræ‐
sentant«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
63. I § 33, stk. 8, ændres »erhvervsmæssig oplægning« til:
»levering til erhvervsmæssige formål«.
64. I § 33, stk. 8, nr. 1, ændres »stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1
og 2« til: »stk. 4, eller stk. 9, nr. 1 og 2«.
65. I § 33, stk. 11, 2. pkt., ændres »Når« til: »Hvis«.
66. I overskriften før § 33 a ændres »Ødelæggelser« til:
»Tilintetgørelse«.
67. I § 33 a, stk. 1, ændres »totalt ødelagte« til: »fuldstæn‐
digt tilintetgjort«.
68. § 33 a, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsordningen bli‐
ver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt,
helt eller delvist, som følge af hændelige omstændigheder
eller force majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen til at tilintetgøre varerne, anses ikke for overgået
til forbrug efter § 2 a. Delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen, som skyldes varernes art, an‐
ses ikke som overgang til forbrug efter § 2 a, hvis tabets
omfang er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund
til at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssighe‐
der. Den del af det delvise tab, der overstiger den fælles
tærskel for delvise tab som fastsat efter stk. 6, anses som
overgået til forbrug.
Stk. 3. For varer, der efter § 8 er bestemt til erhvervsmæs‐
sige formål eller fjernsalg her i landet, forfalder afgift af
varerne ikke her i landet, hvis varerne under transport her
i landet bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigenkalde‐
ligt tabt som følge af hændelige omstændigheder, force ma‐
jeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen til
at tilintetgøre varerne. I tilfælde af delvise tab som følge af
varernes art, der sker under transport her i landet, forfalder
afgiften ikke her i landet, hvis omfanget af det delvise tab er
under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6, medmindre
told- og skatteforvaltningen har rimelig grund til at mistæn‐
ke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Stk. 4. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab,
helt eller delvist, af varer, som har fundet sted efter stk.
2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., skal dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at
den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab,
helt eller delvist, er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for
den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab,
helt eller delvist, ikke kan fastslås.
Stk. 5. Ved fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt
tab, helt eller delvist, af varer omfattet af stk. 2, 1. pkt.,
eller stk. 3, 1. pkt., der er dokumenteret tilstrækkeligt efter
stk. 4, frigives sikkerhedsstillelsen for betaling af afgifter af
varerne helt eller delvist, afhængig af, hvad der er relevant.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for fri‐
givelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 5 og tærskelværdien
for delvise tab efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.«
69. I § 33 b, stk. 1, ændres »§ 20 a, stk. 4, nr. 1, eller udført
fra EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 2« til: »§ 20 a, stk. 5, nr. 1, eller
udført fra EU, jf. § 20 a, stk. 5, nr. 2 eller 3«.
70. I § 33 b, stk. 3, ændres »§ 20 a, stk. 3« til: »§ 20 a, stk.
4«, og »§ 20 a, stk. 4« ændres til: »§ 20 a, stk. 5«.
9
71. I § 33 b, 4, ændres »§ 20 a, stk. 4« til: »§ 20 a, stk. 5«.
72. I § 33 b, stk. 5, ændres »§ 20 a, stk. 3« til: »§ 20 a, stk.
4«.
73. I § 34, stk. 1, ændres »bestemt til erhvervsmæssig op‐
lægning« til: »leveret med henblik på erhvervsmæssige for‐
mål«.
74. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der foreligger herudover en uregelmæssighed
ved transporten, hvis en eller alle personer, der har været
involveret i transporten, ikke har ladet sig registrere eller
autorisere efter § 8, stk. 4-7 og 9, eller hvis de regler, som
skatteministeren har fastsat efter § 20 b, stk. 4, ikke er
overholdt ved en transport omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1. Dette
gælder dog ikke i situationer, hvor modtageren hæfter efter
§ 33, stk. 7, nr. 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
75. I § 34, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
76. I § 34, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
77. I § 37 a ændres »18-20 a« til: »18-20 b«.
78. Efter § 37 a indsættes:
»§ 37 b. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders autorisation som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 3
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8.
januar 2018, som ændret ved § 21 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, § 28 i lov nr. 1126 af 19. november 2019,
§ 7 i lov nr. 1295 af 5. december 2019 og § 1 i lov nr. 1588
af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regio‐
ner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende
2013, nr. L 353, side 5-6« til: »Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yder‐
ste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353,
side 5-6, og Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i
Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af
direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side
42-43«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå‐
dets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophæ‐
velse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L
9, side 12, Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011
om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet
tobak, EU-Tidende 2011, nr. L 176, side 24, Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de
franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayot‐
te, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt an‐
går medtagelse af den italienske kommune Campione
d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens
toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42-43,
og Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. december
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fæl‐
les merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om
den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt an‐
går forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, EU-
Tidende 2019, nr. L 336, side 10-13.«
3. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå‐
dets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktaf‐
giftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak, EU-
Tidende 2011, nr. L 176, side 24, og Rådets direktiv
(EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle
ordning for punktafgifter (omarbejdning), EU-Tidende
2020, nr. L 58, side 4-42.«
4. I § 4, stk. 1, indsættes efter »autoriserede«: »som oplags‐
havere«.
5. I § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres
»virksomheder« til: »oplagshavere«.
6. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »er gået tabt som følge
af brand, brækage el.lign.« til: »er fuldstændigt tilintetgjort
eller gået uigenkaldeligt tabt«.
7. I § 8, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »til at«: »forarbejde
eller«.
8. I § 8, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »fremstilles«: »eller
forarbejdes«.
9. § 8, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) når varer importeres her i landet fra steder uden for
EU, jf. § 12, medmindre de pågældende varer umiddel‐
bart efter importen henføres under afgiftssuspensions‐
ordningen, eller uretmæssig indpassage af varer, med‐
mindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel
124, stk. 1, litra e-g eller k, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldko‐
deksen.«
10
10. I § 8, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og 4« til: »stk.
1, nr. 1-3«.
11. I § 8, stk. 3, ændres », der under afgiftssuspensionsord‐
ningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for overgået til
forbrug her i landet« til: »anses for at forlade afgiftssuspen‐
sionsordningen her i landet efter stk. 1, nr. 1,«.
12. I § 8, stk. 3, nr. 2, § 19, stk. 1, nr. 4, og § 36, nr. 1,
ændres »nr. 5 eller 6« til: »nr. 5-7«.
13. I § 10, stk. 3, 2. pkt., ændres »indført fra steder uden for
EU« til: »importeret«.
14. I § 10 a, stk. 1, nr. 1, ændres »erhvervsmæssig oplæg‐
ning af varerne« til: »levering til erhvervsmæssige formål«.
15. I § 10 a, stk. 1, nr. 2, ændres »eller midlertidigt registre‐
ret varemodtager« til: », midlertidigt registreret varemodta‐
ger, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret mod‐
tager«, og »sælgeren« ændres til: »en afsender, der udøver
selvstændig økonomisk virksomhed,«.
16. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsmæssigt op‐
lagt« til: »leveret til erhvervsmæssige formål«, og »stk. 4,
nr. 1-3« ændres til: »stk. 4 eller 5«, og i 2. pkt. ændres »er‐
hvervsmæssig oplægning« til: »levering til erhvervsmæssige
formål«.
17. I § 10 a, stk. 3, ændres »anses ikke for at være oplagt til
erhvervsmæssige formål her i landet« til: »er ikke omfattet
af afgiftspligten efter denne lov«.
18. § 10 a, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. En autoriseret modtager af beskattede varer er
en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at modtage varer om‐
fattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse til at udøve aktivitet
som autoriseret modtager her i landet uden krav om for‐
håndsanmeldelse af varetransporter skal virksomheden eller
personen forinden registreres som autoriseret modtager hos
told- og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling
af afgift af afgiftspligtige varer, jf. 3. pkt. En virksomhed
eller person, der efter § 9 er autoriseret som oplagshaver,
eller efter § 10, stk. 2, er registreret som varemodtager,
kan fungere som autoriseret modtager ved at give told- og
skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 5. En midlertidigt autoriseret modtager af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejligheds‐
vist at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få
tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
modtager her i landet skal virksomheden eller personen,
inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf.
§ 20 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos
told- og skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen
og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Stk. 6. En autoriseret afsender af beskattede varer er en
virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at afsende varer, der
er overgået til forbrug her i landet, jf. § 8, til andre EU-lan‐
de. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter skal virksomheden eller personen forinden
registreres som autoriseret afsender hos told- og skattefor‐
valtningen, jf. 3. pkt. En virksomhed eller person, der efter
§ 9 er autoriseret som oplagshaver eller efter § 10, stk. 3,
er registreret som vareafsender, kan fungere som autoriseret
afsender ved at give told- og skatteforvaltningen meddelelse
herom.
Stk. 7. En midlertidigt autoriseret afsender af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejligheds‐
vist at afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet,
jf. § 8, til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som midlertidigt autoriseret afsender her i landet
skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen til
et andet EU-land begynder, jf. § 20 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos
told- og skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltnin‐
gen.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 8-12.
19. I § 10 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., indsættes
efter »her til landet«: »efter stk. 1, nr. 2«.
20. I § 10 a, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »sælger« til:
»afsender«, og »sælgerens« ændres til: »afsenderens«.
21. I § 10 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»erhvervsmæssig oplægning« til: »levering til erhvervsmæs‐
sige formål«.
22. I § 10 a, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »sælgeren« til:
»afsenderen eller afsenderens herværende repræsentant«, og
»stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
23. I § 10 a, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres »stk. 1-7« til:
»stk. 1-10«, og »stk. 8« ændres til: »stk. 11«.
24. I § 11, stk. 2, og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»varemodtagere«: »og autoriserede modtagere«.
25. I overskriften før § 12 ændres »indføres fra steder uden
for EU« til: »importeres«.
26. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »indføres« til: »importe‐
res«, og »stk. 3« ændres til »stk. 2«.
27. I § 12, stk. 2, ændres »indføres« til: »importeres«.
28. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »oplagshavere og« til:
»oplagshavere,«, og i 2. pkt. ændres »autoriserede« til: »re‐
gistrerede«.
11
29. I § 15, 1. pkt., indsættes efter »varemodtager«: »og en
autoriseret modtager«.
30. I § 18, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »varemodtagere,«
»autoriserede modtagere,«, og »stk. 5 eller 6« ændres til:
»stk. 8 eller 9«.
31. I § 18, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »importerer«: »eller
modtager«.
32. I § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »indførselssted« til: »im‐
portsted«.
33. I § 19, stk. 1, nr. 4, ændres »landet, eller« til: »landet,«.
34. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i Kommis‐
sionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 om
gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
952/2013 om EU-toldkodeksen, som samtidig er af‐
gangstoldsted for proceduren for ekstern forsendelse,
jf. artikel 189, stk. 4, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/2446 om gennemførelsesbestem‐
melser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-told‐
kodeksen, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
35. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan, når importen
efter stk. 1 og 2 finder sted uden for et afgiftsoplag, anmode
klarereren eller enhver anden person, som direkte eller indi‐
rekte har været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i
overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen,
om at dokumentere, at de importerede varer er bestemt til at
blive forsendt her fra landet til et andet EU-land.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
36. I § 19, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres
»indførselssted« til: »importsted«.
37. I § 19, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, ændres »5,
eller« til: »6,«.
38. I § 19, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, ændres »3.«
til: »3, eller«.
39. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nr. 3:
»3) når varerne i tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 5, henføres
under proceduren for ekstern forsendelse.«
40. I § 19, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »inden for
EU«: »og kravene til dokumentation efter stk. 3«.
41. § 20, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Det er en betingelse for at opnå autorisation som oplags‐
haver her i landet, at virksomheden eller personen har et lo‐
kale, som kan benyttes til at fremstille, forarbejde, oplægge,
modtage, afsende eller udlevere afgiftspligtige ubeskattede
varer, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt in‐
den registreringen. Denne betingelse gælder dog ikke for
virksomheder, der autoriseres som oplagshaver efter § 10 a,
stk. 6, nr. 1.«
42. Efter § 20 indsættes:
»Afsendelse og modtagelse af varer, der er overgået til
forbrug
§ 20 a. Varer, der er overgået til forbrug her i landet efter
§ 8, kan afsendes af en virksomhed eller person, som er
registreret som autoriseret afsender her i landet efter § 10 a,
stk. 6 og 7, til et andet EU-land med henblik på levering
til erhvervsmæssige formål, når leveringen sker til en mod‐
tager, der er registreret som autoriseret modtager i et andet
EU-land.
Stk. 2. Varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-
land, kan leveres til en virksomhed eller person, som er
registreret som autoriseret modtager her i landet efter § 10 a,
stk. 4 og 5, med henblik på erhvervsmæssige formål, når
varerne afsendes af en afsender, der er registreret som auto‐
riseret afsender i et andet EU-land.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, begynder,
1) når varerne forlader den autoriserede afsenders eller
den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller
2) når varerne forlader det sted, som den autoriserede af‐
sender eller den midlertidigt autoriserede afsender har
meddelt til told- og skatteforvaltningen, inden transpor‐
ten af varerne begyndte.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, ophører,
1) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne
i sine lokaler, eller
2) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne
det sted, som den autoriserede modtager har meddelt
til told- og skatteforvaltningen, inden transporten af
varerne begyndte.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler
for de administrative procedurer, som virksomheder og per‐
soner skal anvende ved transport af varer efter stk. 1 og 2.
Kontrolbestemmelser«
43. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 10 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt.,
eller stk. 6« til: »§ 10 a, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9«.
44. I § 29, stk. 1, nr. 4, ændres »er gået tabt som følge
af varernes art eller ved brand, brækage el.lign.« til: »er
fuldstændigt tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt«.
45. I § 29, stk. 1, nr. 5, ændres »personer eller« til: »person‐
er,«.
46. I § 29, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) varer til brug for andre EU-landes væbnede styrker og
deres ledsagende civile personale eller til forsyning af
deres messer eller kantiner, når disse styrker deltager i
12
en forsvarsindsats her i landet, der udføres med henblik
på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik, eller«.
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
47. I § 29, stk. 4, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende« til:
»Registrerede«.
48. I § 29 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 6 og 7, administreres
af Forsvarsministeriet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
49. I § 31, stk. 3, indsættes efter »varer, der«: »forarbejdes
eller«, efter »personer, som« indsættes: »forarbejder eller«,
og efter »involveret i« indsættes: »forarbejdningen eller«.
50. I § 31, stk. 4, indsættes efter »fremstilles«: »eller forar‐
bejdes«, efter »fremstiller« indsættes: »eller forarbejder«, og
efter »fremstilling« indsættes: »eller forarbejdning«.
51. I § 31, stk. 5, ændres »indføres« til: »importeres eller
uretmæssigt indpasserer«.
52. § 31, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) klarereren, som defineret i artikel 5, nr. 15, i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
952/2013om EU-toldkodeks, eller enhver anden per‐
son, som omhandlet i artikel 77, stk. 3, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) 952/2013 om EU-
toldkodeks, eller«.
53. I § 31, stk. 5, nr. 2, ændres »en uregelmæssig indførsel«
til: »den uretmæssige indpassage«.
54. I § 31, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter overgang
til forbrug i et andet EU-land transporteres her til landet med
henblik på levering til erhvervsmæssige formål af varerne,
jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, medmindre der er sket en
uregelmæssighed, jf. § 35, jf. stk. 8, hæfter den autoriserede
modtager. Har en eller flere personer, der har været involve‐
ret i transporten af varerne, ikke ladet sig registrere, hæfter
disse personer også for afgiften.«
55. I § 31, stk. 7, nr. 1, ændres »sælger« til: »afsender«.
56. I § 31, stk. 7, nr. 2, ændres »sælgers« til: »afsenderens«,
og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
57. I § 31, stk. 7, nr. 3, ændres »sælger af varerne« til:
»afsenderen af varerne eller afsenderens herværende repræ‐
sentant«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
58. I § 31, stk. 8, ændres »erhvervsmæssig oplægning« til:
»levering til erhvervsmæssige formål«.
59. I § 31, stk. 8, nr. 1, ændres »stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1
og 2« til: »stk. 4, eller stk. 9, nr. 1 og 2«.
60. I § 31, stk. 10, ændres »§ 19, stk. 5« til: »§ 19, stk. 6«.
61. I § 31, stk. 11, 2. pkt., ændres »Når« til: »Hvis«.
62. I overskriften før § 33 ændres »Ødelæggelser« til: »Til‐
intetgørelse«.
63. I § 33, stk. 1, ændres »totalt ødelagte« til: »fuldstændigt
tilintetgjort«.
64. § 33, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsordningen bli‐
ver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt,
helt eller delvist, som følge af hændelige omstændigheder
eller force majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen til at tilintetgøre varerne, anses ikke for overgået
til forbrug efter § 8. Delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen, som skyldes varernes art, an‐
ses ikke som overgang til forbrug efter § 8, hvis tabets
omfang er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund
til at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssighe‐
der. Den del af det delvise tab, der overstiger den fælles
tærskel for delvise tab som fastsat efter stk. 6, anses som
overgået til forbrug.
Stk. 3. For varer, der efter § 10 a er bestemt til erhvervs‐
mæssige formål eller fjernsalg her i landet, forfalder afgift
af varerne ikke her i landet, hvis varerne under transport
her i landet bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigen‐
kaldeligt tabt som følge af hændelige omstændigheder, force
majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen
til at tilintetgøre varerne. I tilfælde af delvise tab som følge
af varernes art, der sker under transport her i landet, forfal‐
der afgiften ikke her i landet, hvis omfanget af det delvise
tab er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Stk. 4. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab,
helt eller delvist, af varer, som har fundet sted efter stk.
2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., skal dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at
den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab,
helt eller delvist, er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for
den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab,
helt eller delvist, ikke kan fastslås.
Stk. 5. Ved fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt
tab af varer omfattet af stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.,
der er dokumenteret tilstrækkeligt efter stk. 4, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne helt eller
delvist, afhængig af, hvad der er relevant.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for fri‐
givelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 5 og tærskelværdien
for delvise tab efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.«
65. I § 34, stk. 1, ændres »§ 19, stk. 4, nr. 1, eller udført fra
EU, jf. § 19, stk. 4, nr. 2« til: »§ 19, stk. 5, nr. 1, eller udført
fra EU, jf. § 19, stk. 5, nr. 2 eller 3«.
13
66. I § 34, stk. 3, ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 19, stk. 4« og
»§ 19, stk. 4« ændres til: »§ 19, stk. 5«.
67. I § 34, stk. 4, ændres »§ 19, stk. 4« til: »§ 19, stk. 5«.
68. I § 34, stk. 5, ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 19, stk. 4«.
69. I § 35, stk. 1, ændres »bestemt til erhvervsmæssig op‐
lægning« til: »leveret med henblik på erhvervsmæssige for‐
mål«.
70. I § 35 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der foreligger herudover en uregelmæssighed
ved transporten, hvis en eller alle personer, der har været
involveret i transporten, ikke har ladet sig registrere eller
autorisere efter § 10 a, stk. 4-7 og 9, eller hvis de regler, som
skatteministeren har fastsat efter 20 a, stk. 4, ikke er over‐
holdt ved en transport omfattet af § 10 a, stk. 1, nr. 1. Dette
gælder dog ikke i situationer, hvor modtageren hæfter efter
§ 31, stk. 7, nr. 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
71. I § 35, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
72. I § 35, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
73. Efter § 36 a indsættes før overskriften før § 37:
»§ 36 b. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders autorisation
som oplagshaver i henhold til denne lov. Udleveringen kan
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt
eller elektronisk.«
§ 4
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af
8. oktober 2020, som ændret ved § 24 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regio‐
ner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende
2013, nr. L 353, side 5-6« til: »Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yder‐
ste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353,
side 5-6, og Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i
Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af
direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side
42-43«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de‐
le af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol
og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L
316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende
1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF
af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/
EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, Rådets direk‐
tiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de
franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayot‐
te, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt an‐
går medtagelse af den italienske kommune Campione
d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens
toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42-43,
og Rådets direktiv (EU) 2020/1151 af 29. juli 2020
om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmonisering
af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side 1-10.«
3. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de‐
le af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol
og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L
316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende
1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF
af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/
EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, Rådets di‐
rektiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår
de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rå‐
dets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for
så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen
i Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse
af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83,
side 42-43, Rådets direktiv (EU) 2020/1151 af 29. juli
2020 om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmoni‐
sering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkohol‐
holdige drikkevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side
1-10, og Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. decem‐
ber 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF
om den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt
angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer,
EU-Tidende 2019, nr. L 336, side 10-13.«
14
4. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de‐
le af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol
og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L
316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tiden‐
de 1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv (EU)
2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af direktiv
92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EU-Tidende
2020, nr. L 256, side 1-10, og Rådets direktiv (EU)
2020/262 af 19. december 2019 om den generelle
ordning for punktafgifter (omarbejdning), EU-Tidende
2020, nr. L 58, side 4-42.«
5. I § 3 A indsættes efter »og som«: »forefindes på fla‐
sker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning
eller«.
6. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »til at«: »forarbejde
eller«.
7. I § 4, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »fremstilles«: »eller
forarbejdes«.
8. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) når varer importeres her i landet fra steder uden for
EU, jf. § 13, medmindre de pågældende varer umiddel‐
bart efter importen henføres under afgiftssuspensions‐
ordningen, eller uretmæssig indpassage af varer, med‐
mindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel
124, stk. 1, litra e-g eller k, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldko‐
deksen.«
9. I § 4, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1, og nr. 3 og 4« til: »stk.
1, nr. 1-3«.
10. I § 4, stk. 3, ændres », der under afgiftssuspensionsord‐
ningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for overgået til
forbrug her i landet« til: »anses for at forlade afgiftssuspen‐
sionsordningen her i landet efter stk. 1, nr. 1,«.
11. I § 4, stk. 3, nr. 2, § 15, stk. 1, nr. 4, og § 34, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 11, stk. 1, nr. 4 eller 5« til: »§ 11, stk. 1, nr. 9-11«.
12. I § 6, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »pålægge en«: »regi‐
streret«.
13. I § 6, stk. 4, 1. pkt., og § 27, stk. 10, ændres »§ 15, stk.
5« til: »§ 15, stk. 6«.
14. I § 6, stk. 5, 2. pkt., ændres »indført fra steder uden for
EU« til: »importeret«.
15. I § 6 a, stk. 1, nr. 1, ændres »erhvervsmæssig oplægning
af varerne« til: »levering til erhvervsmæssige formål«.
16. I § 6 a, stk. 1, nr. 2, ændres »eller midlertidigt registre‐
ret varemodtager« til: », midlertidigt registreret varemodta‐
ger, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret mod‐
tager«, og »sælgeren« ændres til: »en afsender, der udøver
selvstændig økonomisk virksomhed,«.
17. I § 6 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsmæssigt oplagt«
til: »leveret til erhvervsmæssige formål«, og »stk. 4, nr.
1-3« ændres til: »stk. 4 eller 5«, og i 2. pkt. ændres »er‐
hvervsmæssig oplægning« til: »levering til erhvervsmæssige
formål«.
18. I § 6 a, stk. 3, ændres »anses ikke for at være oplagt til
erhvervsmæssige formål her i landet« til: »er ikke omfattet
af afgiftspligten efter denne lov«.
19. § 6 a, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 4. En autoriseret modtager af beskattede varer er
en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at modtage varer
omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som autoriseret modtager her i landet uden krav om
forhåndsanmeldelse af varetransporter skal virksomheden
eller personen forinden registreres som autoriseret modtager
hos told- og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for be‐
taling af afgift af afgiftspligtige varer, jf. dog 3. pkt. En
virksomhed eller person, der efter § 5 er autoriseret som
oplagshaver, eller efter § 6, stk. 2, er registreret som vare‐
modtager, kan fungere som autoriseret modtager ved at give
told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 5. En midlertidigt autoriseret modtager af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejligheds‐
vist at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få
tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
modtager her i landet, skal virksomheden eller personen,
inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf.
§ 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos
told- og skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen
og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Stk. 6. En autoriseret afsender af beskattede varer er en
virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at afsende varer, der
er overgået til forbrug her i landet, jf. § 4, til andre EU-lan‐
de. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter skal virksomheden eller personen forinden
registreres som autoriseret afsender hos told- og skattefor‐
valtningen, jf. dog 3. pkt. Virksomheder eller personer, der
efter § 5 er autoriseret som oplagshavere eller efter § 6,
stk. 5, er registreret som vareafsender, kan fungere som
autoriseret afsender ved at give told- og skatteforvaltningen
meddelelse herom.
15
Stk. 7. En midlertidigt autoriseret afsender af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejligheds‐
vist at afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet,
jf. § 4, til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som midlertidigt autoriseret afsender her i landet,
skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen til
et andet EU-land begynder, jf. § 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos
told- og skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltnin‐
gen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
20. I § 6 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., indsættes
efter »her til landet«: »efter stk. 1, nr. 2«.
21. I § 6 a, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »sælger« til:
»afsender«, og »sælgerens« ændres til: »afsenderens«.
22. I § 6 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»erhvervsmæssig oplægning« til: »levering til erhvervsmæs‐
sige formål«.
23. I § 6 a, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-7« til:
»stk. 1-10«.
24. § 7, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Det er en betingelse for at opnå autorisation som op‐
lagshaver her i landet, at virksomheden eller personen har
et lokale, som kan benyttes til at fremstille, forarbejde, be‐
handle, aftappe, oplægge, modtage, afsende eller udlevere
afgiftspligtige ubeskattede varer, og som told- og skattefor‐
valtningen har godkendt inden registreringen. Denne betin‐
gelse gælder dog ikke for virksomheder, der autoriseres som
oplagshaver efter § 6 a, stk. 6, nr. 1.«
25. I § 9, stk. 2, og § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»varemodtagere«: »og autoriserede modtagere«.
26. I § 10, stk. 1, nr. 5, ændres »er gået tabt som følge af
varernes art eller ved brand, brækage eller lignende« til: »er
fuldstændigt tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt«.
27. § 11, stk. 1, nr. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»1) er fuldstændig denaturerede,
2) er denaturerede og anvendes til fremstilling af produk‐
ter, der ikke er bestemt til konsum, når den denaturere‐
de alkohol enten er blevet tilsat et produkt, der ikke er
bestemt til konsum, eller anvendes til vedligeholdelse
og rengøring af fremstillingsudstyr, som anvendes til
denne særlige fremstillingsproces,
3) anvendes til fremstilling af eddike, der henhører under
position 2209 i EU’s kombinerede nomenklatur,
4) anvendes til fremstilling af sådanne lægemidler, som
er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/82/EF og 2001/83/EF,
5) anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af
levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med
et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol,
6) direkte eller som ingrediens i halvfabrikata anvendes til
fremstilling af levnedsmidler, også fyldte, forudsat at
alkoholindholdet i det enkelte tilfælde ikke overstiger
8,5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt angår
chokolade og 5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for
så vidt angår andre produkter,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 7-9.
28. I § 11, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 9, ændres »personer
eller« til: »personer,«.
29. I §11, stk. 1, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 9, som
nyt nummer:
»10) leveres til brug for andre EU-landes væbnede styrker
og deres ledsagende civile personale eller til forsyning
af deres messer eller kantiner, når disse styrker delta‐
ger i en forsvarsindsats her i landet, der udføres med
henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 11.
30. I § 11, stk. 3, indsættes efter »øl«: », vin og frugtvin
m.m.«
31. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 10 og 11, administreres
af Forsvarsministeriet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
32. I overskriften før § 13 ændres »indføres fra steder uden
for EU« til: »importeres«.
33. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »der indføres« til: »der
importeres«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2«.
34. I § 13, stk. 2, ændres »indføres« til: »importeres«.
35. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 6 a, stk. 1, nr.
2,«: »eller er registreret som autoriseret modtager,«
36. I § 14, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »importerer«: »eller
modtager«.
37. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »indførselssted« til: »im‐
portsted«.
38. I § 15, stk. 1, nr. 4, ændres »landet, eller« til: »landet,«.
39. I § 15, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i Kommis‐
sionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 om
gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
952/2013 om EU-toldkodeksen, som samtidig er af‐
gangstoldsted for proceduren for ekstern forsendelse,
jf. artikel 189, stk. 4, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa-
16
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
med nærmere regler angående visse bestemmelser i
EU-toldkodeksen, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
40. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan, når importen
efter stk. 1 og 2 finder sted uden for et afgiftsoplag, anmode
klarereren eller enhver anden person, som direkte eller indi‐
rekte har været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i
overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen,
om at dokumentere, at de importerede varer er bestemt til at
blive forsendt her fra landet til et andet EU-land.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
41. I § 15, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres
»indførselssted« til: »importsted«.
42. I § 15, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, ændres »5,
eller« til: »6,«.
43. I § 15, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, ændres »nr.
3.« til: »nr. 3, eller«.
44. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nr. 3:
»3) når varerne i tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 5, henføres
under proceduren for ekstern forsendelse.«
45. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »inden for
EU«: »og kravene til dokumentation efter stk. 3«.
46. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:
»Afsendelse og modtagelse af varer, der er overgået til
forbrug
§ 15 a. Varer, der er overgået til forbrug her i landet efter
§ 4, kan afsendes af en virksomhed eller person, som er
registreret som autoriseret afsender her i landet efter § 6 a,
stk. 6 og 7, til et andet EU-land med henblik på levering
til erhvervsmæssige formål, når leveringen sker til en mod‐
tager, der er registreret som autoriseret modtager i et andet
EU-land.
Stk. 2. Varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-
land, kan leveres til en virksomhed eller person, som er regi‐
streret som autoriseret modtager her i landet efter § 6 a, stk.
4 og 5, med henblik på erhvervsmæssige formål, når varerne
afsendes af en afsender, der er registreret som autoriseret
afsender i et andet EU-land.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, begynder,
1) når varerne forlader den autoriserede afsenders eller
den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller
2) når varerne forlader det sted, som den autoriserede af‐
sender eller den midlertidigt autoriserede afsender har
meddelt til told- og skatteforvaltningen, inden transpor‐
ten af varerne begyndte.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, ophører,
1) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne
i sine lokaler, eller
2) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne
det sted, som den autoriserede modtager har meddelt
til told- og skatteforvaltningen, inden transporten af
varerne begyndte.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler
for de administrative procedurer, som virksomheder og per‐
soner skal anvende ved transport af varer efter stk. 1 og 2.«
47. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »oplagshavere og« til:
»oplagshavere,«.
48. I § 18, 1. pkt., indsættes efter »varemodtager«: »og en
autoriseret modtager«.
49. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 6 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt.,
eller stk. 6« til: »§ 6 a, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9«.
50. I § 27, stk. 3, indsættes efter »varer, der«: »forarbejdes
eller«, efter »personer, som« indsættes: »forarbejder eller«
og efter »involveret i« indsættes: »forarbejdningen eller«.
51. I § 27, stk. 4, indsættes efter »fremstilles«: »eller forar‐
bejdes«, efter »fremstiller« indsættes: »eller forarbejder«, og
efter »fremstilling« indsættes: »eller forarbejdning«.
52. I § 27, stk. 5, ændres »indføres« til: »importeres eller
uretmæssigt indpasserer«.
53. § 27, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) klarereren, som defineret i artikel 5, nr. 15, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
om EU-toldkodeksen, eller enhver anden person, som
omhandlet i artikel 77, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 952/2013 om EU-toldkodek‐
sen, eller«.
54. I § 27, stk. 5, nr. 2, ændres »en uregelmæssig indførsel«
til: »den uretmæssige indpassage«.
55. I § 27, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter overgang
til forbrug i et andet EU-land transporteres her til landet med
henblik på levering til erhvervsmæssige formål af varerne,
jf. § 6 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, medmindre der er sket en
uregelmæssighed, jf. § 30, jf. stk. 8, hæfter den autoriserede
modtager. Har en eller flere personer, der har været involve‐
ret i transporten af varerne, ikke ladet sig registrere, hæfter
disse personer også for afgiften.«
56. I § 27, stk. 7, nr. 1, ændres »sælger« til: »afsender«.
57. I § 27, stk. 7, nr. 2, ændres »sælgers« til: »afsenderens«,
og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
17
58. I § 27, stk. 7, nr. 3, ændres »sælger af varerne« til:
»afsenderen af varerne eller afsenderens herværende repræ‐
sentant«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
59. I § 27, stk. 8, ændres »erhvervsmæssig oplægning« til:
»levering til erhvervsmæssige formål«.
60. I § 27, stk. 8, nr. 1, ændres »stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1
og 2« til: »stk. 4, eller stk. 9, nr. 1 og 2«.
61. I § 27, stk. 11, 2. pkt., ændres »Når« til: »Hvis«.
62. I overskriften før § 28 ændres »Ødelæggelser« til: »Til‐
intetgørelse«.
63. I § 28, stk. 1, ændres »totalt ødelagte« til: »fuldstændigt
tilintetgjort«.
64. § 28, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsordningen bli‐
ver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt,
helt eller delvist, som følge af hændelige omstændigheder
eller force majeure eller efter tilladelse til fra told- og skatte‐
forvaltningen at tilintetgøre varerne, anses ikke for overgået
til forbrug efter § 4. Delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen, som skyldes varernes art, an‐
ses ikke som overgang til forbrug efter § 4, hvis tabets
omfang er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund
til at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssighe‐
der. Den del af det delvise tab, der overstiger den fælles
tærskel for delvise tab som fastsat efter stk. 6, anses som
overgået til forbrug.
Stk. 3. For varer, der efter § 6 a er bestemt til erhvervs‐
mæssige formål eller fjernsalg her i landet, forfalder afgift
af varerne ikke her i landet, hvis varerne under transport
her i landet bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigen‐
kaldeligt tabt som følge af hændelige omstændigheder, force
majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen
til at tilintetgøre varerne. I tilfælde af delvise tab som følge
af varernes art, der sker under transport her i landet, forfal‐
der afgiften ikke her i landet, hvis omfanget af det delvise
tab er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Stk. 4. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab,
helt eller delvist, af varer, som har fundet sted efter stk.
2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., skal dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at
den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab,
helt eller delvist, er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for
den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab,
helt eller delvist, ikke kan fastslås.
Stk. 5. Ved fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt
tab af varer omfattet af stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.,
der er dokumenteret tilstrækkeligt efter stk. 4, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne helt eller
delvist, afhængig af, hvad der er relevant.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for fri‐
givelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 5 og tærskelværdien
for delvise tab efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.«
65. I § 29, stk. 1, ændres »§ 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 2« til: »§ 15, stk. 5, nr. 1, eller udført
fra EU, jf. § 15, stk. 5, nr. 2 eller 3«.
66. I § 29, stk. 3, ændres »§ 15, stk. 3« til: »§ 15, stk. 4«, og
»§ 15, stk. 4« ændres til: »§ 15, stk. 5«.
67. I § 29, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15, stk. 5«.
68. I § 29, stk. 5, ændres »§ 15, stk. 3« til: »§ 15, stk. 4«.
69. I § 30, stk. 1, ændres »er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning« til: »er leveret med henblik på erhvervsmæssige
formål«.
70. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der foreligger herudover en uregelmæssighed
ved transporten, hvis en eller alle personer, der har været
involveret i transporten, ikke har ladet sig registrere eller
autorisere efter § 6 a, stk. 4-7 og 9, eller hvis de regler, som
skatteministeren har fastsat efter § 15 a, stk. 4, ikke er over‐
holdt ved en transport omfattet af § 6 a, stk. 1, nr. 1. Dette
gælder dog ikke i situationer, hvor modtageren hæfter efter §
27, stk. 7, nr. 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
71. I § 30, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
72. I § 30, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
73. I § 33, stk. 2, ændres »indført« til: »importeret«.
74. I § 34, stk. 1, ændres »13-15« til: »13-15 a«.
75. Efter § 34 indsættes:
»§ 34 a. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders autorisation som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 5
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26.
september 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 1548 af 18.
december 2018, § 4 i lov nr. 1295 af 5. december 2019,
§ 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019, lov nr. 1434 af
17. december 2019, § 1 i lov nr. 810 af 9. juni 2020 og §
5 i lov nr. 2197 af 29. december 2020 foretages følgende
ændringer:
18
1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå‐
dets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november
1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgiv‐
ning om omsætningsafgifter - Foranstaltninger til til‐
bagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige per‐
soner, der ikke er etableret på Fællesskabets område,
EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L 347,
side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december
2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelses‐
perioden for merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-
spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjene‐
steydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets
direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring
af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet
for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side
11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om
detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold
til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der
ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men
i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44,
side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december
2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fæl‐
les merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggel‐
se af momsunddragelse i forbindelse med transaktioner
inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14,
side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i
forbindelse med indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175,
side 12, Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober
2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel
143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt
angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former
for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009, nr. L
292, side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. decem‐
ber 2009 om ændring af visse bestemmelser i direk‐
tiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem,
EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets direktiv
2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for
så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse
af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af
bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig,
EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direktiv
2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for
så vidt angår faktureringsreglerne, EU-Tidende 2010,
nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22.
juli 2013 om ændring af momssystemdirektivet for så
vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af
bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat
for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6, Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår
de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets
direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring
af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen
af vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L 177, side 9, Rå‐
dets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for
så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med
levering af ydelser og fjernsalg af varer, EU-Tidende
2017, nr. L 348, side 7, Rådets direktiv 2018/912/EU
af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår
forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for
normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,
Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018
om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt an‐
går momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-
Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rådets direktiv
2018/1695/EU af 6. november 2018 om ændring af
direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy‐
stem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den
fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved le‐
vering af bestemte varer og ydelser, som kan være
udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme
til bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr.
L 282, side 5, Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. de‐
cember 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for
så vidt angår harmonisering og forenkling af visse reg‐
ler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning
af samhandlen mellem medlemsstaterne, EU-Tidende
2018, nr. L 311, side 3, Rådets direktiv 2019/475/EU af
18. februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den
italienske kommune Campione d᾽Italia og den italien‐
ske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i
den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF,
EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42, Rådets direktiv
2019/1995/EU af 21. november 2019 om ændring af
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne
om fjernsalg af varer og visse indenlandske leverin‐
ger af varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310, side 1, Rå‐
dets afgørelse 2020/1109/EU af 20. juli 2020 om æn‐
dring af direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995,
for så vidt angår datoerne for gennemførelse og an‐
vendelse som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Ti‐
dende 2020, nr. L 244, side 3 og Rådets direktiv
2020/1756 af 20. november 2020 om ændring af direk‐
tiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem,
for så vidt angår identifikation af afgiftspligtige person‐
er i Nordirland, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1.«
2. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå‐
dets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november
1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgiv‐
ning om omsætningsafgifter - Foranstaltninger til til‐
bagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige per‐
19
soner, der ikke er etableret på Fællesskabets område,
EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L 347,
side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december
2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelses‐
perioden for merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-
spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjene‐
steydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets
direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring
af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet
for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side
11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om
detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold
til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der
ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men
i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44,
side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december
2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fæl‐
les merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggel‐
se af momsunddragelse i forbindelse med transaktioner
inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14,
side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i
forbindelse med indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175,
side 12, Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober
2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel
143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt
angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former
for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009, nr. L
292, side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. decem‐
ber 2009 om ændring af visse bestemmelser i direk‐
tiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem,
EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets direktiv
2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for
så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse
af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af
bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig,
EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direktiv
2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for
så vidt angår faktureringsreglerne, EU-Tidende 2010,
nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22.
juli 2013 om ændring af momssystemdirektivet for så
vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af
bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat
for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6, Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår
de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets
direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af
vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L 177, side 9, dele af
Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for
så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med
levering af ydelser og fjernsalg af varer, EU-Tidende
2017, nr. L 348, side 7, Rådets direktiv 2018/912/EU
af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår
forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for
normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,
Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018
om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt an‐
går momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-
Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rådets direktiv
2018/1695/EU af 6. november 2018 om ændring af
direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy‐
stem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den fa‐
kultative ordning for omvendt betalingspligt ved leve‐
ring af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat
for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til be‐
kæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282,
side 5, Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december
2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt
angår harmonisering og forenkling af visse regler i det
fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af sam‐
handlen mellem medlemsstaterne, EU-Tidende 2018,
nr. L 311, side 3, og Rådets direktiv 2019/475/EU af
18. februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den
italienske kommune Campione d᾽Italia og den italien‐
ske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i den
territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Ti‐
dende 2019, nr. L 83, side 42, Rådets direktiv (EU)
2019/2235 af 19. december 2019 om ændring af direk‐
tiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
og direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for
punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen inden
for Unionens rammer, EU-Tidende 2019, nr. L 336, si‐
de 10, Rådets direktiv (EU) 2019/1995 af 21. november
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt
angår bestemmelserne om fjernsalg af varer og visse
indenlandske leveringer af varer, EU-Tidende 2019,
nr. L 310, side 1, Rådets afgørelse 2020/1109/EU af
20. juli 2020 om ændring af direktiv (EU) 2017/2455
og (EU) 2019/1995, for så vidt angår datoerne for gen‐
nemførelse og anvendelse som reaktion på covid-19-
pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 244, side 3 og
Rådets direktiv (EU) 2020/1756 af 20. november 2020
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, for så vidt angår identifikation
af afgiftspligtige personer i Nordirland, EU-Tidende
2020, nr. L 396, side 1.«
3. I § 3, stk. 2, nr. 1, § 11, stk. 1, nr. 2, § 69, stk. 3, 2, pkt. og
§ 75, stk. 4, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
4. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Det forhold, at de væbnede styrker i et EU-land,
der deltager i en forsvarsindsats, som gennemføres med
20
henblik på en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik, til eget brug eller til brug for det civile
personale, der ledsager dem, her i landet benytter varer, som
de ikke har erhvervet inden for rammerne af de normale af‐
giftsordninger på EU’s indre marked, sidestilles med erhver‐
velse af varer inden for EU’s afgiftsområde mod vederlag,
når indførslen af de pågældende varer ikke kan omfattes af
den i § 36, stk. 4, omhandlede fritagelse.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
5. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk.
5«.
6. § 30, stk. 1, affattes således:
»Udlejningsvirksomheder og køreskoler kan ved salg el‐
ler udtagning til ejerens private brug af motorkøretøjer, der
har været anvendt til udlejning eller køreundervisning, af‐
giftsberigtige disse efter reglerne i denne bestemmelse. Af‐
giften for køretøjer, som indeholder registreringsafgift på
salgstidspunktet, og som sælges til en lavere pris end ind‐
købsprisen, beregnes på grundlag af en formel, der i tæl‐
leren har afgiften ved køretøjets første indregistrering i
Danmark ganget med salgsprisen, og i nævneren har den
oprindelige købspris. Afgiften for køretøjer, som indehol‐
der registreringsafgift på salgstidspunktet, og som sælges
med fortjeneste, beregnes som 20 pct. af differencen mel‐
lem salgsprisen og den betalte registreringsafgift på købstid‐
spunktet. Ved udtagning af køretøjer, som indeholder regi‐
streringsafgift på udtagningstidspunktet, beregnes afgiften
på grundlag af en formel, der i tælleren har afgiften ved kø‐
retøjets første indregistrering i Danmark ganget med købs‐
prisen (restværdien på udtagningstidspunktet), og i nævne‐
ren har den oprindelige købspris. For køretøjer, der ikke
indeholder registreringsafgift på salgstidspunktet, beregnes
afgiften efter lovens almindelige regler. Leasingselskaber,
som efter endt leasing afgiftsberigtiger køretøjet i eget navn,
kan ved videresalget afregne afgift af salgsprisen efter denne
bestemmelse eksklusive den betalte registreringsafgift.«
7. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Autoforhandlere kan ved salg af indregistrerede
demonstrations- og udlejningspersonbiler, der har været an‐
vendt til forhandlerens fradragsberettigede formål, anvende
reglerne i stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
8. I § 30, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1
og 2«.
9. I § 31, 2. pkt., ændres »§ 30 stk. 3« til »§ 30, stk. 4«.
10. I § 34, stk. 1, nr. 14, indsættes efter litra c som nyt litra:
»d) Varer og ydelser, der har et andet EU-land som destina‐
tion, og som er bestemt til væbnede styrker fra ethvert
EU-land bortset fra EUbestemmelseslandet selv, til
brug for disse styrker eller det civile personale, der led‐
sager disse, eller til forsyning af deres messer og kanti‐
ner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der
udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-akti‐
vitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og
i det omfang de pågældende er berettiget til afgiftsfrita‐
gelse i værtslandet, og for varers vedkommende, hvis
varerne transporteres til det pågældende EU-land.«
Litra d og e bliver herefter litra e og f.
11. I § 36 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Indførsel af varer, som foretages her i landet af
væbnede styrker fra andre EU-lande, og som er bestemt til
brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager
disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når
disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med
henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, er fritaget for afgift.
Stk. 5. Indførsel af varer, som foretages her i landet, af
væbnede styrker fra andre lande, der er parter i NATO, og
som er bestemt til brug for disse styrker eller det civile
personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres
messer og kantiner, når disse styrker udgør et led i det fælles
forsvar, er fritaget for afgift.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
12. Efter § 36 indsættes i kapitel 9 før overskriften før § 37:
»§ 36 a. Retten til fradrag indtræder på det tidspunkt,
hvor afgiftspligten for den fradragsberettigede vare eller
ydelse indtræder (leveringstidspunktet), jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Fradragsretten kan udøves, når
1) vedkommende er i besiddelse af en faktura, eller
2) vedkommende for så vidt angår indførsel af varer til
landet fra steder uden for EU er i besiddelse af et do‐
kument vedrørende indførslen, der angiver den afgifts‐
pligtige person som modtager eller importør, og som
angiver eller gør det muligt at beregne den skyldige
afgift.«
13. I § 45, stk. 2, 3. pkt., ændres »i et af alliancens medlems‐
lande« til: »her i landet«.
14. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Der ydes godtgørelse af afgift ved levering af va‐
rer og ydelser, som foretages her i landet, og som er bestemt
til væbnede styrker fra andre EU-lande til brug for disse
styrker eller det civile personale, der ledsager disse, eller
til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker
deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på
gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikker‐
heds- og forsvarspolitik.
Stk. 5. Der ydes godtgørelse af afgift ved levering af varer
og ydelser, som foretages her i landet, og som er bestemt til
væbnede styrker fra andre stater, der er parter i NATO, til
brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager
disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når
disse styrker udgør et led i det fælles forsvar.«
Stk. 4-16 bliver herefter stk. 6-18.
15. I § 45, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til »stk. 2,
4 og 5«.
21
16. I § 45, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 6« til »stk. 8«.
17. I § 45, stk. 6, der bliver stk. 8, indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
»Ligeledes administreres godtgørelsesordningen efter stk.
4 og 5 af Forsvarsministeriet.«
18. I § 45, stk. 10, der bliver stk. 12, og stk. 11, der bliver
stk. 13, ændres »stk. 9« til: »stk. 11«.
19. I § 51 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »SE-nr./CVR-nr.«
til: »cvr-nummer/SE-nummer/UViR-nummer«.
20. I § 56, stk. 3, 2. pkt., og § 69, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 30, stk. 3« til: »§ 30, stk. 4«.
21. I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 30, stk. 2« til: »§ 30, stk.
3«.
§ 6
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-
akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf.
lovbekendtgørelse nr. 886 af 12. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
2. I § 11, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
3. I § 18, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
§ 7
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april 2020, som ændret
ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 811
af 9. juni 2020 og § 5 i lov nr. 2225 af 29. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders registrering som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
2. I § 3 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
3. I § 4, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
4. I § 8, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
§ 8
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af
3. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1686 af 26.
december 2017, § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 8
i lov nr. 1126 af 19. november 2019, § 1 i lov nr. 1295 af 5.
december 2019 og § 1 i lov nr. 811 af 9. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 8, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende vare‐
modtagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden
bevilling«.
2. Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:
»§ 32 a. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders registrering som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 9
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af
5. maj 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, § 2 i lov nr. 61 af 28. januar 2020 § 2 ved
lov nr. 168 af 29. februar 2020 og § 1 i lov nr. 2226 af
29.december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
22
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden«
2. I § 6 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders registrering som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
3. I § 7 a, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
4. I § 9, stk. 11, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
§ 10
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, som bl.a.
ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, og
senest ved § 2 i lov nr. 1588 af 27. december 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I § 14 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
2. I § 15, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
3. I § 16 a, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
4. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders registrering som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 11
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 2225 af
29. december 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 9, 8. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.
§ 12
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 127
af 22. februar 2018, som ændret ved § 6 i lov nr. 1431 af 5.
december 2018, § 9 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, §
14 i lov nr. 1126 af 19. november 2019 og § 3 i lov nr. 1295
af 5. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 9, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
2. I § 2, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
3. I § 2, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
4. Efter § 7 indsættes:
»§ 8. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlighe‐
den adgang til oplysninger om virksomheders registrering
som oplagshaver i henhold til denne lov. Udleveringen kan
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt
eller elektronisk.«
§ 13
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret ved §
10 i lov nr. 1728 af 27. december 2019, § 3 i lov nr. 138 af
25. februar 2020 og § 3 i lov nr. 225 af 29. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
23
»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders registrering
som oplagshaver i henhold til denne lov. Udleveringen kan
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt
eller elektronisk.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
2. I § 8, stk. 8, 8. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.
§ 14
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1098 af 29. juni 2020, som ændret ved
§ 11 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
2. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders registrering som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 12, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
4. I § 19, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
§ 15
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr.
1214 af 10. august 2020, som ændret ved § 12 i lov nr. 1728
af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders registrering som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 16
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 9. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
2. I § 10, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
3. I § 17, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomhe‐
der, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses
den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksom‐
heden.«
§ 17
I pvc-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2061 af 21.
december 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlighe‐
den adgang til oplysninger om virksomheders registrering
som oplagshaver i henhold til denne lov. Udleveringen kan
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt
eller elektronisk.«
§ 18
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.
186 af 1. marts 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af
25. juni 2010, § 2 i lov nr. 2074 af 21. december 2020 og
§ 3 i lov nr. 2221 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/46/EU af 3.
april 2014 om ændring af Rådets direktiv 1999/37/EF
om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, EU-Ti‐
dende 2014, nr. L 127, side 129, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/413/EU af 11. marts 2015 om
fremme af grænseoverskridende udveksling af oplys‐
ninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsover‐
trædelser (CBE-direktivet), EU-Tidende 2015, nr. L 68,
24
side 9 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/520 af 19. marts 2019 om interoperabilitet mel‐
lem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af ud‐
vekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om
manglende betaling af vejafgifter i Unionen (EETS-di‐
rektivet), EU-tidende 2019, nr. L 91, s. 45.«
2. § 17 a affattes således:
»§ 17 a. Told- og skatteforvaltningen kan udveksle oplys‐
ninger med kompetente myndigheder i stater, som deltager
i det europæiske køretøj- og kørekortinformationssystem,
med henblik på at foretage elektronisk søgning i oplysninger
fra Køretøjsregisteret og tilsvarende udenlandske registre til
brug for følgende:
1) Efterforskning af mistanke om momssvig.
2) Registrering af køretøjer.
3) Opkrævning af registreringsafgift.
4) Opkrævning af andre køretøjsrelaterede afgifter.«
§ 19
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af
22. april 2020, som ændret ved § 19 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan give offentlig‐
heden adgang til oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold og virksomheders registrering som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 20
I lov nr. 1728 af 27. december 2018 om ændring af
tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere
anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.), som
ændret ved § 3 i lov nr. 85 af 30. januar 2019, lov nr. 270
af 26. marts 2019, § 10 i lov nr. 1295 af 5. december 2019
og § 7 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende
ændring:
1. § 4, nr. 2, § 5, nr. 26, § 6, nr. 15, § 8, nr. 18, § 10, § 11, nr.
8, §§ 12, 14 og 19, § 21, nr. 3, og § 24, nr. 5, ophæves.
§ 21
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 9 og 25-28, § 2, nr. 3, 11 og 31-33, § 3,
nr. 2, 13, 45, 46 og 48, § 4, nr. 3, 11, 28, 29 og 31, og § 5, nr.
2-5, 10, 11, og 13-18, træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 3. § 1, nr. 3-8, 10-24 og 30-70, § 2, nr. 4-10, 12-22,
24-29 og 34-77, § 3, nr. 3-11, 13-29, 34-40, 42-44, 47 og
49-72, og § 4, nr. 4, 6-10, 12-23, 25, 26 og 32-74, træder i
kraft den 13. februar 2023.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft‐
trædelse af § 1, nr. 71, § 2, nr. 78, § 3, nr. 73, § 4, nr. 75, § 7,
nr. 1, § 8, nr. 2, § 9, nr. 2, § 10, nr. 4, § 12, nr. 4, § 13, nr. 1,
§ 14, nr. 2, § 15, nr. 1, 17, nr. 1, og § 19, nr. 1.
Stk. 5. § 2, nr. 2 og 30, og § 4, nr. 2, 27 og 30, træder i
kraft den 1. januar 2022.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 4 b, stk. 8, § 9, stk.
17, og § 15, stk. 5, i lov om energiafgifter af mineraloliepro‐
dukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september
2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af for‐
skrifter udstedt i medfør af § 4 b, stk. 11, i lov om energiaf‐
gifter af mineralolieprodukter m.v., jf. denne lovs § 1, nr. 17,
§ 9, stk. 18, i lov om energiafgifter af mineralolieprodukter
m.v., jf. denne lovs § 1, nr. 27, og § 15, stk. 6, i lov om
energiafgifter af mineralolieprodukter m.v., jf. denne lovs
§ 1, nr. 37.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af spiritusafgiftslovens
§ 8, stk. 9, § 15, stk. 5, og § 20 a, stk. 5, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 504 af 21. april 2020, forbliver i kraft indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
spiritusafgiftslovens § 8, stk. 12, jf. denne lovs § 2, nr. 17,
spiritusafgiftslovens § 15, stk. 6, jf. denne lovs § 2, nr. 33,
og spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 6, jf. denne lovs § 2, nr.
44.
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af tobaksafgiftslovens § 10
a, stk. 9, § 19, stk. 5, og § 29, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse
nr. 19 af 8. januar 2018, forbliver i kraft indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af tobaksafgifts‐
lovens § 10 a, stk. 12, jf. denne lovs § 3, nr. 18, tobaks‐
afgiftslovens § 19, stk. 6, jf. denne lovs § 3, nr. 35, og
tobaksafgiftslovens § 29, stk. 6, jf. denne lovs § 3, nr. 48.
Stk. 9. Regler fastsat i medfør af øl- og vinafgiftslovens
§ 6 a, stk. 8, § 11, stk. 5, og § 15, stk. 5, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 1451 af 8. oktober 2020, forbliver i kraft indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af øl- og
vinafgiftslovens § 6 a, stk. 11, jf. denne lovs § 4, nr. 19, øl-
og vinafgiftslovens § 11, stk. 6, jf. denne lovs § 4, nr. 31, og
øl- og vinafgiftslovens § 15, stk. 6, jf. denne lovs § 4, nr. 40.
Stk. 10. Regler fastsat i medfør af momslovens § 36, stk.
5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019,
forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af momslovens § 36, stk. 7, jf. denne lovs
§ 5, nr. 11.
Stk. 11. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 10, i lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1099 af 1. juli 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 7, stk. 11, i
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. jf. denne lovs
§ 13, nr. 1.
Stk. 12. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 6, i lov om
afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af
10. august 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 7, i lov om
afgift af kvælstofoxider, jf. denne lovs § 15, nr. 2.
Stk. 13. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 8 og 9, i
lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 22.
april 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses
25
af forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 9 og 10, i lov om
afgift af svovl, jf. denne lovs § 19, nr. 2.
26
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Implementering af omarbejdet cirkulationsdirektiv
2.1.1. Varer der er overgået til forbrug
2.1.1.1. Registrering
2.1.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.1.2. Levering til erhvervsmæssige formål
2.1.1.2.1. Gældende ret
2.1.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.1.1.3. Transport
2.1.1.3.1. Gældende ret
2.1.1.3.2. Den foreslåede ordning
2.1.1.4. Afregning af og hæftelse for afgift
2.1.1.4.1. Gældende ret
2.1.1.4.2. Den foreslåede ordning
2.1.2. Ødelæggelser, tab og sikkerhedsstillelse
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.1.3. Fjernsalg
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
2.1.4. Tilpasning til begrebsanvendelsen på toldområdet
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Den foreslåede ordning
2.2. Implementering af direktiv om militær mobilitet
2.2.1. Administration af ordningen
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.2. Moms
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.3. Punktafgifter
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
2.3. Implementering af strukturdirektivet vedrørende alkohol
2.3.1. Tilretning af det afgiftspligtige vareområde for mousserende vin og frugtvin m.m.
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.3.2. Præcisering m.v. af regler vedrørende afgiftsfritagelse for alkohol
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.3.3. Afgiftsfritagelse for vin og frugtvin m.m. fremstillet af privatpersoner til eget forbrug
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Justering af digital adgang til bevillings- og registreringsforhold
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Præcisering af bagatelgrænsereglen i en række punktafgiftslove
2.5.1. Gældende ret
27
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheder og køreskolers salg eller udtagning af motorkøretøjer
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Tilpasning til EU-regler af tidspunktet for momsfradragsrettens indtræden og udøvelse af denne
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Den foreslåede ordning
2.8. Samme behandling af nyt identifikationsnummer til udenlandske virksomheder som cvr-nummer og SE-nummer
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Den foreslåede ordning
2.9. Implementering af direktiv (EU) 2019/520 i lov om registrering af køretøjer
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Den foreslåede ordning
2.10. Notehenvisning til direktiv (EU) 2019/475
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Fritagelse i forbindelse med militær mobilitet
3.1.2. Implementering af strukturdirektivet vedrørende alkohol
3.1.3. Justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheder og køreskolers salg eller udtagning af motorkøre‐
tøjer
3.1.4. Øvrige forslag
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
4.1.1. Implementering af strukturdirektivet vedrørende alkohol
4.1.2. Justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheders og køreskolers salg eller udtagning af motorkøre‐
tøjer
4.1.3. Øvrige forslag
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at implementere en række
direktiver i de danske punktafgiftslove og momsloven.
Den primære del af lovforslaget angår tilpasninger af de
harmoniserede afgiftslove, som skal muliggøre, at den nu‐
værende papirbaserede løsning for bevægelse af beskattede
varer i EU kan blive erstattet med en digital løsning. Hen‐
sigten med ændringerne af det bagvedliggende direktiv er at
lette de administrative byrder for virksomhederne i EU.
Ændringerne betyder, at transporter med beskattede varer
fremover bliver omfattet af det it-system, som anvendes til
transporter med ubeskattede varer, Excise Movement and
Control System (herefter ”EMCS”), hvilket betyder admini‐
strative lettelser for virksomheder i EU, som transporterer
beskattede varer. Det omarbejdede cirkulationsdirektiv træ‐
der i kraft den 13. februar 2023.
I EU har der herudover været et ønske om, i moms- og
punktafgiftshenseende, at sidestille EU’s væbnede styrker
med NATO’s væbnede styrker. Derfor er der vedtaget et
direktiv om militær mobilitet, hvor der indføres en fritagelse
for EU’s væbnede styrker på linje med fritagelsen for NA‐
TO’s væbnede styrker. I den forbindelse skal momsloven og
de relevante punktafgiftslove tilpasses.
Endelig er der sket ændringer i alkoholstrukturdirektivet,
hvor reglerne for afgifter på alkohol opdateres. I den forbin‐
delse skal de relevante love ændres, og samtidig udvides
afgiftsområdet for tillægsafgift af mousserende vin og frugt‐
vin m.m., så de danske regler afspejler EU-reglerne.
Lovforslaget indeholder herudover en lang række elemen‐
ter, hvor der foretages ændringer, præciseringer og rettelser
på tværs af afgiftsområdet.
Det vedrører blandt andet justering af en allerede vedtaget
hjemmel til udlevering, herunder digitalt, af oplysninger om
virksomheders bevillingsforhold, som udvides til også at
omfatte oplagshaver registreringsoplysninger, hvilket giver
den digitale løsning mere værdi. Samtidig foretages der
mindre justeringer til den tidligere vedtagne hjemmel.
Herudover foreslås den gældende bagatelgrænseregel i en
28
række afgiftslove præciseret, så der eksplicit tages stilling
til, hvordan reglen skal forstås og anvendes i virksomheder‐
nes første regnskabsår, hvor regnskabsåret kan være længere
end 12 måneder.
Dernæst foreslås der ændringer i momsloven i form af
en justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheder
og køreskolers salg eller udtagning af motorkøretøjer for at
præcisere, at der skal betales moms af fortjenesten ved salg,
hvilket var hensigten med bestemmelsen, men som utilsigtet
ikke fremgår af bestemmelsen i dag.
Endvidere foreslås en tilpasning af momsloven til de bag‐
vedliggende EU-regler om tidspunktet for momsfradragsret‐
tens indtræden og udøvelse af denne.
Endeligt foretages der enkelte mindre tilpasninger af
momsloven og enkelte punktafgiftslove.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Baggrunden for lovforslaget er, at en række direktiver skal
implementeres i dansk ret, således at Danmark overholder
sine forpligtelser i henhold til EU-retten. Implementeringen
af direktiverne nødvendiggør ændringer i de relevante love.
Herudover er der behov for at foretage en række præcise‐
ringer, ændringer og justeringer i en række afgiftslove og
momsloven, for at præcisere lovgivningen mest muligt og
tage hånd om diverse uhensigtsmæssigheder i lovgivningen,
samt rette lovgivningen til, så den passer til dét, der var
hensigten.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
– Implementering af omarbejdet cirkulationsdirektiv
Med lovforslaget gennemføres Rådets direktiv (EU)
2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ord‐
ning for punktafgifter (omarbejdning) (herefter ”cirkulati‐
onsdirektivet”). Direktivet er en omarbejdning af Rådets
direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene‐
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direk‐
tiv 92/12/EØF (herefter ”direktiv 2008/118/EF”). I direktiv
2008/118/EF og det omarbejdede cirkulationsdirektiv regu‐
leres de EU-harmoniserede punktafgiftspligtige varers be‐
vægelse i EU. Direktiv 2008/118/EF er i dansk ret imple‐
menteret i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
(herefter ”mineralolieafgiftsloven”), spiritusafgiftsloven, to‐
baksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Omarbejdelsen
af direktiv 2008/118/EF skal derfor implementeres i disse
love.
Det er et hovedprincip for handelen med varer, der er
omfattet af de EU-harmoniserede afgifter, at afgiften skal
betales i det EU-land, hvori varen forbruges, det såkaldte
forbrugslandsbeskatningsprincip. Varer, som ikke er over‐
gået til forbrug, kan transporteres på tværs af EU, uden
at der skal betales afgift. Disse varer transporteres under
den såkaldte afgiftssuspensionsordning. Når varerne overgår
til forbrug, forfalder afgiften. Disse vareforsendelser bliver
overvåget i det system, der betegnes Excise Movement and
Control System (herefter ”EMCS”).
Hvis en vare transporteres til et andet EU-land til er‐
hvervsmæssige formål efter at være overgået til forbrug i et
andet EU-land, gælder princippet om forbrugslandsbeskat‐
ning også. Det betyder, at virksomheder, der sender varer,
der er overgået til forbrug i Danmark, til et andet EU-land,
kan få godtgjort afgiften i Danmark efter anmodning. Virk‐
somheder, der modtager varer her i landet, efter varerne er
overgået til forbrug i et andet EU-land, skal samtidig betale
afgift her i landet. Disse forsendelser bliver efter gældende
ret ikke overvåget i EMCS. Med det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv skal forsendelser af varer, som er overgået til
forbrug, også overvåges i EMCS. Dette medfører en række
ændringer og tilpasninger i mineralolieafgiftsloven, spiritu‐
safgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
En af de væsentligste ændringer i det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv er, at brugen af EMCS, som i dag anvendes
til at føre tilsyn med bevægelser af punktafgiftspligtige varer
under afgiftssuspension, skal udvides til også at omfatte
tilsyn med punktafgiftspligtige varer, der overgår til forbrug
i ét EU-land og derefter transporteres til et andet EU-land
med henblik på levering til erhvervsmæssige formål. Bevæ‐
gelsen af varer, der er overgået til forbrug, bliver i dag
håndteret via en papirbaseret løsning. Denne papirløsning
pålægger virksomhederne en byrde, og ordningen er ikke
forenelig med målet om at fremme varernes frie bevægelig‐
hed i det indre marked.
Virksomheder, der handler med varer overgået til forbrug,
har i dag ikke pligt til at foretage registrering hos Skattefor‐
valtningen, når de sender eller modtager varer, som er over‐
gået til forbrug på tværs af Danmarks grænser. Udvidelsen
af anvendelsesområdet for EMCS nødvendiggør derfor, at
der oprettes to nye registreringstyper (autoriseret afsender
og autoriseret modtager) til at operere i EMCS. Herudover
medfører udvidelsen, at en række øvrige regler i mineraloli‐
eafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl-
og vinafgiftsloven skal tilpasses, herunder blandt andet reg‐
lerne om afregning af afgift og hæftelse og bestemmelser,
som regulerer transporten af varerne.
Som en af de andre større ændringer i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv skal der ændres i retningslinjerne for
krav til sikkerhedsstillelse, hvor blandt andet muligheden for
frigivelse af sikkerhedsstillelse bliver udvidet, og herudover
vil der fremadrettet ikke skulle stilles sikkerhed ved trans‐
port af energiprodukter gennem rørledninger.
En anden større ændring er, at der skal indføres fælles
tærskelværdier for delvise tab, som skyldes varens art. Disse
tærskelværdier vil blive fastsat af Europa-Kommissionen,
men er ikke fastsat på nuværende tidspunkt.
Herudover medfører det omarbejdede cirkulationsdirektiv,
at reglerne for krav om fiskal repræsentant skal ændres.
Endelig indeholder det omarbejdede cirkulationsdirektiv
forskellige tekniske ændringer, der vil modernisere og præ‐
cisere de administrative regler for virksomheder.
– Fritagelser i forbindelse med militær mobilitet
Med lovforslaget gennemføres herudover Rådets direktiv
(EU) 2019/2235 af 16. december 2019 om ændring af direk‐
29
tiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og
direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktaf‐
gifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens
rammer (herefter ”direktiv (EU) 2019/2235”). Direktiv (EU)
2019/2235 indeholder en række mindre ændringer af Rådets
direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet) og direktiv
2008/118/EF. Med direktiv (EU) 2019/2235 skal der indfø‐
res moms- og punktafgiftsfritagelse for væbnede styrker, når
disse deltager i forsvarsindsatser, som udføres med henblik
på en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvars‐
politik (FSFP).
I overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/2235 foreslås
det, at der indføres nye regler, hvorefter der vil skulle ske
moms- og punktafgiftsfritagelse ved levering af varer eller
ydelser eller indførsel af varer til brug for de væbnede
styrker, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, som
udføres med henblik på en aktivitet under FSFP. Fritagelsen
vil skulle ske på tilsvarende måde, som NATO’s væbnede
styrker i dag er fritaget for moms og punktafgift. For så vidt
angår moms, er fritagelsen indført som en godtgørelsesord‐
ning.
– Implementering af strukturdirektivet vedrørende alkohol
Desuden gennemføres med lovforslaget Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af direktiv
92/83 /EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer (herefter ”direktiv
(EU) 2020/1151”). Direktiv (EU) 2020/1151 ændrer og op‐
daterer reglerne i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober
1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alko‐
hol og alkoholholdige drikkevarer (herefter ”strukturdirek‐
tivet”). Med direktiv (EU) 2020/1151 opdateres en række
forældede og uklare regler i strukturdirektivet. Det drejer sig
blandt andet om reglerne for afgiftsfritagelse, som præcise‐
res for at sikre en ensartet anvendelse.
Strukturdirektivet er i dansk ret implementeret i spiri‐
tusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Direktiv (EU)
2020/1151 skal derfor implementeres i disse love. Mange af
ændringerne i direktiv (EU) 2020/1151 vedrører bestemmel‐
ser, som den enkelte medlemsstat selv vælger, hvorvidt de
ønsker at implementere. Med nærværende forslag foreslås
det alene at ændre de elementer, som er obligatoriske for
medlemsstaterne at implementere.
– Justering af digital adgang til bevillings- og
registreringsforhold
Endvidere foreslås det med lovforslaget, at der indføres
en digital adgang for offentligheden til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og virksomheders registrering
eller autorisation som oplagshaver.
En virksomhed, der leverer afgiftspligtige varer uden af‐
gift (leverandøren), vil herved kunne sikre sig oplysninger
om, hvorvidt virksomheden, som skal modtage varerne, har
ret til at modtage varerne afgiftsfrit. Dermed vil muligheden
for at skabe gode digitale løsninger blive udnyttet mere
optimalt, da både virksomhederne og Skatteforvaltningen
vil spare ressourcer på sådanne forespørgsler. Med forslaget
foreslås således at indføre en eksplicit adgang for Skattefor‐
valtningen til at give offentligheden digital adgang til oplys‐
ninger om virksomheders bevillingsforhold og virksomhe‐
ders registrering og/eller autorisation som oplagshaver.
– Præcisering af bagatelgrænsereglen i en række
punktafgiftslove
Dernæst foreslås det med lovforslaget, at bagatelgrænse‐
reglerne i en række afgiftslove præciseres. Virksomheder,
som er registreret som oplagshavere eller varemodtagere,
skal som udgangspunkt betale afgift af afgiftspligtige varer,
som virksomheden fremstiller eller modtager fra udlandet.
Det følger af en række punktafgiftslove, at virksomheder,
der fremstiller eller modtager afgiftspligtige varer fra udlan‐
det, kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver eller
varemodtager og kan undlade at betale afgift, hvis mængden
af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke oversti‐
ger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Bagatelgrænsen
omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang
fremstiller eller modtager afgiftspligtige varer.
Med ændringen præciseres de gældende bestemmelser
om, at virksomheder, der fremstiller eller modtager afgifts‐
pligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere
som oplagshaver eller varemodtager ved Skatteforvaltnin‐
gen, hvis mængden af den afgiftspligtige vare, der fremstil‐
les eller modtages, svarer til en afgift, der ikke overstiger
bagatelgrænsen.
– Justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheder og
køreskolers salg eller udtagning af motorkøretøjer
Herudover foreslås det med lovforslaget at justere reg‐
lerne for udlejningsvirksomheder og køreskolers salg af bi‐
ler, hvor der er ved købet eller indregistreringen er betalt
fuld registreringsafgift. Ændringen medfører, at udlejnings‐
virksomhederne og køreskolerne fremadrettet fortsat ikke
vil betale moms af den indeholdte registreringsafgift, men
som noget nyt skal betale afgift af deres fortjeneste ved sal‐
get. Forslaget vil desuden præcisere, at reglen kun gælder,
hvis der ved indkøbet af bilen eller ved indregistreringen er
betalt fuld registreringsafgift.
– Tilpasning til EU-regler af tidspunktet for
momsfradragsrettens indtræden og udøvelse af denne
Ydermere foreslås det med lovforslaget at justere moms‐
lovens ordlyd, så betingelserne for at udøve fradragsretten
i overensstemmelse med momssystemdirektivet fremgår ty‐
deligt af loven. Det foreslås således, at en afgiftspligtig per‐
son skal være i besiddelse af en faktura for at udøve sin
fradragsret for indgående afgift. Det fremgår yderligere af
lovforslaget, at en afgiftspligtig person – i forbindelse med
indførsel af varer fra lande uden for EU og for at udøve
sin fradragsret – skal være i besiddelse af et dokument, der
angiver eller muliggør beregningen af den skyldige afgift.
30
– Opdatering af fodnoter med henvisning til EU-retsakter
Endvidere foreslås det med lovforslaget, at der indsættes
notehenvisninger i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftslo‐
ven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven til Rådets
direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår med‐
tagelse af den italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i
den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF (direktiv
(EU) 2019/475).
Herudover foreslås det at rette op på den manglende no‐
tehenvisning i lov om registrering af køretøjer, som skulle
have været indsat i forbindelse med implementeringen af
direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 i dansk ret.
– Øvrige elementer
Endeligt foreslås der enkelte konsekvensrettelser og -æn‐
dringer i en række afgiftslove, herunder mineralolieafgifts‐
loven, chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af naturgas og
bygas m.v. (herefter ”gasafgiftsloven”) og lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter ”kulafgiftsloven”),
samt en teknisk ændring i momsloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Implementering af omarbejdet cirkulationsdirektiv
2.1.1. Varer der er overgået til forbrug
2.1.1.1. Registrering
2.1.1.1.1. Gældende ret
Varer, som er overgået til forbrug i et andet EU-land, og
som herefter leveres her i landet med henblik på erhvervs‐
mæssig oplægning, er reguleret i mineralolieafgiftslovens
§ 4 b, spiritusafgiftslovens § 8, tobaksafgiftslovens § 10 a og
øl- og vinafgiftslovens § 6 a.
Forsendelse af sådanne varer er på nuværende tidspunkt
ikke omfattet af EMCS, som er det system, der overvåger
varer, som ikke er overgået til forbrug – det vil sige ubeskat‐
tede varers bevægelse i EU.
Det betyder blandt andet, at virksomheder eller personer,
der handler med disse varer, efter gældende ret ikke har
pligt til at foretage registrering hos Skatteforvaltningen ved
forsendelser på tværs af medlemslande. Virksomhederne el‐
ler personerne skal i stedet inden vareafsendelsen anmelde
varetransporten til Skatteforvaltningen, stille sikkerhed for
betaling af afgift af varer, der er afgiftspligtige her i landet,
hos Skatteforvaltningen og anvende den forenklede admini‐
strative procedure for varetransporten, jf. mineralolieafgifts‐
lovens § 4 b, stk. 4, spiritusafgiftslovens § 8, stk. 4, tobaks‐
afgiftslovens § 10 a, stk. 4, og øl- og vinafgiftslovens § 6 a,
stk. 4. Denne bestemmelse angår alene virksomheder eller
personer, der modtager varerne her i landet. Den forenklede
administrative procedure indebærer, at der ved forsendelse
af sådanne varer anvendes en papirløsning, hvor det forenk‐
lede administrative dokument (SAAD – Simplified Accom‐
panying Administrative Document) skal følge varerne under
deres bevægelse. Det fysiske papirdokument, som anvendes,
er blanketnr. 22.069.
Virksomheders eller personers afsendelse af beskattede
varer til andre EU-lande er ikke direkte reguleret i mineral‐
olieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og
øl- og vinafgiftsloven. Virksomhederne kan dog efter mine‐
ralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 7, spiritusafgiftslovens § 8,
stk. 7, tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 7, og øl- og vinaf‐
giftslovens § 6 a, stk. 7, anmode Skatteforvaltningen om
godtgørelse af afgift.
2.1.1.1.2. Den foreslåede ordning
Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv skal anvendel‐
sesområdet af EMCS udvides, så det fremadrettet også vil
skulle omfatte bevægelse af varer, der er overgået til for‐
brug. På den baggrund er der i det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektivs artikel 3, stk. 1, nr. 12 og 13, blevet defineret
to nye registreringstyper; autoriseret afsender og autoriseret
modtager.
En autoriseret afsender er i det omarbejdede cirkulations‐
direktivs artikel 3, stk. 1, nr. 12, defineret som en fysisk eller
juridisk person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er
registreret hos afsendelsesmedlemsstatens kompetente myn‐
digheder med henblik på afsendelse af punktafgiftspligtige
varer, som er overgået til forbrug på en medlemsstats om‐
råde og derefter transporteres til en anden medlemsstats
område. En autoriseret modtager er i bestemmelsens nr. 13
defineret som en fysisk eller juridisk person, der som led
i udøvelsen af sit erhverv er registreret hos bestemmelses‐
medlemsstatens kompetente myndigheder med henblik på
modtagelse af punktafgiftspligtige varer, som er overgået til
forbrug på en medlemsstats område og derefter flyttet til en
anden medlemsstats område.
Det betyder, at virksomheder, der afsender punktafgifts‐
pligtige varer, som er omfattet af mineralolieafgiftsloven,
spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgifts‐
loven, og som er overgået til forbrug her i landet, til et andet
EU-land, fremover vil skulle registrere sig hos Skatteforvalt‐
ningen som autoriseret afsender. Tilsvarende vil virksomhe‐
der, der her i landet modtager punktafgiftspligtige varer,
som er omfattet af mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftslo‐
ven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven, og som
er overgået til forbrug i et andet EU-land, fremover skul‐
le registrere sig hos Skatteforvaltningen som autoriserede
modtagere.
Reglerne gælder alene i de tilfælde, hvor transporten af de
beskattede varer, som er overgået til forbrug, sker med hen‐
blik på levering til erhvervsmæssige formål, jf. cirkulations‐
direktivets artikel 33. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Det foreslås at indsætte reglerne om de nye registrerings‐
typer i mineralolieafgiftslovens § 4 b, spiritusafgiftslovens
§ 8, tobaksafgiftslovens § 10 a og øl- og vinafgiftslovens
§ 6 a som bestemmelsernes stk. 4-6.
Det foreslås, at der i mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 4,
spiritusafgiftslovens § 8, stk. 4, tobaksafgiftslovens § 10 a,
stk. 4, og øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 4, indsættes en
bestemmelse, hvorefter en virksomhed eller person vil skul‐
31
le registreres som autoriseret modtager hos Skatteforvaltnin‐
gen og stille sikkerhed for betaling af afgift af afgiftspligtige
varer for at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
modtager her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter. Med det foreslåede vil virksomheder eller
personer, der modtager beskattede varer, således fremadret‐
tet skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som
autoriseret modtager. Herefter vil de enkelte bevægelser af
disse varer blive overvåget ved, at de autoriserede modtage‐
re anvender EMCS i stedet for den gældende papirbaserede
løsning.
Det fremgår imidlertid af cirkulationsdirektivets artikel
35, stk. 7, at autoriserede oplagshavere og registrerede vare‐
modtagere vil skulle kunne fungere som autoriserede modta‐
gere, efter at de har meddelt dette til de kompetente myndig‐
heder. Det foreslås derfor, at dette ligeledes implementeres
i dansk ret, så autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere vil kunne fungere som autoriseret modtager,
når de har meddelt dette til Skatteforvaltningen.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 6, spiri‐
tusafgiftslovens § 8, stk. 6, tobaksafgiftslovens § 10 a, stk.
6, og øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 6, at en autoriseret
afsender vil skulle defineres som en virksomhed eller per‐
son, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med
tilladelse til at afsende varer, der er overgået til forbrug her
i landet, til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som autoriseret afsender her i landet, uden krav om
forhåndsanmeldelse af varetransporter, skal virksomheden
eller personen forinden registreres som autoriseret afsender
hos Skatteforvaltningen.
Det fremgår imidlertid af cirkulationsdirektivets artikel
35, stk. 6, at autoriserede oplagshavere og registrerede vare‐
afsendere vil skulle kunne fungere som autoriserede afsen‐
dere, efter at de har meddelt dette til de kompetente myndig‐
heder. Det foreslås derfor, at dette ligeledes implementeres i
dansk ret, så autoriserede oplagshavere og registrerede vare‐
afsendere vil kunne fungere som autoriseret afsender, når de
har meddelt dette til Skatteforvaltningen.
Det fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 35, stk. 8,
at der ligeledes vil skulle indføres regler om afsendere og
modtagere, der kun lejlighedsvist afsender eller modtager
varer. Det foreslås på den baggrund, at der ligeledes indfø‐
res regler for virksomheder, der lejlighedsvist modtager og
afsender beskattede varer, hvorefter disse fremadrettet vil
skulle registrere sig som henholdsvis midlertidigt autoriseret
modtager og midlertidigt autoriseret afsender.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i mineralolieaf‐
giftslovens § 4 b, stk. 5, spiritusafgiftslovens § 8, stk. 5,
tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 5, og øl- og vinafgiftslovens
§ 6 a, stk. 5, hvorefter en virksomhed eller person for at få
tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
modtager her i landet inden vareafsendelsen fra et andet
EU-land begynder, vil skulle:
1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos
Skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Bestemmelsen om midlertidigt autoriserede modtagere har
en del lighedstegn med den gældende bestemmelse i mine‐
ralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 4, spiritusafgiftslovens § 8,
stk. 4, tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 4, og øl- og vinafgifts‐
lovens § 6 a, stk. 4. Den væsentligste forskel er dog, at
virksomheder og personer fremadrettet vil skulle lade sig re‐
gistrere inden vareafsendelsen fremfor blot at anmelde vare‐
transporten. Herved gøres det muligt, at også enkeltstående
transporter bliver overvåget i EMCS, og de administrative
byrder for både virksomheder og Skatteforvaltningen lettes.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 7, spiri‐
tusafgiftslovens § 8, stk. 7, tobaksafgiftslovens § 10 a, stk.
7, og øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 7, at der ligeledes
indføres regler, hvorefter en virksomhed eller person for at
få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
afsender her i landet, inden vareafsendelsen til et andet EU-
land begynder, vil skulle:
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos
Skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen.
Afsendere af beskattede varer er efter gældende ret ikke
reguleret i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, to‐
baksafgiftsloven eller øl- og vinafgiftsloven. Virksomheder‐
ne kan dog anmode om godtgørelse, hvis de dokumenterer,
at varerne er transporteret til et andet EU-land, og afgiften
dermed skal betales der, jf. forbrugslandsbeskatningsprin‐
cippet. Denne proces sker på baggrund af den papirbaserede
løsning. Ved at virksomhederne fremover vil skulle lade
sig registrere og anvende den elektroniske løsning EMCS,
lettes de administrative byrder for både virksomheder og
Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fast‐
sætte de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administra‐
tion og registrering for de nye registreringstyper autoriseret
modtager, midlertidigt autoriseret modtager, autoriseret af‐
sender og midlertidigt autoriseret afsender. Bemyndigelsen
påtænkes udmøntet ved at fastsætte følgende administrative
regler for de registrerede virksomheder her i landet i en
bekendtgørelse efter mineralolieafgiftsloven, spiritusafgifts‐
loven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven:
– Skatteforvaltningen udsteder registreringsbevis for regi‐
strering som autoriseret modtager eller autoriseret afsen‐
der.
– Skatteforvaltningen kan fastsætte, at registrering som
midlertidigt autoriseret modtager og midlertidigt autori‐
seret afsender alene skal gælde for en nærmere bestemt
mængde varer - eventuelt en enkelt varetransport, en
enkelt leverandør og/eller en nærmere bestemt periode.
2.1.1.2. Levering til erhvervsmæssige formål
2.1.1.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret forfalder afgift af varer ved levering
her i landet i forbindelse med, at de pågældende varer ef‐
ter overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter
i et andet EU-land transporteres her til landet som bestem‐
32
melsesland med henblik på erhvervsmæssig oplægning, jf.
mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 1, spiritusafgiftslo‐
vens § 8, stk. 1, nr. 1, tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr.
1, og øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 1.
Begrebet »erhvervsmæssig oplægning« kommer fra direk‐
tiv 2008/118/EF, hvor det i artikel 33, stk. 1, 1. led, fremgår,
at når punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået
til forbrug i en medlemsstat, oplægges til erhvervsmæssige
formål i en anden medlemsstat for at blive leveret eller
anvendt der, pålægges de punktafgift, og punktafgiften for‐
falder i denne anden medlemsstat. I bestemmelsens 2. led
fremgår, at der ved »oplægning til erhvervsmæssige formål«
forstås oplægning af punktafgiftspligtige varer foretaget af
en anden person end en privatperson eller af en privatperson
til andet end eget brug og transport foretaget af denne i
overensstemmelse med artikel 32 i direktivet, som angår
anskaffelser foretaget af privatpersoner til eget brug.
2.1.1.2.2. Den foreslåede ordning
Transport af varer, som er overgået til forbrug i et EU-
land, og som herefter transporteres til et andet EU-land, an‐
ses som transport af beskattede varer. Begrebet »oplægning«
anvendes både i direktiv 2008/118/EF og i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv om en oplagshavers oplægning af varer
i et afgiftsoplag under afgiftssuspensionsordningen, jf. arti‐
kel 4, stk. 1, nr. 1 og 7, i direktiv 2008/118/EF og det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 3, stk. 1, nr. 1 og
11.
Transport af varer under afgiftssuspension overvåges i
EMCS. Efter gældende ret bliver de beskattede forsendel‐
ser på tværs af EU-grænser ikke overvåget i EMCS. Med
det omarbejdede cirkulationsdirektiv bliver de beskattede
forsendelser dog også omfattet af EMCS. I forbindelse med
omarbejdelsen af direktiv 2008/118/EF blev det fundet nød‐
vendigt at ændre begrebet »erhvervsmæssig oplægning«, så‐
ledes at der ikke opstår forvirring om, hvorvidt der er tale
om en aktivitet under afgiftssuspensionsordningen eller en
aktivitet uden for afgiftssuspensionsordningen. Derfor fandt
man, at begrebet »oplægning« ikke burde anvendes i forbin‐
delse med varer, som er overgået til forbrug, da begrebet
»oplægning« knytter sig til definitionerne og reglerne om
bevægelse af varer, som foregår under afgiftssuspensions‐
ordningen. Derfor blev begrebet ændret i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv til »leveret til erhvervsmæssige formål«
med direktivets artikel 33. Det fremgår af bestemmelsens
stk. 1, at når punktafgiftspligtige varer, der er overgået til
forbrug på en medlemsstats område, transporteres til en
anden medlemsstats område for at blive leveret der til er‐
hvervsmæssige formål eller anvendelse, pålægges de punkt‐
afgift i bestemmelsesmedlemsstaten. Det er hensigten, at
erhvervsmæssig henviser til både formålet og anvendelsen.
Det fremgår af det omarbejdede cirkulationsdirektivs arti‐
kel 33, stk. 2, at punktafgiftspligtige varer betragtes som
»leveret til erhvervsmæssige formål«, når de er overgået
til forbrug på en medlemsstats område, er blevet flyttet fra
denne medlemsstat til en anden medlemsstats område og
enten er leveret til en anden person end en privatperson eller
til en privatperson, hvis flytningen ikke er omfattet af artikel
32 eller 44. Definitionen af »oplægning til erhvervsmæssige
formål« og »leveret til erhvervsmæssige formål« er således
ens, bortset fra nogle mindre sproglige ændringer, som skyl‐
des ændret sprogbrug fra direktiv 2008/118/EF og til det
omarbejdede cirkulationsdirektiv.
Baggrunden for ændringen i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv er således alene hensynet til en skarpere linje i for‐
hold til anvendelsen af begreber. Der er ikke tilsigtet nogen
ændring af, hvad der skal anses for at være omfattet af de
bestemmelser, hvor betegnelsen foreslås ændret. Dét, der
var at anse som »erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende
skulle anses for »erhvervsmæssige formål«.
Det foreslås derfor, at en tilsvarende ændring i begrebsan‐
vendelsen foretages i mineralolieafgiftslovens §§ 4 b, 28, 30
og 32, spiritusafgiftslovens §§ 8, 33, 33 a, og 34, tobaksaf‐
giftslovens §§ 10 a, 31, 33 og 35, og øl- og vinafgiftslovens
§§ 6 a, 27, 28 og 30.
2.1.1.3. Transport
2.1.1.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret reguleres selve transporten af varer,
som er overgået til forbrug i et EU-land, og som heref‐
ter transporteres til et andet EU-land med henblik på er‐
hvervsmæssig oplægning, ikke i mineralolieafgiftsloven,
spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven eller øl- og vinaf‐
giftsloven. Dette skyldes, at der i det gældende direktiv
2008/118/EF ikke findes regler, som regulerer dette. Bag‐
grunden herfor er, at virksomheder, som afsender og modta‐
ger varer, som er overgået til forbrug på tværs af EU, ikke
skal lade sig registrere, og at transporten er baseret på en
papirløsning og ikke den elektroniske løsning EMCS.
Der er dog i artikel 38 i direktiv 2008/118/EF fastsat
regler om de situationer, hvor der opstår en uregelmæssig‐
hed ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæs‐
sig oplægning inden for EU. Dette skyldes, at det i disse
tilfælde er nødvendigt at fastlægge, hvor punktafgiften for‐
falder. Denne bestemmelse er implementeret i mineralolieaf‐
giftslovens § 32, spiritusafgiftslovens § 34, tobaksafgiftslo‐
vens § 35 og øl- og vinafgiftslovens § 30. Det fremgår af
bestemmelserne, at der foreligger en uregelmæssighed, hvis
hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er behø‐
rigt leveret. Disse bestemmelser er fastsat for at fastlægge,
hvor og hvordan afgiften i disse tilfælde skal betales. Efter
mineralolieafgiftslovens § 32, stk. 2, spiritusafgiftslovens
§ 34, stk. 2, tobaksafgiftslovens § 35, stk. 2, og øl- og
vinafgiftslovens § 30, stk. 2, skal afgiften betales her til
landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i landet, eller
hvis uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når det
ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden. Efter
mineralolieafgiftslovens § 32, stk. 3, spiritusafgiftslovens §
34, stk. 3, tobaksafgiftslovens § 35, stk. 3, og øl- og vinaf‐
giftslovens § 30, stk. 3, skal Skatteforvaltningen, hvis der er
betalt afgift af varer her i landet som følge af uregelmæssig‐
hed ved varetransporten efter bestemmelsernes stk. 1 og 2, i
visse tilfælde godtgøre eller eftergive afgiften af varerne, når
33
det over for Skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift af
varerne er blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
2.1.1.3.2. Den foreslåede ordning
Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv vil transport af
varer, der er overgået til forbrug i et EU-land og herefter
transporteres på tværs af EU, være omfattet af EMCS.
Der er derfor i det omarbejdede cirkulationsdirektivs arti‐
kel 33 indsat bestemmelser om transporten af varer, der er
overgået til forbrug i et EU-land, og som herefter transporte‐
res til en anden medlemsstats område for at blive leveret der
til erhvervsmæssige formål. Efter bestemmelsen pålægges
varerne afgift i bestemmelsesmedlemsstaten, og varerne må
alene transporteres mellem en autoriseret afsender og en
autoriseret modtager.
Bestemmelsen fastsætter herudover, hvornår bevægelsen
(transporten) af varerne begynder og ophører.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som mineral‐
olieafgiftslovens § 15 a, spiritusafgiftslovens § 20 b, tobaks‐
afgiftslovens § 20 a og øl- og vinafgiftslovens § 15 a, som
implementerer det omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel
33 og fastsætter, hvornår varer, der er overgået til forbrug
her i landet, kan afsendes til et andet EU-land, hvornår
varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-land, kan
modtages her i landet, og hvornår transporten af varerne
begynder henholdsvis ophører.
Det foreslås, at skatteministeren i disse nye bestemmelser
bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for de admini‐
strative procedurer, som virksomheder og personer skal an‐
vende ved transport af varer, som er overgået til forbrug, og
som er omfattet af bestemmelsen. Bemyndigelsen påtænkes
udmøntet ved at fastsætte følgende administrative regler for
de registrerede virksomheder her i landet i en bekendtgørel‐
se efter mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaks‐
afgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven:
– Hvilke dokumenter i EMCS, de autoriserede afsendere
skal anvende, når der skal afsendes varer, og hvordan
bestemmelsesland og -stedet ændres i EMCS.
– Hvordan de autoriserede modtagere i EMCS skal kvitte‐
re for modtagelsen.
– Hvilke procedurer, virksomhederne skal anvende, når
EMCS er ude af drift.
Reglerne vil i det store hele skulle afspejle de procedurer,
som i dag gælder for forsendelserne under afgiftssuspensi‐
onsordningen.
Herudover foreslås det, at der foretages ændringer i reg‐
lerne om uregelmæssigheder ved transport, hvor den mang‐
lende registrering af en eller alle personer, der har været
involveret i transporten, vil skulle anses som en uregel‐
mæssighed, jf. det omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel
46. Dette foreslås implementeret ved indsættelsen af et nyt
stk. 2 i mineralolieafgiftslovens § 32, spiritusafgiftslovens
§ 34, tobaksafgiftslovens § 35 og øl- og vinafgiftslovens
§ 30.
2.1.1.4. Afregning af og hæftelse for afgift
2.1.1.4.1. Gældende ret
Virksomheder, der her i landet modtager varer, som er
overgået til forbrug i et andet EU-land, skal efter gældende
ret opgøre den afgiftspligtige mængde, som den mængde
varer, som virksomheden eller personen har erhvervet eller
modtaget i det enkelte tilfælde, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 7, stk. 6, tobaksafgiftslovens § 11, stk. 3, og øl- og vinaf‐
giftslovens § 9, stk. 3. Dette skyldes, at virksomhederne og
personerne ikke skal lade sig registrere og derfor alene har
mulighed for at opgøre mængden i det enkelte tilfælde. Af‐
regningen af afgiften sker efter lov om opkrævning af skat‐
ter og afgifter m.v. (opkrævningsloven) § 9, stk. 1, 3 og 4,
jf. mineralolieafgiftslovens § 16, stk. 2, spiritusafgiftslovens
§ 21, stk. 3, tobaksafgiftslovens § 13, stk. 2, og øl- og
vinafgiftslovens § 16, stk. 2.
Da afgiften betales pr. leverance, er der ikke fastsat regler
for virksomhedernes regnskabsførelse, da dette ikke skal
lægges til grund for en kontrol af virksomheden fra Skatte‐
forvaltningens side.
Efter gældende ret hæfter 1) den eller de personer, der
foretager leveringen, 2) den eller de personer, der oplægger
de varer, der skal leveres, eller 3) den eller de personer,
til hvem varerne skal leveres her i landet, for betalingen
af afgiften af varer, der efter overgang til forbrug i et
andet EU-land transporteres her til landet med henblik på
erhvervsmæssig oplægning af varerne, jf. mineralolieafgifts‐
lovens § 4 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, spiritusafgiftslovens
§ 8, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, tobaksafgiftslovens § 10 a, stk.
1, nr. 1, og stk. 2, og øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk.
1, nr. 1, og stk. 2, jf. mineralolieafgiftslovens § 28, stk. 6,
spiritusafgiftslovens § 33, stk. 6, tobaksafgiftslovens § 31,
stk. 6, og øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 6.
2.1.1.4.2. Den foreslåede ordning
Som det fremgår af bemærkningerne i lovforslagets af‐
snit 2.1.1.1, vil virksomheder, der fremover vil transportere
varer, som er overgået til forbrug, skulle lade sig registre‐
re. Med artikel 35 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv er
det fastsat, at det er den autoriserede modtager, som skal
betale afgiften i bestemmelsesmedlemsstaten efter de proce‐
durer, der er fastsat af denne medlemsstat.
Det er således virksomheden, der efter de foreslåede reg‐
ler, vil skulle registreres som autoriseret modtager her i lan‐
det og afregne afgift her i landet. Da afgiften vil skulle
afregnes på baggrund af de varer, som den autoriserede
modtager har modtaget, foreslås det, at man i dansk ret,
lader den autoriserede modtager afregne afgift på samme
måde som de registrerede varemodtagere, som opgør den
afgiftspligtige mængde for afgiftsperioden som den mængde
af afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perio‐
den. Efter mineralolieafgiftslovens § 6, stk. 1, tobaksafgifts‐
lovens § 11, stk. 1, og øl- og vinafgiftslovens § 8 er den
afgiftspligtige periode måneden.
Det foreslås på den baggrund at indsætte de autoriserede
modtagere i mineralolieafgiftslovens §§ 7, 16 og 18, tobaks‐
34
afgiftslovens §§ 11, 13 og 15, og øl- og vinafgiftslovens
§§ 9, 16 og 18.
For så vidt angår spiritusafgiftsloven er det ikke muligt
for virksomheder at lade sig registrere som registreret vare‐
modtager. Det foreslås derfor, at der indsættes nye bestem‐
melser som spiritusafgiftslovens §§ 10, 21 og 24, som vil
skulle regulere autoriserede modtageres afregning af afgif‐
ten. Reglerne foreslås at skulle være identiske med reglerne
for registrerede varemodtagere i mineralolieafgiftsloven, to‐
baksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
Da det vil være den autoriserede modtager, der vil skulle
betale afgiften, foreslås det herudover, at det ligeledes er
den autoriserede modtager, som hæfter for betalingen af
afgift af varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-
land transporteres her til landet med henblik på levering til
erhvervsmæssige formål af varerne, jf. mineralolieafgiftslo‐
vens § 4 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, spiritusafgiftslovens § 8,
stk. 1, nr. 1, og stk. 2, tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1,
nr. 1, og stk. 2, og øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1,
nr. 1, og stk. 2. Det foreslås dog, at dette ikke vil skulle
gælde, hvis der er sket en uregelmæssighed, som beskrevet i
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3.2. Det
foreslås herudover, at hvis en eller flere personer, der har
været involveret i transporten af varerne, ikke har ladet sig
registrere, hæfter disse personer også for afgiften. Det fore‐
slåede medfører ændringer i mineralolieafgiftslovens § 28,
stk. 6, spiritusafgiftslovens § 33, stk. 6, tobaksafgiftslovens
§ 31, stk. 6, og øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 6.
Derudover foreslås det, at de autoriserede modtagere vil
skulle føre regnskab og dermed blive omfattet af de respek‐
tive loves regnskabsbestemmelser. Det foreslås helt konkret,
at de autoriserede modtagere vil skulle føre regnskab over
vareleverancer og en fortegnelse over, hvor varerne er leve‐
ret. Det foreslås derfor at tilføje de autoriserede modtagere
til mineralolieafgiftslovens § 14, stk. 3, spiritusafgiftslovens
§ 20, stk. 4, tobaksafgiftslovens § 18, stk. 2, og øl- og
vinafgiftslovens § 14, stk. 4.
Endeligt foreslås det, at autoriserede modtagere i spiritu‐
safgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven
bliver omfattet af kravet om at udstede faktura ved salg. De
nævnte love er en del af den såkaldte »colalovgivning«,
hvor der i en række afgiftslove, hvor der er oplevet store
udfordringer med afgiftsunddragelse i detailhandlen, stilles
en række krav til regnskab, fakturaudstedelse m.v.
2.1.2. Ødelæggelser, tab og sikkerhedsstillelse
2.1.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret anses varer for totalt ødelagt eller
uigenkaldeligt gået tabt, når varerne er blevet gjort uanven‐
delige som varer, jf. mineralolieafgiftslovens § 30, spiritu‐
safgiftslovens § 33 a, tobaksafgiftslovens § 33 og øl- og
vinafgiftslovens § 28.
Efter mineralolieafgiftslovens § 30, stk. 2, spiritusafgifts‐
lovens § 33 a, stk. 2, tobaksafgiftslovens § 33, stk. 2, og
øl- og vinafgiftslovens § 28, stk. 2, anses varer, der under
afgiftssuspensionsordningen bliver totalt ødelagt eller går
uigenkaldeligt tabt som følge af disse varers art, hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra
Skatteforvaltningen, ikke for overgået til forbrug. Da afgif‐
ten skal betales, når varerne er overgået til forbrug, skal der
således ikke svares afgift af disse varer.
For varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning
eller fjernsalg her i landet, forfalder afgift af varerne ikke
her i landet, hvis varerne under transport her i landet bliver
totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af disse
varers art, hændelige omstændigheder, force majeure eller
efter tilladelse fra Skatteforvaltningen, jf. mineralolieafgifts‐
lovens § 30, stk. 3, spiritusafgiftslovens § 33 a, stk. 3,
tobaksafgiftslovens § 33, stk. 3, og øl- og vinafgiftslovens
§ 28, stk. 3. I disse tilfælde skal den sikkerhed, som virk‐
somheden eller personen har stillet for betaling af afgifter
af varerne, frigives, jf. mineralolieafgiftslovens § 30, stk. 4,
spiritusafgiftslovens § 33 a, stk. 4, tobaksafgiftslovens § 33,
stk. 4, og øl- og vinafgiftslovens § 28, stk. 4.
Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af varer, som
har fundet sted efter stk. 2 eller stk. 3, skal dokumenteres
over for Skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, øde‐
læggelsen eller tabet har fundet sted, eller hvis det er her i
landet, ødelæggelsen eller tabet er blevet opdaget, i tilfælde
hvor stedet for ødelæggelsen eller tabet ikke kan fastslås,
jf. mineralolieafgiftslovens § 30, stk. 5, spiritusafgiftslovens
§ 33 a, stk. 5, tobaksafgiftslovens § 33, stk. 5, og øl- og
vinafgiftslovens § 28, stk. 5.
Efter gældende ret gælder kravet om sikkerhedsstillelse
i mineralolieafgiftsloven for alle typer af produkter, uanset
hvordan de transporteres.
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv ændres der i
reglerne for ødelæggelser og tab samt reglerne for frigivelse
af sikkerhed. Reglerne om tilintetgørelse og tab findes for
så vidt angår varer under afgiftssuspensionsordningen i det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 5-7 og 9, og
for varer, som er overgået til forbrug, findes reglerne i det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 45.
Først og fremmest ændres betegnelsen for »total ødelæg‐
gelse«, så det fremadrettet betegnes »fuldstændig tilintetgø‐
relse« i stedet. Denne sproglige opdatering ændrer imidlertid
ikke ved, hvad der skal forstås ved begrebet. Varer vil såle‐
des efter det foreslåede skulle anses for fuldstændig tilintet‐
gjort, når varerne er blevet gjort uanvendelige som varer,
ligesom varer efter gældende ret anses for totalt ødelagt, når
varerne er blevet gjort uanvendelige som varer.
En af de primære ændringer, som det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv fører med sig i forhold til tab, er, at der skal
indføres fælles regler for delvise tab som følge af varernes
art, så det sikres, at disse behandles på samme måde i hele
EU. Det er fastsat i cirkulationsdirektivets artikel 6, stk. 10,
at Kommissionen vedtager delegerede retsakter med henblik
på at fastsætte den fælles tærskel for delvise tab, som nævnt
i artikel 6, stk. 7, og artikel 45, stk. 2. Disse retsakter er
endnu ikke vedtaget. Det er hensigten, at hvis tabets omfang
35
ligger under den fælles tærskel, vil der ikke skulle betales
afgift af varerne. Hvis tabets omfang ligger over den fastsat‐
te tærskel, vil der skulle betales afgift af den mængde, der
overstiger fælles træsklen.
Herudover er det fastsat i cirkulationsdirektivets artikel 6,
stk. 9, og artikel 45, stk. 3, at ved fuldstændig tilintetgørelse
eller uigenkaldeligt tab enten under afgiftssuspensionsord‐
ningen eller af varer, der er overgået til forbrug, skal sikker‐
hedsstillelsen skulle frigives helt eller delvist, afhængig af,
hvad der er relevant, såfremt tilintetgørelsen eller tabet er
tilstrækkeligt dokumenteret.
Ovenstående ændringer foreslås implementeret i mineral‐
olieafgiftslovens § 30, spiritusafgiftslovens § 33 a, tobaksaf‐
giftslovens § 33 og øl- og vinafgiftslovens § 28.
Herudover foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte de nærmere regler for frigivelse af sikkerheds‐
stillelsen og tærskelværdien for delvise tab. Bemyndigelsen
påtænkes udmøntet ved at fastsætte følgende regler i en
bekendtgørelse efter mineralolieafgiftsloven, spiritusafgifts‐
loven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven:
– De nærmere krav til, hvornår sikkerheden vil skulle kun‐
ne frigives.
– Når Kommissionen har vedtaget de delegerede retsakter,
foreslås det, at tærskelværdien indsættes i de til lovene
tilhørende bekendtgørelser. Derved undgås det, at der
skal laves en lovændring, når retsakterne er blevet ved‐
taget. Særligt henset til, at det vil være en fælles tærs‐
kelværdi i hele EU, anses det ikke for problematisk, at
denne fremgår i bekendtgørelsen.
Det fremgår af det omarbejdede cirkulationsdirektivets ar‐
tikel 17, stk. 2, at der ingen sikkerhedsstillelse kræves for
bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger, undta‐
gen under behørigt begrundede omstændigheder. Baggrun‐
den herfor er, at adskillige medlemsstater allerede fritager
bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger for sik‐
kerhedsstillelse, da der er en meget lav afgiftsmæssig risiko
forbundet med denne type bevægelser. For at få harmoni‐
seret sikkerhedsstillelsesreglerne i disse tilfælde er det be‐
sluttet, at disse bevægelser vil skulle fritages for krav om
sikkerhedsstillelse.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsæt‐
te reglerne herom i den til mineralolieafgiftsloven tilhørende
bekendtgørelse.
2.1.3. Fjernsalg
2.1.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal den, der her til landet sælger varer
fra andre EU-lande ved fjernsalg eller sælgerens herværende
fiskale repræsentant, inden vareafsendelsen autoriseres som
oplagshaver eller registreres som varemodtager hos Skatte‐
forvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgifter af
varer, der er afgiftspligtige her i landet, jf. mineralolieaf‐
giftslovens § 4 b, stk. 6, spiritusafgiftslovens § 8, stk. 8,
tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 6, og øl- og vinafgiftslovens
§ 6 a, stk. 6.
Den, der hæfter for afgiften ved fjernsalg, er 1) den eller
de personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de person‐
er, der er sælgers herværende repræsentant, eller 3) den eller
de personer, der modtager varerne, i tilfælde hvor sælger
af varerne eller afsenderens herværende repræsentant ikke
er registreret eller ikke har stillet sikkerhed, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer, jf.
mineralolieafgiftslovens § 28, stk. 7, spiritusafgiftslovens
§ 33, stk. 7, tobaksafgiftslovens § 31, stk. 6, og øl- og
vinafgiftslovens § 27, stk. 7.
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Med det omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 44,
er det besluttet at ændre betegnelsen »sælger« til »afsen‐
der«. Baggrunden herfor er, først og fremmest, at der på
punktafgiftsområdet ikke arbejdes med overførsel af ejen‐
domsret, hvilket betegnelsen »sælger« kan indikere. Herud‐
over har man fundet ud af, at der er en mulighed for, at
sælgeren forsøger at unddrage sig pligten til at betale afgift
i bestemmelsesmedlemsstaten ved at lade en transportør stå
for bevægelsen. Omgåelsen består således konkret i, at sæl‐
geren, som sælger til en privatperson i en anden medlems‐
stat, henviser til, at en anden vil stå for transporten. Ved at
det er en anden end sælgeren, der står for transporten, vil der
være risiko for, at modtageren hæfter for betalingen i den
medlemsstat, hvor varerne sendes til.
Ved at betegnelsen ændres til »afsenderen« præciseres
det, at det er den, der afsender varerne, som skal lade sig
registrere her i landet, og som hæfter for afgiften, uanset
om det er den virksomhed eller person, der har solgt vare‐
rne. Derved bør en sælger af varer ikke længere kunne omgå
hæftelsesreglerne ved at lade andre forestå transporten.
Det foreslås på den baggrund, at reglerne om fjernsalg i
mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 6 (der
bliver stk. 9), og § 28, stk. 7, spiritusafgiftslovens § 8, stk.
1, nr. 2, og stk. 6 (der bliver stk. 9) og § 33, stk. 7, tobaksaf‐
giftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 6 (der bliver stk. 9)
og § 31, stk. 7, og øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2,
og stk. 6 (der bliver stk. 9), og § 27, stk. 7, ændres, således
at betegnelsen »sælgeren« ændres til »afsenderen«.
2.1.4. Tilpasning til begrebsanvendelsen på toldområdet
2.1.4.1. Gældende ret
I direktiv 2008/118/EF anvendes en række begreber som
blandt andet ”indførsel af punktafgiftspligtige varer fra ste‐
der uden for EU” om dét at importere varer og ”den eller
de personer, der angiver varerne, eller på hvis vegne varerne
angives ved indførsel” om klarereren, som er den, der i
toldmæssig sammenhæng angiver varer ved import. Disse
betegnelser er derfor også anvendt i de relevante bestemmel‐
ser i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksaf‐
giftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
2.1.4.2. Den foreslåede ordning
Ved omarbejdelsen af cirkulationsdirektivet er der sket en
del sproglige ændringer, hvor ordlyden og terminologien er
kommet tættere på den begrebsanvendelse, der er på told‐
området. Det er hensigten, at it-systemet EMCS på punktaf‐
36
giftsområdet og toldsystemerne (det såkaldte AES – Auto‐
mated Export System) på toldområdet skal kunne fungere
sammen. Derfor ændres en række begreber for at få mere
ensretning, og der indføres en række nye bestemmelser, hvor
der åbnes for mere sammenhæng mellem systematikken på
punktafgiftsområdet og toldområdet.
En af de primære ændringer er, at begrebet »indførsel fra
steder uden for EU« ændres til »import«. Det foreslås på
den baggrund at ændre blandt andet mineralolieafgiftsloven
§§ 4, 13, 15 og 28, spiritusafgiftsloven §§ 7, 18, 20 a og 33,
tobaksafgiftsloven §§ 10, 12, 19 og 31, og øl- og vinafgifts‐
loven §§ 6, 13, 15, 27 og 33. Med denne ændring er der
ikke tiltænkt nogen ændring af, hvad begrebet dækker over,
da indførsel fra steder uden for EU og import betyder det
samme.
Herudover tilpasses blandt andet reglerne for overgang til
forbrug ved indførsel/import i mineralolieafgiftslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1, nr. 4, tobaks‐
afgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, og øl- og vinafgiftslovens
§ 4, stk. 1, nr. 4, så overgangen til forbrug blandt andet
bliver afhængig af, hvorvidt toldskylden er forfalden eller
bortfaldet. Dette skyldes, at der i det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv er indført et for punktafgiftsområdet nyt begreb,
nemlig uretmæssig indpassage. Begrebet anvendes ligeledes
i toldmæssig sammenhæng. For at skabe overensstemmelse
mellem, hvornår toldskylden i importmæssig sammenhæng
består eller bortfalder, og hvornår punktafgiften i import‐
mæssig sammenhæng består eller bortfalder, foreslås det, at
punktafgiftens forfald skal følge toldskylden i importsituati‐
oner.
Efter cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8, skal der
ved uretmæssig indpassage forstås indpassage på Unionens
område af varer, der ikke er overgået til fri omsætning i
overensstemmelse med artikel 201 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om
EU-toldkodeksen (herefter ”forordning (EU) nr. 952/2013”),
og hvor der er eller ville være opstået toldskyld i henhold
til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1, hvis varerne havde
været pålagt told. Hvis dette er tilfældet, vil varerne med
den foreslåede ordning skulle anses for overgået til forbrug,
jf. nedenfor.
Efter artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013 skal ik‐
ke-EU-varer, der bringes i omsætning på Unionens marked
eller er bestemt til privat forbrug eller fortæring inden for
Unionen, henføres under overgang til fri omsætning. Over‐
gang til fri omsætning indebærer følgende:
a) Opkrævning af eventuelle skyldige importafgifter,
b) i givet fald opkrævning af andre afgifter i medfør af
relevante gældende bestemmelser om opkrævning af
sådanne omkostninger,
c) anvendelse af handelspolitiske foranstaltninger samt
forbud og restriktioner, hvis de ikke allerede er blevet
anvendt på et tidligere stade, og
d) opfyldelse af de øvrige formaliteter, der er fastlagt for
import.
Artikel 79 i forordning (EU) nr. 952/2013 angår toldskyld,
der opstår som følge af en manglende efterlevelse. Efter ar‐
tiklens stk. 1 opstår der toldskyld ved import ved manglende
overholdelse af:
a) En af forpligtelserne i toldlovgivningen ved import
af ikke-EU-varer i Unionens toldområde, ved deres
fjernelse fra toldtilsyn eller ved transport, forædling,
oplagring, midlertidig opbevaring, midlertidig import
eller bortskaffelse af sådanne varer inden for dette om‐
råde.
b) En af forpligtelserne i toldlovgivningen om varernes
særlige anvendelsesformål inden for Unionens toldom‐
råde.
c) En betingelse for at henføre ikke-EU-varer under told‐
proceduren eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller
en nedsat importafgift på grund af varernes særlige
anvendelsesformål.
Hvis varerne således ikke henføres til fri omsætning i
overensstemmelse med det ovenfor beskrevne om artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvor der er eller ville
være opstået toldskyld i henhold til det ovenfor beskrevne
om nævnte forordnings artikel 79, stk. 1, hvis varerne havde
været pålagt told, vil varerne efter den foreslåede ordning
skulle anses for overgået til forbrug.
I toldmæssig sammenhæng vil der dog være nogle situati‐
oner, hvor toldskylden bortfalder. I disse situationer foreslås
det, at punktafgiftspligtige varer ikke overgår til forbrug,
således at afgiften ikke forfalder.
I medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g eller k, i forordning
(EU) nr. 952/2013 bortfalder toldskylden, i følgende tilfæl‐
de:
– Når import- eller eksportafgiftspligtige varer konfiskeres
eller beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres.
– Når import- eller eksportafgiftspligtige varer tilintetgø‐
res under toldtilsyn eller afstås til staten.
– Når varernes forsvinden eller manglende opfyldelse af
forpligtelser i henhold til toldlovgivningen skyldes, at
disse varer er fuldstændig tilintetgjort eller uigenkalde‐
ligt tabt som følge af varernes egen beskaffenhed eller
hændelige omstændigheder eller force majeure eller som
en konsekvens af ordre fra toldmyndighederne.
– Når toldskylden er opstået i henhold til artikel 79, og det
på tilfredsstillende måde godtgøres over for toldmyndig‐
hederne, at varerne ikke er blevet anvendt eller forbrugt
og er blevet ført ud af Unionens toldområde.
I disse tilfælde vil varerne efter det foreslåede ikke skulle
anses for overgået til forbrug.
I forlængelse heraf foreslås det at ændre i hæftelsesreg‐
lerne for afgift af varer, der importeres eller uretmæssigt
indpasserer efter mineralolieafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1, nr. 4, tobaksafgiftslovens
§ 8, stk. 1, nr. 4, og øl- og vinafgiftslovens § 4, stk. 1, nr.
4. Det foreslås i den sammenhæng at ændre betegnelsen for
”den eller de personer, der angiver varerne, eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel” til ”klarereren”, som
er det begreb, der anvendes i toldmæssig sammenhæng om
den, der angiver varerne ved import. Formålet hermed er,
at den, der er debitor for toldskylden og dermed hæfter for
toldskylden, også skal være den, der hæfter for punktafgif‐
37
ten. Det foreslås konkret, at det som udgangspunkt vil skulle
være klarereren som defineret i artikel 5, nr. 15, i forordning
(EU) nr. 952/2013, eller enhver anden person som omhand‐
let i artikel 77, stk. 3, i forordning (EU) 952/2013, der vil
skulle hæfte for betalingen af afgiften.
Klarereren er i artikel 5, nr. 15, i forordning EU nr.
952/2013 defineret som en person, der indgiver en toldangi‐
velse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk
indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en
reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse i eget navn,
eller den person, i hvis navn en sådan angivelse eller medde‐
lelse foretages.
Når betegnelsen »klarereren« anvendes i mineralolieaf‐
giftslovens §§ 15 og 28, spiritusafgiftslovens §§ 20 a og 33,
tobaksafgiftslovens §§ 19 og 31, og øl- og vinafgiftslovens
§§ 15 og 27, skal klarereren forstås i overensstemmelse med
den definition, som findes i artikel 5, nr. 15, i forordning EU
nr. 952/2013 som beskrevet ovenfor.
Efter artikel 77, stk. 3, i forordning (EU) nr. 952/2013 er
klarereren debitor, og ved indirekte repræsentation er den
person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også de‐
bitor. Det er således disse personer, som hæfter for toldskyl‐
den, og som med det foreslåede også vil skulle hæfte for
punktafgiften.
Ovenstående foreslås implementeret i mineralolieafgifts‐
lovens § 28, stk. 5, spiritusafgiftslovens § 33, stk. 5, tobaks‐
afgiftslovens § 31, stk. 5, og øl- og vinafgiftslovens § 27,
stk. 5.
Endeligt foreslås det at indføre en regel om, at transport
under afgiftssuspensionsordningen fra et afgiftsoplag eller
et indførselssted/importsted efter mineralolieafgiftslovens §
15, spiritusafgiftslovens § 20 a, tobaksafgiftslovens § 19 og
øl- og vinafgiftslovens § 15, også vil kunne ske til udgangs‐
toldstedet, som er afgangstoldsted for proceduren for ekstern
forsendelse.
Transporten af varer under afgiftssuspensionsordningen
reguleres i artikel 17 i direktiv 2008/118/EF. Med omarbejd‐
ningen af cirkulationsdirektivet er bestemmelsen flyttet til
det omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 16. Med om‐
arbejdningen er der også tilføjet et nyt nr. i artikel 16,
stk. 1, som bestemmelsens nr. 5, hvorefter transporten fra
et afgiftsoplag kan ske til det udgangstoldsted, jf. artikel
329, stk. 5, i Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (herefter ”gennem‐
førelsesforordning (EU) 2015/2447”), som samtidig er af‐
gangstoldsted for proceduren for ekstern forsendelse, jf. arti‐
kel 189, stk. 4, i Kommissionens delegeret forordning (EU)
2015/2446 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående
visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (herefter ”delegeret
forordning 2015/2446”). Det omarbejdede cirkulationsdirek‐
tivs artikel 16 skal således implementeres i mineralolieaf‐
giftslovens § 15, hvilket er baggrunden for det foreslåede.
Med det foreslåede vil der inden for EU kunne ske trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen, herunder
gennem steder uden for EU eller gennem visse områder, der
ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde, fra et afgiftsoplag
eller fra et importsted, hvorfra varerne er overgået til fri om‐
sætning i EU’s toldområde, til det udgangstoldsted, jf. arti‐
kel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447,
som samtidig er afgangstoldsted for proceduren for ekstern
forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret forordning
(EU) 2015/2446.
Efter artikel 189, stk. 4, i delegeret forordning (EU)
2015/2446 er det fastsat, at når varer, der er omhandlet i arti‐
kel 1 i direktiv 2008/118/EF, og som har toldmæssig status
som EU-varer, eksporteres, kan disse varer henføres under
proceduren for ekstern forsendelse. Med omarbejdningen
af cirkulationsdirektivet indføres denne mulighed i cirkula‐
tionsdirektivet, således at EU-lovgivningen om de punktaf‐
giftspligtige varers bevægelser hænger bedre sammen med
den øvrige EU-lovgivning, herunder toldlovgivningen. Det
er således fastsat i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, at
proceduren for ekstern forsendelse kan anvendes for varer
omfattet af cirkulationsdirektivet.
De punktafgiftspligtige varer kan således efter det foreslå‐
ede transporteres til udgangstoldsstedet, som efter artikel
329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447
skal anses for afgangstoldssted, når varerne efter at være
frigivet til eksport henføres under en procedure for ekstern
forsendelse. Afgangstoldsstedet er det sted, hvorfra varerne
eksporteres ud af EU, når varerne henføres under procedu‐
ren for ekstern forsendelse.
Den foreslåede ordning har til hensigt at undgå, at udførs‐
len ud af EU skal være omfattet af to administrative over‐
vågnings- og kontrolsystemer (eksportsystemet vedrørende
told og EMCS). Overvejelserne gik på flere løsninger, hvor
man valgte proceduren for ekstern forsendelse, primært for‐
di den stillede sikkerhed her også omfattede den harmoni‐
serede punktafgift. Resultatet af den forslåede ordning er,
at EMCS-forsendelsen i disse tilfælde ophører, når varer‐
ne henføres under proceduren for ekstern forsendelse. Der‐
med afsluttes EMCS-forsendelsen, inden vareforsendelsen
er eksporteret fysisk ud af EU᾽s område, så varerne herefter
alene forsendes via proceduren for ekstern forsendelse.
2.2. Implementering af direktiv om militær mobilitet
2.2.1. Administration af ordningen
2.2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der moms- og punktafgiftsfritagelse
for varer og ydelser til brug for NATO’s væbnede styrker,
når disse deltager i det fælles forsvar uden for deres egen
stat.
For så vidt angår momsfritagelsen, som i dansk ret er ind‐
ført som godtgørelsesordning, administreres denne af For‐
svarsministeriet, jf. § 45, stk. 2, jf. § 45, stk. 6. Når der skal
opnås godtgørelse af moms for NATO’s væbnede styrker,
skal der anvendes en fritagelsesattest, som findes i bilag
II til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011
af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af
38
direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
(omarbejdning).
Ved NATO-øvelser i Danmark udarbejdes der forud
for øvelsen en Statement of Requirements (SOR), hvor‐
af det fremgår, hvad Forsvaret skal levere til NATO styr‐
ken. De fleste indkøb foretages af det danske forsvar,
inkl. moms. Efter øvelsen sender Forsvarsministeriets Regn‐
skabsstyrelse en faktura, for de af forsvaret afholdte udgif‐
ter til de besøgende NATO styrker, inkl. moms. Øvelses‐
deltagerne køber undtagelsesvist ind direkte ved danske
virksomheder, og også her betaler øvelsesdeltagerne dansk
moms. Når øvelsen er overstået, afholdes der et møde mel‐
lem Forsvarskommandoen og øvelsesdeltagerne, hvor udgif‐
terne godkendes og fordeles. Det er med baggrund i dette
møde, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse fakturerer
øvelsesdeltagerne. Øvelsesdeltagerne orienteres om, at de
kan søge den betalte moms retur via Forsvarsministeriets
Regnskabsstyrelse. Det sker ved henvendelse til Forsvarsmi‐
nisteriets Regnskabsstyrelse, hvor alle tilsendte bilag kon‐
trolleres, før momsen overføres til NATO styrkens konti.
For så vidt angår punktafgiftsfritagelsen, angår denne de
harmoniserede afgifter i mineralolieafgiftsloven, spiritusaf‐
giftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Fri‐
tagelsen for mineralolier bliver administreret af Forsvars‐
ministeriet, ved at NATO’s væbnede styrker tanker deres
brændstof direkte hos Forsvarsministeriet i deres tanke. For‐
svarsministeriet har oplyst, at spiritus, tobak, øl og vin ikke
er varer, som efterspørges i regi af NATO’s væbnede styrker,
når disse deltager i det fælles forsvar uden for deres egen
stat. Der er derfor i praksis ingen administration af fritagel‐
serne for disse love. Såfremt der dog skal ske fritagelse af
spiritus, tobak, øl og vin, vil fritagelsesattesten i bilag II i
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15.
marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direk‐
tiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (om‐
arbejdning) skulle anvendes. Det sker ved, at værtslandets
myndigheder attesterer attesten.
Efter gældende ret er der ikke moms- eller punktafgiftsfri‐
tagelse for varer til brug for de væbnede styrker, når disse
deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på
gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikker‐
heds- og forsvarspolitik (FSFP). Der er derfor ikke nogen
administration af denne ordning.
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i momsloven indføres en momsfrita‐
gelse for levering af varer eller ydelser og indførsel af va‐
rer, der enten er bestemt til brug for et EU-lands væbnede
styrker eller det civile personale, der ledsager dem, eller til
forsyning af deres messer eller kantiner, når disse styrker
deltager i en forsvarsindsats udført med henblik på gennem‐
førelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik (FSFP), når aktiviteten udføres uden for
deres medlemsstat.
En tilsvarende fritagelse foreslås indført for punktafgifts‐
pligtige varer omfattet af direktiv 2008/118/EF, hvilket sker
i mineralolieafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, spiritusafgifts‐
loven og øl- og vinafgiftsloven.
En forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennem‐
førelsen af en EU-aktivitet under FSFP, omfatter militære
missioner og operationer, kampgruppeaktiviteter, gensidig
bistand, projekter i forbindelse med det permanente struktu‐
rerede samarbejde (PESCO) samt Det Europæiske Forsvars‐
agenturs (EDA᾽s) aktiviteter. Der kan blandt andet være
tale om øvelser, transit, besøg m.v., dog bør de foreslåede
fritagelser for moms og punktafgifter kun finde anvendelse
på situationer, hvor væbnede styrker udfører opgaver, der er
direkte knyttet til en forsvarsindsats under FSFP, og bør ikke
omfatte civile missioner under FSFP.
Danmark har forsvarsforbehold, hvorfor fritagelserne som
udgangspunkt ikke bør have betydning for Danmark. Det er
dog nødvendigt, at der er taget højde for, hvordan ordningen
vil skulle administreres, hvis ordningen på et tidspunkt bli‐
ver relevant.
Det foreslås, at ordningen vil skulle administreres af For‐
svarsministeriet for både moms og punktafgifter. Den fri‐
tagelsesattest, som vil skulle anvendes, for så vidt angår
EU’s væbnede styrker, er den samme, som anvendes for
NATO’s væbnede styrker, fritagelsesattesten i bilag II i Rå‐
dets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15.
marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direk‐
tiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (om‐
arbejdning).
Det foreslås således, at ordningen vil kunne administre‐
res på samme måde som for NATO-styrkerne. Hvis Dan‐
mark på et tidspunkt ophæver forsvarsforbeholdet, vil ad‐
ministrationen afhænge af indholdet af værtskabsaftalerne
for EU’s væbnede styrker. Ordningen vil kunne administre‐
res på samme måde som for NATO-styrkerne ved brug af
fritagelsesattesten. Fritagelsesattesten vil i givet fald skulle
attesteres af værtslandets myndigheder, hvilket i denne sam‐
menhæng foreslås at ville skulle være Forsvarsministeriet.
Det foreslås herudover, at Forsvarsministeriet ligeledes vil
skulle administrere ordningen for NATO’s væbnede styrkers
fritagelse for afgift af spiritus, tobak, øl og vin, såfremt disse
varer måtte blive efterspurgt i fremtiden.
Hvis enten EU’s væbnede styrker eller NATO’s væbnede
styrker efterspørger moms- eller punktafgiftsfritagne varer
eller ydelser, vil det efter det foreslåede være Forsvarsmini‐
steriet, som attesterer fritagelsesblanketten til brug for de
væbnede styrker. Baggrunden herfor er, at det er Forsvars‐
ministeriet, som forestår vurderingen af, hvorvidt varerne
må skulle anses for at være til officielt brug for de væbnede
styrker, og herudover vil det administrativt være lettere og
mere enkelt, hvis både moms- og punktafgiftsfritagelserne
håndteres ét sted. Samtidig sikres det, at administrationen
tager højde for eventuelle værtskabsaftaler, og at de væbne‐
de styrker fra andre NATO-lande eller andre EU-lande alene
vil have én indgang til de danske myndigheder, at godtgørel‐
se og fritagelse for moms og afgifter håndteres af én og
samme myndighed, og at processen for at få godtgørelse
eller fritagelse gøres så smidig og simpel som mulig.
39
2.2.2. Moms
2.2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der ikke momsfritagelse ved leve‐
ring af varer eller ydelser eller indførslen af varer til brug
for de væbnede styrker, når disse deltager i en forsvars‐
indsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af en
EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
(FSFP).
Momsloven fastsætter dog på visse betingelser en frita‐
gelse for moms for varer og ydelser, der leveres til eller
indføres af de væbnede styrker i enhver stat, der er part i
den nordatlantiske traktat (NATO), når disse styrker deltager
i det fælles forsvar uden for deres egen stat.
Ved momsfritagelse for NATO-medlemslandes væbnede
styrker, der deltager i fælles forsvar uden for deres egen
stat, skal der anvendes en fritagelsesattest, som findes i bilag
II til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011
af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af
direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem.
For så vidt angår danske virksomheders salg til NATO-
styrker i andre EU-lande, administreres fritagelsesbestem‐
melsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, litra d, af værts‐
landenes myndigheder og derfor ikke af danske myndighe‐
der. Danske virksomheder, som sælger varer og ydelser til
NATO-styrker m.v. i andre EU-lande, skal have en fritagel‐
sesattest som dokumentation (stemplet af det udenlandske
værtslands myndighed). Hvis Skatteforvaltningen kommer
på kontrolbesøg i en dansk virksomhed, som har solgt varer
og ydelser til NATO-styrker m.v. i andre EU-lande, skal en
fritagelsesattest kunne fremvises.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i momsloven indføres en momsfrita‐
gelse for levering af varer eller ydelser, der enten er bestemt
til brug for et EU-lands væbnede styrker eller det civile per‐
sonale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats
udført med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet
under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), når
aktiviteten udføres uden for deres medlemsstat. Når leve‐
ring af varer og ydelser til de væbnede styrker sker på
EU-landets eget område, vil leveringen ikke blive omfattet
af momsfritagelsen. Da der i direktivet er mulighed for, at
fritagelsen sker ved en godtgørelsesordning, vil man i dansk
ret indføre ordningen som en godtgørelsesordning. Hermed
bliver ordningen indrettet på samme måde som den gælden‐
de ordning for NATO-styrkerne.
Hertil foreslås det at indføre en fritagelse for moms, når
varer, der indføres af et EU-lands væbnede styrker, er be‐
regnet til brug for disse styrker eller ledsagende civilt perso‐
nale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når
de deltager i en fælles forsvarsindsats udført med henblik
på gennemførelsen af en EU-aktivitet under FSFP uden for
deres medlemsstat. Endvidere foreslås det at foretage visse
ændringer for momsfritagelsen for NATO-styrker, der har
til hensigt at bringe reglerne tættere på det bagvedliggende
momssystemdirektivs systematik.
Det er hensigten med den foreslåede ordning, at der skal
ske fritagelse for moms og punktafgifter i samme omfang,
som der sker afgiftsfritagelse for NATO-landes væbnede
styrker. Formålet med den foreslåede ordning er at sidestil‐
le muligheden for moms- og punktafgiftsfritagelse for hen‐
holdsvis forsvarsindsatser under NATO og under FSFP. Fri‐
tagelsen vil således alene gælde for varer leveret til officielt
brug for de væbnede styrker eller det civile personale, der
ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller kan‐
tiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats udført
med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Den personlige
brug af varer og ydelser for den enkelte soldat eller civilt
ansatte vil ikke være omfattet af fritagelsen.
Det skal bemærkes, at Danmark har forsvarsforbehold
i EU. Det er derfor ikke forventningen, at der vil blive
udført nævneværdigt mange aktiviteter under FSFP i Dan‐
mark. Fritagelserne for afgift og moms forventes derfor kun
at blive anvendt i begrænset omfang, f.eks. hvis et krigsskib
fra et EU-land på en øvelse i Baltikum skal bunke olie i
Danmark. Reglerne forventes derfor at have begrænset be‐
tydning, så længe Danmark har forsvarsforbehold.
2.2.3. Punktafgifter
2.2.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der ikke afgiftsfritagelse for varer
omfattet af mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, to‐
baksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven til brug for de
væbnede styrker, når disse deltager i en forsvarsindsats, der
udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet
under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en afgiftsfritagelse for punk‐
tafgiftspligtige varer til brug for andre EU-landes væbnede
styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsy‐
ning af deres messer eller kantiner, når disse styrker deltager
i en forsvarsindsats her i landet, der udføres med henblik på
gennemførelse af en EU-aktivitet under den fælles sikker‐
heds- og forsvarspolitik (FSFP). Afgiftsfritagelsen foreslås
indført i de punktafgiftslove, som er omfattet af direktiv
2008/118/EF (det gældende cirkulationsdirektiv), hvilket er
mineralolieafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, spiritusafgiftslo‐
ven og øl- og vinafgiftsloven.
Det er hensigten med den foreslåede ordning, at der
skal ske fritagelse for punktafgifter i samme omfang, som
der sker afgiftsfritagelse for NATO-landes væbnede styr‐
ker. Formålet med den foreslåede ordning er at sidestille
muligheden for punktafgiftsfritagelse for henholdsvis for‐
svarsindsatser under NATO og under FSFP. Fritagelsen vil
således alene gælde for varer leveret til officielt brug for de
væbnede styrker eller det civile personale, der ledsager dem,
eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når disse
styrker deltager i en forsvarsindsats udført med henblik på
gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikker‐
40
heds- og forsvarspolitik. Den personlige brug af varer og
ydelser for den enkelte soldat eller civilt ansatte vil ikke
være omfattet af fritagelsen.
For så vidt angår varer omfattet af mineralolieafgiftslo‐
ven, herunder f.eks. brændstof, administreres den gældende
fritagelse for NATO-styrker ved, at Forsvarsministeriet stil‐
ler deres tankningsanlæg til rådighed for NATO’s væbnede
styrker. Forsvarsministeriet fakturerer herefter det tankede
brændstof uden moms og mineralolieafgift. Denne admini‐
stration følger af de overenskomster, som er indgået i NA‐
TO-regi. Tilsvarende aftaler er ikke indgået for så vidt an‐
går EU’s væbnede styrker. Som det fremgår ovenfor under
afsnit 2.2.1.2 foreslås det, at Forsvarsministeriet vil skulle
administrere ordningen. NATO’s Standardization Agreement
finder alene anvendelse på fritagelsen for EU’s væbnede
styrker i det omfang, der fastsættes regler eller indgås over‐
enskomster i FSFP-regi, som fastsætter dette.
Tilsvarende foreslås det, jf. afsnit 2.2.1.2, at Forsvarsmini‐
steriet ligeledes vil skulle administrere ordningen for spiri‐
tus, tobak, øl og vin for både NATO’s væbnede styrker og
EU’s væbnede styrker.
Det skal bemærkes, at Danmark har forsvarsforbehold
i EU. Det er derfor ikke forventningen, at der vil blive
udført nævneværdigt mange aktiviteter under FSFP i Dan‐
mark. Reglerne forventes derfor at have begrænset betyd‐
ning, så længe Danmark har forsvarsforbehold.
Som det fremgår ovenfor, er øl, vin, spiritus og tobak ikke
varer, som i forbindelse med fritagelsen for NATO-styrker
bliver efterspurgt. Det er derfor heller ikke forventningen,
at sådanne varer vil blive efterspurgt, hvis der skulle blive
udført aktiviteter under FSFP i Danmark, som giver adgang
til fritagelse. Fritagelsen i spiritusafgiftsloven, tobaksafgifts‐
loven og øl- og vinafgiftsloven forventes derfor at have
begrænset betydning.
2.3. Implementering af strukturdirektivet vedrørende alkohol
2.3.1. Tilretning af det afgiftspligtige vareområde for mous‐
serende vin og frugtvin m.m.
2.3.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal der betales afgift af vin og frugtvin
m.m. efter øl- og vinafgiftslovens § 3. For mousserende vin
og frugtvin m.m. betales herudover en tillægsafgift efter øl-
og vinafgiftslovens § 3 A.
Tillægsafgiften i øl- og vinafgiftslovens § 3 A omfatter
varer, der henhører under position 2204 til 2206 i EU’s
kombinerede nomenklatur, og som har et overtryk på mindst
3 bar ved 20° C.
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et nyt led i øl- og vinafgiftslovens
§ 3 A, hvorefter der ligeledes skal betales tillægsafgift for
varer, som forefindes på flasker med champagneproplukke
med fastholdelsesanordning, når disse henhører under posi‐
tion 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Baggrunden for forslaget er, at strukturdirektivets artikel
8, stk. 2, artikel 12, stk. 2, og artikel 18, stk. 5, hvori hen‐
holdsvis mousserende vin, andre mousserende gærede drik‐
kevarer og mellemklasseprodukter defineres, både omfatter
varer, der har et overtryk på mindst 3 bar ved 20° C, og va‐
rer som forefindes på flasker med champagneproplukke med
fastholdelsesanordning, når varerne henhører under position
2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Hertil kommer, at strukturdirektivets artikel 9, stk. 2, 2.
pkt., artikel 13, stk. 2, 2. pkt., og artikel 18, stk. 2, pålægger
medlemsstaterne at anvende den samme punktafgiftssats for
alle produkter, der pålægges afgift som henholdsvis mousse‐
rende vin og andre mousserende gærede drikkevarer.
Varer som forefindes på flasker med champagneproplukke
med fastholdelsesanordning har ikke tidligere været omfattet
af tillægsafgiften i øl- og vinafgiftslovens § 3A, og ændrin‐
gen sikrer således, at den danske lovgivning er i overens‐
stemmelse med EU’s regler på området.
På den baggrund foreslås det at tilrette det afgiftspligtige
vareområde for tillægsafgift af mousserende vin og frugtvin
m.m. i øl- og vinafgiftsloven, så det er i overensstemmelse
med strukturdirektivets bestemmelser. Tilretningen medfører
en udvidelse af det afgiftspligtige vareområde for mousse‐
rende vin og frugtvin m.m.
2.3.2. Præcisering m.v. af regler vedrørende afgiftsfritagelse
for alkohol
2.3.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der afgiftsfritagelse for alkohol og
alkoholholdige produkter, der er denaturerede, jf. spiritusaf‐
giftslovens § 15, stk. 1, nr. 1, og øl- og vinafgiftslovens §
11, stk. 1, nr. 1. Fritagelsen er en implementering af struk‐
turdirektivets artikel 27, stk. 1, litra a. Der er endvidere efter
gældende ret afgiftsfritagelse for alkohol og alkoholholdige
produkter, der anvendes til teknisk, videnskabeligt, under‐
visningsmæssigt, medicinsk formål og lignende, jf. spiritu‐
safgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2, og øl- og vinafgiftslovens §
11, stk. 1, nr. 2. Fritagelsen er en implementering af blandt
andet strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, litra b.
Der er desuden efter gældende ret afgiftsfritagelse for al‐
kohol og alkoholholdige drikkevarer, der anvendes til frem‐
stilling af eddike, anvendes til fremstilling af en række nær‐
mere bestemte lægemidler, anvendes til at fremstille aroma‐
stoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholhol‐
dige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger
1,2 pct. vol., eller direkte eller som ingrediens i halvfabrik‐
ata anvendes til fremstilling af levnedsmidler, også fyldte,
forudsat at alkoholindholdet i det enkelte tilfælde ikke over‐
stiger en nærmere bestemt mængde pr. 100 kg produkt, jf.
spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2 og 3, og øl- og vinaf‐
giftslovens § 11, stk. 1, nr. 2 og 3. Disse fritagelser, som
er en implementering af strukturdirektivets artikel 27, stk.
1, litra c-f, følger ikke direkte af lovens ordlyd, men admini‐
streres i praksis i overensstemmelse med strukturdirektivets
bestemmelser.
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere fritagelsesbestemmelsen for fuld‐
41
stændig denatureret alkohol og alkoholholdige produkter,
jf. spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1, og øl- og vinaf‐
giftslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Det foreslås endvidere at
præcisere fritagelsesbestemmelsen for delvist denatureret
alkohol og alkoholholdige produkter samt at fastsætte, at
vedligeholdelse og rengøring af fremstillingsudstyr er en del
af fremstillingsprocessen, og at delvist denatureret alkohol
og alkoholholdige produkter, der anvendes til den tilhørende
fremstillingsproces, derfor er omfattet af den nævnte frita‐
gelse i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2, og øl- og
vinafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2.
Baggrunden for forslaget er, at fritagelsesbestemmelsen
for henholdsvis fuldstændig og delvist denatureret alkohol i
strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, litra a og b er præciseret
m.v. ved direktiv (EU) 2020/1151. For at begrænse svigagtig
anvendelse af fritagelsesbestemmelsen for delvist denature‐
ret alkohol, er der endvidere fastsat yderligere betingelser
for dens anvendelse. Der er på den baggrund behov for på
tilsvarende vis at tilpasse dansk ret.
Det foreslås at præcisere og fastsætte i henholdsvis spiri‐
tusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven, at der sker afgifts‐
fritagelse af alkohol og alkoholholdige drikkevarer, der er
denaturerede og anvendes til fremstilling af produkter, der
ikke er bestemt til konsum. Fritagelsen finder anvendelse,
når en sådan denatureret alkohol er blevet tilsat et produkt,
der ikke er bestemt til konsum eller anvendes til vedligehol‐
delse og rengøring af fremstillingsudstyr, som anvendes til
denne særlige fremstillingsproces. Ændringen foreslås im‐
plementeret som en eksplicit bestemmelse i de pågældende
love.
Det foreslås desuden, at afgiftsfritagelsesbestemmelserne
i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, litra c-f, som ikke er
eksplicit implementeret i dansk ret, implementeres eksplicit
i henholdsvis spiritusafgiftslovens § 15 og øl- og vinafgifts‐
lovens § 11.
2.3.3. Afgiftsfritagelse for vin og frugtvin m.m. fremstillet af
privatpersoner til eget forbrug
2.3.3.1. Gældende ret
Det følger af øl- og vinafgiftsloven, at al fremstilling af
vin og frugtvin m.m. er afgiftspligtigt.
I henhold til strukturdirektivet er det dog muligt for med‐
lemslandene at afgiftsfritage vin, der fremstilles og forbru‐
ges af en privatperson, dennes familie eller dennes gæster,
så længe der ikke finder noget salg sted. Strukturdirektivet
indeholder en tilsvarende afgiftsfritagelse for øl.
Undtagelsen for vin og frugtvin m.m. fremstillet af pri‐
vatpersoner til eget forbrug har ikke hidtil været anført ek‐
splicit i dansk ret, mens undtagelsen for øl fremstillet af
privatpersoner til eget forbrug er anført eksplicit i øl- og
vinafgiftslovens § 11, stk. 3. I praksis behandles privatperso‐
ners fremstilling af øl, vin og frugtvin m.m. dog på samme
måde, hvorfor vin og frugtvin m.m. - ligesom øl - ikke har
været afgiftspligtig, når det fremstilles af privatpersoner til
eget forbrug.
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3,
tilføjes, at afgiftsfritagelsen – udover øl – også omfatter vin
og frugtvin m.m., som fremstilles af privatpersoner til eget
forbrug. Der er tale om en stadfæstelse af allerede gældende
praksis.
2.4. Justering af digital adgang til bevillings- og
registreringsforhold
2.4.1. Gældende ret
De fleste afgiftslove indeholder regler om, at virksomhe‐
der har mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, f.eks. når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og
anvender disse til afgiftsfrie formål, såsom medicinske for‐
mål. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer
uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgifts‐
frie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder,
der ikke er registreret efter den pågældende punktafgiftslov,
skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit
at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere
andre (afgiftsfrie) varer.
Denne bevillingstype indeholder også en række bestem‐
melser om, hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsfø‐
relse, kontrolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebe‐
stemmelser. Sådanne bestemmelser vil normalt være fastsat
i loven, men da disse afgiftsfritagne virksomheder ikke er
registreret efter loven, er bestemmelserne anført i en bevil‐
ling. Virksomheden skal anvende bevillingen over for sin
leverandør af afgiftspligtige varer som dokumentation for, at
leverandøren kan levere varerne afgiftsfrit.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Det skal i forlængelse heraf oplyses, at der også gives
afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til afgiftsfrie for‐
mål, når virksomheden allerede i forbindelse med købet har
betalt afgiften, men herefter vælger at anvende varerne til
afgiftsfrie formål. Virksomhederne skal efter gældende ret
også have bevilling til godtgørelse af afgiftspligtige varer til
afgiftsfrie formål. Leverandøren skal dog for så vidt angår
leverancer til virksomheder, der har godtgørelsesbevillinger,
ikke indhente oplysninger hos hverken Skatteforvaltningen
eller køberen herom, da der i disse tilfælde leveres med
afgift. Herefter vil der være et spørgsmål om godtgørelse
mellem køber og Skatteforvaltningen, som ikke involverer
leverandøren.
De virksomheder, der kan levere afgiftspligtige varer af‐
42
giftsfrit, skal være registreret som oplagshavere efter den
pågældende afgiftslov. Der er dog nogle enkelte tilfælde,
hvor en virksomhed i sin bevilling har ret til at modtage og
afsende varer afgiftsfrit.
Udover, at virksomheder, der er registreret som oplags‐
havere, kan afsende afgiftspligtige varer afgiftsfrit, kan op‐
lagshavere modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, hvis det‐
te sker under afgiftssuspensionsordningen. En oplagshaver,
som skal levere varer til en anden oplagshaver, skal sikre
sig, at modtager virksomheden har ret til at modtage vare‐
rne afgiftsfrit. Skatteforvaltningen stiller derfor krav om, at
virksomheder, der leverer til oplagshavere, skal have en kopi
af deres registreringsattest/-bevis.
Som en del af Aftale om sanering af bøvlede og byr‐
defulde afgifter indgået mellem Venstre, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Ra‐
dikale Venstre, blev der vedtaget en hjemmel til, at Skatte‐
forvaltningen efter anmodning kunne udlevere oplysninger
om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Det
fremgik herudover, at udleveringen skulle ske, når der i
anmodningen angives SE-nummer/cvr-nummer, navn eller
adresse på en virksomhed, og at udleveringen kunne ske
mundtligt, skriftligt eller elektronisk. Hjemlen blev indført
med lov nr. 1728 af 27. december 2018 i lov om afgift
af cfc og visse industrielle drivhusgasser (herefter ”cfc-af‐
giftsloven”), chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven,
foderfosfatafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter
(herefter ”forbrugsafgiftsloven”), kulafgiftsloven, lov om af‐
gift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (herefter ”kvæl‐
stofafgiftsloven”), lov om afgift af kvælstofoxider (herefter
”kvælstofoxiderafgiftsloven”), mineralolieafgiftsloven, lov
om afgift af svovl (herefter ”svovlafgiftsloven”), tobaksaf‐
giftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Skatteministeren er be‐
myndiget til at sætte hjemlen i kraft. Det skyldes blandt
andet, at initiativet afhænger af bagvedliggende it-udvik‐
ling. Hjemlen blev dog ikke indsat i alle nødvendige love,
herunder spiritusafgiftsloven, hvorfor den endnu ikke er sat i
kraft.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at gøre det muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden en digital adgang til oplysninger om
virksomheders bevillingsforhold og virksomheders registre‐
ring eller autorisation som oplagshaver. Leverandøren kan
således fremover via en digital løsning få be- eller afkræf‐
tet, hvorvidt en virksomhed har bevilling til at modtage
varer afgiftsfrit eller er autoriseret eller registreret som
oplagshaver og på den baggrund kan modtage varerne af‐
giftsfrit. Samtidig fastholdes den nuværende adgang til at
udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig forespørg‐
sel. Oplysningerne kan kun afgives, når der er anført SE-nr./
cvr-nummer på én eller flere bestemte virksomheder. Der
vil således ikke blive stillet krav om begrundelse, hvis en
virksomhed f.eks. slår op i den elektroniske løsning. Med
den foreslåede ordning vil flere få adgang til oplysningerne
end efter gældende ret.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist. Det er Skatteministeriets vurdering, at lovforslaget kan
fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin‐
gen for så vidt angår oplysninger om enkeltmandsvirksom‐
heder.
En eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til at give
offentligheden adgang til oplysninger om virksomheders
bevillingsforhold og oplysninger om virksomheders regi‐
strering eller autorisation som oplagshaver, herunder og‐
så adgang til at forespørge digitalt, foreslås indført i cfc-
afgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven,
forbrugsafgiftsloven, lov om afgift af konsum-is (heref‐
ter ”isafgiftsloven”), kulafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven,
kvælstofoxiderafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, pvc-af‐
giftsloven, spiritusafgiftsloven, svovlafgiftsloven, tobaksaf‐
giftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
Den digitale løsning vil alene give leverandøren mulighed
for at få be- eller afkræftet, om modtageren har en bevilling,
eller om virksomheden er registreret eller autoriseret som
oplagshaver. Det foreslås herudover, at den digitale løsning
ligeledes oplyser, efter hvilken lov modtageren har bevilling
eller er registreret/autoriseret efter. Endelig vil den digitale
løsning kunne vise, om modtagervirksomheden har en aktiv
bevilling, eller om bevillingsforholdet er tilbagekaldt eller
ikke længere er gyldigt.
Hvis en leverandør anvender den digitale løsning, vil de
således få at vide 1) om den virksomhed, de søger på i
systemet, har en bevilling, og 2) hvilken lov bevillingen
vedrører.
Det vil være de samme oplysninger, som Skatteforvaltnin‐
gen vil kunne oplyse, hvis virksomhederne i stedet vælger
at få oplysningerne ved mundtlig eller skriftlig kontakt til
Skatteforvaltningen. Ved skriftlig kontakt forstås også kom‐
munikation via f.eks. mail eller henvendelser via Skattefor‐
valtningens kontaktformularer. I de situationer, hvor Skatte‐
forvaltningen giver oplysningerne mundtligt, skal der udar‐
bejdes et telefonnotat.
Når Skatteforvaltningen f.eks. udsteder en bevilling til
en virksomhed, indeholder bevillingen blandt andet en ræk‐
ke bestemmelser om, hvad varerne må bruges til, krav til
regnskabsførelse, kontrolhjemmel for Skatteforvaltningen
og straffebestemmelser. En bevilling kan f.eks. fastsætte, at
en virksomhed må modtage sprit afgiftsfrit til brug for frem‐
stilling af håndsprit efter en bestemt opskrift. Virksomheden
kan således alene få leveret sprit afgiftsfrit, hvis virksomhe‐
den rent faktisk anvender spritten på den måde, som det
fremgår af bevillingen. Den digitale løsning vil ikke kunne
give oplysninger om bevillingens konkrete indhold. Det er
således fortsat leverandørens ansvar at få afdækket med
modtagervirksomheden, at denne faktisk lever op til de krav,
som fremgår af bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket
43
ved, at leverandøren spørger modtagervirksomheden eller
anmoder om en kopi af bevillingen.
Et opslag i den digitale løsning eller mundtlig eller skrift‐
lig henvendelse til Skatteforvaltningen med henblik på at få
afklaret om modtagervirksomheden har bevilling, vil ikke
resultere i øget ansvar for Skatteforvaltningen, men vil ale‐
ne skulle anses som udtryk for, at modtagervirksomheden
på tidspunktet for bevillingens udstedelse opfyldte betingel‐
serne for bevillingen. Det er fortsat bevillingsindehaveren
(modtagervirksomheden), der har ansvaret for at leve op til
bevillingens indhold, og leverandørens ansvar at få afdækket
med modtagervirksomheden, at denne faktisk lever op til de
krav, som fremgår af bevillingen.
Med det foreslåede er der således sket en udvidelse af den
allerede vedtagne hjemmel. Med lovforslaget foreslås den
allerede vedtagne hjemmel ophævet og erstattet med den i
lovforslaget foreslåede hjemmel.
2.5. Præcisering af bagatelgrænsereglen i en række
punktafgiftslove
2.5.1. Gældende ret
Virksomheder, der fremstiller eller modtager afgiftsplig‐
tige varer fra udlandet, skal som udgangspunkt betale af‐
gift. Virksomhederne skal i medfør af en række punktaf‐
giftslove desuden lade sig registrere enten som oplagshaver
eller varemodtager hos Skatteforvaltningen. Registreringsty‐
pen har betydning for, hvornår og hvordan afgiften skal
indbetales til Skatteforvaltningen.
Virksomheder, der skal registreres som oplagshavere, er
virksomheder, som enten fremstiller eller importerer afgifts‐
pligtige varer, mens virksomheder, som driver mellemhan‐
del med afgiftspligtige varer, også kan lade sig registrere
som oplagshavere, såfremt virksomheden modtager afgifts‐
pligtige varer fra udlandet med henblik på videresalg.
Virksomheder, der erhvervsmæssigt modtager eller indfø‐
rer afgiftspligtige varer her til landet, skal lade sig registrere
som varemodtagere.
Virksomheder, der er registreringspligtige i henhold til lov
om afgift af hermetisk forseglede nikkelcadmium-akkumu‐
latorer (herefter ”lukkede nikkel-cadmium-batterier”) (her‐
efter ”batteriafgiftsloven”), cfc-afgiftsloven, emballageaf‐
giftsloven, forbrugsafgiftsloven, isafgiftsloven, kvælstofaf‐
giftsloven og lov om afgifter af visse klorerede opløsnings‐
midler (herefter ”opløsningsmiddelafgiftsloven”), kan und‐
lade at lade sig registrere som oplagshaver eller varemod‐
tager og undlade at betale afgift, hvis mængden af afgifts‐
pligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en
bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Bagatelgrænsen bevirker,
at virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller
eller modtager afgiftspligtige varer, kan undlade at lade sig
registrere.
Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regn‐
skabsår. For virksomheder, der har et regnskabsår, som over‐
stiger 12 måneder, regnes den årlige periode som 12 på
hinanden følgende måneder. Dette kan f.eks. være tilfældet
for et nystiftet selskab, hvis første regnskabsperiode oversti‐
ger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. regnskabslovens
§ 15, stk. 2.
Virksomheder omfattet af bagatelgrænsen skal løbende
føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftsplig‐
tige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatel‐
grænsen på 10.000 kr. årligt. Dette sikrer, at det er muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om den enkel‐
te virksomhed er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virk‐
somheden i stedet skal lade sig registrere og dermed betale
afgift.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bagatelgrænsereglen i batteriafgiftsloven,
cfc-afgiftsloven, emballageafgiftsloven, forbrugsafgiftslo‐
ven, isafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven, og opløsningsmid‐
delafgiftsloven, præciseres, så i det tilfælde, hvor en virk‐
somheds første regnskabsperiode oversigter 12 måneder, an‐
ses den årlige periode på 12 på hinanden følgende måneder
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. Bagatelgræn‐
sereglens gældende formulering kan give anledning til tvivl
om, hvornår de 12 på hinanden følgende måneder skal anses
for påbegyndt i det tilfælde, hvor et nystiftet selskabs første
regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den
årlige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil deref‐
ter ikke kunne opstå tvivl om, hvornår de 12 på hinanden
følgende måneder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet
virksomheds første regnskabsperiode overstiger 12 måne‐
der. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første
regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle indgå i op‐
gørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere gøre sig
gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer oversti‐
ger bagatelgrænsen i de resterende måneder. Efter stiftelses‐
året vil den årlige periode følge virksomhedens regnskabsår,
hvilket er udgangspunktet for den årlige bagatelgrænseregel.
2.6. Justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheder
og køreskolers salg eller udtagning af motorkøretøjer
2.6.1. Gældende ret
I henhold til ordlyden af momslovens § 30, stk. 1, har
udlejningsvirksomheder og køreskoler ved salg eller udtag‐
ning til ejerens private brug af motorkøretøjer, der har væ‐
ret anvendt til udlejning eller køreundervisning, mulighed
for at afgiftsberigtige disse på et reduceret grundlag. Efter
gældende ret udgør det reducerede afgiftsgrundlag et beløb
svarende til afgiftsgrundlaget ved køretøjets første afgiftsbe‐
rigtigelse her i landet med fradrag af et beløb, der forholds‐
mæssigt udgør dette afgiftsgrundlags andel af det samlede
værditab på køretøjet. Dette sker ved at tage udgangspunkt
i afgiftsgrundlaget ved køretøjets første afgiftsberigtigelse
i Danmark og nedskrive dette beløb forholdsmæssigt i for‐
hold til værditabet på køretøjet. Dette betyder, at såfremt
afgiftsgrundlaget udgjorde 35 pct. af køretøjets oprindelige
salgspris, udgør det reducerede afgiftsgrundlag tilsvarende
35 pct. af videresalgsprisen.
Efter gældende ret fragår afgiften efter registreringsaf‐
44
giftsloven nedskrevet i takt med køretøjets værdiforringel‐
se. Dermed betales der ikke afgift af den registreringsafgift,
der indgår i prisen, og som ikke skal afgiftsbelægges for nye
køretøjer.
For autoforhandlere, der har fradragsret for køb af demon‐
strations- og udlejningspersonbiler, og som ikke anvender
disse køretøjer til indehaverens eller personalets private
brug gælder, at disse biler ikke skalanses for at være udtaget,
hvilket medfører, at bilerne skal sælges med moms af salgs‐
prisen inklusive registreringsafgiften.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd ændres, da bestem‐
melsen efter den foreslåede ordning skal kunne rumme både
den situation, hvor køretøjerne sælges til en lavere pris end
indkøbsprisen og den situation, hvor de sælges med fortje‐
neste. Spørgsmålet er særligt relevant for leasingbiler, der
sælges efter endt leasingperiode, og som ikke indeholder
registreringsafgift.
Registreringsafgiften ved køb af leasingbiler kan grund‐
læggende betales på følgende måder:
1. Ved købet/indregistreringen af bilen betales den fulde
registreringsafgift, hvorefter bilen på salgstidspunktet
indeholder en del af denne registreringsafgift. Disse
biler sælges efter det oplyste nogle gange til en lavere
pris end indkøbsprisen og andre gange med fortjeneste.
2. Ved købet/indregistreringen af bilen betales kun den
registreringsafgift, der vedrører leasingperiodens læng‐
de, dvs. at bilen på salgstidspunktet ikke indeholder
registreringsafgift. Det er konstateret, at disse køretøjer
nogle gange sælges til en lavere pris end indkøbsprisen
og andre gange med fortjeneste.
Formålet med momslovens § 30 er at sikre, at udlejnings‐
virksomheder og køreskoler, herunder leasingvirksomheder,
ikke betaler moms af køretøjets registreringsafgift ved salg
eller udtagning. Efter ordlyden af den gældende § 30 i
momsloven er det muligt for udlejningsvirksomheder og kø‐
reskoler, herunder leasingselskaber at afgiftsberigtige køre‐
tøjer, der har været udlejet, på et reduceret grundlag, så der
ikke betales moms af den indeholdte registreringsafgift ved
salg eller udtagning. Imidlertid betyder beregningen af det
reducerede grundlag, at der ikke betales moms af en even‐
tuel fortjeneste. Desuden fremgår retstilstanden for leasing‐
biler, hvor der i leasingperioden er betalt forholdsmæssig
registreringsafgift, ikke klart af den gældende bestemmelse.
Den foreslåede ordning vil medføre, at udlejningsvirk‐
somheder og køreskoler, herunder leasingvirksomheder, ved
salg af biler, hvor der ved køb/indregistrering er betalt fuld
registreringsafgift, fremadrettet fortsat ikke vil betale moms
af den indeholdte registreringsafgift, men som noget nyt
vil betale afgift af deres fortjeneste ved salget. Desuden
præciseres, at denne regel kun gælder, hvis der ved indkøbet
af bilen/indregistreringen er blevet betalt fuld registrerings‐
afgift, jf. dog 6. pkt. i den foreslåede bestemmelse, hvorefter
leasingselskaber, der efter endt leasing afgiftsberigtiger et
køretøj i eget navn, ved videresalget kan afregne afgift af
salgsprisen eksklusiv den betalte registreringsafgift.
Endvidere foreslås det ved indsættelse af et nyt stk. 2 i
§ 30, at autoforhandlere ved salg af indregistrerede demon‐
strations- og udlejningspersonbiler, der har været anvendt
til forhandlerens fradragsberettigede formål, kan anvende de
foreslåede bestemmelser på linje med leasingvirksomheder
og køreskoler.
2.7. Tilpasning til EU-regler af tidspunktet for
momsfradragsrettens indtræden og udøvelse af denne
2.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret indtræder en afgiftspligtig persons fra‐
dragsret for moms på indkøb på tidspunktet for momsplig‐
tens indtræden, som er leveringstidspunktet. Der fremgår
ikke specifikke regler for, hvornår denne fradragsret kan
udøves. Dette medfører, at ændringer vedrørende købet skal
foretages inden for 3 år, efter at leveringen har fundet sted,
da fristen regnes fra leveringstidspunktet. En ændring ved‐
rørende købet, der foretages inden for 3-årsfristen, vil såle‐
des medføre, at der skal ske genoptagelse af momstilsvaret
for den pågældende afgiftsperiode, så fradragsretten kan
periodiseres til den oprindelige afgiftsperiode. Efter gælden‐
de ret er der således ikke mulighed for genoptagelse på
baggrund af en efterfølgende ændring af en faktura, der
vedrører en ældre afgiftsperiode, der foretages senere end
3-årsfristen. Der er alene adgang til genoptagelse senere
end 3-årsfristen i de tilfælde, der er opregnet i skatteforvalt‐
ningslovens regler om ekstraordinær genoptagelse.
Momsloven indeholder regler om, at sælger har pligt til
at udstede faktura. Disse regler er suppleret i momsbekendt‐
gørelsen. Det fremgår ligeledes af momsbekendtgørelsen, at
køber skal opgøre sin fradragsret på baggrund af modtagne
fakturaer.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Den gældende ordning vurderes ikke at være i overens‐
stemmelse med EU-retten, idet det i momssystemets artikel
178, litra a, c og e, er fastsat, at det er en betingelse for,
at fradragsretten kan udøves, at den afgiftspligtige person,
der ønsker at gøre brug af fradragsretten, er i besiddelse af
en gyldig faktura eller, for så vidt angår indførsel af varer
uden for EU, et dokument der angiver modtageren eller
importøren. Med andre ord, kan fradragsretten først gøres
gældende, når den afgiftspligtige person er i besiddelse af en
faktura eller et tilsvarende bevis. Dette princip er bekræftet
ved EU-Domstolens dom af 21. marts 2018 i sag C-533/16,
Volkswagen og dom af 12. april 2018 i sag C-8/17, Biosa‐
fe. Skattestyrelsen har i styresignal SKM2019. 652. SKTST
ændret praksis i overensstemmelse med dommene.
Det foreslås, at momsloven tilpasses, så den er i over‐
ensstemmelse med EU-retten og den udmeldte praksisæn‐
dring. Den foreslåede ordning præciserer fradragsrettens
indtræden, samt betingelserne for at udøve fradragsret‐
ten. Ligesom det er tilfældet i momssystemdirektivet, fore‐
slås det som en betingelse for at udøve fradragsretten, at
den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura, der
opfylder kravene herfor, eller for så vidt angår indførsel af
45
varer uden for EU, et dokument der angiver modtageren
eller importøren.
2.8. Samme behandling af nyt identifikationsnummer til
udenlandske virksomheder som cvr-nummer og SE-nummer
2.8.1. Gældende ret
Har en virksomhed aktiviteter her i landet, som kræver en
dansk momsregistrering, tildeles den enten et cvr-nummer
eller et SE-nummer. Et cvr-nummer tildeles kun danske
virksomheder, og Erhvervssystemet, der danner SE-numre,
kan kun registrere danske adresser. Alle udenlandske virk‐
somheder, der skal have en dansk momsregistrering, skal
derfor teknisk have adresse hos Skattecenter Haderslev. De
tildelte numre anvendes som momsnumre.
I henhold til momsloven kan en virksomheds cvr-num‐
mer/SE-nummer og virksomhedens navn og adresse udleve‐
res til offentligheden enten mundtligt, skriftligt eller elektro‐
nisk. Med andre ord skal disse oplysninger ikke behandles
fortroligt.
De momsregistrerede virksomheder kan ved hjælp af
NemID få adgang til Skatteforvaltningens TastSelv Erhverv,
hvor breve m.v. fra Skatteforvaltningen, der kan indeholde
fortrolige oplysninger, kan tilgås på en sikker måde.
I overensstemmelse med vedtagne EU-regler vil nye
momsregler for grænseoverskridende e-handel træde i kraft
den 1. juli 2021, jf. lov nr. 810 af 9. juni 2020 og ikrafttræ‐
delsesbekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020. Ændrin‐
gerne betyder en udvidelse af den gældende One Stop Shop
(OSS) for visse ydelser til at omfatte alle ydelser og varer
solgt til forbrugere i EU-lande, hvor virksomheden ikke er
etableret. I henhold til disse regler vil en del oplysninger til
virksomhederne fra skattemyndighederne skulle formidles
elektronisk.
Udvidelsen vil betyde en relativt stor stigning i antallet af
udenlandske virksomheder i OSS, som skal angive og beta‐
le dansk moms, og som Skatteforvaltningen derfor i nogle
tilfælde skal sende oplysninger til f.eks. i forbindelse med
opkrævning og inddrivelse af skyldig moms.
Virksomheder i andre EU-lande skal registreres og får
tildelt momsregistreringsnummer i ordningen i deres eget
hjemland. De skal angive og betale moms til andre EU-lan‐
de gennem denne registrering, men i tilfælde af manglende
betaling kan opkrævningen og senere inddrivelsen overgå til
det land, hvor momsen faktisk er skyldig. Skatteforvaltnin‐
gen vil både for at kunne kontere momsbetalingerne og for
at kunne foretage opkrævning og senere inddrivelse skulle
identificere virksomhederne. I relation til varer fra 3. lande
forventes en stor del af handlen at foregå gennem platforme
eller formidlere etableret i et EU-land. En formidler, der
er etableret her i landet, skal betale momsen for de virksom‐
heder, som den agerer som formidler for, og formidleren
hæfter for denne moms. Dog hæfter virksomhederne, som
anvender en formidler, solidarisk for momsen, og Skatte‐
forvaltningen skal med henblik på modtagelse af momsbe‐
talinger og eventuel opkrævning og senere inddrivelse af
momsskyld identificere dem. Som følge af den solidariske
hæftelse er Skatteforvaltningen forpligtet til at underrette
disse solidarisk hæftende virksomheder om registreringen.
Da de nuværende cvr-numre og SE-numre har deres be‐
grænsninger i relation til virksomheder, der ikke er etable‐
ret her i landet, oprettes der et nyt nummersystem til de
udenlandske virksomheder, der ikke registreres for moms
her i landet, som kaldes UViR-numre. Der er tale om
et dansk identifikationsnummer knyttet til virksomheden,
som er forskelligt fra dennes momsregistreringsnummer i
OSS. Momsregistreringsnumrene i OSS kan at tekniske
grunde ikke anvendes af Skatteforvaltningen i en række
it-systemer. Der er derfor behov for et særligt dansk
nummer som supplement til momsregistreringsnummeret i
OSS. Virksomheder, der registreres i OSS her i landet, vil
fortsat få tildelt et SE-nummer.
2.8.2 Den foreslåede ordning
Det foreslås fastsat i momsloven, at UViR-nummeret og
virksomhedens navn og adresse kan udleveres til offentlig‐
heden på linje med de gældende regler for cvr-numre og
SE-numre og de tilknyttede virksomheders navne og adres‐
ser. Eftersom at mange oplysninger – særligt i relation til
opkrævning og inddrivelse – er fortrolige og kræver sikker
tilgang, uden at andre kan få adgang til oplysningerne, etab‐
leres samtidig et to-faktor-system, hvor virksomhederne ved
brug af UViR-nummeret og en kode tilsendt på anden måde
(svarende til en NemID-løsning) kan logge på TastSelv og
dermed på en sikker måde se eventuelle breve fra Skattefor‐
valtningen for eksempel i forbindelse med opkrævning og
inddrivelse.
Forslaget vil betyde, at Skatteforvaltningen i en alminde‐
lig e-mail kan meddele virksomhederne deres UViR-numre
og samtidig informere om, hvorledes de fremover kan logge
sig ind på TastSelv Erhverv, såfremt de får en e-mail fra
Skatteforvaltningen om, at der er post.
2.9. Implementering af direktiv (EU) 2019/520 i lov om
registrering af køretøjer
2.9.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om registrering af køretøjer,
at registrering af køretøjer sker i et for hele landet fælles
register for køretøjer (Køretøjsregisteret). Registreringsplig‐
ten gælder som udgangspunkt for motorkøretøjer, traktorer,
knallerter, påhængs- eller sættevogne til registreringspligtige
køretøjer, campingvogne samt visse påhængs- og motorred‐
skaber, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7. I Køretøjsregisteret registreres
bl.a. oplysninger om køretøjets mærke og stelnummer, tek‐
niske data, betaling af vægtafgift, oplysninger om køretøjets
ejer og bruger m.v.
I følge § 17, stk. 3, kan Skatteforvaltningen efter anmod‐
ning fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger fra
Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller
bruger til brug for behandlingen af en konkret sag. Bestem‐
melsen blev indført ved § 1, nr. 3, i lov om ændring af
momsloven og forskellige andre love nr. 1872 af 29. decem‐
ber 2015. Det fremgår bl.a. af forarbejderne, jf. Folketingsti‐
dende 2015-16, nr. L 56 som fremsat, side 14, at formålet
46
med bestemmelsen er at fravige Skatteforvaltningens særli‐
ge tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1,
og at skabe en hjemmel i lov om registrering af køretøjer for
Skatteforvaltningen til at videregive oplysninger om et kø‐
retøjs ejer og/eller bruger fra Køretøjsregisteret til en uden‐
landsk myndighed, eksempelvis en politimyndighed eller en
trafikmyndighed, til brug for behandlingen af en konkret
sag.
Ifølge § 17 a i lov om registrering af køretøjer kan Skat‐
teforvaltningen udveksle oplysninger med den kompetente
myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske Union med
henblik på at foretage elektronisk søgning i oplysninger fra
Køretøjsregisteret og det tilsvarende nationale udenlandske
register til brug for efterforskning af mistanke om momssvig
og med henblik på at opdage momssvig og til brug for
registrering af køretøjer og opkrævning af registreringsafgift
og andre køretøjsrelaterede afgifter.
Adgangen til at søge oplysninger fra Køretøjsregisteret
er tilgængeligt via det europæiske køretøj- og kørekortinfor‐
mationssystem EUCARIS (the European Car and Driving
Licence Information System), hvor det er muligt at foretage
tilslutning til og søge oplysninger via flere moduler, da op‐
lysningerne i de forskellige moduler varierer. Ved at opdele
systemet i moduler, skabes der overblik over, hvilke oplys‐
ninger der udveksles til hvilke formål.
Herudover indeholder lov om registrering af køretøjer en
fodnote, som henviser til de direktiver, som er implemente‐
ret i dansk ret i loven.
2.9.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at nyaffatte § 17 a i lov om registrering af
køretøjer, således, at bestemmelsen fremadrettet vil omfatte
udveksling af oplysninger med ikke alene medlemsstater af
Den Europæiske Union, men også andre stater, som deltager
i EUCARIS-samarbejdet for så vidt angår de moduler, som
Skatteforvaltningen tilsluttes.
EUCARIS er et europæisk informationsudvekslingssy‐
stem, der er baseret på et decentralt samarbejde mellem
kompetente myndigheder i Europa. EUCARIS bruges som
en fælles platform for dataudveksling med forskellige for‐
mål og på baggrund af forskellige hjemmelsgrundlag. Denne
opdeling er afspejlet i, at systemet er opdelt i forskellige
moduler, som det er muligt at foretage tilslutning til og
søge oplysninger fra, da oplysningerne i de forskellige mo‐
duler varierer. Nogle udvekslinger og søgninger er baseret
på EU᾽s retlige rammer, andre er baseret på bilaterale eller
multilaterale aftaler og traktater. Ændringen forudsætter, at
der kun deles oplysninger med stater, der er tilsluttet og
har adgang til de konkrete moduler, som Skatteforvaltningen
tilsluttes.
Til brug for udveksling af oplysninger om vejafgifter ud‐
vikles et særligt EETS-modul, hvorefter der vil ske udveks‐
ling af oplysninger mellem EU-medlemsstater og EØS-sta‐
ter. Det vurderes, at § 17 a implementerer dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts
2019 (European Electronic Toll Service (EETS)-direktivet)
om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer
og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af
oplysninger om manglende betaling af vejafgifter fsva. ud‐
veksling af oplysninger mellem EU-medlemsstater. Formå‐
let med denne del af direktivet er at lette udvekslingen på
tværs af landegrænser af oplysninger fra køretøjsregistre
vedrørende køretøjerne og ejerne eller indehaverne af køre‐
tøjer, for hvilke der er konstateret en manglende betaling af
enhver form for vejafgift. Den anden del af direktivets for‐
mål er at sikre, at elektroniske og vejafgiftssystemers intero‐
perabilitet finder anvendelse på EU’s vejnet, på motorveje
om mellem byer, større og mindre veje samt på forskellige
anlæg som f.eks. tunneler, broer og færger. EETS-direktivet
er EØS-relevant, og der vil således blive udvekslet oplysnin‐
ger med EØS-stater, der tilsluttes modulet.
Den foreslåede ændring medfører ikke en ændring af hvil‐
ke oplysninger, der deles, men medfører ændringer i forhold
til, hvilke stater Skatteforvaltningen kan udveksle oplysnin‐
ger med.
Ved momssvig forstås unddragelse af moms, og udvek‐
slingen af oplysninger vil kunne ske, uanset om den pågæl‐
dende efterforskning vedrører mistanke om forhold, der er
begået med forsæt, eller forhold, der er begået ved grov
uagtsomhed.
Det forudsættes, at adgangen til og udvekslingen af oplys‐
ninger i Køretøjsregisteret overholder de til enhver tid gæl‐
dende persondataretlige regler, herunder Databeskyttelses‐
forordningen. Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fast‐
lægger mulighederne for at behandle almindelige personop‐
lysninger. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 6, stk. 1, at behandlingen kun er lovlig, hvis og i det om‐
fang mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen,
gør sig gældende. Herunder hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e. Der er efter registreringsloven, forud‐
sat at skulle ske behandling af almindelige personoplysnin‐
ger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
6. De kompetente myndigheder, der indhenter oplysninger
fra Køretøjsregisteret, skal ved behandling af oplysningerne
iagttage de grundlæggende principper for behandling af per‐
sonoplysninger i forordningens artikel 5. Det følger blandt
andet heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, ri‐
meligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi‐
strerede. Endvidere må personoplysninger kun indsamles til
legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde,
der er uforenelig med disse formål. Herudover skal perso‐
noplysningerne være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil
de behandles. Behandlingen af personoplysninger i medfør
af lovforslaget vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse
med reglerne om den registreredes rettigheder i kapitel 3
og om behandlingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttelses‐
forordningen.
Korrekt implementering af et direktiv i national ret kræver
endvidere, at den pågældende lov tilføjes en notehenvisning
i form af en fodnote til titlen med henvisning til det rele‐
47
vante direktiv samt senere ændringer hertil. Formålet med
henvisningen er at gøre den EU-retlige baggrund for en na‐
tional regel klar. Ved lov nr. 1126 af 19. november 2019, der
implementerer direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019,
blev der dog ikke samtidig indsat en notehenvisning i lov
om registrering af køretøjer. Det følger endvidere af EU-
Domstolens praksis, at der skal indsættes en notehenvisning
i loven. Direktivet skal være korrekt implementeret i dansk
ret inden den 19. oktober 2021.
Det foreslås derfor, at der i den eksisterende note til loven
indsættes en henvisning til direktiv (EU) 2019/520 af 19.
marts 2019 i titlen i lov om registrering af køretøjer. Af
den foreslåede fodnote vil det derefter fremgå, at loven også
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts
2019 om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssy‐
stemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser
af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Uni‐
onen (EETS-direktivet), EU-tidende 2019, nr. L 91, s. 45.
2.10. Notehenvisning til direktiv (EU) 2019/475
2.10.1. Gældende ret
EU-direktiver skal gennemføres i dansk lovgivning. Kor‐
rekt implementering af et direktiv i national ret kræver, at
den pågældende implementeringslov indeholder en notehen‐
visning til det relevante direktiv og senere ændringer hertil.
En sådan notehenvisning findes blandt andet i mineraloli‐
eafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl-
og vinafgiftsloven, som implementerer en række EU-retsak‐
ter. Dog indeholder lovene ikke en notehenvisning til direk‐
tiv (EU) 2019/475.
2.10.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås der i mineralolieafgiftsloven,
spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgifts‐
loven indsat først og fremmest en notehenvisning til direk‐
tiv (EU) 2019/475, som angår medtagelse af den italienske
kommune Campione d᾽Italia og den italienske del af Luga‐
nosøen i Unionens toldområde og i den territoriale anven‐
delse af direktiv 2008/118/EF.
Direktivernes materielle regler er gennemført, og indsæt‐
telsen af notehenvisningerne betyder alene, at et formkrav til
korrekt implementering af direktivet i dansk ret iagttages.
Herudover ændres fodnoterne i spiritusafgiftsloven og
øl- og vinafgiftsloven i forbindelse med implementeringen
af strukturdirektivet, fodnoterne i mineralolieafgiftsloven,
momsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl-
og vinafgiftsloven i forbindelse med implementeringen af
direktiv om militær mobilitet, direktivet om udskydelse af
momsreglerne fra e-handel samt fodnoterne i mineralolieaf‐
giftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og
vinafgiftsloven i forbindelse med implementeringen af cir‐
kulationsdirektivet.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Fritagelser i forbindelse med militær mobilitet
Forslaget om fritagelser i forbindelse med militær mobili‐
tet skønnes umiddelbart at medføre lavere moms- og afgifts‐
indtægter fra aktiviteter inden for rammerne af den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket medfører et mindre‐
provenu. Forsvarsministeriet har oplyst, at omfanget af de
omfattede aktiviteter i Danmark er meget begrænset, hvorfor
forslaget skønnes at have et begrænset mindreprovenu.
3.1.2. Implementering af strukturdirektivet vedrørende
alkohol
Forslaget om at omfatte varer på flasker med champagne‐
proplukke med fastholdelsesanordning i øl- og vinafgiftslo‐
vens § 3 A og dermed pålægge en tillægsafgift på 3,35 kr.
pr. liter skønnes at indebære et begrænset merprovenu.
3.1.3. Justering af momsreglerne for
udlejningsvirksomheder og køreskolers salg eller udtagning
af motorkøretøjer
Justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheder og
køreskolers salg eller udtagning af motorkøretøjer skønnes
med betydelig usikkerhed at medføre et umiddelbart mer‐
provenu på ca. 5 mio. kr. årligt i 2021-niveau. Merprovenuet
efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 10 mio. kr.
årligt i 2021-niveau. Det er forudsat, at den øgede momsbe‐
taling nedvæltes i afkastet til dem, der sælger køretøjerne,
og dermed lavere selskabsskat, udbytteskat m.v.
Der er taget udgangspunkt i det skønnede antal køretøjer
solgt med fortjeneste, samt et gennemsnit af fortjenesten
på et begrænset antal solgte biler, som der via relativt få
kontrolsager er kendskab til. Skønnet er derfor forbundet
med stor usikkerhed.
Forslaget reducerer skatteudgiften svarende til det umid‐
delbare merprovenu ved forslaget.
3.1.4. Øvrige forslag
De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen el‐
ler ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for
det offentlige på 0,4 mio. kr. i 2021, 1,2 mio. kr. i 2022, 3,9
mio. kr. i 2023, 3,6 mio. kr. i 2024, 3,2 mio. kr. i 2025, 3,0
mio. kr. i 2026 faldende til 1,8 mio. kr. i 2030. Fra 2031 og
frem er der årlige udgifter for 1,0 mio. kr. Udgifterne knytter
sig primært til kontrol, vejledning samt systemtilpasninger.
De forslag, som medfører udgifter for Skatteforvaltningen,
gennemgås i det følgende i relation til, hvilken implemente‐
ring forslaget kræver, og hvorvidt principperne for digitali‐
seringsklar lovgivning er overholdt.
48
– Implementering af omarbejdet cirkulationsdirektiv
Implementeringen af det omarbejdede cirkulationsdirektiv
består hovedsageligt i, at den forenklede administrative pro‐
cedure, som anvendes for transport af beskattede varer efter
gældende ret, består i anvendelsen af et fysisk papirdoku‐
ment kaldet SAAD, som skal følge varerne. Det fysiske pa‐
pirdokument, som anvendes, er blanketnr. 22.069. Med det
omarbejdede cirkulationsdirektiv vil denne procedure blive
omfattet af det samme overvågningssystem, som anvendes
for de ubeskattede varer, EMCS.
EMCS er et kontrolsystem, som anvendes til overvågnin‐
gen af ubeskattede varer i EU. Dette system bliver faseopda‐
teret hvert andet år. Implementeringen af det omarbejdede
cirkulationsdirektiv i EMCS, sker ved den næste faseopdate‐
ring, som skal være færdig 13. februar 2023, når det omar‐
bejdede cirkulationsdirektiv skal træde i kraft.
Implementeringen vil herudover medføre, at der skal ind‐
føres to nye registreringstyper; autoriseret afsender og auto‐
riseret modtager. Oprettelsen af disse registreringstyper vil
medføre en række ændringer i Skatteforvaltningens eksister‐
ende IT-systemer, herunder oprettelsen af registreringstyper‐
ne i Erhvervssystemer, så registreringstyperne kan anvendes
i EMCS.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde‐
res at være overholdt. Der er først og fremmest tale om
enkle og klare regler som er udarbejdet med henblik på
systemunderstøttelse. Dernæst er der søgt sammenhæng på
tværs, da der er sikret overensstemmelse mellem ordlyden
i lovforslaget i forhold til begreber m.v., som anvendes i
systemer og eksisterende lovgivning. Herudover er der tale
om genbrug af data og offentlig infrastruktur, da eksisteren‐
de systemer anvendes og udvikles/ændres. Endelig giver de
foreslåede regler mulighed for digital kontrol, da en efter
gældende ret papirbaseret løsning fremadrettet vil blive gjort
digital, og da lovgivningen ikke udelukker, at der kan foreta‐
ges risikobaseret kontrol.
– Justering af digital adgang til bevillings- og
registreringsforhold
Forslaget vurderes at medføre behov for IT-/systemmæs‐
sige tilretninger. Der skal etableres en tilretning af Opslags‐
løsningen, hvor der skal implementeres et kald til en anden
web-service på Erhvervssystemet og tilrettes i to skærmbil‐
leder.
Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning er fulgt. Med denne del af lovforslaget foreslås
der indført en hjemmel til at udlevere oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og oplysninger om virksomhe‐
ders registrering eller autorisation som oplagshaver. Der er
tale om enkle og klare regler, som foreslås indført på samme
måde i samtlige af de punktafgiftslove, som lovforslaget
omfatter.
Herudover foreslås det, at udleveringen af oplysningerne
sker via en digital platform, så virksomhederne selv kan
gå ind og finde oplysningerne. Ved at virksomhederne selv
kan tilgå oplysningerne, vil de ikke skulle henvende sig til
Skatteforvaltningen.
Med den foreslåede hjemmel og dertilhørende it-løsning,
vil det være lettere for leverandører at få oplysninger om,
hvorvidt den virksomhed, de leverer til, må modtage vare‐
rne afgiftsfrit. Da det er leverandøren, der har ansvaret for,
at de leverer til en virksomhed, der må modtage varerne
afgiftsfrit, vil den foreslåede ordning give leverandøren en
ekstra sikkerhed for, at modtagervirksomheden faktisk har
den bevilling eller registrering/autorisation, som modtager‐
virksomheden har oplyst, at de har.
– Øvrige initiativer
For de øvrige initiativer vurderes de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning at være fulgt, da de foreslåede
ændringer alene medføre ændringer af selve lovene og ikke
Skatteforvaltningens it-systemer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Implementering af strukturdirektivet vedrørende alko‐
hol
Forslaget om at omfatte varer på flasker med champagne‐
proplukke med fastholdelsesanordning i øl- og vinafgiftslo‐
vens § 3 A og dermed pålægge en tillægsafgift på 3,53 kr.
pr. liter skønnes at indebære en begrænset merudgift, som
dog forventes overvæltet til forbrugerne.
4.1.2. Justering af momsreglerne for
udlejningsvirksomheders og køreskolers salg eller
udtagning af motorkøretøjer
Justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheder og
køreskolers salg eller udtagning af motorkøretøjer skønnes
at medføre en lavere indtjening for dem, der sælger køretø‐
jerne, svarende til den umiddelbare virkning af forslaget, da
den øgede momsbetaling skønnes at blive nedvæltet i lavere
afkast.
4.1.3. Øvrige forslag
De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller
ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervs‐
livet.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering OBR
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven‐
ser for erhvervslivet i form af administrative lettelser for‐
bundet med blandt andet mindre behov for fysisk dokumen‐
tation til toldkontrol ved indirekte eksport. Derudover med‐
fører overgangen til EMCS-systemet både løbende lettelser
blandt andet forbundet med en simplere oversigt over le‐
verancer frem for papirblanketter og separate anmeldelser
til Skatteforvaltningen, ligesom der vil være omstillingsom‐
kostninger forbundet med, at virksomheder skal registrere
49
sig i EMCS. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes
ikke at være relevante.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen klima- og miljømæssige kon‐
sekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer Rådets direktiv (EU)
2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning
for punktafgifter (omarbejdning), der træder i kraft den 13.
februar 2023. Direktivet medfører ændringer i mineralolie‐
afgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl-
og vinafgiftsloven. Implementeringen vurderes at være i
overensstemmelse med principperne for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering.
Lovforslaget implementerer desuden Rådets direktiv (EU)
2019/2235 af 16. december 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og direk‐
tiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter,
for så vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens ram‐
mer, der skal træde i kraft senest den 1. juli 2022. Direktivet
medfører ændringer af momsloven og de EU-harmoniserede
punktafgifter i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven,
tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Implementerin‐
gen vurderes at være i overensstemmelse med principperne
for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Det bemærkes, at det følger af det danske forsvarsforbe‐
hold, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen, udarbejdelsen
og gennemførelsen af EU’s afgørelser og aktioner, der har
hjemmel i traktatbestemmelserne angivet i artikel 5 i Proto‐
kol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon‐
traktaten, og som har indvirkning på forsvarsområdet. Nær‐
værende forslag har hjemmel i artikel 113 i TEUF, som ikke
er omfattet af det danske forsvarsforbehold.
Lovforslaget implementerer herudover Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af direktiv
92/83 /EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer, som træder i kraft
den 1. januar 2022. Direktivet medfører ændringer i spiri‐
tusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Der er en række
valgfrie bestemmelser, som ikke implementeres ved dette
lovforslag. Det drejer sig om direktivets artikel 1, nr. 2,
der giver mulighed for at forhøje alkoholprocentgrænsen for
afgiftsfri øl, artikel 1, nr. 4, 7 og 10, om mulighed for at ind‐
føre moderationsordninger for små producenter af vin, andre
gærede drikkevarer (f.eks. cider) og mellemklasseprodukter
og artikel 1, nr. 15, litra b, samt om mulighed for at fritage
kosttilskud, som afsættes i pakninger af højst 0,15 liter for
alkoholafgift. Indførelse af de valgfrie bestemmelser vurde‐
res at medføre et mindreprovenu for staten og vil derfor
kræve finansiering, ligesom der kan være sundhedsmæssige
overvejelser i forbindelse med implementeringen. Regerin‐
gen vil undersøge konsekvenserne af en implementering af
de valgfrie bestemmelser nærmere.
Herudover tilpasses momslovens regler for momsfra‐
dragsrettens indtræden og udøvelse af denne ret til tilsvaren‐
de fradragsretsregler i momssystemdirektivet (Rådets direk‐
tiv 2006/112/EF).
Med lovforslaget foreslås indsat en notehenvisning til Rå‐
dets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 om interope‐
rabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme
af udveksling på tværs af landegrænser af oplysninger om
manglende betaling af vejafgifter i Unionen (EETS-direkti‐
vet), EU-tidende 2019, nr. L 91, s. 45, som blev implemen‐
teret ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1126 af 19. november 2019. Im‐
plementeringen af direktivet medførte ændringer af lov om
registrering af køretøjer. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.9.2.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. marts
2021 til den 16. april 2021 været sendt i høring hos følgen‐
de myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbej‐
derbevægelsens Erhvervsråd, ARI, AutoBranchen Danmark,
Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark,
Biobrændselsforeningen, borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraft‐
varme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor‐
eningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for
Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeri‐
foreningen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark,
CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Jordbrugs‐
forskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Energi,
DanskAutogenbrug, Dansk Automobilforhandler Forening,
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gaste‐
knisk Center, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Metal, Dansk
Methanolforening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skov‐
forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Taxi Råd, Dansk
Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Bilud‐
lejere, Danske Energiforbrugere, DANVA, Datatilsynet, De
Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Det Økolo‐
giske Råd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark,
DSK – De Samvirkende Købmænd, Eksportrådet, Embal‐
lageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrel‐
sen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre
Regulering, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, For‐
brugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvar‐
meværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af
Frie Kørelærere, Forsikring & Pension, FSR – danske re‐
visorer, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark, Justi‐
tia, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteret‐
50
ten, Lægeforeningen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Branche‐
foreningen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Natur‐
styrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Ener‐
gi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Pla‐
stindustrien, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skat‐
tefaglig Forening, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne,
Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisatio‐
nen i Danmark, Vindmølleindustrien, WWF og Økologisk
Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør ”Ingen”)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om ændringer i strukturen
for afgift af alkohol skønnes at med‐
føre et begrænset merprovenu og juste‐
ring af momsreglerne for udlejnings‐
virksomheder og køreskolers salg eller
udtagning af motorkøretøjer skønnes at
medføre et merprovenu på 10 mio. kr.
årligt efter tilbageløb og adfærd.
Ingen nævneværdige
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes samlet set at
medføre udgifter på 0,4 mio. kr. i
2021, 1,2 mio. kr. i 2022, 3,9 mio. kr.
i 2023, 3,6 mio. kr. i 2024, 3,2 mio.
kr. i 2025, 3,0 mio. kr. i 2026 faldende
til 1,8 mio. kr. i 2030. Fra 2031 og
frem er der årlige udgifter for 1,0 mio.
kr. Udgifterne knytter sig primært til
kontrol, vejledning samt systemtilpas‐
ninger.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Forslaget om ændringer i strukturen
for afgift af alkohol skønnes at medfø‐
re en begrænset merudgift, som dog
forventes overvæltet til forbrugerne og
justering af momsreglerne for ud‐
lejningsvirksomheder og køreskolers
salg eller udtagning af motorkøretøjer
skønnes at medføre en merudgift, som
forventes nedvæltet i avancerne.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Lovforslaget vurderes umiddelbart at
medføre administrative konsekvenser
for erhvervslivet for under 4 mio. kr.
Lovforslaget vurderes umiddelbart at
medføre administrative konsekvenser
for erhvervslivet for under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer først og fremmest Rådets direktiv (EU) 2020/262 af
19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning),
der træder i kraft den 13. februar 2023. Direktivet medfører ændringer i mine‐
ralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftslo‐
51
ven. Implementeringen vurderes at være i overensstemmelse med principperne
for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Lovforslaget implementerer dernæst Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. de‐
cember 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgifts‐
system og direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter,
for så vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, der skal træde
i kraft senest den 1. juli 2022. Direktivet medfører ændringer af momsloven
og de EU-harmoniserede punktafgifter i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftslo‐
ven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Implementeringen vurderes at
være i overensstemmelse med principperne for implementering af erhvervsrettet
lovgivning.
Det bemærkes, at det følger af det danske forsvarsforbehold, at Danmark ikke
deltager i vedtagelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s afgørelser og
aktioner, der har hjemmel i traktatbestemmelserne angivet i artikel 5 i Protokol
nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, og som har
indvirkning på forsvarsområdet. Nærværende forslag har hjemmel i artikel 113 i
TEUF, som ikke er omfattet af det danske forsvarsforbehold.
Lovforslaget implementerer herudover Rådets direktiv (EU) 2020/1151 af 29. juli
2020 om ændring af direktiv 92/83 /EØF om harmonisering af punktafgiftsstruk‐
turen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, som træder i kraft den 1. januar
2022. Direktivet medfører ændringer i spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftslo‐
ven. Nærværende lovforslag implementerer de bestemmelser i direktivet, som er
obligatoriske for medlemsstaterne.
Herudover tilpasses momslovens regler for momsfradragsrettens indtræden og
udøvelsen af denne ret til tilsvarende fradragsretsregler i momssystemdirektivet
(Rådets direktiv 2006/112/EF).
Med lovforslaget foreslås indsat en notehenvisning til Rådets direktiv (EU)
2019/520 af 19. marts 2019 om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgifts‐
systemer og fremme af udveksling på tværs af landegrænser af oplysninger om
manglende betaling af vejafgifter i Unionen (EETS-direktivet), EU-tidende 2019,
nr. L 91, s. 45, som blev implementeret ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1126 af 19.
november 2019. Implementeringen af direktivet medførte ændringer af lov om
registrering af køretøjer.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Mineralolieafgiftsloven implementerer en lang række di‐
rektiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Derfor er
der indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote
efter titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfø‐
rer Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283,
side 51, dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003
om ændring af direktiv 1998/70/EF om kvaliteten af benzin
og dieselolie, EU-Tidende 2003, nr. L 76, side 10, Rådets
direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generel‐
le ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske
regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tiden‐
de 2013, nr. L 353, side 5-6.
Et af de direktiver, som er implementeret i mineralolieaf‐
giftsloven, er således direktiv 2008/118/EF.
Direktiv (EU) 2019/475 ændrer i direktiv 2008/118/EF,
52
således, at den italienske kommune Campione d᾽Italia og
den italienske del af Luganosøen medtages i Unionens told‐
område og i det territoriale anvendelsesområde af direktiv
2008/118/EF fra den 1. januar 2020. Ifølge artikel 3, stk. 1,
i direktiv (EU) 2019/475 skulle direktivet have været imple‐
menteret i dansk ret senest den 31. december 2019, således
at det af fodnoten fremgår, at loven indeholder bestemmel‐
ser, der gennemfører direktiv (EU) 2019/475.
Anvendelsesområdet for de danske punktafgiftslove, her‐
under mineralolieafgiftsloven, henviser til EU’s afgiftsom‐
råde, og ingen materiel ændring af mineralolieafgiftslo‐
ven er derfor nødvendig for at gennemføre direktiv (EU)
2019/475. Som følge af EU-Domstolens praksis skal der
selv i de tilfælde, hvor der foreligger overensstemmelse
mellem direktiv og gældende ret, indsættes en notehenvis‐
ning i loven.
Det foreslås på den baggrund, at fodnoten til mineralolie‐
afgiftsloven ændres, således at der i fodnoten medtages en
henvisning til Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i
Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af di‐
rektiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42-43.
Det betyder ikke, at der materielt foretages ændringer i
mineralolieafgiftsloven, men den ændrede fodnote til mine‐
ralolieafgiftsloven sikrer, at Danmark lever op til forplig‐
telsen til at gennemføre direktiv (EU) 2019/475 i dansk
ret. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger afsnit 2.10.
Til nr. 2
Mineralolieafgiftsloven implementerer en lang række di‐
rektiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Derfor er
der indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote
efter titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfø‐
rer Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283,
side 51, dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003
om ændring af direktiv 1998/70/EF om kvaliteten af benzin
og dieselolie, EU-Tidende 2003, nr. L 76, side 10, Rådets
direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generel‐
le ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske
regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tiden‐
de 2013, nr. L 353, side 5-6.
Det foreslås, at fodnoten til mineralolieafgiftsloven ny‐
affattes med ikrafttrædelse den 1. juli 2022, da endnu et
direktiv skal tilføjes til fodnoten til loven. Det foreslås såle‐
des, at det i fodnoten medtages, at mineralolieafgiftsloven
også gennemfører Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16.
december 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om
den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt angår
forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer. Henvisningen
er nødvendig i henhold til EU-retten.
I nyaffattelsen foreslås det, at det fremgår af fodnoten,
at mineralolieafgiftsloven også gennemfører Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagel‐
se af den italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i
den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF. Direktiv
(EU) 2019/475 fremgår ikke af den gældende fodnote til
loven, men foreslås indsat med ændringen af fodnoten med
ikrafttrædelse den 1. juli 2021, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. På
den baggrund vil en nyaffattelse af fodnoten også skulle
medtage direktiv (EU) 2019/475.
Det foreslås endvidere, at det derudover fortsat vil skulle
fremgå af fodnoten til mineralolieafgiftsloven, at loven gen‐
nemfører Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003
om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283,
side 51, dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003
om ændring af direktiv 1998/70/EF om kvaliteten af benzin
og dieselolie, EU-Tidende 2003, nr. L 76, side 10, Rådets
direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generel‐
le ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske
regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tiden‐
de 2013, nr. L 353, side 5-6.
Til nr. 3
Mineralolieafgiftsloven implementerer en lang række di‐
rektiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver loven implementerer. Derfor er der
indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote efter
titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører Rå‐
dets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstruk‐
turering af EF-bestemmelserne for beskatning af energipro‐
dukter og elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side
51, dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003
om ændring af direktiv 1998/70/EF om kvaliteten af benzin
og dieselolie, EU-Tidende 2003, nr. L 76, side 10, Rådets
direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generel‐
le ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske
regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tiden‐
de 2013, nr. L 353, side 5-6.
Det foreslås, at fodnoten til mineralolieafgiftsloven nyaf‐
fattes med ikrafttrædelse den 13. februar 2023, da en omar‐
bejdelse af cirkulationsdirektivet træder i kraft denne dato,
hvilket nødvendiggør en opdatering af en af henvisninger‐
ne i fodnoten. Mineralolieafgiftsloven gennemfører således
derefter dele af Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. de‐
cember 2019 om den generelle ordning for punktafgifter
53
(omarbejdning), som er en omarbejdelse af Rådets direktiv
2008/118/EF. Direktiv (EU) 2020/262 implementeres ved
dette lovforslag.
Derudover foreslås det, at det fortsat fremgår af fodnoten
til mineralolieafgiftsloven, at loven gennemfører Rådets di‐
rektiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering
af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og
elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51, dele af
Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om ændring af
direktiv 1998/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie,
EU-Tidende 2003, nr. L 76, side 10.
Til nr. 4
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 2, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang
til forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Ef‐
ter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, skal der ved overgang til
forbrug blandt andet forstås, ved modtagelsen af varer, når
varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og per‐
soner, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden at
betale afgift.
Det er alene autoriserede oplagshavere, jf. § 3, der kan
modtage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejd‐
ning og efterfølgende oplægning uden at betale afgift. En
autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at
fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer
under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag.
Hvis varerne modtages fra andre EU-lande af en registre‐
ret varemodtager, jf. § 4, stk. 2, eller af en ikke-registreret
virksomhed eller person med henblik på oplægning, anses
varerne for overgået til forbrug.
Det foreslås, at der efter »til at« indsættes »forarbejde
eller« i § 2, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at det præciseres, at varer overgår til forbrug
ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves
af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at
oplægge varerne uden at betale afgift, men også når varerne
erhverves af personer, der ikke er berettiget til at forarbejde
varerne. Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer
i den gældende retstilstand, da det både efter gældende ret
og det foreslåede alene vil være autoriserede oplagshavere,
som er berettiget til at modtage varer til oplægning og forar‐
bejdning uden at betale afgift.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »forarbejde«
er blevet tilføjet til det omarbejdede cirkulationsdirektivs
artikel 6, stk. 3, litra b, som er implementeret i mineralolie‐
afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 5
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 2, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til
forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 3, skal der ved overgang til for‐
brug blandt andet forstås, når der fremstilles varer uden for
afgiftssuspensionsordningen.
Det er alene autoriserede oplagshavere, jf. § 3, der kan
fremstille og forarbejde varer under afgiftssuspensionsord‐
ningen, uden at varerne derved skal anses for overgået til
forbrug. En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller
person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag.
Hvis varerne fremstilles af en virksomhed eller person,
der ikke er autoriseret oplagshaver, anses varerne for over‐
gået til forbrug, og dermed skal der betales afgift, jf. § 2, stk.
1, nr. 3.
Det foreslås, at der efter »fremstilles« indsættes »eller
forarbejde« i § 2, stk. 1, nr. 3.
Det betyder, at det præciseres, at forarbejdning af varer
uden for afgiftssuspensionsordningen ligeledes medfører, at
varerne vil skulle anses for overgået til forbrug. Det foreslå‐
ede medfører ingen materielle ændringer i den gældende
retstilstand, da det både efter gældende ret og det foreslåede
alene vil være autoriserede oplagshavere, som er berettiget
til at fremstille og forarbejde varer under afgiftssuspensions‐
ordningen, uden at varerne dermed anses for overgået til
forbrug.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »forarbejde«
er blevet tilføjet til det omarbejdede cirkulationsdirektivs
artikel 6, stk. 3, litra c, som er implementeret i mineralolie‐
afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 6
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 2, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til
forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 4, skal der ved overgang til for‐
brug blandt andet forstås, når varerne indføres her i landet
fra steder uden for EU, jf. § 13, medmindre de pågældende
varer efter indførslen henføres under afgiftssuspensionsord‐
ningen, eller er fritaget efter § 9, stk. 9 (rettelig § 9, stk.
7). Sidstnævnte henvisning til § 9, stk. 9, er en fejlhenvis‐
ning, som der rettes op på ved lovforslagets § 1, nr. 31.
Efter § 13 skal der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, medmindre varernes tilføres en oplagshaver
eller er fritaget efter § 9, stk. 9 (rettelig § 9, stk. 7). Autori‐
sation som oplagshaver sker efter § 3.
Lovens § 9, stk. 9, henviser til, at oplagshavere, i visse
tilfælde omfattet af bestemmelsens stk. 6, kan modtage en
række varer uden afgift, herunder blandt andet til brug for
jernbane- og færgedrift eller motorbrændstof, som anvendes
ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med frem‐
stilling af disse motorer. Henvisningen skulle rettelig have
været til § 9, stk. 7, hvorefter der ydes afgiftsfritagelse af va‐
rer, der indføres eller modtages fra andre EU-lande i samme
54
omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr.
1-3. Der ydes endvidere afgiftsfritagelse for olieprodukter,
som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale
brændstoftank eller reservedunk, jf. dog § 13, stk. 3. Der
ydes desuden afgiftsfritagelse for gas, der er indeholdt i
lightere, der indføres fra udlandet.
Efter § 2, stk. 1, nr. 4, overgår varerne således til forbrug,
når varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, hvis
varerne modtages af andre end en autoriseret oplagshaver.
Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 4, nyaffattes, således at det
fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug, hvorved forstås, når varer importeres
hertil landet fra steder uden for EU, jf. § 13, medmindre de
pågældende varer umiddelbart efter importen henføres under
afgiftssuspensionsordningen, eller der sker uretmæssig ind‐
passage af varerne, medmindre toldskylden er bortfaldet i
medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g eller k, i forordning
(EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.
Baggrunden for det foreslåede er, at artikel 7, stk. 2, litra
d, i direktiv 2008/118/EF, som er implementeret i mineral‐
olieafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, er blevet ændret med det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 3, litra d.
Ændringen vil således skulle implementeres i mineralolieaf‐
giftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det betyder, at punktafgiftens forfald i importsituationer
vil følge toldskyldens forfald og det faktum, om toldskylden
består eller bortfalder.
Med det foreslåede sker der først og fremmest en sproglig
opdatering af ordlyden af bestemmelsen, hvormed indførs‐
len af varer fra steder uden for EU efter det foreslåede vil
skulle betegnes import. Ved import forstås overgang af varer
til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 201 i for‐
ordning (EU) nr. 952/2013. Indførsel af varer fra steder uden
for EU og import dækker over den situation, at varer bringes
i omsætning på Unionens område. Det foreslåede medfører
ingen materielle ændringer i den gældende retstilstand og
tilsigter alene, at lovens sprogbrug tilpasses sprogbrugen i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Med det foreslåede vil det fortsat være udgangspunktet,
at varerne vil skulle overgå til forbrug, når varerne importe‐
res, medmindre de henføres under afgiftssuspensionsordnin‐
gen. Det vil efter det foreslåede således fortsat alene være
autoriserede oplagshavere, som kan importere varerne, uden
at disse overgår til forbrug.
Herudover foreslås det, at varerne ligeledes vil skulle
overgå til forbrug ved uretmæssig indpassage af varerne,
medmindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel 124,
stk. 1, litra e-g eller k, i forordning (EU) nr. 952/2013.
Ved uretmæssig indpassage vil der i overensstemmelse
med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8, skulle
forstås indpassage på Unionens område af varer, der ikke er
overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for
varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1,
er eller ville være opstået, hvis varerne havde været pålagt
told. Selve begrebet indpassage skal forstås således, at vare‐
rne passerer ind på Unionens område. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Varerne vil skulle anses for overgået til forbrug efter den
foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, hvis varerne ikke henføres til fri
omsætning i overensstemmelse med artikel 201 i forordning
(EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for varerne i henhold
til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1, er eller ville være
opstået, hvis varerne havde været pålagt told.
Det foreslås dog, at der indføres en undtagelse, hvorefter
varerne efter det foreslåede ikke vil skulle anses for overgået
til forbrug efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, hvis told‐
skylden er bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g
eller k, i forordning (EU) nr. 952/2013. I disse tilfælde vil
varerne efter det foreslåede ikke skulle anses for overgået til
forbrug. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 7
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 2, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til
forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens stk. 2 anses varerne tillige for overgået til
forbrug her i landet ved uregelmæssige transaktioner med de
pågældende varer efter stk. 1, nr. 1, og nr. 3 og 4, jf. § 31.
Efter § 31 foreligger der en uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret hos en modtager inden for EU eller udført fra EU. Hvis
uregelmæssigheden opstår her i landet, eller uregelmæssig‐
heden konstateres her i landet, skal varerne anses for at
overgå til forbrug her i landet.
Baggrunden for reglen i § 2, stk. 2, er, at det i artikel
7, stk. 2, litra a, c og d, i direktiv 2008/118/EF er fastsat,
at varerne skal anses for overgået til forbrug, herunder uret‐
mæssigt, efter disse bestemmelser. Dette fremgår dog ikke
af artikel 7, stk. 2, litra b. Artikel 7, stk. 2, litra a-d, i direk‐
tiv 2008/118/EF er implementeret i mineralolieafgiftslovens
§ 2, stk. 1, nr. 1-4. Da uretmæssighed ved transport ikke
er nævnt i artikel 7, stk. 2, litra b, som er implementeret
i § 2, stk. 1, nr. 2, er denne bestemmelse ikke nævnt i
bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås, at § 2, stk. 2, fremadrettet skal omfatte situa‐
tionerne i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i stedet for i § 2, stk. 1, nr. 1, 3
og 4.
Baggrunden for det foreslåede er, at det omarbejdede cir‐
kulationsdirektivs artikel 6, stk. 3, vil skulle implementeres
i mineralolieafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2. I forbindelse
med omarbejdelsen af cirkulationsdirektivet er »herunder
uretmæssigt« indsat i artikel 6, stk. 3, litra b, som er en om‐
arbejdning af artikel 7, stk. 2, litra b, i det gældende direktiv
2008/118/EF. Samtidig er begrebet udgået af bestemmelsens
litra d. Baggrunden herfor er, at det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv artikel 6, stk. 3, litra d, som omhandler import,
er blevet tilpasset til toldlovgivningen. Det betyder, at det
55
fremover vil være situationerne i cirkulationsdirektivets ar‐
tikel 6, stk. 3, litra a-c, som vil skulle anses for overgået
til forbrug, når der er sket en uregelmæssighed i transpor‐
ten. Mineralolieafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, foreslås der‐
for tilpasset tilsvarende, således at uregelmæssigheder ved
transport fremover fortsat vil medføre overgang til forbrug
efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, samtidig med, at § 2, stk. 1, nr. 4,
udgår og § 2, stk. 1, nr. 2, bliver omfattet.
Med det foreslåede vil varer omfattet af § 2, stk. 1, nr.
2, således også skulle anses for overgået til forbrug ved ure‐
gelmæssigheder under transporten. Det betyder, at varerne
vil skulle anses for overgået til forbrug ved modtagelsen,
når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og
personer, der ikke er berettiget til at forarbejde eller oplægge
varerne uden at betale afgift, hvis hele eller dele af det på‐
gældende vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager
inden for EU eller udført fra EU, og uregelmæssigheden
opstår eller konstateres her i landet. Der henvises til lovfor‐
slagets § 1, nr. 4, hvor »forarbejde« foreslås indsat i § 2, stk.
1, nr. 2.
Efter § 31 foreligger der en uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret hos en modtager inden for EU. Der foreslås ikke ændrin‐
ger heri med nærværende forslag.
Efter det foreslåede vil varer i situationer omfattet af be‐
stemmelsens stk. 1, nr. 4, ikke længere skulle anses for over‐
gået til forbrug, når der opstår en uregelmæssighed under
transporten, da punktafgiftens forfald vil skulle afhænge af,
om toldskylden består eller bortfalder. Herom henvises der
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4. og
lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 8
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 2, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til
forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens nr. 1 anses varerne for overgået til forbrug,
når varerne forlader afgiftssuspensionen. Hvilket tidspunkt
varerne anses for at forlade afgiftssuspensionen er fastsat i
bestemmelsens stk. 3. Efter stk. 3 anses varer, der under af‐
giftssuspensionsordningen transporteres fra et afgiftsoplag,
for overgået til forbrug her i landet på tidspunktet for modta‐
gelsen af varerne, når varetransporten sker til:
1) en registreret varemodtager efter § 4, stk. 2,
2) en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 9,
stk. 1, nr. 4, eller 5, eller
3) et direkte leveringssted her i landet, som den her i landet
autoriserede oplagshaver efter § 3 eller den her i landet
registrerede varemodtager efter § 4, stk. 2, har godkendt
og udpeget over for Skatteforvaltningen.
Varer kan alene transporteres under afgiftssuspensionen
mellem autoriserede oplagshavere, da dette er den eneste re‐
gistreringstype, som har tilladelse til at afsende og modtage
varerne afgiftsfrit, jf. § 3. Den autoriserede oplagshaver har
varerne i sit afgiftsoplag. Det er således ved transporten fra
et afgiftsoplag, at en vare overgår til forbrug, hvis leverin‐
gen ikke sker til et andet afgiftsoplag. § 2, stk. 3, præciserer
dermed, hvornår en vare efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1,
anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, således, at varer efter det
foreslåede vil skulle anses for at forlade afgiftssuspensionen
her i landet efter stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for modtagelsen
af varerne, når varetransporten sker til en af de personer,
virksomheder eller steder, oplistet i bestemmelsens nr. 1-3.
Bestemmelsen præciserer, hvornår varer anses for overgå‐
et til forbrug efter stk. 1, nr. 1. Med det foreslåede tilpasses
ordlyden til den ændring, der er sket i bestemmelsen med
det omarbejdede cirkulationsdirektivets artikel 6, stk. 4.
Med det foreslåede vil varer skulle anses for at forlade af‐
giftssuspensionsordningen efter stk. 1, nr. 1, her i landet på
tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten
sker til
1) en registreret varemodtager efter § 4, stk. 2,
2) en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 9,
stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
3) et direkte leveringssted her i landet, som den her i landet
autoriserede oplagshaver efter § 3 eller den her i landet
registrerede varemodtager efter § 4, stk. 2, har godkendt
og udpeget over for Skatteforvaltningen.
Det betyder, at det med den foreslåede ændring sikres, at
mineralolieafgiftslovens ordlyd kommer så tæt på direktivet
som muligt. Indholdet af bestemmelsen ændres imidlertid
ikke, da § 2, stk. 3, efter gældende ret også regulerer, hvor‐
når varerne anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen
efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1. Der er således tale om en
sproglig ændring, som ikke ændrer den materielt gældende
retstilstand.
Til nr. 9
Mineralolieafgiftslovens § 9 fastsætter, hvilke varer, der
ikke skal svares afgift af. Efter bestemmelsens stk. 1, nr.
4, skal der ikke svares afgift af varer til de i toldlovens
§ 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner m.v. og de hertil knyttede personer og efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 5, skal der ikke svares afgift af
varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væb‐
nede styrker og deres ledsagende civile personale eller til
forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet.
Afgiftspligtens indtræden reguleres i § 2, som fastsætter,
hvornår varerne overgår til forbrug. I bestemmelsens stk.
3, nr. 2, fastsættes det, at varer, der under afgiftssuspensions‐
ordningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for overgå‐
et til forbrug her i landet på tidspunktet for modtagelsen af
varerne, når transporten sker til en modtager, der er fritaget
for afgift efter § 9, stk. 1, nr. 4 eller 5.
Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU’s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde. I be‐
stemmelsens 2. pkt. fremgår, at 1. pkt. omfatter transport
56
fra et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varer er
overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, til de steder,
der er oplistet i stk. 1, nr. 1-5.
I henhold til § 15, stk. 1, nr. 4, kan transporten fra et
afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, ske til en
modtager, der her i landet er fritaget for afgift af varer efter
§ 9, stk. 1, nr. 4 og 5, når varerne transporteres fra et andet
EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-land er
fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet.
Lovens § 33 fastsætter, at de administrative regler i §§ 3,
4, 4 b, 5, 13-15, 22, 23 og 29-32, finder tilsvarende anven‐
delse på varer, der er fritaget for afgift efter § 9, stk. 1, nr. 4
og 5.
Efter gældende ret er der ikke fritagelse for afgift af varer
til brug for andre EU-landes væbnede styrker og deres led‐
sagende civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats
her i landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af
en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspo‐
litik (FSFP). Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at denne
afgiftsfritagelse indsættes i mineralolieafgiftslovens § 9, stk.
1, nr. 5.
Det foreslås, at henvisningen i mineralolieafgiftslovens
§ 2, stk. 3, nr. 2, § 15, stk. 1, nr. 4, og § 33, stk. 1, nr. 1,
ændres, hvorved henvisningen til afgiftsfritagelserne i § 9,
stk. 1, nr. 4 og 5, udvides til at omfatte afgiftsfritagelserne i
§ 9, stk. 1, nr. 4-6.
Det betyder, at den i lovforslagets § 1, nr. 26, foreslåede
fritagelse for EU’s væbnede styrker, som deltager i forsvars‐
indsatsen under den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik
(FSFP), afgiftsmæssigt bliver sidestillet med forsvarsindsat‐
ser under NATO.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 2 i
direktiv (EU) 2019/2235 indsættes en fritagelse for varer,
til brug for EU’s væbnede styrker i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 2008/118/EF. Denne ændring er implementeret med
lovforslagets § 1, nr. 26, hvor fritagelsen indsættes som nr. 5
i mineralolieafgiftslovens § 9. Der henvises til § 9, nr. 4 og
5, i § 2, stk. 3, nr. 2, § 15, stk. 1, nr. 4, og § 33, stk. 1, nr. 1,
hvorfor det er nødvendigt at ændre disse bestemmelser.
Med den foreslåede ændring i § 2, stk. 3, nr. 2, vil varer,
der under afgiftssuspensionsordningen transporteres fra et
afgiftsoplag, anses for overgået til forbrug her i landet på
tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten
sker til en modtager, der er fritaget for afgift efter den fore‐
slåede § 9, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Bestem‐
melsen vil dog fortsat henvise til de gældende fritagelser i
§ 9, stk. 1, nr. 4, og § 9, stk. 1, nr. 5, som bliver nr. 6. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, hvor ordlyden
af § 2, stk. 3, ændres fra »varer, der under afgiftssuspensio‐
nen transporteres fra et afgiftsoplag« til »varer anses for at
forlade afgiftssuspensionsordningen«. Der er alene tale om
en sproglig ændring på baggrund af cirkulationsdirektivet,
som ikke ændrer den gældende retstilstand.
Med den foreslåede ændring i § 15, stk. 1, nr. 4, vil der
kunne ske transport af varer under afgiftssuspensionsordnin‐
gen, herunder gennem steder uden for EU eller gennem
visse områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde,
når transporten fra et afgiftsoplag eller fra et indførselssted,
hvorfra varerne er overgået til fri omsætning i EU’s toldom‐
råde, sker til en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 5, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller til en mod‐
tager, der i et andet EU-land er fritaget for afgift af varer
på et tilsvarende grundlag, når varerne transporteres her fra
landet. Bestemmelsen vil dog fortsat henvise til de gældende
fritagelser i § 9, stk. 1, nr. 4, og § 9, stk. 1, nr. 5, som bliver
nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Med den foreslåede ændring i § 33, stk. 1, nr. 1, vil
anvendelsesområdet for §§ 3, 4, 4 b, 5, 13-15, 22, 23 og
29-32 også omfatte varer, som er fritaget for afgift efter
den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 5, eller varer, som i et andet
EU-land er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
Mineralolieafgiftslovens §§ 3, 4, 4 b, 5, 13-15, 22, 23 og
29-32, er de administrative bestemmelser for registrering,
afregning, indførsel, transport, ødelæggelse og tab samt
uregelmæssig transport for afgiftspligtige varer, hvilket i
henhold til § 33, tillige gælder for afgiftsfritagne varer om‐
fattet af § 9, stk. 1, nr. 4 og 5. Med det foreslåede vil
bestemmelsen således fremadrettet også skulle henvise til
den i lovforslagets § 1, nr. 26, foreslåede § 9, stk. 1, nr.
5. Bestemmelsen vil efter det foreslåede fortsat henvise til
de gældende fritagelser i § 9, stk. 1, nr. 4, og § 9, stk. 1, nr.
5, som bliver nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 10
Efter mineralolieafgiftslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., kan Skat‐
teforvaltningen pålægge en varemodtager at stille sikkerhed,
hvis varemodtageren inden for de seneste 3 år er straffet
efter § 25.
Efter bestemmelsens stk. 4, kan Skatteforvaltningen på‐
lægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodta‐
geren inden for de seneste tre år er straffet efter § 25.
Det foreslås at præcisere § 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1.
pkt., så der fremover står »registreret varemodtager« i stedet
for blot »varemodtager«.
Det betyder, at gældende ret præciseres, men ikke ændres,
da en varemodtager i lovens forstand altid vil skulle regi‐
streres og den korrekte betegnelse er derfor registreret vare‐
modtager. Det foreslåede medfører dermed ingen ændringer
i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 11
Mineralolieafgiftslovens § 4 fastsætter reglerne for hvilke
virksomheder, der skal registreres som henholdsvis midler‐
tidigt registreret varemodtager, registreret varemodtager og
registreret vareafsender.
Efter bestemmelsens stk. 4, kan Skatteforvaltningen frata‐
57
ge en virksomhed registreringen som varemodtager, hvis
virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgif‐
ten rettidigt, eller hvis virksomheden ikke overholder regler‐
ne, der er fastsat efter § 14 og § 15, stk. 5. Generhvervelse
af registreringen kan ske efter 1 år.
Skatteministeren er i medfør af § 15, stk. 5, bemyndiget
til at fastsætte de nærmere regler for de administrative pro‐
cedurer, som virksomheder og personer skal anvende ved
transport af varer under afgiftssuspensionsordningen inden
for EU. I medfør af denne bestemmelse er der en række
procedurer fastlagt i bekendtgørelsen til mineralolieafgifts‐
loven, herunder blandt andet hvordan EMCS skal anvendes,
og hvilke dokumenter der skal udfyldes i EMCS ved trans‐
port af varer.
Hvis virksomhederne således ikke overholder disse krav,
så kan Skatteforvaltningen fratage virksomheden sin regi‐
strering som varemodtager.
Lovens § 28, fastsætter reglerne om hæftelse.
Efter bestemmelsens stk. 10 er det fastsat, at hvis en virk‐
somhed, der her i landet er autoriseret som oplagshaver efter
§ 3 eller registreret som vareafsender efter § 4, stk. 5, får
transporteret varer til oplagshavere, varemodtagere m.v. i
andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen, kan den
her i landet autoriserede oplagshavers eller registrerede va‐
reafsenders pligt til at betale afgift af varerne her i landet
først bortfalde, når det er dokumenteret, at varerne er over‐
gået til modtageren efter de administrative procedurer for
transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, der er
fastsat efter § 15, stk. 5.
Som en del af de administrative procedurer, som er blevet
fastsat i medfør af § 15, stk. 5, skal modtageren kvittere
for varerne i EMCS, og det vil således først være på dette
tidspunkt, at en oplagshavers eller registreret vareafsenders
pligt til at betale afgift her i landet bortfalder.
Det foreslås, at henvisningen til bemyndigelsesbestem‐
melsen i § 15, stk. 5, ændres til en henvisning til § 15, stk. 6,
i § 4, stk. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 10.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 37, indsættes et nyt stykke i § 15. Dermed rykkes
bemyndigelsesbestemmelsen efter det foreslåede fra stk. 5
til stk. 6. Det foreslåede betyder ingen ændringer i den mate‐
rielt gældende retstilstand.
Til nr. 12
Mineralolieafgiftslovens § 4 fastsætter reglerne for hvilke
virksomheder, der skal registreres som henholdsvis midler‐
tidigt registreret varemodtager, registreret varemodtager og
registreret vareafsender.
Efter bestemmelsens stk. 5, 1. pkt., er en registreret va‐
reafsender en virksomhed eller person, der som led i udø‐
velsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til at
afsende varer til andre EU-lande under afgiftssuspensions‐
ordningen. Efter bestemmelsens 2. pkt. må afsendelse af
varer efter 1. pkt. kun angå varer, der er indført fra steder
uden for EU, jf. § 13 om betaling af afgift for varer indført
blandt andet fra steder uden for EU, og må kun ske efter
varernes overgang til fri omsætning i EU᾽s toldområde. Det
er fastsat i bestemmelsens 3. pkt., at for at få tilladelse til
at udøve aktivitet som registreret vareafsender her i landet
skal virksomheden eller personen forinden registreres som
registreret vareafsender hos Skatteforvaltningen og stille
sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer i
de andre EU-lande.
I henhold til § 13 skal der betales afgift af afgiftspligtige
varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres
fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende
EU-landes afgiftsområde, medmindre varernes tilføres en
oplagshaver eller er fritaget efter § 9, stk. 9.
Autorisation som oplagshaver sker efter reglerne i § 3. En
autoriseret oplagshaver er en person eller virksomhed, der
som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at
fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer
under afgiftssuspensionen i et afgiftsoplag. En oplagshaver
kan således modtage varer, også fra steder uden for EU,
uden at betale afgift.
Efter § 9, stk. 9, kan varer omfattet af bestemmelsens stk.
6 i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en autoriseret
oplagshaver. Henvisningen til § 9, stk. 9, i mineralolieaf‐
giftslovens § 13, stk. 1, burde rettelig være § 9, stk. 7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 31.
Det foreslås at ændre »indført fra steder uden for EU« til
»importeret« i § 4, stk. 5, 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i mineralolieaf‐
giftsloven, herunder § 4, stk. 5.
Det foreslåede betyder ingen materiel ændring i den gæl‐
dende retstilstand, da »import« og »indførsel fra steder uden
for EU« betyder det samme. Der henvises i øvrigt til lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 13
Mineralolieafgiftslovens § 4 b fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, forfalder afgiften af
varer, ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på erhvervsmæs‐
sig oplægning, herunder indkøb af varer, som en her i landet
hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land
og enten selv transporterer eller på egne vegne lader trans‐
portere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de
pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at
skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug og
egen transport.
58
Bestemmelsen vedrører varer, som er overgået til forbrug i
et andet EU-land, og hvor der er sket betaling af eventuelle
afgifter i dette andet EU-land, en såkaldt beskattet forsendel‐
se. I EU er der forbrugslandsbeskatning, hvilket betyder, at
der i visse tilfælde skal betales danske afgifter, når varer, der
er beskattet i andre lande, transporteres til Danmark.
Det foreslås, at betegnelsen »erhvervsmæssig oplægning«
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål« i § 4 b, stk.
1, nr. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«, jf. cirkula‐
tionsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2, som blandt andet vil
skulle implementeres i mineralolieafgiftslovens § 4 b. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.2. Der er tale om en ændring af
begrebsbetegnelsen, og med ændringen er der ikke tilsigtet
nogen ændring af, hvornår en vare skal betragtes som »leve‐
ret til erhvervsmæssige formål« (tidligere »erhvervsmæssig
oplægning«), hvilket er, når varerne er overgået til forbrug
på en medlemsstats område, er blevet flyttet fra denne med‐
lemsstat til en anden medlemsstats område og enten er leve‐
ret til en anden person end en privatperson eller til en privat‐
person, hvis flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller
44. Dét, der var at anse som »erhvervsmæssig oplægning«
vil tilsvarende skulle anses for »erhvervsmæssige formål«.
Det betyder, at der vil skulle betales afgift her i landet
af varerne, når varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, og der er sket betaling af eventuelle afgifter i dette
EU-land, transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis leveringen sker til erhvervsmæssige formål.
Til nr. 14
Mineralolieafgiftslovens § 4 b fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, forfalder afgiften af
varer ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på fjernsalg, når
en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret
varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager her
i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virk‐
somhed her i landet køber varer i et andet EU-land, når
varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller
på dennes vegne her til landet.
Bestemmelsen vedrører varer, som er overgået til forbrug i
et andet EU-land, og hvor der er sket betaling af eventuelle
afgifter i dette andet EU-land, en såkaldt beskattet forsendel‐
se. I EU er der forbrugslandsbeskatning, hvilket betyder, at
der i visse tilfælde skal betales danske afgifter, når varer, der
er beskattet i andre lande, transporteres til Danmark.
Der foreslås to ændringer, således at »eller midlertidigt re‐
gistreret varemodtager« ændres til », midlertidigt registreret
varemodtager, autoriseret modtager eller midlertidigt autori‐
seret modtager«, og »sælgeren« ændres til »en afsender, der
udøver selvstændig økonomisk virksomhed,« i § 4 b, stk. 1,
nr. 2.
Med den første foreslåede ændring tilføjes autoriseret
modtager og midlertidigt autoriseret modtager til de regi‐
streringsformer, som en person, som køber varer i et andet
EU-land, ikke kan have, hvis der skal være tale om en
fjernsalgssituation.
Med den anden foreslåede ændring ændres betegnelsen
»sælger« til »en afsender, der udøver selvstændig økono‐
misk virksomhed,«. Med denne ændring vil det være klart,
at det er dén, der afsender varerne, som vil skulle anses for
at foretage fjernsalg.
Det foreslåede betyder, at der skabes klarhed over, hvor‐
når salg af varer fra andre EU-lande vil skulle anses som
fjernsalg, og hvem der vil skulle stå for transporten.
De foreslåede ændringer betyder således, at afgift af varer
vil skulle forfalde ved levering her i landet i forbindelse
med, at de pågældende varer efter overgang til forbrug
og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land trans‐
porteres her til landet som bestemmelsesland med henblik
på fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplags‐
haver, registreret varemodtager, midlertidigt registreret vare‐
modtager, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret
modtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig
økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet
EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af en afsender, der udøver selvstændig økonomisk virksom‐
hed, eller på dennes vegne her til landet.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at der i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv er blevet indført nye regi‐
streringstyper, herunder autoriseret modtager og midlertidigt
autoriseret modtager, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 13, og artikel
35, stk. 8. Blandt andet på den baggrund er reglerne om
fjernsalg i cirkulationsdirektivet blevet ændret, jf. artikel
44, stk. 1. Herudover er betegnelsen »sælger« ændret for
at undgå, at reglerne om fjernsalg omgås ved, at det ikke
er sælgeren, som selv afsender varerne. Ændringen af beteg‐
nelsen »sælger« følger ligeledes af den ændrede ordlyd i cir‐
kulationsdirektivets artikel 44, stk. 1. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit. 2.1.4.2.
Til nr. 15
Mineralolieafgiftslovens § 4 b fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
59
Efter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., anses varer først for
at være erhvervsmæssigt oplagt her i landet, når varerne an‐
kommer her i landet i overensstemmelse med kravene efter
bestemmelsens stk. 4. I bestemmelsens stk. 4 fastsættes det,
hvilke krav, der er til den, der afsender varer der er overgået
til forbrug i et andet EU-land, her til landet eller modtager
varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-land, og som
herefter sendes her til landet. Efter bestemmelsen skal afsen‐
deren eller modtageren inden vareafsendelsen anmelde vare‐
transporten til Skatteforvaltningen, stille sikkerhed for beta‐
ling af afgifter og anvende den forenklede administrative
procedurer. Denne forenklede administrative procedurer for
varetransporten består i dag af, at virksomhederne anvender
et fysisk papirdokument kaldet SAAD, som herefter skal
følge varerne. Det fysiske papirdokument som anvendes,
er blanketnr. 22.069. Når varerne ankommer i overensstem‐
melse hermed, anses de for at være erhvervsmæssigt oplagt
her i landet og afgiften skal betales.
Efter bestemmelsens 2. pkt. finder § 32 anvendelse ved
uregelmæssigheder i forbindelse med transport af varer med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af va‐
rerne. Efter § 32, stk. 1, foreligger der en uregelmæssighed
ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 4 b, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret. Hvis dette er tilfældet, vil afgiften skulle betales efter
reglerne i § 32.
Det foreslås, at betegnelsen »erhvervsmæssigt oplagt« æn‐
dres til »leveret til erhvervsmæssige formål« i og at ændre
henvisningen til stk. 4, nr. 1-3, til en henvisning til stk. 4
eller 5 i § 4 b, stk. 2, 1. pkt. Herudover foreslås det at ændre
»erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervsmæs‐
sige formål« i bestemmelsens 2. pkt.
Baggrunden for ændringen fra erhvervsmæssigt oplagt i
1. pkt. og erhvervsmæssig oplægning i 2. pkt. til leveret til
erhvervsmæssige formål er således, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«. Ændrin‐
gen i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 1
og 2, vil blandt andet skulle implementeres i mineralolieaf‐
giftslovens § 4 b, stk. 2. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. Der
er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og med æn‐
dringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvornår en
vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige for‐
mål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Baggrunden for ændringen af henvisningen fra en henvis‐
ning til bestemmelsens stk. 4, nr. 1-3, til en henvisning
til bestemmelsens stk. 4 og 5, er, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 17, foreslås indsat nye registreringstyper; autoriseret
modtager og autoriseret afsender. I den forbindelse ophæves
den gældende § 4 b, stk. 4, og der indsættes fire nye styk‐
ker. I det i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede stk. 4 vil
autoriserede modtagere skulle reguleres, og i det foreslåede
stk. 5 vil midlertidigt autoriserede modtagere skulle regule‐
res. Det vil være disse to typer af modtagere, der har ret
til at modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det betyder, at varer først anses for at være leveret til
erhvervsmæssige formål her i landet, når varerne ankommer
her i landet i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, jf. det
foreslåede stk. 2, 1. pkt. Det vil således efter det foreslåede
være ved modtagelsen af varerne hos den autoriserede mod‐
tager eller den midlertidigt autoriserede modtager, at disse
vil skulle anses for leveret til erhvervsmæssige formål. Når
dette er tilfældet, vil der skulle betales afgift af varerne her i
landet.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil § 32 skulle finde an‐
vendelse ved uregelmæssighed i forbindelse med transport
af varer med henblik på levering til erhvervsmæssige formål
eller fjernsalg af varerne. Når dette er tilfældet, vil afgiften
skulle betales efter reglerne i § 32, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 66-69, hvor
der ændres i § 32.
Til nr. 16
Mineralolieafgiftslovens § 4 b fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 3 anses afgiftspligtige varer, der
er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande,
men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg, når skibet
befinder sig i dansk område, ikke for at være oplagt til
erhvervsmæssige formål her i landet.
Denne bestemmelse sikrer, at varer kan transporteres igen‐
nem Danmark uden at overgå til forbrug her i landet. Vare‐
rne forbliver således under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås at præcisere og tilpasse ordlyden i § 4 b,
stk. 3, ved at ændre »anses ikke for at være oplagt til er‐
hvervsmæssige formål her i landet« til »er ikke omfattet af
afgiftspligten efter denne lov«.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der er sket
en ændring i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 34,
stk. 3, som blandt andet vil skulle implementeres i mineral‐
olieafgiftslovens § 4 b, stk. 3.
Den foreslåede ændring i ordlyden betyder ingen ændrin‐
ger i den materielt gældende retstilstand, da afgiftspligtige
varer, der er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mel‐
lem EU-lande, men hvor varerne ikke er tilgængelige for
salg, når skibet eller flyet befinder sig i dansk område, ikke
efter gældende ret bliver pålagt afgift efter mineralolieaf‐
giftsloven. Når varerne efter det foreslåede ikke vil skulle
være omfattet af afgiftspligten efter mineralolieafgiftsloven,
60
vil disse varer heller ikke fremadrettet skulle pålægges af‐
gift. Der er således blot tale om en præcisering af ordlyden,
som sikrer, at bestemmelsens ordlyd bliver ved med at være
i overensstemmelse med cirkulationsdirektivet.
Til nr. 17
Mineralolieafgiftslovens § 4 b fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at den, der her til
landet leverer eller oplægger varer eller får leveret varer,
der efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, transporteres fra et
andet EU-land eller transporteres til et bestemmelsessted
her i landet via et eller flere andre EU-lande, skal inden
vareafsendelsen anmelde varetransporten til Skatteforvalt‐
ningen, stille sikkerhed for betaling af afgift af varer, der
er afgiftspligtige her i landet hos Skatteforvaltningen og
anvende den forenklede administrative procedure for vare‐
transporten. Denne forenklede administrative procedurer for
varetransporten består i dag af, at virksomhederne anvender
et fysisk papirdokument kaldet SAAD, som herefter skal
følge varerne. Det fysiske papirdokument som anvendes, er
blanketnr. 22.069. Disse virksomheder betaler afgiften for
den enkelte vareforsendelse.
Det foreslås, at mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 4, op‐
hæves, og at der i stedet indsættes fire nye stykker i § 4 b,
som stk. 4-7. Med de nye stykker foreslås fastsat reglerne
for virksomheder eller personer, der vil skulle registreres
som autoriseret modtager (stk. 4), midlertidigt autoriseret
modtager (stk. 5), autoriseret afsender (stk. 6) og midlerti‐
digt autoriseret afsender (stk. 7).
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det med
artikel 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv er bestemt, at transport af varer, som er overgået
til forbrug i et EU-land og herefter transporteres til et andet
EU-land, skal overvåges i EMCS sammen med varer, der
bliver transporteres under afgiftssuspensionsordningen. Der‐
for vil der skulle oprettes nye registreringstyper, således at
virksomheder, der transporterer varer, der er overgået til
forbrug fremover, vil skulle lade sig registrere hos de kom‐
petente myndigheder i det relevante EU-land. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.1.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en autoriseret modtager af
beskattede varer vil skulle være en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med
tilladelse til at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1.
Med den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede ændring
af § 4 b, stk. 1, nr. 1, hvor begrebet »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« ændres til »levering til erhvervsmæssige formål« vil
en autoriseret modtager således efter det foreslåede være
en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at modtage varer, der
er overgået til forbrug i et andet EU-land, og hvor der er sket
betaling af eventuelle afgifter i dette andet EU-land, og som
herefter transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis varerne leveres med henblik på levering til erhvervs‐
mæssige formål. Der henvises i øvrigt til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og lovforslagets § 1,
nr. 13, i forhold til ændringen af § 4 b, stk. 1, nr. 1.
Med betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås varer,
som er overgået til forbrug i et andet EU-land efter tilsva‐
rende regler, som findes i mineralolieafgiftslovens § 2. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt i udlandet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer, der
fremadrettet modtager beskattede varer som led i udøvelsen
af sit erhverv, vil skulle lade sig registrere med tilladelse til
at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1, som autoriseret
modtager.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at virksomheden eller perso‐
nen for at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
modtager her i landet, uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter, vil skulle registreres som autoriseret modta‐
ger hos Skatteforvaltningen forinden og stille sikkerhed for
betaling af afgift af afgiftspligtige varer, jf. dog det foreslåe‐
de 3. pkt.
Det foreslåede betyder, at når en virksomhed eller person
er registreret som autoriseret modtager vil virksomheden el‐
ler personen efter det foreslåede kunne udøve aktivitet som
autoriseret modtager uden at skulle forhåndsanmelde den
enkelte varetransport til Skatteforvaltningen. Se dog neden‐
for under det foreslåede stk. 5 om midlertidigt autoriseret
modtager.
Virksomheder, der efter det foreslåede vil blive registreret
som autoriseret modtager vil få et registreringsbevis for de‐
res registrering. Når virksomhederne er registreret som auto‐
riseret modtager, vil virksomheden kunne anvende EMCS
til at oprette de relevante dokumenter til brug for myndig‐
hedernes overvågning af varetransporten. For de autorisere‐
de modtageres vedkommende vil dette være blandt andet
modtagerrapporten, som en autoriserede modtager vil skul‐
le udfylde i EMCS. Det vil være Skatteforvaltningen, som
vil skulle overvåge disse varetransporter i EMCS, ligesom
tilfældet i dag er for de transporter, der finder sted under
afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at virksomheder eller person‐
er, som efter § 3 er autoriseret som oplagshaver, eller efter
§ 4, stk. 2, er registreret som varemodtager, vil kunne funge‐
61
re som autoriseret modtager efter at have meddelt dette til
Skatteforvaltningen.
Det betyder, at autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere ikke vil skulle lade sig registrere som auto‐
riseret modtager, men blot skal meddele dette til Skattefor‐
valtningen.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 35, stk. 7,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at godkendte
oplagshavere og registrerede modtagere kan fungere som
autoriseret modtager, efter at vedkommende har meddelt de
kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten om
dette. Med det foreslåede vil dette blive implementeret i den
foreslåede § 4 b, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret
modtager vil skulle være en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til kun lejlighedsvist at modtage varer omfattet af stk. 1,
nr. 1.
Med den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede ændring
af § 4 b, stk. 1, nr. 1, hvor begrebet »erhvervsmæssig op‐
lægning« ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«
vil en midlertidigt autoriseret modtager således efter det
foreslåede være en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til lej‐
lighedsvist at modtage varer, der er overgået til forbrug i et
andet EU-land, og hvor der er betalt eventuelle afgifter i det‐
te andet EU-land, og som herefter transporteres her til landet
som bestemmelsesland, hvis varerne leveres med henblik på
levering til erhvervsmæssige formål. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og
lovforslagets § 1, nr. 13, i forhold til ændringen af § 4 b, stk.
1, nr. 1.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås varer,
som er overgået til forbrug i et andet EU-land efter tilsva‐
rende regler, som findes i mineralolieafgiftslovens § 2. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt i udlandet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer,
der lejlighedsvist modtager beskattede varer fremadrettet,
vil skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som
midlertidigt autoriseret modtager. Herefter vil de enkelte
bevægelser af disse varer blive overvåget ved, at de midler‐
tidigt autoriserede modtagere anvender EMCS.
For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt
autoriseret modtager her i landet foreslås det i stk. 5, 2. pkt.,
at virksomheden eller personen inden vareafsendelsen fra
et andet EU-land begynder, jf. den i lovforslagets § 1, nr.
42, foreslåede § 15 a, stk. 3, vil skulle opfylde følgende tre
betingelser foreslået i stk. 5, nr. 1, 2 og 3:
1) Registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos
Skatteforvaltningen,
2) Anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og
3) Indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Det foreslås, at privatpersoner vil kunne lade sig registre‐
re som midlertidigt autoriserede modtager, når de optræder
som modtagere, og de varer, der transporteres, bliver leveret
til erhvervsmæssige formål.
Den i lovforslagets § 1, nr. 43, foreslåede § 15 a, stk.
3, vil skulle regulere, hvornår en varetransport af varer,
som er overgået til forbrug begynder. Efter den foreslåede
§ 15 a, stk. 3, vil en transport af varer skulle anses for
at begynde, når varerne forlader den autoriserede afsenders
eller den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, tanke
m.v., eller når varerne forlader det sted, som den autorisere‐
de afsender eller den midlertidigt autoriserede afsender har
meddelt til Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne
begyndte. Med det foreslåede vil den midlertidigt autorisere‐
de modtager således skulle anmelde varetransporten til Skat‐
teforvaltningen inden et af disse tidspunkter. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42, og
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3.
Det foreslåede betyder, at det først er muligt lejlighedsvist
at modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, hvis virksomheden lader sig registrere som midler‐
tidigt autoriserede modtager. Herudover vil de midlertidigt
autoriserede modtagere skulle anmelde varetransporten in‐
den, at denne begynder og indbetale den skyldige punktaf‐
gift.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at en autoriseret afsender
vil skulle være en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til at
afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 2,
til andre EU-lande.
Mineralolieafgiftslovens § 2 fastsætter, at der skal betales
afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug og fast‐
sætter samtidig, hvornår varerne anses for at være overgået
til forbrug. Når en vare er overgået til forbrug, skal der
således betales afgift her i landet. Efter det foreslåede vil en
virksomhed eller person, som ønsker at transporterer disse
beskattede varer til et andet EU-land, skulle registrere sig
som autoriseret afsender.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås alle de
tilfælde, som er oplistet i mineralolieafgiftslovens § 2. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt her i landet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer, der
afsender varer, som er overgået til forbrug her i landet til et
andet EU-land som led i udøvelsen af sit erhverv fremadret‐
tet, vil skulle lade sig registrere med tilladelse til at afsende
varer, der er overgået til forbrug efter § 2, som en autoriseret
afsender.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at virksomheden eller perso‐
nen for at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
62
afsender her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter vil skulle registreres som autoriseret afsen‐
der hos Skatteforvaltningen forinden, jf. dog det foreslåede
3. pkt.
Det foreslåede betyder, at med en registrering som autori‐
seret afsender vil virksomheder eller personer, der afsender
varer, der er overgået til forbrug her i landet til et andet
EU-land, kunne gøre dette uden at skulle forhåndsanmelde
varetransporten. Se dog nedenfor under det foreslåede stk. 7
om midlertidigt autoriserede afsendere.
Det foreslåede betyder herudover, at når virksomheden er
registreret som autoriseret afsender, vil virksomheden kunne
anvende EMCS til at oprette de relevante dokumenter til
brug for myndighedernes overvågning af varetransporten,
hvilket blandt andet vil være det elektronisk forenklede
administrative dokument, som en autoriserede afsender vil
skulle udfylde i EMCS. Det vil være Skatteforvaltningen,
som vil skulle overvåge disse varetransporter i EMCS, lige‐
som tilfældet i dag er for de transporter, der finder sted
under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at virksomheder eller person‐
er, som efter § 3 er autoriseret som oplagshaver eller efter
§ 4, stk. 5, er registreret som vareafsender, vil kunne fungere
som autoriseret afsender efter at have meddelt dette til Skat‐
teforvaltningen.
Det betyder, autoriserede oplagshavere og registrerede va‐
reafsendere ikke vil skulle lade sig registrere som autoriseret
afsender, men blot skal meddele dette til Skatteforvaltnin‐
gen.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 35, stk. 7,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at godkendte
oplagshavere og registrerede modtagere kan fungere som
autoriseret modtager, efter vedkommende har meddelt de
kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten om
dette. Med det foreslåede vil dette blive implementeret i den
foreslåede § 4 b, stk. 6.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret
afsender af beskattede varer vil skulle være en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er regi‐
streret med tilladelse til kun lejlighedsvist at afsende varer,
der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 2, til andre
EU-lande.
Som beskrevet ovenfor fastsætter mineralolieafgiftslovens
§ 2, at der skal betales afgift her i landet ved varernes over‐
gang til forbrug og fastsætter samtidig, hvornår varerne an‐
ses for at være overgået til forbrug. Når en vare er overgået
til forbrug, skal der således betales afgift her i landet. Efter
det foreslåede vil en virksomhed eller person, der som led
i udøvelsen af sit erhverv lejlighedsvist afsender beskattede
varer til et andet EU-land, skulle registrere sig som midlerti‐
digt autoriseret afsender.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås alle de
tilfælde, som er oplistet i mineralolieafgiftslovens § 2. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt her i landet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer,
der lejlighedsvist afsender beskattede varer fremadrettet, vil
skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som mid‐
lertidigt autoriseret afsender. Herefter vil de enkelte bevæ‐
gelser af disse varer blive overvåget ved, at de midlertidigt
autoriserede modtagere anvender EMCS.
For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt
autoriseret afsender her i landet, foreslås det i stk. 7, 2.
pkt., at virksomheden eller personen inden vareafsendelsen
til et andet EU-land begynder, jf. den i lovforslagets § 1, nr.
43, foreslåede § 15 a, stk. 3, vil skulle opfylde følgende to
betingelser foreslået i stk. 7, nr. 1, og 2:
1) Registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos
Skatteforvaltningen og
2) Anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at privatpersoner vil kunne lade sig registrere
som midlertidigt autoriserede afsendere, når de optræder
som afsendere og de varer, der transporteres, er overgået til
forbrug her i landet efter § 2.
Den i lovforslagets § 1, nr. 43, foreslåede § 15 a, stk.
3, vil skulle regulere, hvornår en varetransport af varer,
som er overgået til forbrug begynder. Efter den foreslåede
§ 15 a, stk. 3, vil en transport af varer skulle anses for
at begynde, når varerne forlader den autoriserede afsenders
eller den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, tanke
m.v., eller når varerne forlader det sted, som den autorisere‐
de afsender eller den midlertidigt autoriserede afsender har
meddelt til Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne
begyndte. Med det foreslåede vil den midlertidigt autorisere‐
de afsender således skulle anmelde varetransporten til Skat‐
teforvaltningen inden et af disse tidspunkter. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 43.
Baggrunden for, at de autoriserede afsendere ikke foreslås
at skulle betale afgiften her i landet inden vareafsendelsen,
ligesom tilfældet er for de midlertidigt autoriserede modta‐
gere, er, at varerne er overgået til forbrug, jf. § 2, og punkt‐
afgiften dermed allerede er betalt af disse varer.
Det foreslåede betyder, at det først er muligt lejligheds‐
vist at afsende varer, som er overgået til forbrug her i lan‐
det, hvis virksomheden lader sig registrere som midlertidigt
autoriseret afsender. Herudover vil de midlertidigt autorise‐
rede afsendere skulle anmelde varetransporten, inden denne
begynder.
Til nr. 18
Efter mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 5, kan en op‐
lagshaver, der er autoriseret i et andet EU-land, og som
leverer varer her til landet, udnævne en fiskal repræsentant
her i landet til at forestå betaling af afgifter af varer, der
er afgiftspligtige her i landet. Den fiskale repræsentant skal
autoriseres eller registreres hos Skatteforvaltningen og stille
sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligti‐
ge her i landet.
63
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en tysk olieproducent er
autoriseret som oplagshaver i Tyskland og leverer olie her til
landet. I disse tilfælde kan oplagshaveren udnævne en fiskal
repræsentant her i landet, og denne fiskale repræsentant står
derefter for betalingen af afgifter af den olie, som bliver
leveret her til landet. I disse tilfælde skal den fiskale repræ‐
sentant autoriseres eller registreres hos Skatteforvaltningen
og stille sikkerhed for betaling af afgift.
Det foreslås at en henvisning til bestemmelsens stk. 1, nr.
2, indsættes i § 4 b, stk. 5, der bliver stk. 8. § 4 b, stk.
5, der bliver stk. 8, omhandler fjernsalg, som beskrevet i
bestemmelsens stk. 1, nr. 2.
Ændringen er således alene en præcisering af bestemmel‐
sens indhold og medfører ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 19
Mineralolieafgiftslovens § 4 b fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
Efter bestemmelsens § 4 b, stk. 6, skal den, der her til
landet sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk.
1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale repræsentant,
inden vareafsendelsen
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som vare‐
modtager hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Det foreslås at ændre »sælger« til »afsender« og »sælge‐
rens« ændres til »afsenderens« i § 4 b, stk. 6, der bliver stk.
9.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at den, der her til landet afsender
varer fra andre EU-lande ved fjernsalg efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 2, eller afsenderens herværende fiskale repræsen‐
tant inden vareafsendelsen vil skulle:
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som vare‐
modtager hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Hvis afsenderen lader en transportør stå for transporten,
vil det fortsat være den, der afsendte varerne, som skal
opfylde reglerne i denne bestemmelse.
Til nr. 20
Mineralolieafgiftslovens § 4 b fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
I § 4 b, stk. 7, reguleres muligheden og betingelserne
for at få godtgjort afgift her i landet, hvis en vare, som er
overgået til forbrug, transporteres til et andet EU-land. Det
fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at hvis overgang til for‐
brug og betaling af afgift af varer er sket her i landet, men
varerne efterfølgende transporteres til et andet EU-land med
henblik erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af varerne
i det andet EU-land som bestemmelsesland, godtgør eller
eftergiver Skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der
er betalt her i landet. Det er en betingelse for godtgørelse
af afgift efter 1. pkt., at det kan dokumenteres over for
Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet
EU-land, og at reglerne i det andet EU-land, der svarer til
stk. 6, nr. 1 og 2, og § 14, stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg af
varer i dette andet EU-land, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Det foreslås, at »erhvervsmæssig oplægning« ændres til
»levering til erhvervsmæssige formål« i § 4 b, stk. 7, 1. pkt.,
som bliver stk. 10, 1. pkt.
Baggrunden for den foreslåede ændring i 1. pkt. er, at
begrebet »erhvervsmæssig oplægning« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv ændres til »levering til erhvervsmæssige
formål«, jf. cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2,
som blandt andet vil skulle implementeres i mineralolieaf‐
giftslovens § 4 b, stk. 7, som bliver stk. 10. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnel‐
sen, og med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring
af, hvornår en vare skal betragtes som »leveret til erhvervs‐
mæssige formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«),
hvilket er, når varerne er overgået til forbrug på en med‐
lemsstats område, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til
en anden medlemsstats område og enten er leveret til en an‐
den person end en privatperson eller til en privatperson, hvis
flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der
var at anse som »erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende
skulle anses for »erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at hvis overgangen til forbrug
og betalingen af afgift af varer er sket her i landet, men
varerne efterfølgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssige formål i det andet EU-land som
bestemmelsesland, vil Skatteforvaltningen efter anmodning
skulle godtgøre eller eftergive den afgift, som er betalt her
64
i landet. Det vil dog fortsat være en betingelse, at det doku‐
menteres overfor Skatteforvaltningen, at afgiften er betalt i
dette andet EU-land, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Til nr. 21
Mineralolieafgiftslovens § 4 b fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgået til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 8, kan skatteministeren fastsæt‐
te de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration
af godtgørelse, autorisation og registrering efter bestemmel‐
sens stk. 1-7.
Det foreslås, at henvisningen i § 4 b, stk. 8, der bliver stk.
11, ændres fra at omfatte stk. 1-7 til at omfatte stk. 1-10.
Baggrunden for forslaget er, at der med lovforslagets § 1,
nr. 17, således foreslås indsat fire nye stykker i bestemmel‐
sen, der fastsætter reglerne for virksomheder eller person‐
er, der vil skulle registreres som autoriseret modtager (stk.
4), midlertidigt autoriseret modtager (stk. 5), autoriseret
afsender (stk. 6) og midlertidigt autoriseret afsender (stk.
7). Samtidig foreslås det eksisterende stk. 4 ophævet, og de
gældende stykker rykkes.
De nye registreringstyper følger af artikel 3, stk. 1, nr.
12 og 13, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, hvorefter
der vil skulle oprettes flere nye registreringstyper, således
at virksomheder, der transporterer varer, der er overgået til
forbrug fremover, vil skulle lade sig registrere hos de kom‐
petente myndigheder i det relevante EU-land.
Med det foreslåede vil bemyndigelsesbestemmelsen kom‐
me til at omfatte de nye registreringstyper i de foreslåede
stk. 4-7. Skatteministeren bemyndiges således til at fastsætte
de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration af
godtgørelse, autorisation og registrering efter § 4 b, stk.
1-10, i en bekendtgørelse om blandt andet reglerne til de
autoriserede modtageres sikkerhedsstillelse, hvilke specifik‐
ke begrænsninger der er for de midlertidige autoriserede
modtagere og afsendere, som svarer til dem, der er for de
midlertidigt registrerede varemodtagere, herunder f.eks. at
registreringen kun gælder en nærmere bestemt mængde va‐
rer, en enkelt leverandør og en nærmere bestemt periode og
reglerne om udstedelse af registreringsbevis for autoriserede
modtagere og afsendere.
Til nr. 22
Virksomheder, der er autoriseret eller registreret efter lo‐
ven, skal opgøre den afgiftspligtige mængde til brug for
deres afgiftsbetaling efter § 7. Efter bestemmelsens stk. 3
skal registrerede varemodtagere opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftsplig‐
tige varer, der er tilført virksomheden i perioden. Afgiftspe‐
rioden er måneden, jf. § 6, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 5
er, skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere reg‐
ler for, hvordan autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for
varer omfattet af § 1, stk. 5.
Efter gældende ret skal virksomheder, der transporterer
beskattede varer hen over EU’s grænser, ikke lade sig regi‐
strere, hvorfor de ikke angiver den afgiftspligtige mængde
eller indbetaler afgift efter de ovenfor beskrevne regler. Dis‐
se virksomheder skal efter gældende ret opgøre den afgifts‐
pligtige mængde, som den mængde varer, som virksomhe‐
den eller personen har erhvervet eller modtaget i det enkelte
tilfælde, jf. mineralolieafgiftsloven § 7, stk. 6. Dette skyldes,
at virksomhederne og personerne ikke skal lade sig registre‐
re og derfor alene har mulighed for at opgøre mængden i det
enkelte tilfælde. Afregningen af afgiften sker efter opkræv‐
ningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 16, stk. 2.
Det foreslås at »autoriserede modtagere« indsættes i mine‐
ralolieafgiftslovens § 7, stk. 3, og 5.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv skal indføres to nye registrerings‐
typer; autoriseret modtager og autoriseret afsender. Dette
medfører, at det i dansk ret vil være nødvendigt at indføre
regler om blandt andet autoriserede modtagere af beskattede
varer, som fremadrettet vil skulle lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen og blive omfattet af EMCS. Efter cirku‐
lationsdirektivets artikel 35, vil det være den autoriserede
modtager, som vil skulle betale og hæfte for afgiften i be‐
stemmelseslandet. Det omarbejdede cirkulationsdirektivs ar‐
tikel 35 vil skulle implementeres i mineralolieafgiftslovens
§ 7. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, hvordan den
autoriserede modtager vil skulle opgøre den afgiftspligtige
mængde.
Med den foreslåede tilføjelse i § 7, stk. 3, vil den autorise‐
rede modtager skulle opgøre den afgiftspligtige mængde for
en afgiftsperiode, som den mængde afgiftspligtige varer, der
er tilført virksomheden i perioden.
Det betyder, at den autoriserede modtager vil skulle opgø‐
re den afgiftspligtige mængde efter samme regler som regi‐
strerede varemodtagere. Afgiftsperioden vil ligeledes være
måneden, jf. mineralolieafgiftslovens § 6, stk. 1.
Med den foreslåede tilføjelse i § 7, stk. 5, vil skattemi‐
nisteren blive bemyndiget til at fastsætte de nærmere reg‐
ler for, hvordan autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere og autoriserede modtagere skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk. 5.
Det betyder, at skatteministeren blandt andet vil kunne
fastsætte regler om, hvilken mængde varer, der skal indgå
i den afgiftspligtige mængde og hvilke varer, der kan fradra‐
ges den afgiftspligtige mængde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.4.
Til nr. 23
Efter mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 5, kan skattemini‐
steren fastsætte nærmere regler for, hvordan autoriserede
oplagshavere og registrerede varemodtagere skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk. 5.
Det foreslås at ændre § 7, stk. 5, således, at »og« efter
oplagshavere ændres til et komma.
65
Ændringen sker som konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22, hvor »og autoriserede modtagere« indsættes i oplist‐
ningen i bestemmelsen, hvorfor det er nødvendigt at konse‐
kvensrette bestemmelsens ordlyd.
Med det foreslåede vil skatteministeren kunne fastsætte
de nærmere regler for, hvordan autoriserede oplagshavere,
registrerede varemodtagere og autoriserede modtagere skal
opgøre den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1,
stk. 5.
Til nr. 24
Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde efter mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 1 og 2. Den
afgiftspligtige mængde skal efter bestemmelsen opgøres
som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra
virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og
lignende, jf. dog § 8, stk. 1.
Efter § 8, stk. 1, skal der i den afgiftspligtige mængde,
som opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, skulle fradrages de varer,
der er oplistet i bestemmelsens nr. 1-6.
Efter § 8, stk. 1, nr. 5, skal den afgiftspligtige mængde
opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, fradrages varer, der hos virk‐
somheden eller under transport til og fra virksomheden er
gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage
eller lignende, jf. § 30.
Lovens § 30 regulerer de situationer, hvor varer skal anses
for ødelagt eller gået tabt.
Det foreslås at ændre § 8, stk. 1, nr. 5, således at den
afgiftspligtige mængde efter § 7, stk. 1 og 2, efter det fore‐
slåede vil skulle fradrages varer, der hos virksomheden eller
under transporten til eller fra virksomheden er fuldstændigt
tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 30.
Baggrunden for det foreslåede er således først og frem‐
mest, at der med det omarbejdede cirkulationsdirektivs arti‐
kel 6 og 45 er sket ændringer i bestemmelserne vedrørende
ødelæggelse og tab af varer, som kræver, at blandt andet
mineralolieafgiftslovens § 30 om ødelæggelser og tab bliver
tilpasset, jf. lovforslagets § 1, nr. 59 og 60, så bestemmelsen
er i overensstemmelse med det omarbejdede direktiv. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2. På baggrund af denne ændring findes det hen‐
sigtsmæssigt ligeledes at ændre § 8.
Herudover indeholder § 8, stk. 1, nr. 5, ikke en endegyldig
oplistning af situationer, som er omfattet af § 30, som be‐
stemmelsen henviser til. Når der henvises til bestemmelsen,
må alle situationer i § 30, skulle medføre, at varerne skal
fradrages den afgiftspligtige mængde efter § 8, stk. 1, nr.
5. Det findes derfor mere hensigtsmæssigt blot at henvise til
§ 30, i stedet for at komme med eksempler på, hvilken form
for ødelæggelse eller tab, der konkret kunne være tale om.
Det foreslåede betyder, at varer, der hos en virksomhed
eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig
tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 30, vil skulle
fradrages i den afgiftspligtige mængde opgjort af oplagsha‐
veren efter § 7, stk. 1. Ændringen medfører ikke nogen æn‐
dringer i den materielt gældende retstilstand, da definitionen
af, hvornår en vare anses for totalt ødelagt og fuldstændig
tilintetgjort er det samme efter gældende ret og den foreslåe‐
de ordning, jf. § 30, stk. 1, lovforslagets § 1, nr. 60 og 61, og
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 25
I henhold til mineralolieafgiftslovens § 9 kan der opnås
afgiftsfritagelse for ellers afgiftspligtige varer i de i nr.
1-5 oplistede tilfælde. Efter § 9, stk. 1, nr. 4, er sker der
afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer »varer til de i
toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede person‐
er eller«.
Det foreslås, at stk. 1, nr. 4, ændres, således at bestemmel‐
sen fremover ikke vil skulle ende på et eller, men afsluttes
med et komma.
Baggrunden for det foreslåede er, at der indsættes et nyt
nr. 5 i § 9, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Det er tale
om en konsekvensændring. Det foreslåede medfører ikke
ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 26
Direktiv 2008/118/EU fastsætter reglerne for bevægelsen
af punktafgiftspligtige varer i EU. Direktivets artikel 12
fastsætter i hvilke tilfælde punktafgiftspligtige varer omfat‐
tet af direktivet er fritaget for betaling af punktafgift. I arti‐
kel 12, stk. 1, litra a-e, er situationerne oplistet.
Direktivets artikel 12 er implementeret i mineralolieaf‐
giftslovens § 9, stk. 1, nr. 4 og 5. Efter nr. 4 er varer til
de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentatio‐
ner, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede
personer fritaget for afgift, og efter nr. 5 er varer til brug
for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og
deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres
messer eller kantiner ligeledes fritaget, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet.
Efter gældende ret er varer til brug for andre EU-landes
væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller
til forsyning af deres messer eller kantiner ikke fritaget for
afgift, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats her i
landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af en
EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
(FSFP).
Den gældende fritagelse for NATO-styrker administreres
af Forsvarsministeriet, som stiller deres tankningsanlæg til
rådighed for NATO’s væbnede styrker. Forsvarsministeriet
fakturerer herefter det tankede brændstof uden moms og af‐
gift. Denne administration følger af de overenskomster, som
er indgået i NATO-regi. Tilsvarende aftaler er ikke indgået
for så vidt angår EU’s væbnede styrker.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5, hvorefter der vil
skulle ske afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer varer
til brug for andre EU-landes væbnede styrker og deres led‐
sagende civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats
66
her i landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af
en EU-aktivitet under FSFP.
Baggrunden for forslaget er, at der ved artikel 2 i direktiv
(EU) 2019/2235 indsættes en bestemmelse i artikel 12, stk.
1, i direktiv 2008/118/EF, om at der er fritagelse for afgift af
varer, der er bestemt til anvendelse af de væbnede styrker i
ethvert andet EU-land end det EU-land, hvor punktafgiften
forfalder, til brug for disse styrker og det civile personale,
der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller
kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der
udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet
under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Med denne
ændring af artikel 12 i direktiv 2008/118/EF sidestilles for‐
svarsindsatsen under FSFP i afgiftsmæssig henseende med
forsvarsindsatser under NATO, hvilket skal implementeres i
dansk ret ved blandt andet en ændring i mineralolieafgiftslo‐
ven.
Det betyder, at mineralolieprodukter omfattet af mineral‐
olieafgiftsloven vil være fritaget for afgift, hvis de er til brug
for andre EU-landes væbnede styrker, deres ledsagende civi‐
le personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner,
når styrkerne deltager i en forsvarsindsats her i landet, der
udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet
under FSFP som anført i afsnit V, kapitel 2, 2. afdeling,
i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Ordningen
foreslås administreret af Forsvarsministeriet, jf. lovforsla‐
gets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Det skal bemærkes, at Danmark har forsvarsforbehold i
EU. Det er derfor ikke forventningen, at der vil blive ud‐
ført nævneværdigt mange EU-aktiviteter under den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i Danmark. Reglerne
forventes derfor at have begrænset betydning.
Til nr. 27
Efter gældende ret er varer omfattet af mineralolieafgifts‐
loven til brug for NATO-medlemslandes væbnede styrker og
deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres
messer eller kantiner fritaget for afgift, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk.
1, nr. 5, der bliver nr. 6.
Den gældende fritagelse administreres af Forsvarsministe‐
riet, som stiller deres tankningsanlæg til rådighed for NA‐
TO’s væbnede styrker. Forsvarsministeriet fakturerer heref‐
ter det tankede brændstof uden moms og afgift. Denne ad‐
ministration følger af de overenskomster, som er indgået i
NATO-regi. Tilsvarende aftaler er ikke indgået for så vidt
angår EU’s væbnede styrker.
Efter gældende ret er der ikke afgiftsfritagelse for varer
omfattet af mineralolieafgiftsloven til brug for EU’s væbne‐
de styrker, når disse deltager i en forsvarsindsats, der udfø‐
res med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Denne fri‐
tagelse foreslås dog indsat med lovforslagets § 1, nr. 26.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt
stykke i mineralolieafgiftslovens § 9, som stk. 16, hvorefter
det fastsættes, at Forsvarsministeriet administrerer både den
gældende fritagelse for NATO’s væbnede styrker og den
foreståede fritagelse for EU’s væbnede styrker.
Det foreslåede betyder for det første, at det fremover
fremgår direkte af loven, at afgiftsfritagelsen for varer, der
leveres til NATO-medlemslandenes væbnede styrker m.v.
efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 5, der bliver nr.
6, administreres af Forsvarsministeriet.
Der er alene tale om en lovfæstelse af gældende praksis,
som ikke medfører nogen praksisændring eller ændring i
administrationen af fritagelsen.
Det foreslåede betyder for det andet, at det vil komme til
at fremgå af det nye stk. 16, at afgiftsfritagelse for varer
omfattet af mineralolieafgiftsloven til brug for de væbnede
styrker, når disse deltager i en forsvarsindsats, der udføres
med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
FSFP, administreres af Forsvarsministeriet.
Administrationen af den foreslåede ordning vil afhænge
af, hvorledes værtskabsaftalerne for EU’s væbnede styrker
udformes. Administrationen vil således kunne ske på samme
måde som for NATO’s væbnede styrker, hvor Forsvarsmini‐
steriet stiller deres tankningsanlæg til rådighed for NATO’s
væbnede styrker. Forsvarsministeriet fakturerer herefter det
tankede brændstof uden moms og afgift. Denne administra‐
tion følger ad de overenskomster, som er indgået i NATO-
regi. Herudover vil administrationen kunne ske ved brug af
fritagelsesattesten, der findes i bilag II i Rådets gennemfø‐
relsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om
foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem (omarbejdning), atte‐
steres af værtslandets myndigheder, hvilket med dette for‐
slag vil være Forsvarsministeriet.
Hvis enten EU’s væbnede styrker eller NATO’s væbnede
styrker efterspørger afgiftsfritagelse for varer omfattet af
mineralolieafgiftsloven, vil det med det foreslåede være For‐
svarsministeriet, som attesterer fritagelsesblanketten til brug
for de væbnede styrker.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 28
Det følger af mineralolieafgiftsloven, at virksomheder, der
benytter sig af elpatronordningen, pålægges at indberette
tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis
beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår, jf. mine‐
ralolieafgiftslovens § 9, stk. 16, 1. pkt. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 16, 2. pkt.
Elpatronordningen indebærer, at en varmeproducents ener‐
giafgifter af fossile brændsler, der anvendes til produktion af
varme på et varmeproduktionsanlæg uden samtidig at have
elproduktion, på visse betingelser kan lempes, jf. mineraloli‐
eafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5.
Ifølge mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 17, der efter det
67
foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 27, bliver § 9, stk. 18,
bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere reg‐
ler. Bemyndigelsen omfatter fastsættelse af regler om indbe‐
retning, offentliggørelse af de pågældende oplysninger efter
§ 9, stk. 16, der efter det foreslåede i lovforslagets § 1, nr.
27, bliver § 9, stk. 17, og oplysninger om virksomhedens
navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling. Skatteministeren fastsætter også nærmere regler
om, at virksomheden ikke kan opnå tilbagebetaling, når de
ikke opfylder, de til enhver tid gældende betingelser for at
modtage statsstøtte.
Det foreslås, at henvisningen i mineralolieafgiftslovens
§ 9, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres fra »stk. 16« til »stk.
17«.
Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 27, indsættes et nyt stk. 16 i mineralolieafgiftslovens
§ 9 og medfører således ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 29
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 8. pkt.,
at såfremt der sker nyttiggørelse af overskudsvarme ved
varmepumper, nedsættes godtgørelsen kun af den mængde
varme, som overstiger 3 gange elforbruget jf. § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet (herefter ”elafgiftsloven”).
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, blev ophævet ved § 1, nr. 5,
i lov nr. 2225 af 29. december 2020, hvorefter reglerne for
godtgørelse af elafgift blev flyttet til elafgiftslovens § 11,
stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen i mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 8. pkt., ændres fra en henvisning til elafgiftslo‐
vens § 11, stk. 3, til en henvisning til elafgiftslovens § 11,
stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at elafgiftslovens § 11,
stk. 3, er ophævet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 2225 af 29. decem‐
ber 2020, hvorefter reglerne om godtgørelse af elafgift blev
flyttet til elafgiftslovens § 11, stk. 1. Der er tale om rettelse
af en henvisningsfejl.
Til nr. 30
Mineralolieafgiftsloven er inddelt i en række overskrif‐
ter. Titlen på én af disse overskrifter er »Afgift af varer, der
indføres fra steder uden for EU«, som udelukkende indehol‐
der én bestemmelse, § 13, der regulerer betalingen af afgift
af afgiftspligtige varer ved indførsel af varer fra steder uden
for EU.
Det foreslås at ændre i overskriften til § 13, således at
overskriften fremover bliver Afgift af varer, der importeres.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i mineralolieaf‐
giftsloven, herunder i overskriften til afsnittet, som omhand‐
ler indførsel/import. Denne ændring betyder ikke nogen æn‐
dring af, hvad begrebet dækker over, da import og indførsel
fra steder uden for EU betyder det samme.
Den foreslåede ændring medfører således ingen ændringer
i den gældende materielle retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.3.
Til nr. 31
Efter mineralolieafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales
afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden
for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfat‐
tet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget for afgift
efter § 9, stk. 9. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal afgiften
afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2, gælder det, at for varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29,
finder reglerne om registrerede varemodtagere anvendelse.
Der foreslås to ændringer i § 13, stk. 1, 1. pkt. For det
første foreslås det, at »der indføres« ændres til »der importe‐
res«, og for det andet, at henvisningen til § 9, stk. 9, ændres
til en henvisning til § 9, stk. 7.
Baggrunden for den foreslåede ændring til »importeres«
er således, at man i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
har valgt at foretage nogle sproglige opdateringer, herunder
blandt andet, at »indført fra steder uden for EU« er ændret
til »import«, jf. cirkulationsdirektivets artikel 3, nr. 7 og
10. Denne sproglige ændring foreslås implementeret i de
relevante bestemmelser i mineralolieafgiftsloven, herunder §
13, stk. 1. Denne ændring betyder ikke nogen ændring af,
hvad begrebet dækker over, da import og indførsel fra steder
uden for EU betyder det samme.
Den foreslåede ændring medfører således ingen ændringer
i den gældende materielle retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.3.
Baggrunden for ændringen af henvisningen til § 9, stk. 9,
i mineralolieafgiftslovens § 13, stk. 1, er, at henvisningen
er forkert, da denne ved en fejl ikke blevet opdateret kor‐
rekt ved tidligere ændringer i § 9. § 13, stk. 1, henviste
oprindeligt til hvad, der efter gældende ret er indeholdt i
stk. 7. Henvisningen i § 13 ændres derfor fra en fejlagtig
henvisning til stk. 9 til den korrekte henvisning til stk. 7
Til nr. 32
Efter mineralolieafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales
afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden
for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet
af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre va‐
rerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget for afgift efter §
9, stk. 9. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal afgiften afregnes
efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2, gælder det, at for varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29,
finder reglerne om registrerede varemodtagere anvendelse.
68
Det foreslås, at »indføres« ændres til »importeres« i § 13,
stk. 2.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring betyder
ikke nogen ændring af, hvad begrebet dækker over, da im‐
port og indførsel fra steder uden for EU betyder det samme.
Den foreslåede ændring medfører således ingen ændringer
i den gældende materielle retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.3.
Til nr. 33
Efter mineralolieafgiftslovens § 14 skal registrerede vare‐
modtagere, virksomheder og repræsentanter, der er autorise‐
ret eller registreret efter § 4 b, stk. 5 eller 6, føre regnskab
over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og
repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor
varerne er leveret.
Lovens § 4 b, stk. 5 og 6, omhandler fjernsalg. Efter
bestemmelsens stk. 5 kan en oplagshaver, der er autoriseret
i et andet EU-land, og som leverer varer her til landet efter
stk. 1, nr. 2, udnævne en fiskal repræsentant her i landet
til at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftsplig‐
tige her i landet. Den fiskale repræsentant skal autoriseres
eller registreres hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed
for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Efter bestemmelsens stk. 6 skal sælgeren eller den fiskale
repræsentant inden vareafsendelsen lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen som autoriseret oplagshaver eller regi‐
streret varemodtager og stille sikkerhed.
Hvis en registreret varemodtager er registreret i medfør af
disse regler om fjernsalg, skal virksomheden altså efter § 14,
stk. 3, føre regnskab over vareleverancer og en fortegnelse
over, hvor varerne er leveret. Regnskabet skal føres i det
almindelige forretningsregnskab og kunne danne grundlag
for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs.
tilgangen af varer, og skal føres på en sådan måde, at den
afgift, der skal betales til Skatteforvaltningen, kan gøres op
ved udløbet af hver måned.
Det foreslås, at henvisningen i § 14, stk. 3, 1. pkt., ændres
fra en henvisning til stk. 5 eller 6 til en henvisning til stk. 8
eller 9, og at autoriserede modtagere tilføjes til bestemmel‐
sen.
Den første ændring er en konsekvensændring af lovforsla‐
gets § 1, nr. 17, som følge af tilføjelsen af flere nye registre‐
ringstyper i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Den anden
ændring følger af, at der med det omarbejdede cirkulations‐
direktiv skal indføres krav om registrering som autoriseret
modtager, og bestemmelser om at det er den autoriserede
modtager, som skal betale afgift her i landet. Ligesom andre
registrerede og autoriserede virksomheder, der skal afregne
afgift til Skatteforvaltningen, er det fundet hensigtsmæssigt,
at der også pålægges de autoriserede modtagere at føre regn‐
skab.
Baggrunden for forslaget om ændringen af henvisningen
er, at der med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås indsat fire
nye stykker i § 4 b, der fastsætter reglerne for virksomhe‐
der eller personer, der vil skulle registreres som autoriseret
modtager (stk. 4), midlertidigt autoriseret modtager (stk. 5),
autoriseret afsender (stk. 6) og midlertidigt autoriseret af‐
sender (stk. 7). Dermed rykkes de eksisterende stykker. For‐
slaget er udelukkende konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 17, og medfører ikke ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Baggrunden for den anden foreslåede ændring om tilføjel‐
se af autoriserede modtagere i § 14, stk. 3, er, at virksom‐
heder, der fremover modtager varer, som er overgået til for‐
brug i et andet EU-land og herefter transporteres her til lan‐
det, vil skulle lade sig registrere som autoriseret modtager
hos Skatteforvaltningen. Herudover vil autoriserede modta‐
gere modtage varerne i en tilstand, hvor der er betalt afgift i
et andet EU-land, men hvor der fortsat ikke er betalt dansk
afgift. Det skal derfor være muligt for Skatteforvaltningen
at kunne kontrollere, hvorvidt afgiften er betalt korrekt her
i landet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det foreslåede betyder, at autoriserede modtagere vil skul‐
le føre regnskab over vareleverancer og en fortegnelse for,
hvor varerne er leveret. Virksomheden vil derfor skulle føre
et regnskab, hvor det fremgår, hvilke varer, der er blevet
tilført virksomheden og en fortegnelse over, hvor varerne
er leveret. Regnskabet skal kunne danne grundlag for opgø‐
relsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen
af varer, og på en sådan måde, at den afgift, der skal be‐
tales til Skatteforvaltningen, kan gøres op ved udløbet af
hver måned. Det skal være muligt ved nummerhenvisning
at sammenholde posteringerne i regnskabet med købsbilag,
dvs. typisk fakturaer og fortoldningsangivelser.
Til nr. 34
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i mineralolieafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Det foreslås, at indførselsstedet ændres til importstedet i
§ 15, stk. 1, 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i mineralolieaf‐
giftsloven, herunder § 15, stk. 1, og betyder ingen materiel
69
ændring i den materielle retstilstand, da import og indførsel
fra steder uden for EU betyder det samme. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.4.
Til nr. 35
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i mineralolieafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i
nr. 1-5 oplistede steder. Bestemmelsens nr. 4 har følgende
ordlyd: »en modtager, der her i landet er fritaget for afgift af
varer efter § 9, stk. 1, nr. 4 eller 5, når varerne transporteres
fra et andet EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-
land er fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag,
når varerne transporteres her fra landet, eller«.
Det foreslås, at »eller« udgår fra bestemmelsens stk. 1, nr.
4.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 36, indsættes et nyt nummer i
oplistningen i § 15, stk. 1.
Det foreslåede medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 36
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i mineralolieafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Det foreslås, at et nyt nr. 5 indsættes i § 15, stk. 1,
hvorefter transport omfattet af stk. 1, vil kunne ske til det
udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesfor‐
ordning (EU) 2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted
for proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4,
i delegeret forordning (EU) 2015/2446.
Transporten af varer under afgiftssuspensionsordningen
reguleres i artikel 17 i direktiv 2008/118/EF. Denne bestem‐
melse er implementeret i mineralolieafgiftslovens § 15. Med
omarbejdelsen af cirkulationsdirektivet er bestemmelsen
rykket til direktivets artikel 16. Med omarbejdningen er
der også tilføjet et nyt nummer i artikel 16, stk. 1, som be‐
stemmelsens nr. 5, hvorefter transporten fra et afgiftsoplag
kan ske til det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i gen‐
nemførelsesforordning (EU) 2015/2447, som samtidig er af‐
gangstoldsted for proceduren for ekstern forsendelse, jf. arti‐
kel 189, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/2446. Det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 16 skal således im‐
plementeres i mineralolieafgiftslovens § 15, hvilket er bag‐
grunden for det foreslåede.
Det foreslåede betyder, at der inden for EU vil kunne ske
transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, herun‐
der gennem steder uden for EU eller gennem visse områder,
der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde, fra et afgiftsop‐
lag eller fra et importsted, hvorfra varerne er overgået til
fri omsætning i EU’s toldområde, til det udgangstoldsted,
jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren
for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret
forordning (EU) 2015/2446.
Efter artikel 189, stk. 4, i delegeret forordning (EU)
2015/2446 er det fastsat, at når varer, der er omhandlet i arti‐
kel 1 i direktiv 2008/118/EF, og som har toldmæssig status
som EU-varer, eksporteres, kan disse varer henføres under
proceduren for ekstern forsendelse. Varerne er således efter
gældende ret både omfattet af toldproceduren for ekstern
forsendelse og overvåges i EMCS.
De punktafgiftspligtige varer kan således efter det foreslå‐
ede transporteres til udgangstoldsstedet, som efter artikel
329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447
skal anses for afgangstoldssted, når varerne efter at være
frigivet til eksport henføres under en procedure for ekstern
forsendelse. Afgangstoldsstedet er det sted, hvorfra varerne
eksporteres ud af EU, når varerne henføres under procedu‐
ren for ekstern forsendelse. Det foreslåede betyder, at vare‐
rnes transport i EMCS vil ophøre, når varerne kommer til
udgangstoldsstedet og derefter skulle henføres under proce‐
duren for ekstern forsendelse. Derved sikres det, at varerne
alene overvåges i et af systemerne. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets § 1, nr. 41, hvor det fastsættes, hvornår
transporten omfattet af EMCS ophører.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.2.
Til nr. 37
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i mineralolieafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Efter bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at stk. 1 også
finder anvendelse på transport af varer, der er afgiftsfritaget
eller ikke er afgiftsafregnet her i landet, idet varerne er
under afgiftssuspensionsordningen, og som ikke er overgået
til forbrug her i landet eller i et andet EU-land, eller varer,
der er omfattet af nulsats i et andet EU-land, og som ikke er
overgået til forbrug her i landet eller i et andet EU-land.
Det foreslås, at et nyt stk. 3 indsættes i § 15, hvorefter
70
Skatteforvaltningen, når importen efter stk. 1 og 2 finder
sted uden for et afgiftsoplag, vil kunne anmode klarereren
eller enhver anden person, som direkte eller indirekte har
været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i overens‐
stemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 952/2013,
om at dokumentere, at de importerede varer er bestemt til at
blive forsendt her fra landet til et andet EU-land.
Baggrunden for det foreslåede er således, at det i det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 16, er fastsat, at
import af varer, som finder sted uden for et afgiftsoplag, kun
kan transporteres fra importstedet under afgiftssuspensions‐
ordningen, hvis klarereren eller enhver anden person, der er
direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldforma‐
liteter, hvis disse personer forsyner de kompetente myndig‐
heder i importmedlemsstaten med specifik dokumentation
for, at varerne skal sendes fra importstedet og til et andet
medlemsland, samt at der er overensstemmelse mellem told‐
angivelsen og punktafgiftsdokumenterne. Medlemsstaterne
har dog mulighed for, at dokumentationen alene skal fore‐
lægges efter anmodning.
Artikel 16 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv skal sik‐
re, at de kompetente myndigheder i de respektive EU-lande,
i Danmark Skatteforvaltningen, vil blive i stand til at sikre,
at der er overensstemmelse mellem e-ledsagedokumentet
i EMCS og toldangivelsen ved import, når afgiftspligtige
varer, der er overgået til fri omsætning, transporteres fra im‐
portstedet under afgiftssuspensionsordningen. Med det om‐
arbejdede cirkulationsdirektiv er der generelt sket en opdate‐
ring af sprogbrugen, og der er søgt skabt mere sammenhæng
mellem forskellige lovgivningsområder i EU, herunder mel‐
lem cirkulationsdirektivet på afgiftsområdet og toldlovgiv‐
ningen.
Toldmyndighederne kan således efter artikel 15 i forord‐
ning (EU) nr. 952/2013 foranledige, at der forelægges doku‐
mentation til brug for deres kontrol.
Den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel, betegnes i toldmæssig
sammenhæng som klarereren eller dennes repræsentant. I
forhold til afgrænsning af klarereren og dennes repræsentant
henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger af‐
snit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen således vil
kunne anmode om dokumentation for, at de importerede
varer vil blive sendt her fra landet som importmedlemsstat
og videre til en anden medlemsstat. Skatteforvaltningen vil
kunne anmode klarereren eller enhver anden person, der
direkte eller indirekte har været involveret i transporten om
dokumentationen.
Det foreslåede betyder, at der således vil være en stør‐
re sikkerhed for, at importerede varer ikke overgår til for‐
brug/fri omsætning i importmedlemsstaten uden, at der er
betalt korrekte afgifter af varerne. Ved at Skatteforvaltnin‐
gen kan anmode om dokumentation for, at varerne skal
transporteres videre til et andet medlemsland, vil der være
en større sikkerhed for, at afgifterne bliver afregnet korrekt i
det enkelte medlemsland.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 42, hvor det foreslås,
at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere
regler for, hvilken dokumentation der skal forelægges Skat‐
teforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 38
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i mineralolieafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 3, fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1 begynder. Efter bestemmelsens nr. 2, begynder
transporten, når varerne overgår til fri omsætning fra et ind‐
førselssted i EU’s toldområde.
Det foreslås, at indførselsstedet ændres til importstedet i
§ 15, stk., 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i mineralolieaf‐
giftsloven, herunder § 15, stk. 3, og betyder ingen materiel
ændring i den materielle retstilstand, da import og indførsel
fra steder uden for EU betyder det samme.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 39
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i mineralolieafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre »5, eller« til »6,« i § 15, stk. 4, nr. 1,
der bliver stk. 5, nr. 1.
Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 36, indsættes et nyt nr. 5, i § 15, stk. 1, hvorfor hen‐
visningen til det gældende nr. 5 skal ændres til nr. 6. Herud‐
over foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 41, at der indsættes
71
et nyt nummer i stk. 4, hvorfor stk. 4, nr. 1, skal ende på et
komma i stedet for eller.
Det foreslåede betyder ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand, men er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 36 og 41.
Til nr. 40
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i mineralolieafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre »3.« til »3, eller« i § 15, stk. 4, nr. 2,
der bliver stk. 5, nr. 2.
Ændringen er en konsekvensændring af, at der i lovforsla‐
gets § 1, nr. 41, foreslås at indsætte et nyt nummer i stk.
4, hvorfor stk. 4, nr. 2, skal ende med »eller« i stedet for
et punktum. Det foreslåede medfører ikke ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Til nr. 41
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i mineralolieafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer i § 15, stk. 4, der
bliver stk. 5.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, vil en transport efter be‐
stemmelsens stk. 1 skulle anses for at ophøre, når varerne i
tilfælde omfattet af det i lovforslagets § 1, nr. 36, foreslåede
stk. 1, nr. 5, henføres under proceduren for ekstern forsen‐
delse.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv indføres en mulighed for, at punk‐
tafgiftspligtige varer kan overføres til proceduren for ekstern
forsendelse (toldproceduren ved eksport ud af EU’s områ‐
de). Derved vil varerne ikke længere skulle følges af både
EMCS og proceduren for ekstern forsendelse, når varerne
skal eksporteres ud af EU.
Med lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås indsat en ny be‐
stemmelse i mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 1, hvorefter
varerne kan transporteres under afgiftssuspensionsordningen
fra et afgiftsoplag eller et importsted til det udgangstold‐
sted, jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren
for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret
forordning (EU) 2015/2446. Ligesom for de øvrige numre i
§ 15, stk. 1, er det nødvendigt at fastsætte, hvornår transpor‐
ten anses for at ophøre, hvilket foreslås indsat i § 15 som
stk. 4, nr. 3.
Efter det foreslåede vil transporten efter det i lovforslagets
§ 1, nr. 36, foreslåede stk. 1, nr. 5, skulle anses for at
ophøre, når varerne henføres under proceduren for ekstern
forsendelse, som er proceduren på toldområdet for eksport
af varer. Når varerne således henføres under denne procedu‐
re og dermed eksporteres ud af EU’s område, vil der ikke
skulle pålægges afgift på varerne, medmindre de føres ind i
EU igen.
Det foreslåede betyder dermed, at transporten af varerne
under EMCS ophører, når varerne overføres til toldprocedu‐
ren for ekstern forsendelse, hvorved varerne dermed ikke
vil blive overvåget af begge systemer ved eksporten. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.2.
Til nr. 42
Efter mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 5, kan skattemini‐
steren fastsætte de nærmere regler for de administrative pro‐
cedurer, som virksomhederne og personerne skal anvende
ved transport af varer under afgiftssuspensionen inden for
EU.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelsen, hvor de
procedurer, dokumenter m.v., som virksomhederne skal an‐
vende ved transporter under afgiftssuspensionen, er regule‐
ret.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 15, stk. 5, der bliver
stk. 6, udvides til også at omfatte en bemyndigelse til at
fastsætte kravene til dokumentation efter den i lovforslagets
§ 1, nr. 37, foreslåede § 15, stk. 3.
Det foreslås således, at skatteministeren i den til mine‐
ralolieafgiftsloven tilhørende bekendtgørelse kan fastsætte,
hvilken dokumentation, der vil kunne forelægges Skattefor‐
valtningen, for at det anses for dokumenteret, at de importe‐
rede varer er bestemt til at blive forsendt her fra landet til et
andet EU-land.
Til nr. 43
Efter gældende ret reguleres transporten af varer, som
er overgået til forbrug, ikke. Dette skyldes, at virksomhe‐
der, der transporterer disse varer, ikke skal lade sig registre‐
re. Transporten foregår ved anvendelse af den forenklede
72
administrative procedure for varetransporten. Denne forenk‐
lede administrative procedure for varetransporten består i
dag af, at virksomhederne anvender et fysisk papirdokument
kaldet Simplified Accompanying Administrative Document
(SAAD), som herefter skal følge varerne. Det fysiske papir‐
dokument er blanketnr. 22.069.
Det foreslås at indsætte en ny overskrift med formulerin‐
gen Afsendelse og modtagelse af varer, der er overgået til
forbrug i mineralolieafgiftsloven efter § 15 før overskriften
før § 16 indeholdende én ny bestemmelse, § 15 a.
Baggrunden for det foreslåede er således, at der med ar‐
tikel 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv skal oprettes to nye registreringstyper; autoriseret
modtager og autoriseret afsender, jf. lovforslagets § 1, nr.
17. En autoriseret modtager vil kunne modtage varer, som
er overgået til forbrug i et andet EU-land her i landet, og en
autoriseret afsender vil kunne afsende varer, som er overgået
til forbrug her i landet til et andet EU-land. Med disse to nye
registreringstyper følger en række regler, som skal regulere
blandt andet transporten af disse varer.
Det foreslåede betyder, at der indsættes en bestemmelse i
mineralolieafgiftsloven, som vil skulle regulere transporten
af disse varer.
Det foreslås, at der under overskriften indsættes én be‐
stemmelse, § 15 a, med fire stykker.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 33 i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv er indsat regulering af
transporten af varer, som er overgået til forbrug i et EU-land
og herefter transporteres til et andet EU-land. Transporten
af disse varer vil efter bestemmelsen alene kunne ske mel‐
lem en autoriseret modtager og en autoriseret afsender. Ar‐
tikel 33 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv foreslås im‐
plementeret i en ny selvstændig bestemmelse, den med nær‐
værende ændringsnummer foreslåede § 15 a, som særskilt
vil skulle regulere transporten af varer, som er overgået til
forbrug.
Det foreslås i stk. 1, at varer, der er overgået til forbrug
her i landet efter § 2 vil kunne afsendes af en virksomhed
eller person, som er registreret som autoriseret afsender her
i landet efter § 4 b, stk. 6 og 7, til et andet EU-land med
henblik på levering til erhvervsmæssige formål, når leverin‐
gen sker til en modtager, der er registreret som autoriseret
modtager i et andet EU-land.
Det foreslåede betyder, at det alene vil være virksomheder
eller personer, der er registreret som autoriseret afsender
eller midlertidigt autoriseret afsender efter de i lovforslagets
§ 1, nr. 17, foreslåede § 4 b, stk. 6 og 7, der vil kunne afsen‐
de varer, som er overgået til forbrug her i landet til et andet
EU-land og kun i de tilfælde, hvor leveringen sker til en
modtager, som er registreret som autoriseret modtager i det
andet EU-land. Det vil være tilstrækkeligt, at modtageren er
registreret som midlertidigt autoriseret modtager i det andet
EU-land.
Efter det foreslåede vil bestemmelsen ikke omfatte trans‐
porter af sådanne varer, der sker internt i Danmark. Be‐
stemmelsen foreslås heller ikke at skulle regulere transport
af sådanne varer til andre lande end EU-lande, såkaldt ek‐
sport. Det vil således alene angå transport af varer over
landegrænser i EU.
Det foreslås i stk. 2, at varer, der er overgået til forbrug i
et andet EU-land, kan leveres til en virksomhed eller person,
som er registreret som autoriseret modtager her i landet efter
§ 4 b, stk. 4 og 5, med henblik på erhvervsmæssige formål,
når varerne afsendes af en afsender, der er registreret som
autoriseret afsender i et andet EU-land.
Det foreslåede betyder, at det alene vil være virksomheder
eller personer, der er registreret som autoriseret modtager
eller midlertidigt autoriseret modtager efter de i lovforsla‐
gets § 1, nr. 17, foreslåede § 4 b, stk. 4 og 5, der vil
kunne modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, her i landet, og kun i de tilfælde, hvor afsenderen
af varerne er registreret som autoriseret afsender i det an‐
det EU-land. Det vil være tilstrækkeligt, at afsenderen er
registreret som midlertidigt autoriseret afsender i det andet
EU-land.
Efter det foreslåede vil bestemmelsen ikke omfatte trans‐
porter af sådanne varer, der sker internt i Danmark. Bestem‐
melsen foreslås heller ikke at skulle regulere transport af
sådanne varer fra andre lande end EU-lande, såkaldt im‐
port. Det vil således alene angå transport af varer over lan‐
degrænser i EU.
Det foreslås i stk. 3, at en transport af varer omfattet af
det ovenfor foreslåede stk. 1 og 2, vil skulle anses for at
begynde 1) når varerne forlader den autoriserede afsenders
eller den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, tanke
m.v., eller 2) når varerne forlader det sted, som den autori‐
serede afsender eller den midlertidigt autoriserede afsender
har meddelt til Skatteforvaltningen, inden transporten af va‐
rerne begyndte.
Hvornår en transport af varer vil skulle anses for at be‐
gynde, vil være relevant i relation til f.eks. de i lovforsla‐
gets § 1, nr. 17, foreslåede bestemmelser § 4 b, stk. 6 og
7. Transporten vil skulle anses for at begynde, når varerne
forlader den efter det foreslåede § 4 b, stk. 6 og 7, auto‐
riserede afsender eller midlertidigt autoriserede afsenders
lokaler eller det sted, som den autoriserede afsender eller
midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det er frivilligt for den autoriserede afsender og den mid‐
lertidigt autoriserede afsender, om denne vil sende varerne
fra dennes lokaler eller et sted, som denne har meddelt Skat‐
teforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det foreslås i stk. 4, at en transport af varer omfattet
af stk. 1 og 2, vil skulle anses for at ophøre, 1) når den
autoriserede modtager eller den midlertidigt autoriserede
modtager tager imod leveringen af varerne i sine lokaler,
tanke m.v., eller 2) når den autoriserede modtager eller den
midlertidigt autoriserede modtager tager imod leveringen
af varerne det sted, som den autoriserede modtager har
meddelt til Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne
begyndte.
Hvornår en transport af varer vil skulle anses for at ophø‐
73
re, vil være relevant i relation til f.eks. de i lovforslagets § 1,
nr. 17, foreslåede bestemmelser § 4 b, stk. 4 og 5. Transpor‐
ten vil skulle anses for at ophøre, når den i det foreslåede
§ 4 b, stk. 4 og 5, autoriserede modtager eller midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne i
sine lokaler eller det sted, som den autoriserede modtager el‐
ler midlertidigt autoriserede modtager har meddelt til Skat‐
teforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det er frivilligt for den autoriserede modtager og den
midlertidigt autoriserede modtager, om denne vil modtage
varerne i dennes lokaler eller et sted, som denne har meddelt
Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte de administrative procedurer, som virksomhederne
skal anvende ved transport af varer efter stk. 1 og 2.
Skatteministeren foreslås at skulle bemyndiges til at fast‐
sætte regler i en bekendtgørelse, som vil skulle regulere
blandt andet:
– Hvilke dokumenter, den autoriserede modtager og afsen‐
der skal anvende i EMCS i forbindelse med transporter.
– Hvilke procedurer, der skal anvendes, når EMCS er ude
af drift.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.3.
Til nr. 44
Efter mineralolieafgiftslovens § 16 skal autoriserede op‐
lagshavere og registrerede varemodtagere efter udløbet af
hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf der
skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10, og indbetale afgiften
for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen. For autoriserede
oplagshavere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i
opkrævningslovens §§ 2-8, og for registrerede varemodtage‐
re efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-7 og § 8, nr. 2 og
3.
Det foreslås, at autoriserede modtagere tilføjes til oplist‐
ningen af registrerede virksomheder, der er omfattet af § 16,
stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt.
Med den foreslåede tilføjelse i § 16, stk. 1, 1. pkt., vil
autoriserede modtagere, på samme måde som de registrere‐
de varemodtagere, skulle angive den afgiftspligtige mængde
og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltnin‐
gen.
Det betyder, at de autoriserede modtagere efter den oven‐
for foreslåede ændring i § 7, stk. 3, vil skulle opgøre den
afgiftspligtige mængde til den mængde af afgiftspligtige va‐
rer, som er tilført virksomheden i perioden. Det vil være
afgiften af denne mængde, som de autoriserede modtagere
§ 16, stk. 1, 1. pkt. vil skulle indbetale.
Med den foreslåede tilføjelse i § 16, stk. 1, 2. pkt., vil
angivelsen og betalingen for autoriserede modtagere skulle
ske efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-7 og § 8, nr.
2 og 3, ligesom det tilsvarende gælder for registrerede vare‐
modtagere.
Det betyder blandt andet, at afgiften skal angives og be‐
tales senest den 15. i den efterfølgende måned, at afgiften
indgår i Skattekontoen, og at Skatteforvaltningen kan lave
foreløbige fastsættelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.4.
Til nr. 45
Efter mineralolieafgiftslovens § 18 kan Skatteforvaltnin‐
gen pålægge en registreret varemodtager, der gentagne gan‐
ge ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved
varernes modtagelse. Skatteforvaltningen kan endvidere på‐
lægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modta‐
gelse.
Det foreslås at ændre § 18, 1. pkt., således at bestemmel‐
sen efter det foreslåede også vil skulle omfatte autoriserede
modtagere.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 3,
stk. 1, nr. 12, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv skal
indføres regler om autoriserede modtagere. Af artikel 35, i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at autorisere‐
de modtagere vil skulle afregne afgiften i bestemmelseslan‐
det. Hvis autoriserede modtagere modtager varer i Danmark,
vil der således skulle betales afgift i Danmark, selvom vare‐
rne er overgået til forbrug i det andet EU-land, hvor varen
transporteres fra. Dette skyldes, at man i EU arbejder med
princippet om forbrugslandsbeskatning. Ved implementerin‐
gen heraf i dansk ret er det besluttet, at reglerne om afreg‐
ning af afgift m.v. skal følge reglerne for de registrerede
varemodtagere.
Med det foreslåede i § 18, 1. pkt., vil Skatteforvaltningen
kunne pålægge autoriserede modtagere, der gentagne gange
ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelsen ved vare‐
rnes modtagelse, ligesom tilfældet efter gældende ret er for
de registrerede varemodtagere.
Med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det, at autoriserede
modtagere vil skulle angive og indbetale afgiften hver må‐
ned. Det betyder for de autoriserede modtagere, at de vil
kunne samle den afgiftspligtige mængde for en måned ad
gangen, hvilket vil være en mindre byrde for de autoriserede
modtagere, end hvis de skulle afregne afgift for den enkelte
vareforsendelse. Hvis de autoriserede modtagere ikke beta‐
ler deres afgift, vil det være muligt at pålægge dem at betale
afgiften for den enkelte varetransport. Dette øger virksom‐
hedernes incitament til at betale afgiften.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.4.
Til nr. 46
Mineralolieafgiftslovens strafbestemmelser fremgår af
§ 25. § 25 stk. 1, nr. 1-5, indeholder en række overtrædelser,
som straffes med bøde, hvis de begås forsætligt eller groft
uagtsomt. Nr. 2 omhandler overtrædelser af § 1, stk. 6, § 3,
stk. 2, stk. 11, 3. pkt., eller stk. 12, § 4, stk. 1, 2. pkt., stk. 2,
2. pkt., eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 4 b, stk. 4, stk. 5, 2. pkt.,
eller stk. 6, § 12, stk. 10, § 14, stk. 1-7 eller 8, § 22, stk. 2, 3
eller 4, eller § 29, stk. 3.
§ 25, stk. 1, nr. 2, medfører blandt andet, at der kan straf‐
74
fes med bøde for overtrædelser af registreringsreglerne for
autoriserede oplagshavere (§ 3, stk. 2), midlertidigt registre‐
rede varemodtagere (§ 4, stk. 1, 2. pkt.), registrerede vare‐
modtagere (§ 4, stk. 2, 2. pkt.) og registrerede vareafsendere
(§ 4, stk. 5, 2. og 3. pkt.). Herudover kan den, der her til
landet leverer eller oplægger varer eller får leveret varer, der
efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, transporteres fra et andet EU-land
eller transporteres til et bestemmelsessted her i landet via
et eller flere andre EU-lande, og inden vareafsendelsen un‐
derlader at anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen,
undlader at stille sikkerhed for betaling af afgift af varer, der
er afgiftspligtige her i landet hos Skatteforvaltningen eller
undlader at anvende den forenklede administrative procedu‐
re for varetransporten, straffes med bøde (§ 4 b, stk. 4).
Det foreslås, at henvisningen i § 25, stk. 1, nr. 2, til § 4 b,
stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, ændres til en henvisning til
§ 4 b, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
17, hvor fire nye stykker foreslås indsat i § 4 b, som stk.
4-7. Dette vil medføre, at de gældende stk. 5 og 6 bliver
stk. 8 og 9, hvilket kræver konsekvensændringer i mineral‐
olieafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2. Herudover omfattes de
nye registreringstyper, autoriseret modtager i det nye stk. 4,
midlertidig autoriseret modtager i det nye stk. 5, autoriseret
afsender i det nye stk. 6 og midlertidigt autoriseret afsender
i det nye stk. 7, ligeledes af strafbestemmelsen.
Det foreslåede betyder, at virksomheder, der modtager
varer, som er omfattet af § 4 b, stk. 1, nr. 1, men som
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at registrere sig som
autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret modtager
efter de i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede § 4 b, stk. 4
eller 5, vil kunne straffes med bøde.
Herudover vil virksomheder, der afsender varer, som er
omfattet af § 4 b, stk. 1, nr. 1, men som forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at registrere sig som autoriseret
modtager eller midlertidigt autoriseret modtager efter de i
lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede § 4 b, stk. 6 eller 7,
kunne straffes med bøde.
Til nr. 47
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
Efter bestemmelsens stk. 3 hæfter den eller de person‐
er, som oplægger varerne uden for afgiftssuspensionsordnin‐
gen, eller enhver anden person, som er involveret i oplæg‐
ningen af varerne for betaling af afgift af varer, der oplæg‐
ges efter § 2, stk. 1, nr. 2.
Efter § 2, stk. 1, nr. 2, overgår varerne til forbrug ved
modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af
virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplæg‐
ge varerne uden at betale afgift.
Efter § 3 er en autoriseret oplagshaver en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag. Det er alene denne operatørtype, som kan op‐
lægge varer uden at svare afgift. Alle andre virksomheder
eller personer skal således betale afgift ved oplægning af
varer.
Efter gældende ret vil virksomheder og personer, som op‐
lægger varer uden for afgiftssuspensionsordningen, således
hæfte for afgiften, som forfalder, når varerne modtages.
Det er efter mineralolieafgiftslovens § 5 alene en autorise‐
ret oplagshaver, som må forarbejde og oplægge varer under
afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, og dermed
modtage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejd‐
ning eller oplægning uden at betale afgift.
Det foreslås at ændre § 28, stk. 3, således at det udover
den eller de personer, som oplægger varerne uden for af‐
giftssuspensionsordningen efter § 2, stk. 1, nr. 2, eller en‐
hver anden person, der har været involveret i oplægningen,
ligeledes vil være den eller de personer, der forarbejder va‐
rerne uden for afgiftssuspensionsordningen efter § 2, stk. 1,
nr. 2, eller enhver anden person, som har været involveret
i forarbejdningen, som vil skulle hæfte for betalingen af
afgiften.
Indsættelsen af begrebet »forarbejdes« tre steder i bestem‐
melsen er en konsekvens af, at dette er foreslået indsat i
§ 2, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det foreslåede
betyder, at det fortsat vil være alle andre end personer eller
virksomheder, der er autoriserede oplagshavere, der vil skul‐
le hæfte for betalingen af afgiften efter § 28, stk. 3. Det
foreslåede medfører således ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 48
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at for betaling af af‐
gift af varer, der fremstilles efter § 2, stk. 1, nr. 3, hæfter den
eller de personer, som fremstiller varerne eller enhver anden
person, som er involveret i en uregelmæssig fremstilling af
varer.
Efter § 2, stk. 1, nr. 3, overgår varerne til forbrug, når der
fremstilles varer uden for afgiftssuspensionsordningen.
Efter § 5 er en autoriseret oplagshaver en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag. Det er alene denne operatørtype, som kan op‐
lægge varer uden at svare afgift. Alle andre virksomheder
eller personer skal således betale afgift ved fremstilling af
varer.
Efter gældende ret vil virksomheder og personer, som
fremstiller varer uden for afgiftssuspensionsordningen, såle‐
des hæfte for afgiften, som forfalder, når varerne fremstilles.
Det er efter mineralolieafgiftslovens § 3 alene en autorise‐
ret oplagshaver, som må forarbejde og oplægge varer under
afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, og dermed
modtage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejd‐
ning eller oplægning uden at betale afgift.
75
Det foreslås at ændre § 28, stk. 4, således at det udover
den eller de personer, som fremstiller varerne uden for
afgiftssuspensionsordningen efter § 2, stk. 1, nr. 3, eller
enhver anden person, der har været involveret i den uregel‐
mæssige fremstilling, ligeledes vil være den eller de person‐
er, der forarbejder varerne uden for afgiftssuspensionsord‐
ningen efter § 2, stk. 1, nr. 3, eller enhver anden person, som
har været involveret i den uregelmæssige fremstilling, som
vil skulle hæfte for betalingen af afgiften.
Indsættelsen af begrebet »forarbejdes« tre steder i bestem‐
melsen er en konsekvens af, at dette er foreslået indsat i
§ 2, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det foreslåede
betyder, at det fortsat vil være alle andre end personer eller
virksomheder, der er autoriserede oplagshavere, der vil skul‐
le hæfte for betalingen af afgiften efter § 28, stk. 4. Det
foreslåede medfører således ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 49
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 2, stk. 1, nr. 4, hæfter
1) den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel, eller 2) den eller de
personer, der er involveret i en uregelmæssig indførsel af
varer.
Det foreslås, at »indføres« ændres til »importeres eller
uretmæssigt indpasserer« i § 28, stk. 5, som følge af den
foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6.
I det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, foreslås der blandt
andet en opdatering i forhold til det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv af anvendelsen af begrebet »indførsel«, som i
toldmæssig sammenhæng kaldes »import«. Begrebsmæssigt
betyder det dét samme. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Herudover er der med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk.
1, nr. 8, indført et nyt toldbegreb, uretmæssig indpassage,
som ligeledes er implementeret i den foreslåede § 2, stk. 1,
nr. 4. Ved uretmæssig indpassage vil der i overensstemmelse
med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8, skulle
forstås indpassage på Unionens område af varer, der ikke er
overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for
varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1,
er eller ville være opstået, hvis varerne havde været pålagt
told. Selve begrebet indpassage skal forstås således, at vare‐
rne passerer ind på Unionens område. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Den foreslåede ændring betyder, at ordlyden i hæftelses‐
reglen afspejler ordlyden i bestemmelsen om punktafgiftens
forfald. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.4. om, hvornår punktafgiften forfal‐
der efter den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 50
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 2, stk. 1, nr. 4, hæfter
efter stk. 5, nr. 1, den eller de personer, der angiver varerne
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel, eller efter
stk. 5, nr. 2, den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
Efter § 2, stk. 1, nr. 4, overgår varerne til forbrug, når
varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 13,
medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførs‐
len henføres under afgiftssuspensionsordningen. Efter § 13
skal der betales afgift her i landet, når varer indføres fra
steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der
ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget
efter § 9, stk. 9.
Efter § 28, stk. 5, nr. 1, hæfter den eller de personer, som
angiver varerne eller på hvis vegne varerne angives altså for
afgiften, når varer indføres her i landet fra steder uden for
EU, medmindre disse umiddelbart efter indførslen henføres
under afgiftssuspensionsordningen, hvilket altså betyder, at
de tilføres en oplagshaver.
Det foreslås at nyaffatte § 28, stk. 5, nr. 1, således at det
fremadrettet vil være klarereren, som defineret i artikel 5,
nr. 15, i forordning (EU) nr. 952/2013, eller enhver anden
person, som omhandlet i artikel 77, stk. 3, i forordning (EU)
952/2013, der hæfter for betalingen af afgiften af varer, der
indføres efter § 2, stk. 1, nr. 4.
Den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel betegnes i toldmæs‐
sig sammenhæng som klarereren eller dennes repræsen‐
tant. Baggrunden for forslaget er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv generelt er sket en opdatering af
sprogbruget og søgt skabt mere sammenhæng mellem den
forskellige lovgivning i EU, herunder i forhold til cirkula‐
tionsdirektivet. Ved klarereren vil der i overensstemmelse
med i artikel 5, nr. 15, i forordning EU nr. 952/2013 skulle
forstås en person, der indgiver en toldangivelse, en angivel‐
se til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangi‐
velse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangi‐
velse eller en reeksportmeddelelse i eget navn, eller den
person, i hvis navn en sådan angivelse eller meddelelse fore‐
tages. Efter artikel 77, stk. 3, i forordning (EU) nr. 952/2013
er klarereren debitor, og ved indirekte repræsentation er den
person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også de‐
bitor. Det er således disse personer, som hæfter for toldskyl‐
den, og som med det foreslåede også vil skulle hæfte for
punktafgiften. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almin‐
delige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det vil være klarereren eller
dennes repræsentant, som hæfter for afgiften, når varerne
overgår til forbrug ved indførsel eller uretmæssig indpassage
efter den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede ændring i § 2,
stk. 1, nr. 4. Selve begrebet indpassage skal forstås således,
at varerne passerer ind på Unionens område.
76
Til nr. 51
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 2, stk. 1, nr. 4, hæfter
efter stk. 5, nr. 1, den eller de personer, der angiver varerne
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel, eller efter
stk. 5, nr. 2, den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
Efter § 2, stk. 1, nr. 4, overgår varerne til forbrug, når
varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 13,
medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførs‐
len henføres under afgiftssuspensionsordningen. Efter § 13
skal der betales afgift her i landet, når varer indføres fra
steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der
ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget
efter § 9, stk. 9.
Efter § 2, stk. 2, overgår varerne ligeledes til forbrug, hvis
der sker en uregelmæssighed under transporten efter § 31.
Efter § 28, stk. 5, nr. 2, hæfter den eller de personer, der
er involveret i en uregelmæssig indførsel af varer altså for
afgiften, når disse indføres efter § 2, stk. 1, nr. 4, men der
under transporten er opstået en uregelmæssighed efter § 31.
Det foreslås, at »en uregelmæssig indførsel« ændres til
»den uretmæssige indpassage« i § 28, stk. 5, nr. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 7, hvor henvisningen i § 2, stk. 2, ændres, således
at den ikke længere henviser til § 2, stk. 1, nr. 4. Herudover
skal forslaget ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 6, hvor § 2, stk. 1, nr. 4, foreslås nyaffattet, og hvor
begrebet indpassage indføres i bestemmelsen. Baggrunden
herfor er, at der med det omarbejdede cirkulationsdirektiv
generelt er sket en opdatering af sprogbruget og søgt skabt
mere sammenhæng mellem toldlovgivningen og cirkulati‐
onsdirektivet, herunder blandt andet begrebet ”uretmæssig
indpassage”. Ved uretmæssig indpassage vil der i overens‐
stemmelse med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8,
skulle forstås indpassage på Unionens område af varer, der
ikke er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med
artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskyl‐
den for varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79,
stk. 1, er eller ville være opstået, hvis varerne havde været
pålagt told. Selve begrebet indpassage skal forstås således,
at varerne passerer ind på Unionens område. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det vil være den eller de person‐
er, som har været involveret i den uretmæssige indpassage,
som vil skulle hæfte for afgiften efter § 28, stk. 5, nr. 2, når
varerne efter den i lovforslaget foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4,
er overgået til forbrug ved uretmæssig indpassage.
Til nr. 52
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
Efter bestemmelsens stk. 6 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-
land transporteres her til landet med henblik på erhvervs‐
mæssig oplægning af varerne, jf. § 4 b, stk. 1, nr. 1, og stk.
2, hæfter 1) den eller de personer, der foretager leveringen,
2) den eller de personer, der oplægger varerne, der skal
leveres, eller 3) den eller de personer, til hvem varerne skal
leveres her i landet.
Efter gældende ret skal virksomheder eller personer, som
foretager levering eller får leveret varer, som er overgået til
forbrug i et andet EU-land her til landet stille sikkerhed for
betalingen af afgiften samt opgøre og afregne afgiften af de
varer, som virksomheden eller personen har modtaget i det
enkelte tilfælde. Derfor vil det være de virksomheder eller
personer, som står for leveringen eller får leveret varerne,
som hæfter for varerne.
Det foreslås at nyaffatte § 28, stk. 6.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for betaling af afgift af
varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-land
transporteres her til landet med henblik på levering til er‐
hvervsmæssige formål, jf. § 4 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,
hæfter den autoriserede modtager, medmindre der er sket en
uregelmæssighed, jf. § 32, jf. stk. 8.
Det betyder, at det vil være den autoriserede modtager,
som hæfter for betaling af afgift af varer, der efter overgang
til forbrug i et andet EU-land transporteres her til landet med
henblik på levering til erhvervsmæssige formål, jf. § 4 b,
stk. 1, nr. 1, og stk. 2, medmindre der er sket en uregelmæs‐
sighed, jf. § 32, jf. § 28, stk. 8.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 17, foreslås indsat nye registreringstyper; autorise‐
ret modtager og autoriseret afsender. I den forbindelse op‐
hæves den gældende § 4 b, stk. 4, og der indsættes fire
nye stykker. Efter cirkulationsdirektivets artikel 35, vil det
være den autoriserede modtager, som vil skulle betale og
hæfte for afgiften i bestemmelseslandet. Da det er fastsat i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv, at det er den autorise‐
rede modtager, som vil skulle hæfte for afgiften, foreslås
det, at dette implementeres i mineralolieafgiftslovens § 28,
stk. 6, som regulerer hæftelsen for afgiften af varer, som
transporteres efter § 4 b, stk. 1, nr. 1. Efter lovforslagets
§ 1, nr. 22, foreslås det, at den autoriserede modtager vil
skulle opgøre, afregne og indbetale afgift efter samme regler
som de registrerede varemodtagere. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1. og
2.1.1.4.
Med det foreslåede forslås der også en ændring af begre‐
bet »erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervs‐
mæssige formål«. Baggrunden for denne ændring er en
ændring i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33,
stk. 1 og 2, som blandt andet vil skulle implementeres i
mineralolieafgiftslovens § 28, stk. 6. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
77
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Endeligt foreslås det, at den autoriserede modtager ikke
vil skulle hæfte for betalingen, hvis der efter § 32, er opstået
en uregelmæssighed. I disse situationer vil det være fastsat
i § 28, stk. 8, hvem der hæfter for afgiften. Efter bestemmel‐
sen vil dette enten være den eller de personer, som har stillet
sikkerhed for afgiften efter det i lovforslagets § 1, nr. 17,
foreslåede § 4 b, stk. 4, eller efter bestemmelsens stk. 9 (det
tidligere stk. 6, som med lovforslagets § 1, nr. 17, rykkes til
stk. 9). Den, der efter det foreslåede stk. 4, vil skulle stille
sikkerhed for afgiften, vil være den autoriserede modtager,
og efter stk. 9 (tidligere stk. 6) er det i fjernsalgssituationer,
den der afsender varerne eller dennes herværende repræsen‐
tant. Herudover vil den eller de personer, som i øvrigt måtte
være delagtig i den pågældende uregelmæssighed ligeledes
skulle hæfte. Dette skal ses i sammenhæng med lovforsla‐
gets § 1, nr. 66, hvor det foreslås, at der i § 32 indsættes et
nyt stk. 2, hvorefter manglende registrering vil skulle anses
for en uregelmæssighed.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at har en eller flere personer,
der har været involveret i transporten af varerne, ikke ladet
sig registrere, vil disse personer også hæfter for afgiften.
Det betyder, at hvis en eller flere af de personer, der har
været involveret i transporten af varerne, ikke har ladet sig
registrere, vil disse personer således skulle hæfte for betalin‐
gen af afgiften. Hæftelsen vil skulle være solidarisk med den
autoriserede modtager.
Til nr. 53
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet
efter § 4 b, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 4 b, stk. 6,
eller 3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfæl‐
de hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har
stillet sikkerhed efter § 4 b, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter
§ 14, stk. 3.
Det vil således først og fremmest være sælgeren af vare‐
rne, som i fjernsalgssituationer hæfter for afgiften, jf. § 28,
stk. 7, nr. 1.
Det foreslås, at »sælger« ændres til »afsenderen« i § 28,
stk. 7, nr. 1.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den i lovfor‐
slagets § 1, nr. 19, foreslåede ændring af »sælger« til »afsen‐
der«.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at det vil være afsenderen, som vil
skulle hæfte for afgiften af varer, som sælges ved fjernsalg
her til landet fra andre EU-lande. Med det foreslåede sikres
det, at der er sammenhæng mellem den materielle regel og
hæftelsesreglerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 54 og 55.
Til nr. 54
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet
efter § 4 b, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 4 b, stk. 6,
eller 3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfæl‐
de hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har
stillet sikkerhed efter § 4 b, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter
§ 14, stk. 2.
Det er således sælgerens herværende repræsentant, som
vil skulle hæfte for betalingen af afgiften, hvis ikke sælgeren
efter § 28, stk. 7, nr. 1, har betalt afgiften.
Det foreslås, at »sælgers« ændres til »afsenderens« og
henvisningen til § 4 b, stk. 6, ændres til en henvisning til
§ 4 b, stk. 9, i § 28, stk. 7, nr. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets
§ 1, nr. 19, foreslåede ændring af »sælger« til »afsender« og
lovforslagets § 1, nr. 17, hvor indsættelse af fire nye stykker
og ophævelse af et eksisterende stykke medfører rykning af
de eksisterende stykker.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Med det foreslåede sikres det, at der er sammenhæng mel‐
lem den materielle regel og hæftelsesreglerne. Herudover
skal forslaget ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
17, hvor der foreslås indsat fire nye stykker i § 4 b, hvorfor
stk. 6 herefter bliver stk. 9.
Det foreslåede betyder, at det vil være afsenderens hervæ‐
rende repræsentant, som vil skulle hæfte for afgiften af varer
som sælges ved fjernsalg her til landet fra andre EU-lande
78
efter § 28, stk. 7, nr. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 53 og 55.
Til nr. 55
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet
efter § 4 b, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 4 b, stk. 6,
eller 3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfæl‐
de hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har
stillet sikkerhed efter § 4 b, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter
§ 14, stk. 3.
Efter bestemmelsens nr. 3 er det således modtageren, som
hæfter for betalingen af afgiften, hvis sælgeren ikke har
ladet sig registrere som enten oplagshaver eller registreret
varemodtager efter § 4 b, stk. 6, nr. 1, eller stillet den
behørige sikkerhed efter bestemmelsens nr. 2, eller at sælge‐
ren ikke har betalt afgiften eller ikke har ført tilstrækkeligt
regnskab efter § 14, stk. 2, som pålægger virksomheder at
føre regnskab over vareleverancer og fortegnelser over, hvor
varerne er leveret, hvis virksomheden sælger varer her til
landet ved fjernsalg.
Det foreslås, at »sælger af varerne« ændres til »afsende‐
ren af varerne eller afsenderens herværende repræsentant« i
§ 28, stk. 7, nr. 3.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den i lovfor‐
slagets § 1, nr. 19, foreslåede ændring af »sælger« til »afsen‐
der«, og det foreslås, at henvisningen til § 4 b, stk. 6, ændres
til en henvisning til § 4 b, stk. 9, i § 28, stk. 7, nr. 3, hvilket
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvor der
foreslås indsat fire nye stykker i § 4 b.
Baggrunden for det foreslåede er blandt andet, at begrebet
»sælger« er blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indike‐
rer en overførsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i
forhold til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren
ikke fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved
at lade en transportør stå for transporten. Der henvises i øv‐
rigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Dernæst er der i det omarbejdede cirkulationsdirektiv ar‐
tikel 44, stk. 3, indsat en mulighed for, at den manglende
registrering ikke kun skal vedrøre afsenderen, men også
dennes herværende repræsentant, førend modtageren af va‐
rerne vil skulle hæfte for afgiften. Denne mulighed vil med
det foreslåede skulle anvendes i Danmark.
Det foreslåede betyder for det første, at det vil være mod‐
tageren af varerne, der vil skulle hæfte for afgiften, hvis
afsenderen eller dennes herværende repræsentant ikke har
ladet sig registrere eller stillet den behørige sikkerhed, og
disse ikke har betalt afgiften eller har ført tilstrækkeligt
regnskab efter § 14, stk. 2.
For det andet betyder de foreslåede ændringer i § 28, stk.
7, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 53 og 54, at det først
og fremmest vil være afsenderen af varerne, som hæfter for
betalingen af afgiften, herefter dennes herværende repræsen‐
tant og derefter modtageren, hvis ingen af førnævnte har
ladet sig registrere eller stillet sikkerhed eller betalt afgiften
eller ført tilstrækkeligt regnskab.
Til nr. 56
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
I bestemmelsens stk. 8 er det fastsat, at for betaling af
varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af
varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 32,
jf. § 4 b, hæfter 1) den eller de personer, der har stillet
sikkerhed for betaling af afgift af varerne efter § 4 b, stk.
4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og 2) den eller de personer,
som i øvrigt måtte være delagtig i den pågældende uregel‐
mæssighed.
Ved en uregelmæssighed ved transport skal der efter § 30
forstås, når hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. I disse situationer vil det således enten
være den, der har stillet sikkerhed for varerne efter § 4 b,
stk. 4, nr. 2 (erhvervsmæssig oplægning) eller efter stk. 6, nr.
1 og 2 (fjernsalg), der hæfter for varerne.
Det foreslås at ændre »erhvervsmæssig oplægning« til
»levering til erhvervsmæssige formål« i § 28, stk. 8.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 13, hvorefter begrebet »erhvervsmæssig oplægning«
foreslås ændret til »levering til erhvervsmæssige formål«.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« ændres til »levering til erhvervsmæssi‐
ge formål« i artikel 33, stk. 1 og 2, i det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv, som blandt andet vil skulle implementeres i
mineralolieafgiftslovens § 28, stk. 8. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Til nr. 57
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
I bestemmelsens stk. 8 er det fastsat, at for betaling af
varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af
varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 32,
jf. § 4 b, hæfter 1) den eller de personer, der har stillet
79
sikkerhed for betaling af afgift af varerne efter § 4 b, stk.
4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og 2) den eller de personer,
som i øvrigt måtte være delagtig i den pågældende uregel‐
mæssighed.
Ved en uregelmæssighed ved transport skal der efter § 32
forstås, når hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. I disse situationer vil det således enten
være den, der har stillet sikkerhed for varerne efter § 4 b,
stk. 4, nr. 2 (erhvervsmæssig oplægning) eller efter stk. 6, nr.
1 og 2 (fjernsalg), der hæfter for afgiften.
Det foreslås at ændre henvisningerne i § 28, stk. 8, nr. 1,
således at bestemmelsen efter det foreslåede ændres fra at
henvise til »§ 4 b, stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2« til at
henvise til »§ 4 b, stk. 4 eller stk. 9, nr. 1 og 2«.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 4 b, stk. 4, ophæves
med lovforslagets § 1, nr. 17, og erstattes af fire nye styk‐
ker. Derfor bliver det gældende stk. 6 efter det foreslåede til
stk. 9. Med de nye stykker indsættes nye registreringstyper
i mineralolieafgiftsloven; autoriseret modtager (stk. 4) og
autoriseret afsender (stk. 6) samt midlertidige autoriserede
modtagere (stk. 5) og midlertidigt autoriserede afsendere
(stk. 7). Der henvises i den forbindelse til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det foreslåede betyder, at henvisningen i hæftelsesreglen i
§ 28, stk. 8, nr. 1, tilpasses de nye bestemmelser, herunder,
at det efter det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 17, om, at
det alene vil være den autoriserede modtager, som vil skulle
stille sikkerhed for betaling af afgiften og dermed er det den
eneste af de nye registreringstyper, som vil skulle hæfte efter
§ 28, stk. 8, nr. 1.
Til nr. 58
Mineralolieafgiftslovens § 28 fastsætter, hvem der hæfter
for afgiften af mineralolieprodukter m.v.
Efter bestemmelsens stk. 11, 1. pkt., fremgår det, at hæf‐
telsen efter stk. 1-9 omfatter selskaber, fonde, foreninger
m.v., eller den, der som ejer, forpagter el.lign. driver virk‐
somheden for egen regning. Efter bestemmelsens 2. pkt.
fremgår, at når flere virksomheder og personer hæfter for
betalingen af samme afgift, hæfter disse virksomheder og
personer solidarisk for afgiften.
Det foreslås, at § 28, stk. 11, 2. pkt., ændres, således at det
fremadrettet vil være således, at »hvis« flere virksomheder
og personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter
disse virksomheder og personer solidarisk for afgiften, i
stedet for formuleringen om, at »når« flere virksomheder og
personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter disse
solidarisk for afgiften.
Baggrunden for ændringen er, at der med artikel 7, stk. 2,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, er sket mindre sprog‐
lige justeringer i reglen om solidarisk hæftelse. Ændringen
indebærer, at »når« er ændret til »hvis« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, hvilket skal implementeres i blandt an‐
det mineralolieafgiftslovens § 28, stk. 11.
Det foreslåede betyder ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand, og § 28, stk. 11, angår således fortsat
de situationer, hvor flere virksomheder og personer hæfter
for afgiften efter bestemmelsens stk. 1-9.
Til nr. 59
Mineralolieafgiftsloven er inddelt i en række overskrif‐
ter. En af disse overskrifter har titlen er ødelæggelser og
tab, som indeholder én bestemmelse, § 30, der fastsætter,
hvornår varer skal anses for at være ødelagt eller gået tabt.
Det foreslås, at overskriften før § 30 ændres fra »Ødelæg‐
gelser og tab« til »Tilintetgørelse og tab«.
Baggrunden for det foreslåede er således, at betegnelsen
»tilintetgjort« fremover anvendes frem for »ødelagt« i arti‐
kel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der hen‐
vises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger af‐
snit 2.1.2. Den foreslåede ændring i ordlyden af overskriften
betyder ingen ændring i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 60
Mineralolieafgiftslovens § 30, stk. 1, fastsætter, at varer
efter loven skal anses for totalt ødelagt eller gået uigenkal‐
deligt tabt, når varerne er blevet gjort uanvendelige som
varer.
Det er således det faktum, at varerne er blevet gjort uan‐
vendelige som varer, der gør, at de anses for at være totalt
ødelagte eller gået uigenkaldeligt tabt.
Det foreslås, at »totalt ødelagt« ændres til »fuldstændig
tilintetgjort« i § 30, stk. 1, som følge af den ændrede sprog‐
brug i det omarbejdede cirkulationsdirektiv.
Baggrunden for det foreslåede er således, at betegnelsen
»tilintetgjort« fremover anvendes i stedet for »ødelagt« i
artikel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Det foreslåede betyder således, at varer vil skulle anses
for fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, når
varerne er blevet gjort uanvendelige som varer. Den fore‐
slåedes ændring i ordlyden af bestemmelsen betyder ingen
ændring i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 61
Mineralolieafgiftslovens § 30 fastsætter, hvornår varer
skal anses for at være totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt
tabt.
Efter bestemmelsens stk. 1, skal varer efter loven anses
for totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne
er blevet gjort uanvendelige som varer. Det er således det
faktum, at varerne er blevet gjort uanvendelige som varer,
der gør, at de anses for at være totalt ødelagt eller gået
uigenkaldeligt tabt. En vare kan f.eks. være blevet gjort uan‐
vendelig som vare, hvis der f.eks. er læk fra en benzintank
under transporten til modtageren.
Bestemmelsens stk. 2-5 fastsætter, hvad der skal ske med
varer, som er totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt.
Efter stk. 2, skal varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som
følge af disse varers art, hændelige omstændigheder eller
80
force majeure eller efter tilladelse fra Skatteforvaltningen,
ikke anses for overgået til forbrug efter § 4.
Efter § 2 skal der betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug. § 30, stk. 2, indebærer således, at der
ikke skal betales afgift her i landet, hvis varerne bliver totalt
ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt, og dermed bliver gjort
uanvendelige som varer, såfremt den totale ødelæggelse el‐
ler det uigenkaldelige tab sker som følge af varernes art,
hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter til‐
ladelse fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være, hvis der
er læk fra en benzintank under transporten til modtageren. I
disse tilfælde vil den del af benzinen, som ikke kan sælges,
ikke skulle anses for overgået til forbrug her i landet.
Efter bestemmelsens stk. 3 forfalder afgift af varer, der er
bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg her i
landet efter § 4 b, ikke her i landet, hvis varerne under trans‐
port her i landet bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt
tabt som følge af disse varers art, hændelige omstændighe‐
der, force majeure eller efter tilladelse fra Skatteforvaltnin‐
gen.
Efter § 4 b forfalder afgift af varer ved levering her
i landet, i forbindelse med at de pågældende varer efter
overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et
andet EU-land transporteres her til landet som bestemmel‐
sesland. § 30, stk. 3, indebærer således, at afgiften ikke
forfalder her i landet, hvis varerne under transport her til
landet bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt, og
dermed bliver gjort uanvendelige som varer, hvis dette sker
som følge af varernes art, hændelige omstændigheder eller
efter tilladelse fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være,
hvis der er læk fra en benzintank under transporten til mod‐
tageren. I disse tilfælde vil afgiften ikke forfalde for så vidt
angår den del af benzinen, som ikke kan sælges.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ved total ødelæggelse
eller uigenkaldeligt tab af varer, der er bestemt til erhvervs‐
mæssig oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne.
Efter § 4 b, stk. 4, nr. 2, skal virksomheder der modtager
varer der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning stille
sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af afgift af
varer, der er afgiftspligtige her i landet. Tilsvarende skal
virksomheder, der sælger varer her til landet ved fjernsalg
stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er af‐
giftspligtige her i landet, jf. § 4 b, stk. 6, nr. 2.
Hvis f.eks. hele eller dele af et vareparti af benzintanke
således bliver knust under transporten her til landet, vil
Skatteforvaltningen skulle frigive den sikkerhed, som virk‐
somheden eller personen efter § 4 b, stk. 4, nr. 2, har stillet.
Efter bestemmelsens stk. 5, skal total ødelæggelse eller
uigenkaldeligt tab af varer, som har fundet sted efter stk. 2
eller stk. 3, dokumenteres over for Skatteforvaltningen, hvis
det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet har fundet
sted, eller hvis det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet
er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen
eller tabet ikke kan fastslås.
Det foreslås at ophæve § 30, stk. 2-5, og i stedet indsætte
fem nye stykker, som stk. 2-6.
Baggrunden for det foreslåede om ødelæggelser og tab
af varer er, at der med artikel 6 og 45 i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv er sket ændringer i bestemmelserne
vedrørende ødelæggelse og tab af varer, som kræver tilpas‐
ning af blandt andet mineralolieafgiftslovens § 30 for at
bringe bestemmelsen i overensstemmelse med begreberne
og sprogbrugen i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Det foreslås derfor i stk. 2, 1. pkt., at varer, der under
afgiftssuspensionsordningen bliver fuldstændigt tilintetgjort
eller går uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af
hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter
tilladelse til at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen,
ikke vil skulle anses for overgået til forbrug efter § 2.
Ændringen vedrørende ødelæggelse og tab af varer
som transporteres under afgiftssuspensionsordningen følger
af artikel 6 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, som
blandt andet skal implementeres i mineralolieafgiftslovens
§ 30. Med formuleringen af bestemmelsen præciseres det
endvidere, at tilladelsen fra Skatteforvaltningen vil skulle
angå tilintetgørelse af varerne. Der henvises i øvrigt til lov‐
forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede videreføres gældende ret, dog således
varernes art efter det foreslåede ikke længere vil være om‐
fattet af bestemmelsens 1. pkt. Dette skyldes, at der med det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 7, er udfor‐
met et separat regelsæt vedrørende delvise tab, som følge
af varernes art. Dette foreslås implementeret nedenfor under
det foreslåede stk. 2, 2. og 3. pkt. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Det foreslåede omfatter to ændringer, jf. ovenfor, hvoref‐
ter den første foreslåede ændring om, at betegnelsen for
»ødelæggelser« fremadrettet betegnes »tilintetgørelse« ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand,
da definitionen af, hvornår en vare vil skulle anses for
fuldstændig tilintetgjort, er den samme som for total øde‐
læggelse efter gældende ret. Den anden ændring er en præci‐
sering af den materielt gældende retstilstand, hvorefter det
tydeliggøres, at tilladelsen fra Skatteforvaltningen vil skulle
være en tilladelse til at tilintetgøre varerne. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil varer, der under afgiftssuspensions‐
ordningen bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigen‐
kaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse til
at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen, ikke skulle
anses for overgået til forbrug efter § 2. Da afgiften forfalder
ved varernes overgang til forbrug, betyder det foreslåede, at
der ikke vil skulle betales afgift af varer, som er fuldstændig
tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist.
Ved helt eller delvist henvises der til at enten er alle varer
fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldelige tab, eller
81
også er kun en delmængde varerne fuldstændig tilintetgjort
eller gået uigenkaldeligt tabt. Der fastsættes separate regler
for den delvise tilintetgørelse og uigenkaldelige tab som føl‐
ge af varernes art, hvor Kommissionen skal fastsætte nogle
tærskelværdier.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at delvise tab under en
bevægelse under afgiftssuspensionsordningen, som skyldes
varernes art, ikke vil skulle anses som overgang til forbrug
efter § 2, for så vidt som tabets omfang er under den fælles
tærskel, som fastsat efter det med lovforslaget foreslåede
stk. 6, medmindre Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 6, stk.
7, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv er fastsat, at der
fremadrettet skal være særlig regulering af delvise tab, som
skyldes varernes art. Der vil på den baggrund blive fast‐
sat nogle fælles EU-tærskelværdier, som Kommissionen vil
vedtage i delegerede retsakter. Denne retsakt er ikke vedta‐
get endnu. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der ikke skulle betales afgift af
delvise tab, som skyldes varernes art, da disse ikke vil skul‐
le anses for overgået til forbrug. Denne mulighed vil dog
efter det foreslåede være begrænset af, at tabets omfang vil
skulle være under den fælles tærskel. Det betyder, at der
ikke vil skulle betales afgift af den mængde af de delvist
tabte varer, som ligger under den fælles tærskelværdi. Den
mængde af de delvist tabte varer, som overstiger tærskel‐
værdien, vil skulle anses for overgået til forbrug, og der vil
derfor skulle betales afgift af disse varer. Hvis Skatteforvalt‐
ningen har rimelig grund til at mistænke, at der vil kunne
være tale om svig eller uregelmæssigheder, vil varerne dog
alligevel skulle anses for at være overgået til forbrug, og
der vil skulle betales afgift af varerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om, at Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at det delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen ikke skyldtes varernes art, men
derimod f.eks. hændelige omstændigheder. Som det fremgår
nedenfor under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatte‐
ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
tærskelværdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at den del af det delvise tab,
der overstiger den fælles tærskel for delvise tab, som fastsat
efter det i lovforslaget foreslåede stk. 6, vil skulle anses som
overgået til forbrug.
Baggrunden for det foreslåede om den fælles tærskelværdi
er, at det i artikel 6, stk. 7, i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv er fastsat, at der fremadrettet skal være særlig regu‐
lering af delvise tab, som skyldes varernes art. Der vil på
den baggrund blive fastsat nogle fælles EU-tærskelværdier,
som Kommissionen vil vedtage i delegerede retsakter. Den‐
ne retsakt er ikke vedtaget endnu. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der således skulle betales afgift af
varerne, hvis det delvise tab som følge af varernes art, over‐
stiger den fælles tærskelværdi. Som det fremgår nedenfor
under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for tærskel‐
værdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for varer, der efter § 4 b
er »bestemt til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg her
i landet«, vil afgiften af varerne ikke skulle forfalde her i
landet, hvis varerne under transport her i landet bliver fuld‐
stændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt som følge
af hændelige omstændigheder, force majeure eller efter tilla‐
delse til at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen. Æn‐
dringerne følger af ændringerne i bestemmelserne vedrøren‐
de ødelæggelse og tab af varer i artikel 45 i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, som blandt andet skal implementeres i
mineralolieafgiftslovens § 30 om ødelæggelser og tab. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret, dog
således at ødelæggelser som følge af varernes art efter det
foreslåede ikke længere vil være omfattet af bestemmelsens
1. pkt. Dette skyldes, at der med det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektivs artikel 45, er udformet et separat regelsæt ved‐
rørende delvise tab, som følge af varernes art. Dette foreslås
implementeret nedenfor under det foreslåede stk. 3, 2. og
3. pkt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede er der, jf. ovenfor, for det første fore‐
slået en ændring af betegnelsen for »ødelæggelser«, som
fremadrettet vil skulle betegnes »tilintetgørelse«. Denne æn‐
dring medfører ingen ændringer i den materielt gældende
retstilstand, da definitionen af, hvornår en vare vil skulle
anses for fuldstændig tilintetgjort er den samme som for
total ødelæggelse efter gældende ret. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.2. Herudover foreslås det præciseret i den foreslåede
ordlyd til stk. 3, 1. pkt., at tilladelsen fra Skatteforvaltningen
vil skulle være en tilladelse til at tilintetgøre varerne.
Med det foreslåede forslås der også en ændring af begre‐
bet »erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervs‐
mæssige formål«. Baggrunden for denne ændring er en
ændring i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33,
stk. 1 og 2, som blandt andet vil skulle implementeres i
mineralolieafgiftslovens § 30, stk. 3. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at der vil skulle betales afgift her
i landet, når varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, og der er sket betaling af eventuelle afgifter i dette
82
EU-land, transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis leveringen sker til erhvervsmæssige formål.
Det foreslåede betyder, at afgiften af varer, der er bestemt
til erhvervsmæssige formål, og som er overgået til forbrug
i et andet EU-land og herefter transporteres her til landet,
eller varer, der er bestemt til fjernsalg her i landet, ikke
vil skulle forfalde her i landet, hvis varerne under transport
her til landet bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigen‐
kaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse til
at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen. Da afgiften
ikke vil skulle anses for at forfalde her i landet, betyder det
foreslåede, at der ikke vil skulle betales afgift af varer, som
er fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt, helt eller
delvist.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at i tilfælde af delvise tab som
følge af varernes art, der sker under transport her i landet,
forfalder afgiften ikke her i landet, såfremt omfanget af det
delvise tab er under den fælles tærskel som fastsat efter stk.
6, medmindre Skatteforvaltningen har rimelig grund til at
mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 45 i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv er fastsat, at der fremadret‐
tet skal være særlig regulering af delvise tab, som skyldes
varernes art. Der vil på den baggrund blive fastsat nogle
fælles EU-tærskelværdier, som Kommissionen vil vedtage
i delegerede retsakter. Denne retsakt er ikke vedtaget end‐
nu. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der ikke skulle betales afgift af del‐
vise tab, som skyldes varernes art, da afgiften ikke vil skulle
anses for at forfalde her i landet. Denne mulighed vil dog
efter det foreslåede være begrænset af, at tabets omfang vil
skulle være under den fælles tærskel. Det betyder, at der ik‐
ke vil skulle betales afgift af den mængde af de delvist tabte
varer, som ligger under den fælles tærskelværdi. Den mæng‐
de af de delvist tabte varer, som overstiger tærskelværdien,
vil der skulle betales afgift af. Hvis Skatteforvaltningen har
rimelig grund til at mistænke, at der vil kunne være tale
om svig eller uregelmæssigheder, vil afgiften af varerne
dog alligevel skulle anses for at forfalde her i landet, og
der vil skulle betales afgift af varerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om, at Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at det delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen ikke skyldtes varernes art, men
derimod f.eks. hændelige omstændigheder. Som det fremgår
nedenfor under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatte‐
ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
tærskelværdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 4, at den fuldstændige tilintetgørelse
eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, af varer, som
har fundet sted efter det i lovforslaget foreslåede stk. 2, 1.
pkt., eller stk. 3, 1. pkt., vil skulle dokumenteres over for
Skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at den fuldstæn‐
dige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller
delvist, har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, ikke kan fastslås.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 30,
stk. 5, hvor der ligeledes stilles krav om, at total ødelæggel‐
se og uigenkaldeligt tab skal kunne dokumenteres. Med det
foreslåede er der dog sket en sproglig tilpasning af begrebet
»total ødelæggelse« til »fuldstændig tilintetgjort«. Ændrin‐
gerne følger af den ændrede sprogbrug i artikel 6 og 45
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, jf. ovenfor, således
at betegnelsen »tilintetgjort« fremover anvendes frem for
»ødelagt«, jf. artikel 6 og 45. Tilintetgørelse er også en
betegnelse, som anvendes i EU-lovgivningen på toldområ‐
det. Med ændringen vil der således være mere ensretning på
tværs af EU-lovgivningen.
Den fuldstændige tilintetgørelse eller uigenkaldelige tab
kan være helt eller delvist. Ved helt eller delvist henvises der
til at enten er alle varer fuldstændig tilintetgjort eller gået
uigenkaldelige tab, eller også er kun en delmængde varerne
fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Der
fastsættes separate regler for den delvise tilintetgørelse og
uigenkaldelige tab som følge af varernes art, hvor Kommis‐
sionen skal fastsætte nogle tærskelværdier.
Da definitionen af, hvornår en vare anses for »totalt øde‐
lagt« og »fuldstændig tilintetgjort« er den samme efter gæl‐
dende ret og den foreslåede ordning, jf. § 30, stk. 1, og
lovforslagets § 1, nr. 60, medfører ændringen ikke nogen
ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 5, at sikkerhedsstillelsen for betaling
af afgifter af varer vil skulle frigives helt eller delvist, af‐
hængig af, hvad der er relevant, ved »fuldstændig tilintetgø‐
relse« eller »uigenkaldeligt tab af varer« for varer omfattet
af det i lovforslaget foreslåede stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3,
1. pkt., hvis dette er tilstrækkeligt dokumenteret efter det i
lovforslaget foreslåede stk. 4.
Baggrunden for det foreslåede er, at der i det omarbejdede
cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 9, er indsat en regel om,
at sikkerhedsstillelsen også vil skulle frigives for så vidt
angår »fuldstændig tilintetgørelse« og »uigenkaldeligt tab af
varer« under afgiftssuspensionsordningen. Artikel 37, stk. 1,
i direktiv 2008/118/EF omfatter allerede denne mulighed i
relation til ødelæggelser og tab, som finder sted i forbindelse
med enten transport af varer, som er overgået til forbrug i
et EU-land og herefter er blevet transporteret til et andet
EU-land, eller som transporteres i forbindelse med fjern‐
salg. Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv udbredes
muligheden til også at omfatte situationerne med »fuldstæn‐
dig tilintetgørelse« og »uigenkaldeligt tab af varer« under
transport under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslåede betyder, at det således vil blive muligt for
Skatteforvaltningen at frigive hele eller dele af den sikker‐
hedsstillelse, som virksomheden har stillet, såfremt varerne
under transporten bliver »fuldstændig tilintetgjort« eller går
»uigenkaldeligt tabt«. Hvorvidt det vil være hele sikkerheds‐
stillelsen eller dele af denne, som vil skulle frigives, vil
være op til Skatteforvaltningen at vurdere, herunder blandt
83
andet på baggrund af, hvor stor en del af varepartiet, som
er fuldstændig tilintetgjort eller tabt og hvilken form for
sikkerhed, virksomheden har stillet. I Danmark gælder en
generel sikkerhedsstillelsesordning, hvor de registrerede og
autoriserede virksomheder ikke stiller sikkerhed for den en‐
kelte transport, men for deres løbende til og afgang i varer
m.v. Det vil derfor være en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, hvordan og hvorvidt frigivelse vil kunne ske.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler for frigivelse af sikkerhedsstil‐
lelsen efter stk. 5 og tærskelværdien for delvise tab efter stk.
2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås således, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler for frigivelse af sikkerhedsstil‐
lelsen efter det foreslåede stk. 5, og tærskelværdien for del‐
vise tab efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
i den til mineralolieafgiftsloven tilhørende bekendtgørelse,
herunder blandt andet:
– De nærmere krav til, hvornår sikkerheden vil skulle kun‐
ne frigives
– Når Kommissionen har vedtaget de delegerede retsakter,
foreslås det, at tærskelværdien indsættes i de til lovene
tilhørende bekendtgørelser. Derved undgås det, at der
skal laves en lovændring, når retsakterne er blevet ved‐
taget. Særligt henset til, at det vil være en fælles tærs‐
kelværdi i hele EU, anses det ikke for problematisk, at
denne fremgår af bekendtgørelsen.
Til nr. 62
Efter mineralolieafgiftslovens § 31, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 4,
nr. 2.
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i mineralolieafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU’s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Efter bestemmelsens stk. 4, skal en transport af varer efter
bestemmelsens stk. 1, anses for at ophøre, når 1) modtage‐
ren har fået leveret varerne efter stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5,
eller 2) varerne har forladt EU’s område efter stk. 1, nr. 3.
Efter gældende ret er der således sket en uregelmæssighed
ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er
behørigt leveret hos en modtager inden for EU eller udført
fra EU i overensstemmelse med reglerne om, hvornår en
transport er ophørt.
Det foreslås, at henvisningerne i § 31, stk. 1, konsekvens‐
ændres som følge af lovforslagets § 1, nr. 37 og 41, såle‐
des bestemmelsen fortsat refererer til, at der foreligger en
uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspen‐
sionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende vare‐
parti ikke er behørigt leveret hos en modtager inden for EU,
jf. »§ 15, stk. 5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 5, nr.
2 og 3«.
Baggrunden for det foreslåede er for det første, at der med
lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås indsat et nyt stykke i § 15,
hvorefter stk. 4 bliver til stk. 5. Denne foreslåede ændring er
således en konsekvens, som ikke medfører ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Dernæst foreslås der med lovforslagets § 1, nr. 41, et nyt
nummer indsat, som bliver nr. 3, i § 15, stk. 4, som bliver
stk. 5. Ifølge det nye nr. 3 vil en transport efter bestemmel‐
sens stk. 1, skulle anses for at være ophørt, når varerne i
tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 5, henføres under proceduren
for ekstern forsendelse. Når varer henføres til proceduren
for ekstern forsendelse, vil varerne ikke længere befinde sig
i EU, og dermed vil de være udført fra EU. Derfor foreslås
der indsat en henvisning hertil i § 31, stk. 1.
Det foreslåede betyder, at der vil foreligge en uregelmæs‐
sighed ved transport af varer under afgiftssuspensionsord‐
ningen, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
anses for at være behørig leveret hos en modtager inden for
EU, jf. § 15, stk. 5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 5,
nr. 2 og 3.
Til nr. 63
Efter mineralolieafgiftslovens § 31, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 4,
nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt i
§ 15, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltningen,
at varetransporten er afsluttet, jf. § 15, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 15, stk. 3, til en
84
henvisning til § 15, stk. 4, og henvisningen til § 15, stk. 4, til
en henvisning til § 15, stk. 5, i § 31, stk. 3.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 37, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 15. Det foreslåede
medfører ingen ændringer i den materielt gældende retstil‐
stand.
Til nr. 64
Efter mineralolieafgiftslovens § 31, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 4,
nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved en uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt i
§ 15, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltningen,
at varetransporten er afsluttet, jf. § 15, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at uanset fristen efter
stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafalde krav på betaling af
afgift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt., hvis en virk‐
somhed eller person, der har stillet sikkerhed for betaling af
afgifter af varerne efter § 5, stk. 5, eller § 4, stk. 5, først på
baggrund af en meddelelse fra Skatteforvaltningen får kend‐
skab til, at varerne ikke er nået frem til deres bestemmelses‐
sted, og virksomheden eller personen inden for en frist på
1 måned fra Skatteforvaltningens meddelelse dokumenterer
over for Skatteforvaltningen, at varetransporten er afsluttet,
jf. § 15, stk. 4, eller dokumenterer, i hvilket andet EU-land
uregelmæssigheden er opstået.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 15, stk. 4, til en
henvisning til § 15, stk. 5, i § 31, stk. 4.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 37, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 15. Det foreslåede
medfører ingen ændringer i den materielt gældende retstil‐
stand.
Til nr. 65
Efter mineralolieafgiftslovens § 31, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 4,
nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 5 godtgør eller eftergiver Skatte‐
forvaltning afgiften, der er betalt her i landet efter stk. 2, 2.
eller 3. pkt., efter anmodning, hvis det inden udløbet af en
periode på 3 år fra den dato, hvor varetransporten begyndte
efter § 15, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssigheden fak‐
tisk har været opstået i et andet EU-land, når det over for
Skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varerne er
blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 15, stk. 3, til en
henvisning til § 15, stk. 4, i § 31, stk. 5.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 37, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 15. Det foreslåede
medfører ingen ændringer i den materielt gældende retstil‐
stand.
Til nr. 66
Efter mineralolieafgiftslovens § 32 foreligger der en ure‐
gelmæssighed ved transport af varer, der er bestemt til er‐
hvervsmæssig oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf.
§ 4 b, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret.
Det foreslås at ændre »bestemt til erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til »er leveret med henblik på erhvervsmæssige for‐
mål« i § 32, stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at »erhvervsmæssig
oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv ændres
til »levering til erhvervsmæssige formål«, jf. cirkulations‐
direktivets artikel 33, stk. 1 og 2. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at der vil foreligge en uregelmæs‐
sighed ved transport af varer, der er leveret med henblik
på erhvervsmæssige formål eller fjernsalg inden for EU, jf.
85
§ 4 b, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. Ændringen er en konsekvens af lovfor‐
slagets § 1, nr. 13. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3.
Til nr. 67
Mineralolieafgiftslovens § 32 fastsætter i hvilke tilfælde,
der foreligger en uregelmæssighed ved transport af varer,
der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg
inden for EU, jf. § 4 b. Det fastsættes blandt andet i be‐
stemmelsen, hvornår afgift skal betales, hvis der konstateres
en uregelmæssighed, og hvornår afgift kan godtgøres eller
eftergives.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 32, som indehol‐
der en ny type af uregelmæssighed ved transport, hvorefter
undladelse af registrering eller autorisering for personer in‐
volveret i transporten eller manglende efterlevelse af de af
skatteministeren fastsatte regler ved transport, klassificeres
som uregelmæssigheder.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der vil foreligge en uregel‐
mæssighed ved transporten, såfremt en eller alle personer,
der har været involveret i transporten, ikke har ladet sig
registrere eller autorisere efter § 4 b, stk. 4-7, og 9, eller så‐
fremt de regler, som skatteministeren har fastsat efter § 15 a,
stk. 4, ikke er overholdt ved en transport omfattet af § 4 b,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslåede betyder, at afgiften vil skulle betales her i
landet, såfremt uregelmæssigheden er opstået her i landet,
eller hvis uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når
det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden,
jf. det eksisterende stk. 2, som bliver stk. 3.
Hvis der er betalt afgift af varer her i landet som følge
af uregelmæssighed ved varetransporten efter stk. 1, 2 og
3, og det dokumenteres inden udløbet af en periode på 3 år
fra datoen for anskaffelsen af varerne, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået eller konstateret i et andet EU-land,
vil Skatteforvaltningen efter anmodning skulle godtgøre el‐
ler eftergive afgiften, når det over for Skatteforvaltningen
er dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i det
pågældende andet EU-land, jf. den eksisterende stk. 3, som
bliver stk. 4, og den i lovforslagets § 1, nr. 69, foreslåede
ændring til stk. 3, som bliver stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det i 1. pkt. foreslåede ikke
vil skulle gælde i de situationer, hvor modtageren af varerne
hæfter efter § 28, stk. 7, nr. 3.
Efter § 28, stk. 7, nr. 3, hæfter modtageren af varerne i
fjernsalgssituationer omfattet af § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,
hvis sælgeren ikke har ladet sig registrere eller stillet sikker‐
hed, ikke har betalt afgiften eller ikke har ført regnskab over
vareleveringer efter § 14, stk. 3. Med lovforslagets § 1, nr.
55, foreslås der ændret i § 28, stk. 7, nr. 3, således at modta‐
geren vil skulle hæfte for betalingen af afgiften, hvis afsen‐
deren af varerne eller afsenderens herværende repræsentant
ikke har ladet sig registrere eller stillet sikkerhed og ikke har
betalt afgiften eller ført regnskab over vareleveringer. Der
henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det således vil ikke skulle anses
for en uregelmæssighed, at der er personer, som ikke har
ladet sig registrere, når modtageren hæfter efter § 28, stk. 7,
nr. 3.
Til nr. 68
I mineralolieafgiftslovens § 32 reguleres uregelmæssighed
ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssige
formål. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved uregelmæs‐
sighed efter stk. 1 betales afgift af varer her til landet, hvis
uregelmæssigheden er opstået her i landet, eller hvis uregel‐
mæssigheden er konstateret her i landet, når det ikke er
muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 32, stk. 2, der
bliver stk. 3, til en henvisning til både stk. 1 og det nye stk.
2.
Ændringen er således en konsekvens af, at der med lov‐
forslagets § 1, nr. 67, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 32,
hvorefter manglende registrering defineres som en ny type
af uregelmæssighed ved transport.
Det foreslåede betyder, at en uregelmæssighed, som fore‐
slået i lovforslagets § 1, nr. 67, ligeledes vil medføre, at der
skal betales afgift her til landet, hvis uregelmæssigheden er
opstået her i landet, eller hvis uregelmæssigheden er konsta‐
teret her i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for
uregelmæssigheden.
Til nr. 69
I mineralolieafgiftslovens § 32 reguleres uregelmæssighed
ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssige
formål. Efter bestemmelsens stk. 3 godtgør eller eftergiver
Skatteforvaltningen efter anmodning afgiften af varerne,
hvis der er betalt afgift her i landet som følge af en uregel‐
mæssighed efter stk. 1 og 2, og det dokumenteres inden
udløbet af en periode på 3 år fra dato for anskaffelsen af
varerne, at uregelmæssigheden har været opstået eller kon‐
stateret i et andet EU-land. Anmodning om godtgørelse eller
eftergivelse imødekommes først, når det over for Skattefor‐
valtningen er dokumenteret, at afgiften af varerne er blevet
betalt i det pågældende andet EU-land.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 32, stk. 3, der
bliver stk. 4, så den henviser til stk. 1-3.
Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 67, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 32, hvorefter
der vil foreligge en uregelmæssighed ved transporten ved
manglende registrering.
Det foreslåede betyder, at der ved en uregelmæssighed,
som er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 67, ligeledes vil
kunne anmodes om godtgørelse eller eftergivelse hos Skatte‐
forvaltningen, hvis det dokumenteres, at uregelmæssigheden
er opstået eller konstateret i et andet EU-land, og hvis afgif‐
ten er betalt her i landet, og hvis anmodningen kommer
inden 3 år fra datoen for anskaffelsen af varerne.
86
Til nr. 70
Efter mineralolieafgiftslovens § 33, stk. 1, finder §§ 3, 4,
4 b, 5, 13-15, 22, 23 og 29-32, anvendelse på to yderligere
tilfælde, foruden afgiftspligtige varer efter § 1. Efter bestem‐
melsens stk. 1, nr. 1, gælder dette varer, der er fritaget for
afgift efter § 9, stk. 1, nr. 4 og 5, eller som i et andet EU-
land er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag. Efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 2, gælder det også andre varer, der
efter loven er fritaget for afgift her i landet, og som i et
andet EU-land enten er fritaget for afgift på et tilsvarende
grundlag eller er afgiftspligtige i det pågældende andet EU-
land.
Lovens §§ 3, 4, 4 b, 5, 13-15, 22, 23 og 29-32, indeholder
de administrative regler om blandt andet registrering, regn‐
skab, transport af varer og kontrolbestemmelser.
Det foreslås at ændre § 33, stk. 1, således at henvisningen
i bestemmelsen udvides til at omfatte den foreslåede § 15 a.
Henvisningen foreslås herefter at omfatte henvisning til
§§ 3, 4, 4 b, 5, 13-15 a, 22, 23 og 29-32. Den nye § 15 a
følger af lovforslagets § 1, nr. 43.
Til nr. 71
Ifølge mineralolieafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis‐
se til afgiftsfrie formål, jf. mineralolieafgiftslovens § 9. Når
virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden
afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie
anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der
ikke er autoriseret eller registreret i henhold til mineraloli‐
eafgiftslovens bestemmelser, skal søge Skatteforvaltningen
om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer
med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil sælge de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Ifølge mineralolieafgiftslovens § 3 har virksomheder, der
er autoriseret som oplagshavere, ret til at modtage afgifts‐
pligtige varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne
fra andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for
at afsende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør),
som leverer varer til en anden oplagshaver (køberen), skal
sikre sig, at køberen faktisk er autoriseret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen stiller i den forbindelse krav om, at
leverandøren har en kopi af køberens registreringsattest/-be‐
vis. Leverandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for,
at køberen rent faktisk er autoriseret som oplagshaver og
derfor kan modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i mineralolie‐
afgiftsloven efter § 33, som § 33 a.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold
og virksomheders autorisation som oplagshaver i henhold til
mineralolieafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed har en bevilling eller er autori‐
seret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke
kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevil‐
lingsforhold og oplagshaverautorisation, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være beretti‐
get til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det
Centrale Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt
eller delvist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er autoriseret som
oplagshaver. De bevillinger, som Skatteforvaltningen udste‐
der, indeholder blandt andet en række bestemmelser om,
hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kon‐
trolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmel‐
ser. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvor‐
vidt bevillingsindehaveren lever op til de betingelser, der er
fastsat i bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af bevillingen.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysninger‐
ne op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger,
for at kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller op‐
lagshaverautorisation frem i systemet. Der vil således ikke
stilles krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår
op i den elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning
vil flere få adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
87
Til § 2
Til nr. 1
Spiritusafgiftsloven implementerer en lang række direk‐
tiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Derfor er
der indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote
efter titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennem‐
fører Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alko‐
holholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
21, Rådets direktiv 92/84 af 19. oktober 1992 om indbyr‐
des tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alko‐
holholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse
af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side
12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013
om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6. Et af de
direktiver, som er implementeret i spiritusafgiftsloven, er
således direktiv 2008/118/EF.
Direktiv (EU) 2019/475 ændrer i direktiv 2008/118/EF,
således, at den italienske kommune Campione d᾽Italia og
den italienske del af Luganosøen medtages i Unionens told‐
område og i det territoriale anvendelsesområde af direktiv
2008/118/EF fra den 1. januar 2020. Ifølge artikel 3, stk. 1,
i direktiv (EU) 2019/475 skulle direktivet have været imple‐
menteret i dansk ret senest den 31. december 2019, således
at det af fodnoten fremgår, at loven indeholder bestemmel‐
ser, der gennemfører direktiv (EU) 2019/475.
Anvendelsesområdet for de danske punktafgiftslove, her‐
under spiritusafgiftsloven, henviser til EU’s afgiftsområde,
og ingen materiel ændring af spiritusafgiftsloven er derfor
nødvendig for at gennemføre direktiv (EU) 2019/475. Som
følge af EU-Domstolens praksis skal der selv i de tilfælde,
hvor der foreligger overensstemmelse mellem direktiv og
gældende ret, indsættes en notehenvisning i loven.
Det foreslås på den baggrund, at fodnoten til spiritusaf‐
giftsloven ændres, således at der i fodnoten medtages en
henvisning til Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i
Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af di‐
rektiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42-43.
Det betyder ikke, at der materielt foretages ændringer i
spiritusafgiftsloven, men den ændrede fodnote til spiritusaf‐
giftsloven sikrer, at Danmark lever op til forpligtelsen til
at gennemføre direktiv (EU) 2019/475 i dansk ret. Der hen‐
vises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger afsnit 2.10.
Til nr. 2
Spiritusafgiftsloven implementerer en lang række direk‐
tiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Derfor er
der indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote
efter titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører
dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alko‐
holholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om ind‐
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al‐
koholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12,
Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om æn‐
dring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår
de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte,
EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Det foreslås, at fodnoten til spiritusafgiftsloven nyaffattes
med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, da endnu et direktiv
skal tilføjes til fodnoten til loven. Det foreslås således, at
det i fodnoten medtages, at spiritusafgiftsloven også gen‐
nemfører Rådets direktiv (EU) 2020/1151 af 29. juli 2020
om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke‐
varer. De indholdsmæssige ændringer af spiritusafgiftsloven
som følge af, at direktivet vil skulle implementeres i loven,
er beskrevet ovenfor i lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger afsnit 2.3. Henvisningen er nødvendig i henhold til EU-
retten.
I nyaffattelsen foreslås det, at det fremgår af fodnoten,
at spiritusafgiftsloven også gennemfører Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagel‐
se af den italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i
den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF. Direktiv
(EU) 2019/475 fremgår ikke af den gældende fodnote til
loven, men foreslås indsat med ændringen af fodnoten med
ikrafttrædelse den 1. juli 2021, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. På
den baggrund vil en nyaffattelse af fodnoten også skulle
medtage direktiv (EU) 2019/475.
Det foreslås endvidere, at det derudover fortsat vil skulle
fremgå af fodnoten til spiritusafgiftsloven, at loven gennem‐
fører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316,
side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om
indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316,
side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008
om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævel‐
se af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side
12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013
om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Til nr. 3
88
Spiritusafgiftsloven implementerer en lang række direk‐
tiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Derfor er
der indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote
efter titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører
dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alko‐
holholdige drikkevarer, E F-Tidende 1992, nr. L 316, side
21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om ind‐
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al‐
koholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12,
Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om æn‐
dring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår
de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte,
EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Det foreslås, at fodnoten til spiritusafgiftsloven nyaffattes
med ikrafttrædelse den 1. juli 2022, da endnu et direktiv
skal tilføjes til fodnoten til loven. Det foreslås således, at det
i fodnoten medtages, at spiritusafgiftsloven også gennemfø‐
rer Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. december 2019
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær‐
diafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle
ordning for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen
inden for Unionens rammer. Henvisningen er nødvendig i
henhold til EU-retten.
I nyaffattelsen foreslås det, at det fremgår af fodnoten,
at spiritusafgiftsloven også gennemfører Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse
af den italienske kommune Campione d᾽Italia og den italien‐
ske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i den ter‐
ritoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF. Direktiv (EU)
2019/475 fremgår ikke af den gældende fodnote til loven,
men foreslås indsat med ændringen af fodnoten med ikraft‐
trædelse den 1. juli 2021, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Tilsva‐
rende gør sig gældende for Rådets direktiv (EU) 2020/1151,
som er foreslået indsat i fodnoten til spiritusafgiftslovens ti‐
tel, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, fra og med den 1. januar 2022
og som med lovforslagets § 2, nr. 30, vil skulle implemente‐
res i spiritusafgiftsloven. Da fodnoten fra og med den 1. juli
2022 skal indeholde et yderligere direktiv, jf. nedenfor, og
derfor skal nyaffattes fra og med denne dato, er der behov
for at indsætte Rådets direktiv (EU) 2020/1151 igen. På den
baggrund vil endnu en nyaffattelse af fodnoten også skulle
medtage direktiv (EU) 2019/475.
Det foreslås endvidere, at det derudover fortsat vil skulle
fremgå af fodnoten til spiritusafgiftsloven, at loven gennem‐
fører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316,
side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om
indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316,
side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008
om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævel‐
se af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side
12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013
om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Til nr. 4
Spiritusafgiftsloven implementerer en lang række direkti‐
ver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven, hvilke
EU-direktiver loven implementerer. Derfor er der indsat en
notehenvisning i loven i form af en fodnote efter titlen. Af
denne fodnote fremgår, at loven gennemfører dele af Rådets
direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering
af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om
indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, Rådets direktiv 2008/118/EF af
16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgif‐
ter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske
regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte.
Det foreslås, at fodnoten til spiritusafgiftsloven nyaffattes
med ikrafttrædelse den 13. februar 2023, da en omarbejdelse
af cirkulationsdirektivet træder i kraft denne dato, hvilket
nødvendiggør en opdatering af en af henvisningerne i fodno‐
ten. Spiritusafgiftsloven gennemfører således derefter dele
af Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om
den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning), som
er en omarbejdelse af Rådets direktiv 2008/118/EF. Direktiv
(EU) 2020/262 implementeres ved dette lovforslag.
I nyaffattelsen foreslås det, at det fremgår af fodnoten,
at spiritusafgiftsloven også gennemfører Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af direktiv
92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EU-Tidende 2020,
nr. L 256, side 1-10. Ved dette lovforslag implementeres
Rådets direktiv (EU) 2020/1151 med ikrafttræden den 1.
januar 2022. Med Rådets direktiv (EU) 2020/1151 ændres
der dele af Rådets direktiv 92/83/EØF, som fastsætter regler
for punktafgiftsstrukturen for alkohol i EU. Da fodnoten
foreslås nyaffattet fra og med 13. februar 2023, foreslås
Rådets direktiv (EU) 2020/1151 indsat i fodnoten igen.
Derudover foreslås det, at det fortsat fremgår af fodnoten
til spiritusafgiftslovens titel, at loven gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmoni‐
sering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdi‐
ge drikkevarer og Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
Til nr. 5
Efter spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales af‐
gift af spiritus, herunder ætanol, over 1,2 pct. samt af vin og
frugtvin m.v. med et alkoholindhold over 22 pct. vol. efter
reglerne i spiritusafgiftsloven. Efter bestemmelsens stk. 2
89
må aftapning eller anden behandling af spiritus i erhvervs‐
mæssigt øjemed kun foretages af de efter § 7 autoriserede
virksomheder. Efter bestemmelsens stk. 3 må indmæskning,
gærsætning, destillation, syntese eller lignende, hvorved der
fremkommer spiritus, kun foretages af de efter § 7 autorise‐
rede virksomheder.
Lovens § 7 regulerer de autoriserede oplagshavere, som er
de virksomheder, der omtales i stk. 2 og 3.
Det foreslås at præcisere § 1, stk. 2 og 3, så der fremover
står »autoriserede oplagshavere« i stedet for blot »autorise‐
rede virksomheder«.
Det foreslåede er alene en præcisering af gældende ret,
da de virksomheder, som omtales i § 1, stk. 1 og 2, er autori‐
serede oplagshavere. Da der med lovforslagets § 2, nr. 17,
indføres to nye registreringstyper – autoriseret modtager og
autoriseret afsender – er det fundet mest hensigtsmæssigt,
at det klart fremgår, hvilke autoriserede virksomheder, som
omtales i § 1. Det foreslåede betyder ingen ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Til nr. 6
Efter gældende ret skal der betales afgift ved varernes
overgang til forbrug, jf. spiritusafgiftslovens § 2 a, stk.
1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til forbrug,
er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter bestem‐
melsens stk. 1, nr. 2, skal der ved overgang til forbrug blandt
andet forstås ved modtagelsen af varer, når varer fra andre
EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke
er berettiget til at oplægge varerne uden at betale afgift.
Det er alene autoriserede oplagshavere, jf. § 7, der kan
modtage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejd‐
ning og efterfølgende oplægning uden at betale afgift. En
autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at
fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer
under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag.
Varerne overgår således til forbrug, når f.eks. en ikke-regi‐
streret virksomhed eller person modtager varerne fra andre
EU-lande.
Det foreslås, at der efter »til at« indsættes »forarbejde
eller« i § 2 a, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at det præciseres, at varer overgår til forbrug
ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves
af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at
oplægge varerne uden at betale afgift, men også når varerne
erhverves af personer, der ikke er berettiget til at forarbejde
varerne. Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer
i den gældende retstilstand, da det både efter gældende ret
og det foreslåede alene vil være autoriserede oplagshavere,
som er berettiget til at modtage varer til oplægning og forar‐
bejdning uden at betale afgift.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »forarbejde«
er blevet tilføjet til det omarbejdede cirkulationsdirektivs
artikel 6, stk. 3, litra b, som er implementeret i spiritusaf‐
giftslovens § 2 a, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 7
Efter gældende ret skal der betales afgift ved varernes
overgang til forbrug, jf. spiritusafgiftslovens § 2 a, stk.
1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til forbrug,
er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter bestem‐
melsens stk. 1, nr. 3, skal der ved overgang til forbrug blandt
andet forstås, når der fremstilles varer uden for afgiftssu‐
spensionsordningen.
Det er alene autoriserede oplagshavere, jf. § 7, der kan
fremstille og forarbejde varer under afgiftssuspensionsord‐
ningen, uden at varerne derved skal anses for overgået til
forbrug. En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller
person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag.
Hvis varerne fremstilles af en virksomhed eller person,
der ikke er autoriseret oplagshaver, anses varerne for over‐
gået til forbrug, og dermed skal der betales afgift, jf. § 2 a,
stk. 1, nr. 3.
Det foreslås, at der efter »fremstilles« indsættes »eller
forarbejde« i § 2 a, stk. 1, nr. 3.
Det betyder, at det præciseres, at forarbejdning af varer
uden for afgiftssuspensionsordningen ligeledes medfører, at
varerne vil skulle anses for overgået til forbrug. Det foreslå‐
ede medfører ingen materielle ændringer i den gældende
retstilstand, da det både efter gældende ret og det foreslåede
alene vil være autoriserede oplagshavere, som er berettiget
til at fremstille og forarbejde varer under afgiftssuspensions‐
ordningen, uden at varerne dermed anses for overgået til
forbrug.
Baggrunden for det foreslåede er at »forarbejde« er blevet
tilføjet til det omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6,
stk. 3, litra c, som er implementeret i spiritusafgiftslovens
§ 2 a, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 8
Efter gældende ret skal der betales afgift ved varernes
overgang til forbrug, jf. spiritusafgiftslovens § 2 a, stk.
1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til forbrug,
er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter bestem‐
melsens stk. 1, nr. 4, skal der ved overgang til forbrug blandt
andet forstås, når varerne indføres her i landet fra steder
uden for EU, jf. § 13, medmindre de pågældende varer efter
indførslen henføres under afgiftssuspensionsordningen, eller
er fritaget efter § 15, stk. 4 (rettelig § 15, stk. 3). Sidstnævn‐
te henvisning til § 15, stk. 4, er en fejlhenvisning, som der
rettes op på ved lovforslagets § 2, nr. 36.
Efter § 18 skal der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, medmindre varernes tilføres en oplagshaver
eller er fritaget efter § 15, stk. 4 (rettelig § 15, stk. 3). Auto‐
risation som oplagshaver sker efter § 7.
Efter § 15, stk. 4, kan virksomheder få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden har leveret
90
varerne til udlandet. Henvisningen skulle rettelig have været
til § 15, stk. 3, hvorefter der ydes afgiftsfritagelse af varer,
bortset fra vareprøver, der indføres eller modtages fra andre
EU-lande, i samme omfang som efter momslovens § 36, stk.
1, nr. 1 og 2, og af varer, som privatpersoner selv medfører
til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet
i beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte
bestemmelser om afgiftsfritagelse af småforsendelser uden
erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra
privatpersoner i et andet EU-land.
Efter § 2 a, stk. 1, nr. 4, overgår varerne således til
forbrug, når varerne indføres her i landet fra steder uden
for EU, hvis varerne modtages af andre end en autoriseret
oplagshaver.
Det foreslås, at § 2 a, stk. 1, nr. 4, nyaffattes, således at det
fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug, hvorved forstås, når varer importeres
her til landet fra steder uden for EU, jf. § 18, medmindre de
pågældende varer umiddelbart efter importen henføres under
afgiftssuspensionsordningen, eller der sker uretmæssig ind‐
passage af varerne, medmindre toldskylden er bortfaldet i
medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g eller k, i forordning
(EU) nr. 952/2013.
Baggrunden for det foreslåede er, at artikel 7, stk. 2, litra
d, i direktiv 2008/118/EF, som er implementeret i spiritusaf‐
giftslovens § 2 a, stk. 1, nr. 4, er blevet ændret med det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 3, litra d.
Ændringen vil således skulle implementeres i spiritusafgifts‐
lovens § 2 a, stk. 1, nr. 4.
Det betyder, at punktafgiftens forfald i importsituationer
vil følge toldskyldens forfald og det faktum, om toldskylden
består eller bortfalder.
Med det foreslåede sker der først og fremmest en sproglig
opdatering af ordlyden af bestemmelsen, hvormed indførs‐
len af varer fra steder uden for EU efter det foreslåede
vil skulle betegnes import. Ved import forstås overgang af
varer til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 201
i forordning (EU) nr. 952/2013. Indførsel af varer fra steder
uden for EU og import dækker over den situation, at varer
bringes i omsætning på Unionens område. Det foreslåede
medfører ingen materielle ændringer i den gældende retstil‐
stand og tilsigter alene, at sprogbrug tilpasses sprogbrugen
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Med det foreslåede vil det fortsat være udgangspunktet,
at varerne vil skulle overgå til forbrug, når varerne importe‐
res, medmindre de henføres under afgiftssuspensionsordnin‐
gen. Det vil efter det foreslåede således fortsat alene være
autoriserede oplagshavere, som kan importere varerne, uden
at disse overgår til forbrug.
Herudover foreslås det, at varerne ligeledes vil skulle
overgå til forbrug ved uretmæssig indpassage af varerne,
medmindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel 124,
stk. 1, litra e-g eller k, i forordning (EU) nr. 952/2013.
Ved uretmæssig indpassage vil der i overensstemmelse
med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8, skulle
forstås indpassage på Unionens område af varer, der ikke er
overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for
varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1,
er eller ville være opstået, hvis varerne havde været pålagt
told. Selve begrebet indpassage skal forstås således, at vare‐
rne passerer ind på Unionens område. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Varerne vil skulle anses for overgået til forbrug efter den
foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 4, hvis varerne således ikke
henføres til fri omsætning i overensstemmelse med artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for
varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1,
er eller ville være opstået, hvis varerne havde været pålagt
told.
Det foreslås dog, at der indføres en undtagelse, hvorefter
varerne efter det foreslåede ikke vil skulle anses for overgået
til forbrug efter den foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 4, hvis
toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra
e-g eller k, i forordning (EU) nr. 952/2013.
I disse tilfælde vil varerne efter det foreslåede ikke skulle
anses for overgået til forbrug. Der henvises i øvrigt til lov‐
forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 9
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet
ved varernes overgang til forbrug, jf. spiritusafgiftslovens
§ 2 a, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang
til forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens stk. 2 anses varerne tillige for overgået til
forbrug her i landet ved uregelmæssige transaktioner med de
pågældende varer efter stk. 1, nr. 1, og nr. 3 og 4, jf. § 33 b.
Efter § 33 b foreligger der en uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret hos en modtager inden for EU eller udført fra EU. Hvis
uregelmæssigheden opstår her i landet, eller uregelmæssig‐
heden konstateres her i landet, skal varerne anses for at
overgå til forbrug her i landet.
Baggrunden for reglen i § 2 a, stk. 2, er, at det i artikel
7, stk. 2, litra a, c og d, i direktiv 2008/118/EF er fastsat,
at varerne skal anses for overgået til forbrug, herunder uret‐
mæssigt, efter disse bestemmelser. Dette fremgår dog ikke
af artikel 7, stk. 2, litra b. Artikel 7, stk. 2, litra a-d, i direk‐
tiv 2008/118/EF er implementeret i spiritusafgiftslovens §
2 a, stk. 1, nr. 1-4. Da uretmæssighed ved transport ikke
er nævnt i artikel 7, stk. 2, litra b, som er implementeret
i § 2 a, stk. 1, nr. 2, er denne bestemmelse ikke nævnt i
bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås, at § 2 a, stk. 2, fremadrettet skal omfatte
situationerne i § 2 a, stk. 1, nr. 1-3, i stedet for i § 2 a, stk. 1,
nr. 1, 3 og 4.
Baggrunden for det foreslåede er, at det omarbejdede
cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 3, vil skulle implemente‐
res i spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1 og 2. I forbindelse
med omarbejdelsen af cirkulationsdirektivet er »herunder
91
uretmæssigt« indsat i artikel 6, stk. 3, litra b, som er en
omarbejdning af artikel 7, stk. 2, litra b, i det gældende
direktiv 2008/118/EF. Samtidig er begrebet udgået af litra d.
Baggrunden herfor er, at det omarbejdede cirkulationsdirek‐
tiv artikel 6, stk. 3, litra d, som omhandler import, er blevet
tilpasset til toldlovgivningen. Det betyder, at det fremover
vil være situationerne i cirkulationsdirektivets artikel 6, stk.
3, litra a-c, som vil skulle anses for overgået til forbrug, når
der er sket en uregelmæssighed i transporten. Spiritusafgifts‐
lovens § 2 a, stk. 1 og 2, foreslås derfor tilpasset tilsvarende,
således at uregelmæssigheder ved transport fremover fortsat
vil medføre overgang til forbrug efter § 2 a, stk. 1, nr. 1 og
3, samtidig med, at § 2 a, stk. 1, nr. 4, udgår og § 2 a, stk. 1,
nr. 2, bliver omfattet.
Med det foreslåede vil varer omfattet af § 2 a, stk. 1, nr.
2, således også skulle anses for overgået til forbrug ved ure‐
gelmæssigheder under transporten. Det betyder, at varerne
vil skulle anses for overgået til forbrug ved modtagelsen,
når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og
personer, der ikke er berettiget til at forarbejde eller oplægge
varerne uden at betale afgift, hvis hele eller dele af det på‐
gældende vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager
inden for EU eller udført fra EU, og uregelmæssigheden
opstår eller konstateres her i landet. Der henvises til lovfor‐
slagets § 2, nr. 6, hvor »forarbejde« foreslås indsat i § 2 a,
stk. 1, nr. 2.
Efter § 33 b foreligger der en uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret hos en modtager inden for EU. Der foreslås ikke ændrin‐
ger heri med nærværende forslag.
Efter det foreslåede vil varer i situationer omfattet af be‐
stemmelsens stk. 1, nr. 4, ikke længere skulle anses for over‐
gået til forbrug, når der opstår en uregelmæssighed under
transporten, da punktafgiftens forfald vil skulle afhænge af,
om toldskylden består eller bortfalder. Herom henvises der
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4. og
lovforslagets § 2, nr. 8.
Til nr. 10
Efter gældende ret skal der betales afgift ved varernes
overgang til forbrug, jf. spiritusafgiftslovens § 2 a, stk.
1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til forbrug,
er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter bestem‐
melsens nr. 1 anses varerne for overgået til forbrug, når
varerne forlader afgiftssuspensionen. Hvilket tidspunkt va‐
rerne anses for at forlade afgiftssuspensionen er fastsat i
bestemmelsens stk. 3. Efter stk. 3 anses varer, der under af‐
giftssuspensionsordningen transporteres fra et afgiftsoplag,
for overgået til forbrug her i landet på tidspunktet for modta‐
gelsen af varerne, når varetransporten sker til:
1) en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 15,
stk. 1, nr. 4, eller 5, eller
2) et direkte leveringssted her i landet, som den her i lan‐
det autoriserede oplagshaver efter § 7, stk. 1-3, har godkendt
og udpeget over for Skatteforvaltningen.
Varer kan alene transporteres under afgiftssuspensionen
mellem autoriserede oplagshavere, da dette er den eneste re‐
gistreringstype, som har tilladelse til at afsende og modtage
varerne afgiftsfrit, jf. § 7. En autoriseret oplagshaver har va‐
rerne i sit afgiftsoplag. Det er således ved transporten fra et
afgiftsoplag, at en vare overgår til forbrug, hvis leveringen
ikke sker til et andet afgiftsoplag. § 2 a, stk. 3, præciserer
dermed, hvornår en vare efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1,
anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås at ændre § 2 a, stk. 3, således, at varer efter
det foreslåede vil skulle anses for at forlade afgiftssuspen‐
sionen her i landet efter stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for
modtagelsen af varerne, når varetransporten sker til en af de
personer, virksomheder eller steder, der er oplistet i bestem‐
melsens nr. 1 og 2.
Bestemmelsen præciserer, hvornår varer anses for overgå‐
et til forbrug efter stk. 1, nr. 1. Med det foreslåede tilpasses
ordlyden til den ændring, der er sket i det omarbejdede
cirkulationsdirektivets artikel 6, stk. 4.
Med det foreslåede vil varer skulle anses for at forlade af‐
giftssuspensionsordningen efter stk. 1, nr. 1, her i landet på
tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten
sker til
1) en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 15,
stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
2) et direkte leveringssted her i landet, som den her i lan‐
det autoriserede oplagshaver efter § 7, stk. 1-3, har godkendt
og udpeget over for Skatteforvaltningen.
Det betyder, at det med den foreslåede ændring sikres, at
spiritusafgiftslovens ordlyd kommer så tæt på direktivet som
muligt. Indholdet af bestemmelsen ændres imidlertid ikke,
da § 2 a, stk. 3, efter gældende ret også regulerer, hvornår
varerne anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen ef‐
ter bestemmelsens stk. 1, nr. 1. Der er således tale om en
sproglig ændring, som ikke ændrer den materielt gældende
retstilstand.
Til nr. 11
Spiritusafgiftslovens § 15 fastsætter, hvilke varer der ik‐
ke skal betales afgift af. Efter bestemmelsens stk. 1, nr.
4, skal der ikke betales afgift af varer til de i toldlovens
§ 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner m.v. og de hertil knyttede personer og efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 5, skal der ikke betales afgift af
varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væb‐
nede styrker og deres ledsagende civile personale eller til
forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet.
Afgiftspligtens indtræden reguleres i § 2 a, som fastsætter,
hvornår varerne overgår til forbrug. I bestemmelsens stk.
3, nr. 1, fastsættes det, at varer, der under afgiftssuspensions‐
ordningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for overgå‐
et til forbrug her i landet på tidspunktet for modtagelsen af
varerne, når transporten sker til en modtager, der er fritaget
for afgift efter § 15, stk. 1, nr. 4 eller 5.
Efter § 20 a, stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU’s område
92
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde. I be‐
stemmelsens 2. pkt. fremgår, at 1. pkt. omfatter transport
fra et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varer er
overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, til de steder,
der er oplistet i stk. 1, nr. 1-5.
I henhold til § 20 a, stk. 1, nr. 4, kan transporten fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne
er overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, ske til en
modtager, der her i landet er fritaget for afgift af varer efter
§ 15, stk. 1, nr. 4 og 5, når varerne transporteres fra et andet
EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-land er
fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet.
Lovens § 37 a fastsætter, at de administrative regler i
§§ 7, 8, 9 a, 18-20 a, 25-30 og 33 a-34, finder tilsvarende
anvendelse på varer, der er fritaget for afgift efter § 15, stk.
1, nr. 4 og 5.
Efter gældende ret er der ikke fritagelse for afgift af varer
til brug for andre EU-landes væbnede styrker og deres led‐
sagende civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats
her i landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af
en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspo‐
litik (FSFP). Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 32, at denne
afgiftsfritagelse indsættes i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1,
nr. 10.
Det foreslås, at henvisningen i spiritusafgiftslovens § 2 a,
stk. 3, nr. 1, § 20 a, stk. 1, nr. 1, og § 37 a, stk. 1, nr. 1,
ændres, hvorved henvisningen til § 15, stk. 1, nr. 4 og 5,
udvides til at omfatte afgiftsfritagelserne i § 15, stk. 1, nr.
9-11.
Det betyder, at den i lovforslagets § 2, nr. 32, foreslåede
fritagelse for EU’s væbnede styrker, som deltager i forsvars‐
indsatsen under den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik
(FSFP), afgiftsmæssigt bliver sidestillet med forsvarsindsat‐
ser under NATO.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 2 i
direktiv (EU) 2019/2235 indsættes en fritagelse for varer,
til brug for EU’s væbnede styrker i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 2008/118/EF. Denne ændring er implementeret med
lovforslagets § 2, nr. 32, hvor fritagelsen indsættes som nr.
10 i spiritusafgiftslovens § 15. Der henvises til § 2 a, stk. 3,
nr. 1, § 20 a, stk. 1, nr. 1, og § 37 a, stk. 1, nr. 1, hvorfor
det er nødvendigt at ændre disse bestemmelser. Herudover
foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 30, at der indsættes fire
nye stykker i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1 (nr. 2-6),
hvorfor det gældende nr. 4 bliver nr. 9. Det nye nummer som
indsættes i lovforslagets § 2, nr. 32, indsættes som nr. 10,
hvorfor det gældende nr. 5 bliver til nr. 11.
Med den foreslåede ændring i § 2 a, stk. 3, nr. 1, vil varer,
der under afgiftssuspensionsordningen transporteres fra et
afgiftsoplag, anses for overgået til forbrug her i landet på
tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten
sker til en modtager, der er fritaget for afgift efter den fore‐
slåede § 15, stk. 1, nr. 10. Bestemmelsen vil dog fortsat
henvise til de gældende fritagelser i § 15, stk. 1, nr. 4, der
bliver nr. 9, jf. lovforslagets § 2, nr. 30, og § 15, stk. 1,
nr. 5, der bliver nr. 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 32. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 10, hvor ordlyden
af § 2 a, stk. 3, ændres fra »varer, der under afgiftssuspensi‐
onen transporteres fra et afgiftsoplag« til »varer anses for at
forlade afgiftssuspensionsordningen«. Der er alene tale om
en sproglig ændring på baggrund af cirkulationsdirektivet,
som ikke ændrer den gældende retstilstand.
Med den foreslåede ændring i § 20 a, stk. 1, nr. 4, vil der
kunne ske transport af varer under afgiftssuspensionsordnin‐
gen, herunder gennem steder uden for EU eller gennem
visse områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde,
når transporten fra et afgiftsoplag eller fra et indførselssted,
hvorfra varerne er overgået til fri omsætning i EU’s toldom‐
råde, sker til en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter det foreslåede nr. 10, når varerne trans‐
porteres fra et andet EU-land, eller til en modtager, der i et
andet EU-land er fritaget for afgift af varer på et tilsvarende
grundlag, når varerne transporteres her fra landet. Bestem‐
melsen vil dog fortsat henvise til de gældende fritagelser i
§ 15, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 9, jf. lovforslagets § 2, nr.
30, og § 15, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 11, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 32.
Med den foreslåede ændring i § 37 a, stk. 1, nr. 1, vil
anvendelsesområdet for §§ 7, 8, 9 a, 18-20 a, 25-30 og 33
a-34 også omfatte varer, som er fritaget for afgift efter den
foreslåede § 15, stk. 1, nr. 10, eller varer, som i et andet
EU-land er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
Spiritusafgiftslovens §§ 7, 8, 9 a, 18-20 a, 25-30 og
33 a-34, er de administrative bestemmelser for registrering,
afregning, indførsel, transport, ødelæggelse og tab samt ure‐
gelmæssig transport af afgiftspligtige varer, hvilket i hen‐
hold til § 37 a, tillige gælder for afgiftsfritagne varer om‐
fattet af § 15, stk. 1, nr. 9 og 11. Med det foreslåede vil
bestemmelsen således fremadrettet også skulle henvise til
den i lovforslagets § 2, nr. 32, foreslåede § 15, stk. 1, nr.
10. Bestemmelsen vil efter det foreslåede fortsat henvise til
de gældende fritagelser i § 15, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 9,
og § 15, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 11, jf. lovforslagets § 2,
nr. 30 og 32.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 12
Spiritusafgiftslovens § 7 fastsætter reglerne for hvilke
virksomheder, der skal registreres som henholdsvis oplags‐
haver, midlertidigt registreret varemodtager og registreret
vareafsender.
Efter bestemmelsens stk. 5, 1. pkt., er en registreret va‐
reafsender en virksomhed eller person, der som led i udø‐
velsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til at
afsende varer til andre EU-lande under afgiftssuspensions‐
ordningen. Efter bestemmelsens 2. pkt. må afsendelse af
varer efter 1. pkt. kun angå varer, der er indført fra steder
uden for EU, jf. § 18 om betaling af afgift for varer indført
93
blandt andet fra steder uden for EU, og må kun ske efter
varernes overgang til fri omsætning i EU᾽s toldområde. Det
er fastsat i bestemmelsens 3. pkt., at for at få tilladelse til
at udøve aktivitet som registreret vareafsender her i landet,
skal virksomheden eller personen forinden registreres som
registreret vareafsender hos Skatteforvaltningen og stille
sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer i
de andre EU-lande.
I henhold til § 18 skal der betales afgift af afgiftspligtige
varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres
fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende
EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en op‐
lagshaver eller er fritaget efter § 15, stk. 4.
Autorisation som oplagshaver sker efter reglerne i § 7. En
autoriseret oplagshaver er en person eller virksomhed, der
som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at
fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer
under afgiftssuspensionen i et afgiftsoplag. En oplagshaver
kan således modtage varer, også fra steder uden for EU,
uden at betale afgift.
Efter § 15, stk. 4, kan virksomheder få godtgjort afgift,
der er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden har
leveret varerne til udlandet. Henvisningen til § 15, stk. 4, i
spiritusafgiftslovens § 18, stk. 1, burde rettelig være § 9, stk.
7, jf. lovforslagets § 2, nr. 36.
Det foreslås at ændre »indført fra steder uden for EU« til
»importeret« i § 7, stk. 5, 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i spiritusafgifts‐
loven, herunder § 7, stk. 5.
Det foreslåede betyder ingen materiel ændring i den gæl‐
dende retstilstand, da »import« og »indførsel fra steder uden
for EU« betyder det samme. Der henvises i øvrigt til lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 13
Spiritusafgiftslovens § 8 fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, forfalder afgiften af
varer ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på erhvervsmæs‐
sig oplægning. Dette gælder også indkøb af varer, som en
her i landet hjemmehørende privat person foretager i et an‐
det EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karak‐
teren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må
anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons
eget brug og egen transport.
Bestemmelsen vedrører varer, som er overgået til forbrug i
et andet EU-land, og hvor der er sket betaling af eventuelle
afgifter i dette andet EU-land, en såkaldt beskattet forsendel‐
se. I EU er der forbrugslandsbeskatning, hvilket betyder, at
der i visse tilfælde skal betales danske afgifter, når varer, der
er beskattet i andre lande, transporteres til Danmark.
Det foreslås, at betegnelsen »erhvervsmæssig oplægning«
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål« i § 8, stk.
1, nr. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«, jf. cirku‐
lationsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2, som blandt andet
vil skulle implementeres i spiritusafgiftslovens § 8. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.2. Der er tale om en ændring af
begrebsbetegnelsen, og med ændringen er der ikke tilsigtet
nogen ændring af, hvornår en vare skal betragtes som »leve‐
ret til erhvervsmæssige formål« (tidligere »erhvervsmæssig
oplægning«), hvilket er, når varerne er overgået til forbrug
på en medlemsstats område, er blevet flyttet fra denne med‐
lemsstat til en anden medlemsstats område og enten er leve‐
ret til en anden person end en privatperson eller til en privat‐
person, hvis flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller
44. Dét, der var at anse som »erhvervsmæssig oplægning«
vil tilsvarende skulle anses for »erhvervsmæssige formål«.
Det betyder, at der vil skulle betales afgift her i landet
af varerne, når varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, og der er sket betaling af eventuelle afgifter i dette
EU-land, transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis leveringen sker til erhvervsmæssige formål.
Til nr. 14
Spiritusafgiftslovens § 8 fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, forfalder afgiften af
varer ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på fjernsalg, når
en person, der ikke er autoriseret oplagshaver eller midlerti‐
digt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke ud‐
øver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet køber
varer i et andet EU-land, når varerne direkte eller indirekte
transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til lan‐
det.
Bestemmelsen vedrører varer, som er overgået til forbrug i
et andet EU-land, og hvor der er sket betaling af eventuelle
afgifter i dette andet EU-land, en såkaldt beskattet forsendel‐
se. I EU er der forbrugslandsbeskatning, hvilket betyder, at
94
der i visse tilfælde skal betales danske afgifter, når varer, der
er beskattet i andre lande, transporteres til Danmark.
Der foreslås to ændringer, således, at »eller midlertidigt
registreret varemodtager« ændres til », midlertidigt registre‐
ret varemodtager, autoriseret modtager eller midlertidigt
autoriseret modtager«, og »sælgeren« ændres til: »en afsen‐
der, der udøver selvstændig økonomisk virksomhed,« i § 8,
stk. 1, nr. 2.
Med den første foreslåede ændring tilføjes autoriseret
modtager og midlertidigt autoriseret modtager til de regi‐
streringsformer, som en person, som køber varer i et andet
EU-land, ikke kan have, hvis der skal være tale om en
fjernsalgssituation.
Med den anden foreslåede ændring ændres betegnelsen
»sælger« til »en afsender, der udøver selvstændig økono‐
misk virksomhed,«. Med denne ændring vil det være klart,
at det er dén, der afsender varerne, som vil skulle anses for
at foretage fjernsalg.
Det foreslåede betyder, at der skabes klarhed over, hvor‐
når salg af varer fra andre EU-lande vil skulle anses som
fjernsalg, og hvem der vil skulle stå for transporten.
De foreslåede ændringer betyder således, at afgiften af
varer vil skulle forfalde ved levering her i landet i forbindel‐
se med, at de pågældende varer, efter overgang til forbrug
og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land, trans‐
porteres her til landet som bestemmelsesland med henblik
på fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplags‐
haver, registreret varemodtager, midlertidigt registreret vare‐
modtager, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret
modtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig
økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet
EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af en afsender, der udøver selvstændig økonomisk virksom‐
hed, eller på dennes vegne her til landet.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at der i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv er blevet indført nye regi‐
streringstyper, herunder autoriseret modtager og midlertidigt
autoriseret modtager, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 13, og artikel
35, stk. 8. Blandt andet på den baggrund er reglerne om
fjernsalg i cirkulationsdirektivet blevet ændret, jf. artikel
44, stk. 1. Herudover er betegnelsen »sælger« ændret for
at undgå, at reglerne om fjernsalg omgås ved, at det ikke
er sælgeren, som selv afsender varerne. Ændringen af beteg‐
nelsen »sælger« følger ligeledes af den ændrede ordlyd i cir‐
kulationsdirektivets artikel 44, stk. 1. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit. 2.1.4.2.
Til nr. 15
Spiritusafgiftslovens § 8 fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
Efter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., anses varer først for
at være erhvervsmæssigt oplagt her i landet, når varerne an‐
kommer her til landet i overensstemmelse med kravene efter
bestemmelsens stk. 4. I bestemmelsens stk. 4 fastsættes det,
hvilke krav der er til den, der afsender varer, der er overgået
til forbrug i et andet EU-land, her til landet eller modtager
varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-land, og
som herefter sendes her til landet. Efter bestemmelsen skal
afsenderen eller modtageren inden vareafsendelsen anmelde
varetransporten til Skatteforvaltningen, stille sikkerhed for
betaling af afgifter og anvende den forenklede administrati‐
ve procedure. Den forenklede administrative procedure for
varetransport består i dag af, at virksomhederne anvender
et fysisk papirdokument kaldet SAAD, som herefter skal
følge varerne. Det fysiske papirdokument, som anvendes,
er blanketnr. 22.069. Når varerne ankommer under denne
procedure, anses de for at være erhvervsmæssigt oplagt her i
landet, og der skal dermed betales afgift.
Efter bestemmelsens 2. pkt. finder § 34 anvendelse ved
uregelmæssigheder i forbindelse med transport af varer med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af va‐
rerne. Efter § 34, stk. 1, foreligger der en uregelmæssighed
ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 8, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret. Hvis dette er tilfældet, vil afgiften skulle betales efter
reglerne i § 34.
Det foreslås, at betegnelsen »erhvervsmæssigt oplagt« æn‐
dres til »leveret til erhvervsmæssige formål« i og at ændre
henvisningen til stk. 4, nr. 1-3, til en henvisning til stk. 4
eller 5 i § 8, stk. 2, 1. pkt. Herudover foreslås det at ændre
»erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervsmæs‐
sige formål« i bestemmelsens 2. pkt.
Baggrunden for ændringen fra erhvervsmæssigt oplagt i 1.
pkt. og erhvervsmæssig oplægning i 2. pkt. til levering til
erhvervsmæssige formål er således, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«. Ændrin‐
gen i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 1
og 2, vil blandt andet skulle implementeres i spiritusafgifts‐
lovens § 8, stk. 2. Der henvises i den forbindelse til lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. Der er tale
om en ændring af begrebsbetegnelsen, og med ændringen
er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvornår en vare skal
betragtes som »leveret til erhvervsmæssige formål« (tidlige‐
re »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er, når varerne er
overgået til forbrug på en medlemsstats område, er blevet
flyttet fra denne medlemsstat til en anden medlemsstats
område og enten er leveret til en anden person end en
privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Baggrunden for ændringen af henvisningen fra en henvis‐
95
ning til bestemmelsens stk. 4, nr. 1-3, til en henvisning
til bestemmelsens stk. 4 og 5, er, at der med lovforslagets
§ 2, nr. 17, foreslås indsat nye registreringstyper; autoriseret
modtager og autoriseret afsender. I den forbindelse ophæves
den gældende § 8, stk. 4, og der indsættes fire nye stykker. I
det i lovforslagets § 2, nr. 17, foreslåede stk. 4, vil autorise‐
rede modtagere skulle reguleres, og i det foreslåede stk. 5,
vil midlertidigt autoriserede modtagere skulle reguleres. Det
vil være disse to typer af modtagere, der har ret til at modta‐
ge varer, som er overgået til forbrug i et andet EU-land. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.1.1.
Det betyder, at varer først anses for at være leveret til
erhvervsmæssige formål her i landet, når varerne ankommer
her til landet i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, jf. det
foreslåede stk. 2, 1. pkt. Det vil således efter det foreslåede
være ved modtagelsen af varer hos den autoriserede modta‐
ger eller den midlertidigt autoriserede modtager, at disse
vil skulle anses for leveret til erhvervsmæssige formål. Når
dette er tilfældet, vil der skulle betales afgift af varerne her i
landet.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil § 34 skulle finde an‐
vendelse ved uregelmæssighed i forbindelse med transport
af varer med henblik på levering til erhvervsmæssige formål
eller fjernsalg af varerne. Når dette er tilfældet, vil afgiften
skulle betales efter reglerne i § 34, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 73-76, hvor
der ændres i § 34.
Til nr. 16
Spiritusafgiftslovens § 8 fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 3 anses afgiftspligtige varer, der
er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande,
men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg, når skibet
befinder sig i dansk område, ikke for at være oplagt til
erhvervsmæssige formål her i landet.
Denne bestemmelse sikrer, at varer kan transporteres igen‐
nem Danmark uden at overgå til forbrug her i landet. Vare‐
rne forbliver således under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås at præcisere og tilpasse ordlyden i § 8, stk. 3,
ved at ændre »anses ikke for at være oplagt til erhvervsmæs‐
sige formål her i landet« til »er ikke omfattet af afgiftsplig‐
ten efter denne lov«.
Baggrunden for det foreslåede er, at der er sket en ændring
i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 34, stk. 3, som
blandt andet vil skulle implementeres i spiritusafgiftslovens
§ 8, stk. 3.
Den foreslåede ændring i ordlyden betyder ingen ændrin‐
ger i den materielt gældende retstilstand, da afgiftspligtige
varer, der er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mel‐
lem EU-lande, men hvor varerne ikke er tilgængelige for
salg, når skibet eller flyet befinder sig i dansk område, ikke
efter gældende ret bliver pålagt afgift efter spiritusafgiftslo‐
ven. Når varerne efter det foreslåede ikke vil skulle være
omfattet af afgiftspligten efter spiritusafgiftsloven, vil disse
varer heller ikke fremadrettet skulle pålægges afgift. Der
er således blot tale om en præcisering af ordlyden, som
sikrer, at bestemmelsens ordlyd bliver ved med at være i
overensstemmelse med cirkulationsdirektivet.
Til nr. 17
Spiritusafgiftslovens § 8 fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer, ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at den, der her til
landet leverer eller oplægger varer eller får leveret varer, der
efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, transporteres fra et andet
EU-land eller transporteres til et bestemmelsessted her i lan‐
det via et eller flere andre EU-lande, skal inden vareafsen‐
delsen anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen, stille
sikkerhed for betaling af afgift af varer, der er afgiftspligtige
her i landet hos Skatteforvaltningen og anvende den forenk‐
lede administrative procedure for varetransporten. Den for‐
enklede administrative procedure for varetransport består i
dag af, at virksomhederne anvender et fysisk papirdokument
kaldet SAAD, som herefter skal følge varerne. Det fysiske
papirdokument, som anvendes, er blanketnr. 22.069. Disse
virksomheder betaler afgiften for den enkelte vareforsendel‐
se.
Det foreslås, at spiritusafgiftslovens § 8, stk. 4, ophæves,
og at der i stedet indsættes fire nye stykker i § 8, som stk.
4-7. Med de nye stykker foreslås fastsat regler for virksom‐
heder eller personer, der vil skulle registreres som autorise‐
ret modtager (stk. 4), midlertidigt autoriseret modtager (stk.
5), autoriseret afsender (stk. 6) og midlertidigt autoriseret
afsender (stk. 7).
Baggrunden for det foreslåede er, at det med artikel 3,
stk. 1, nr. 12 og 13, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
er bestemt, at transport af varer, som er overgået til forbrug
i et EU-land og herefter transporteres til et andet EU-land,
skal overvåges i EMCS sammen med varer, der transporte‐
res under afgiftssuspensionsordningen. Derfor vil der skulle
oprettes nye registreringstyper, således at virksomheder, der
transporterer varer, der er overgået til forbrug, fremover vil
skulle lade sig registrere hos de kompetente myndigheder i
det relevante EU-land. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en autoriseret modtager af
beskattede varer vil skulle være en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med
tilladelse til at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1.
96
Med den i lovforslagets § 2, nr. 13, foreslåede ændring
af § 8, stk. 1, nr. 1, hvor begrebet »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«, vil
en autoriseret modtager således efter det foreslåede være
en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at modtage varer, der
er overgået til forbrug i et andet EU-land, og hvor der er sket
betaling af eventuelle afgifter i dette andet EU-land, og som
herefter transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis varerne leveres med henblik på levering til erhvervs‐
mæssige formål. Der henvises i øvrigt til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og lovforslagets § 2,
nr. 13, i forhold til ændringen af § 8, stk. 1, nr. 1.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås varer,
som er overgået til forbrug i et andet EU-land efter tilsva‐
rende regler, som findes i spiritusafgiftslovens § 2 a. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt i udlandet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer, der
fremadrettet modtager beskattede varer som led i udøvelsen
af sit erhverv, vil skulle lade sig registrere med tilladelse til
at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1, som autoriseret
modtager.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at virksomheden eller perso‐
nen for at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
modtager her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter, forinden vil skulle registreres som autorise‐
ret modtager hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for
betaling af afgift af afgiftspligtige varer, jf. dog det foreslåe‐
de 3. pkt.
Det betyder, at når en virksomhed eller person er registre‐
ret som autoriseret modtager, vil virksomheden eller perso‐
nen efter det foreslåede kunne udøve aktivitet som autorise‐
ret modtager uden at skulle forhåndsanmelde den enkelte
varetransport til Skatteforvaltningen. Se dog nedenfor under
det foreslåede stk. 5 om midlertidigt autoriseret modtager.
Virksomheder, der efter det foreslåede vil blive registreret
som autoriseret modtager, vil få et registreringsbevis for de‐
res registrering. Når virksomhederne er registreret som auto‐
riseret modtager, vil virksomheden kunne anvende EMCS
til at oprette de relevante dokumenter til brug for myndighe‐
dernes overvågning af varetransporten. For de autoriserede
modtageres vedkommende vil dette f.eks. være en modta‐
gerrapport, som en autoriserede modtager vil skulle udfylde
i EMCS. Det vil være Skatteforvaltningen, som vil skulle
overvåge disse varetransporter i EMCS, ligesom tilfældet i
dag er for de transporter, der finder sted under afgiftssuspen‐
sionsordningen.
De krav, som der her i landet stilles til oplysninger på
emballage, mærkning m.v., vil den autoriserede modtager
skulle overholde.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at virksomheder eller person‐
er, som efter § 7 er autoriseret som oplagshaver, vil kunne
fungere som autoriseret modtager efter at have meddelt dette
til Skatteforvaltningen.
Det betyder, at autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere ikke vil skulle lade sig registrere som auto‐
riseret modtager, men blot skal meddele dette til Skattefor‐
valtningen.
Baggrunden for det foreslåede er, at det af artikel 35,
stk. 7, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at
godkendte oplagshavere og registrerede modtagere kan fun‐
gere som autoriseret modtager, efter at vedkommende har
meddelt de kompetente myndigheder i bestemmelsesmed‐
lemsstaten om dette. Med det foreslåede vil dette blive im‐
plementeret i den foreslåede § 8, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret
modtager vil skulle være en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til kun lejlighedsvist at modtage varer omfattet af stk. 1,
nr. 1.
Med den i lovforslagets § 2, nr. 13, foreslåede ændring
af § 8, stk. 1, nr. 1, hvor begrebet »erhvervsmæssig op‐
lægning« ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«,
vil en midlertidigt autoriseret modtager således efter det
foreslåede være en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til lej‐
lighedsvist at modtage varer, der er overgået til forbrug i et
andet EU-land, og hvor der er betalt eventuelle afgifter i det‐
te andet EU-land, og som herefter transporteres her til landet
som bestemmelsesland, hvis varerne leveres med henblik på
levering til erhvervsmæssige formål. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og
lovforslagets § 2, nr. 13, i forhold til ændringen af § 8, stk.
1, nr. 1.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås varer,
som er overgået til forbrug i et andet EU-land efter tilsva‐
rende regler, som findes i spiritusafgiftslovens § 2 a. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt i udlandet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer,
der lejlighedsvist modtager beskattede varer fremadrettet,
vil skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som
midlertidigt autoriseret modtager. Herefter vil de enkelte
bevægelser af disse varer blive overvåget ved, at de midler‐
tidigt autoriserede modtagere anvender EMCS.
For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt
autoriseret modtager her i landet, foreslås det i stk. 5, 2. pkt.,
at virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen fra et
andet EU-land begynder, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 50,
foreslåede § 20 b, stk. 3, vil skulle opfylde de foreslåede
tre betingelser i stk. 5, nr. 1, 2 og 3. Virksomheden eller
personen skal således:
97
1) Registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos
Skatteforvaltningen,
2) Anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og
3) Indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Det foreslås, at privatpersoner vil kunne lade sig registre‐
re som midlertidigt autoriserede modtager, når de optræder
som modtagere, og de varer der transporteres bliver leveret
til erhvervsmæssige formål.
Den i lovforslagets § 2, nr. 50, foreslåede § 20 b, stk. 3,
vil skulle regulere, hvornår en varetransport af varer, som er
overgået til forbrug begynder. Efter den foreslåede § 20 b,
stk. 3, vil en transport af varer skulle anses for at begynde,
når varerne forlader den autoriserede afsenders eller den
midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller når varerne
forlader det sted, som den autoriserede afsender eller den
midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte. Med det
foreslåede vil den midlertidigt autoriserede modtager såle‐
des skulle anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen
inden et af disse tidspunkter. Der henvises i øvrigt til be‐
mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 50, og lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3.
Det foreslåede betyder, at det først er muligt lejlighedsvist
at modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, hvis virksomheden lader sig registrere som midler‐
tidigt autoriserede modtager. Herudover vil de midlertidigt
autoriserede modtagere skulle anmelde varetransporten in‐
den, at denne begynder og indbetale den skyldige punktaf‐
gift.
De krav, som der her i landet stilles til oplysninger på
emballage, mærkning m.v., vil den midlertidigt autoriserede
modtager skulle overholde.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at en autoriseret afsender
vil skulle være en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til at
afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet, jf.
§ 2 a, til andre EU-lande.
Spiritusafgiftslovens § 2 a fastsætter, at der skal betales
afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug og fast‐
sætter samtidig, hvornår varerne anses for at være overgået
til forbrug. Når en vare er overgået til forbrug, skal der
således betales afgift her i landet. Efter det foreslåede vil
en virksomhed eller person, som ønsker at transportere be‐
skattede varer til et andet EU-land, skulle registrere sig som
autoriseret afsender.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås alle de
tilfælde, som er oplistet i spiritusafgiftslovens § 2 a. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt her i landet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer,
der afsender varer, som er overgået til forbrug her i landet
til et andet EU-land som led i udøvelsen af sit erhverv,
fremadrettet vil skulle lade sig registrere med tilladelse til at
afsende varer, der er overgået til forbrug efter § 2 a, som en
autoriseret afsender.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at virksomheden eller perso‐
nen for at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter vil skulle registreres som autoriseret afsen‐
der hos Skatteforvaltningen forinden, jf. dog det foreslåede
3. pkt.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer, der
afsender varer, der er overgået til forbrug her i landet til et
andet EU-land, med en registrering som autoriseret afsender
vil kunne gøre dette uden at skulle forhåndsanmelde vare‐
transporten. Se dog nedenfor under det foreslåede stk. 7 om
midlertidigt autoriserede afsendere.
Det foreslåede betyder herudover, at når virksomheden er
registreret som autoriseret afsender, vil virksomheden kunne
anvende EMCS til at oprette de relevante dokumenter til
brug for myndighedernes overvågning af varetransporten,
hvilket blandt andet vil være det elektronisk forenklede ad‐
ministrative dokument, som en autoriseret afsender vil skul‐
le udfylde i EMCS. Det vil være Skatteforvaltningen, som
vil skulle overvåge disse varetransporter i EMCS, ligesom
tilfældet i dag er for de transporter, der finder sted under
afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at virksomheder eller person‐
er, som efter § 7, stk. 2, er autoriseret som oplagshaver eller
efter § 7, stk. 5, er registreret som vareafsender, vil kunne
fungere som autoriseret afsender efter at have meddelt dette
til Skatteforvaltningen.
Det betyder, autoriserede oplagshavere og registrerede va‐
reafsendere ikke vil skulle lade sig registrere som autoriseret
afsender, men blot skal meddele dette til Skatteforvaltnin‐
gen.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 35, stk. 7,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at godkendte
oplagshavere og registrerede modtagere kan fungere som
autoriseret modtager, efter at det er meddelt til de kompe‐
tente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten. Med det
foreslåede vil dette vil blive implementeret i den foreslåede
§ 8, stk. 6.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret
afsender af beskattede varer vil skulle være en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er regi‐
streret med tilladelse til kun lejlighedsvist at afsende varer,
der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 2 a, til andre
EU-lande.
Som beskrevet ovenfor fastsætter spiritusafgiftslovens
§ 2 a, at der skal betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug og fastsætter samtidig, hvornår vare‐
rne anses for at være overgået til forbrug. Når en vare er
overgået til forbrug, skal der således betales afgift her i
landet. Efter det foreslåede vil en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv lejlighedsvist afsender
98
beskattede varer til et andet EU-land, skulle registrere sig
som midlertidigt autoriseret afsender.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås alle de
tilfælde, som er oplistet i spiritusafgiftslovens § 2 a. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt her i landet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer,
der lejlighedsvist afsender beskattede varer, fremadrettet vil
skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som mid‐
lertidigt autoriseret afsender. Herefter vil de enkelte bevæ‐
gelser af disse varer blive overvåget ved, at de midlertidigt
autoriserede modtagere anvender EMCS.
For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt
autoriseret afsender her i landet, foreslås det i stk. 7, 2.
pkt., at virksomheden eller personen inden vareafsendelsen
til et andet EU-land begynder, jf. den i lovforslagets § 2, nr.
50, foreslåede § 20 b, stk. 3, vil skulle opfylde følgende to
betingelser foreslået i stk. 7, nr. 1, og 2. Virksomheden eller
personen skal således:
1) Registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos
Skatteforvaltningen og
2) Anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at privatpersoner vil kunne lade sig registrere
som midlertidigt autoriserede afsendere, når de optræder
som afsendere, og de varer, der transporteres, er overgået til
forbrug her i landet efter § 2 a.
Den i lovforslagets § 2, nr. 50, foreslåede § 20 b, stk. 3,
vil skulle regulere, hvornår en varetransport af varer, som er
overgået til forbrug begynder. Efter den foreslåede § 20 b,
stk. 3, vil en transport af varer skulle anses for at begynde,
når varerne forlader den autoriserede afsenders eller den
midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller når varerne
forlader det sted, som den autoriserede afsender eller den
midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte. Med det
foreslåede vil den midlertidigt autoriserede afsender således
skulle anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen inden
et af disse tidspunkter. Der henvises i øvrigt til bemærknin‐
gerne til lovforslagets § 2, nr. 50.
Baggrunden for, at de autoriserede afsendere ikke foreslås
at skulle betale afgiften her i landet inden vareafsendelsen,
ligesom tilfældet er for de midlertidigt autoriserede modta‐
gere, er, at varerne er overgået til forbrug, jf. § 2 a, og
punktafgiften dermed allerede er betalt af disse varer.
Det foreslåede betyder, at det først er muligt lejligheds‐
vist at afsende varer, som er overgået til forbrug her i lan‐
det, hvis virksomheden lader sig registrere som midlertidigt
autoriseret afsender. Herudover vil de midlertidigt autorise‐
rede afsendere skulle anmelde varetransporten, inden denne
begynder.
Til nr. 18
Efter spiritusafgiftslovens § 8, stk. 5, kan en oplagshaver,
der er autoriseret i et andet EU-land, og som leverer varer
her til landet, udnævne en fiskal repræsentant her i landet
til at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftsplig‐
tige her i landet. Den fiskale repræsentant skal autoriseres
eller registreres hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed
for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en fransk cognacprodu‐
cent er autoriseret som oplagshaver i Frankrig og leverer
cognac her til landet. I disse tilfælde kan oplagshaveren
udnævne en fiskal repræsentant her i landet, og denne fiska‐
le repræsentant står derefter for betaling af afgifter af den
cognac, som bliver leveret her til landet. I disse tilfælde
skal den fiskale repræsentant autoriseres eller registreres hos
Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgift.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til bestemmel‐
sens stk. 1, nr. 2, i § 8, stk. 5, der bliver stk. 8. § 8, stk.
5, der bliver stk. 8, omhandler fjernsalg, som beskrevet i
bestemmelsens stk. 1, nr. 2.
Ændringen er således alene en præcisering af bestemmel‐
sens indhold og medfører ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 19
Spiritusafgiftslovens § 8 fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
Efter bestemmelsens § 8, stk. 6, skal den, der her til landet
sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1,
nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale repræsentant, inden
vareafsendelsen:
1) autoriseres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Det foreslås at ændre »sælger« til »afsender« og »sælge‐
rens« ændres til »afsenderens« i § 8, stk. 6, der bliver stk. 9.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at den, der her til landet afsender
varer fra andre EU-lande ved fjernsalg efter bestemmelsens
99
stk. 1, nr. 2, eller afsenderens herværende fiskale repræsen‐
tant, inden vareafsendelsen vil skulle:
1) autoriseres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Hvis afsenderen lader en transportør stå for transporten,
vil det fortsat være den, der afsendte varerne, som skal
opfylde reglerne i denne bestemmelse.
Til nr. 20
Spiritusafgiftslovens § 8 fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
I § 8, stk. 7, reguleres muligheden og betingelserne for at
få godtgjort afgift her i landet, hvis en vare, som er overgået
til forbrug, transporteres til et andet EU-land. Det fremgår
af bestemmelsens 1. pkt., at hvis overgang til forbrug og
betaling af afgift af varer er sket her i landet, men varerne
efterfølgende transporteres til et andet EU-land med henblik
erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af varerne i det
andet EU-land som bestemmelsesland, godtgør eller eftergi‐
ver Skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der er betalt
her i landet. Det er en betingelse for godtgørelse af afgift
efter 1. pkt., at det kan dokumenteres over for Skatteforvalt‐
ningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land, og at
reglerne i det andet EU-land, der svarer til stk. 6, nr. 1 og 2,
og § 20, stk. 4, er opfyldt ved fjernsalg af varer i dette andet
EU-land, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Det foreslås, at »erhvervsmæssig oplægning« til ændres
»levering til erhvervsmæssige formål« i § 8, stk. 7, 1. pkt.,
som bliver stk. 10, 1. pkt.
Baggrunden for den foreslåede ændring i 1. pkt. er, at
begrebet »erhvervsmæssig oplægning« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv ændres til »levering til erhvervsmæssige
formål«., jf. cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2,
som blandt andet vil skulle implementeres i mineralolieaf‐
giftslovens § 8, stk. 7. Der henvises i den forbindelse til lov‐
forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. Der er
tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og med ændrin‐
gen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvornår en va‐
re skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige formål«
(tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er, når va‐
rerne er overgået til forbrug på en medlemsstats område, er
blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden medlems‐
stats område og enten er leveret til en anden person end en
privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at hvis overgangen til forbrug
og betalingen af afgift af varer er sket her i landet, men
varerne efterfølgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssige formål i det andet EU-land som
bestemmelsesland, vil Skatteforvaltningen efter anmodning
skulle godtgøre eller eftergive den afgift, som er betalt her
i landet. Det vil dog fortsat være en betingelse, at det doku‐
menteres overfor Skatteforvaltningen, at afgiften er betalt i
dette andet EU-land, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.2.
Til nr. 21
Spiritusafgiftslovens § 8 fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 8 kan Skatteforvaltningen, så‐
fremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 6, nr. 1, tilbage‐
holde varer omfattet af stk. 1, nr. 2, indtil afgiften er betalt. I
bestemmelsens stk. 6 er det fastsat, at den, der her til landet
sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg efter bestem‐
melsens stk. 1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale
repræsentant inden vareafsendelsen skal:
1) autoriseres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Det betyder således, at Skatteforvaltningen kan tilbagehol‐
de varerne, hvis sælgeren ikke er registreret hos Skattefor‐
valtningen som autoriseret oplagshaver, hvis sælgeren sæl‐
ger afgiftspligtige varer fra andre EU-lande ved fjernsalg.
Det foreslås, at i § 8, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres
»sælgeren« til »afsenderen eller afsenderens fiskale repræ‐
sentant«, og henvisningen ændres fra at omfatte stk. 6 til at
omfatte stk. 9.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælgeren«
er blevet ændret til »afsenderen« i det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer
en overførsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i
forhold til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren
ikke fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved
at lade en transportør stå for transporten. Der henvises i øv‐
rigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne
tilbageholde varer omfattet af stk. 1, nr. 2, såfremt afsende‐
ren eller afsenderens herværende repræsentant ikke har ladet
sig registrere som autoriseret oplagshaver hos Skatteforvalt‐
ningen efter det med lovforslaget foreslåede kommende stk.
10.
Baggrunden for at ændre henvisningen er, at der med
lovforslagets § 2, nr. 17, foreslås indsat fire nye stykker i be‐
stemmelsen samtidig foreslås et eksisterende stykke ophæ‐
100
vet. Dermed rykkes de gældende stykker, og det gældende
stk. 6 bliver stk. 9. Det foreslåede er således en konsekvens
af § 2, nr. 17.
Det foreslåede medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 22
Spiritusafgiftslovens § 8 fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 9, kan skatteministeren fastsæt‐
te de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration
af godtgørelse, autorisation og registrering efter bestemmel‐
sens stk. 1-7.
Det foreslås, at henvisningen i § 8, stk. 9, der bliver stk.
11, ændres fra at omfatte stk. 1-7 til at omfatte stk. 1-10, og
at henvisningen til stk. 8 ændres til at omfatte stk. 11.
Baggrunden for forslaget er, at der med lovforslagets § 2,
nr. 17, således foreslås indsat fire nye stykker i bestemmel‐
sen, der fastsætter regler for virksomheder eller personer,
der vil skulle registreres som autoriseret modtager (stk.
4), midlertidigt autoriseret modtager (stk. 5), autoriseret
afsender (stk. 6) og midlertidigt autoriseret afsender (stk.
7). Samtidig foreslås det eksisterende stk. 4 ophævet, og de
gældende stykker rykkes..
De nye registreringstyper følger blandt andet af artikel 3,
stk. 1, nr. 12 og 13, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv,
hvorefter der vil skulle oprettes flere nye registreringstyper,
således at virksomheder, der transporterer varer, der er over‐
gået til forbrug, fremadrettet vil skulle lade sig registrere hos
de kompetente myndigheder i det relevante EU-land.
Med det foreslåede vil bemyndigelsesbestemmelsen kom‐
me til at omfatte de nye registreringstyper i de foreslåede
stk. 4-7. Skatteministeren bemyndiges således til at fastsæt‐
te de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration
af godtgørelse, autorisation og registrering efter § 8, stk.
1-10, i en bekendtgørelse om blandt andet reglerne til de
autoriserede modtageres sikkerhedsstillelse, hvilke specifik‐
ke begrænsninger der er for de midlertidige autoriserede
modtagere og afsendere, som svarer til dem, der er for de
midlertidigt registrerede varemodtagere, herunder f.eks. at
registreringen kun gælder en nærmere bestemt mængde va‐
rer, en enkelt leverandør og en nærmere bestemt periode og
reglerne om udstedelse af registreringsbevis for autoriserede
modtagere og afsendere.
Til nr. 23
Autoriserede oplagshavere er virksomheder og personer,
der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation
til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende
varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf.
spiritusafgiftslovens § 7.
Afgiftsoplaget er defineret i spiritusafgiftslovens § 9 a,
hvor det fremgår af stk. 1, at et afgiftsoplag er ethvert sted,
hvor en autoriseret oplagshaver som led i udøvelsen af sit
erhverv fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller af‐
sender varer under afgiftssuspensionsordningen.
Efter spiritusafgiftslovens § 9 a, stk. 2, 1. pkt., er det
en betingelse for at opnå autorisation som oplagshaver her
i landet efter spiritusafgiftsloven, at Skatteforvaltningen for‐
inden har godkendt lokalerne, som virksomheden vil benytte
til fremstilling, behandling, aftapning, opbevaring og udle‐
vering af afgiftspligtige ubeskattede varer.
Begreberne oplagshaver og afgiftsoplag kommer fra di‐
rektiv 2008/118/EF. En autoriseret oplagshaver er defineret
som en fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv af de kompetente myndigheder i en medlems‐
stat har fået bevilling til at fremstille, forarbejde, oplægge,
modtage eller afsende punktafgiftspligtige varer under en af‐
giftssuspensionsordning i et afgiftsoplag i direktivets artikel
4, nr. 1, og et afgiftsoplag er defineret som ethvert sted, hvor
en godkendt oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv
under en afgiftssuspensionsordning fremstiller, forarbejder,
oplægger, modtager eller afsender punktafgiftspligtige varer
under visse betingelser, der fastsættes af de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er be‐
liggende i direktivets artikel 4, nr. 11.
Det fremgår af artikel 4, nr. 1 og 11, og artikel 15 og 16, at
det er et krav, at en oplagshaver har et afgiftsoplag, og at det
er reglerne i det land, hvor afgiftsoplaget er beliggende, som
finder anvendelse på afgiftsoplaget.
Det fremgår imidlertid ikke eksplicit af spiritusafgiftslo‐
ven, at en virksomhed eller person, som vil lade sig autori‐
sere som oplagshaver skal have et afgiftsoplag/lokale, men
blot at hvis virksomheden eller personen har dette og vil be‐
nytte det til fremstilling, behandling, aftapning, opbevaring
og udlevering, skal lokalet godkendes af Skatteforvaltnin‐
gen. Dette har i praksis medført, at der er tvivl om, hvorvidt
virksomheder efter gældende ret har mulighed for at blive
autoriseret som oplagshaver i Danmark uden at have et
afgiftsoplag. I praksis har man dog tilladt, at fjernsalgsregi‐
strering kunne ske uden lokale i landet.
Det foreslås at nyaffatte § 9 a, stk. 2, 1. pkt., således, at det
af bestemmelsen fremadrettet vil være en betingelse for at
opnå autorisation som oplagshaver her i landet, at virksom‐
heden eller personen har et lokale, som kan benyttes til at
fremstille, forarbejde, behandle, aftappe, oplægge, modtage,
afsende eller udlevere afgiftspligtige ubeskattede varer, og
som Skatteforvaltningen har godkendt inden registreringen.
Baggrunden for det foreslåede er først og fremmest, at
kravet om, at en oplagshaver skal have et lokale, ikke frem‐
går tydeligt af de gældende regler i spiritusafgiftsloven. For
at undgå, at der også fremadrettet opstår tvivl om, hvorvidt
dette er et krav, foreslås det, at dette eksplicit vil skulle
fremgå af bestemmelsen. Herudover er der ikke sammenfald
mellem på den ene side de forskellige aktiviteter, som en
oplagshaver efter § 7 har autorisation til at udøve og defini‐
tionen af et afgiftsoplag i § 9 a, stk. 1, og på den anden side
de aktiviteter, som oplistes i § 9 a, stk. 2, 1. pkt. I § 7 og
101
§ 9 a, stk. 1, nævnes ”forarbejde, oplægge, modtage eller
afsende”, hvilket ikke fremgår af § 9 a, stk. 2, 1. pkt.
For at skabe mere sammenhæng i lovgivningen foreslås
det, at de aktiviteter, som nævnes i § 7 og § 9 a, stk. 1, også
vil skulle fremgå af § 9 a, stk. 2, 1. pkt. I § 9 a, stk. 2, 1.
pkt., er der blandt andet nævnt ”behandling, aftapning og
udlevering”, som ikke fremgår i § 7 og § 9 a, stk. 1. Det
foreslås dog, at disse aktiviteter fortsat vil skulle fremgå
af bestemmelsen. Begrebet ”opbevaring”, som tilsvarende
fremgår af bestemmelsen, må anses for at være en aktivitet,
der kan sidestilles med ”oplægning” og udgår derfor.
Det foreslåede betyder, at det er en betingelse for at opnå
autorisation som oplagshaver her i landet, at virksomheden
eller personen har et lokale, som den kan benytte til at
fremstille, forarbejde, behandle, aftappe, oplægge, modtage,
afsende eller udlevere afgiftspligtige ubeskattede varer. Det
foreslås, at Skatteforvaltningen fortsat vil skulle godkende
det/de lokaler, som virksomheden eller personen ønsker at
anvende som afgiftsoplag.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at betingelsen om, at det kræ‐
ver et godkendt lokale her i landet, før en virksomhed kan
autoriseres som oplagshaver her i landet, ikke skal gælde for
virksomheder, der autoriseres som oplagshavere efter § 8,
stk. 6, nr. 1.
Det betyder, at virksomheder, der er autoriseret som op‐
lagshavere for fjernsalg her i landet, ikke skal have et lokale
her i landet, før de kan lade sig registrere som oplagshave‐
re. Baggrunden for det foreslåede er, at for at der kan være
tale om fjernsalg, så skal virksomheden være hjemmehøren‐
de i et andet land end Danmark. Det findes derfor ikke
hensigtsmæssigt, at der stilles krav om lokaler i Danmark i
forbindelse med fjernsalg.
Til nr. 24
Autoriserede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for hver afgiftsperiode efter § 10. Efter bestemmel‐
sens stk. 2, opgøres den afgiftspligtige mængde som den
mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksom‐
hedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende.
Efter § 12, stk. 1, skal autoriserede virksomheder føre
regnskab over tilgang af afgiftspligtige varer.
Efter § 21, stk. 1, 1. pkt., skal autoriserede virksomheder
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, der skal betales afgift af og indbetale afgiften til Skat‐
teforvaltningen.
De ovenstående bestemmelser omhandler alle de autorise‐
rede oplagshaveres opgørelse og afregning af afgift, da dette
er de eneste virksomheder som er autoriserede efter spiritu‐
safgiftsloven.
Det foreslås at ændre »virksomheder« til »oplagshavere
og modtagere« i spiritusafgiftslovens § 10, stk. 1, § 12, stk.
1, og § 21, stk. 1, 1. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv skal indføres to nye registrerings‐
typer; autoriseret modtager og autoriseret afsender. Dette
medfører, at det i dansk ret vil være nødvendigt at indføre
regler om blandt andet autoriserede modtagere af beskattede
varer, som fremadrettet vil skulle lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen og blive omfattet af EMCS. Efter cirku‐
lationsdirektivets artikel 35, vil det være den autoriserede
modtager, som vil skulle betale og hæfte for afgiften i
bestemmelseslandet. Det omarbejdede cirkulationsdirektivs
artikel 35 vil skulle implementeres i spiritusafgiftslovens §§
10, 12 og 21. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, hvordan
den autoriserede modtager vil skulle opgøre den afgiftsplig‐
tige mængde.
Med den foreslåede tilføjelse i § 10, stk. 1, vil den autori‐
serede modtager skulle opgøre den afgiftspligtige mængde
for hver afgiftsperiode. Hvordan den autoriserede modtager
vil skulle opgøre den afgiftspligtige mængde, foreslås fastsat
i bestemmelsens stk. 4, som foreslås indsat i lovforslagets §
2, nr. 26.
Det betyder, at den autoriserede modtager vil skulle opgø‐
re den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, som
udgør måneden.
Med den foreslåede tilføjelse i § 12, stk. 1, vil autoriserede
modtagere skulle føre regnskab over tilgang af afgiftspligti‐
ge varer. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at der som
tilgang vil skulle medregnes:
1) ætanol, som virksomheden har fremstillet eller indført
til drikkeformål,
2) ætanolindholdet i fra udlandet modtaget vin, som virk‐
somheden vil anvende til fremstilling af afgiftspligtige varer,
og
3) ætanolindholdet i ekstrakter, essenser og lignende, der
ikke er afgiftspligtige efter § 1, men som virksomheden vil
anvende til fremstilling af afgiftspligtige varer.
Autoriserede modtagere har ikke tilladelse til at fremstil‐
le afgiftspligtige varer, og bestemmelsens stk. 2 er derfor
alene en præciserende bestemmelse for de autoriserede op‐
lagshavere. Det foreslåede betyder, at de autoriserede mod‐
tagere ved begrebet tilgang vil skulle opgøre den mængde
af afgiftspligtige varer, som er tilgået virksomheden eller
personen.
Med den foreslåede tilføjelse i § 21, stk. 1, 1. pkt., vil
autoriserede modtagere skulle angive mængden af varer,
hvoraf der skal betales afgift efter udløbet af hver afgiftspe‐
riode og indbetale denne til Skatteforvaltningen.
Det betyder, at autoriserede modtagere vil skulle angive
den mængde af afgiftspligtige varer, som virksomheden eller
personen har modtaget efter udløbet af hver afgiftsperiode,
som udgør måneden, og derefter indbetale afgiften til Skat‐
teforvaltningen
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.4.
Til nr. 25
Autoriserede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for hver afgiftsperiode efter § 10. Efter bestemmel‐
sens stk. 2, opgøres den afgiftspligtige mængde som den
102
mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksom‐
hedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lign.
Den ovenstående bestemmelse omhandler de autoriserede
oplagshaveres opgørelse og afregning af afgift, da dette er
de eneste virksomheder som er autoriserede efter spiritusaf‐
giftsloven.
Det foreslås, at ændre »Den« til »Autoriserede oplagsha‐
vere skal opgøre den« i § 10, stk. 2, og at »opgøres« udgår.
Det betyder, at det fremadrettet vil fremgå af bestemmel‐
sen, at autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgifts‐
pligtige mængde for en afgiftsperiode som mængden af af‐
giftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens god‐
kendte lokaler, med tillæg af svind og lign.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 2, nr. 17, tilføjes to nye registreringstyper til spiritusaf‐
giftsloven. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt, at
det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at denne bestemmelse
angår autoriserede oplagshavere. Det foreslåede medfører
ikke ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 26
Efter gældende ret skal virksomheder, der leverer eller får
leveret varer, som er overgået til forbrug i andre EU-lande,
her til landet efter § 8, ikke lade sig registrere, og disse virk‐
somheder afregner derfor afgift for den enkelte transport.
Det foreslås at indsætte tre nye stykker i spiritusafgiftslo‐
vens § 10, som bestemmelsens stk. 4-6, som vil skulle regu‐
lere de autoriserede modtageres opgørelse af den afgiftsplig‐
tige mængde.
Baggrunden for forslaget er, at der med det omarbejdede
cirkulationsdirektiv indføres to nye registreringstyper; auto‐
riseret modtager og autoriseret afsender. Autoriserede mod‐
tagere skal efter direktivets artikel 34 betale og hæfte for
afgiften. Der skal derfor indføres regler om den autoriserede
modtagers opgørelse af den afgiftspligtige mængde, afreg‐
ning af afgiften og indbetalingen. I de øvrige love (mine‐
ralolieafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgifts‐
loven) findes der regler om registrerede varemodtagere. I
disse love foreslås det, at de autoriserede modtagere vil
skulle opgøre den afgiftspligtige mængde, afregne afgiften
og indbetale denne efter samme regler som de registrerede
varemodtagere. Der findes dog ikke regler om registrerede
varemodtager i spiritusafgiftsloven. Derfor foreslås der ind‐
sat regler herom, som afspejler reglerne om registrerede
varemodtagere i de øvrige love. Derved vil alle autoriserede
modtagere skulle opgøre den afgiftspligtige mængde, afreg‐
ne afgiften og indbetale denne efter samme regler i både
mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftslo‐
ven og øl- og vinafgiftsloven.
Det foreslås i stk. 4, at de autoriserede modtagere vil skul‐
le opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode
som den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført virksom‐
heden i perioden.
Autoriserede modtager vil kunne modtage varer, som er
overgået til forbrug i andre EU-lande efter § 8, stk. 1, nr.
1. Afgiften forfalder i disse tilfælde ved leveringen her i
landet, jf. § 8, stk. 1. Derfor vil den afgiftspligtige mængde
skulle opgøres på baggrund af de afgiftspligtige varer, som
er tilført virksomheden i afgiftsperioden. Afgiftsperioden er
måneden, jf. § 10.
Det betyder, at en autoriseret modtager vil skulle opgøre
den afgiftspligtige mængde som den mængde af afgiftsplig‐
tige varer, som virksomheden har modtaget i kalendermåne‐
den.
Det foreslås i stk. 5, at opgørelsen specificeres efter regler,
der fastsættes af Skatteforvaltningen.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen bemyndiges
til at fastsætte den nærmere procedure for opgørelsen, her‐
under at der f.eks. skal afgives en elektronisk erklæring ved
modtagelsen, som danner grundlag for opgørelsen.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til
at kunne fastsætte regler om, hvorledes de afgiftspligtige
varers mængde bestemmes.
Det betyder, at skatteministeren vil kunne fastsætte reg‐
ler om, hvorledes de afgiftspligtige varers mængde bestem‐
mes. Udmøntningen af bemyndigelsen vil skulle ske ved be‐
kendtgørelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte blandt
andet, hvad der skal medregnes til den afgiftspligtige mæng‐
de varer, eller hvordan virksomhederne skal opgøre mæng‐
den.
Til nr. 27
Efter spiritusafgiftslovens § 14, stk. 1, skal den afgifts‐
pligtige mængde efter § 10 fradrages de i stk. 1, nr. 1-5,
oplistede varer.
Lovens § 10 angår de autoriserede oplagshaveres opgørel‐
se af den afgiftspligtige mængde.
Det foreslås, at henvisningen til § 10 i § 14, stk. 1, ændres
til en henvisning til § 10, stk. 2.
Det foreslåede betyder, at henvisningen i § 14, stk. 1,
ændres som konsekvens af det i lovforslagets § 2, nr. 26,
foreslåede.
Baggrunden for det foreslåede er, at det med lovforslagets
§ 2, nr. 26, foreslås, at der i § 10 indsættes regler om
de autoriserede modtageres opgørelse af den afgiftspligtige
mængde. For derved at sikre, at § 14 fortsat vil skulle angå
de autoriserede oplagshaveres opgørelse af den afgiftsplig‐
tige mængde foreslås det, at henvisningen præciseres. Det
foreslåede medfører ingen ændringer i den materielt gælden‐
de retstilstand.
Til nr. 28
I spiritusafgiftslovens § 14 fastsættes hvilke varer, der
skal fradrages den afgiftspligtige mængde efter § 10, som
omhandler oplagshaveres opgørelse af den afgiftspligtige
mængde. Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, skal varer, der
tilføres en anden autoriseret virksomhed fradrages i den af‐
giftspligtige mængde.
Efter § 18 skal der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
103
afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en autoriseret
virksomhed.
Lovens § 7 regulerer de autoriserede oplagshavere, som er
de autoriserede virksomheder, der omtales i stk. § 14, stk. 1,
nr. 1, og § 18, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås at præcisere § 14, stk. 1, nr. 1, og § 18, stk.
1, 1. pkt., så der fremover står »autoriserede oplagshavere«
i stedet for blot »autoriserede virksomheder«. Det foreslåede
betyder, at det præciseres i bestemmelsen, hvilken type af
autoriserede virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen,
Da det med lovforslagets § 2, nr. 17, foreslås at indføre to
nye registreringstyper (autoriseret modtager og autoriseret
afsender), er det fundet mest hensigtsmæssigt, at det klart
fremgår, hvilke autoriserede virksomheder, som omtales i
§ 14, stk. 1, nr. 1, og § 18, stk. 1, 1. pkt. Det foreslåede med‐
fører ingen ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 29
Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde efter spiritusafgiftslovens § 10, stk. 1. Den afgifts‐
pligtige mængde skal efter bestemmelsen opgøres som den
mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksom‐
hedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende
jf. § 10, stk. 2.
Efter § 14, stk. 1, skal der i den afgiftspligtige mængde,
som opgjort efter § 10, skulle fradrages de varer, der er
oplistet i bestemmelsens nr. 1-5.
Efter § 14, stk. 1, nr. 5, skal den afgiftspligtige mængde
opgjort efter § 10, fradrages varer, der hos virksomheden
eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som
følge af varernes art eller ved brand, brækage eller lignende,
jf. § 33 a.
Lovens § 33 a regulerer de situationer, hvor varer skal
anses for ødelagt eller gået tabt.
Det foreslås at ændre § 14, stk. 1, nr. 5, således at den
afgiftspligtige mængde efter § 10 (med lovforslagets § 2,
nr. 27, foreslås henvisningen præciseret til § 10, stk. 2),
efter det foreslåede vil skulle fradrages varer, der hos virk‐
somheden eller under transporten til eller fra virksomheden
er fuldstændigt tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf.
§ 33 a.
Baggrunden for det foreslåede er således først og frem‐
mest, at der med det omarbejdede cirkulationsdirektivs arti‐
kel 6 og 45 er sket ændringer i bestemmelserne vedrørende
ødelæggelse og tab af varer, som kræver, at blandt andet
spiritusafgiftslovens § 33 a om ødelæggelser og tab bliver
tilpasset, jf. lovforslagets § 2, nr. 67 og 68, så bestemmelsen
er i overensstemmelse med det omarbejdede direktiv. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2. På baggrund af denne ændring findes det hen‐
sigtsmæssigt ligeledes at ændre § 14.
Herudover indeholder § 14, stk. 1, nr. 5, ikke en endegyl‐
dig oplistning af situationer, som er omfattet af § 33 a, som
bestemmelsen henviser til. Når der henvises til bestemmel‐
sen, må alle situationer i § 33 a, skulle medføre, at varerne
skal fradrages den afgiftspligtige mængde efter § 14, stk. 1,
nr. 5. Det findes derfor mere hensigtsmæssigt blot at henvise
til § 33 a, i stedet for at komme med eksempler på, hvilken
form for ødelæggelse eller tab, der konkret kunne være tale
om.
Det foreslåede betyder, at varer, der hos en virksomhed
eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig
tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 33 a, vil
skulle fradrages i den afgiftspligtige mængde opgjort af op‐
lagshaveren efter § 10, stk. 2. Ændringen medfører ikke æn‐
dringer i gældende retstilstand, da definitionen af, hvornår
en vare anses for totalt ødelagt og fuldstændig tilintetgjort
er det samme efter gældende ret og den foreslåede ordning,
jf. § 33 a, stk. 1, lovforslagets § 2, nr. 67, og lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 30
Spiritusafgiftslovens § 15 fastsætter, hvilke varer der ik‐
ke skal svares afgift af. Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1,
skal der ikke svares afgift af varer, der er denaturerede. Fri‐
tagelsen finder anvendelse, når varen er denatureret i hen‐
hold til et medlemslands forskrifter. Varer, der er denature‐
ret efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1, betegnes
som ”fuldstændig denatureret”. Bestemmelsen implemente‐
rer strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, litra a.
Det foreslås, at ophæve spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1,
nr. 1, og i stedet indsætte6 nye numre.
Det foreslås, at et nyt nr. 1 indsættes i spiritusafgiftslovens
§ 15, stk. 1, hvori det præciseres, at der ved denaturering
efter nr. 1 skal forstås fuldstændig denaturering. Præciserin‐
gen af nr. 1 skal ses i sammenhæng med den foreslåede
præcisering m.v. af spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2.
Efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2, der bliver
nr. 7, skal der ikke svares afgift af varer, der anvendes
til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk
formål og lignende. Afgiftsfritagelsen efter stk. 1, nr. 2, kan
betinges af et mindsteforbrug eller af, at varerne tilsættes
stoffer, der gør dem uegnede til drikkebrug eller til frem‐
stilling af drikkevarer. Bestemmelsen implementerer blandt
andet strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, litra b.
Det foreslås, at et nyt nr. 2 indsættes i spiritusafgiftslovens
§ 15, stk. 1, hvorefter der sker afgiftsfritagelse af varer, der
er denaturerede og anvendes til fremstilling af produkter, der
ikke er bestemt til konsum. Fritagelsen finder anvendelse,
når en sådan denatureret alkohol er blevet tilsat et produkt,
der ikke er bestemt til konsum eller anvendes til vedligehol‐
delse og rengøring af fremstillingsudstyr, som anvendes til
denne særlige fremstillingsproces.
Baggrunden for forslaget om at indsætte et nyt nr. 2 er, at
fritagelsesbestemmelsen i strukturdirektivets artikel 27, stk.
1, litra b, er blevet ændret ved artikel 1, nr. 15, i direktiv
(EU) 2020/1151. Ændringen præciserer betingelserne for
delvist denatureret alkohol samt fastsætter, at vedligeholdel‐
se og rengøring af fremstillingsudstyr er en del af fremstil‐
lingsprocessen, og at delvist denatureret alkohol, der anven‐
des til den tilhørende fremstillingsproces, derfor er omfattet
af nævnte fritagelse.
104
Det betyder, at fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27,
stk. 1, litra b, som ændret ved artikel 1, nr. 15, i direktiv
(EU) 2020/1151 fremover vil være implementeret i spiri‐
tusafgiftsloven i en selvstændig bestemmelse, ligesom der
fastsættes yderligere betingelser for fritagelsens anvendelse.
Det fremgår om alkohol i strukturdirektivets art. 27, stk.
1, litra b, at den er denatureret i henhold til en medlemsstats
forskrifter for den pågældende anvendelse. En sådan denatu‐
reret alkohol betegnes også som delvist denatureret/special‐
denatureret alkohol. Dette er i modsætning til fuldstændig
denatureret alkohol, som er omfattet strukturdirektivets arti‐
kel 27, stk. 1, litra a, og af spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1,
nr. 1.
Ved bevægelser mellem medlemslandene af alkohol de‐
natureret i henhold til en medlemsstats forskrifter (delvist
denatureret/specialdenatureret alkohol), der endnu ikke er
tilsat et produkt, der ikke er bestemt til konsum, anvendes
bestemmelserne i kapitel IV (om punktafgiftspligtige varers
bevægelser under punktafgiftssuspension) i cirkulationsdi‐
rektivet. Ved bevægelser af fuldstændig denatureret alkohol
anvendes bestemmelserne i kapitel V (om punktafgiftsplig‐
tige varers bevægelser efter overgang til forbrug og beskat‐
ning heraf) i cirkulationsdirektivet.
Efter strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, litra c-f, med de
ændringer som følger af artikel 1 i direktiv (EU) 2020/1151,
skal der ske afgiftsfritagelse af varer, der anvendes til frem‐
stilling af eddike, der henhører under position 2209 i EU’s
kombinerede nomenklatur, jf. litra c, anvendes til fremstil‐
ling af sådanne lægemidler, som er omhandlet i Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF, jf.
litra d, anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling
af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med et
alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol., jf. litra e,
og som direkte eller som ingrediens i halvfabrikata anvendes
til fremstilling af levnedsmidler, også fyldte, forudsat at al‐
koholindholdet i det enkelte tilfælde ikke overstiger 8,5 liter
ren alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt angår chokolade
og 5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt angår
andre produkter, jf. litra f.
Artikel 27, stk. 1, litra c-f, i strukturdirektivet er ikke ud‐
trykkeligt implementeret i spiritusafgiftsloven, men indfor‐
tolkes i fritagelsesbestemmelsen i spiritusafgiftslovens § 15,
stk. 1, nr. 2 og nr. 3, der bliver nr. 7 og nr. 8.
Det foreslås, at yderligere 4 nye numre (nr. 3-6) indsæt‐
tes i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, som implementerer
ordlyden af strukturdirektivets artikel 27, stk. 1 litra c-f, i
spiritusafgiftsloven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 2, nr. 32, hvor et nyt nummer indsættes som § 15, stk. 1,
nr. 10, hvorved det gældende nr. 5 bliver nr. 11.
Baggrunden er, at det ikke fremgår præcist, at fritagelses‐
bestemmelserne i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, litra
c-f er omfattet af spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2 og
nr. 3.
Det foreslås i nr. 3, at der vil skulle ske afgiftsfritagelse
for varer, der anvendes til fremstilling af eddike, der henhø‐
rer under position 2209 i EU᾽s kombinerede nomenklatur.
Det betyder, at der indføres en udtrykkelig hjemmel, som
regulerer fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1,
litra c, i direktiv 92/83/EØF. Bestemmelsen er på nuværende
tidspunkt indfortolket i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr.
2 og nr. 3, hvorfor ændringen ikke vil medføre ændringer i
den materielt gældende retstilstand.
Det foreslås i nr. 4, at der vil skulle ske afgiftsfritagel‐
se for varer, til fremstilling af sådanne lægemidler, som
er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/82/EF og 2001/83/EF.
Det betyder, at der indføres en udtrykkelig hjemmel,
som regulerer fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27,
stk. 1, litra d. Det bemærkes, at bestemmelsen er ænd‐
ret ved artikel 1, nr. 15, litra a, nr. ii, i direktiv (EU)
2020/1151. Med ændringen opdateres henvisningen til de
direktiver, som omhandler lægemidler. I strukturdirektivet
henvises der til lægemidler, som er omhandlet i direktiv
65/65/EØF. Sidstnævnte direktiv er sidenhen blevet erstattet
af direktiv 2001/82/EF og direktiv 2001/83/EF. Opdaterin‐
gen, som foretages i direktiv (EU) 2020/1151, medfører så‐
ledes ingen materielle ændringer i den gældende retstilstand,
men opdaterer blot henvisningen til, hvilke lægemidler der
er omfattet af fritagelsen. Bestemmelsen er på nuværende
tidspunkt indfortolket i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr.
2 og nr. 3, hvorfor indarbejdelse af den præcise ordlyd af
bestemmelsen ikke vil medføre ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Det foreslås i nr. 5, at der vil skulle ske afgiftsfritagelse
for varer, der anvendes til at fremstille aromastoffer til frem‐
stilling af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer
med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol.
Det betyder, at der indføres en udtrykkelig hjemmel, som
regulerer fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, li‐
tra e. Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt indfortolket
i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 3, hvorfor ændringen
ikke vil medføre ændringer i den materielt gældende retstil‐
stand.
Det foreslås i nr. 6, at der vil skulle ske afgiftsfritagelse
for varer, der direkte eller som ingrediens i halvfabrikata an‐
vendes til fremstilling af levnedsmidler, også fyldte, forud‐
sat at alkoholindholdet i det enkelte tilfælde ikke overstiger
8,5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt angår
chokolade og 5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for så
vidt angår andre produkter.
Det betyder, at der indføres en udtrykkelig hjemmel, som
regulerer fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1,
litra f. Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt indfortolket
i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 3, hvorfor ændringen
ikke vil medføre ændringer i den materielt gældende retstil‐
stand.
Til nr. 31
I henhold til spiritusafgiftslovens § 15 kan der opnås af‐
giftsfritagelse for ellers afgiftspligtige varer i de i nr. 1-5
oplistede tilfælde. Efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr.
4, sker der afgiftsfritagelse af varer, der »leveres til de i
105
toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede person‐
er eller«.
Det foreslås, at stk. 1, nr. 4, ændres, således at bestemmel‐
sen fremover ikke vil skulle ende på et ”eller”, men afsluttes
med et komma.
Baggrunden for ændringen er, at det der foreslås indsat et
nyt nummer i § 15, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 32. Det
er tale om en konsekvensændring. Det foreslåede medfører
ikke ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 32
Direktiv 2008/118/EU fastsætter reglerne for bevægelsen
af punktafgiftspligtige varer i EU. Direktivets artikel 12
fastsætter i hvilke tilfælde punktafgiftspligtige varer omfat‐
tet af direktivet er fritaget for betaling af punktafgift. I arti‐
kel 12, stk. 1, litra a-e, er situationerne oplistet.
Direktivets artikel 12 er implementeret i spiritusafgiftslo‐
vens § 15, stk. 1, nr. 4 og 5. Efter nr. 4 er varer til de i
toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede person‐
er, fritaget for afgift, og efter nr. 5 er varer til brug for
udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og de‐
res ledsagende civile personale eller til forsyning af deres
messer eller kantiner ligeledes fritaget, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet.
Efter gældende ret er varer, til brug for andre EU-landes
væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller
til forsyning af deres messer eller kantiner, ikke fritaget for
afgift, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats her i
landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af en
EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
(FSFP).
Det foreslås at indsætte et nyt nummer i spiritusafgiftslo‐
vens § 15, stk. 1, som bestemmelsens nr. 10, hvorefter der
vil skulle ske afgiftsfritagelse af varer, der leveres til brug
for andre EU-landes væbnede styrker og deres ledsagende
civile personale eller til forsyning af deres messer eller kan‐
tiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats her i
landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af en
EU-aktivitet under FSFP. Der henvises i øvrigt til lovforsla‐
gets § 2, nr. 30, hvor der indsættes fire nye numre i § 11, stk.
1, hvor nr. 2-4 bliver nr. 7-9.
Baggrunden for forslaget er, at der ved artikel 2 i direktiv
(EU) 2019/2235 indsættes en bestemmelse i artikel 12, stk.
1, i direktiv 2008/118/EF, om at der er fritagelse for afgift af
varer, der er bestemt til anvendelse af de væbnede styrker i
ethvert andet EU-land end det EU-land, hvor punktafgiften
forfalder, til brug for disse styrker og det civile personale,
der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller
kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der
udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet
under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Med denne
ændring af artikel 12 i direktiv 2008/118/EF sidestilles for‐
svarsindsatsen under FSFP i afgiftsmæssig henseende med
forsvarsindsatser under NATO, hvilket skal implementeres i
dansk ret ved blandt andet en ændring i spiritusafgiftsloven.
Det betyder, at spiritus omfattet af spiritusafgiftsloven vil
være fritaget for afgift, hvis de er til brug for andre EU-lan‐
des væbnede styrker, deres ledsagende civile personale eller
til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne
deltager i en forsvarsindsats her i landet, der udføres med
henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under FSFP
som anført i afsnit V, kapitel 2, 2. afdeling, i traktaten om
Den Europæiske Union (TEU). Ordningen foreslås admini‐
streret af Forsvarsministeriet, jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.1.2. Der henvises i øvrigt til lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Henset til Danmarks forsvarsforbehold er det dog ikke
forventningen, at der vil blive udført nævneværdigt mange
aktiviteter under FSFP i Danmark. Reglerne forventes der‐
for at have begrænset betydning, så længe Danmark har
forsvarsforbehold. Herudover er spiritus ikke en vare, som
i forbindelse med fritagelsen for NATO-styrker bliver efter‐
spurgt. Det er derfor vurderingen, at fritagelsen ikke vil bli‐
ve anvendt i praksis. Hvis der dog skulle laves en forsvars‐
indsats i Danmark under FSFP, og et andet medlemslands
væbnede styrker, som deltager i en sådan forsvarsindsats,
skulle efterspørge spiritus, vil det være Forsvarsministeriet,
som attesterer fritagelsesblanketten til brug for de væbnede
styrker.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 33
Efter gældende ret er varer, omfattet af spiritusafgiftslo‐
ven til brug for NATO-medlemslandes væbnede styrker og
deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres
messer eller kantiner, fritaget for afgift, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet, jf. spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1,
nr. 5, der bliver nr. 11.
Bestemmelsen bliver ikke anvendt i praksis, da spiritus
efter Forsvarsministeriets oplysninger, ikke efterspørges i
praksis. Der er derfor heller ikke nogen administration af
bestemmelsen.
Efter gældende ret er der ikke afgiftsfritagelse for varer
omfattet af spiritusafgiftsloven til brug for EU’s væbnede
styrker, når disse deltager i en forsvarsindsats, der udføres
med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Denne fri‐
tagelse foreslås dog indsat med lovforslagets § 2, nr. 32.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt
stykke i spiritusafgiftslovens § 15, som stk. 5, hvorefter
det fastsættes, at Forsvarsministeriet administrerer både den
gældende fritagelse for NATO’s væbnede styrker og den
foreståede fritagelse for EU’s væbnede styrker.
Det foreslåede betyder for det første, at det fastsættes, at
afgiftsfritagelsen for varer, der leveres til NATO-medlems‐
landenes væbnede styrker m.v. efter spiritusafgiftslovens
§ 15, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 11, vil skulle administre‐
res af Forsvarsministeriet. For det andet betyder det, at det
106
fastsættes, at afgiftsfritagelse for varer omfattet af spiritu‐
safgiftsloven til brug for EU’s væbnede styrker, når disse
deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på
gennemførelsen af en EU-aktivitet under FSFP, administre‐
res af Forsvarsministeriet.
Fritagelsen for EU’s væbnede styrker og fritagelsen for
NATO-medlemslandenes væbnede styrker vil hermed skulle
administreres på samme måde ved brug en fritagelsesattest.
Fritagelsesattesten, der findes i bilag II i Rådets gennem‐
førelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om
foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem (omarbejdning), atte‐
steres af værtslandets myndigheder, hvilket med dette for‐
slag vil være Forsvarsministeriet.
Hvis enten EU’s væbnede styrker eller NATO’s væbne‐
de styrker efterspørger afgiftsfritagelse for varer omfattet
af spiritusafgiftsloven, vil det med det foreslåede være For‐
svarsministeriet, som attesterer fritagelsesblanketten til brug
for de væbnede styrker.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 34
Spiritusafgiftsloven er inddelt i 2 kapitler. Herudover er
der en række overskrifter, som inddeler bestemmelserne. Før
overskriften før § 18 er der en overskrift med titlen ”bestem‐
melser om prislistepriser”. Under overskriften er § 17.
Det foreslås at ophæve overskriften før overskriften før
§ 18.
Baggrunden for det foreslåede er, at spiritusafgiftslovens
§ 17 er ophævet ved § 2, nr. 11, lov nr. 400 af 22. maj
1996. Overskriften er derfor ikke længe relevant. Den fore‐
slåede ændring medfører således ingen ændringer i den gæl‐
dende materielle retstilstand.
Til nr. 35
Spiritusafgiftsloven er inddelt i to kapitler. Kapitel 1 –
afgift af spiritus er inddelt i en række overskrifter. Titlen
på én af disse overskrifter er »Afgift af varer, der indføres
fra steder uden for EU«, som udelukkende indeholder én
bestemmelse, § 18, der regulerer betalingen af afgift af af‐
giftspligtige varer ved indførsel af varer fra steder uden for
EU.
Det foreslås at ændre i overskriften til § 18, således at
overskriften fremover bliver Afgift af varer, der importeres.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i spiritusafgifts‐
loven, herunder i overskriften før § 18, som omhandler ind‐
førsel/import. Denne ændring betyder ikke nogen ændring
af, hvad begrebet dækker over, da import og indførsel fra
steder uden for EU betyder det samme.
Den foreslåede ændring medfører således ingen ændringer
i den gældende materielle retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.3.
Til nr. 36
Efter spiritusafgiftslovens § 18, stk. 1, skal der betales
afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden
for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfat‐
tet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget for afgift
efter § 15, stk. 4. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal afgiften
afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2, gælder det, at for varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29,
finder reglerne om registrerede varemodtagere anvendelse.
Der foreslås to ændringer i § 18, stk. 1, 1. pkt. For det
første foreslås det, at »der « ændres til »der importeres«, og
for det andet, at henvisningen til § 15, stk. 4, ændres til en
henvisning til § 15, stk. 3
Baggrunden for den foreslåede ændring til »importeres«
er således, at man i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
har valgt at foretage nogle sproglige opdateringer, herunder
blandt andet, at »indført fra steder uden for EU« er ændret
til »import«, jf. cirkulationsdirektivets artikel 3, nr. 7 og
10. Denne sproglige ændring foreslås implementeret i de
relevante bestemmelser i spiritusafgiftsloven, herunder § 18,
stk. 1. Denne ændring betyder ikke nogen ændring af, hvad
begrebet dækker over, da »import« og »indførsel fra steder
uden for EU« betyder det samme.
Den foreslåede ændring medfører således ingen ændringer
i den gældende materielle retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.3.
Baggrunden for ændringen af henvisningen til § 15, stk. 4,
i § 18, stk. 1, er, at henvisningen er forkert, da denne ved
en fejl ikke blevet opdateret korrekt ved tidligere ændringer
i § 15. § 18, stk. 1, henviste oprindeligt til hvad, der efter
gældende ret er indeholdt i stk. 7. Henvisningen i § 13
ændres derfor fra en fejlagtig henvisning til stk. 9 til den
korrekte henvisning til stk. 7
Til nr. 37
Efter spiritusafgiftslovens § 18, stk. 1, skal der betales
afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden
for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfat‐
tet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget for afgift
efter § 15, stk. 4. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal afgiften
afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2, gælder det, at for varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29,
finder reglerne om registrerede varemodtagere anvendelse.
Det foreslås, at »indføres« ændres til »importeres« i § 18,
stk. 2.
107
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring betyder
ikke nogen ændring af, hvad begrebet dækker over, da im‐
port og indførsel fra steder uden for EU betyder det samme.
Den foreslåede ændring medfører således ingen ændringer
i den gældende materielle retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.3.
Til nr. 38
Efter spiritusafgiftslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., skal autori‐
serede eller registrerede virksomheder føre regnskab over
fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Det er alene autoriserede oplagshavere, som efter loven
skal lade sig autorisere, jf. § 7, stk. 2, hvorfor bestemmelsen
omhandler oplagshavere.
Det foreslås at præcisere § 20, stk. 1, 1. pkt., så der
fremover står »autoriserede oplagshavere« i stedet for blot
»autoriserede eller registrerede virksomheder«.
Det foreslåede betyder, at det præciseres, at de virksom‐
heder, som er omfattet af § 20, stk. 1, 1. pkt., er autorise‐
rede oplagshavere og medfører ingen ændringer i den mate‐
rielt gældende retstilstand. Baggrunden for det foreslåede
er, at der med lovforslagets § 2, nr. 17, indføres to nye
registreringstyper; autoriseret modtager og autoriseret afsen‐
der, hvorfor det er fundet mest hensigtsmæssigt, at det klart
fremgår, hvilke autoriserede virksomheder som omtales i
§ 20.
Til nr. 39
Efter spiritusafgiftslovens § 20, stk. 4, skal virksomheder
og repræsentanter, der er autoriseret efter § 8, stk. 5 eller
6, føre regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte
virksomheder og repræsentanter skal endvidere føre en for‐
tegnelse over, hvor varerne er leveret.
Lovens § 8, stk. 5 og 6, omhandler fjernsalg. Efter be‐
stemmelsens stk. 5 kan en oplagshaver, der er autoriseret i
et andet EU-land, og som leverer varer her til landet efter
stk. 1, nr. 2, udnævne en fiskal repræsentant her i landet til
at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige
her i landet. Den fiskale repræsentant skal autoriseres som
oplagshaver hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for
betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i lan‐
det.
Efter bestemmelsens stk. 6 skal sælgeren eller den fiskale
repræsentant inden vareafsendelsen lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen som autoriseret oplagshaver og stille
sikkerhed.
Hvis en autoriseret oplagshaver er registreret i medfør af
disse regler om fjernsalg, skal virksomheden altså efter § 20,
stk. 4, føre regnskab over vareleverancer og en fortegnelse
over, hvor varerne er leveret. Regnskabet skal føres i det
almindelige forretningsregnskab og skal kunne danne grund‐
lag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs.
tilgangen af varer, og skal føres på en sådan måde, at den
afgift, der skal betales til Skatteforvaltningen, kan opgøres
ved udløbet af hver måned.
Det foreslås, at henvisningen i § 20, stk. 4, ændres fra en
henvisning til stk. 5 eller 6 til en henvisning til stk. 8 eller 9,
og at autoriserede modtagere tilføjes til bestemmelsen.
Den første ændring er en konsekvensændring af lovforsla‐
gets § 2, nr. 17, som følge af tilføjelsen af flere nye registre‐
ringstyper i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Den anden
ændring følger af, at der med det omarbejdede cirkulations‐
direktiv skal indføres krav om registrering som autoriseret
modtager, og bestemmelser om at det er den autoriserede
modtager, som skal betale afgift her i landet. Ligesom andre
registrerede og autoriserede virksomheder, der skal afregne
afgift til Skatteforvaltningen, er det fundet hensigtsmæssigt,
at det også pålægges de autoriserede modtagere at føre regn‐
skab.
Baggrunden for forslaget om ændringen af henvisningen
er, at der med lovforslagets § 2, nr. 17, foreslås indsat fi‐
re nye stykker i § 8, der fastsætter reglerne for virksomhe‐
der eller personer, der vil skulle registreres som autoriseret
modtager (stk. 4), midlertidigt autoriseret modtager (stk. 5),
autoriseret afsender (stk. 6) og midlertidigt autoriseret af‐
sender (stk. 7). Dermed rykkes de eksisterende stykker. For‐
slaget er udelukkende konsekvensændring som følge af lov‐
forslagets § 2, nr. 17, og medfører ikke ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Baggrunden for den anden foreslåede ændring om tilføjel‐
se af autoriserede modtagere i § 20, stk. 4, er, at virksom‐
heder, der fremover modtager varer, som er overgået til for‐
brug i et andet EU-land og herefter transporteres her til lan‐
det, vil skulle lade sig registrere som autoriseret modtager
hos Skatteforvaltningen. Herudover vil autoriserede modta‐
gere modtage varerne i en tilstand, hvor der er betalt afgift i
et andet EU-land, men hvor der fortsat ikke er betalt dansk
afgift. Det skal derfor være muligt for Skatteforvaltningen
at kunne kontrollere, hvorvidt afgiften er betalt korrekt her
i landet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det foreslåede betyder, at autoriserede modtagere vil skul‐
le føre regnskab over vareleverancer og en fortegnelse over,
hvor varerne er leveret. Virksomheden vil derfor skulle føre
et regnskab, hvor det fremgår, hvilke varer, der er blevet
tilført virksomheden og en fortegnelse over, hvor varerne
er leveret. Regnskabet skal kunne danne grundlag for opgø‐
relsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen
af varer og på en sådan måde, at den afgift, der skal be‐
tales til Skatteforvaltningen, kan gøres op ved udløbet af
hver måned. Det skal være muligt ved nummerhenvisning
at sammenholde posteringerne i regnskabet med købsbilag,
dvs. typisk fakturaer og fortoldningsangivelser.
Til nr. 40
Efter spiritusafgiftslovens § 20, stk. 6, skal registrerede
virksomheder og virksomheder, der importerer afgiftspligti‐
ge varer fra udlandet, ved salg af disse varer til virksomhe‐
108
der, udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med
fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysnin‐
ger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse,
købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og
pris.
Det foreslås, at der efter »importerer« indsættes »eller
modtager« i § 20, stk. 6, 1. pkt. Det betyder, at ikke kun
virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlan‐
det, men også virksomheder, som modtager disse varer fra
udlandet, ved salg af disse varer til virksomheder, vil skulle
udstede en faktura. Fakturaen skal efter det foreslåede være
forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og inde‐
holde oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer
og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art,
mængde og pris.
Den foreslåede ændring betyder således, at de autoriserede
modtagere vil skulle udstede en faktura ved salg af varer,
som er afgiftspligtige efter spiritusafgiftsloven. Fakturaen
skal efter bestemmelsens 2. pkt. være forsynet med fortlø‐
bende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om
sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn
og adresse samt leverancens art, mængde og pris.
Spiritusafgiftsloven er omfattet af den såkaldte »colalov‐
givning«, hvor der i en række afgiftslove, hvor der er ople‐
vet store udfordringer med afgiftsunddragelse i detailhand‐
len, stilles en række krav til regnskab, fakturaudstedelse
m.v. Tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven er ligele‐
des omfattet af denne regulering.
Til nr. 41
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i spiritusafgiftslovens § 20 a. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Det foreslås, at indførselsstedet ændres til importstedet i
§ 20 a, stk. 1, 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i spiritusafgifts‐
loven, herunder § 20 a, stk. 1, og betyder ingen materiel
ændring i den materielle retstilstand, da import og indførsel
fra steder uden for EU betyder det samme.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 42
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i spiritusafgiftslovens § 20 a. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i
nr. 1-5 oplistede steder. Bestemmelsens nr. 4 har følgende
ordlyd: »en modtager, der her i landet er fritaget for afgift af
varer efter § 15, stk. 1, nr. 4 eller 5, når varerne transporteres
fra et andet EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-
land er fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag,
når varerne transporteres her fra landet, eller«.
Det foreslås, at »eller« udgår fra bestemmelsens stk. 1, nr.
4.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 2, nr. 43, indsættes et nyt nummer i
oplistningen i § 20 a, stk. 1.
Det foreslåede medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 43
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i spiritusafgiftslovens § 20 a. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Det foreslås, at et nyt nr. 5 indsættes i § 20 a, stk. 1,
hvorefter transport omfattet af stk. 1, vil kunne ske til det
udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesfor‐
ordning (EU) 2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted
for proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4,
i delegeret forordning (EU) 2015/2446.
Transporten af varer under afgiftssuspensionsordningen
reguleres i artikel 17 i direktiv 2008/118/EF. Denne be‐
stemmelse er implementeret i spiritusafgiftslovens § 20
a. Med omarbejdelsen af cirkulationsdirektivet er bestem‐
melsen rykket til direktivets artikel 16. Med omarbejdnin‐
gen er der også tilføjet et nyt nummer i artikel 16, stk.
1, som bestemmelsens nr. 5, hvorefter transporten fra et
afgiftsoplag kan ske til det udgangstoldsted, jf. artikel 329,
stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, som
samtidig er afgangstoldsted for proceduren for ekstern for‐
sendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret forordning (EU)
2015/2446. Det omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 16
skal således implementeres i spiritusafgiftslovens § 20 a,
hvilket er baggrunden for det foreslåede.
Det foreslåede betyder, at der inden for EU vil kunne ske
transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, herun‐
der gennem steder uden for EU eller gennem visse områder,
109
der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde, fra et afgiftsop‐
lag eller fra et importsted, hvorfra varerne er overgået til
fri omsætning i EU’s toldområde, til det udgangstoldsted,
jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren
for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret
forordning (EU) 2015/2446.
Efter artikel 189, stk. 4, i delegeret forordning (EU)
2015/2446 er det fastsat, at når varer, der er omhandlet i arti‐
kel 1 i direktiv 2008/118/EF, og som har toldmæssig status
som EU-varer, eksporteres, kan disse varer henføres under
proceduren for ekstern forsendelse. Varerne er således efter
gældende ret både omfattet af toldproceduren for ekstern
forsendelse og overvåges i EMCS.
De punktafgiftspligtige varer kan således efter det foreslå‐
ede transporteres til udgangstoldsstedet, som efter artikel
329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447
skal anses for afgangstoldssted, når varerne efter at være
frigivet til eksport henføres under en procedure for ekstern
forsendelse. Afgangstoldsstedet er det sted, hvorfra varerne
eksporteres ud af EU, når varerne henføres under procedu‐
ren for ekstern forsendelse. Det foreslåede betyder, at vare‐
rnes transport i EMCS vil ophøre, når varerne kommer til
udgangstoldsstedet og derefter henføres under proceduren
for ekstern forsendelse. Derved sikres det, at varerne alene
overvåges i et af systemerne. Der henvises i øvrigt til lovfor‐
slagets § 2, nr. 48, hvor det fastsættes, hvornår transporten
omfattet af EMCS ophører.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.2.
Til nr. 44
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i spiritusafgiftslovens § 20 a. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Efter bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at stk. 1 også
finder anvendelse på transport af varer, der er afgiftsfritaget
eller ikke er afgiftsafregnet her i landet, idet varerne er
under afgiftssuspensionsordningen, og som ikke er overgået
til forbrug her i landet eller i et andet EU-land, eller varer,
der er omfattet af nulsats i et andet EU-land, og som ikke er
overgået til forbrug her i landet eller i et andet EU-land.
Det foreslås, at et nyt stk. 3 indsættes i § 20 a, hvorefter
Skatteforvaltningen, når importen efter stk. 1 og 2 finder
sted uden for et afgiftsoplag, vil kunne anmode klarereren
eller enhver anden person, som direkte eller indirekte har
været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i overens‐
stemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 952/2013,
om at dokumentere, at de importerede varer er bestemt til at
blive forsendt her fra landet til et andet EU-land.
Baggrunden for det foreslåede er således, at det i det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 16, er fastsat, at
import af varer som finder sted uden for et afgiftsoplag, kun
kan transporteres fra importstedet under afgiftssuspensions‐
ordningen, hvis klarereren eller enhver anden person, der er
direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldforma‐
liteter, hvis disse personer forsyner de kompetente myndig‐
heder i importmedlemsstaten med specifik dokumentation
for, at varerne skal sendes fra importstedet og til et andet
medlemsland, samt at der er overensstemmelse mellem told‐
angivelsen og punktafgiftsdokumenterne. Medlemsstaterne
har dog mulighed for, at dokumentationen alene skal fore‐
lægges efter anmodning.
Artikel 16 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv skal sik‐
re, at de kompetente myndigheder i de respektive EU-lande,
i Danmark Skatteforvaltningen, vil blive i stand til at sikre,
at der er overensstemmelse mellem e-ledsagedokumentet
i EMCS og toldangivelsen ved import, når afgiftspligtige
varer, der er overgået til fri omsætning, transporteres fra im‐
portstedet under afgiftssuspensionsordningen. Med det om‐
arbejdede cirkulationsdirektiv er der generelt sket en opdate‐
ring af sprogbrugen, og der er søgt skabt mere sammenhæng
mellem forskellige lovgivningsområder i EU, herunder mel‐
lem cirkulationsdirektivet på afgiftsområdet og toldlovgiv‐
ningen.
Toldmyndighederne kan således efter artikel 15 i forord‐
ning (EU) nr. 952/2013 foranledige, at der forelægges doku‐
mentation til brug for deres kontrol. Den eller de personer,
der angiver varerne eller på hvis vegne varerne angives ved
indførsel, betegnes i toldmæssig sammenhæng som klarere‐
ren eller dennes repræsentant. I forhold til afgrænsning af
klarereren og dennes repræsentant henvises der til lovforsla‐
gets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen således vil
kunne anmode om dokumentation for, at de importerede
varer vil blive sendt her fra landet som importmedlemsstat
og videre til en anden medlemsstat. Skatteforvaltningen vil
kunne anmode klarereren eller enhver anden person, der
direkte eller indirekte har været involveret i transporten om
dokumentationen.
Det foreslåede betyder, at der således vil være en stør‐
re sikkerhed for, at importerede varer ikke overgår til for‐
brug/fri omsætning i importmedlemsstaten uden, at der er
betalt korrekte afgifter af varerne. Ved at Skatteforvaltnin‐
gen kan anmode om dokumentation for, at varerne skal
transporteres videre til et andet medlemsland, vil der være
en større sikkerhed for, at afgifterne bliver afregnet korrekt i
det enkelte medlemsland.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 48, hvor det foreslås,
at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere
regler for, hvilken dokumentation, der skal forelægges Skat‐
teforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 45
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i spiritusafgiftslovens § 20 a. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
110
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 3, fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1 begynder. Efter bestemmelsens nr. 2, begynder
transporten, når varerne overgår til fri omsætning fra et ind‐
førselssted i EU’s toldområde.
Det foreslås, at indførselsstedet ændres til importstedet i
§ 20 a, stk., 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i spiritusafgifts‐
loven, herunder § 20 a, stk. 3, og betyder ingen materiel
ændring i den materielle retstilstand, da import og indførsel
fra steder uden for EU betyder det samme.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 46
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i spiritusafgiftslovens § 20 a. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre »5, eller« til »6,« i § 20 a, stk. 4, nr.
1, der bliver stk. 5, nr. 1. Ændringen er en konsekvens af, at
der med lovforslagets § 2, nr. 43, indsættes et nyt nr. 5, i §
20 a, stk. 1, hvorfor henvisningen til det gældende nr. 5 skal
ændres til nr. 6. Herudover foreslås det i lovforslagets § 2,
nr. 48, at der indsættes et nyt nummer i stk. 4, hvorfor stk. 4,
nr. 1, skal ende på et komma i stedet for »eller«.
Det foreslåede betyder ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand, men er en konsekvens af lovforslagets
§ 2, nr. 43 og 48.
Til nr. 47
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i spiritusafgiftslovens § 20 a. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre »3.« til »3, eller« i § 20 a, stk. 4, nr.
2, der bliver stk. 5, nr. 2.
Ændringen er en konsekvensændring af, at der i lovforsla‐
gets § 2, nr. 48, foreslås at indsætte et nyt nummer i stk.
4, hvorfor stk. 4, nr. 2, skal ende med »eller« i stedet for
et punktum. Det foreslåede medfører ikke ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Til nr. 48
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i spiritusafgiftslovens § 20 a. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer i § 20 a, stk. 4, der
bliver stk. 5. Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, vil en transport
efter bestemmelsens stk. 1 skulle anses for at ophøre, når
varerne i tilfælde omfattet af det i lovforslagets § 2, nr.
43, foreslåede stk. 1, nr. 5, henføres under proceduren for
ekstern forsendelse.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv indføres en mulighed for, at punk‐
tafgiftspligtige varer kan overføres til proceduren for ekstern
forsendelse (toldproceduren ved eksport ud af EU’s områ‐
de). Derved vil varerne ikke længere skulle følges af både
EMCS og proceduren for ekstern forsendelse, når varerne
skal eksporteres ud af EU.
Med lovforslagets § 2, nr. 43, foreslås indsat en ny be‐
stemmelse i spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 1, hvorefter
varerne kan transporteres under afgiftssuspensionsordningen
fra et afgiftsoplag eller et importsted til det udgangstold‐
sted, jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren
for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret
111
forordning (EU) 2015/2446. Ligesom for de øvrige numre
i § 20 a, stk. 1, er det nødvendigt at fastsætte, hvornår trans‐
porten anses for at ophøre, hvilket foreslås indsat i § 20 a
som stk. 4, nr. 3.
Efter det foreslåede vil transporten efter det i lovforslagets
§ 2, nr. 43, foreslåede stk. 1, nr. 5, skulle anses for at
ophøre, når varerne henføres under proceduren for ekstern
forsendelse som er proceduren på toldområdet for eksport af
varer. Når varerne således henføres under denne procedure
og dermed eksporteres ud af EU’s område, vil der ikke
skulle lægges afgift på varerne, medmindre de føres ind i
EU igen.
Det foreslåede betyder dermed, at transporten af varerne
under EMCS ophører, når varerne overføres til toldprocedu‐
ren for ekstern forsendelse, hvorved varerne dermed ikke
vil blive overvåget af begge systemer ved eksporten. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.2.
Til nr. 49
Efter spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 5, kan skattemini‐
steren fastsætte de nærmere regler for de administrative pro‐
cedurer, som virksomhederne og personerne skal anvende
ved transport af varer under afgiftssuspensionen inden for
EU.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelsen, hvor de
procedurer, dokumenter m.v., som virksomhederne skal an‐
vende ved transporter under afgiftssuspensionen, er regule‐
ret.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 20 a, stk. 5, der bliver
stk. 6, udvides til også at omfatte en bemyndigelse til at
fastsætte kravene til dokumentation efter den i lovforslagets
§ 2, nr. 44, foreslåede § 20 a, stk. 3.
Det foreslås således, at skatteministeren i den til spiritu‐
safgiftsloven tilhørende bekendtgørelse kan fastsætte, hvil‐
ken dokumentation der vil kunne forelægges Skatteforvalt‐
ningen, for at det anses for dokumenteret, at de importerede
varer er bestemt til at blive forsendt her fra landet til et andet
EU-land.
Til nr. 50
Efter gældende ret reguleres transporten af varer, som
er overgået til forbrug, ikke. Dette skyldes, at virksomhe‐
der, der transporterer disse varer, ikke skal lade sig registre‐
re. Transporten foregår ved anvendelse af den forenklede
administrative procedure for varetransport. Denne forenkle‐
de administrative procedure for varetransporten består i dag
af, at virksomhederne anvender et fysisk papirdokument
kaldet Simplified Accompanying Administrative Document
(SAAD), som herefter skal følge varerne. Det fysiske papir‐
dokument, som anvendes, er blanketnr. 22.069.
Det foreslås at indsætte en ny overskrift om Afsendelse og
modtagelse af varer, der er overgået til forbrug i spiritusaf‐
giftslovens kapitel 1 – Afgift af spiritus.
Baggrunden for det foreslåede er således, at der med ar‐
tikel 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv skal oprettes to nye registreringstyper; autoriseret
modtager og autoriseret afsender, jf. lovforslagets § 2, nr.
17. En autoriseret modtager vil kunne modtage varer, som
er overgået til forbrug i et andet EU-land her i landet, og en
autoriseret afsender vil kunne afsende varer, som er overgået
til forbrug her i landet til et andet EU-land. Med disse to nye
registreringstyper følger en række regler, som skal regulere
blandt andet transporten af disse varer.
Det foreslåede betyder, at der indsættes en bestemmelse
i spiritusafgiftsloven, som vil skulle regulere transporten af
disse varer.
Det foreslås, at der under overskriften indsættes én be‐
stemmelse, § 20 b, med fire nye stykker.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 33 i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv, er indsat regulering af
transporten af varer, som er overgået til forbrug i et EU-land
og herefter transporteres til et andet EU-land. Transporten
af disse varer vil efter bestemmelsen alene kunne ske mel‐
lem en autoriseret modtager og en autoriseret afsender. Ar‐
tikel 33 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv foreslås im‐
plementeret i en ny selvstændig bestemmelse, den med nær‐
værende ændringsnummer foreslåede § 20 b, som særskilt
vil skulle regulere transporten af varer, som er overgået til
forbrug.
Det foreslås i stk. 1, at varer, der er overgået til forbrug
her i landet efter § 2 a vil kunne afsendes af en virksomhed
eller person, som er registreret som autoriseret afsender her i
landet efter § 8, stk. 6 og 7, til et andet EU-land med henblik
på levering til erhvervsmæssige formål, når leveringen sker
til en modtager, der er registreret som autoriseret modtager i
et andet EU-land.
Det foreslåede betyder, at det alene vil være virksomheder
eller personer, der er registreret som autoriseret afsender
eller midlertidigt autoriseret afsender efter de i lovforslagets
§ 2, nr. 17, foreslåede § 8, stk. 6 og 7, der vil kunne afsende
varer, som er overgået til forbrug her i landet, til et andet
EU-land og kun i de tilfælde, hvor leveringen sker til en
modtager, som er registreret som autoriseret modtager i det
andet EU-land. Det vil være tilstrækkeligt, at modtageren er
registreret som midlertidigt autoriseret modtager i det andet
EU-land.
Efter det foreslåede vil bestemmelsen ikke omfatte trans‐
porter af sådanne varer, der sker internt i Danmark. Be‐
stemmelsen foreslås heller ikke at skulle regulere transport
af sådanne varer til andre lande end EU-lande, såkaldt ek‐
sport. Det vil således alene angå transport af varer over
landegrænser i EU.
Det foreslås i stk. 2, at varer, der er overgået til forbrug i
et andet EU-land, kan leveres til en virksomhed eller person,
som er registreret som autoriseret modtager her i landet efter
§ 8, stk. 4 og 5, med henblik på erhvervsmæssige formål,
når varerne afsendes af en afsender, der er registreret som
autoriseret afsender i et andet EU-land.
Det foreslåede betyder, at det alene vil være virksomheder
eller personer, der er registreret som autoriseret modtager el‐
ler midlertidigt autoriseret modtager efter de i lovforslagets
112
§ 2, nr. 17, foreslåede § 8, stk. 4 og 5, der vil kunne modtage
varer, som er overgået til forbrug i et andet EU-land, her i
landet, og kun i de tilfælde, hvor afsenderen af varerne er
registreret som autoriseret afsender i det andet EU-land. Det
vil være tilstrækkeligt, at afsenderen er registreret som mid‐
lertidigt autoriseret afsender i det andet EU-land.
Efter det foreslåede vil bestemmelsen ikke omfatte trans‐
porter af sådanne varer, der sker internt i Danmark. Bestem‐
melsen foreslås heller ikke at skulle regulere transport af
sådanne varer fra andre lande end EU-lande, såkaldt im‐
port. Det vil således alene angå transport af varer over lan‐
degrænser i EU.
Det foreslås i stk. 3, at en transport af varer, omfattet af
det ovenfor foreslåede stk. 1 og 2, vil skulle anses for at
begynde 1) når varerne forlader den autoriserede afsenders
eller den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller 2)
når varerne forlader det sted, som den autoriserede afsender
eller den midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til
Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Hvornår en transport af varer vil skulle anses for at begyn‐
de, vil være relevant i relation til f.eks. de i lovforslagets
§ 2, nr. 17, foreslåede bestemmelser § 8, stk. 6 og 7. Trans‐
porten vil skulle anses for at begynde, når varerne forlader
den efter de foreslåede § 8, stk. 6 og 7, autoriserede afsen‐
der eller midlertidigt autoriserede afsenders lokaler eller det
sted, som den autoriserede afsender eller midlertidigt autori‐
serede afsender har meddelt til Skatteforvaltningen, inden
transporten af varerne begyndte.
Det er frivilligt for den autoriserede afsender og den mid‐
lertidigt autoriserede afsender, om denne vil sende varerne
fra dennes lokaler eller et sted, som denne har meddelt Skat‐
teforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det foreslås i stk. 4, at en transport af varer omfattet
af stk. 1 og 2, vil skulle anses for at ophøre, 1) når den
autoriserede modtager eller den midlertidigt autoriserede
modtager tager imod leveringen af varerne i sine lokaler,
eller 2) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne det
sted, som den autoriserede modtager har meddelt til Skatte‐
forvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Hvornår en transport af varer vil skulle anses for at ophø‐
re, vil være relevant i relation til f.eks. de i lovforslagets § 2,
nr. 17, foreslåede bestemmelser § 8, stk. 4 og 5. Transporten
vil skulle anses for at ophøre, når den i det foreslåede § 8,
stk. 4 og 5, autoriserede modtager eller midlertidigt autori‐
serede modtager tager imod leveringen af varerne i sine
lokaler eller det sted, som den autoriserede modtager eller
midlertidigt autoriserede modtager har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det er frivilligt for den autoriserede modtager og den
midlertidigt autoriserede modtager, om denne vil modtage
varerne i dennes lokaler eller et sted, som denne har meddelt
Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte de administrative procedurer, som virksomhederne
skal anvende ved transport af varer efter stk. 1 og 2.
Skatteministeren foreslås at skulle bemyndiges til at fast‐
sætte regler i en bekendtgørelse, som vil skulle regulere
blandt andet:
– Hvilke dokumenter, den autoriserede modtager og afsen‐
der skal anvende i EMCS i forbindelse med transporter.
– Hvilke procedurer, der skal anvendes, når EMCS er ude
af drift.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.3.
Til nr. 51
Efter spiritusafgiftslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., skal autori‐
serede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde af
de varer, hvoraf der skal betales afgift og indbetale afgiften
for perioden til Skatteforvaltningen efter udløbet af hver
afgiftsperiode. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal angivelsen
og betalingen ske efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-8.
Ved autoriserede virksomheder i 1. pkt. menes der autori‐
serede oplagshavere, som er den eneste registreringstype,
som skal lade sig autorisere efter loven, jf. § 7, stk. 2.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsens 2. pkt., således at
angivelsen og betalingen for autoriserede oplagshavere vil
skulle ske efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-8 og for
autoriserede modtagere efter opkrævningslovens §§ 2-7 og
§ 8, nr. 2 og 3.
Baggrunden for forslaget er, at der med det omarbejdede
cirkulationsdirektiv indføres to nye registreringstyper; auto‐
riseret modtager og afsender. Autoriserede modtagere skal
efter direktivets artikel 34 betale og hæfte for afgiften. Der
skal derfor indføres regler om den autoriserede modtagers
opgørelse af den afgiftspligtige mængde, angivelse og ind‐
betaling af afgiften. I de øvrige love (mineralolieafgiftslo‐
ven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven) findes der
regler om registrerede varemodtagere. I disse love foreslås
det, at de autoriserede modtagere vil skulle opgøre den
afgiftspligtige mængde, angive og indbetale afgiften efter
samme regler som de registrerede varemodtagere. Der fin‐
des dog ikke regler om registrerede varemodtagere i spiritu‐
safgiftsloven. Derfor foreslås der indsat regler herom, som
afspejler reglerne om registrerede varemodtagere i de øvrige
love. Derved vil alle autoriserede modtagere skulle opgøre
den afgiftspligtige mængde, angive og indbetale afgiften
efter samme regler i både mineralolieafgiftsloven, spiritusaf‐
giftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
Med det foreslåede vil autoriserede oplagshavere skulle
angive og indbetale afgiften efter reglerne i opkrævnings‐
lovens §§ 2-8. Dette er en videreførelse af gældende ret,
hvor de autoriserede oplagshavere skal angive og betale på
samme måde.
Med det foreslåede vil de autoriserede modtagere skulle
angive og indbetale afgiften efter opkrævningslovens §§ 2-7
og § 8, nr. 2 og 3, ligesom registrerede varemodtagere
efter gældende ret gør efter mineralolieafgiftsloven, tobaks‐
afgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Det betyder blandt
andet, at angivelsen skal indgives og betales til Skattefor‐
valtningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af
113
afgiftsperioden (måneden), jf. opkrævningslovens § 2, stk.
2 og 4. Herudover vil Skatteforvaltningen kunne fastsætte
foreløbige fastsættelser, hvis den autoriserede modtager ikke
har angivet efter fristen for indgivelsen af angivelsen, jf.
opkrævningslovens § 4.
Til nr. 52
Efter gældende ret skal virksomheder, der her i landet
modtager varer, som er overgået til forbrug i et andet EU-
land ikke lade sig registrere.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i spiritusaf‐
giftsloven, som § 24.
Det foreslås i § 24, 1. pkt., at Skatteforvaltningen vil kun‐
ne pålægge en autoriseret modtager, der gentagne gange ik‐
ke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes
modtagelse.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 26 og 51, at autori‐
serede modtagere vil skulle opgøre, angive og betale afgift
for hver afgiftsperiode, som er måneden, i stedet for hver
gang, der modtages varer. Dermed vil de autoriserede mod‐
tagere alene skulle angive afgift én gang om måneden. Det
foreslåede betyder, at hvis de autoriserede modtagere ikke
betaler deres afgift, vil det med det foreslåede 1. pkt. være
muligt at pålægge dem at afgive angivelse ved varernes
modtagelse. Dette øger virksomhedernes incitament til at
betale afgiften.
Det foreslås i 2. pkt., at Skatteforvaltningen vil kunne
pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes mod‐
tagelse.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 26 og 51, at autori‐
serede modtagere vil skulle opgøre, angive og betale afgift
for hver afgiftsperiode, som er måneden, i stedet for hver
gang, der modtages varer. Dermed vil de autoriserede mod‐
tagere alene skulle betale afgift én gang om måneden. Det
foreslåede betyder, at hvis de autoriserede modtagere ikke
betaler deres afgift, vil det med det foreslåede 1. pkt. være
muligt at pålægge dem at betale afgiften ved varernes mod‐
tagelse. Dette øger virksomhedernes incitament til at betale
afgiften.
Til nr. 53
Spiritusafgiftslovens strafbestemmelser fremgår af
§ 31. § 31, stk. 1, nr. 1-5, indeholder en række overtrædelser,
som straffes med bøde, hvis de begås forsætligt eller groft
uagtsomt. Nr. 2 omhandler overtrædelser af § 1, stk. 2 eller
3, § 3, stk. 3, § 7, stk. 2, stk. 3, 3. pkt., stk. 4, 2. pkt., eller
stk. 5, 2. og 3. pkt., § 8, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6,
§ 20, stk. 1 eller 4-10, § 21, stk. 2, § 27, stk. 2, 3, 4 eller 5,
§ 27 a, § 36, stk. 1, eller § 37.
§ 31, stk. 1, nr. 2 medfører blandt andet, at der kan straffes
med bøde for overtrædelser af registreringsreglerne for auto‐
riserede oplagshavere (§ 7, stk. 2), midlertidigt registrerede
varemodtagere (§ 7, stk. 4, 2. pkt.) og registrerede vareaf‐
sendere (§ 7, stk. 5, 2. og 3. pkt.). Herudover kan den, der
her til landet leverer eller oplægger varer eller får leveret va‐
rer, der efter § 8, stk. 1, nr. 1, transporteres fra et andet EU-
land eller transporteres til et bestemmelsessted her i landet
via et eller flere andre EU-lande, og inden vareafsendelsen
undlader at anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen,
undlader at stille sikkerhed for betaling af afgift af varer, der
er afgiftspligtige her i landet hos Skatteforvaltningen eller
undlader at anvende den forenklede administrative procedu‐
re for varetransporten, straffes med bøde (§ 8, stk. 4).
Det foreslås, at henvisningen i § 31, stk. 1, nr. 2, til § 8,
stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, ændres til en henvisning
til § 8, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9. Ændringen er
en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 17, hvor fire nye
stykker foreslås indsat i § 8, som stk. 4-7. Dette vil medføre,
at de gældende stk. 5 og 6 bliver stk. 8 og 9, hvilket kræver
konsekvensændringer i spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, nr.
2. Herudover omfattes de nye registreringstyper, autoriseret
modtager i det nye stk. 4, midlertidig autoriseret modtager
i det nye stk. 5, autoriseret afsender i det nye stk. 6 og
midlertidigt autoriseret afsender i det nye stk. 7, ligeledes af
strafbestemmelsen.
Det foreslåede betyder, at virksomheder, der modtager va‐
rer, som er omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1, men som forsætligt
eller groft uagtsomt undlader at registrere sig som autorise‐
ret modtager eller midlertidigt autoriseret modtager efter de
i lovforslagets § 2, nr. 17, foreslåede § 8, stk. 4 eller 5, vil
kunne straffes med bøde.
Herudover vil virksomheder, der afsender varer, som er
omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1, men som forsætligt eller groft
uagtsomt undlader at registrere sig som autoriseret modtager
eller midlertidigt autoriseret modtager efter de i lovforsla‐
gets § 2, nr. 17, foreslåede § 8, stk. 6 eller 7, kunne straffes
med bøde.
Til nr. 54
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 3 hæfter den eller de person‐
er, som oplægger varerne uden for afgiftssuspensionsordnin‐
gen, eller enhver anden person, som er involveret i oplæg‐
ningen af varerne for betaling af afgift af varer, der oplæg‐
ges efter § 2 a, stk. 1, nr. 2.
Efter § 2 a, stk. 1, nr. 2, overgår varerne til forbrug
ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves
af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at
oplægge varerne uden at betale afgift.
Efter § 7 er en autoriseret oplagshaver en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag. Det er alene denne operatørtype, som kan op‐
lægge varer uden at betale afgift. Alle andre virksomheder
eller personer skal således betale afgift ved oplægning af
varer.
Efter gældende ret vil virksomheder og personer, som op‐
lægger varer uden for afgiftssuspensionsordningen, således
hæfte for afgiften, som forfalder, når varerne modtages.
Det er efter spiritusafgiftslovens § 7 alene en autoriseret
114
oplagshaver, som må forarbejde og oplægge varer under af‐
giftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, og dermed mod‐
tage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejdning
eller oplægning uden at betale afgift.
Det foreslås at ændre § 33, stk. 3, således at det udover
den eller de personer, som oplægger varerne uden for af‐
giftssuspensionsordningen efter § 2 a, stk. 1, nr. 2, eller en‐
hver anden person, der har været involveret i oplægningen,
ligeledes vil være den eller de personer, der forarbejder va‐
rerne uden for afgiftssuspensionsordningen efter § 2 a, stk.
1, nr. 2, eller enhver anden person, som har været involveret
i forarbejdningen, som vil skulle hæfte for betalingen af
afgiften.
Indsættelsen af begrebet »forarbejdes« tre steder i bestem‐
melsen er en konsekvens af, at dette er foreslået indsat i
§ 2 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 6. Det foreslåe‐
de betyder, at det fortsat vil være alle andre end personer
eller virksomheder, der er autoriserede oplagshavere, der vil
skulle hæfte for betalingen af afgiften efter § 33, stk. 3. Det
foreslåede medfører således ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Det vil efter det foreslåede fortsat kun være alle andre,
end personer eller virksomheder, der er autoriserede oplags‐
havere, der vil skulle hæfte for betalingen af afgiften efter
§ 33, stk. 3.
Til nr. 55
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der fremstilles efter § 2 a, stk. 1, nr. 3,
hæfter den eller de personer, som fremstiller varerne eller
enhver anden person, som er involveret i en uregelmæssig
fremstilling af varer.
Efter § 2 a, stk. 1, nr. 3, overgår varerne til forbrug, når
der fremstilles varer uden for afgiftssuspensionsordningen.
Efter § 7 er en autoriseret oplagshaver en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag. Det er alene denne operatørtype, som kan op‐
lægge varer uden at betale afgift. Alle andre virksomheder
eller personer skal således betale afgift ved fremstilling af
varer.
Efter gældende ret vil virksomheder og personer, som
fremstiller varer uden for afgiftssuspensionsordningen, såle‐
des hæfte for afgiften, som forfalder, når varerne fremstilles.
Det er efter spiritusafgiftslovens § 7 alene en autoriseret
oplagshaver, som må forarbejde og oplægge varer under af‐
giftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, og dermed mod‐
tage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejdning
eller oplægning uden at betale afgift.
Det foreslås at ændre § 33, stk. 4, således at det udover
den eller de personer, som fremstiller varerne uden for af‐
giftssuspensionsordningen efter § 2 a, stk. 1, nr. 3, eller
enhver anden person, der har været involveret i den uregel‐
mæssige fremstilling, ligeledes vil være den eller de person‐
er, der forarbejder varerne uden for afgiftssuspensionsord‐
ningen efter § 2 a, stk. 1, nr. 3, eller enhver anden person,
som har været involveret i den uregelmæssige fremstilling,
som vil skulle hæfte for betalingen af afgiften.
Indsættelsen af begrebet »forarbejdes« tre steder i bestem‐
melsen er en konsekvens af, at dette er foreslået indsat i
§ 2 a, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 7. Det foreslåe‐
de betyder, at det fortsat vil være alle andre end personer
eller virksomheder, der er autoriserede oplagshavere, der vil
skulle hæfte for betalingen af afgiften efter § 33, stk. 4. Det
foreslåede medfører således ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Det vil efter det foreslåede fortsat kun være alle andre,
end personer eller virksomheder, der er autoriserede oplags‐
havere, der vil skulle hæfte for betalingen af afgiften efter
§ 33, stk. 4.
Til nr. 56
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 2 a, stk. 1, nr. 4, hæfter
1) den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel, eller 2) den eller de
personer, der er involveret i en uregelmæssig indførsel af
varer.
Det foreslås, at ”indføres” ændres til ”importeres eller
uretmæssigt indpasserer” i § 33, stk. 5, som følge af den
foreslåede nyaffattelse af § 2 a, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 8.
I det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 4, foreslås der blandt
andet en opdatering i forhold til det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv af anvendelsen af begrebet ”indførsel”, som i
toldmæssig sammenhæng kaldes ”import”. Begrebsmæssigt
betyder det dét samme. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Herudover er der med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk.
1, nr. 8, indført et nyt toldbegreb, uretmæssig indpassage,
som ligeledes er implementeret i den foreslåede § 2 a, stk. 1,
nr. 4. Ved uretmæssig indpassage vil der i overensstemmelse
med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8, skulle
forstås indpassage på Unionens område af varer, der ikke er
overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for
varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1,
er eller ville være opstået, hvis varerne havde været pålagt
told. Selve begrebet indpassage skal forstås således, at vare‐
rne passerer ind på Unionens område. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Den foreslåede ændring betyder, at ordlyden i hæftelses‐
reglen afspejler ordlyden i bestemmelsen om punktafgiftens
forfald. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.4. om, hvornår punktafgiften forfal‐
der efter den foreslåede ændring i § 2 a, stk. 1, nr. 4.
115
Til nr. 57
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 2 a, stk. 1, nr. 4, hæfter
efter stk. 5, nr. 1, den eller de personer, der angiver varerne
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel, eller efter
stk. 5, nr. 2, den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
Efter § 2 a, stk. 1, nr. 4, overgår varerne til forbrug, når
varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 13,
medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførs‐
len henføres under afgiftssuspensionsordningen. Efter § 13
skal der betales afgift her i landet, når varer indføres fra
steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der
ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget
efter § 15, stk. 4.
Efter § 33, stk. 5, nr. 1, hæfter den eller de personer,
som angiver varerne, eller på hvis vegne varerne angives for
afgiften, når varer indføres her i landet fra steder uden for
EU, medmindre disse umiddelbart efter indførslen henføres
under afgiftssuspensionsordningen, hvilket altså betyder, at
de tilføres en oplagshaver.
Det foreslås at nyaffatte § 33, stk. 5, nr. 1, således at det
fremadrettet vil være klarereren, som defineret i artikel 5,
nr. 15, i forordning (EU) nr. 952/2013, eller enhver anden
person, som omhandlet i artikel 77, stk. 3, i forordning (EU)
952/2013, der hæfter for betaling af afgiften af varer, der
indføres efter § 2 a, stk. 1, nr. 4.
Den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel betegnes i toldmæs‐
sig sammenhæng som klarereren eller dennes repræsen‐
tant. Baggrunden for forslaget er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv generelt er sket en opdatering af
sprogbruget og søgt skabt mere sammenhæng mellem den
forskellige lovgivning i EU, herunder i forhold til cirkula‐
tionsdirektivet. Ved klarereren vil der i overensstemmelse
med i artikel 5, nr. 15, i forordning EU nr. 952/2013 skulle
forstås en person, der indgiver en toldangivelse, en angivel‐
se til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangi‐
velse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangi‐
velse eller en reeksportmeddelelse i eget navn, eller den
person, i hvis navn en sådan angivelse eller meddelelse fore‐
tages. Efter artikel 77, stk. 3, i forordning (EU) nr. 952/2013
er klarereren debitor, og ved indirekte repræsentation er den
person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også de‐
bitor. Det er således disse personer, som hæfter for toldskyl‐
den, og som med det foreslåede også vil skulle hæfte for
punktafgiften. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almin‐
delige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det vil være klarereren eller
dennes repræsentant, som hæfter for afgiften, når varerne
overgår til forbrug ved indførsel eller uretmæssig indpassage
efter den i lovforslagets § 2, nr. 8, foreslåede ændring i
§ 2 a, stk. 1, nr. 4. Selve begrebet indpassage skal forstås
således, at varerne passerer ind på Unionens område.
Til nr. 58
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 2 a, stk. 1, nr. 4, hæfter
efter stk. 5, nr. 1, den eller de personer, der angiver varerne
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel, eller efter
stk. 5, nr. 2, den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
Efter § 2 a, stk. 1, nr. 4, overgår varerne til forbrug, når
varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 18,
medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførs‐
len henføres under afgiftssuspensionsordningen. Efter § 13
skal der betales afgift her i landet, når varer indføres fra
steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der
ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget
efter § 51, stk. 4.
Efter § 2 a, stk. 2, overgår varerne ligeledes til forbrug,
hvis der sker en uregelmæssighed under transporten efter
§ 33 b.
Efter § 33, stk. 5, nr. 2, hæfter den eller de personer, der er
involveret i en uregelmæssig indførsel af varer for afgiften,
når disse indføres efter § 2 a, stk. 1, nr. 4, men der under
transporten er opstået en uregelmæssighed efter § 33 b.
Det foreslås, at »en uregelmæssig indførsel« ændres til
»den uretmæssige indpassage« i § 33, stk. 5, nr. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 9, hvor henvisningen i § 2 a, stk. 2, ændres, således
at den ikke længere henviser til § 2 a, stk. 1, nr. 4. Herudo‐
ver skal forslaget ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 8, hvor § 2 a, stk. 1, nr. 4, foreslås nyaffattet, og hvor
begrebet indpassage indføres i bestemmelsen. Baggrunden
herfor er, at der med det omarbejdede cirkulationsdirektiv
generelt er sket en opdatering af sprogbruget og søgt skabt
mere sammenhæng mellem toldlovgivningen og cirkulati‐
onsdirektivet, herunder blandt andet begrebet ”uretmæssig
indpassage”. Ved uretmæssig indpassage vil der i overens‐
stemmelse med cirkulationsdirektivets artikel 8, stk. 1, nr. 8,
skulle forstås indpassage på Unionens område af varer, der
ikke er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med
artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/20132013 og hvis told‐
skylden for varerne i henhold til nævnte forordnings artikel
79, stk. 1, er eller ville være opstået, hvis varerne havde
været pålagt told. Selve begrebet indpassage skal forstås
således, at varerne passerer ind på Unionens område. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det vil være den eller de person‐
er, som har været involveret i den uretmæssige indpassage,
som vil skulle hæfte for afgiften efter § 33, stk. 5, nr. 2,
når varerne efter den i lovforslagets § 2, nr. 8, foreslåede
116
§ 2 a, stk. 1, nr. 4, er overgået til forbrug ved uretmæssig
indpassage.
Til nr. 59
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 6 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-
land transporteres her til landet med henblik på erhvervs‐
mæssig oplægning af varerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,
hæfter 1) den eller de personer, der foretager leveringen, 2)
den eller de personer, der oplægger varerne, der skal leveres,
eller 3) den eller de personer, til hvem varerne skal leveres
her i landet.
Efter gældende ret skal virksomheder eller personer, som
foretager levering her til landet eller får leveret varer, som er
overgået til forbrug i et andet EU-land, stille sikkerhed for
betaling af afgiften samt opgøre og afregne afgiften for de
varer, som virksomheden eller personen har modtaget i det
enkelte tilfælde. Derfor vil det være de virksomheder eller
personer, som står for leveringen eller får leveret varerne,
som hæfter for varerne.
Det foreslås at nyaffatte § 33, stk. 6.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for betaling af afgift af
varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-land
transporteres her til landet med henblik på levering til er‐
hvervsmæssige formål, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, hæfter
den autoriserede modtager, medmindre der er sket en uregel‐
mæssighed, jf. § 34, jf. stk. 8.
Det betyder, at det vil være den autoriserede modtager,
som hæfter for betaling af afgift af varer, der efter overgang
til forbrug i et andet EU-land transporteres her til landet med
henblik på levering til erhvervsmæssige formål, jf. § 8, stk.
1, nr. 1 og stk. 2, medmindre der er sket en uregelmæssig‐
hed, jf. § 34, jf. § 33, stk. 8.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 2, nr. 17, foreslås indsat nye registreringstyper; autoriseret
modtager og autoriseret afsender. I den forbindelse ophæ‐
ves den gældende § 8, stk. 4, og der indsættes fire nye
stykker. Efter cirkulationsdirektivets artikel 35, vil det være
den autoriserede modtager, som vil skulle betale og hæfte
for afgiften i bestemmelseslandet. Da det er fastsat i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv, at det er den autoriserede
modtager, som vil skulle hæfte for afgiften, foreslås det, at
dette implementeres i spiritusafgiftslovens § 33, stk. 6, som
regulerer hæftelsen for afgiften af varer, som transporteres
efter § 8, stk. 1, nr. 1. Efter lovforslagets § 2, nr. 26, 51 og
52, foreslås det, at den autoriserede modtager vil skulle op‐
gøre, angive og indbetale afgift efter samme regler som de
registrerede varemodtagere. Der henvises i øvrigt til lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1. og 2.1.1.4.
Med det foreslåede forslås der også en ændring af begre‐
bet »erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervs‐
mæssige formål«. Baggrunden for denne ændring er en
ændring i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33,
stk. 1 og 2, som blandt andet vil skulle implementeres i
spiritusafgiftslovens § 33, stk. 6. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Endeligt foreslås det, at den autoriserede modtager ikke
vil skulle hæfte for betalingen, hvis der efter § 34, er opstået
en uregelmæssighed. I disse situationer vil det være fastsat
i § 33, stk. 8, hvem der hæfter for afgiften. Efter bestemmel‐
sen vil dette enten være den eller de personer, som har stillet
sikkerhed for afgiften efter det i lovforslagets § 2, nr. 17,
foreslåede § 8, stk. 4, eller efter bestemmelsens stk. 9 (det
tidligere stk. 6, som med lovforslagets § 2, nr. 17, rykkes til
stk. 9). Den, der efter det foreslåede stk. 4, vil skulle stille
sikkerhed for afgiften, vil være den autoriserede modtager,
og efter stk. 9 (tidligere stk. 6) er det i fjernsalgssituationer,
den der afsender varerne eller dennes herværende repræsen‐
tant. Herudover vil den eller de personer, som i øvrigt måtte
være delagtig i den pågældende uregelmæssighed ligeledes
skulle hæfte. Dette skal ses i sammenhæng med lovforsla‐
gets § 2, nr. 71, hvor det foreslås, at der i § 34 indsættes et
nyt stk. 2, hvorefter manglende registrering vil skulle anses
for en uregelmæssighed.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at har en eller flere personer,
der har været involveret i transporten af varerne, ikke ladet
sig registrere, vil disse personer også hæfter for afgiften.
Det betyder, at hvis en eller flere af de personer, der har
været involveret i transporten af varerne, ikke har ladet sig
registrere, vil disse personer således skulle hæfte for betalin‐
gen af afgiften. Hæftelsen vil skulle være solidarisk med den
autoriserede modtager.
Til nr. 60
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling
af afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i
landet efter § 8, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 8, stk. 6, eller
3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfælde
hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har stillet
sikkerhed efter § 8, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt afgiften
eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter § 20,
stk. 4.
Det vil således først og fremmest være sælgeren af vare‐
rne, som i fjernsalgssituationer hæfter for afgiften, jf. § 33,
stk. 7, nr. 1.
117
Det foreslås, at »sælger« ændres til »afsenderen« i § 33,
stk. 7, nr. 1.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den i lovfor‐
slagets § 2, nr. 19, foreslåede ændring af »sælger« til »afsen‐
der«.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at det vil være afsenderen, som vil
skulle hæfte for afgiften af varer, som sælges ved fjernsalg
her til landet fra andre EU-lande. Med det foreslåede sikres
det, at der er sammenhæng mellem den materielle regel og
hæftelsesreglerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 61 og 62.
Til nr. 61
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling
af afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i
landet efter § 8, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 8, stk. 6, eller
3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfælde
hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har stillet
sikkerhed efter § 8, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt afgiften
eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter § 20,
stk. 4.
Det er således sælgerens herværende repræsentant, som
vil skulle hæfte for betalingen af afgiften, hvis ikke sælgeren
efter § 33, stk. 7, nr. 1, har betalt afgiften.
Det foreslås, at »sælgers« ændres til »afsenderens«, og
henvisningen til § 8, stk. 6 ændres til en henvisning til § 8,
stk. 9, i § 33, stk. 7, nr. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng
med den i lovforslagets § 2, nr. 19, foreslåede ændring af
»sælger« til »afsender« og lovforslagets § 2, nr. 19, hvor
indsættelse af fire nye stykker medfører rykning af de eksi‐
sterende stykker.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Med det foreslåede sikres det, at der er sammenhæng mel‐
lem den materielle regel og hæftelsesreglerne. Herudover
skal forslaget ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
17, hvor der foreslås indsat fire nye stykker i § 8, hvorfor
stk. 6 herefter bliver stk. 9.
Det foreslåede betyder, at det vil være afsenderens hervæ‐
rende repræsentant, som vil skulle hæfte for afgiften af va‐
rer, som sælges ved fjernsalg her til landet fra andre EU-lan‐
de efter § 33, stk. 7, nr. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 2, nr. 60 og 62.
Til nr. 62
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling
af afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i
landet efter § 8, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 8, stk. 6, eller
3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfælde
hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har stillet
sikkerhed efter § 8, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt afgiften
eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter § 20,
stk. 4.
Efter bestemmelsens nr. 3 er det således modtageren, som
hæfter for betalingen af afgiften, hvis sælgeren ikke har
ladet sig registrere som enten oplagshaver eller registreret
varemodtager efter § 8, stk. 6, nr. 1, eller stillet den behørige
sikkerhed efter bestemmelsens nr. 2, eller at sælgeren ikke
har betalt afgiften eller ikke har ført tilstrækkeligt regnskab
efter § 20, stk. 4, som pålægger virksomheder at føre regn‐
skab over vareleverancer og fortegnelser over, hvor varerne
er leveret, hvis virksomheden sælger varer her til landet ved
fjernsalg.
Det foreslås, at »sælger af varerne« ændres til »afsende‐
ren af varerne eller afsenderens herværende repræsentant« i
§ 33, stk. 7, nr. 3.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den i lovfor‐
slagets § 2, nr. 19, foreslåede ændring af »sælger« til »afsen‐
der«, og det foreslås, at henvisningen til § 8, stk. 6, ændres
til en henvisning til § 8, stk. 9, i § 33, stk. 7, nr. 3, hvilket
ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 17, hvor der
foreslås indsat fire nye stykker i § 8.
Baggrunden for det foreslåede er blandt andet, at begrebet
»sælger« er blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indike‐
rer en overførsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i
forhold til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren
ikke fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved
at lade en transportør stå for transporten. Der henvises i øv‐
rigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Dernæst er der i det omarbejdede cirkulationsdirektiv ar‐
tikel 44, stk. 3, indsat en mulighed for, at den manglende
registrering ikke kun skal vedrøre afsenderen, men også
dennes herværende repræsentant, førend modtageren af va‐
rerne vil skulle hæfte for afgiften. Denne mulighed vil med
det foreslåede skulle anvendes i Danmark.
Det foreslåede betyder for det første, at det vil være mod‐
tageren af varerne, der vil skulle hæfte for afgiften, hvis
afsenderen eller dennes herværende repræsentant ikke har
ladet sig registrere eller stillet den behørige sikkerhed, og
118
disse ikke har betalt afgiften eller har ført tilstrækkeligt
regnskab efter § 20, stk. 4.
For det andet betyder de foreslåede ændringer i § 33, stk.
7, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 60 og 61, at det først
og fremmest vil være afsenderen af varerne, som hæfter for
betalingen af afgiften, herefter dennes herværende repræsen‐
tant og derefter modtageren, hvis ingen af førnævnte har
ladet sig registrere eller stillet sikkerhed eller betalt afgiften
eller ført tilstrækkeligt regnskab.
Til nr. 63
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
I bestemmelsens stk. 8 er det fastsat, at for betaling af
varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af
varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 30, jf.
§ 8, hæfter 1) den eller de personer, der har stillet sikkerhed
for betaling af afgift af varerne efter § 8, stk. 4, nr. 2, eller
stk. 6, nr. 1 og 2, og 2) den eller de personer, som i øvrigt
måtte være delagtig i den pågældende uregelmæssighed.
Ved en uregelmæssighed ved transport skal der efter § 34
forstås, når hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. I disse situationer vil det således enten
være den, der har stillet sikkerhed for varerne efter § 8, stk.
4, nr. 2 (erhvervsmæssig oplægning) eller efter stk. 6, nr. 1
og 2 (fjernsalg), der hæfter for afgiften.
Det foreslås at ændre »erhvervsmæssig oplægning« til
»levering til erhvervsmæssige formål« i § 33, stk. 8.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 13, hvorefter begrebet »erhvervsmæssig oplægning«
foreslås ændret til »levering til erhvervsmæssige formål«.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« ændres til »levering til erhvervsmæssi‐
ge formål« i artikel 33, stk. 1 og 2, i det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv, som blandt andet vil skulle implementeres
i spiritusafgiftslovens § 33, stk. 8. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Til nr. 64
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
I bestemmelsens stk. 8 er det fastsat, at for betaling af
varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af
varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 30, jf.
§ 8, hæfter 1) den eller de personer, der har stillet sikkerhed
for betaling af afgift af varerne efter § 8, stk. 4, nr. 2, eller
stk. 6, nr. 1 og 2, og 2) den eller de personer, som i øvrigt
måtte være delagtig i den pågældende uregelmæssighed.
Ved en uregelmæssighed ved transport skal der efter § 34
forstås, når hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. I disse situationer vil det således enten
være den, der har stillet sikkerhed for varerne efter § 8, stk.
4, nr. 2 (erhvervsmæssig oplægning) eller efter stk. 6, nr. 1
og 2 (fjernsalg), der hæfter for afgiften.
Det foreslås at ændre henvisningerne i § 33, stk. 8, nr. 1,
således at bestemmelsen efter det foreslåede ændres fra en
henvisning til »§ 8, stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2« til at
henvise til »§ 8, stk. 4 eller stk. 9, nr. 1 og 2«.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 8, stk. 4, ophæves
med lovforslagets § 2, nr. 17, og erstattes af fire nye styk‐
ker. Derfor bliver det gældende stk. 6 efter det foreslåede
til stk. 9. Med de nye stykker indsættes nye registreringsty‐
per i spiritusafgiftsloven; autoriseret modtager (stk. 4) og
autoriseret afsender (stk. 6) samt midlertidige autoriserede
modtagere (stk. 5) og midlertidigt autoriserede afsendere
(stk. 7). Der henvises i den forbindelse til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det foreslåede betyder, at henvisningen i hæftelsesreglen
i § 33, stk. 8, nr. 1, tilpasses de nye bestemmelser, herunder
at det efter det foreslåede i lovforslagets § 2, nr. 17, om at
det alene vil være den autoriserede modtager, som vil skulle
stille sikkerhed for betaling af afgiften, og dermed er det den
eneste af de nye registreringstyper, som vil skulle hæfte efter
§ 33, stk. 8, nr. 1.
Til nr. 65
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvem der hæfter for
spiritusafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 11, 1. pkt., fremgår det, at hæf‐
telsen efter stk. 1-9 omfatter selskaber, fonde, foreninger
m.v., eller den, der som ejer, forpagter el.lign. driver virk‐
somheden for egen regning. Efter bestemmelsens 2. pkt.
fremgår, at når flere virksomheder og personer hæfter for
betalingen af samme afgift, hæfter disse virksomheder og
personer solidarisk for afgiften.
Det foreslås, at § 33, stk. 11, 2. pkt., ændres, således at det
fremadrettet vil være således, at »hvis« flere virksomheder
og personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter
disse virksomheder og personer solidarisk for afgiften, i
stedet for formuleringen om, at »når« flere virksomheder og
personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter disse
solidarisk for afgiften.
Baggrunden for ændringen er, at der med det omarbejdede
cirkulationsdirektiv artikel 7, stk. 2, er sket mindre sprogli‐
ge justeringer i reglen om solidarisk hæftelse. Ændringen
indebærer, at »når« er ændret til »hvis« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, hvilket skal implementeres i blandt an‐
det spiritusafgiftslovens § 33, stk. 11.
Det foreslåede betyder ingen ændringer i den materielt
119
gældende retstilstand, og § 33, stk. 11 angår således fortsat
de situationer, hvor flere virksomheder og personer hæfter
for afgiften efter bestemmelsens stk. 1-9.
Til nr. 66
Spiritusafgiftsloven er inddelt i to kapitler. Kapitel 2 –
fællesbestemmelser er inddelt i en række overskrifter. En
af disse overskrifter har titlen Ødelæggelser og tab, som
indeholder én bestemmelse, § 33 a, der fastsætter, hvornår
varer skal anses for at være ødelagt eller gået tabt.
Det foreslås, at overskriften før § 33 a ændres fra »Øde‐
læggelser og tab« til »Tilintetgørelse og tab«, som følge af
den ændrede sprogbrug i det omarbejdede cirkulationsdirek‐
tiv.
Baggrunden for det foreslåede er således, at betegnelsen
»tilintetgjort« fremover anvendes frem for »ødelagt« i ar‐
tikel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Den foreslåede ændring i ordlyden af overskriften betyder
ingen ændring i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 67
Spiritusafgiftslovens § 33 a, stk. 1, fastsætter, at varer
efter loven skal anses for totalt ødelagt eller gået uigenkal‐
deligt tabt, når varerne er blevet gjort uanvendelige som
varer.
Det er således det faktum, at varerne er blevet gjort uan‐
vendelige som varer, der gør, at de anses for at være totalt
ødelagte eller gået uigenkaldeligt tabt.
Det foreslås, at »totalt ødelagt« ændres til »fuldstændig
tilintetgjort« i § 33 a, stk. 1, som følge af den ændrede
sprogbrug i det omarbejdede cirkulationsdirektiv.
Baggrunden for det foreslåede er således, at betegnelsen
»tilintetgjort« fremover anvendes i stedet for »ødelagt«, jf.
artikel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Det foreslåede betyder således, at varer vil skulle anses
for fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, når
varerne er blevet gjort uanvendelige som varer. Den fore‐
slåede ændring i ordlyden af bestemmelsen betyder ingen
ændring i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 68
Spiritusafgiftslovens § 33 fastsætter, hvornår varer skal
anses for at være totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt.
Efter bestemmelsens stk. 1, skal varer efter loven anses
for totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne
er blevet gjort uanvendelige som varer. Det er således det
faktum, at varerne er blevet gjort uanvendelige som varer,
der gør, at de anses for at være totalt ødelagt eller gået
uigenkaldeligt tabt. En vare kan f.eks. være blevet gjort
uanvendelig som vare, hvis f.eks. nogle cognacflasker bliver
knust under transporten til modtageren.
Bestemmelsens stk. 2-5 fastsætter, hvad der skal ske med
varer, som er totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt.
Efter stk. 2, skal varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som
følge af disse varers art, hændelige omstændigheder eller
force majeure eller efter tilladelse fra Skatteforvaltningen,
ikke anses for overgået til forbrug efter § 2 a.
Efter § 2 a skal der betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug. § 33 a, stk. 2, indebærer således, at
der ikke skal betales afgift her i landet, hvis varerne bliver
totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt, og dermed bliver
gjort uanvendelige som varer, såfremt den totale ødelæggel‐
se eller det uigenkaldelige tab sker som følge af varernes
art, hændelige omstændigheder eller force majeure eller ef‐
ter tilladelse fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være,
hvis cognacflasker bliver knust under transporten til modta‐
geren. I disse tilfælde vil de knuste cognacflasker, som ikke
kan sælges, ikke skulle anses for overgået til forbrug her i
landet.
Efter bestemmelsens stk. 3 forfalder afgift af varer, der er
bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg her i
landet efter § 8, ikke her i landet, hvis varerne under trans‐
port her i landet bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt
tabt som følge af disse varers art, hændelige omstændighe‐
der, force majeure eller efter tilladelse fra Skatteforvaltnin‐
gen.
Efter § 8 forfalder afgift af varer ved levering her i landet,
i forbindelse med at de pågældende varer efter overgang til
forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land
transporteres her til landet som bestemmelsesland. § 33 a,
stk. 3, indebærer således, at afgiften ikke forfalder her i
landet, hvis varerne under transport her til landet bliver to‐
talt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt, og dermed bliver
gjort uanvendelige som varer, hvis dette sker som følge af
varernes art, hændelige omstændigheder eller efter tilladelse
fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være, hvis cognacfla‐
sker bliver knust under transporten til modtageren. I disse
tilfælde vil afgiften ikke forfalde for så vidt angår de knuste
cognacflasker, som ikke kan sælges.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ved total ødelæggelse
eller uigenkaldeligt tab af varer, der er bestemt til erhvervs‐
mæssig oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgift af varerne.
Efter § 8, stk. 4, nr. 2, skal virksomheder, der modtager
varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning, stille
sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af afgift af
varer, der er afgiftspligtige her i landet. Tilsvarende skal
virksomheder, der sælger varer her til landet ved fjernsalg,
stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er af‐
giftspligtige her i landet, jf. § 8, stk. 6, nr. 2.
Hvis f.eks. hele eller dele af et vareparti af vinflasker
således bliver knust under transporten her til landet, vil
Skatteforvaltningen skulle frigive den sikkerhed, som virk‐
somheden eller personen efter § 8, stk. 4, nr. 2, har stillet.
Efter bestemmelsens stk. 5, skal total ødelæggelse eller
uigenkaldeligt tab af varer, som har fundet sted efter stk. 2
120
eller stk. 3, dokumenteres over for Skatteforvaltningen, hvis
det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet har fundet
sted, eller hvis det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet
er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen
eller tabet ikke kan fastslås.
Det foreslås at ophæve § 33 a, stk. 2-5, og i stedet indsæt‐
te fem nye stykker, som stk. 2-6.
Baggrunden for det foreslåede om ødelæggelser og tab
af varer er, at der med artikel 6 og 45 i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv er sket ændringer i bestemmelserne ved‐
rørende ødelæggelse og tab af varer, som kræver tilpasning
af blandt andet spiritusafgiftslovens § 33 a for at bringe be‐
stemmelsen i overensstemmelse med begreberne og sprog‐
brugen i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.2.
Det foreslås derfor i stk. 2, 1. pkt., at varer, der under
afgiftssuspensionsordningen bliver fuldstændigt tilintetgjort
eller går uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af
hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter
tilladelse til at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen,
ikke vil skulle anses for overgået til forbrug efter § 2 a.
Ændringen vedrørende ødelæggelse og tab af varer, som
transporteres under afgiftssuspensionsordningen, følger af
artikel 6 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, som blandt
andet skal implementeres i spiritusafgiftslovens § 33 a. Med
formuleringen af bestemmelsen præciseres det endvidere,
at tilladelsen fra Skatteforvaltningen vil skulle angå tilintet‐
gørelse af varerne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede videreføres gældende ret, dog således
varernes art efter det foreslåede ikke længere vil være om‐
fattet af bestemmelsens 1. pkt. Dette skyldes, at der med det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 7, er udfor‐
met et separat regelsæt vedrørende delvise tab, som følge
af varernes art. Dette foreslås implementeret nedenfor under
det foreslåede stk. 2, 2. og 3. pkt. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Det foreslåede omfatter to ændringer, jf. ovenfor, hvoref‐
ter den første foreslåede ændring om, at betegnelsen for
»ødelæggelser« fremadrettet betegnes »tilintetgørelse« ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand,
da definitionen af, hvornår en vare vil skulle anses for
fuldstændig tilintetgjort, er den samme som for total øde‐
læggelse efter gældende ret. Den anden ændring er en præci‐
sering af den materielt gældende retstilstand, hvorefter det
tydeliggøres, at tilladelsen fra Skatteforvaltningen vil skulle
være en tilladelse til at tilintetgøre varerne. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil varer, der under afgiftssuspensions‐
ordningen bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigenkal‐
deligt tabt, helt eller delvist, som følge af hændelige om‐
stændigheder eller force majeure eller efter tilladelse til at
tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen, ikke skulle an‐
ses for overgået til forbrug efter § 2 a. Da afgiften forfalder
ved varernes overgang til forbrug, betyder det foreslåede, at
der ikke vil skulle betales afgift af varer, som er fuldstændig
tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist.
Ved helt eller delvist henvises der til at enten er alle varer
fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldelige tab, eller
også er kun en delmængde varerne fuldstændig tilintetgjort
eller gået uigenkaldeligt tabt. Der fastsættes separate regler
for den delvise tilintetgørelse og uigenkaldelige tab som føl‐
ge af varernes art, hvor Kommissionen skal fastsætte nogle
tærskelværdier.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at delvise tab under bevægel‐
se af varer under afgiftssuspensionsordningen, som skyldes
varernes art, ikke vil skulle anses som overgang til forbrug
efter § 2 a, hvis tabets omfang er under den fælles tærs‐
kel, som fastsat efter det med lovforslaget foreslåede stk.
6, medmindre Skatteforvaltningen har rimelig grund til at
mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 6, stk.
7, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv er fastsat, at der
fremadrettet skal være særlig regulering af delvise tab, som
skyldes varernes art. Der vil på den baggrund blive fast‐
sat nogle fælles EU-tærskelværdier, som Kommissionen vil
vedtage i en delegeret retsakt. Denne retsakt er ikke vedtaget
endnu. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der ikke skulle betales afgift af
delvise tab, som skyldes varernes art, da disse ikke vil skul‐
le anses for overgået til forbrug. Denne mulighed vil dog
efter det foreslåede være begrænset af, at tabets omfang vil
skulle være under den fælles tærskel. Det betyder, at der
ikke vil skulle betales afgift af den mængde af de delvist
tabte varer, som ligger under den fælles tærskelværdi. Den
mængde af de delvist tabte varer, som overstiger tærskel‐
værdien, vil skulle anses for overgået til forbrug, og der vil
derfor skulle betales afgift af disse varer. Hvis Skatteforvalt‐
ningen har rimelig grund til at mistænke, at der vil kunne
være tale om svig eller uregelmæssigheder, vil varerne dog
alligevel skulle anses for at være overgået til forbrug, og
der vil skulle betales afgift af varerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om, at Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at det delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen ikke skyldtes varernes art, men
derimod f.eks. hændelige omstændigheder. Som det fremgår
nedenfor under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatte‐
ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
tærskelværdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at den del af det delvise tab,
der overstiger den fælles tærskel for delvise tab, som fastsat
efter det i lovforslaget foreslåede stk. 6, vil skulle anses som
overgået til forbrug.
Baggrunden for det foreslåede om den fælles tærskelværdi
er, at det i artikel 6, stk. 7, i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv er fastsat, at der fremadrettet skal være særlig regu‐
lering af delvise tab, som skyldes varernes art. Der vil på
den baggrund blive fastsat nogle fælles EU-tærskelværdier,
som Kommissionen vil vedtage i delegerede retsakter. Den‐
121
ne retsakt er ikke vedtaget endnu. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der således skulle betales afgift af
varerne, hvis det delvise tab som følge af varernes art, over‐
stiger den fælles tærskelværdi. Som det fremgår nedenfor
under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for tærskel‐
værdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for varer, der efter § 8
er »bestemt til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg her
i landet«, vil afgiften af varerne ikke skulle forfalde her i
landet, hvis varerne under transport her i landet bliver fuld‐
stændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt som følge
af hændelige omstændigheder, force majeure eller efter tilla‐
delse til at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen. Æn‐
dringerne følger af ændringerne i bestemmelserne vedrøren‐
de ødelæggelse og tab af varer i artikel 45 i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, som blandt andet skal implementeres i
spiritusafgiftslovens § 33 a om ødelæggelser og tab. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret, dog
således at ødelæggelser som følge af varernes art efter det
foreslåede ikke længere vil være omfattet af bestemmelsens
1. pkt. Dette skyldes, at der med det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektivs artikel 45, er udformet et separat regelsæt ved‐
rørende delvise tab som følge af varernes art. Dette foreslås
implementeret nedenfor under det foreslåede stk. 3, 2. og
3. pkt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede er der, jf. ovenfor, for det første fore‐
slået en ændring af betegnelsen for »ødelæggelser«, som
fremadrettet vil skulle betegnes »tilintetgørelse«. Denne æn‐
dring medfører ingen ændringer i den materielt gældende
retstilstand, da definitionen af, hvornår en vare vil skulle
anses for fuldstændig tilintetgjort, er den samme som for
total ødelæggelse efter gældende ret. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.2. Herudover foreslås det præciseret i den foreslåede
ordlyd til stk. 3, 1. pkt., at tilladelsen fra Skatteforvaltningen
vil skulle være en tilladelse til at tilintetgøre varerne.
Med det foreslåede forslås der også en ændring af begre‐
bet »erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervs‐
mæssige formål«. Baggrunden for denne ændring er en
ændring i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33,
stk. 1 og 2, som blandt andet vil skulle implementeres i
spiritusafgiftslovens § 33 a, stk. 3. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at der vil skulle betales afgift her
i landet, når varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, og der er sket betaling af eventuelle afgifter i dette
EU-land, transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis leveringen sker til erhvervsmæssige formål.
Det foreslåede betyder, at afgiften af varer, der er bestemt
til erhvervsmæssige formål, og som er overgået til forbrug
i et andet EU-land og herefter transporteres her til landet,
eller varer, der er bestemt til fjernsalg her i landet, ikke
vil skulle forfalde her i landet, hvis varerne under transport
her til landet bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigen‐
kaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse til
at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen. Da afgiften
ikke vil skulle anses for at forfalde her i landet, betyder det
foreslåede, at der ikke vil skulle betales afgift af varer, som
er fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt, helt eller
delvist.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at i tilfælde af delvise tab som
følge af varernes art, der sker under transport her i landet,
forfalder afgiften ikke her i landet, hvis omfanget af det
delvise tab er under den fælles tærskel, som fastsat efter stk.
6, medmindre Skatteforvaltningen har rimelig grund til at
mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 45 i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv er fastsat, at der fremadret‐
tet skal være særlig regulering af delvise tab, som skyldes
varernes art. Der vil på den baggrund blive fastsat nogle fæl‐
les EU-tærskelværdier, som Kommissionen vil vedtage i en
delegeret retsakt. Denne retsakt er ikke vedtaget endnu. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der ikke skulle betales afgift af del‐
vise tab, som skyldes varernes art, da afgiften ikke vil skulle
anses for at forfalde her i landet. Denne mulighed vil dog
efter det foreslåede være begrænset af, at tabets omfang vil
skulle være under den fælles tærskel. Det betyder, at der ik‐
ke vil skulle betales afgift af den mængde af de delvist tabte
varer, som ligger under den fælles tærskelværdi. Den mæng‐
de af de delvist tabte varer, som overstiger tærskelværdien,
vil der skulle betales afgift af. Hvis Skatteforvaltningen har
rimelig grund til at mistænke, at der vil kunne være tale
om svig eller uregelmæssigheder, vil afgiften af varerne
dog alligevel skulle anses for at forfalde her i landet, og
der vil skulle betales afgift af varerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om, at Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at det delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen ikke skyldtes varernes art, men
derimod f.eks. hændelige omstændigheder. Som det fremgår
nedenfor under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatte‐
ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
tærskelværdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 4, at den fuldstændige tilintetgørelse
eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, af varer, som
122
har fundet sted efter det i lovforslaget foreslåede stk. 2, 1.
pkt., eller stk. 3, 1. pkt., vil skulle dokumenteres over for
Skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at den fuldstæn‐
dige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller
delvist, har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, er blevet opdaget, eller i tilfælde hvor stedet for
den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab,
helt eller delvist, ikke kan fastslås.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 33 a,
stk. 5, hvor der ligeledes stilles krav om, at total ødelæggel‐
se og uigenkaldeligt tab skal kunne dokumenteres. Med det
foreslåede er der dog sket en sproglig tilpasning af begrebet
»total ødelæggelse« til »fuldstændig tilintetgjort«. Ændrin‐
gerne følger af den ændrede sprogbrug i artikel 6 og 45
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, jf. ovenfor, således
at betegnelsen »tilintetgjort« fremover anvendes frem for
»ødelagt«, jf. artikel 6 og 45. Tilintetgørelse er også en
betegnelse, som anvendes i EU-lovgivningen på toldområ‐
det. Med ændringen vil der således være mere ensretning på
tværs af EU-lovgivningen.
Den fuldstændige tilintetgørelse eller uigenkaldelige tab
kan være helt eller delvist. Ved helt eller delvist henvises der
til at enten er alle varer fuldstændig tilintetgjort eller gået
uigenkaldelige tab, eller også er kun en delmængde varerne
fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Der
fastsættes separate regler for den delvise tilintetgørelse og
uigenkaldelige tab som følge af varernes art, hvor Kommis‐
sionen skal fastsætte nogle tærskelværdier.
Da definitionen af, hvornår en vare anses for »totalt øde‐
lagt« og »fuldstændig tilintetgjort« er den samme efter gæl‐
dende ret og den foreslåede ordning, jf. § 33 a, stk. 1, og
lovforslagets § 2, nr. 67, medfører ændringen ikke ændring i
den materielt gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 5, at sikkerhedsstillelsen for betaling
af afgifter af varer vil skulle frigives helt eller delvist, af‐
hængig af, hvad der er relevant, ved »fuldstændig tilintetgø‐
relse« eller »uigenkaldeligt tab af varer« for varer omfattet
af det i lovforslaget foreslåede stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3,
1. pkt., hvis dette er tilstrækkeligt dokumenteret efter det i
lovforslaget foreslåede stk. 4.
Baggrunden for det foreslåede er, at der i det omarbejdede
cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 9, er indsat en regel om,
at sikkerhedsstillelsen også vil skulle frigives for så vidt
angår »fuldstændig tilintetgørelse« og »uigenkaldeligt tab af
varer« under afgiftssuspensionsordningen. Artikel 37, stk. 1,
i direktiv 2008/118/EF omfatter allerede denne mulighed i
relation til ødelæggelser og tab, som finder sted i forbindelse
med enten transport af varer, som er overgået til forbrug i
et EU-land og herefter er blevet transporteret til et andet
EU-land, eller som transporteres i forbindelse med fjern‐
salg. Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv udbredes
muligheden til også at omfatte situationerne med »fuldstæn‐
dig tilintetgørelse« og »uigenkaldeligt tab af varer« under
transport under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslåede betyder, at det således vil blive muligt for
Skatteforvaltningen at frigive hele eller dele af den sikker‐
hedsstillelse, som virksomheden har stillet, såfremt varerne
under transporten bliver »fuldstændigt tilintetgjort« eller går
»uigenkaldeligt tabt«. Hvorvidt det vil være hele sikkerheds‐
stillelsen eller dele af denne, som vil skulle frigives, vil
være op til Skatteforvaltningen at vurdere, herunder blandt
andet på baggrund af, hvor stor en del af varepartiet, som
er fuldstændig tilintetgjort eller tabt og hvilken form for
sikkerhed, virksomheden har stillet. I Danmark har vi en
generel sikkerhedsstillelsesordning, hvor de registrerede og
autoriserede virksomheder ikke stiller sikkerhed for den en‐
kelte transport, men for deres løbende til- og afgang af varer
m.v. Det vil derfor være en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, hvordan og hvorvidt frigivelse vil kunne ske.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler for frigivelse af sikkerhedsstil‐
lelsen efter stk. 5 og tærskelværdien for delvise tab efter stk.
2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås således, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte de nærmere regler for frigivelse af sikkerheds‐
stillelsen efter det foreslåede stk. 5, og tærskelværdien for
delvise tab efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2.
pkt., i den til spiritusafgiftsloven tilhørende bekendtgørelse,
herunder blandt andet:
– De nærmere krav til, hvornår sikkerheden vil skulle kun‐
ne frigives
– Når Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt,
foreslås det, at tærskelværdien indsættes i de til lovene
tilhørende bekendtgørelser. Derved undgås det, at der
skal laves en lovændring, når retsakterne er blevet ved‐
taget. Særligt henset til, at det vil være en fælles tærs‐
kelværdi i hele EU, anses det ikke for problematisk, at
denne fremgår af bekendtgørelsen.
Til nr. 69
Efter spiritusafgiftslovens § 33 b, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 20 a, stk.
4, nr. 2.
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i spiritusafgiftslovens § 20 a. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Efter bestemmelsens stk. 4, skal en transport af varer efter
bestemmelsens stk. 1, anses for at ophøre, når 1) modtage‐
ren har fået leveret varerne efter stk. 1, nr.1, 2, 4 eller 5,
eller 2) varerne har forladt EU’s område efter stk. 1, nr. 3.
Efter gældende ret er der således sket en uregelmæssighed
ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
123
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er
behørigt leveret hos en modtager inden for EU eller udført
fra EU i overensstemmelse med reglerne om, hvornår en
transport er ophørt.
Det foreslås, at henvisningerne i § 33 b, stk. 1, konse‐
kvensændres med lovforslagets § 2, nr. 44 og 46, således
at bestemmelsen fortsat refererer til, at der foreligger en
uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspen‐
sionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende vare‐
parti ikke er behørigt leveret hos en modtager inden for EU,
jf. § 20 a, stk. 5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 20 a, stk. 5,
nr. 2 og 3.
Baggrunden for det foreslåede er for det første, at der
med lovforslagets § 2, nr. 44, foreslås indsat et nyt stykke
i § 20 a, hvorefter stk. 4 bliver til stk. 5. Den foreslåede
ændring er således en konsekvens, som ikke medfører æn‐
dringer i den materielt gældende retstilstand.
Dernæst foreslås med lovforslagets § 2, nr. 48, at der
indsættes et nyt nummer, som bliver nr. 3, i § 20 a, stk. 4,
som bliver stk. 5. Ifølge det nye nr. 3 vil en transport efter
bestemmelsens stk. 1, skulle anses for at være ophørt, når
varerne i tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 5, henføres under
proceduren for ekstern forsendelse. Når varer henføres til
proceduren for ekstern forsendelse, vil varerne ikke længere
befinde sig i EU, og dermed vil de være udført fra EU. Der‐
for foreslås der indsat en henvisning hertil i § 33 b, stk. 1.
Det foreslåede betyder, at der vil foreligge en uregelmæs‐
sighed ved transport af varer under afgiftssuspensionsord‐
ningen, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
anses for at være behørig leveret hos en modtager inden for
EU, jf. § 20 a, stk. 5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 20 a, stk.
5, nr. 2 og 3.
Til nr. 70
Efter spiritusafgiftslovens § 33 b, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 20 a, stk.
4, nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt
i § 20 a, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltnin‐
gen, at varetransporten er afsluttet, jf. § 20 a, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 20 a, stk. 3, til en
henvisning til § 20 a, stk. 4, og henvisningen til § 20 a, stk.
4, til en henvisning til § 20 a, stk. 5, i § 33 b, stk. 3.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 2, nr. 44, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 20 a, hvilket ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 71
Efter spiritusafgiftslovens § 33 b, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 20 a, stk.
4, nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved en uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt
i § 20 a, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltnin‐
gen, at varetransporten er afsluttet, jf. § 20 a, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at uanset fristen efter
stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafalde krav på betaling af
afgift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt., hvis en virk‐
somhed eller person, der har stillet sikkerhed for betaling af
afgifter af varerne efter § 7, stk. 3 eller 5, først på baggrund
af en meddelelse fra Skatteforvaltningen får kendskab til,
at varerne ikke er nået frem til deres bestemmelsessted,
og virksomheden eller personen inden for en frist på 1 må‐
ned fra Skatteforvaltningens meddelelse dokumenterer over
for Skatteforvaltningen, at varetransporten er afsluttet, jf.
§ 20 a, stk. 4, eller dokumenterer, i hvilket andet EU-land
uregelmæssigheden er opstået.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 20 a, stk. 4, til en
henvisning til § 20 a, stk. 5, i § 33 b, stk. 4.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 2, nr. 44, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 20 a, hvilket ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 72
Efter spiritusafgiftslovens § 33 b, stk. 1, foreligger der
124
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 20 a, stk.
4, nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt
i § 20 a, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltnin‐
gen, at varetransporten er afsluttet, jf. § 20 a, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
Efter bestemmelsens stk. 5 godtgør eller eftergiver Skatte‐
forvaltningen afgiften, der er betalt her i landet efter stk. 2,
2. eller 3. pkt. efter anmodning, hvis det inden udløbet af en
periode på 3 år fra den dato, hvor varetransporten begyndte
efter § 20 a, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået i et andet EU-land, når det over for
Skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varerne er
blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 20 a, stk. 3, til en
henvisning til § 20 a, stk. 4, i § 33 b, stk. 5.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets §
2, nr. 44, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 20 a, hvilket ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til 73
Efter spiritusafgiftslovens § 34 foreligger der en uregel‐
mæssighed ved transport af varer, der er bestemt til er‐
hvervsmæssig oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf.
§ 8, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er
behørigt leveret.
Det foreslås at ændre »bestemt til erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til »er leveret med henblik på erhvervsmæssige for‐
mål« i § 34, stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at »erhvervsmæssig
oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv ændres
til »levering til erhvervsmæssige formål«, jf. cirkulations‐
direktivets artikel 33, stk. 1 og 2. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at der vil foreligge en uregelmæs‐
sighed ved transport af varer, der er leveret med henblik
på erhvervsmæssige formål eller fjernsalg inden for EU, jf.
§ 8, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. Ændringen er en konsekvens af lovfor‐
slagets § 2, nr. 13. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3.
Til nr. 74
Spiritusafgiftslovens § 34 fastsætter, i hvilke tilfælde, der
foreligger en uregelmæssighed ved transport af varer, der er
bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg inden
for EU, jf. § 8. Det fastsættes blandt andet i bestemmelsen,
hvornår afgift skal betales, hvis der konstateres en uregel‐
mæssighed, og hvornår afgift kan godtgøres eller eftergives.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 34, som indehol‐
der en ny type af uregelmæssighed ved transport, hvorefter
undladelse af registrering eller autorisering for personer in‐
volveret i transporten eller manglende efterlevelse af de af
skatteministeren fastsatte regler ved transport, klassificeres
som uregelmæssigheder.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der vil foreligge en uregel‐
mæssighed ved transporten, såfremt en eller alle personer,
der har været involveret i transporten, ikke har ladet sig re‐
gistrere eller autorisere efter § 8, stk. 4-7, og 9, eller såfremt
de regler, som skatteministeren har fastsat efter § 20 b, stk.
4, ikke er overholdt ved en transport omfattet af § 8, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslåede betyder, at afgiften vil skulle betales her i
landet, såfremt uregelmæssigheden er opstået her i landet,
eller hvis uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når
det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden,
jf. det gældende stk. 2, som bliver stk. 3.
Hvis der er betalt afgift af varer her i landet som følge
af uregelmæssighed ved varetransporten efter stk. 1, 2 og
3, og det dokumenteres inden udløbet af en periode på 3 år
fra datoen for anskaffelsen af varerne, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået eller konstateret i et andet EU-land,
vil Skatteforvaltningen efter anmodning skulle godtgøre el‐
ler eftergive afgiften, når det over for Skatteforvaltningen
er dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i det
pågældende andet EU-land, jf. den gældende stk. 3, som
bliver stk. 4, og den i lovforslagets § 2, nr. 75, foreslåede
ændring til stk. 3, som bliver stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det i 1. pkt. foreslåede ikke
vil skulle gælde i de situationer, hvor modtageren af varerne
hæfter efter § 33, stk. 7, nr. 3.
Efter § 33, stk. 7, nr. 3, hæfter modtageren af varerne i
fjernsalgssituationer omfattet af § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,
125
hvis sælgeren ikke har ladet sig registrere eller stillet sikker‐
hed, ikke har betalt afgiften eller ikke har ført regnskab over
vareleveringer efter § 20, stk. 4. Med lovforslagets § 2, nr.
62, foreslås der ændret i § 33, stk. 7, nr. 3, således at modta‐
geren vil skulle hæfte for betalingen af afgiften, hvis afsen‐
deren af varerne eller afsenderens herværende repræsentant
ikke har ladet sig registrere eller stillet sikkerhed og ikke har
betalt afgiften eller ført regnskab over vareleveringer. Der
henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det ikke vil skulle anses for en
uregelmæssighed, at der er personer, som ikke har ladet sig
registrere, når modtageren hæfter efter § 33, stk. 7, nr. 3.
Til nr. 75
I spiritusafgiftslovens § 34 reguleres uregelmæssighed ved
transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssige for‐
mål. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved uregelmæssig‐
hed efter stk. 1 betales afgift af varer her til landet, hvis
uregelmæssigheden er opstået her i landet, eller hvis uregel‐
mæssigheden er konstateret her i landet, når det ikke er
muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 34, stk. 2, der
bliver stk. 3, til en henvisning til både stk. 1 og det nye stk.
2.
Ændringen er således en konsekvens af, at der med lov‐
forslagets § 2, nr. 74, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 34,
hvorefter manglende registrering defineres som en ny type
af uregelmæssighed ved transport.
Det foreslåede betyder, at en uregelmæssighed, som fore‐
slået i lovforslagets § 2, nr. 74, ligeledes vil medføre, at der
skal betales afgift her til landet, hvis uregelmæssigheden er
opstået her i landet, eller hvis uregelmæssigheden er konsta‐
teret her i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for
uregelmæssigheden.
Til nr. 76
I spiritusafgiftslovens § 34 reguleres uregelmæssighed
ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssige
formål. Efter bestemmelsens stk. 3 godtgør eller eftergiver
Skatteforvaltningen efter anmodning afgiften af varerne,
hvis der er betalt afgift her i landet som følge af en uregel‐
mæssighed efter stk. 1 og 2, og det dokumenteres inden
udløbet af en periode på 3 år fra datoen for anskaffelsen
af varerne, at uregelmæssigheden har været opstået eller
konstateret i et andet EU-land. Anmodning om godtgørelse
eller eftergivelse imødekommes først, når det over for Skat‐
teforvaltningen er dokumenteret, at afgiften af varerne er
blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 34, stk. 3, der
bliver stk. 4, så den henviser til stk. 1-3.
Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets
§ 2, nr. 74, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 34, hvorefter
der vil foreligge en uregelmæssighed ved transporten ved
manglende registrering.
Det foreslåede betyder, at der ved en uregelmæssighed,
som er omfattet af lovforslagets § 2, nr. 74, ligeledes vil
kunne anmodes om godtgørelse eller eftergivelse hos Skatte‐
forvaltningen, hvis det dokumenteres, at uregelmæssigheden
er opstået eller konstateret i et andet EU-land, og hvis afgif‐
ten er betalt her i landet, og hvis anmodningen kommer
inden 3 år fra datoen for anskaffelsen af varerne.
Til nr. 77
Efter spiritusafgiftslovens § 37 a, stk. 1, finder §§ 7, 8,
9 a, 18-20 a, 25-30 og 33 a-34, anvendelse på to yderligere
tilfælde, foruden afgiftspligtige varer efter § 1. Efter bestem‐
melsens stk. 1, nr. 1, gælder bestemmelserne for varer, der er
fritaget for afgift efter § 15, stk. 1, nr. 4 og 5, eller som i et
andet EU-land er fritaget for afgift på et tilsvarende grund‐
lag. Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, gælder bestemmelser‐
ne tillige for andre varer, der efter loven er fritaget for afgift
her i landet, og som i et andet EU-land enten er fritaget for
afgift på et tilsvarende grundlag eller er afgiftspligtige i det
pågældende andet EU-land.
Lovens §§ 7, 8, 9 a, 18-20 a, 25-30 og 33 a-34, indeholder
de administrative regler om blandt andet registrering, regn‐
skab, transport af varer og kontrolbestemmelser.
Det foreslås at ændre § 37 a, stk. 1, således at henvisnin‐
gen i bestemmelsen udvides til at omfatte den foreslåede
§ 20 b.
Henvisningen foreslås herefter at omfatte henvisning til
§§ 7, 8, 9 a, 18-20 b, 25-30 og 33 a-34. Den nye § 20 b
følger af lovforslagets § 2, nr. 50.
Til nr. 78
Ifølge spiritusafgiftsloven har virksomheder mulighed for
at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virk‐
somhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse
til afgiftsfrie formål, jf. spiritusafgiftsloven § 15. Når virk‐
somheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift,
undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendel‐
se, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er
autoriseret eller registreret i henhold til spiritusafgiftslovens
bestemmelser, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling
til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at
producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil sælge de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Ifølge spiritusafgiftslovens § 7 har virksomheder, der er
autoriseret som oplagshavere, ret til at modtage afgiftspligti‐
ge varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne fra
andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at af‐
126
sende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som
leverer varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre
sig, at køberen faktisk er autoriseret som oplagshaver. Skat‐
teforvaltningen stiller i den forbindelse krav om, at leveran‐
døren har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Le‐
verandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at kø‐
beren rent faktisk er autoriseret som oplagshaver og derfor
kan modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i spiritusaf‐
giftsloven som § 37 b.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold
og virksomheders autorisation som oplagshaver i henhold til
spiritusafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed har en bevilling eller er autori‐
seret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke
kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevil‐
lingsforhold og oplagshaverautorisation, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er autoriseret som
oplagshaver. De bevillinger, som Skatteforvaltningen udste‐
der, indeholder blandt andet en række bestemmelser om,
hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kon‐
trolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmel‐
ser. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvor‐
vidt bevillingsindehaveren lever op til de betingelser, der er
fastsat i bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af bevillingen.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysninger‐
ne op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger,
for at kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller op‐
lagshaverautorisation frem i systemet. Der vil således ikke
stilles krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår
op i den elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning
vil flere få adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til § 3
Til nr. 1
Tobaksafgiftsloven implementerer en lang række direkti‐
ver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Derfor er
der indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote
efter titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den
generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af di‐
rektiv 1992/12/EØF, Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni
2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet
tobak, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013
om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6. Et af de
direktiver, som er implementeret i tobaksafgiftsloven, er så‐
ledes direktiv 2008/118/EF.
Direktiv (EU) 2019/475 ændrer i direktiv 2008/118/EF,
således, at den italienske kommune Campione d᾽Italia og
den italienske del af Luganosøen medtages i Unionens told‐
område og i det territoriale anvendelsesområde af direktiv
2008/118/EF fra den 1. januar 2020. Ifølge artikel 3, stk. 1,
i direktiv (EU) 2019/475 skulle direktivet have været imple‐
menteret i dansk ret senest den 31. december 2019, således
at det af fodnoten fremgår, at loven indeholder bestemmel‐
ser, der gennemfører direktiv (EU) 2019/475.
Anvendelsesområdet for de danske punktafgiftslove, her‐
under tobaksafgiftsloven, henviser til EU’s afgiftsområde,
og ingen materiel ændring af tobaksafgiftsloven er derfor
nødvendig for at gennemføre direktiv (EU) 2019/475. Som
følge af EU-Domstolens praksis skal der selv i de tilfælde,
hvor der foreligger overensstemmelse mellem direktiv og
gældende ret, indsættes en notehenvisning i loven.
Det foreslås på den baggrund, at fodnoten til tobaksaf‐
giftsloven ændres, således at der i fodnoten medtages en
henvisning til Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i
Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af di‐
rektiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42-43.
Det betyder ikke, at der materielt foretages ændringer i to‐
baksafgiftsloven, men den ændrede fodnote til tobaksafgifts‐
loven sikrer, at Danmark lever op til forpligtelsen til at gen‐
nemføre direktiv (EU) 2019/475 i dansk ret. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.10.
Til nr. 2
Tobaksafgiftsloven implementerer en lang række direkti‐
127
ver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Derfor er
der indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote
efter titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den
generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af di‐
rektiv 1992/12/EØF, Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni
2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet
tobak, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013
om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Det foreslås, at fodnoten til tobaksafgiftsloven nyaffattes
med ikrafttrædelse den 1. juli 2022, da endnu et direktiv
skal tilføjes til fodnoten til loven. Det foreslås således, at
det i fodnoten medtages, at tobaksafgiftsloven også gennem‐
fører Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. december 2019
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær‐
diafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle
ordning for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen
inden for Unionens rammer. Henvisningen er nødvendig i
henhold til EU-retten.
I nyaffattelsen foreslås det, at det fremgår af fodnoten, at
tobaksafgiftsloven også gennemfører Rådets direktiv (EU)
2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagel‐
se af den italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i
den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF. Direktiv
(EU) 2019/475 fremgår ikke af den gældende fodnote til
loven, men foreslås indsat med ændringen af fodnoten med
ikrafttrædelse den 1. juli 2021, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. På
den baggrund vil en nyaffattelse af fodnoten også skulle
medtage direktiv (EU) 2019/475.
Det foreslås endvidere, at det derudover fortsat vil skulle
fremgå af fodnoten til tobaksafgiftsloven, at loven gennem‐
fører Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. ju‐
ni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbej‐
det tobak, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december
2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og
særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Til nr. 3
Tobaksafgiftsloven implementerer en lang række direkti‐
ver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver loven implementerer. Derfor er der
indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote efter
titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører Rå‐
dets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den
generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af di‐
rektiv 1992/12/EØF, Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni
2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet
tobak, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013
om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Det foreslås, at fodnoten til tobaksafgiftsloven nyaffattes
med ikrafttrædelse den 13. februar 2023, da en omarbejdelse
af cirkulationsdirektivet træder i kraft denne dato, hvilket
nødvendiggør en opdatering af en af henvisningerne i fodno‐
ten. Tobaksafgiftsloven gennemfører således derefter dele af
Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om
den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning), som
er en omarbejdelse af Rådets direktiv 2008/118/EF. Direktiv
(EU) 2020/262 implementeres ved dette lovforslag.
Derudover foreslås det, at det fortsat fremgår af fodno‐
ten til tobaksafgiftsloven, at loven gennemfører Rådets di‐
rektiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generel‐
le ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF og Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni
2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet
tobak.
Til nr. 4
Efter tobaksafgiftslovens § 4, stk. 1, må virksomheder, der
ikke er autoriserede, ikke modtage eller opbevare afgifts‐
pligtige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede
og behørigt stemplede pakninger.
Med »autoriserede« menes der virksomheder autoriseret
som oplagshavere. Der findes imidlertid alene én registre‐
ringstype efter gældende ret, som skal autoriseres, hvilket er
oplagshavere, jf. tobaksafgiftslovens § 9.
Det foreslås at ændre § 4, stk. 1, således at det præciseres,
at det er virksomheder, der ikke er autoriserede som oplags‐
havere, der ikke må modtage eller opbevare afgiftspligtige
varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og be‐
hørigt stemplede pakninger.
Det betyder, at det fremadrettet vil fremgå klart, hvilke
virksomheder som vil være omfattet af bestemmelsen. Det
foreslåede er en konsekvens af artikel 3, nr. 12 og 13, i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv, som med lovforslagets
§ 3, nr. 18, foreslås implementeret i tobaksafgiftsloven, og
hvor der foreslås indført to nye registreringstyper; autorise‐
ret modtager og autoriseret afsender. Det foreslåede er alene
en præcisering af gældende ret. Det foreslåede medfører
ikke ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Baggrunden for forslaget er således, at der efter gældende
ret alene er en type af virksomheder, hvor udtrykket ”autori‐
serede” anvendes, hvilket er autoriserede oplagshavere. Med
nærværende lovforslag foreslås der indført to nye registre‐
ringstyper, som ligeledes vil blive betegnet som autorisere‐
de.
Til nr. 5
Efter tobaksafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., kan autorise‐
rede virksomheder mod fuld sikkerhed få kredit ved køb af
stempelmærker til cigaretter på 1 måned og til røgtobak på 1
måned og 25 dage. Med autoriserede virksomheder henvises
der til virksomheder, der er autoriserede som oplagshavere,
128
da dette er den eneste registreringstype, som betegnelsen
”autoriserede” anvendes i forhold til.
Efter § 6, stk. 1, fremstilles stempelmærker ved Skattefor‐
valtningens foranstaltning og udleveres af Skatteforvaltnin‐
gen til de autoriserede virksomheder. De autoriserede virk‐
somheder må ikke sælge eller udlåne de modtagne stempel‐
mærker. Med autoriserede virksomheder henvises der også
her til autoriserede oplagshavere, som er den eneste type
virksomheder, der efter loven skal autoriseres, jf. § 9, stk. 2.
Det foreslås at præcisere § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 6, stk. 1,
1. og 2. pkt., så der fremover står autoriserede oplagshavere
i stedet for autoriserede virksomheder.
Det betyder, at det fremadrettet vil fremgå klart, hvilke
virksomheder, som vil være omfattet af bestemmelsen. Det
foreslåede er en konsekvens af artikel 3, nr. 12 og 13, i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv, som med lovforslagets
§ 3, nr. 18, foreslås implementeret i tobaksafgiftsloven, og
hvor der foreslås indført to nye registreringstyper; autorise‐
ret modtager og autoriseret afsender. Det foreslåede er alene
en præcisering af gældende ret. Det foreslåede medfører
ingen ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Baggrunden for forslaget er således, at der efter gældende
ret alene er en type af virksomheder, hvor udtrykket »autori‐
serede« anvendes, hvilket er autoriserede oplagshavere. Med
nærværende lovforslag foreslås der indført to nye registre‐
ringstyper, som ligeledes vil blive betegnet som autorisere‐
de.
Til nr. 6
Tobaksafgiftslovens § 6 regulerer stempelmærker, som
skal påsættes cigaretter og røgtobak.
Efter bestemmelsens stk. 2, tilbagebetales stempelmærke‐
værdien for ikkebrugte stempelmærker, der tilbageleveres
eller tilintetgøres. Ligeledes tilbagebetales stempelmærke‐
værdien for stempelmærker påsat pakninger, der hos en
autoriseret oplagshaver eller under transport til og fra virk‐
somheden er gået tabt som følge af brand, brækage el.lign.,
jf. § 33, og endelig tilbagebetales stempelmærkeværdien i
forbindelse med tyveri, når varerne er afgiftsberigtiget i et
andet EU-land efter EU-reglerne.
Lovens § 33 regulerer de situationer, hvor varer skal anses
for ødelagt eller gået tabt.
Det foreslås, at ændre § 6, stk. 2, 2. pkt., således at
stempelmærkeværdien tilbagebetales for stempelmærker på‐
sat pakninger, der hos den autoriserede oplagshaver eller
under transporten til eller fra virksomheden er fuldstændigt
tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 33.
Baggrunden for det foreslåede er således først og frem‐
mest, at der med artikel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv er sket ændringer i bestemmelserne vedrørende
ødelæggelse og tab af varer, som kræver, at blandt andet to‐
baksafgiftslovens § 33 om ødelæggelser og tab bliver tilpas‐
set, jf. lovforslagets § 3, nr. 63, så bestemmelsen er i over‐
ensstemmelse med det nye direktiv. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. På
baggrund af denne ændring findes det hensigtsmæssigt lige‐
ledes at tilpasse § 6.
Herudover indeholder § 6, stk. 2, 2. pkt., ikke en endegyl‐
dig oplistning af situationer, som er omfattet af § 33, som
bestemmelsen henviser til. Når der henvises til bestemmel‐
sen, må alle situationer i § 33, skulle medføre, at stempel‐
mærkeværdien skal tilbagebetales. Det findes derfor mere
hensigtsmæssigt blot at henvise til § 33, i stedet for at kom‐
me med eksempler på, hvilken form for ødelæggelse eller
tab, der konkret kunne være tale om.
Det foreslåede betyder, at der ikke vil skulle betales afgift
af varer, der hos en virksomhed eller under transport til
og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller uigen‐
kaldeligt gået tabt, jf. § 33. Ændringen betyder ingen æn‐
dring i den materielt gældende retstilstand, da definitionen
af, hvornår en vare anses for totalt ødelagt og fuldstændig
tilintetgjort er det samme efter gældende ret og den foreslå‐
ede ordning, jf. § 33, stk. 1, lovforslagets § 3, nr. 63, og
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 7
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8,
stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til for‐
brug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, nr. 2, skal der ved overgang til forbrug
blandt andet forstås ved modtagelse af varer, når varer fra
andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der
ikke er berettiget til at oplægge varerne uden at betale afgift.
Det er alene autoriserede oplagshavere, jf. § 9, der kan
modtage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejd‐
ning og efterfølgende oplægning uden at betale afgift. En
autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at
fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer
under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag.
Hvis varerne modtages fra andre EU-lande af en registre‐
ret varemodtager, jf. § 10, stk. 2, eller af en ikke-registreret
virksomhed eller person med henblik på oplægning, anses
varerne for overgået til forbrug.
Det foreslås, at der efter »til at« indsættes »forarbejde
eller« i § 8, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at det præciseres, at varer overgår til forbrug
ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves
af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at
oplægge varerne uden at betale afgift, men også når varerne
erhverves af personer, der ikke er berettiget til at forarbejde
varerne. Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer
i den gældende retstilstand, da det både efter gældende ret
og det foreslåede alene vil være autoriserede oplagshavere,
som er berettiget til at modtage varer til oplægning og forar‐
bejdning uden at betale afgift.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »forarbejde«
er blevet tilføjet til det omarbejdede cirkulationsdirektivs
artikel 6, stk. 3, litra b, som er implementeret i tobaksafgifts‐
lovens § 8, stk. 1, nr. 2.
129
Til nr. 8
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet
ved varernes overgang til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens
§ 8, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til
forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 3, skal der ved overgang til for‐
brug blandt andet forstås, når der fremstilles varer uden for
afgiftssuspensionsordningen.
Det er alene autoriserede oplagshavere, jf. § 9, der kan
fremstille eller forarbejde varer under afgiftssuspensionen,
uden at varerne derved skal anses for overgået til for‐
brug. En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller
person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag.
Hvis varerne fremstilles af en virksomhed eller person,
der ikke er autoriseret oplagshaver, anses varerne for over‐
gået til forbrug, og dermed skal der betales afgift, jf. § 8, stk.
1, nr. 3.
Det foreslås, at der efter »fremstilles« indsættes »eller
forarbejde« i § 8, stk. 1, nr. 3.
Det betyder, at det præciseres, at forarbejdning af varer
uden for afgiftssuspensionsordningen ligeledes medfører, at
varerne vil skulle anses for overgået til forbrug. Det foreslå‐
ede medfører ingen materielle ændringer i den gældende
retstilstand, da det både efter gældende ret og det foreslåede
alene vil være autoriserede oplagshavere, som er berettiget
til at fremstille og forarbejde varer under afgiftssuspensions‐
ordningen, uden at varerne dermed anses for overgået til
forbrug.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »forarbejde«
er blevet tilføjet til det omarbejdede cirkulationsdirektivs
artikel 6, stk. 3, litra c, som er implementeret i tobaksafgifts‐
lovens § 8, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 9
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8,
stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til for‐
brug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, nr. 4, skal der ved overgang til forbrug
blandt andet forstås, når varer indføres her i landet fra steder
uden for EU, jf. § 12, eller er fritaget for afgift efter §
29, stk. 3 (rettelig § 29, stk. 2). Sidstnævnte henvisning til
§ 29, stk. 3, er en fejlhenvisning, som der rettes op på ved
lovforslagets § 3, nr. 26.
Efter § 12 skal der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, medmindre varernes tilføres en oplagshaver
eller er fritaget efter § 29, stk. 3 (rettelig § 29, stk. 2). Auto‐
risation som oplagshaver sker efter reglerne i § 9.
Lovens § 29, stk. 3, angår varer, som tobaksfabrikanter
sædvanemæssigt giver til de ansatte, som efter bestemmel‐
sen kan afgiftsberigtiges med halvdelen af afgiften efter
§§ 1 og 3 i lov nr. 46 af 24. februar 1960 for tilsvarende va‐
rer i den laveste afgiftsklasse. Sådanne varer må ikke gøres
til genstand for omsætning. Henvisningen skulle rettelig ha‐
ve været til § 29, stk. 2, hvorefter der ydes afgiftsfritagelse
af varer, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i
samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk.
1, nr. 1 og 2, og af varer, som privatpersoner selv medfører
til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet
i beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte
bestemmelser om afgiftsfritagelse af småforsendelser uden
erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra
privatpersoner i et andet EU-land.
Efter § 8, stk. 1, nr. 4, overgår varerne således til forbrug,
når varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, hvis
varerne modtages af andre end en autoriseret oplagshaver.
Det foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 4, nyaffattes, således at det
fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug, hvorved forstås, når varer importeres
hertil landet fra steder uden for EU, jf. § 12, medmindre de
pågældende varer umiddelbart efter importen henføres under
afgiftssuspensionsordningen, eller der sker uretmæssig ind‐
passage af varerne, medmindre toldskylden er bortfaldet i
medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g eller k, i forordning
(EU) nr. 952/2013.
Baggrunden for det foreslåede er, at artikel 7, stk. 2, litra
d, i direktiv 2008/118/EF, som er implementeret i tobaks‐
afgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, er blevet ændret med det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 3, litra d.
Ændringen vil således skulle implementeres i tobaksafgifts‐
lovens § 8, stk. 1.
Det betyder, at punktafgiftens forfald i importsituationer
vil følge toldskyldens forfald og det faktum, om toldskylden
består eller bortfalder.
Med det foreslåede sker der først og fremmest en sproglig
opdatering af ordlyden af bestemmelsen, hvormed indførs‐
len af varer fra steder uden for EU efter det foreslåede
vil skulle betegnes import. Ved import forstås overgang af
varer til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 201
i forordning (EU) nr. 952/2013. Indførsel af varer fra steder
uden for EU og import dækker over den situation, at varer
bringes i omsætning på Unionens område. Det foreslåede
medfører ikke materielle ændringer i den gældende retstil‐
stand og tilsigter alene, at sprogbruget tilpasses sprogbrugen
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Med det foreslåede vil det fortsat være udgangspunktet,
at varerne vil skulle overgå til forbrug, når varerne importe‐
res, medmindre de henføres under afgiftssuspensionsordnin‐
gen. Det vil efter det foreslåede således fortsat alene være
autoriserede oplagshavere, som kan importere varerne, uden
at disse overgår til forbrug.
Herudover foreslås det, at varerne ligeledes vil skulle
overgå til forbrug ved uretmæssig indpassage af varerne,
medmindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel 124,
stk. 1, litra e-g eller k, i forordning (EU) nr. 952/2013.
Ved uretmæssig indpassage vil der i overensstemmelse
130
med cirkulationsdirektivets artikel 8, stk. 1, nr. 8, skulle
forstås indpassage på Unionens område af varer, der ikke er
overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for
varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1,
er eller ville være opstået, hvis varerne havde været pålagt
told. Selve begrebet indpassage skal forstås således, at vare‐
rne passerer ind på Unionens område. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Varerne vil skulle anses for overgået til forbrug efter den
foreslåede § 8, stk. 1, nr. 4, hvis varerne ikke henføres til fri
omsætning i overensstemmelse med artikel 201 i forordning
(EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for varerne i henhold
til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1, er eller ville være
opstået, hvis varerne havde været pålagt told.
Det foreslås dog, at der indføres en undtagelse, hvorefter
varerne efter det foreslåede ikke vil skulle anses for overgået
til forbrug efter den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 4, hvis told‐
skylden er bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g
eller k, i forordning (EU) nr. 952/2013.
I disse tilfælde vil varerne efter det foreslåede ikke skulle
anses for overgået til forbrug. Der henvises i øvrigt til lov‐
forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 10
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet
ved varernes overgang til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens
§ 8, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til
forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens stk. 2 anses varerne tillige for overgået til
forbrug her i landet ved uregelmæssige transaktioner med de
pågældende varer efter stk. 1, nr. 1, og nr. 3 og 4, jf. § 34.
Efter § 34 foreligger der en uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret hos en modtager inden for EU eller udført fra EU. Hvis
uregelmæssigheden opstår her i landet, eller uregelmæssig‐
heden konstateres her i landet, skal varerne anses for at
overgå til forbrug her i landet.
Baggrunden for reglen i § 8, stk. 2, er, at det i artikel 7,
stk. 2, litra a, c og d, i direktiv 2008/118/EF er fastsat, at va‐
rerne skal anses for overgået til forbrug, herunder uretmæs‐
sigt, efter disse bestemmelser. Dette fremgår dog ikke af
artikel 7, stk. 2, litra b. Artikel 7, stk. 2, litra a-d, i direktiv
2008/118/EF er implementeret i tobaksafgiftslovens § 8, stk.
1, nr. 1-4. Da uretmæssighed ved transport ikke er nævnt i
artikel 7, stk. 2, litra b, som er implementeret i § 8, stk. 1, nr.
2, er denne bestemmelse ikke nævnt i bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås, at § 8, stk. 2, fremadrettet skal omfatte alle
situationerne i § 8, stk. 1, og ikke kun nr. 1, 3 og 4, men
også nr. 2.
Baggrunden for det foreslåede er, at det omarbejdede cir‐
kulationsdirektivs artikel 6, stk. 3, litra b, vil skulle imple‐
menteres i tobaksafgiftslovens § 8, stk. 1 og 2. I forbindelse
med omarbejdelsen af cirkulationsdirektivet er »herunder
uretmæssigt« indsat i artikel 7, stk. 2, litra b, i det gælden‐
de direktiv 2008/118/EF. Samtidig er begrebet udgået af
bestemmelsens litra d. Baggrunden herfor er, at det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv artikel 6, stk. 3, litra d, som om‐
handler import, er blevet tilpasset til toldlovgivningen. Det
betyder, at det fremover vil være situationerne i cirkulations‐
direktivets artikel 6, stk. 3, litra a-c, som vil skulle anses
for overgået til forbrug, når der er sket en uregelmæssighed
i transporten. Tobaksafgiftslovens § 8, stk. 1 og 2, foreslås
derfor tilpasset tilsvarende, således at uregelmæssigheder
ved transport fremover fortsat vil medføre overgang til for‐
brug efter § 8, stk. 1, nr. 1 og 3, samtidig med, at § 8, stk. 1,
nr. 4, udgår og § 8, stk. 1, nr. 2, bliver omfattet.
Med det foreslåede vil varer omfattet af § 8, stk. 1, nr.
2, således også skulle anses for overgået til forbrug ved ure‐
gelmæssigheder under transporten. Det betyder, at varerne
vil skulle anses for overgået til forbrug ved modtagelsen,
når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og
personer, der ikke er berettiget til at forarbejde eller oplægge
varerne uden at betale afgift, hvis hele eller dele af det på‐
gældende vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager
inden for EU eller udført fra EU, og uregelmæssigheden
opstår eller konstateres her i landet. Der henvises til lovfor‐
slagets § 3, nr. 7, hvor »forarbejde« foreslås indsat i § 8, stk.
1, nr. 2.
Efter § 34 foreligger der en uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret hos en modtager inden for EU. Der foreslås ikke ændrin‐
ger heri med nærværende forslag.
Efter det foreslåede vil varer i situationer omfattet af be‐
stemmelsen stk. 1, nr. 4, ikke længere skulle anses for over‐
gået til forbrug, når der opstår en uregelmæssighed under
transporten, da afgiftens forfald vil skulle afhænge af, om
toldskylden består eller bortfalder. Herom henvises der til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4. og lov‐
forslagets § 3, nr. 9.
Til nr. 11
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet
ved varernes overgang til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens
§ 8, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til
forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens nr. 1 anses varerne for overgået til forbrug,
når varerne forlader afgiftssuspensionen. Hvilket tidspunkt
varerne anses for at forlade afgiftssuspensionen er fastsat i
bestemmelsens stk. 3. Efter stk. 3 anses varer, der under af‐
giftssuspensionsordningen transporteres fra et afgiftsoplag,
for overgået til forbrug her i landet på tidspunktet for modta‐
gelsen af varerne, når varetransporten sker til:
1) en registreret varemodtager efter § 10, stk. 2,
2) en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 29,
stk. 1, nr. 5, eller 6, eller
3) et direkte leveringssted her i landet, som den her i lan‐
det autoriserede oplagshaver efter § 9 eller den her i landet
registrerede varemodtager efter § 10, stk. 2, har godkendt og
udpeget over for Skatteforvaltningen.
131
Varer kan alene transporteres under afgiftssuspensionen
mellem autoriserede oplagshavere, da dette er den eneste re‐
gistreringstype, som har tilladelse til at afsende og modtage
varerne afgiftsfrit, jf. § 9. Den autoriserede oplagshaver har
varerne i sit afgiftsoplag. Det er således ved transporten fra
et afgiftsoplag, at en vare overgår til forbrug, hvis leverin‐
gen ikke sker til et andet afgiftsoplag. § 8, stk. 3, præciserer
dermed, hvornår en vare efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1,
anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås at ændre § 8, stk. 3, således, at varer efter det
foreslåede vil skulle anses for at forlade afgiftssuspensionen
her i landet efter stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for modtagelsen
af varerne, når varetransporten sker til en af de personer,
virksomheder eller steder, oplistet i bestemmelsens nr. 1-3.
Bestemmelsen præciserer, hvornår varer anses for overgå‐
et til forbrug efter stk. 1, nr. 1. Med det foreslåede tilpasses
ordlyden til den ændring, der er sket i bestemmelsen med
det omarbejdede cirkulationsdirektivets artikel 6, stk. 4.
Med det foreslåede vil varer skulle anses for at forlade af‐
giftssuspensionsordningen efter stk. 1, nr. 1, her i landet på
tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten
sker til
1) en registreret varemodtager efter § 10, stk. 2,
2) en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 29,
stk. 1, nr. 5 eller 6, eller
3) et direkte leveringssted her i landet, som den her i lan‐
det autoriserede oplagshaver efter § 9 eller den her i landet
registrerede varemodtager efter § 10, stk. 2, har godkendt og
udpeget over for Skatteforvaltningen.
Det betyder, at det med den foreslåede ændring sikres, at
tobaksafgiftslovens ordlyd kommer så tæt på direktivet som
muligt. Indholdet af bestemmelsen ændres imidlertid ikke,
da § 8, stk. 3, efter gældende ret også regulerer, hvornår
varerne anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen ef‐
ter bestemmelsens stk. 1, nr. 1. Der er således tale om en
sproglig ændring, som ikke ændrer den materielt gældende
retstilstand.
Til nr. 12
Tobaksafgiftslovens § 29 fastsætter, hvilke varer, der ik‐
ke skal betales afgift af. Efter bestemmelsens stk. 1, nr.
5, skal der ikke betales afgift af varer til de i toldlovens
§ 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner m.v. og de hertil knyttede personer, og efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 6, skal der ikke betales afgift af
varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væb‐
nede styrker og deres ledsagende civile personale eller til
forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet
Afgiftspligtens indtræden reguleres i § 8, som fastsætter,
hvornår varerne overgår til forbrug. I bestemmelsens stk.
3, nr. 2, fastsættes det, at varer, der under afgiftssuspensions‐
ordningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for overgå‐
et til forbrug her i landet på tidspunktet for modtagelsen af
varerne, når transporten sker til en modtager, der er fritaget
for afgift efter § 29, stk. 1, nr. 5 eller 6.
Efter § 19, stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU’s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde. I be‐
stemmelsens 2. pkt. fremgår, at 1. pkt. omfatter transport
fra et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varer er
overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, til de steder,
der er oplistet i stk. 1, nr. 1-5.
I henhold til § 19, stk. 1, nr. 4, kan transporten fra et
afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, ske til en
modtager, der her i landet er fritaget for afgift af varer efter
§ 29, stk. 1, nr. 5 og 6, når varerne transporteres fra et andet
EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-land er
fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet.
Lovens § 36 fastsætter, at de administrative regler i
§§ 9-10 a, 12, 18-23 og 33-35, finder tilsvarende anvendelse
på varer, der er fritaget for afgift efter § 29, stk. 1, nr. 5 og 6.
Efter gældende ret er der ikke fritagelse for afgift af varer
til brug for andre EU-landes væbnede styrker og deres led‐
sagende civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats
her i landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af
en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspo‐
litik (FSFP). Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 46, at denne
afgiftsfritagelse indsættes i tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1,
nr. 6.
Det foreslås, at henvisningen i tobaksafgiftslovens § 8,
stk. 3, nr. 2, § 19, stk. 1, nr. 4, og § 36, stk. 1, nr. 1, ændres,
hvorved henvisningen til § 29, stk. 1, nr. 5 og 6, udvides til
at omfatte afgiftsfritagelserne i § 29, stk. 1, nr. 5-7. Det be‐
tyder, at den i lovforslagets § 3, nr. 46, foreslåede fritagelse
for EU’s væbnede styrker, som deltager i forsvarsindsatsen
under den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik (FSFP), af‐
giftsmæssigt bliver sidestillet med forsvarsindsatser under
NATO.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 2 i
direktiv (EU) 2019/2235 indsættes en fritagelse for varer
til brug for EU’s væbnede styrker i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 2008/118/EF. Denne ændring er implementeret med
lovforslagets § 3, nr. 46, hvor fritagelsen indsættes som nr. 6
i tobaksafgiftslovens § 29. Der henvises til § 29, nr. 5 og 6,
i § 8, stk. 3, nr. 2, § 19, stk. 1, nr. 4, og § 36, stk. 1, nr. 1,
hvorfor det er nødvendigt at ændre disse bestemmelser.
Med den foreslåede ændring i § 8, stk. 3, nr. 2, vil varer,
der under afgiftssuspensionsordningen transporteres fra et
afgiftsoplag, anses for overgået til forbrug her i landet på
tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten
sker til en modtager, der er fritaget for afgift efter den
foreslåede § 29, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen vil dog fortsat
henvise til de gældende fritagelser i § 9, stk. 1, nr. 5, og
nr. 6, som bliver nr. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 46. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 11, hvor ordlyden
af § 8, stk. 3, ændres fra »varer, der under afgiftssuspensio‐
nen transporteres fra et afgiftsoplag« til »varer anses for at
132
forlade afgiftssuspensionsordningen«. Der er alene tale om
en sproglig ændring på baggrund af cirkulationsdirektivet,
som ikke ændrer den gældende retstilstand.
Med den foreslåede ændring i § 19, stk. 1, nr. 4, vil der
kunne ske transport af varer under afgiftssuspensionsordnin‐
gen, herunder gennem steder uden for EU eller gennem
visse områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde,
når transporten fra et afgiftsoplag eller fra et indførselssted,
hvorfra varerne er overgået til fri omsætning i EU’s toldom‐
råde, sker til en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter den foreslåede § 29, stk. 1, nr. 6, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller til en mod‐
tager, der i et andet EU-land er fritaget for afgift af varer
på et tilsvarende grundlag, når varerne transporteres her fra
landet. Bestemmelsen vil dog fortsat henvise til de gældende
fritagelser i § 29, stk. 1, nr. 5, og nr. 6, som bliver nr. 7, jf.
lovforslagets § 3, nr. 46.
Med den foreslåede ændring i § 36, stk. 1, nr. 1, vil an‐
vendelsesområdet for §§ 9-10 a, 12, 18-23 og 33-35 også
omfatte varer, som er fritaget for afgift efter den foreslåede
§ 29, stk. 1, nr. 6, eller varer, som i et andet EU-land er
fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
Tobaksafgiftslovens §§ 9-10 a, 12, 18-23 og 33-35, er
de administrative bestemmelser for registrering, afregning,
indførsel, transport, ødelæggelse og tab samt uregelmæssig
transport for afgiftspligtige varer, hvilket i henhold til § 36,
tillige gælder for afgiftsfritagne varer omfattet af § 29, stk.
1, nr. 5 og 6. Med det foreslåede vil bestemmelsen således
fremadrettet også skulle henvise til den i lovforslagets § 3,
nr. 46, foreslåede § 29, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen vil efter
det foreslåede fortsat henvise til de gældende fritagelser i
§ 29, stk. 1, nr. 5 og 6, der bliver nr. 7, jf. lovforslagets § 3,
nr. 46.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 13
Tobaksafgiftslovens § 10 fastsætter reglerne for hvilke
virksomheder, der skal registreres som henholdsvis midler‐
tidigt registreret varemodtager, registreret varemodtager og
registreret vareafsender.
Efter bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., er en registreret va‐
reafsender en virksomhed eller person, der som led i udø‐
velsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til at
afsende varer til andre EU-lande under afgiftssuspensions‐
ordningen. Efter bestemmelsens 2. pkt. må afsendelse af
varer efter 1. pkt. kun angå varer, der er indført fra steder
uden for EU, jf. § 12 om betaling af afgift for varer indført
blandt andet fra steder uden for EU, og må kun ske efter
varernes overgang til fri omsætning i EU᾽s toldområde. Det
er fastsat i bestemmelsens 3. pkt., at for at få tilladelse til
at udøve aktivitet som registreret vareafsender her i landet,
skal virksomheden eller personen forinden registreres som
registreret vareafsender hos Skatteforvaltningen og stille
sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer i
de andre EU-lande.
Ifølge § 12 skal der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver
eller er fritaget efter § 29, stk. 3.
Autorisation som oplagshaver sker efter reglerne i § 9. En
autoriseret oplagshaver er en person eller virksomhed, der
som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at
fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer
under afgiftssuspensionen i et afgiftsoplag. En oplagshaver
kan således modtage varer, også fra steder uden for EU,
uden at betale afgift.
Lovens § 29, stk. 3, angår varer, som tobaksfabrikanter
sædvanemæssigt giver til de ansatte, som efter bestemmel‐
sen kan afgiftsberigtiges med halvdelen af afgiften efter
§§ 1 og 3 i lov nr. 46 af 24. februar 1960 for tilsvarende
varer i den laveste afgiftsklasse. Sådanne varer må ikke
gøres til genstand for omsætning. Henvisningen til § 29, stk.
3, i tobaksafgiftslovens § 12, stk. 1, burde rettelig være § 29,
stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 26.
Det foreslås at ændre »indført fra steder uden for EU« til
»importeret« i § 10, stk. 3, 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i tobaksafgiftslo‐
ven, herunder § 10, stk. 3.
Det foreslåede betyder ingen materiel ændring i den gæl‐
dende retstilstand, da »import« og »indførsel fra steder uden
for EU« betyder det samme. Der henvises i øvrigt til lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 14
Tobaksafgiftslovens § 10 a fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, forfalder afgiften af
varer, ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på erhvervsmæs‐
sig oplægning, herunder indkøb af varer, som en her i landet
hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land
og enten selv transporterer eller på egne vegne lader trans‐
portere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de
pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at
skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug og
egen transport.
Bestemmelsen vedrører varer, som er overgået til forbrug i
et andet EU-land, og hvor der er sket betaling af eventuelle
afgifter i dette andet EU-land, en såkaldt beskattet forsendel‐
se. I EU er der forbrugslandsbeskatning, hvilket betyder, at
133
der i visse tilfælde skal betales danske afgifter, når varer, der
er beskattet i andre lande, transporteres til Danmark.
Det foreslås, at betegnelsen »erhvervsmæssig oplægning«
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål« i § 10 a,
stk. 1, nr. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«, jf. cirku‐
lationsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2, som blandt andet
vil skulle implementeres i tobaksafgiftslovens § 10 a. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.2. Der er tale om en ændring af
begrebsbetegnelsen, og med ændringen er der ikke tilsigtet
nogen ændring af, hvornår en vare skal betragtes som »leve‐
ret til erhvervsmæssige formål« (tidligere »erhvervsmæssig
oplægning«), hvilket er, når varerne er overgået til forbrug
på en medlemsstats område, er blevet flyttet fra denne med‐
lemsstat til en anden medlemsstats område og enten er leve‐
ret til en anden person end en privatperson eller til en privat‐
person, hvis flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller
44. Dét, der var at anse som »erhvervsmæssig oplægning«
vil tilsvarende skulle anses for »erhvervsmæssige formål«.
Det betyder, at der vil skulle betales afgift her i landet
af varerne, når varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, og der er sket betaling af eventuelle afgifter i dette
EU-land, transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis leveringen sker til erhvervsmæssige formål.
Til nr. 15
Tobaksafgiftslovens § 10 a fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, forfalder afgiften af
varer ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på fjernsalg, når
en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret
varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager her
i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virk‐
somhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, når
varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller
på dennes vegne her til landet.
Bestemmelsen vedrører varer, som er overgået til forbrug i
et andet EU-land, og hvor der er sket betaling af eventuelle
afgifter i dette andet EU-land, en såkaldt beskattet forsendel‐
se. I EU er der forbrugslandsbeskatning, hvilket betyder, at
der i visse tilfælde skal betales danske afgifter, når varer, der
er beskattet i andre lande, transporteres til Danmark.
Der foreslås to ændringer, således at »eller midlertidigt re‐
gistreret varemodtager« ændres til », midlertidigt registreret
varemodtager, autoriseret modtager eller midlertidigt autori‐
seret modtager«, og »sælgeren« ændres til: »en afsender, der
udøver selvstændig økonomisk virksomhed,« i § 10 a, stk. 1,
nr. 2.
Med den første foreslåede ændring tilføjes autoriseret
modtager og midlertidigt autoriseret modtager til de regi‐
streringsformer, som en person, som køber varer i et andet
EU-land, ikke kan have, hvis der skal være tale om en
fjernsalgssituation.
Med den anden foreslåede ændring ændres betegnelsen
»sælger« til »en afsender, der udøver selvstændig økono‐
misk virksomhed,«. Med denne ændring vil det være klart,
at det er dén, der afsender varerne, som vil skulle anses for
at foretage fjernsalg.
Det foreslåede betyder, at der skabes klarhed over, hvor‐
når salg af varer fra andre EU-lande vil skulle anses som
fjernsalg, og hvem der vil skulle stå for transporten.
De foreslåede ændringer betyder således, at afgift af varer
vil skulle forfalde ved levering her i landet i forbindelse
med, at de pågældende varer efter overgang til forbrug
og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land trans‐
porteres her til landet som bestemmelsesland med henblik
på fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplags‐
haver, registreret varemodtager, midlertidigt registreret vare‐
modtager, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret
modtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig
økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet
EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af en afsender, der udøver selvstændig økonomisk virksom‐
hed, eller på dennes vegne her til landet.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at der i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv er blevet indført nye regi‐
streringstyper, herunder autoriseret modtager og midlertidigt
autoriseret modtager, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 13, og artikel
35, stk. 8. Blandt andet på den baggrund er reglerne om
fjernsalg i cirkulationsdirektivet blevet ændret, jf. artikel
44, stk. 1. Herudover er betegnelsen »sælger« ændret for
at undgå, at reglerne om fjernsalg omgås ved, at det ikke
er sælgeren, som selv afsender varerne. Ændringen af beteg‐
nelsen »sælger« følger ligeledes af den ændrede ordlyd i cir‐
kulationsdirektivets artikel 44, stk. 1. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit. 2.1.4.2.
Til nr. 16
Tobaksafgiftslovens § 10 a fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
Efter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., anses varer først for
at være erhvervsmæssigt oplagt her i landet, når varerne an‐
kommer her i landet i overensstemmelse med kravene efter
134
bestemmelsens stk. 4. I bestemmelsens stk. 4 fastsættes det,
hvilke krav, der er til den, der afsender varer her til landet,
der er overgået til forbrug i et andet EU-land, eller modtager
varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-land, og som
herefter sendes her til landet. Efter bestemmelsen skal afsen‐
deren eller modtageren inden vareafsendelsen anmelde vare‐
transporten til Skatteforvaltningen, stille sikkerhed for beta‐
ling af afgifter og anvende den forenklede administrative
procedurer. Denne forenklede administrative procedurer for
varetransporten består i dag af, at virksomhederne anvender
et fysisk papirdokument kaldet SAAD, som herefter skal
følge varerne. Det fysiske papirdokument, som anvendes,
er blanketnr. 22.069. Når varerne ankommer i overensstem‐
melse hermed, anses de for at være erhvervsmæssigt oplagt
her i landet, og der skal dermed betales afgift.
Efter bestemmelsens 2. pkt. finder § 35 anvendelse ved
uregelmæssigheder i forbindelse med transport af varer med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af va‐
rerne. Efter § 35, stk. 1, foreligger der en uregelmæssighed
ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 10 a, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret. Hvis dette er tilfældet, vil afgiften skulle betales efter
reglerne i § 35.
Det foreslås, at betegnelsen »erhvervsmæssigt oplagt« æn‐
dres til »leveret til erhvervsmæssige formål« og at ændre
henvisningen til stk. 4, nr. 1-3, til en henvisning til stk. 4 el‐
ler 5 i § 10 a, stk. 2, 1. pkt. Herudover foreslås det at ændre
»erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervsmæs‐
sige formål« i bestemmelsens 2. pkt.
Baggrunden for ændringen fra erhvervsmæssigt oplagt i
1. pkt. og erhvervsmæssig oplægning i 2. pkt. til levering
til erhvervsmæssige formål er, at begrebet »erhvervsmæs‐
sig oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv æn‐
dres til »levering til erhvervsmæssige formål«. Ændringen i
sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2,
vil blandt andet skulle implementeres i tobaksafgiftslovens
§ 10 a, stk. 2. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. Der er tale om en
ændring af begrebsbetegnelsen, og med ændringen er der
ikke tilsigtet nogen ændring af, hvornår en vare skal betrag‐
tes som »leveret til erhvervsmæssige formål« (tidligere »er‐
hvervsmæssig oplægning«), hvilket er, når varerne er over‐
gået til forbrug på en medlemsstats område, er blevet flyttet
fra denne medlemsstat til en anden medlemsstats område og
enten er leveret til en anden person end en privatperson eller
til en privatperson, hvis flytningen ikke er omfattet af artikel
32 eller 44. Dét, der var at anse som »erhvervsmæssig op‐
lægning« vil tilsvarende skulle anses for »erhvervsmæssige
formål«.
Baggrunden for ændringen af henvisningen fra en henvis‐
ning til bestemmelsens stk. 4, nr. 1-3, til en henvisning
til bestemmelsens stk. 4 og 5, er, at der med lovforslagets
§ 3, nr. 18, foreslås indsat nye registreringstyper; autoriseret
modtager og autoriseret afsender. I den forbindelse ophæves
den gældende § 10 a, stk. 4, og der indsættes fire nye styk‐
ker. I det i lovforslagets § 3, nr. 18, foreslåede stk. 4 vil
autoriserede modtagere skulle reguleres, og i det foreslåede
stk. 5 vil midlertidigt autoriserede modtagere skulle regule‐
res. Det vil være disse to typer af modtagere, der har ret
til at modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det betyder, at varer først anses for at være leveret til
erhvervsmæssige formål her i landet, når varerne ankommer
her i landet i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, jf. det
foreslåede stk. 2, 1. pkt. Det vil således efter det foreslåede
være ved modtagelsen af varer hos den autoriserede modta‐
ger eller den midlertidigt autoriserede modtager, at disse
vil skulle anses for leveret til erhvervsmæssige formål. Når
dette er tilfældet, vil der skulle betales afgift af varerne her i
landet.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil § 35 skulle finde an‐
vendelse ved uregelmæssighed i forbindelse med transport
af varer med henblik på levering til erhvervsmæssige formål
eller fjernsalg af varerne. Når dette er tilfældet, vil afgiften
skulle betales efter reglerne i § 35, stk. 2. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 69-72, hvor der ændres i § 35.
Til nr. 17
Tobaksafgiftslovens § 10 a fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 3 anses afgiftspligtige varer, der
er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande,
men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg, når skibet
befinder sig i dansk område, ikke for at være oplagt til
erhvervsmæssige formål her i landet.
Denne bestemmelse sikrer, at varer kan transporteres igen‐
nem Danmark uden at overgå til forbrug her i landet. Vare‐
rne forbliver således under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås at præcisere og tilpasse ordlyden i § 10 a,
stk. 3, ved at ændre »anses ikke for at være oplagt til er‐
hvervsmæssige formål her i landet« til »er ikke omfattet af
afgiftspligten efter denne lov«.
Baggrunden for ændringen er, at der er sket en ændring i
sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 34, stk. 3, som
blandt andet vil skulle implementeres i tobaksafgiftslovens
§ 10 a, stk. 3.
Den foreslåede ændring i ordlyden betyder ikke ændringer
i den materielt gældende retstilstand, da afgiftspligtige varer,
der er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mellem EU-
lande, men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg, når
skibet eller flyet befinder sig i dansk område, ikke efter gæl‐
dende ret bliver pålagt afgift efter tobaksafgiftsloven. Når
varerne efter det foreslåede ikke vil skulle være omfattet af
afgiftspligten efter tobaksafgiftsloven, vil disse varer heller
ikke fremadrettet skulle pålægges afgift. Der er således blot
tale om en præcisering af ordlyden, som sikrer, at bestem‐
melsens ordlyd bliver ved med at være i overensstemmelse
med cirkulationsdirektivet.
135
Til nr. 18
Tobaksafgiftslovens § 10 a fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer, ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at den, der her til
landet leverer eller oplægger varer eller får leveret varer,
der efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, transporteres fra et
andet EU-land eller transporteres til et bestemmelsessted
her i landet via et eller flere andre EU-lande, inden vare‐
afsendelsen skal anmelde varetransporten til Skatteforvalt‐
ningen, stille sikkerhed for betaling af afgift af varer, der
er afgiftspligtige her i landet hos Skatteforvaltningen og
anvende den forenklede administrative procedure for vare‐
transporten. Denne forenklede administrative procedurer for
varetransporten består i dag af, at virksomhederne anvender
et fysisk papirdokument kaldet SAAD, som herefter skal
følge varerne. Det fysiske papirdokument, som anvendes, er
blanketnr. 22.069. Disse virksomheder betaler afgiften for
den enkelte vareforsendelse.
Det foreslås, at tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 4, ophæ‐
ves, og at der i stedet indsættes fire nye stykker i § 10 a, som
stk. 4-7. Med de nye stykker foreslås fastsat reglerne for
virksomheder eller personer, der vil skulle registreres som
autoriseret modtager (stk. 4), midlertidigt autoriseret mod‐
tager (stk. 5), autoriseret afsender (stk. 6) og midlertidigt
autoriseret afsender (stk. 7).
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det med
artikel 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv er bestemt, at transport af varer, som er overgået
til forbrug i et EU-land og herefter transporteres til et andet
EU-land, skal overvåges i EMCS sammen med varer, der
bliver transporteret under afgiftssuspensionsordningen. Der‐
for vil der skulle oprettes nye registreringstyper, således at
virksomheder, der transporterer varer, der er overgået til
forbrug fremover, vil skulle lade sig registrere hos de kom‐
petente myndigheder i det relevante EU-land. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.1.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en autoriseret modtager af
beskattede varer vil skulle være en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv, er registreret med
tilladelse til at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1.
Med den i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede ændring
af § 10 a, stk. 1, nr. 1, hvor begrebet »erhvervsmæssig op‐
lægning« ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«,
vil en autoriseret modtager således efter det foreslåede være
en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv, er registreret med tilladelse til at modtage varer, der
er overgået til forbrug i et andet EU-land, og hvor der er sket
betaling af eventuelle afgifter i dette andet EU-land, og som
herefter transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis varerne leveres med henblik på levering til erhvervs‐
mæssige formål. Der henvises i øvrigt til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og lovforslagets § 3,
nr. 14, i forhold til ændringen af § 10 a, stk. 1, nr. 1.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås varer,
som er overgået til forbrug i et andet EU-land efter tilsva‐
rende regler, som findes i tobaksafgiftslovens § 8. Det er
således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt i udlandet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer, der
fremadrettet modtager beskattede varer som led i udøvelsen
af sit erhverv vil skulle lade sig registrere med tilladelse til
at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1, som autoriseret
modtager.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at virksomheden eller perso‐
nen for at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
modtager her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter, vil skulle registreres som autoriseret modta‐
ger hos Skatteforvaltningen forinden og stille sikkerhed for
betaling af afgift af afgiftspligtige varer, jf. dog det foreslåe‐
de 3. pkt.
Det betyder, at når en virksomhed eller person er registre‐
ret som autoriseret modtager, vil virksomheden eller perso‐
nen efter det foreslåede kunne udøve aktivitet som autorise‐
ret modtager uden at skulle forhåndsanmelde den enkelte
varetransport til Skatteforvaltningen. Se dog nedenfor under
det foreslåede stk. 5 om midlertidigt autoriseret modtager.
Virksomheder, der efter det foreslåede vil blive registreret
som autoriseret modtager, vil få et registreringsbevis for de‐
res registrering. Når en virksomhed er registreret som auto‐
riseret modtager, vil virksomheden kunne anvende EMCS
til at oprette de relevante dokumenter til brug for myndig‐
hedernes overvågning af varetransporten. For de autorisere‐
de modtageres vedkommende vil dette blandt andet være
modtagerrapporten, som en autoriseret modtager vil skulle
udfylde i EMCS. Det vil være Skatteforvaltningen, som
vil skulle overvåge disse varetransporter i EMCS, ligesom
tilfældet i dag er for de transporter, der finder sted under
afgiftssuspensionsordningen.
Efter tobaksafgiftslovens § 2 skal varer omfattet af § 1,
være forsynet med stempelmærke i forbindelse med frem‐
stillingen her i landet eller senest ved modtagelsen fra ud‐
landet. Autoriserede modtagere, som modtager varer omfat‐
tet af § 1, vil derfor skulle overholde dette krav. Herudover
er der en række øvrige krav til både tobaksvarer omfattet
af § 1 og 7 om mærkning, sundhedsadvarsler, produkt-ID
m.v., som virksomhederne også vil skulle overholde, når de
modtager varer her i landet, der er overgået til forbrug i et
andet EU-land.
136
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at virksomheder eller person‐
er, som efter § 9 er autoriseret som oplagshaver, eller efter
§ 10, stk. 2, er registreret som varemodtager, vil kunne
fungere som autoriseret modtager efter at have meddelt dette
til Skatteforvaltningen.
Det betyder, at autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere ikke vil skulle lade sig registrere som auto‐
riseret modtager, men blot skal meddele dette til Skattefor‐
valtningen.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 35, stk. 7,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at godkendte
oplagshavere og registrerede modtagere kan fungere som
autoriseret modtager, efter at vedkommende har meddelt
de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten
dette. Med det foreslåede vil dette blive implementeret i den
foreslåede § 10 a, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret
modtager vil skulle være en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv, er registreret med tilladel‐
se til kun lejlighedsvist at modtage varer omfattet af stk. 1,
nr. 1.
Med den i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede ændring
af § 10 a, stk. 1, nr. 1, hvor begrebet »erhvervsmæssig op‐
lægning« ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«
vil en midlertidigt autoriseret modtager således efter det
foreslåede være en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til lej‐
lighedsvist at modtage varer, der er overgået til forbrug i et
andet EU-land, og hvor der er betalt eventuelle afgifter i det‐
te andet EU-land, og som herefter transporteres her til landet
som bestemmelsesland, hvis varerne leveres med henblik på
levering til erhvervsmæssige formål. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og
lovforslagets § 3, nr. 14, i forhold til ændringen af § 10 a,
stk. 1, nr. 1.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås varer,
som er overgået til forbrug i et andet EU-land efter tilsva‐
rende regler, som findes i tobaksafgiftslovens § 8. Det er
således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt i udlandet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer,
der lejlighedsvist modtager beskattede varer fremadrettet,
vil skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som
midlertidigt autoriseret modtager. Herefter vil de enkelte
bevægelser af disse varer blive overvåget ved, at de midler‐
tidigt autoriserede modtagere anvender EMCS.
For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt
autoriseret modtager her i landet, foreslås det i stk. 5, 2. pkt.,
at virksomheden eller personen inden vareafsendelsen fra et
andet EU-land begynder, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 42,
foreslåede § 20 a, stk. 3, vil skulle opfylde tre betingelser
foreslået i stk. 5, nr. 1, 2 og 3. Virksomheden eller personen
vil skulle:
1) Registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos
Skatteforvaltningen,
2) Anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og
3) Indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Det foreslås, at privatpersoner vil kunne lade sig registre‐
re som midlertidigt autoriserede modtager, når de optræder
som modtagere, og de varer, der transporteres, bliver leveret
til erhvervsmæssige formål.
Den i lovforslagets § 3, nr. 42, foreslåede § 20 a, stk. 3,
vil skulle regulere, hvornår en varetransport af varer, som er
overgået til forbrug begynder. Efter den foreslåede § 20 a,
stk. 3, vil en transport af varer skulle anses for at begynde,
når varerne forlader den autoriserede afsenders eller den
midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller når varerne
forlader det sted, som den autoriserede afsender eller den
midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte. Med det
foreslåede vil den midlertidigt autoriserede modtager såle‐
des skulle anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen
inden et af disse tidspunkter. Der henvises i øvrigt til be‐
mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 42, og lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3.
Det foreslåede betyder, at det først er muligt lejlighedsvist
at modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, hvis virksomheden lader sig registrere som midler‐
tidigt autoriserede modtager. Herudover vil de midlertidigt
autoriserede modtagere skulle anmelde varetransporten in‐
den, at denne begynder og indbetale den skyldige punktaf‐
gift.
Efter tobaksafgiftslovens § 2 skal varer omfattet af § 1,
være forsynet med stempelmærke i forbindelse med frem‐
stillingen her i landet eller senest ved modtagelsen fra ud‐
landet. Midlertidigt autoriserede modtagere, som modtager
varer omfattet af § 1, vil derfor skulle overholde dette
krav. Herudover er der en række øvrige krav til både tobaks‐
varer omfattet af § 1 og 7 om mærkning, sundhedsadvarsler,
produkt-ID m.v., som virksomhederne også vil skulle over‐
holde, når de modtager varer her i landet, der er overgået til
forbrug i et andet EU-land.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at en autoriseret afsender
vil skulle være en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv, er registreret med tilladelse til at
afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 8,
til andre EU-lande.
Tobaksafgiftslovens § 8 fastsætter, at der skal betales af‐
gift her i landet ved varernes overgang til forbrug og fast‐
sætter samtidig, hvornår varerne anses for at være overgået
til forbrug. Når en vare er overgået til forbrug, skal der
således betales afgift her i landet. Efter det foreslåede vil
en virksomhed eller person, som ønsker at transportere disse
beskattede varer til et andet EU-land, skulle registrere sig
som autoriseret afsender.
137
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås alle
de tilfælde, som er oplistet i tobaksafgiftslovens § 8. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt her i landet, vil disse varer ligeledes
skulle anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede
varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer, der
afsender varer, som er overgået til forbrug her i landet, til et
andet EU-land som led i udøvelsen af sit erhverv, fremadret‐
tet vil skulle lade sig registrere med tilladelse til at afsende
varer, der er overgået til forbrug efter § 8, som en autoriseret
afsender.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at virksomheden eller perso‐
nen for at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter vil skulle registreres som autoriseret afsen‐
der hos Skatteforvaltningen forinden, jf. dog det foreslåede
3. pkt.
Det foreslåede betyder, at en registrering som autoriseret
afsender medfører, at virksomheder eller personer, der af‐
sender varer, der er overgået til forbrug her i landet, til
et andet EU-land, vil kunne gøre dette uden at skulle for‐
håndsanmelde varetransporten. Se dog nedenfor under det
foreslåede stk. 7 om midlertidigt autoriserede afsendere.
Det foreslåede betyder herudover, at når virksomheden er
registreret som autoriseret afsender, vil virksomheden kunne
anvende EMCS til at oprette de relevante dokumenter til
brug for myndighedernes overvågning af varetransporten,
hvilket blandt andet vil være det elektronisk forenklede ad‐
ministrative dokument, som en autoriseret afsender vil skul‐
le udfylde i EMCS. Det vil være Skatteforvaltningen, som
vil skulle overvåge disse varetransporter i EMCS, ligesom
tilfældet i dag er for de transporter, der finder sted under
afgiftssuspensionsordningen.
Det bemærkes i den forbindelse, at varer omfattet af § 1,
som er overgået til forbrug skal være påsat stempelmær‐
ke. Afgiften af sådanne varer kan alene blive godtgjort,
hvis stempelmærkerne tilbageleveres til Skatteforvaltningen,
eller hvis de tilintetgøres. Det vil således ikke være muligt
for de autoriserede afsendere at få godtgjort deres afgift,
medmindre de tilbageleverer stempelmærkerne eller tilintet‐
gør disse. Hvis dette sker inden afsendelsen her fra landet,
vil der dog ikke være tale om transport af beskattede varer.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at virksomheder eller person‐
er, som efter § 9 er autoriseret som oplagshaver eller efter
§ 10, stk. 3, er registreret som vareafsender, vil kunne funge‐
re som autoriseret afsender efter at have meddelt dette til
Skatteforvaltningen.
Det betyder, autoriserede oplagshavere og registrerede va‐
reafsendere ikke vil skulle lade sig registrere som autoriseret
afsender, men blot skal meddele dette til Skatteforvaltnin‐
gen.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 35, stk. 7,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at godkendte
oplagshavere og registrerede modtagere kan fungere som
autoriseret modtager, efter at vedkommende har meddelt
de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten
dette. Med det foreslåede vil dette blive implementeret i den
foreslåede § 10 a, stk. 6.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret
afsender af beskattede varer vil skulle være en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er regi‐
streret med tilladelse til kun lejlighedsvist at afsende varer,
der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 8, til andre
EU-lande.
Som beskrevet ovenfor fastsætter § 8, at der skal betales
afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug og fast‐
sætter samtidig, hvornår varerne anses for at være overgået
til forbrug. Når en vare er overgået til forbrug, skal der
således betales afgift her i landet. Efter det foreslåede vil
en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv lejlighedsvist afsender beskattede varer til et andet
EU-land, skulle registrere sig som midlertidigt autoriseret
afsender.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås alle
de tilfælde, som er oplistet i tobaksafgiftslovens § 8. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt her i landet, vil disse varer ligeledes
skulle anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede
varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer,
der lejlighedsvist afsender beskattede varer, fremadrettet vil
skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som mid‐
lertidigt autoriseret afsender. Herefter vil de enkelte bevæ‐
gelser af disse varer blive overvåget ved, at de midlertidigt
autoriserede modtagere anvender EMCS.
For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt
autoriseret afsender her i landet, foreslås det i stk. 7, 2. pkt.,
at virksomheden eller personen inden vareafsendelsen til et
andet EU-land begynder, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 42,
foreslåede § 20 a, stk. 3, vil skulle opfylde to betingelser
foreslået i stk. 7, nr. 1, og 2. Virksomheden eller personen
vil skulle
1) Registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos
Skatteforvaltningen og
2) Anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at privatpersoner vil kunne lade sig registrere
som midlertidigt autoriserede afsendere, når de optræder
som afsendere, og de varer, der transporteres, er overgået til
forbrug her i landet efter § 8.
Den i lovforslagets § 3, nr. 42, foreslåede § 20 a, stk.
3, vil skulle regulere, hvornår en varetransport af varer,
som er overgået til forbrug, begynder. Efter den foreslåede
§ 20 a, stk. 3, vil en transport af varer skulle anses for at be‐
gynde, når varerne forlader den autoriserede afsenders eller
den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller varerne
138
forlader det sted, som den autoriserede afsender eller den
midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte. Med det
foreslåede vil den midlertidigt autoriserede afsender således
skulle anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen inden
et af disse tidspunkter. Der henvises i øvrigt til bemærknin‐
gerne til lovforslagets § 3, nr. 42.
Baggrunden for, at de autoriserede afsendere ikke foreslås
at skulle betale afgiften her i landet inden vareafsendelsen,
ligesom tilfældet er for de midlertidigt autoriserede modta‐
gere, er, at varerne er overgået til forbrug, jf. § 8, og at
punktafgiften dermed allerede er betalt af disse varer.
Det foreslåede betyder, at det først er muligt lejligheds‐
vist at afsende varer, som er overgået til forbrug her i lan‐
det, hvis virksomheden lader sig registrere som midlertidigt
autoriseret afsender. Herudover vil de midlertidigt autorise‐
rede afsendere skulle anmelde varetransporten, inden denne
begynder.
Det bemærkes i den forbindelse, at varer omfattet af § 1,
som er overgået til forbrug skal være påsat stempelmær‐
ke. Afgiften af sådanne varer kan alene blive godtgjort,
hvis stempelmærkerne tilbageleveres til Skatteforvaltningen,
eller hvis de tilintetgøres. Det vil således ikke være muligt
for de autoriserede afsendere at få godtgjort deres afgift,
medmindre de tilbageleverer stempelmærkerne eller tilintet‐
gør disse. Hvis dette sker inden afsendelsen her fra landet,
vil der dog ikke være tale om transport af beskattede varer.
Til nr. 19
Efter tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 5, kan en oplagsha‐
ver, der er autoriseret i et andet EU-land, og som leverer va‐
rer her til landet, udnævne en fiskal repræsentant her i landet
til at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftsplig‐
tige her i landet. Den fiskale repræsentant skal autoriseres
eller registreres hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed
for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en tysk cigarproducent
er autoriseret som oplagshaver i Tyskland og leverer cigarer
her til landet. I disse tilfælde kan oplagshaveren udnævne
en fiskal repræsentant her i landet og denne fiskale repræ‐
sentant står derefter for betalingen af afgifter af de cigarer,
som bliver leveret her til landet. I disse tilfælde skal den
fiskale repræsentant autoriseres eller registreres hos Skatte‐
forvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgift.
Det foreslås, at en henvisning til bestemmelsen stk. 1, nr.
2, indsættes i § 10 a, stk. 5, der bliver stk. 8. § 10 a, stk.
5, der bliver stk. 8, omhandler fjernsalg, som beskrevet i
bestemmelsens stk. 1, nr. 2.
Ændringen er således alene en præcisering af bestemmel‐
sens indhold og medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 20
Tobaksafgiftslovens § 10 a fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
Efter bestemmelsens § 10 a, stk. 6, skal den, der her til
landet sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk.
1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale repræsentant,
inden vareafsendelsen
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som vare‐
modtager hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Det foreslås at ændre »sælger« til »afsender«, og »sælge‐
rens« ændres til »afsenderens« i § 10 a, stk. 6, der bliver stk.
9.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at den, der her til landet afsender
varer fra andre EU-lande ved fjernsalg efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 2, eller afsenderens herværende fiskale repræsen‐
tant, inden vareafsendelsen vil skulle:
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som vare‐
modtager hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Hvis afsenderen lader en transportør stå for transporten,
vil det fortsat være den, der afsendte varerne, som skal
opfylde reglerne i denne bestemmelse.
Til nr. 21
Tobaksafgiftslovens § 10 a fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
I § 10 a, stk. 7, reguleres muligheden og betingelserne for
at få godtgjort afgift her i landet, hvis en vare, som er over‐
gået til forbrug transporteres til et andet EU-land. Det frem‐
139
går af bestemmelsens 1. pkt., at hvis overgang til forbrug og
betaling af afgift af varer, der er omfattet af § 7, er sket her
i landet, men varerne efterfølgende transporteres til et andet
EU-land med henblik erhvervsmæssig oplægning eller fjern‐
salg af varerne i det andet EU-land som bestemmelsesland,
godtgør eller eftergiver Skatteforvaltningen efter anmodning
afgift, der er betalt her i landet. Det er en betingelse for
godtgørelse af afgift efter 1. pkt., at det kan dokumenteres
over for Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det
andet EU-land, og at reglerne i det andet EU-land, der svarer
til stk. 6, nr. 1 og 2, og § 18, stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg
af varer i dette andet EU-land, jf. bestemmelsens 2. pkt. Re‐
gistrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftspe‐
riode, frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse, i
stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret
til et andet EU-land, på afgiftsangivelsen, således at den
godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgifts‐
tilsvaret, jf. bestemmelsens 3. pkt. Virksomheder kan dog
kun lade sig registrere som varemodtager for varer omfattet
af § 7, cigarer, cerutter og cigarillos, hvorfor muligheden i 3.
pkt. alene angår disse virksomheder.
Det foreslås, at »erhvervsmæssig oplægning« ændres til
»levering til erhvervsmæssige formål« i § 10 a, stk. 7, 1.
pkt., som bliver stk. 10, 1. pkt.
Baggrunden for den foreslåede ændring i 1. pkt. er, at
begrebet »erhvervsmæssig oplægning« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv ændres til »levering til erhvervsmæssige
formål«, jf. cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2,
som blandt andet vil skulle implementeres i. tobaksafgifts‐
lovens § 10 a, stk. 7, som bliver stk. 10. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnel‐
sen, og med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring
af, hvornår en vare skal betragtes som »leveret til erhvervs‐
mæssige formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«),
hvilket er, når varerne er overgået til forbrug på en med‐
lemsstats område, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til
en anden medlemsstats område og enten er leveret til en an‐
den person end en privatperson eller til en privatperson, hvis
flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der
var at anse som »erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende
skulle anses for »erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at hvis overgangen til forbrug og
betalingen af afgift af varer omfattet af § 7 (cigarer, cerutter
og cigarillos) er sket her i landet, men varerne efterfølgende
transporteres til et andet EU-land med henblik på erhvervs‐
mæssige formål i det andet EU-land som bestemmelsesland,
vil Skatteforvaltningen efter anmodning skulle godtgøre el‐
ler eftergive den afgift, som er betalt her i landet. Det vil
dog fortsat være en betingelse, at det dokumenteres overfor
Skatteforvaltningen, at afgiften er betalt i dette andet EU-
land, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Der er ikke i tobaksafgiftsloven mulighed for, at virksom‐
heder eller personer kan anmode om godtgørelse for afgift
af cigaretter og røgtobak omfattet af § 1. I henhold til
tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 7, som bliver stk. 10, er
de gældende regler i tobaksafgiftslovens § 6, stk. 2, om,
at betalt dansk afgift af tobaksvarer i form af cigaretter
og røgtobak efter tobaksafgiftslovens § 1 kun kan blive
godtgjort mod, at ubrugte stempelmærker til cigaretter eller
røgtobak tilbageleveres til Skatteforvaltningen eller tilintet‐
gøres, uændrede. Dette gælder også for godtgørelse af betalt
dansk afgift af cigaretter eller røgtobak, der leveres videre til
udlandet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.2.
Til nr. 22
Tobaksafgiftslovens § 10 a fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 8 kan Skatteforvaltningen, så‐
fremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 6, nr. 1, tilbage‐
holde varer omfattet af stk. 1, nr. 2, indtil afgiften er betalt. I
bestemmelsens stk. 6 er det fastsat, at den, der her til landet
sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg efter bestem‐
melsens stk. 1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale
repræsentant, inden vareafsendelsen skal
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som vare‐
modtager hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Det betyder således, at Skatteforvaltningen kan tilbagehol‐
de varerne, hvis sælgeren ikke er registreret hos Skattefor‐
valtningen som oplagshaver eller registreret varemodtager,
hvis sælgeren sælger afgiftspligtige varer fra andre EU-lan‐
de ved fjernsalg.
Det foreslås, at i § 10 a, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres
»sælgeren« til »afsenderen eller afsenderens fiskale repræ‐
sentant«, og at henvisningen ændres fra at omfatte stk. 6 til
at omfatte stk. 9.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælgeren«
er blevet ændret til »afsenderen« i det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer
en overførsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i
forhold til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren
ikke fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved
at lade en transportør stå for transporten. Der henvises i øv‐
rigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne
tilbageholde varer omfattet af stk. 1, nr. 2, såfremt afsende‐
ren eller afsenderens herværende repræsentant ikke har ladet
sig registrere som autoriseret oplagshaver eller registreret
varemodtager hos Skatteforvaltningen efter det med lovfor‐
slaget foreslåede kommende stk. 9.
Baggrunden for at ændre henvisningen er, at der med
lovforslagets § 3, nr. 18, foreslås indsat fire nye stykker i be‐
stemmelsen samtidig foreslås et eksisterende stykke ophæ‐
vet. Dermed rykkes de gældende stykker, og det gældende
stk. 6 bliver stk. 9. Det foreslåede er således en konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 18.
140
Til nr. 23
Tobaksafgiftslovens § 10 a fastsætter, at afgiften forfalder
ved levering her i landet i forbindelse med, at de pågælden‐
de varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 9, kan skatteministeren fastsæt‐
te de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration
af godtgørelse, autorisation og registrering efter bestemmel‐
sens stk. 1-7.
Det foreslås, at henvisningen i § 10 a, stk. 9, der bliver
stk. 12, ændres fra at omfatte stk. 1-7 til at omfatte stk. 1-10,
og at henvisningen til stk. 8 ændres til at omfatte stk. 11.
Baggrunden for forslaget er, at der med lovforslagets § 3,
nr. 18, foreslås indsat fire nye stykker i bestemmelsen, der
fastsætter reglerne for virksomheder eller personer, der vil
skulle registreres som autoriseret modtager (stk. 4), midlerti‐
digt autoriseret modtager (stk. 5), autoriseret afsender (stk.
6) og midlertidigt autoriseret afsender (stk. 7). Samtidig
foreslås det eksisterende stk. 4 ophævet, og de gældende
stykker rykkes.
De nye registreringstyper følger af artikel 3, stk. 1, nr.
12 og 13, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, hvorefter
der vil skulle oprettes flere nye registreringstyper, således
at virksomheder, der transporterer varer, der er overgået til
forbrug fremover, vil skulle lade sig registrere hos de kom‐
petente myndigheder i det relevante EU-land.
Med det foreslåede vil bemyndigelsesbestemmelsen kom‐
me til at omfatte de nye registreringstyper i de foreslåede
stk. 4-7. Skatteministeren bemyndiges således til at fastsætte
de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration af
godtgørelse, autorisation og registrering efter § 10 a, stk.
1-10, i en bekendtgørelse om blandt andet reglerne til de
autoriserede modtageres sikkerhedsstillelse, hvilke specifik‐
ke begrænsninger der er for de midlertidige autoriserede
modtagere og afsendere, som svarer til dem, der er for de
midlertidigt registrerede varemodtagere, herunder f.eks. at
registreringen kun gælder en nærmere bestemt mængde va‐
rer, en enkelt leverandør og en nærmere bestemt periode og
reglerne om udstedelse af registreringsbevis for autoriserede
modtagere og afsendere.
Til nr. 24
Virksomheder, der er autoriseret eller registreret efter lo‐
ven, skal opgøre den afgiftspligtige mængde til brug for
deres afgiftsbetaling efter § 11. Efter bestemmelsens stk. 2,
skal registrerede varemodtagere opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftsplig‐
tige varer, der er tilført virksomheden i perioden. Afgiftspe‐
rioden er måneden, jf. blandt andet opkrævningslovens § 2.
Efter § 13, stk. 1, skal autoriserede oplagshavere og re‐
gistrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperio‐
de angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales
afgift, jf. § 11, stk. 1 eller 2, og 10, og indbetale afgiften
for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen. For autoriserede
oplagshavere sker angivelsen og betalingen efter reglerne
i opkrævningslovens §§ 2-8, og for autoriserede varemodta‐
gere efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-7 og § 8, nr.
2 og 3. Det er en fejl, at der står »autoriserede varemodta‐
gere«, da begrebet autorisation efter gældende ret bruges
om oplagshavere, mens begrebet registrerede anvendes om
varemodtagere. Dette foreslås ændret i lovforslagets § 3, nr.
26.
Efter gældende ret skal virksomheder, der transporterer
beskattede varer over EU’s grænser, ikke lade sig registrere,
hvorfor de ikke angiver den afgiftspligtige mængde eller
indbetaler afgift efter de ovenfor beskrevne regler. Disse
virksomheder skal efter gældende ret opgøre den afgiftsplig‐
tige mængde, som den mængde varer, som virksomheden
eller personen har erhvervet eller modtaget i det enkelte
tilfælde, jf. tobaksafgiftsloven § 11, stk. 3. Dette skyldes, at
virksomhederne og personerne ikke skal lade sig registrere
og derfor alene har mulighed for at opgøre mængden i det
enkelte tilfælde. Afregningen af afgiften sker efter opkræv‐
ningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4, jf. tobaksafgiftslovens § 13,
stk. 2.
Det foreslås at indsætte »autoriserede modtagere« i § 11,
stk. 2, og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv skal indføres to nye registrerings‐
typer; autoriseret modtager og autoriseret afsender. Dette
medfører, at det i dansk ret vil være nødvendigt at indføre
regler om blandt andet autoriserede modtagere af beskattede
varer, som fremadrettet vil skulle lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen og blive omfattet af EMCS. Efter cirku‐
lationsdirektivets artikel 35, vil det være den autoriserede
modtager, som vil skulle betale og hæfte for afgiften i
bestemmelseslandet. Det er derfor nødvendigt at fastsætte,
hvordan den autoriserede modtager vil skulle opgøre den
afgiftspligtige mængde.
Med den foreslåede tilføjelse i § 11, stk. 2, vil den autori‐
serede modtager skulle opgøre den afgiftspligtige mængde
for en afgiftsperiode, som den mængde afgiftspligtige va‐
rer, der er tilført virksomheden i perioden. Det foreslåede
betyder, at den autoriserede modtager vil skulle opgøre den
afgiftspligtige mængde efter samme regler som registrerede
varemodtagere.
Med den foreslåede tilføjelse i § 13, stk. 1, 1. pkt., vil
autoriserede modtagere, på samme måde som de registrere‐
de varemodtagere, skulle angive den afgiftspligtige mængde
og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltnin‐
gen. Det foreslåede betyder, at de autoriserede modtagere,
efter den ovenfor foreslåede ændring i § 11, stk. 2, vil
skulle opgøre den afgiftspligtige mængde til den mængde
af afgiftspligtige varer, som er tilført virksomheden i perio‐
den. Det betyder, at det vil være afgiften af denne mængde,
som de autoriserede modtagere § 13, stk. 1, 1. pkt. vil skulle
indbetale.
Med den foreslåede tilføjelse i § 13, stk. 1, 2. pkt., vil
angivelsen og betalingen for autoriserede modtagere skulle
ske efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-7 og § 8, nr. 2
og 3, ligesom det gælder for registrerede varemodtagere.
141
Det betyder blandt andet, at afgiften skal angives og be‐
tales senest den 15. i den efterfølgende måned, at afgiften
indgår i Skattekontoen, og at Skatteforvaltningen kan lave
foreløbige fastsættelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.4.
Til nr. 25
Tobaksafgiftsloven er inddelt i tre kapitler. Kapitel 3 –
fællesbestemmelser er inddelt i en række overskrifter. Titlen
på én af disse overskrifter er »Afgift af varer, der indføres
fra steder uden for EU«, som indeholder udelukkende én
bestemmelse, nemlig § 12, der regulerer betalingen af afgift
af afgiftspligtige varer ved indførsel af varer fra steder uden
for EU.
Det foreslås at ændre i overskriften til overskriften før
§ 12, således at overskriften fremover bliver Afgift af varer,
der importeres.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i tobaksafgiftslo‐
ven, herunder i overskriften til bestemmelsen, som omhand‐
ler indførsel/import. Denne ændring betyder ikke nogen æn‐
dring af, hvad begrebet dækker over, da import og indførsel
fra steder uden for EU betyder det samme. Den foreslåede
ændring medfører således ikke ændringer i den gældende
materielle retstilstand. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Til nr. 26
Efter tobaksafgiftslovens § 12, stk. 1, skal der betales
afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden
for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfat‐
tet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget for afgift
efter § 29, stk. 3. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal afgiften
afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2, gælder det, at for varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29,
finder reglerne om registrerede varemodtagere anvendelse.
Der foreslås to ændringer i § 12, stk. 1, 1. pkt. For det
første foreslås det, at »indføres fra steder uden for EU«
ændres til »importeres« og for det andet, at henvisningen til
§ 29, stk. 3, ændres til en henvisning til § 29, stk. 2.
Baggrunden for den foreslåede ændring til »importeres«
er, at man i det omarbejdede cirkulationsdirektiv har valgt
at foretage nogle sproglige opdateringer, herunder blandt
andet at »indført fra steder uden for EU« er ændret til »im‐
port«, jf. cirkulationsdirektivets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne
sproglige ændring foreslås implementeret i de relevante be‐
stemmelser i tobaksafgiftsloven, herunder § 12, stk. 2. Den‐
ne ændring betyder ikke nogen ændring af, hvad begrebet
dækker over, da »import« og »indførsel fra steder uden
for EU« betyder det samme. Den foreslåede ændring med‐
fører således ikke ændringer i den gældende materielle rets‐
tilstand. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.3.
Baggrunden for ændringen af henvisningen til § 29, stk. 3,
i § 12, stk. 1, er, at henvisningen er forkert, da denne ved
en fejl ikke blevet opdateret korrekt ved tidligere ændringer
i § 29. § 12, stk. 1, henviste oprindeligt til hvad, der efter
gældende ret er indeholdt i stk. 2. Henvisningen i § 12
ændres derfor fra en fejlagtig henvisning til stk. 3 til den
korrekte henvisning til stk. 2.
Til nr. 27
Efter tobaksafgiftslovens § 12, stk. 1, skal der betales
afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden
for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfat‐
tet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget for afgift
efter § 29, stk. 3. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal afgiften
afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2, gælder det, at for varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29,
finder reglerne om registrerede varemodtagere anvendelse.
Det foreslås, at »indføres« ændres til »importeres« i § 12,
stk. 2.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirek‐
tivets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring be‐
tyder ikke nogen ændring af, hvad begrebet dækker over,
da import og indførsel fra steder uden for EU betyder det
samme. Ændringen medfører ikke ændringer i den gældende
materielle retstilstand. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Til nr. 28
Efter tobaksafgiftslovens § 13 skal autoriserede oplagsha‐
vere og registrerede varemodtagere efter udløbet af hver af‐
giftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf der skal be‐
tales afgift, jf. § 11, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
til Skatteforvaltningen. For autoriserede oplagshavere sker
angivelsen og betalingen efter reglerne i opkrævningslovens
§§ 2-8, og for registrerede varemodtagere efter reglerne i
opkrævningslovens §§ 2-7 og § 8, nr. 2 og 3.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes et
komma efter oplagshavere i stedet for et »og«, herudover
foreslås det i 2. pkt., at »autoriserede« ændres til »registrere‐
de«.
Den foreslåede ændring i 1. pkt. er en konsekvens af lov‐
forslagets § 3, nr. 24, hvor det foreslås at indsætte autorise‐
rede modtagere i oplistningen over autoriserede og registre‐
rede virksomheder, som er omfattet af bestemmelsen.
Baggrunden for den foreslåede ændring i 2. pkt. er, at
det er en fejl, at der står »autoriserede varemodtagere«. Be‐
grebet autorisation anvendes efter gældende ret alene om
142
oplagshavere, mens begrebet registrerede anvendes om va‐
remodtagere. Der er således tale om en konsekvensrettel‐
se. Det foreslåede medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 29
Efter tobaksafgiftslovens § 15 kan Skatteforvaltningen
pålægge en registreret varemodtager, der gentagne gange
ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved vare‐
rnes modtagelse. Skatteforvaltningen kan endvidere pålægge
virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Det foreslås at ændre § 15, 1. pkt., således at bestemmel‐
sen efter det foreslåede vil skulle omfatte autoriserede mod‐
tagere.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 3,
stk. 1, nr. 12, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv skal
indføres regler om autoriserede modtagere. Af artikel 35, i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at autorisere‐
de modtagere vil skulle afregne afgiften i bestemmelseslan‐
det. Hvis autoriserede modtagere modtager varer i Danmark,
vil der således skulle betales afgift i Danmark, selvom vare‐
rne er overgået til forbrug i det andet EU-land, hvor varen
transporteres fra. Det skyldes, at man i EU har et princip
om, at varer skal beskattes i forbrugslandet (forbrugslands‐
beskatning). Ved implementeringen heraf er det i dansk ret
besluttet, at reglerne om afregning af afgift m.v. skal følge
reglerne for de registrerede varemodtagere.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne
pålægge autoriserede modtagere, der gentagne gange ikke
betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelsen ved varernes
modtagelse, ligesom tilfældet efter gældende ret er for de
registrerede varemodtagere. Med lovforslagets § 3, nr. 24,
foreslås det, at autoriserede modtagere vil skulle angive og
indbetale afgiften hver måned. Dermed vil de autoriserede
modtagere kunne samle den afgiftspligtige mængde for en
måned ad gangen. Dette vil være en mindre byrde for de
autoriserede modtagere, end hvis de skulle afregne afgift for
den enkelte vareforsendelse. Hvis de autoriserede modtagere
dog ikke betaler deres afgift, vil det således være muligt
at pålægge dem at betale afgiften for den enkelte varetrans‐
port. Dette øger virksomhedernes incitament til at betale
afgiften.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.4.
Til nr. 30
Efter tobaksafgiftslovens § 18, stk. 2, skal registrerede va‐
remodtagere, virksomheder og repræsentanter, der er autori‐
seret eller registreret efter § 10 a, stk. 5 eller 6, føre regn‐
skab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder
og repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over,
hvor varerne er leveret.
Lovens § 10 a, stk. 5 og 6, omhandler fjernsalg. Efter
bestemmelsens stk. 5 kan en oplagshaver, der er autoriseret
i et andet EU-land, og som leverer varer her til landet efter
stk. 1, nr. 2, udnævne en fiskal repræsentant her i landet
til at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftsplig‐
tige her i landet. Den fiskale repræsentant skal autoriseres
eller registreres hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed
for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Efter bestemmelsens stk. 6 skal sælgeren eller den fiskale
repræsentant inden vareafsendelsen lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen som autoriseret oplagshaver eller regi‐
streret varemodtager og stille sikkerhed.
Hvis en registreret varemodtager er registreret i medfør af
disse regler om fjernsalg, skal virksomheden altså efter § 18,
stk. 2, føre regnskab over vareleverancer og en fortegnelse
over, hvor varerne er leveret. Regnskabet skal føres i det
almindelige forretningsregnskab og kunne danne grundlag
for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs.
tilgangen af varer, og det skal føres på en sådan måde, at den
afgift, der skal betales til Skatteforvaltningen, kan opgøres
ved udløbet af hver måned.
Det foreslås, at henvisningen i § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres
fra en henvisning til stk. 5 eller 6 til en henvisning til stk. 8
eller 9, og at autoriserede modtagere tilføjes til oplistningen
af virksomheder, som er omfattet af bestemmelsen.
Den første ændring er en konsekvensændring af lovforsla‐
gets § 3, nr. 18, som følge af tilføjelsen af flere nye registre‐
ringstyper i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Den anden
ændring følger af, at der med det omarbejdede cirkulations‐
direktiv skal indføres krav om registrering som autoriseret
modtager og bestemmelser om, at det er den autoriserede
modtager, som skal betale afgift her i landet. Ligesom andre
registrerede og autoriserede virksomheder, der skal afregne
afgift til Skatteforvaltningen, er det fundet hensigtsmæssigt,
at der også pålægges de autoriserede modtagere at føre regn‐
skab.
Baggrunden for forslaget om ændring af henvisningen er,
at der med lovforslagets § 3, nr. 18, foreslås indsat fire nye
stykker i § 10 a, der fastsætter reglerne for virksomheder el‐
ler personer, der vil skulle registreres som autoriseret modta‐
ger (stk. 4), midlertidigt autoriseret modtager (stk. 5), auto‐
riseret afsender (stk. 6) og midlertidigt autoriseret afsender
(stk. 7). Dermed rykkes de eksisterende stykker. Forslaget er
udelukkende en konsekvensændring som følge af lovforsla‐
gets § 3, nr. 18, og medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Baggrunden for den anden foreslåede ændring om tilføjel‐
se af autoriserede modtager i § 18, stk. 2, er, at virksomhe‐
der, der fremover modtager varer, som er overgået til for‐
brug i et andet EU-land og herefter transporteres her til lan‐
det, vil skulle lade sig registrere som autoriseret modtager
hos Skatteforvaltningen. Herudover vil autoriserede modta‐
gere modtage varerne i en tilstand, hvor der er betalt afgift i
et andet EU-land, men hvor der fortsat ikke er betalt dansk
afgift. Det skal derfor være muligt for Skatteforvaltningen
at kunne kontrollere, hvorvidt afgiften er betalt korrekt her
i landet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Disse virksomheder vil derfor skulle føre regnskab lige‐
som registrerede varemodtagere og virksomheder og repræ‐
143
sentanter, der er autoriseret eller registreret efter § 10 a, stk.
5 eller 6, som med lovforslagets § 3, nr. 18, foreslås rykket
til stk. 8 og 9.
Det foreslåede betyder, at autoriserede modtagere vil skul‐
le føre regnskab over vareleverancer og en fortegnelse over,
hvor varerne er leveret. Virksomheden vil skulle føre et
regnskab, hvor det fremgår, hvilke varer der er blevet tilført
virksomheden og en fortegnelse over, hvor varerne er leve‐
ret. Regnskabet skal kunne danne grundlag for opgørelsen
af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen af varer,
og på en sådan måde, at den afgift, der skal betales til Skat‐
teforvaltningen, kan opgøres ved udløbet af hver måned. Det
skal være muligt ved nummerhenvisning at sammenholde
posteringerne i regnskabet med købsbilag, dvs. typisk faktu‐
raer og fortoldningsangivelser.
Til nr. 31
Efter tobaksafgiftslovens § 18, stk. 3, skal registrerede
virksomheder og virksomheder, der importerer afgiftspligti‐
ge varer fra udlandet, ved salg af disse varer til virksomhe‐
der udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med
fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysnin‐
ger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse,
købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og
pris.
Det foreslås, at der efter »importerer« indsættes »eller
modtager« i § 18, stk. 3, 1. pkt.
Det betyder, at ikke kun virksomheder, der importerer
afgiftspligtige varer fra udlandet, men også virksomheder,
som modtager sådanne varer fra udlandet, ved salg af disse
varer til virksomheder vil skulle udstede en faktura. Faktura‐
en skal efter det foreslåede være forsynet med fortløbende
nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sæl‐
gers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og
adresse samt leverancens art, mængde og pris.
Den foreslåede ændring betyder således, at de autoriserede
modtagere vil skulle udstede en faktura ved salg af varer,
som er afgiftspligtige efter tobaksafgiftsloven. Fakturaen
skal efter bestemmelsens 2. pkt. være forsynet med fortlø‐
bende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om
sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn
og adresse samt leverancens art, mængde og pris.
Tobaksafgiftsloven er omfattet af den såkaldte »colalov‐
givning«, hvor der i en række afgiftslove, hvor der er ople‐
vet store udfordringer med afgiftsunddragelse i detailhand‐
len, stilles en række krav til regnskab, fakturaudstedelse
m.v. Spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven er ligele‐
des omfattet af denne regulering.
Til nr. 32
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i tobaksafgiftslovens § 19. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Det foreslås, at indførselsstedet ændres til importstedet i
§ 19, stk. 1, 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i tobaksafgiftslo‐
ven, herunder § 19, stk. 1, og medfører ikke ændring i den
materielle retstilstand, da import og indførsel fra steder uden
for EU betyder det samme.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 33
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i tobaksafgiftslovens § 19. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i
nr. 1-5 oplistede steder. Bestemmelsens nr. 4 har følgende
ordlyd: »en modtager, der her i landet er fritaget for afgift af
varer efter § 29, stk. 1, nr. 5 eller 6, når varerne transporteres
fra et andet EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-
land er fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag,
når varerne transporteres her fra landet, eller«.
Det foreslås, at »eller« udgår fra bestemmelsens stk. 1, nr.
4.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 3, nr. 34, indsættes et nyt nummer i
oplistningen i § 19, stk. 1. Det foreslåede medfører ikke
ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 34
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i tobaksafgiftslovens § 19. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Det foreslås, at et nyt nr. 5 indsættes i § 19, stk. 1,
hvorefter transport omfattet af stk. 1, vil kunne ske til det
udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesfor‐
ordning (EU) 2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted
144
for proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4,
i delegeret forordning (EU) 2015/2446.
Transporten af varer under afgiftssuspensionsordningen
reguleres i artikel 17 i direktiv 2008/118/EF. Denne bestem‐
melse er implementeret i tobaksafgiftslovens § 19. Med om‐
arbejdelsen af cirkulationsdirektivet er bestemmelsen rykket
til direktivets artikel 16. Med omarbejdningen er der også
tilføjet et nyt nummer i artikel 16, stk. 1, som bestemmel‐
sens nr. 5, hvorefter transporten fra et afgiftsoplag kan ske
til det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i gennemfø‐
relsesforordning (EU) 2015/2447, som samtidig er afgangs‐
toldsted for proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel
189, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/2446. Det om‐
arbejdede cirkulationsdirektivs artikel 16 skal således imple‐
menteres i tobaksafgiftslovens § 19, hvilket er baggrunden
for det foreslåede.
Det foreslåede betyder, at der inden for EU vil kunne ske
transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, herun‐
der gennem steder uden for EU eller gennem visse områder,
der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde, fra et afgiftsop‐
lag eller fra et importsted, hvorfra varerne er overgået til
fri omsætning i EU’s toldområde, til det udgangstoldsted,
jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren
for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret
forordning (EU) 2015/2446.
Efter artikel 189, stk. 4, i delegeret forordning (EU)
2015/2446 er det fastsat, at når varer, der er omhandlet i arti‐
kel 1 i direktiv 2008/118/EF, og som har toldmæssig status
som EU-varer, eksporteres, kan disse varer henføres under
proceduren for ekstern forsendelse. Varerne er således efter
gældende ret både omfattet af toldproceduren for ekstern
forsendelse og overvåges i EMCS.
De punktafgiftspligtige varer kan således efter det foreslå‐
ede transporteres til udgangstoldsstedet, som efter artikel
329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447
skal anses for afgangstoldssted, når varerne efter at være
frigivet til eksport henføres under en procedure for ekstern
forsendelse. Afgangstoldsstedet er det sted, hvorfra varerne
eksporteres ud af EU, når varerne henføres under procedu‐
ren for ekstern forsendelse. Det foreslåede betyder, at vare‐
rnes transport i EMCS vil ophøre, når varerne kommer til
udgangstoldsstedet og derefter skulle henføres under proce‐
duren for ekstern forsendelse. Derved sikres det, at varerne
alene overvåges i et af systemerne. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets § 3, nr. 39, hvor det fastsættes, hvornår
transporten omfattet af EMCS ophører.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.2.
Til nr. 35
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i tobaksafgiftslovens § 19. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Efter bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at stk. 1 også
finder anvendelse på transport af varer, der er afgiftsfritaget
eller ikke er afgiftsafregnet her i landet, idet varerne er
under afgiftssuspensionsordningen, og som ikke er overgået
til forbrug her i landet eller i et andet EU-land, eller varer,
der er omfattet af nulsats i et andet EU-land, og som ikke er
overgået til forbrug her i landet eller i et andet EU-land.
Det foreslås, at et nyt stk. 3 indsættes i § 19, hvorefter
Skatteforvaltningen, når importen efter stk. 1 og 2 finder
sted uden for et afgiftsoplag, vil kunne anmode klarereren
eller enhver anden person, som direkte eller indirekte har
været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i overens‐
stemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 952/2013,
om at dokumentere, at de importerede varer er bestemt til at
blive forsendt her fra landet til et andet EU-land.
Baggrunden for det foreslåede er således, at det i det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 16, er fastsat, at
import af varer, som finder sted uden for et afgiftsoplag, kun
kan transporteres fra importstedet under afgiftssuspensions‐
ordningen, hvis klarereren eller enhver anden person, der er
direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldforma‐
liteter, forsyner de kompetente myndigheder i importmed‐
lemsstaten med specifik dokumentation for, at varerne skal
sendes fra importstedet til et andet medlemsland, samt at
der er overensstemmelse mellem toldangivelsen og punktaf‐
giftsdokumenterne. Medlemsstaterne har dog mulighed for,
at dokumentationen alene skal forelægges efter anmodning.
Artikel 16 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv skal sik‐
re, at de kompetente myndigheder i de respektive EU-lande,
i Danmark er det Skatteforvaltningen, vil blive i stand til
at sikre, at der er overensstemmelse mellem e-ledsagedoku‐
mentet i EMCS og toldangivelsen ved import, når afgifts‐
pligtige varer, der er overgået til fri omsætning, transporte‐
res fra importstedet under afgiftssuspensionsordningen. Med
det omarbejdede cirkulationsdirektiv er der generelt sket
en opdatering af sprogbrugen, og der er søgt skabt mere
sammenhæng mellem forskellige lovgivningsområder i EU,
herunder mellem cirkulationsdirektivet på afgiftsområdet og
toldlovgivningen.
Toldmyndighederne kan således efter artikel 15 i forord‐
ning (EU) nr. 952/2013 foranledige, at der forelægges doku‐
mentation til brug for deres kontrol.
Den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel, betegnes i toldmæssig
sammenhæng som klarereren eller dennes repræsentant. I
forhold til afgrænsning af klarereren og dennes repræsentant
henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger i
afsnit 2.1.5.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen således vil
kunne anmode om dokumentation for, at de importerede
varer vil blive sendt her fra landet som importmedlemsstat
og videre til en anden medlemsstat. Skatteforvaltningen vil
145
kunne anmode klarereren eller enhver anden person, der
direkte eller indirekte har været involveret i transporten, om
dokumentationen.
Det foreslåede betyder, at der således vil være en stør‐
re sikkerhed for, at importerede varer ikke overgår til for‐
brug/fri omsætning i importmedlemsstaten uden, at der er
betalt korrekte afgifter af varerne. Ved at Skatteforvaltnin‐
gen kan anmode om dokumentation for, at varerne skal
transporteres videre til et andet medlemsland, vil der være
en større sikkerhed for, at afgifterne bliver afregnet korrekt i
det enkelte medlemsland.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 40, hvor det foreslås,
at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere
regler for, hvilken dokumentation, der skal forelægges Skat‐
teforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 36
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i tobaksafgiftslovens § 19. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 3, fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1 begynder. Efter bestemmelsens nr. 2, begynder
transporten, når varerne overgår til fri omsætning fra et ind‐
førselssted i EU’s toldområde.
Det foreslås, at indførselsstedet ændres til importstedet i
§ 19, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i tobaksafgiftslo‐
ven, herunder § 19, stk. 3, og medfører ikke ændring i den
materielle retstilstand, da import og indførsel fra steder uden
for EU betyder det samme.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 37
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i tobaksafgiftslovens § 19. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre »5, eller« til »6,« i § 19, stk. 4, nr.
1, der bliver stk. 5, nr. 1. Ændringen er en konsekvens af,
at der med lovforslagets § 3, nr. 34, indsættes et nyt nr. 5, i
§ 19, stk. 1, hvorfor henvisningen til det gældende nr. 5 skal
ændres til nr. 6. Herudover foreslås det i lovforslagets § 3,
nr. 39, at der indsættes et nyt nummer i stk. 4, hvorfor stk. 4,
nr. 1, skal ende på et komma i stedet for »eller«.
Det foreslåede betyder ikke ændringer i den materielt gæl‐
dende retstilstand, men er en konsekvens af lovforslagets
§ 3, nr. 34 og 39.
Til nr. 38
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i tobaksafgiftslovens § 19. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre »3.« til »3, eller« i § 19, stk. 4, nr. 2,
der bliver stk. 5, nr. 2.
Ændringen er en konsekvensændring af, at det i lovforsla‐
gets § 3, nr. 39, foreslås at indsætte et nyt nummer i stk.
4, hvorfor stk. 4, nr. 2, skal ende med »eller« i stedet for
et punktum. Det foreslåede medfører ikke ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Til nr. 39
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i tobaksafgiftslovens § 19. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
146
Det foreslås at indsætte et nyt nummer i § 19, stk. 4, der
bliver stk. 5. Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, vil en transport
efter bestemmelsens stk. 1 skulle anses for at ophøre, når
varerne i tilfælde omfattet af det i lovforslagets § 3, nr.
39, foreslåede stk. 1, nr. 5, henføres under proceduren for
ekstern forsendelse.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv indføres en mulighed for, at punk‐
tafgiftspligtige varer kan overføres til proceduren for ekstern
forsendelse (toldproceduren ved eksport ud af EU’s områ‐
de). Derved vil varerne ikke længere skulle følges af både
EMCS og proceduren for ekstern forsendelse, når varerne
skal eksporteres ud af EU.
Med lovforslagets § 3, nr. 34, foreslås indsat en ny be‐
stemmelse i tobaksafgiftslovens § 19, stk. 1, hvorefter va‐
rerne kan transporteres under afgiftssuspensionsordningen
fra et afgiftsoplag eller et importsted til det udgangstold‐
sted, jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren
for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret
forordning (EU) 2015/2446. Ligesom for de øvrige numre i
§ 19, stk. 1, er det nødvendigt at fastsætte, hvornår transpor‐
ten anses for at ophøre, hvilket foreslås indsat i § 19 som
stk. 4, nr. 3.
Efter det foreslåede vil transporten efter det i lovforslagets
§ 3, nr. 34, foreslåede stk. 1, nr. 5, skulle anses for at
ophøre, når varerne henføres under proceduren for ekstern
forsendelse, som er proceduren på toldområdet for eksport
af varer. Når varerne henføres under denne procedure og
dermed eksporteres ud af EU’s område, vil der ikke skulle
lægges afgift på varerne, medmindre de føres ind i EU igen.
Det foreslåede betyder dermed, at transporten af varerne
under EMCS ophører, når varerne overføres til toldprocedu‐
ren for ekstern forsendelse, hvorved varerne dermed ikke
vil blive overvåget af begge systemer ved eksporten. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.2.
Til nr. 40
Efter tobaksafgiftslovens § 19, stk. 5, kan skatteministeren
fastsætte de nærmere regler for de administrative procedu‐
rer, som virksomhederne og personerne skal anvende ved
transport af varer under afgiftssuspensionen inden for EU.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 19, stk. 5, der bliver
stk. 6, udvides til også at omfatte en bemyndigelse til at
fastsætte kravene til dokumentation efter det i lovforslagets
§ 3, nr. 35, foreslåede § 19, stk. 3.
Det foreslås således, at skatteministeren i den til tobaksaf‐
giftsloven tilhørende bekendtgørelse kan fastsætte, hvilken
dokumentation, der vil kunne forelægges Skatteforvaltnin‐
gen, for at det anses for dokumenteret, at de importerede
varer er bestemt til at blive forsendt her fra landet til et andet
EU-land.
Til nr. 41
Autoriserede oplagshavere er virksomheder og personer,
der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation
til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende
varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf.
tobaksafgiftslovens § 9.
Afgiftsoplaget er defineret i tobaksafgiftslovens § 20, hvor
det fremgår af stk. 1, at et afgiftsoplag er ethvert sted, hvor
en autoriseret oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv
fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller afsender
varer under afgiftssuspensionsordningen.
Efter tobaksafgiftslovens § 20, stk. 2, 1. pkt., er det en
betingelse for at opnå autorisation som oplagshaver her i
landet efter tobaksafgiftsloven, at Skatteforvaltningen forin‐
den har godkendt lokalerne, som virksomheden vil benytte
til fremstilling, opbevaring og udlevering af afgiftspligtige
ubeskattede varer.
Begreberne oplagshaver og afgiftsoplag kommer fra di‐
rektiv 2008/118/EF, hvor en autoriseret oplagshaver er de‐
fineret som en fysisk eller juridisk person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv af de kompetente myndigheder i en
medlemsstat har fået bevilling til at fremstille, forarbejde,
oplægge, modtage eller afsende punktafgiftspligtige varer
under en afgiftssuspensionsordning i et afgiftsoplag i artikel
4, nr. 1, og afgiftsoplag er defineret som ethvert sted, hvor
en godkendt oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv
under en afgiftssuspensionsordning fremstiller, forarbejder,
oplægger, modtager eller afsender punktafgiftspligtige varer
under visse betingelser, der fastsættes af de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er be‐
liggende i, jf. artikel 4, nr. 11.
Det fremgår af artikel 4, nr. 1 og 11, og artikel 15 og 16, at
det er et krav, at en oplagshaver har et afgiftsoplag, og at det
er reglerne i det land, hvor afgiftsoplaget er beliggende, som
finder anvendelse på oplagshaveren.
Det fremgår imidlertid ikke eksplicit af tobaksafgiftslo‐
ven, at en virksomhed eller person, som vil lade sig autori‐
sere som oplagshaver, skal have et afgiftsoplag/lokale, men
blot at hvis virksomheden eller personen har dette og vil
benytte det til fremstilling, opbevaring og udlevering af
afgiftspligtige ubeskattede varer, skal lokalet godkendes af
Skatteforvaltningen. Dette har i praksis medført, at der er
tvivl om, hvorvidt virksomheder efter gældende ret har mu‐
lighed for at blive autoriseret som oplagshaver i Danmark
uden at have et afgiftsoplag. I praksis har man dog tilladt, at
fjernsalgsregistrering kunne ske uden lokale i landet.
Det foreslås at nyaffatte § 20, stk. 2, 1. pkt., således,
at det af bestemmelsen fremadrettet vil være en betingelse
for at opnå autorisation som oplagshaver her i landet, at
virksomheden eller personen har et lokale, som kan benyttes
til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage, afsende eller
udlevere afgiftspligtige ubeskattede varer, og som Skattefor‐
valtningen har godkendt inden registreringen.
Baggrunden for det foreslåede er først og fremmest, at
kravet om, at en oplagshaver skal have et lokale, ikke frem‐
går tydeligt af de gældende regler i tobaksafgiftsloven. For
at undgå, at der også fremadrettet opstår tvivl om, hvorvidt
dette er et krav, foreslås det, at dette eksplicit vil skulle
147
fremgå af bestemmelsen. Herudover er der ikke sammenfald
mellem på den ene side de forskellige aktiviteter, som en
oplagshaver efter § 9 har autorisation til at udøve og defini‐
tionen af et afgiftsoplag i § 20, stk. 1, og på den anden
side de aktiviteter, som oplistes i § 20, stk. 2, 1. pkt. I § 9
og § 20, stk. 1, nævnes ”forarbejde, oplægge, modtage eller
afsende”, hvilket ikke fremgår af § 20, stk. 2, 1. pkt.
For at skabe mere sammenhæng i lovgivningen foreslås
det, at de aktiviteter, som nævnes i § 9 og § 20, stk. 1, også
vil skulle fremgå af § 20, stk. 2, 1. pkt. I § 20, stk. 2, 1.
pkt., er der blandt andet nævnt ”fremstilling, opbevaring og
udlevering”, som ikke fremgår i § 9. Det foreslås dog at
fremstille og udlevere bibeholdes i den foreslåede § 20, stk.
2, 1. pkt., men at udtrykket ”opbevarer” udgår, da denne
aktivitet må anses for at kunne sidestilles med ”oplægge”.
Det foreslåede betyder, at det er en betingelse for at opnå
autorisation som oplagshaver her i landet, at virksomheden
eller personen har et lokale, som den kan benytte til at frem‐
stille, forarbejde, oplægge, modtage, afsende eller udlevere
afgiftspligtige ubeskattede varer. Det foreslås, at Skattefor‐
valtningen fortsat vil skulle godkende det/de lokaler, som
virksomheden eller personen ønsker at anvende som afgifts‐
oplag.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at betingelsen om, at det kræ‐
ver et godkendt lokale her i landet, før en virksomhed kan
autoriseres som oplagshaver her i landet, ikke skal gælde for
virksomheder, der autoriseres som oplagshavere efter § 10 a,
stk. 6, nr. 1.
Det betyder, at virksomheder, der er autoriseret som op‐
lagshavere for fjernsalg her i landet, ikke skal have et lokale
her i landet, før de kan lade sig registrere som oplagshave‐
re. Baggrunden for det foreslåede er, at for at der kan være
tale om fjernsalg, så skal virksomheden være hjemmehøren‐
de i et andet land end Danmark. Det findes derfor ikke
hensigtsmæssigt, at der stilles krav om lokaler i Danmark i
forbindelse med fjernsalg.
Til nr. 42
Efter gældende ret reguleres transporten af varer, som
er overgået til forbrug, ikke. Dette skyldes, at virksomhe‐
der, der transporterer disse varer, ikke skal lade sig registre‐
re. Transporten foregår ved anvendelse af den forenklede
administrative procedure for varetransporten. Denne forenk‐
lede administrative procedurer for varetransporten består i
dag af, at virksomhederne anvender et fysisk papirdokument
kaldet Simplified Accompanying Administrative Document
(SAAD), som herefter skal følge varerne. Det fysiske papir‐
dokument, som anvendes, er blanketnr. 22.069.
Det foreslås at indsætte en ny overskrift om Afsendelse
og modtagelse af varer, der er overgået til forbrug i tobaks‐
afgiftslovens kapitel 3 – fælles bestemmelser, som vil skulle
indeholde én bestemmelse, § 20 a.
Herudover foreslås det at indsætte en overskrift med titlen
Kontrolbestemmelser efter den foreslåede § 20 a. Det fore‐
slåede er en konsekvens af, at der indsættes en ny overskrift,
og at de efterfølgende bestemmelser ikke passer ind i dette
afsnit.
Baggrunden for den foreslåede overskrift »Afsendelse og
modtagelse af varer, der er overgået til forbrug« er, at der
med artikel 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv skal oprettes to nye registreringstyper; auto‐
riseret modtager og autoriseret afsender, jf. lovforslagets §
3, nr. 18. En autoriseret modtager vil kunne modtage varer,
som er overgået til forbrug i et andet EU-land her i landet,
og en autoriseret afsender vil kunne afsende varer, som er
overgået til forbrug her i landet til et andet EU-land. Med
disse to nye registreringstyper følger en række regler, som
skal regulere blandt andet transporten af disse varer.
Det foreslåede betyder, at der indsættes en bestemmelse
i tobaksafgiftsloven, som vil skulle regulere transporten af
disse varer.
Det foreslås, at der under overskriften indsættes én be‐
stemmelse, § 20 a, med fire nye stykker.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 33 i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv, er indsat bestemmelser
med regulering af transporten af varer, som er overgået til
forbrug i et EU-land og herefter transporteres til et andet
EU-land. Transporten af disse varer vil efter bestemmelsen
alene kunne ske mellem en autoriseret modtager og en auto‐
riseret afsender. Artikel 33 i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv foreslås implementeret i en ny selvstændig bestem‐
melse, den med nærværende ændringsnummer foreslåede
§ 20 a, som særskilt vil skulle regulere transporten af varer,
som er overgået til forbrug.
Det foreslås i stk. 1, at varer, der er overgået til forbrug
her i landet efter § 8 vil kunne afsendes af en virksomhed
eller person, som er registreret som autoriseret afsender her
i landet efter § 10 a, stk. 6 og 7, til et andet EU-land med
henblik på levering til erhvervsmæssige formål, når leverin‐
gen sker til en modtager, der er registreret som autoriseret
modtager i et andet EU-land.
Det foreslåede betyder, at det alene vil være virksomheder
eller personer, der er registreret som autoriseret afsender el‐
ler midlertidigt autoriseret afsender efter de i lovforslagets §
3, nr. 18, foreslåede § 10 a, stk. 6 og 7, der vil kunne afsende
varer, som er overgået til forbrug her i landet til et andet
EU-land og kun i de tilfælde, hvor leveringen sker til en
modtager, som er registreret som autoriseret modtager i det
andet EU-land. Det vil være tilstrækkeligt, at modtageren er
registreret som midlertidigt autoriseret modtager i det andet
EU-land.
Efter det foreslåede vil bestemmelsen ikke omfatte trans‐
porter af sådanne varer, der sker internt i Danmark. Be‐
stemmelsen foreslås heller ikke at skulle regulere transport
af sådanne varer til andre lande end EU-lande, såkaldt ek‐
sport. Det vil således alene angå transport af varer over
landegrænser i EU.
Det foreslås i stk. 2, at varer, der er overgået til forbrug i
et andet EU-land, kan leveres til en virksomhed eller person,
som er registreret som autoriseret modtager her i landet efter
§ 10 a, stk. 4 og 5, med henblik på erhvervsmæssige formål,
148
når varerne afsendes af en afsender, der er registreret som
autoriseret afsender i et andet EU-land.
Det foreslåede betyder, at det alene vil være virksomheder
eller personer, der er registreret som autoriseret modtager
eller midlertidigt autoriseret modtager efter de i lovforsla‐
gets § 3, nr. 18, foreslåede § 10 a, stk. 4 og 5, der vil
kunne modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, her i landet, og kun i de tilfælde, hvor afsenderen
af varerne er registreret som autoriseret afsender i det an‐
det EU-land. Det vil være tilstrækkeligt, at afsenderen er
registreret som midlertidigt autoriseret afsender i det andet
EU-land.
Efter det foreslåede vil bestemmelsen ikke omfatte trans‐
porter af sådanne varer, der sker internt i Danmark. Bestem‐
melsen foreslås heller ikke at skulle regulere transport af
sådanne varer fra andre lande end EU-lande, såkaldt im‐
port. Det vil således alene angå transport af varer over lan‐
degrænser i EU.
Det foreslås i stk. 3, at en transport af varer omfattet af
det ovenfor foreslåede stk. 1 og 2, vil skulle anses for at
begynde 1) når varerne forlader den autoriserede afsenders
eller den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller 2)
når varerne forlader det sted, som den autoriserede afsender
eller den midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til
Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Hvornår en transport af varer vil skulle anses for at begyn‐
de, vil være relevant i relation til f.eks. de i lovforslagets
§ 3, nr. 18, foreslåede bestemmelser § 10 a, stk. 6 og
7. Transporten vil skulle anses for at begynde, når varerne
forlader den efter det foreslåede § 10 a, stk. 6 og 7, auto‐
riserede afsender eller midlertidigt autoriserede afsenders
lokaler eller det sted, som den autoriserede afsender eller
midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det er frivilligt for den autoriserede afsender og den mid‐
lertidigt autoriserede afsender, om denne vil sende varerne
fra dennes lokaler eller et sted, som denne har meddelt Skat‐
teforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det foreslås i stk. 4, at en transport af varer omfattet
af stk. 1 og 2, vil skulle anses for at ophøre, 1) når den
autoriserede modtager eller den midlertidigt autoriserede
modtager tager imod leveringen af varerne i sine lokaler,
eller 2) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne det
sted, som den autoriserede modtager har meddelt til Skatte‐
forvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Hvornår en transport af varer vil skulle anses for at ophø‐
re, vil være relevant i relation til f.eks. de i lovforslagets § 3,
nr. 18, foreslåede bestemmelser § 10 a, stk. 4 og 5. Trans‐
porten vil skulle anses for at ophøre, når den i de foreslåede
§ 10 a, stk. 4 og 5, autoriserede modtager eller midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne i
sine lokaler eller det sted, som den autoriserede modtager el‐
ler midlertidigt autoriserede modtager har meddelt til Skat‐
teforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det er frivilligt for den autoriserede modtager og den
midlertidigt autoriserede modtager, om denne vil modtage
varerne i dennes lokaler eller et sted, som denne har meddelt
Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte de administrative procedurer, som virksomhederne
skal anvende ved transport af varer efter stk. 1 og 2.
Skatteministeren foreslås at skulle bemyndiges til at fast‐
sætte regler i medfør af tobaksafgiftsloven i den dertilhøren‐
de bekendtgørelse, som vil skulle regulere blandt andet:
– Hvilke dokumenter, den autoriserede modtager og afsen‐
der skal anvende i EMCS i forbindelse med transporter.
– Hvilke procedurer, der skal anvendes, når EMCS er ude
af drift.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.3.
Endeligt foreslås det, at der indsættes overskriften »Kon‐
trolbestemmelser«. Baggrunden for det foreslåede er, at der
efter gældende ret mangler en overskrift inden § 21-23,
som indeholder kontrolbestemmelser, således at bestemmel‐
sen bliver adskilt fra de regler, der er under overskriften
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvor
bestemmelsen ikke hører under.
Det foreslåede er således alene af præciserende karakter
og ændrer ikke i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 43
Tobaksafgiftslovens strafbestemmelser fremgår af
§ 25. § 25, stk. 1, nr. 1-5, indeholder en række overtrædelser,
som straffes med bøde, hvis de begås forsætligt eller groft
uagtsomt. Nr. 2 omhandler overtrædelser af § 2, § 3, § 4, §
7, stk. 1, § 9, stk. 2 eller stk. 5, 3. pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt.,
stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10 a, stk. 4, stk.
5, 2. pkt., eller stk. 6, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-5 eller
7-10, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, 2. pkt., eller § 30,
stk. 1.
§ 25, stk. 1, nr. 2 medfører blandt andet, at der kan straffes
med bøde for overtrædelser af registreringsreglerne for auto‐
riserede oplagshavere (§ 9, stk. 2), midlertidigt registrerede
varemodtagere (§ 10, stk. 1, 2. pkt.), registrerede varemod‐
tagere (§ 10, stk. 2, 2. pkt.) og registrerede vareafsendere
(§ 10, stk. 3, 2. og 3. pkt.). Herudover kan den, der her til
landet leverer eller oplægger varer eller får leveret varer,
efter § 10 a, stk. 1, nr. 1, transporteres fra et andet EU-land
eller transporteres til et bestemmelsessted her i landet via et
eller flere andre EU-lande, og inden vareafsendelsen undla‐
der at anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen, und‐
lader at stille sikkerhed for betaling af afgift af varer, der
er afgiftspligtige her i landet hos Skatteforvaltningen eller
undlader at anvende den forenklede administrative procedu‐
re for varetransporten, straffes med bøde (§ 10 a, stk. 4).
Det foreslås, at henvisningen i § 25, stk. 1, nr. 2, til § 10 a,
stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, ændres til en henvisning til
§ 10 a, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9. Ændringen er en
konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 18, hvor fire nye stykker
foreslås indsat i § 10 a, som stk. 4-7. Dette vil medføre, at
de gældende stk. 5 og 6 bliver stk. 8 og 9, hvilket kræver
149
konsekvensændringer i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr.
2. Herudover omfattes de nye registreringstyper, autoriseret
modtager i det nye stk. 4, midlertidig autoriseret modtager
i det nye stk. 5, autoriseret afsender i det nye stk. 6 og
midlertidigt autoriseret afsender i det nye stk. 7, ligeledes af
strafbestemmelsen.
Det foreslåede betyder, at virksomheder, der modtager
varer, som er omfattet af § 10 a, stk. 1, nr. 1, men som
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at registrere sig som
autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret modtager
efter de i lovforslagets § 3, nr. 18, foreslåede § 10 a, stk. 4
eller 5, vil kunne straffes med bøde.
Herudover vil virksomheder, der afsender varer, som er
omfattet af § 10 a, stk. 1, nr. 1, men som forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at registrere sig som autoriseret
modtager eller midlertidigt autoriseret modtager efter de i
lovforslagets § 3, nr. 18, foreslåede § 10 a, stk. 6 eller 7,
kunne straffes med bøde.
Til nr. 44
Efter tobaksafgiftslovens § 29 skal der ikke svares afgift
af de varer, der er oplistet i bestemmelsens nr. 1-6. Efter
§ 29, stk. 1, nr. 4, skal der ikke svares afgift af varer, der hos
virksomheden eller under transport til og fra virksomheden
er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, bræka‐
ge el.lign., jf. § 33.
Lovens § 33 regulerer de situationer, hvor varer skal anses
for ødelagt eller gået tabt.
Det foreslås, at ændre § 29, stk. 1, nr. 4, således at der
efter det foreslåede ikke vil skulle betales afgift af varer,
der hos virksomheden eller under transporten til eller fra
virksomheden er fuldstændigt tilintetgjort eller gået uigen‐
kaldeligt tabt, jf. § 33.
Baggrunden for det foreslåede er således først og frem‐
mest, at der med artikel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv er sket ændringer i bestemmelserne vedrørende
ødelæggelse og tab af varer, som kræver, at blandt andet to‐
baksafgiftslovens § 33 om ødelæggelser og tab bliver tilpas‐
set, jf. lovforslagets § 3, nr. 63, så bestemmelsen er i over‐
ensstemmelse med det nye direktiv. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. På
baggrund af denne ændring findes det hensigtsmæssigt lige‐
ledes at ændre § 34.
Herudover indeholder § 29, stk. 1, nr. 4, ikke en endegyl‐
dig oplistning af situationer, som er omfattet af § 33, som
bestemmelsen henviser til. Når der henvises til bestemmel‐
sen, må alle situationer i § 33, skulle medføre, at varerne
skal fradrages den afgiftspligtige mængde efter § 34, stk. 1,
nr. 4. Det findes derfor mere hensigtsmæssigt blot at henvise
til § 33, i stedet for at komme med eksempler på, hvilken
form for ødelæggelse eller tab, der konkret kunne være tale
om.
Det foreslåede betyder, at der ikke vil skulle betales afgift
af varer, der hos en virksomhed eller under transport til
og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået
uigenkaldeligt gået tabt, jf. § 33. Ændringen medfører ikke
ændringer i den materielt gældende retstilstand, da definitio‐
nen af, hvornår en vare anses for totalt ødelagt og fuldstæn‐
dig tilintetgjort er det samme efter gældende ret og den
foreslåede ordning, jf. § 33, stk. 1, lovforslagets § 3, nr. 63.
og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 45
I tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1, nr. 1-6, oplistes de til‐
fælde, hvor der ikke skal betales afgift. Efter tobaksafgifts‐
lovens § 29, stk. 1, nr. 5 skal der ikke svares afgift af »varer
til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsenta‐
tioner, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede
personer eller«.
Det foreslås, at stk. 1, nr. 5, ændres, således at bestemmel‐
sen fremover ikke vil skulle ende på et ”eller”, men afsluttes
med et komma.
Baggrunden for ændringen er, at der foreslås indsat en ny
nr. 6 i § 29, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 46. Det er tale
om en konsekvensændring. Det foreslåede medfører ikke
ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 46
Direktiv 2008/118/EU fastsætter regler for punktafgifts‐
pligtige varers bevægelse i EU. Direktivets artikel 12 fast‐
sætter i hvilke tilfælde punktafgiftspligtige varer omfattet af
direktivet er fritaget for betaling af punktafgift. I artikel 12,
stk. 1, litra a-e, er situationerne oplistet.
Direktivets artikel 12 er implementeret i tobaksafgiftslo‐
vens § 29, stk. 1, nr. 5 og 6. Efter nr. 5 er varer til de i
toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede person‐
er fritaget for afgift, og efter nr. 6 er varer til brug for
udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og de‐
res ledsagende civile personale eller til forsyning af deres
messer eller kantiner ligeledes fritaget, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet.
Efter gældende ret er varer til brug for andre EU-landes
væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller
til forsyning af deres messer eller kantiner ikke fritaget for
afgift, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats her i
landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af en
EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
(FSFP).
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 6, hvorefter der
ikke vil skulle betales afgift af varer til brug for andre EU-
landes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale
eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når disse
styrker deltager i en forsvarsindsats her i landet, der udføres
med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
FSFP.
Baggrunden for forslaget er, at der ved artikel 2 i direktiv
(EU) 2019/2235 indsættes en bestemmelse i artikel 12, stk.
1, i direktiv 2008/118/EF, om at der er fritagelse for afgift af
varer, der er bestemt til anvendelse af de væbnede styrker i
ethvert andet EU-land end det EU-land, hvor punktafgiften
forfalder, til brug for disse styrker og det civile personale,
150
der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller
kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der
udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet
under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Med denne
ændring af artikel 12 i direktiv 2008/118/EF sidestilles for‐
svarsindsatsen under FSFP i afgiftsmæssig henseende med
forsvarsindsatser under NATO, hvilket skal implementeres i
dansk ret ved blandt andet en ændring i tobaksafgiftsloven.
Det betyder, at tobaksvarer omfattet af tobaksafgiftsloven
vil være fritaget for afgift, hvis de er til brug for andre EU-
landes væbnede styrker, deres ledsagende civile personale
eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrker‐
ne deltager i en forsvarsindsats her i landet, der udføres med
henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) som anført i afsnit V,
kapitel 2, 2. afdeling, i traktaten om Den Europæiske Uni‐
on (TEU). Ordningen foreslås administreret af Forsvarsmi‐
nisteriet, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.2.1.2. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.
Henset til Danmarks forsvarsforbehold er det dog ikke
forventningen, at der vil blive udført nævneværdigt mange
aktiviteter under FSFP i Danmark. Reglerne forventes der‐
for at have begrænset betydning, så længe Danmark har
forsvarsforbehold. Herudover er tobak ikke en vare, som
i forbindelse med fritagelsen for NATO-styrker bliver efter‐
spurgt. Det er derfor vurderingen, at fritagelsen ikke vil bli‐
ve anvendt i praksis. Hvis der dog skulle laves en forsvars‐
indsats i Danmark under FSFP og et andet medlemslands
væbnede styrker, som deltager i en sådan forsvarsindsats,
skulle efterspørge tobak, vil det være Forsvarsministeriet,
som attesterer fritagelsesblanketten til brug for de væbnede
styrker.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 47
Efter tobaksafgiftslovens § 29, stk. 4, kan virksomheder få
godtgjort afgift, der er betalt her i landet af varer omfattet af
§ 7, hvis virksomheden har leveret varerne til udlandet.
Erhvervsdrivende varemodtagere kan dog efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge Skatteforvaltningen om
godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer,
der er leveret til udlandet, jf. § 13, stk. 1, på afgiftsangivel‐
sen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Det foreslås, at betegnelsen »erhvervsdrivende« varemod‐
tagere ændres til »registrerede« varemodtagere i § 29, stk. 4,
2.pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen for vare‐
modtagere og oplagshavere blev ensrettet i samtlige afgifts‐
love ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, således at de
administrative bestemmelser i de forskellige love anvendte
samme betegnelser. Ved en fejl blev det dog ikke rettet i
tobaksafgiftslovens § 29, stk. 4, 2. pkt., hvorfor der foreslås
rettet op herpå med nærværende lovforslag. Ændringen be‐
tyder ikke ændringer af den materielt gældende retstilstand
og er alene en præcisering.
Til nr. 48
Efter gældende ret er varer omfattet af tobaksafgiftsloven
til brug for NATO-medlemslandes væbnede styrker og de‐
res ledsagende civile personale eller til forsyning af deres
messer eller kantiner fritaget for afgift, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet, jf. tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1,
nr. 6, der bliver nr. 7.
Bestemmelsen bliver ikke anvendt i praksis, da tobak ef‐
ter Forsvarsministeriets oplysninger, ikke efterspørgeres i
praksis. Der er derfor heller ikke nogen administration af
bestemmelsen.
Efter gældende ret er der ikke afgiftsfritagelse for varer
omfattet af tobaksafgiftsloven til brug for EU’s væbnede
styrker, når disse deltager i en forsvarsindsats, der udføres
med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Denne fri‐
tagelse foreslås dog indsat med lovforslagets § 3, nr. 46.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt
stykke i tobaksafgiftslovens § 29, som stk. 5 hvorefter
det fastsættes, at Forsvarsministeriet administrerer både den
gældende fritagelse for NATO’s væbnede styrker og den
foreståede fritagelse for EU’s væbnede styrker.
Det betyder for det første, at det fastsættes, at afgiftsfri‐
tagelsen for varer, der leveres til NATO-medlemslandenes
væbnede styrker m.v. efter tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1,
nr. 6, der bliver nr. 7, vil skulle administreres af Forsvarsmi‐
nisteriet.
For det andet betyder det, at det fastsættes, at afgiftsfrita‐
gelse for varer omfattet af tobaksafgiftsloven til brug for
EU’s væbnede styrker, når disse deltager i en forsvarsind‐
sats, der udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-
aktivitet under FSFP, administreres af Forsvarsministeriet.
Fritagelsen for EU’s væbnede styrker og fritagelsen for
NATO-medlemslandenes væbnede styrker vil skulle admini‐
streres på samme måde ved brug en fritagelsesattest.
Fritagelsesattesten, der findes i bilag II i Rådets gennem‐
førelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om
foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem (omarbejdning), atte‐
steres af værtslandets myndigheder, hvilket med dette for‐
slag vil være Forsvarsministeriet.
Hvis enten EU’s væbnede styrker eller NATO’s væbnede
styrker efterspørger afgiftsfritagelse for varer omfattet af to‐
baksafgiftsloven, vil det med det foreslåede være Forsvars‐
ministeriet, som attesterer fritagelsesblanketten til brug for
de væbnede styrker.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 49
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
151
Efter bestemmelsens stk. 3 hæfter den eller de person‐
er, som oplægger varerne uden for afgiftssuspensionsordnin‐
gen, eller enhver anden person, som er involveret i oplæg‐
ningen af varerne for betaling af afgift af varer, der oplæg‐
ges efter § 8, stk. 1, nr. 2.
Efter § 8, stk. 1, nr. 2, overgår varerne til forbrug ved
modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af
virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplæg‐
ge varerne uden at betale afgift.
Efter § 9 er en autoriseret oplagshaver en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag. Det er alene denne operatørtype, som kan op‐
lægge varer uden at betale afgift. Alle andre virksomheder
eller personer skal således betale afgift ved oplægning af
varer.
Efter gældende ret vil virksomheder og personer, som op‐
lægger varer uden for afgiftssuspensionsordningen, således
hæfte for afgiften, som forfalder, når varerne modtages.
Det er efter tobaksafgiftslovens § 9 alene en autoriseret
oplagshaver, som må forarbejde og oplægge varer under af‐
giftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, og dermed mod‐
tage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejdning
eller oplægning uden at betale afgift.
Det foreslås at ændre § 31, stk. 3, således at det udover
den eller de personer, som oplægger varerne uden for af‐
giftssuspensionsordningen efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller en‐
hver anden person, der har været involveret i oplægningen,
ligeledes vil være den eller de personer, der forarbejder va‐
rerne uden for afgiftssuspensionsordningen efter § 8, stk. 1,
nr. 2, eller enhver anden person, som har været involveret
i forarbejdningen, som vil skulle hæfte for betalingen af
afgiften.
Indsættelsen af begrebet »forarbejdes« tre steder i bestem‐
melsen er en konsekvens af, at dette er foreslået indsat i
§ 8, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Det foreslåede
betyder, at det fortsat vil være alle andre end personer eller
virksomheder, der er autoriserede oplagshavere, der vil skul‐
le hæfte for betalingen af afgiften efter § 31, stk. 3. Det
foreslåede medfører således ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 50
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at for betaling af af‐
gift af varer, der fremstilles efter § 8, stk. 1, nr. 3, hæfter den
eller de personer, som fremstiller varerne eller enhver anden
person, som er involveret i en uregelmæssig fremstilling af
varer.
Efter § 8, stk. 1, nr. 3, overgår varerne til forbrug, når der
fremstilles varer uden for afgiftssuspensionsordningen.
Efter § 9 er en autoriseret oplagshaver en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag. Det er alene denne operatørtype, som kan op‐
lægge varer uden at betale afgift. Alle andre virksomheder
eller personer skal således betale afgift ved fremstilling af
varer.
Efter gældende ret vil virksomheder og personer, som
fremstiller varer uden for afgiftssuspensionsordningen, såle‐
des hæfte for afgiften, som forfalder, når varerne fremstilles.
Det er efter tobaksafgiftslovens § 9 alene en autoriseret
oplagshaver, som må forarbejde og oplægge varer under af‐
giftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, og dermed mod‐
tage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejdning
eller oplægning uden at betale afgift.
Det foreslås at ændre § 31, stk. 4, således at det udover
den eller de personer, som fremstiller varerne uden for
afgiftssuspensionsordningen efter § 8, stk. 1, nr. 3, eller
enhver anden person, der har været involveret i den uregel‐
mæssige fremstilling, ligeledes vil være den eller de person‐
er, der forarbejder varerne uden for afgiftssuspensionsord‐
ningen efter § 8, stk. 1, nr. 3, eller enhver anden person, som
har været involveret i den uregelmæssige fremstilling, som
vil skulle hæfte for betalingen af afgiften.
Indsættelsen af begrebet »forarbejdes« tre steder i bestem‐
melsen er en konsekvens af, at dette er foreslået indsat i
§ 8, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. Det foreslåede
betyder, at det fortsat vil være alle andre end personer eller
virksomheder, der er autoriserede oplagshavere, der vil skul‐
le hæfte for betalingen af afgiften efter § 31, stk. 4. Det
foreslåede medfører således ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Det vil efter det foreslåede fortsat kun være alle andre end
personer eller virksomheder, der er autoriserede oplagshave‐
re, der vil skulle hæfte for betalingen af afgiften efter § 31,
stk. 4.
Til nr. 51
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 8, stk. 1, nr. 4, hæfter
1) den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel, eller 2) den eller de
personer, der er involveret i en uregelmæssig indførsel af
varer.
Det foreslås, at »indføres« ændres til »importeres eller
uretmæssigt indpasserer« i § 31, stk. 5, som følge af den
foreslåede nyaffattelse af § 8, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 7.
I det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 4, foreslås der blandt
andet en opdatering i forhold til det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv af anvendelsen af begrebet »indførsel«, som i
toldmæssig sammenhæng kaldes »import«. Begrebsmæssigt
betyder det dét samme. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Herudover er der med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk.
1, nr. 8, indført et nyt toldbegreb, uretmæssig indpassage,
152
som ligeledes er implementeret i den foreslåede § 8, stk. 1,
nr. 4. Ved uretmæssig indpassage vil der i overensstemmelse
med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8, skulle
forstås indpassage på Unionens område af varer, der ikke er
overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for
varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1,
er eller ville være opstået, hvis varerne havde været pålagt
told. Selve begrebet indpassage skal forstås således, at vare‐
rne passerer ind på Unionens område. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Den foreslåede ændring betyder, at ordlyden i hæftelses‐
reglen afspejler ordlyden i bestemmelsen om punktafgiftens
forfald. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.4. om, hvornår punktafgiften forfal‐
der efter den foreslåede ændring i § 8, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 52
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 8, stk. 1, nr. 4, hæfter
efter stk. 5, nr. 1, den eller de personer, der angiver varerne
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel, eller efter
stk. 5, nr. 2, den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
Efter § 8, stk. 1, nr. 4, overgår varerne til forbrug, når
varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 13,
medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførs‐
len henføres under afgiftssuspensionsordningen. Efter § 13
skal der betales afgift her i landet, når varer indføres fra
steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der
ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget
efter § 29, stk. 3.
Efter § 31, stk. 5, nr. 1, hæfter den eller de personer, som
angiver varerne eller på hvis vegne varerne angives altså for
afgiften, når varer indføres her i landet fra steder uden for
EU, medmindre disse umiddelbart efter indførslen henføres
under afgiftssuspensionsordningen, hvilket altså betyder, at
de tilføres en oplagshaver.
Det foreslås at nyaffatte § 31, stk. 5, nr. 1, således at det
fremadrettet vil være klarereren, som defineret i artikel 5,
nr. 15, i forordning (EU) nr. 952/2013, eller enhver anden
person, som omhandlet i artikel 77, stk. 3, i forordning (EU)
952/2013, der hæfter for betalingen af afgiften af de varer,
der indføres efter § 8, stk. 1, nr. 4.
Den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel, betegnes i toldmæs‐
sig sammenhæng som klarereren eller dennes repræsen‐
tant. Baggrunden for forslaget er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv generelt er sket en opdatering af
sprogbruget og søgt skabt mere sammenhæng mellem de
forskellige lovgivninger i EU, herunder i forhold til cirkula‐
tionsdirektivet. Ved klarereren vil der i overensstemmelse
med i artikel 5, nr. 15, i forordning EU nr. 952/2013 skulle
forstås en person, der indgiver en toldangivelse, en angivel‐
se til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangi‐
velse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangi‐
velse eller en reeksportmeddelelse i eget navn, eller den
person, i hvis navn en sådan angivelse eller meddelelse fore‐
tages. Efter artikel 77, stk. 3, i forordning (EU) nr. 952/2013
er klarereren debitor, og ved indirekte repræsentation er den
person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også de‐
bitor. Det er således disse personer, som hæfter for toldskyl‐
den, og som med det foreslåede også vil skulle hæfte for
punktafgiften. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almin‐
delige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det vil være klarereren eller
dennes repræsentant, som hæfter for afgiften, når varerne
overgår til forbrug ved indførsel eller uretmæssig indpassage
efter den i lovforslagets § 3, nr. 7, foreslåede ændring i § 8,
stk. 1, nr. 4. Selve begrebet indpassage skal forstås således,
at varerne passerer ind på Unionens område.
Til nr. 53
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 8, stk. 1, nr. 4, hæfter
efter stk. 5, nr. 1, den eller de personer, der angiver varerne
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel, eller efter
stk. 5, nr. 2, den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
Efter § 8, stk. 1, nr. 4, overgår varerne til forbrug, når
varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 12,
medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførs‐
len henføres under afgiftssuspensionsordningen. Efter § 13
skal der betales afgift her i landet, når varer indføres fra
steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der
ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget
efter § 29, stk. 3.
Efter § 8, stk. 2, overgår varerne ligeledes til forbrug, hvis
der sker en uregelmæssighed under transporten efter § 34.
Efter § 31, stk. 5, nr. 2, hæfter den eller de personer, der
er involveret i en uregelmæssig indførsel af varer altså for
afgiften, når disse indføres efter § 8, stk. 1, nr. 4, men der
under transporten er opstået en uregelmæssighed efter § 34.
Det foreslås, at »en uregelmæssig indførsel« ændres til
»den uretmæssige indpassage« i § 31, stk. 5, nr. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 3, nr. 8, hvor henvisningen i § 8, stk. 2, ændres, således
at den ikke længere henviser til § 8, stk. 1, nr. 4. Herudover
skal forslaget ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 7, hvor § 8, stk. 1, nr. 4, foreslås nyaffattet, og hvor
begrebet indpassage indføres i bestemmelsen. Baggrunden
herfor er, at der med det omarbejdede cirkulationsdirektiv
generelt er sket en opdatering af sprogbruget og søgt skabt
mere sammenhæng mellem toldlovgivningen og cirkulati‐
onsdirektivet, herunder blandt andet begrebet ”uretmæssig
indpassage”. Ved uretmæssig indpassage vil der i overens‐
153
stemmelse med cirkulationsdirektivets artikel 8, stk. 1, nr. 8,
skulle forstås indpassage på Unionens område af varer, der
ikke er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med
artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskyl‐
den for varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79,
stk. 1, er eller ville være opstået, hvis varerne havde været
pålagt told. Selve begrebet indpassage skal forstås således,
at varerne passerer ind på Unionens område. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det vil være den eller de person‐
er, som har været involveret i den uretmæssige indpassage,
som vil skulle hæfte for afgiften efter § 31, stk. 5, nr. 2, når
varerne efter den i lovforslaget foreslåede § 8, stk. 1, nr. 4,
er overgået til forbrug ved uretmæssig indpassage.
Til nr. 54
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 6 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-
land transporteres her til landet med henblik på erhvervs‐
mæssig oplægning af varerne, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1, og stk.
2, hæfter 1) den eller de personer, der foretager leveringen,
2) den eller de personer, der oplægger varerne, der skal
leveres, eller 3) den eller de personer, til hvem varerne skal
leveres her i landet.
Efter gældende ret skal virksomheder eller personer, som
foretager levering eller får leveret varer, som er overgået til
forbrug i et andet EU-land her til landet, stille sikkerhed for
betalingen af afgiften samt opgøre og afregne afgiften af de
varer, som virksomheden eller personen har modtaget i det
enkelte tilfælde. Derfor vil det være de virksomheder eller
personer, som står for leveringen eller får leveret varerne,
som hæfter for varerne.
Det foreslås at nyaffatte § 31, stk. 6.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for betaling af afgift af
varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-land,
transporteres her til landet med henblik på levering til er‐
hvervsmæssige formål, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,
hæfter den autoriserede modtager, medmindre der er sket en
uregelmæssighed, jf. § 35, jf. stk. 8.
Det betyder, at det vil være den autoriserede modtager,
som hæfter for betaling af afgift af varer, der efter overgang
til forbrug i et andet EU-land transporteres her til landet med
henblik på levering til erhvervsmæssige formål, jf. § 10 a,
stk. 1, nr. 1 og stk. 2, medmindre der er sket en uregelmæs‐
sighed, jf. § 35, jf. stk. 8.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 3, nr. 18, foreslås indsat nye registreringstyper; autoriseret
modtager og autoriseret afsender. I den forbindelse ophæ‐
ves den gældende § 10 a, stk. 4, og der indsættes fire nye
stykker. Efter cirkulationsdirektivets artikel 35, vil det være
den autoriserede modtager, som vil skulle betale og hæfte
for afgiften i bestemmelseslandet. Da det er fastsat i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv, at det er den autoriserede
modtager, som vil skulle hæfte for afgiften, foreslås det, at
dette implementeres i tobaksafgiftslovens § 31, stk. 6, som
regulerer hæftelsen for afgiften af varer, som transporteres
efter § 10 a, stk. 1, nr. 1. Efter lovforslagets § 3, nr. 24,
foreslås det, at den autoriserede modtager vil skulle opgø‐
re, angive og indbetale afgift efter samme regler som de
registrerede varemodtagere. Der henvises i øvrigt til lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1. og 2.1.1.4.
Med det foreslåede forslås der også en ændring af begre‐
bet »erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervs‐
mæssige formål«. Baggrunden for denne ændring er en
ændring i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33,
stk. 1 og 2, som blandt andet vil skulle implementeres
i tobaksafgiftslovens § 31, stk. 6. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Endeligt foreslås det, at den autoriserede modtager ikke
vil skulle hæfte for betalingen, hvis der efter § 35, er opstået
en uregelmæssighed. I disse situationer vil det være fastsat
i § 31, stk. 8, hvem der hæfter for afgiften. Efter bestem‐
melsen vil dette enten være den eller de personer, som har
stillet sikkerhed for afgiften efter det i lovforslagets § 3, nr.
18, foreslåede § 10 a, stk. 4, eller efter bestemmelsens stk.
9 (det tidligere stk. 6, som med lovforslagets § 3, nr. 18,
rykkes til stk. 9). Den, der efter det foreslåede stk. 4, vil
skulle stille sikkerhed for afgiften, vil være den autoriserede
modtager, og efter stk. 9 (tidligere stk. 6) er det i fjernsalgs‐
situationer, den der afsender varerne eller dennes herværen‐
de repræsentant. Herudover vil den eller de personer, som i
øvrigt måtte være delagtig i den pågældende uregelmæssig‐
hed ligeledes skulle hæfte. Dette skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 3, nr. 70, hvor det foreslås, at der i § 35
indsættes et nyt stk. 2, hvorefter manglende registrering vil
skulle anses for en uregelmæssighed.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at har en eller flere personer,
der har været involveret i transporten af varerne, ikke ladet
sig registrere, vil disse personer også hæfter for afgiften.
Det betyder, at hvis en eller flere af de personer, der har
været involveret i transporten af varerne, ikke har ladet sig
registrere, vil disse personer således skulle hæfte for betalin‐
gen af afgiften. Hæftelsen vil skulle være solidarisk med den
autoriserede modtager.
Til nr. 55
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling af
154
afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet
efter § 10 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 10 a, stk. 6,
eller 3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfæl‐
de hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har
stillet sikkerhed efter § 10 a, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter
§ 18, stk. 2.
Det vil således først og fremmest være sælgeren af vare‐
rne, som i fjernsalgssituationer hæfter for afgiften, jf. § 31,
stk. 7, nr. 1.
Det foreslås, at »sælger« ændres til »afsenderen« i § 31,
stk. 7, nr. 1.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den i lovfor‐
slagets § 3, nr. 20, foreslåede ændring af »sælger« til »afsen‐
der«.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at det vil være afsenderen, som vil
skulle hæfte for afgiften af varer, som sælges ved fjernsalg
her til landet fra andre EU-lande. Med det foreslåede sikres
det, at der er sammenhæng mellem den materielle regel og
hæftelsesreglerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 3, nr. 56 og 57.
Til nr. 56
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet
efter § 10 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 10 a, stk. 6,
eller 3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfæl‐
de hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har
stillet sikkerhed efter § 10 a, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter
§ 18, stk. 2.
Det er således sælgerens herværende repræsentant, som
vil skulle hæfte for betalingen af afgiften, hvis ikke sælgeren
efter § 31, stk. 7, nr. 1, har betalt afgiften.
Det foreslås, at »sælgers« ændres til »afsenderens«, og at
henvisningen til § 10 a, stk. 6 ændres til en henvisning til
§ 10 a, stk. 9, i § 31, stk. 7, nr. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets
§ 3, nr. 20, foreslåede ændring af »sælger« til »afsender« og
lovforslagets § 3, nr. 18, hvor indsættelse af fire nye stykker
medfører rykning af de eksisterende stykker.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Med det foreslåede sikres det, at der er sammenhæng mel‐
lem den materielle regel og hæftelsesreglerne. Herudover
skal forslaget ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr.
18, hvor der foreslås indsat fire nye stykker i § 10 a, hvorfor
stk. 6 herefter bliver stk. 9.
Det foreslåede betyder, at det vil være afsenderens hervæ‐
rende repræsentant, som vil skulle hæfte for afgiften af varer
som sælges ved fjernsalg her til landet fra andre EU-lande
efter § 31, stk. 7, nr. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 3, nr. 55 og 57.
Til nr. 57
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet
efter § 10 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 10 a, stk. 6,
eller 3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfæl‐
de hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har
stillet sikkerhed efter § 10 a, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter
§ 18, stk. 2.
Efter bestemmelsens nr. 3 er det således modtageren, som
hæfter for betalingen af afgiften, hvis sælgeren ikke har
ladet sig registrere som enten oplagshaver eller registreret
varemodtager efter § 10 a, stk. 6, nr. 1, eller stillet den
behørige sikkerhed efter bestemmelsens nr. 2, eller at sælge‐
ren ikke har betalt afgiften eller ikke har ført tilstrækkeligt
regnskab efter § 18, stk. 2, som pålægger virksomheder at
føre regnskab over vareleverancer og fortegnelser over, hvor
varerne er leveret, hvis virksomheden sælger varer her til
landet ved fjernsalg.
Det foreslås, at »sælger af varerne« ændres til »afsende‐
ren af varerne eller afsenderens herværende repræsentant« i
§ 31, stk. 7, nr. 3.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den i lovfor‐
slagets § 3, nr. 20, foreslåede ændring af »sælger« til »af‐
sender«, og det foreslås, at henvisningen til § 10 a, stk. 6,
ændres til en henvisning til § 10 a, stk. 9, i § 31, stk. 7, nr.
3, hvilket ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 18,
hvor der foreslås indsat fire nye stykker i § 8.
Baggrunden for det foreslåede er blandt andet, at begrebet
»sælger« er blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indike‐
rer en overførsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i
forhold til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren
155
ikke fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved
at lade en transportør stå for transporten. Der henvises i øv‐
rigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Dernæst er der i det omarbejdede cirkulationsdirektiv ar‐
tikel 44, stk. 3, indsat en mulighed for, at den manglende
registrering ikke kun skal vedrøre afsenderen, men også
dennes herværende repræsentant, førend modtageren af va‐
rerne vil skulle hæfte for afgiften. Denne mulighed vil med
det foreslåede skulle anvendes i Danmark.
Det foreslåede betyder for det første, at det vil være mod‐
tageren af varerne, der vil skulle hæfte for afgiften, hvis
afsenderen eller dennes herværende repræsentant ikke har
ladet sig registrere eller stillet den behørige sikkerhed, og
disse ikke har betalt afgiften eller har ført tilstrækkeligt
regnskab efter § 18, stk. 2.
For det andet betyder de foreslåede ændringer i § 31, stk.
7, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 55 og 56, at det først
og fremmest vil være afsenderen af varerne, som hæfter for
betalingen af afgiften, herefter dennes herværende repræsen‐
tant og derefter modtageren, hvis ingen af førnævnte har
ladet sig registrere eller stillet sikkerhed eller betalt afgiften
eller ført tilstrækkeligt regnskab.
Til nr. 58
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
I bestemmelsens stk. 8 er det fastsat, at for betaling af
varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af
varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 35,
jf. § 10 a, hæfter 1) den eller de personer, der har stillet
sikkerhed for betaling af afgift af varerne efter § 10 a, stk.
4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og 2) den eller de personer,
som i øvrigt måtte være delagtig i den pågældende uregel‐
mæssighed.
Ved en uregelmæssighed ved transport skal der efter § 35
forstås, når hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. I disse situationer vil det således enten
være den, der har stillet sikkerhed for varerne efter § 10 a,
stk. 4, nr. 2 (erhvervsmæssig oplægning) eller efter stk. 6, nr.
1 og 2 (fjernsalg), der hæfter for afgiften.
Det foreslås at ændre »erhvervsmæssig oplægning« til
»levering til erhvervsmæssige formål« i § 31, stk. 8.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 3, nr. 14, hvorefter begrebet »erhvervsmæssig oplægning«
foreslås ændret til »levering til erhvervsmæssige formål«.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« ændres til »levering til erhvervsmæssi‐
ge formål« i artikel 33, stk. 1 og 2, i det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv, som blandt andet vil skulle implementeres
i tobaksafgiftslovens § 31, stk. 8. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Til nr. 59
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
I bestemmelsens stk. 8 er det fastsat, at for betaling af
varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af
varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 35,
jf. § 10 a, hæfter 1) den eller de personer, der har stillet
sikkerhed for betaling af afgift af varerne efter § 10 a, stk.
4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og 2) den eller de personer,
som i øvrigt måtte være delagtig i den pågældende uregel‐
mæssighed.
Ved en uregelmæssighed ved transport skal der efter § 35
forstås, når hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. I disse situationer vil det således enten
være den, der har stillet sikkerhed for varerne efter § 10 a,
stk. 4, nr. 2 (erhvervsmæssig oplægning) eller efter stk. 6, nr.
1 og 2 (fjernsalg), der hæfter for afgiften.
Det foreslås at ændre henvisningerne i § 31, stk. 8, nr. 1,
således at bestemmelsen efter det foreslåede ændres fra en
henvisning til »§ 10 a, stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2« til
at henvise til »§ 10 a, stk. 4 eller stk. 9, nr. 1 og 2«.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 10 a, stk. 4, ophæ‐
ves med lovforslagets § 3, nr. 18, og erstattes af fire nye
stykker. Derfor bliver det gældende stk. 6 efter det foreslåe‐
de til stk. 9. Med de nye stykker indsættes nye registrerings‐
typer i tobaksafgiftsloven; autoriseret modtager (stk. 4) og
autoriseret afsender (stk. 6) samt midlertidige autoriserede
modtagere (stk. 5) og midlertidigt autoriserede afsendere
(stk. 7). Der henvises i den forbindelse til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det foreslåede betyder, at henvisningen i hæftelsesreglen
i § 31, stk. 8, nr. 1, tilpasses de nye bestemmelser, herunder
at det efter det foreslåede i lovforslagets § 3, nr. 18, om, at
det alene vil være den autoriserede modtager, som vil skulle
stille sikkerhed for betaling af afgiften, og dermed er det den
eneste af de nye registreringstyper, som vil skulle hæfte efter
§ 31, stk. 8, nr. 1.
Til nr. 60
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter. Hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 10 er det fastsat, at hvis en virk‐
somhed, der her i landet er autoriseret som oplagshaver efter
§ 9 eller registreret som vareafsender efter § 10, stk. 3,
får transporteret varer til oplagshavere, varemodtagere m.v.
i andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen, kan
den her i landet autoriserede oplagshavers eller registrerede
156
vareafsenders pligt til at betale afgift af varerne her i landet
først bortfalde, når det er dokumenteret, at varerne er over‐
gået til modtageren efter de administrative procedurer for
transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, der er
fastsat efter § 19, stk. 5.
Som en del af de administrative procedurer, som er blevet
fastsat i medfør af § 19, stk. 5, skal modtageren kvittere
for varerne i EMCS, og det vil således først være på dette
tidspunkt, at en oplagshavers eller registreret vareafsenders
pligt til at betale afgift her i landet bortfalder.
Det foreslås, at henvisningen til bemyndigelsesbestem‐
melsen i § 19, stk. 5, ændres til en henvisning til § 19, stk. 6,
i § 31, stk. 10.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 3, nr. 35, indsættes et nyt stykke i § 19. Dermed rykkes be‐
myndigelsesbestemmelsen efter det foreslåede fra stk. 5 til
stk. 6. Det foreslåede betyder ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 61
Tobaksafgiftslovens § 31 fastsætter, hvem der hæfter for
tobaksafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 11, 1. pkt., fremgår det, at hæf‐
telsen efter stk. 1-9 omfatter selskaber, fonde, foreninger
m.v., eller den, der som ejer, forpagter el.lign. driver virk‐
somheden for egen regning. Efter bestemmelsens 2. pkt.
fremgår, at når flere virksomheder og personer hæfter for
betalingen af samme afgift, hæfter disse virksomheder og
personer solidarisk for afgiften.
Det foreslås, at § 31, stk. 11, 2. pkt., ændres, således at det
fremadrettet vil være således, at »hvis« flere virksomheder
og personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter
disse virksomheder og personer solidarisk for afgiften, i
stedet for formuleringen om, at »når« flere virksomheder og
personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter disse
solidarisk for afgiften.
Baggrunden for ændringen er, at der med artikel 7, stk. 2,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, er sket mindre sprog‐
lige justeringer i reglen om solidarisk hæftelse. Ændringen
indebærer, at »når« er ændret til »hvis« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, hvilket skal implementeres i blandt an‐
det tobaksafgiftslovens § 31, stk. 11.
Det foreslåede medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand, og § 31, stk. 1, angår således fortsat
de situationer, hvor flere virksomheder og personer hæfter
for afgiften efter bestemmelsens stk. 1-9.
Til nr. 62
Tobaksafgiftsloven er inddelt i tre kapitler. Kapitel 3 –
fællesbestemmelser er inddelt i en række overskrifter. En af
disse overskrifter har titlen ødelæggelser og tab, som inde‐
holder én bestemmelse, § 33, der fastsætter, hvornår varer
skal anses for at være ødelagt eller gået tabt.
Det foreslås, at overskriften før § 33 ændres fra »Ødelæg‐
gelser og tab« til »Tilintetgørelse og tab«, som følge af den
ændrede sprogbrug i det omarbejdede cirkulationsdirektiv.
Baggrunden for det foreslåede er således, at betegnelsen
»tilintetgjort« fremover anvendes frem for »ødelagt« i arti‐
kel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der hen‐
vises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger af‐
snit 2.1.2. Den foreslåede ændring i ordlyden af overskriften
betyder ingen ændring i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 63
Tobaksafgiftslovens § 33, stk. 1, fastsætter, at varer efter
loven skal anses for totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt
tabt, når varerne er blevet gjort uanvendelige som varer.
Det er således det faktum, at varerne er blevet gjort uan‐
vendelige som varer, der gør, at de anses for at være totalt
ødelagte eller gået uigenkaldeligt tabt.
Det foreslås, at »totalt ødelagt« ændres til »fuldstændig
tilintetgjort« i § 33, stk. 1, som følge af den ændrede sprog‐
brug i det omarbejdede cirkulationsdirektiv.
Baggrunden for det foreslåede er således, at betegnelsen
»tilintetgjort« fremover anvendes i stedet for »ødelagt«, jf.
artikel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Det foreslåede betyder således, at varer vil skulle anses
for fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt,
når varerne er blevet gjort uanvendelige som varer. Den
foreslåedes ændring i ordlyden af bestemmelsen medfører
ikke ændring i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 64
Tobaksafgiftslovens § 33 fastsætter, hvornår varer skal
anses for at være totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt.
Efter bestemmelsens stk. 1, skal varer efter loven anses
for totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne
er blevet gjort uanvendelige som varer. Det er således det
faktum, at varerne er blevet gjort uanvendelige som varer,
der gør, at de anses for at være totalt ødelagt eller gået
uigenkaldeligt tabt. En vare kan f.eks. være blevet gjort
uanvendelig som vare, hvis der f.eks. er cigaretter, som får
fugtskader under transporten til modtageren.
Bestemmelsens stk. 2-5 fastsætter, hvad der skal ske med
varer, som er totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt.
Efter stk. 2, skal varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som
følge af disse varers art, hændelige omstændigheder eller
force majeure eller efter tilladelse fra Skatteforvaltningen,
ikke anses for overgået til forbrug efter § 8.
Efter § 8 skal der betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug. § 33, stk. 2, indebærer således, at der
ikke skal betales afgift her i landet, hvis varerne bliver to‐
talt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt, og dermed bliver
gjort uanvendelige som varer, såfremt den totale ødelæggel‐
se eller det uigenkaldelige tab sker som følge af varernes
art, hændelige omstændigheder eller force majeure eller ef‐
ter tilladelse fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være,
hvis cigaretterne får fugtskader under transporten til modta‐
geren. I disse tilfælde vil de ødelagte cigaretter, som ikke
157
kan sælges, ikke skulle anses for overgået til forbrug her i
landet.
Efter bestemmelsens stk. 3 forfalder afgift af varer, der
er bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg her
i landet efter § 10 a, ikke her i landet, hvis varerne under
transport her i landet bliver totalt ødelagt eller går uigenkal‐
deligt tabt som følge af disse varers art, hændelige omstæn‐
digheder, force majeure eller efter tilladelse fra Skattefor‐
valtningen.
Efter § 10 a forfalder afgift af varer ved levering her
i landet i forbindelse med, at de pågældende varer efter
overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et
andet EU-land transporteres her til landet som bestemmel‐
sesland. § 33, stk. 3, indebærer således, at afgiften ikke
forfalder her i landet, hvis varerne under transport her til
landet bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt, og
dermed bliver gjort uanvendelige som varer, hvis dette sker
som følge af varernes art, hændelige omstændigheder eller
efter tilladelse fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være,
hvis cigaretterne får fugtskader under transporten til modta‐
geren. I disse tilfælde vil afgiften ikke forfalde for så vidt
angår de ødelagte cigaretter, som ikke kan sælges.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ved total ødelæggelse
eller uigenkaldeligt tab af varer, der er bestemt til erhvervs‐
mæssig oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne.
Efter § 10 a, stk. 4, nr. 2, skal virksomheder, der modtager
varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning, stille
sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af afgift af
varer, der er afgiftspligtige her i landet. Tilsvarende skal
virksomheder, der sælger varer her til landet ved fjernsalg
stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er af‐
giftspligtige her i landet, jf. § 10 a, stk. 6, nr. 2.
Hvis f.eks. hele eller dele af et vareparti af vinflasker
således bliver knust under transporten her til landet, vil
Skatteforvaltningen skulle frigive den sikkerhed, som virk‐
somheden eller personen efter § 10 a, stk. 4, nr. 2, har stillet.
Efter bestemmelsens stk. 5, skal total ødelæggelse eller
uigenkaldeligt tab af varer, som har fundet sted efter stk. 2
eller stk. 3, dokumenteres over for Skatteforvaltningen, hvis
det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet har fundet
sted, eller hvis det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet
er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen
eller tabet ikke kan fastslås.
Det foreslås at ophæve § 33, stk. 2-5, og i stedet indsætte
fem nye stykker, som stk. 2-6.
Baggrunden for det foreslåede om ødelæggelser og tab af
varer er, at der med artikel 6 og 45 i det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv er sket ændringer i bestemmelserne vedrøren‐
de ødelæggelse og tab af varer, som kræver tilpasning af
blandt andet tobaksafgiftslovens § 33 for at bringe bestem‐
melsen i overensstemmelse med begreberne og sprogbrugen
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Det foreslås derfor i stk. 2, 1. pkt., at varer, der under
afgiftssuspensionsordningen bliver fuldstændigt tilintetgjort
eller går uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af
hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter
tilladelse til at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen,
ikke vil skulle anses for overgået til forbrug efter § 8. Æn‐
dringen vedrørende ødelæggelse og tab af varer som trans‐
porteres under afgiftssuspensionsordningen følger af artikel
6 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, som blandt andet
skal implementeres i tobaksafgiftslovens § 33. Med formu‐
leringen af bestemmelsen præciseres det endvidere, at tilla‐
delsen fra Skatteforvaltningen vil skulle angå tilintetgørelse
af varerne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede videreføres gældende ret, dog således
at varernes art efter det foreslåede ikke længere vil være
omfattet af bestemmelsens 1. pkt. Dette skyldes, at der med
det omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 7, er ud‐
formet et separat regelsæt vedrørende delvise tab, som følge
af varernes art. Dette foreslås implementeret nedenfor under
det foreslåede stk. 2, 2. og 3. pkt. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Det foreslåede omfatter to ændringer, jf. ovenfor, hvoref‐
ter den første foreslåede ændring om, at betegnelsen for
»ødelæggelser« fremadrettet betegnes »tilintetgørelse« ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand,
da definitionen af, hvornår en vare vil skulle anses for
fuldstændig tilintetgjort, er den samme som for total øde‐
læggelse efter gældende ret. Den anden ændring er en præci‐
sering af den materielt gældende retstilstand, hvorefter det
tydeliggøres, at tilladelsen fra Skatteforvaltningen vil skulle
være en tilladelse til at tilintetgøre varerne. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil varer, der under afgiftssuspensions‐
ordningen bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigen‐
kaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse til
at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen, ikke skulle
anses for overgået til forbrug efter § 8. Da afgiften forfalder
ved varernes overgang til forbrug, betyder det foreslåede, at
der ikke vil skulle betales afgift af varer, som er fuldstændig
tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist.
Ved helt eller delvist henvises der til at enten er alle varer
fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldelige tab, eller
også er kun en delmængde varerne fuldstændig tilintetgjort
eller gået uigenkaldeligt tabt. Der fastsættes separate regler
for den delvise tilintetgørelse og uigenkaldelige tab som føl‐
ge af varernes art, hvor Kommissionen skal fastsætte nogle
tærskelværdier.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at delvise tab under en
bevægelse under afgiftssuspensionsordningen, som skyldes
varernes art, ikke vil skulle anses som overgang til forbrug
efter § 8, for så vidt som tabets omfang er under den fælles
tærskel, som fastsat efter det med lovforslaget foreslåede
stk. 6 medmindre Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 6, stk.
158
7, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv er fastsat, at der
fremadrettet skal være særlig regulering af delvise tab, som
skyldes varernes art. Der vil på den baggrund blive fast‐
sat nogle fælles EU-tærskelværdier, som Kommissionen vil
vedtage i en delegeret retsakt. Denne retsakt er ikke vedtaget
endnu. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der ikke skulle betales afgift af
delvise tab, som skyldes varernes art, da disse ikke vil skul‐
le anses for overgået til forbrug. Denne mulighed vil dog
efter det foreslåede være begrænset af, at tabets omfang vil
skulle være under den fælles tærskel. Det betyder, at der
ikke vil skulle betales afgift af den mængde af de delvist
tabte varer, som ligger under den fælles tærskelværdi. Den
mængde af de delvist tabte varer, som overstiger tærskel‐
værdien, vil skulle anses for overgået til forbrug, og der vil
derfor skulle betales afgift af disse varer. Hvis Skatteforvalt‐
ningen har rimelig grund til at mistænke, at der vil kunne
være tale om svig eller uregelmæssigheder, vil varerne dog
alligevel skulle anses for at være overgået til forbrug, og
der vil skulle betales afgift af varerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om, at Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at det delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen ikke skyldtes varernes art, men
derimod f.eks. hændelige omstændigheder. Som det fremgår
nedenfor under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatte‐
ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
tærskelværdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at den del af det delvise tab,
der overstiger den fælles tærskel for delvise tab, som fastsat
efter det i lovforslaget foreslåede stk. 6, vil skulle anses som
overgået til forbrug.
Baggrunden for det foreslåede om den fælles tærskelværdi
er, at det i artikel 6, stk. 7, i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv er fastsat, at der fremadrettet skal være særlig regu‐
lering af delvise tab, som skyldes varernes art. Der vil på
den baggrund blive fastsat nogle fælles EU-tærskelværdier,
som Kommissionen vil vedtage i en delegeret retsakt. Denne
retsakt er ikke vedtaget endnu. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der således skulle betales afgift af
varerne, hvis det delvise tab som følge af varernes art, over‐
stiger den fælles tærskelværdi. Som det fremgår nedenfor
under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for tærskel‐
værdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for varer, der efter § 10 a
er »bestemt til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg her
i landet«, vil afgiften af varerne ikke skulle forfalde her i
landet, hvis varerne under transport her i landet bliver fuld‐
stændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt som følge
af hændelige omstændigheder, force majeure eller efter tilla‐
delse til at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen. Æn‐
dringerne følger af ændringerne i bestemmelserne vedrøren‐
de ødelæggelse og tab af varer i artikel 45 i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, som blandt andet skal implementeres
i tobaksafgiftslovens § 33 om ødelæggelser og tab. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret, dog
således at ødelæggelser som følge af varernes art efter det
foreslåede ikke længere vil være omfattet af bestemmelsens
1. pkt. Dette skyldes, at der med det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektivs artikel 45, er udformet et separat regelsæt ved‐
rørende delvise tab, som følge af varernes art. Dette foreslås
implementeret nedenfor under det foreslåede stk. 3, 2. og
3. pkt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede er der, jf. ovenfor, for det første fore‐
slået en ændring af betegnelsen for »ødelæggelser«, som
fremadrettet vil skulle betegnes »tilintetgørelse«. Denne æn‐
dring medfører ikke ændringer i den materielt gældende
retstilstand, da definitionen af, hvornår en vare vil skulle
anses for fuldstændig tilintetgjort, er den samme som for
total ødelæggelse efter gældende ret. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.2. Herudover foreslås det præciseret i den foreslåede
ordlyd til stk. 3, 1. pkt., at tilladelsen fra Skatteforvaltningen
vil skulle være en tilladelse til at tilintetgøre varerne.
Med det foreslåede forslås der også en ændring af begre‐
bet »erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervs‐
mæssige formål«. Baggrunden for denne ændring er en
ændring i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33,
stk. 1 og 2, som blandt andet vil skulle implementeres
i tobaksafgiftslovens § 33, stk. 3. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at der vil skulle betales afgift her
i landet, når varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, og der er sket betaling af eventuelle afgifter i dette
EU-land, transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis leveringen sker til erhvervsmæssige formål.
Det foreslåede betyder, at afgiften af varer, der er bestemt
til erhvervsmæssige formål, og som er overgået til forbrug
i et andet EU-land og herefter transporteres her til landet,
eller varer, der er bestemt til fjernsalg her i landet, ikke
vil skulle forfalde her i landet, hvis varerne under transport
her til landet bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigen‐
kaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse til
at tilintetgøre varerne fra Skatteforvaltningen. Da afgiften
ikke vil skulle anses for at forfalde her i landet, betyder det
foreslåede, at der ikke vil skulle betales afgift af varer, som
159
er fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt, helt eller
delvist.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at i tilfælde af delvise tab som
følge af varernes art, der sker under transport her i landet,
forfalder afgiften ikke her i landet, såfremt omfanget af det
delvise tab er under den fælles tærskel, som fastsat efter stk.
6, medmindre Skatteforvaltningen har rimelig grund til at
mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 45, i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv er fastsat, at der fremadret‐
tet skal være særlig regulering af delvise tab, som skyldes
varernes art. Der vil på den baggrund blive fastsat nogle fæl‐
les EU-tærskelværdier, som Kommissionen vil vedtage i en
delegeret retsakt. Denne retsakt er ikke vedtaget endnu. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der ikke skulle betales afgift af del‐
vise tab, som skyldes varernes art, da afgiften ikke vil skulle
anses for at forfalde her i landet. Denne mulighed vil dog
efter det foreslåede være begrænset af, at tabets omfang vil
skulle være under den fælles tærskel. Det betyder, at der ik‐
ke vil skulle betales afgift af den mængde af de delvist tabte
varer, som ligger under den fælles tærskelværdi. Den mæng‐
de af de delvist tabte varer, som overstiger tærskelværdien,
vil der skulle betales afgift af. Hvis Skatteforvaltningen har
rimelig grund til at mistænke, at der vil kunne være tale
om svig eller uregelmæssigheder, vil afgiften af varerne
dog alligevel skulle anses for at forfalde her i landet, og
der vil skulle betales afgift af varerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om, at Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at det delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen ikke skyldtes varernes art, men
derimod f.eks. hændelige omstændigheder. Som det fremgår
nedenfor under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatte‐
ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
tærskelværdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 4, at den fuldstændige tilintetgørelse
eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, af varer, som
har fundet sted efter det i lovforslaget foreslåede stk. 2, 1.
pkt., eller stk. 3, 1. pkt., vil skulle dokumenteres over for
Skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at den fuldstæn‐
dige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller
delvist, har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, ikke kan fastslås.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 33,
stk. 5, hvor der ligeledes stilles krav om, at total ødelæggel‐
se og uigenkaldeligt tab skal kunne dokumenteres. Med det
foreslåede er der dog sket en sproglig tilpasning af begrebet
»total ødelæggelse« til »fuldstændig tilintetgjort«. Ændrin‐
gerne følger af den ændrede sprogbrug i artikel 6 og 45
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, jf. ovenfor, således
at betegnelsen »tilintetgjort« fremover anvendes frem for
»ødelagt«, jf. artikel 6 og 45. Tilintetgørelse er også en
betegnelse, som anvendes i EU-lovgivningen på toldområ‐
det. Med ændringen vil der således være mere ensretning på
tværs af EU-lovgivningen.
Den fuldstændige tilintetgørelse eller uigenkaldelige tab
kan være helt eller delvist. Ved helt eller delvist henvises der
til at enten er alle varer fuldstændig tilintetgjort eller gået
uigenkaldelige tab, eller også er kun en delmængde varerne
fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Der
fastsættes separate regler for den delvise tilintetgørelse og
uigenkaldelige tab som følge af varernes art, hvor Kommis‐
sionen skal fastsætte nogle tærskelværdier.
Da definitionen af, hvornår en vare anses for »totalt øde‐
lagt« og »fuldstændig tilintetgjort«, er den samme efter gæl‐
dende ret og den foreslåede ordning, jf. § 33, stk. 1, og
lovforslagets § 3, nr. 63, medfører ændringen ikke ændrin‐
ger i den materielt gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 5, at sikkerhedsstillelsen for betaling af
afgifter af varer vil skulle frigives helt eller delvist, afhæn‐
gig af hvad der er relevant, ved »fuldstændig tilintetgørelse«
eller »uigenkaldeligt tab af varer« for varer omfattet af det
i lovforslaget foreslåede stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.,
hvis dette er tilstrækkeligt dokumenteret efter det i lovfor‐
slaget foreslåede stk. 4.
Baggrunden for det foreslåede er, at der i det omarbejdede
cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 9, er indsat en regel om,
at sikkerhedsstillelsen også vil skulle frigives for så vidt
angår »fuldstændig tilintetgørelse« og »uigenkaldeligt tab af
varer« under afgiftssuspensionsordningen. Artikel 37, stk. 1,
i direktiv 2008/118/EF omfatter allerede denne mulighed i
relation til ødelæggelser og tab, som finder sted i forbindelse
med enten transport af varer, som er overgået til forbrug i
et EU-land og herefter er blevet transporteret til et andet
EU-land, eller som transporteres i forbindelse med fjern‐
salg. Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv udbredes
muligheden til også at omfatte situationerne med »fuldstæn‐
dig tilintetgørelse« og »uigenkaldeligt tab af varer« under
transport under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslåede betyder, at det således vil blive muligt for
Skatteforvaltningen at frigive hele eller dele af den sikker‐
hedsstillelse, som virksomheden har stillet, såfremt varerne
under transporten bliver »fuldstændigt tilintetgjort« eller går
»uigenkaldeligt tabt«. Hvorvidt det vil være hele sikkerheds‐
stillelsen eller dele af denne, som vil skulle frigives, vil
være op til Skatteforvaltningen at vurdere, herunder blandt
andet på baggrund af hvor stor en del af varepartiet, som
er fuldstændig tilintetgjort eller tabt og hvilken form for
sikkerhed, virksomheden har stillet. I Danmark har vi en
generel sikkerhedsstillelsesordning, hvor de registrerede og
autoriserede virksomheder ikke stiller sikkerhed for den en‐
kelte transport, men for deres løbende til og afgang i varer
m.v. Det vil derfor være en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, hvordan og hvorvidt frigivelse vil kunne ske.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler for frigivelse af sikkerhedsstil‐
lelsen efter stk. 5 og tærskelværdien for delvise tab efter stk.
2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås således, at skatteministeren bemyndiges til
160
at fastsætte de nærmere regler for frigivelse af sikkerheds‐
stillelsen efter det foreslåede stk. 5, og tærskelværdien for
delvise tab efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2.
pkt., i den til tobaksafgiftsloven tilhørende bekendtgørelse,
herunder blandt andet:
– De nærmere krav til, hvornår sikkerheden vil skulle kun‐
ne frigives
– Når Kommissionen har vedtaget de delegerede retsakter,
foreslås det, at tærskelværdien indsættes i de til lovene
tilhørende bekendtgørelser. Derved undgås det, at der
skal laves en lovændring, når retsakterne er blevet ved‐
taget. Særligt henset til, at det vil være en fælles tærs‐
kelværdi i hele EU, anses det ikke for problematisk, at
denne fremgår af bekendtgørelsen.
Til nr. 65
Efter tobaksafgiftslovens § 34, stk. 1, foreligger der en
uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspen‐
sionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende vare‐
parti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for EU,
jf. § 19, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 19, stk. 4, nr. 2.
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i tobaksafgiftslovens § 19. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Efter bestemmelsens stk. 4, skal en transport af varer efter
bestemmelsens stk. 1, anses for at ophøre, når 1) modtage‐
ren har fået leveret varerne efter stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5,
eller 2) varerne har forladt EU’s område efter stk. 1, nr. 3.
Efter gældende ret er der således sket en uregelmæssighed
ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er
behørigt leveret hos en modtager inden for EU eller udført
fra EU i overensstemmelse med reglerne om, hvornår en
transport er ophørt.
Det foreslås, at henvisningerne i § 34, stk. 1, konsekvens‐
ændres af lovforslagets § 3, nr. 35 og 39, således at bestem‐
melsen fortsat refererer til, at der foreligger en uregelmæs‐
sighed ved transport af varer under afgiftssuspensionsord‐
ningen, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret hos en modtager inden for EU, jf. § 19,
stk. 5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 19, stk. 5, nr. 2 og 3.
Baggrunden for det foreslåede er for det første, at der med
lovforslagets § 3, nr. 35, foreslås indsat et nyt stykke i § 19,
hvorefter stk. 4 bliver til stk. 5. Denne foreslåede ændring er
således en konsekvens, som ikke medfører ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Dernæst foreslås med lovforslagets § 3, nr. 39, et nyt
nummer indsat, som bliver nr. 3, i § 19, stk. 4, som bliver
stk. 5. Ifølge det nye nr. 3 vil en transport efter bestemmel‐
sens stk. 1, skulle anses for at være ophørt, når varerne i
tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 5, henføres under proceduren
for ekstern forsendelse. Når varer henføres til proceduren
for ekstern forsendelse, vil varerne ikke længere befinde sig
i EU, og dermed vil de være udført fra EU. Derfor foreslås
der indsat en henvisning hertil i § 34, stk. 1.
Det foreslåede betyder, at der vil foreligge en uregelmæs‐
sighed ved transport af varer under afgiftssuspensionsord‐
ningen, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
anses for at være behørig leveret hos en modtager inden for
EU, jf. § 19, stk. 5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 19, stk. 5,
nr. 2 og 3.
Til nr. 66
Efter tobaksafgiftslovens § 34, stk. 1, foreligger der en
uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspen‐
sionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende vare‐
parti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for EU,
jf. § 19, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 19, stk. 4, nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt i
§ 19, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltningen,
at varetransporten er afsluttet, jf. § 19, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 19, stk. 3, til en
henvisning til § 19, stk. 4, og henvisningen til § 19, stk. 4, til
en henvisning til § 19, stk. 5, i § 34, stk. 3.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 2, nr. 36, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 19, hvilket ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 67
Efter tobaksafgiftslovens § 34, stk. 1, foreligger der en
uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspen‐
sionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende vare‐
parti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for EU,
jf. § 19, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 19, stk. 4, nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved en uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
161
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt i
§ 19, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltningen,
at varetransporten er afsluttet, jf. § 19, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at uanset fristen efter
stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafalde krav på betaling af
afgift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt., hvis en virk‐
somhed eller person, der har stillet sikkerhed for betaling af
afgifter af varerne efter § 9, stk. 5, eller § 6, stk. 5, først på
baggrund af en meddelelse fra Skatteforvaltningen får kend‐
skab til, at varerne ikke er nået frem til deres bestemmelses‐
sted, og virksomheden eller personen inden for en frist på
1 måned fra Skatteforvaltningens meddelelse dokumenterer
over for Skatteforvaltningen, at varetransporten er afsluttet,
jf. § 19, stk. 4, eller dokumenterer, i hvilket andet EU-land
uregelmæssigheden er opstået.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 19, stk. 4, til en
henvisning til § 19, stk. 5, i § 34, stk. 4.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 2, nr. 36, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 19, hvilket ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 68
Efter tobaksafgiftslovens § 34, stk. 1, foreligger der en
uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspen‐
sionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende vare‐
parti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for EU,
jf. § 19, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 19, stk. 4, nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt i
§ 19, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltningen,
at varetransporten er afsluttet, jf. § 19, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
Efter bestemmelsens stk. 5 godtgør eller eftergiver Skatte‐
forvaltning afgift, der er betalt her i landet efter stk. 2, 2.
eller 3. pkt. efter anmodning, hvis det inden udløbet af en
periode på 3 år fra den dato, hvor varetransporten begyndte
efter § 19, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssigheden fak‐
tisk har været opstået i et andet EU-land, når det over for
Skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varerne er
blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 19, stk. 3, til en
henvisning til § 19, stk. 4, i § 34, stk. 5.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 2, nr. 36, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 19, hvilket ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 69
Efter tobaksafgiftslovens § 35 foreligger der en uregel‐
mæssighed ved transport af varer, der er bestemt til er‐
hvervsmæssig oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf.
§ 10 a, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret.
Det foreslås at ændre »bestemt til erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til »er leveret med henblik på erhvervsmæssige for‐
mål« i § 35, stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at »erhvervsmæssig
oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv ændres
til »levering til erhvervsmæssige formål«, jf. cirkulations‐
direktivets artikel 33, stk. 1 og 2. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at der vil foreligge en uregelmæs‐
sighed ved transport af varer, der er leveret med henblik
på erhvervsmæssige formål eller fjernsalg inden for EU, jf.
§ 10 a, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. Ændringen er en konsekvens af lovfor‐
slagets § 3, nr. 14. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3.
Til nr. 70
Tobaksafgiftslovens § 35 fastsætter, i hvilke tilfælde der
foreligger en uregelmæssighed ved transport af varer, der er
bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg inden
for EU, jf. § 10 a. Det fastsættes blandt andet i bestem‐
melsen, hvornår afgift skal betales, hvis der konstateres en
162
uregelmæssighed, og hvornår afgift kan godtgøres eller ef‐
tergives.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 35, som indehol‐
der en ny type af uregelmæssighed ved transport, hvorefter
undladelse af registrering eller autorisering for personer in‐
volveret i transporten eller manglende efterlevelse af de af
skatteministeren fastsatte regler ved transport, klassificeres
som uregelmæssigheder.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der vil foreligge en uregel‐
mæssighed ved transporten, såfremt en eller alle personer,
der har været involveret i transporten, ikke har ladet sig
registrere eller autorisere efter § 10 a, stk. 4-7, og 9, eller
såfremt de regler, som skatteministeren har fastsat efter 20 a,
stk. 4, ikke er overholdt ved en transport omfattet af § 10 a,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslåede betyder, at afgiften vil skulle betales her i
landet, såfremt uregelmæssigheden er opstået her i landet,
eller hvis uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når
det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden,
jf. det gældende stk. 2, som bliver stk. 3.
Hvis der er betalt afgift af varer her i landet som følge
af uregelmæssighed ved varetransporten efter stk. 1, 2 og
3, og det dokumenteres inden udløbet af en periode på 3 år
fra datoen for anskaffelsen af varerne, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået eller konstateret i et andet EU-land,
vil Skatteforvaltningen efter anmodning skulle godtgøre el‐
ler eftergive afgiften, når det over for Skatteforvaltningen
er dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i det
pågældende andet EU-land, jf. den gældende stk. 3, som
bliver stk. 4, og den i lovforslagets § 3, nr. 72, foreslåede
ændring til stk. 3, som bliver stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det i 1. pkt. foreslåede ikke
vil skulle gælde i de situationer, hvor modtageren af varerne
hæfter efter § 31, stk. 7, nr. 3.
Efter § 31, stk. 7, nr. 3, hæfter modtageren af varerne i
fjernsalgssituationer omfattet af § 10 a, stk. 1, nr. 2, og stk.
2, hvis sælgeren ikke har ladet sig registrere eller stillet sik‐
kerhed, ikke har betalt afgiften eller ikke har ført regnskab
over vareleveringer efter § 18, stk. 2. Med lovforslagets
§ 3, nr. 57, foreslås der ændret i § 31, stk. 7, nr. 3, således
at modtageren vil skulle hæfte for betalingen af afgiften,
hvis afsenderen af varerne eller afsenderens herværende re‐
præsentant ikke har ladet sig registrere eller stillet sikkerhed
og ikke har betalt afgiften eller ført regnskab over vareleve‐
ringer. Der henvises i den forbindelse til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det ikke vil skulle anses for en
uregelmæssighed, at der er personer, som ikke har ladet sig
registrere, når modtageren hæfter efter § 31, stk. 7, nr. 3.
Til nr. 71
I tobaksafgiftslovens § 35 reguleres uregelmæssighed ved
transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssige for‐
mål. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved uregelmæssig‐
hed efter stk. 1 betales afgift af varer her til landet, hvis
uregelmæssigheden er opstået her i landet, eller hvis uregel‐
mæssigheden er konstateret her i landet, når det ikke er
muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 35, stk. 2, der
bliver stk. 3, til en henvisning til både stk. 1 og det nye
stk. 2. Ændringen er således en konsekvens af, at der med
lovforslagets § 3, nr. 70, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 35,
hvorefter manglende registrering defineres som en ny type
af uregelmæssighed ved transport.
Det foreslåede betyder, at en uregelmæssighed, som fore‐
slået i lovforslagets § 3, nr. 70, ligeledes vil medføre, at der
skal betales afgift her til landet, hvis uregelmæssigheden er
opstået her i landet, eller hvis uregelmæssigheden er konsta‐
teret her i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for
uregelmæssigheden.
Til nr. 72
I tobaksafgiftslovens § 35 reguleres uregelmæssighed ved
transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssige for‐
mål. Efter bestemmelsens stk. 3 godtgør eller eftergiver
Skatteforvaltningen efter anmodning afgiften af varerne,
hvis der er betalt afgift her i landet som følge af en uregel‐
mæssighed efter stk. 1 og 2, og det dokumenteres inden
udløbet af en periode på 3 år fra dato for anskaffelsen af
varerne, at uregelmæssigheden har været opstået eller kon‐
stateret i et andet EU-land. Anmodning om godtgørelse eller
eftergivelse imødekommes først, når det over for Skattefor‐
valtningen er dokumenteret, at afgiften af varerne er blevet
betalt i det pågældende andet EU-land.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 35, stk. 3, der
bliver stk. 4, så den henviser til stk. 1-3.
Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets
§ 3, nr. 70, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 35, hvorefter
der vil foreligge en uregelmæssighed ved transporten ved
manglende registrering.
Det foreslåede betyder, at der ved en uregelmæssighed,
som er omfattet af lovforslagets § 3, nr. 70, ligeledes vil
kunne anmodes om godtgørelse eller eftergivelse hos Skatte‐
forvaltningen, hvis det dokumenteres, at uregelmæssigheden
er opstået eller konstateret i et andet EU-land, og hvis afgif‐
ten er betalt her i landet, og anmodningen kommer inden 3
år fra datoen for anskaffelsen af varerne.
Til nr. 73
Ifølge tobaksafgiftslovens § 9 har virksomheder, der er
autoriseret som oplagshavere, ret til at modtage afgiftspligti‐
ge varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne fra
andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at af‐
sende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som
leverer varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre
sig, at køberen faktisk er autoriseret som oplagshaver. Skat‐
teforvaltningen stiller i den forbindelse krav om, at leveran‐
døren har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Le‐
verandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at kø‐
beren rent faktisk er autoriseret som oplagshaver og derfor
kan modtage varerne afgiftsfrit.
163
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i tobaksafgifts‐
loven som § 36 b.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders autorisation som
oplagshaver i henhold til tobaksafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed er autoriseret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre
en fuld liste over oplagshaverautorisation, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte, om
en virksomhed er autoriseret som oplagshaver. Det er fortsat
leverandørens ansvar at få afdækket, hvorvidt modtageren
af varerne rent faktisk er autoriseret som oplagshaver. Det‐
te kan f.eks. blive afdækket ved, at leverandøren spørger
modtagervirksomheden eller anmoder om en kopi af regi‐
streringsbeviset.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysninger‐
ne op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger,
for at kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller op‐
lagshaverautorisation frem i systemet. Der vil således ikke
stilles krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår
op i den elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning
vil flere få adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til § 4
Til nr. 1
Øl- og vinafgiftsloven implementerer en lang række direk‐
tiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver loven implementerer. Derfor er der
indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote efter
titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører Rå‐
dets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonise‐
ring af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets
direktiv 92/84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmel‐
se af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 29, Rådets
direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generel‐
le ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske
regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tiden‐
de 2013, nr. L 353, side 5-6. Et af de direktiver, som er
implementeret i øl- og vinafgiftsloven, er således direktiv
2008/118/EF.
Direktiv (EU) 2019/475 ændrer i direktiv 2008/118/EF,
således at den italienske kommune Campione d᾽Italia og
den italienske del af Luganosøen medtages i Unionens told‐
område og i det territoriale anvendelsesområde af direktiv
2008/118/EF fra den 1. januar 2020. Ifølge artikel 3, stk. 1,
i direktiv (EU) 2019/475 skulle direktivet have været imple‐
menteret i dansk ret senest den 31. december 2019, således
at det af fodnoten fremgår, at loven indeholder bestemmel‐
ser, der gennemfører direktiv (EU) 2019/475.
Anvendelsesområdet for de danske punktafgiftslove, her‐
under øl- og vinafgiftsloven, henviser til EU’s afgiftsområ‐
de, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en materiel
ændring af øl- og vinafgiftsloven for at gennemføre direktiv
(EU) 2019/475. Som følge af EU-Domstolens praksis skal
der selv i de tilfælde, hvor der foreligger overensstemmelse
mellem direktiv og gældende ret, indsættes en notehenvis‐
ning i loven.
Det foreslås på den baggrund, at fodnoten til øl- og vin‐
afgiftsloven ændres, således at der i fodnoten medtages en
henvisning til Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i
Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af di‐
rektiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42-43.
Det betyder ikke, at der materielt foretages ændringer i
øl- og vinafgiftsloven, men den ændrede fodnote til øl- og
vinafgiftsloven sikrer, at Danmark lever op til forpligtelsen
til at gennemføre direktiv (EU) 2019/475 i dansk ret. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.10.
Til nr. 2
Øl- og vinafgiftsloven implementerer en lang række direk‐
tiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver, loven implementerer. Derfor er der
indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote efter
titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører de‐
le af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alko‐
holholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om ind‐
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al‐
164
koholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12,
Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om æn‐
dring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår
de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte,
EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Det foreslås, at fodnoten til øl- og vinafgiftsloven nyaf‐
fattes med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, da endnu et
direktiv skal tilføjes til fodnoten til loven. Det foreslås såle‐
des, at det i fodnoten medtages, at øl- og vinafgiftsloven
også gennemfører Rådets direktiv (EU) 2020/1151 af 29.
juli 2020 om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmonise‐
ring af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer. De indholdsmæssige ændringer af øl- og vinaf‐
giftsloven som følge af, at direktivet vil skulle implemente‐
res i loven, er beskrevet ovenfor i lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.3. Henvisningen er nødvendig i hen‐
hold til EU-retten.
I nyaffattelsen foreslås det, at det fremgår af fodnoten,
at øl- og vinafgiftsloven også gennemfører Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagel‐
se af den italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i
den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF. Direktiv
(EU) 2019/475 fremgår ikke af den gældende fodnote til
loven, men foreslås indsat med ændringen af fodnoten med
ikrafttrædelse den 1. juli 2021, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. På
den baggrund vil en nyaffattelse af fodnoten også skulle
medtage direktiv (EU) 2019/475.
Det foreslås endvidere, at det derudover fortsat vil skul‐
le fremgå af fodnoten til øl- og vinafgiftsloven, at loven
gennemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. ok‐
tober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr.
L 316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr.
L 316, side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. decem‐
ber 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om
ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L
9, side 12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december
2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og
særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Til nr. 3
Øl- og vinafgiftsloven implementerer en lang række direk‐
tiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver loven implementerer. Derfor er der
indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote efter
titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører de‐
le af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alko‐
holholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om ind‐
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al‐
koholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12,
Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om æn‐
dring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår
de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte,
EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Det foreslås, at fodnoten til øl- og vinafgiftsloven nyaffat‐
tes med ikrafttrædelse den 1. juli 2022, da endnu et direktiv
skal tilføjes til fodnoten til loven. Det foreslås således, at det
i fodnoten medtages, at øl- og vinafgiftsloven også gennem‐
fører Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. december 2019
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær‐
diafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle
ordning for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen
inden for Unionens rammer. Henvisningen er nødvendig i
henhold til EU-retten.
I nyaffattelsen foreslås det, at det fremgår af fodnoten,
at øl- og vinafgiftsloven også gennemfører Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse
af den italienske kommune Campione d᾽Italia og den italien‐
ske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i den ter‐
ritoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF. Direktiv (EU)
2019/475 fremgår ikke af den gældende fodnote til loven,
men foreslås indsat med ændringen af fodnoten med ikraft‐
trædelse den 1. juli 2021, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Tilsva‐
rende gør sig gældende for Rådets direktiv (EU) 2020/1151,
som er foreslået indsat i fodnoten til øl- og vinafgiftslovens
titel, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, fra og med den 1. januar
2022 og som med lovforslagets § 4, nr. 5 og 27, vil skulle
implementeres i øl- og vinafgiftsloven. Da fodnoten fra og
med den 1. juli 2022 skal indeholde et yderligere direktiv, jf.
nedenfor, og derfor skal nyaffattes fra og med denne dato,
er der behov for at indsætte Rådets direktiv (EU) 2020/1151
igen. På den baggrund vil endnu en nyaffattelse af fodnoten
også skulle medtage direktiv (EU) 2019/475.
Det foreslås endvidere, at det derudover fortsat vil skul‐
le fremgå af fodnoten til øl- og vinafgiftsloven, at loven
gennemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. ok‐
tober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr.
L 316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr.
L 316, side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. decem‐
ber 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om
ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L
9, side 12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december
2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og
særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
Til nr. 4
165
Øl- og vinafgiftsloven implementerer en lang række direk‐
tiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver loven implementerer. Derfor er der
indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote efter
titlen. Af denne fodnote fremgår, at loven gennemfører dele
af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om har‐
monisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkohol‐
holdige drikkevarer, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. okto‐
ber 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ord‐
ning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/
EØF, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013
om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte.
Det foreslås, at fodnoten til øl- og vinafgiftsloven nyaf‐
fattes med ikrafttrædelse den 13. februar 2023, da en omar‐
bejdelse af cirkulationsdirektivet træder i kraft denne dato,
hvilket nødvendiggør en opdatering af en af henvisninger‐
ne i fodnoten. Øl- og vinafgiftsloven gennemfører således
derefter dele af Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. de‐
cember 2019 om den generelle ordning for punktafgifter
(omarbejdning), som er en omarbejdelse af Rådets direktiv
2008/118/EF. Direktiv (EU) 2020/262 implementeres ved
dette lovforslag.
I nyaffattelsen foreslås det, at det fremgår af fodnoten,
at øl- og vinafgiftsloven også gennemfører Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af direktiv
92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EU-Tidende 2020,
nr. L 256, side 1-10. Ved dette lovforslag implementeres
Rådets direktiv (EU) 2020/1151 med ikrafttræden den 1.
januar 2022. Med Rådets direktiv (EU) 2020/1151 ændres
der dele af Rådets direktiv 92/83/EØF, som fastsætter regler
for punktafgiftsstrukturen for alkohol i EU. Da fodnoten
foreslås nyaffattet fra og med 13. februar 2023, foreslås
Rådets direktiv (EU) 2020/1151 indsat i fodnoten igen.
Derudover foreslås det, at det fortsat fremgår af fodnoten
til øl- og vinafgiftslovens titel, at loven gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmoni‐
sering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdi‐
ge drikkevarer og Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
Til nr. 5
Efter gældende ret skal der betales afgift af vin, frugtvin
og vinbaserede alkoholsodavand efter øl- og vinafgiftslo‐
vens § 3. For mousserende vin og frugtvin m.m. betales
herudover en tillægsafgift efter øl- og vinafgiftslovens § 3 A
på 3,35 kr. pr. liter.
Tillægsafgiften efter § 3 A pålægges varer, der henhører
under position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenkla‐
tur, og som har et overtryk på mindst 3 bar ved 20° C.
Det foreslås at indsætte et nyt led i § 3 A, efter »og som«
således, at der for varer, som forefindes på flasker med
champagneproplukke med fastholdelsesanordning ligeledes
opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter.
Baggrunden for forslaget er, at strukturdirektivets artikel
8, stk. 2, artikel 12, stk. 2, og artikel 18, stk. 5, hvori hen‐
holdsvis mousserende vin, andre mousserende gærede drik‐
kevarer og mellemklasseprodukter defineres, både omfatter
varer som har et overtryk på mindst 3 bar ved 20° C, og
varer, som forefindes på flasker med champagneproplukke
med fastholdelsesanordning, når varerne henhører under po‐
sition 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Hertil kommer, at strukturdirektivets artikel 9, stk. 2, 2.
pkt., artikel 13, stk. 2, 2. pkt., og artikel 18, stk. 2, pålægger
medlemsstaterne at anvende den samme punktafgiftssats for
alle produkter, der pålægges afgift som henholdsvis mous‐
serende vin, andre mousserende gærede drikkevarer og mel‐
lemklasseprodukter.
Strukturdirektivet er således ved en fejl ikke implemente‐
ret korrekt i dansk ret, idet mousserende vin, andre gærede
drikkevarer og mellemklasseprodukter, som er defineret i
strukturdirektivet, jf. artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 2, og
artikel 18, stk. 5, ikke pålægges samme afgift. Selvom varer,
som forefindes på flasker med champagneproplukke med
fastholdelsesanordning, og som henhører under position
2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, er omfattet
af definitionen i strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, artikel
12, stk. 2, og artikel 18, stk. 5, har disse drikkevarer ved en
fejl ikke tidligere været omfattet af tillægsafgiften i øl- og
vinafgiftslovens § 3A.
Det foreslåede betyder, at varer på flasker med champag‐
neproplukke med fastholdelsesanordning vil være omfattet
af tillægsafgiften i øl- og vinafgiftslovens § 3 A på tilsvaren‐
de vis, som varer der har et overtryk på mindst 3 bar ved
20° C, når varerne henhører under position 2204 til 2206
i EU’s kombinerede nomenklatur. Med det foreslåede vil
øl- og vinafgiftsloven blive bragt i overensstemmelse med
strukturdirektivets bestemmelser.
Til nr. 6
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. øl- og vinafgiftslovens § 4,
stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til for‐
brug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, nr. 2, skal der ved overgang til forbrug
blandt andet forstås ved modtagelsen af varer, når varer fra
andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der
ikke er berettiget til at oplægge varerne uden at betale afgift.
Det er alene autoriserede oplagshavere, jf. § 5, der kan
modtage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejd‐
ning og efterfølgende oplægning uden at betale afgift. En
autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at
fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer
under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag.
Hvis varerne modtages fra andre EU-lande af en registre‐
ret varemodtager, jf. § 6, stk. 2, eller af en ikke-registreret
166
virksomhed eller person med henblik på oplægning, anses
varerne for overgået til forbrug.
Det foreslås, at der efter »til at« indsættes »forarbejde
eller« i § 4, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at det præciseres, at varer overgår til forbrug
ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves
af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at
oplægge varerne uden at betale afgift, men også når varerne
erhverves af personer, der ikke er berettiget til at forarbejde
varerne. Det foreslåede medfører ikke materielle ændringer i
den gældende retstilstand, da det både efter gældende ret og
det foreslåede alene vil være autoriserede oplagshavere, som
er berettiget til at modtage varer til oplægning og forarbejd‐
ning uden at betale afgift.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »forarbejde«
er blevet tilføjet til det omarbejdede cirkulationsdirektivs
artikel 6, stk. 3, litra b, som er implementeret i øl- og vinaf‐
giftslovens § 4, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 7
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. øl- og vinafgiftslovens
§ 4, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang
til forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Ef‐
ter bestemmelsens stk. 1, nr. 3, skal der ved overgang til
forbrug blandt andet forstås, når der fremstilles varer uden
for afgiftssuspensionsordningen.
Det er alene autoriserede oplagshavere, jf. § 5, der kan
fremstille og forarbejde varer under afgiftssuspensionsord‐
ningen, uden at varerne derved skal anses for overgået til
forbrug. En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller
person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag.
Hvis varerne fremstilles af en virksomhed eller person,
der ikke er autoriseret oplagshaver, anses varerne for over‐
gået til forbrug, og dermed skal der betales afgift, jf. § 4, stk.
1, nr. 3.
Det foreslås, at der efter »fremstilles« indsættes »eller
forarbejde« i § 4, stk. 1, nr. 3.
Det betyder, at det præciseres, at forarbejdning af varer
uden for afgiftssuspensionsordningen ligeledes medfører, at
varerne vil skulle anses for overgået til forbrug. Det fore‐
slåede medfører ikke materielle ændringer i den gældende
retstilstand, da det både efter gældende ret og det foreslåede
alene vil være autoriserede oplagshavere, som er berettiget
til at fremstille og forarbejde varer under afgiftssuspensions‐
ordningen, uden at varerne dermed anses for overgået til
forbrug.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »forarbejde«
er blevet tilføjet til det omarbejdede cirkulationsdirektivs
artikel 6, stk. 3, litra c, som er implementeret i øl- og vinaf‐
giftslovens § 4, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 8
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. øl- og vinafgiftslovens § 4,
stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang til for‐
brug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter be‐
stemmelsens stk. 1, nr. 4, skal der ved overgang til forbrug
blandt andet forstås, når varerne indføres her i landet fra ste‐
der uden for EU, jf. § 13, medmindre de pågældende varer
efter indførslen henføres under afgiftssuspensionsordningen,
eller er fritaget efter § 11, stk. 3 (rettelig § 11, stk. 2). Sidst‐
nævnte henvisning til § 11, stk. 3, er en fejlhenvisning, som
der rettes op på ved lovforslagets § 4, nr. 33.
Efter § 13 skal der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, medmindre varernes tilføres en oplagshaver
eller er fritaget efter § 11, stk. 3 (rettelig § 11, stk. 2). Auto‐
risation som oplagshaver sker efter § 5.
Lovens § 11, stk. 3, angår fritagelse for afgift af varer,
der fremstilles af privatpersoner, og som forbruges af denne
eller dennes familie eller gæster, forudsat at der ikke finder
noget salg sted. Henvisningen skulle rettelig have været til
§ 11, stk. 2, hvorefter der ydes afgiftsfritagelse af varer,
der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme
omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr.
1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv medfører til
eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet
i beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte
bestemmelser om afgiftsfritagelse for småforsendelser uden
erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra
privatpersoner i et andet EU-land.
Efter § 4, stk. 1, nr. 4, overgår varerne således til forbrug,
når varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, hvis
varerne modtages af andre end en autoriseret oplagshaver.
Det foreslås, at § 4, stk. 1, nr. 4, nyaffattes, således at det
fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug, hvorved forstås, når varer importeres
her til landet fra steder uden for EU, jf. § 13, medmindre de
pågældende varer umiddelbart efter importen henføres under
afgiftssuspensionsordningen, eller der sker uretmæssig ind‐
passage af varerne, medmindre toldskylden er bortfaldet i
medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g eller k, i forordning
(EU) nr. 952/2013.
Baggrunden for det foreslåede er, at artikel 7, stk. 2, litra
d, i direktiv 2008/118/EF, som er implementeret i øl- og
vinafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 4, er blevet ændret med det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 3, litra d.
Ændringen vil således skulle implementeres i øl- og vinaf‐
giftslovens § 4, stk. 1, nr. 4.
Det betyder, at punktafgiftens forfald i importsituationer
vil følge toldskyldens forfald og det faktum, om toldskylden
består eller bortfalder.
Med det foreslåede sker der først og fremmest en sproglig
opdatering af ordlyden af bestemmelsen, hvormed indførs‐
len af varer fra steder uden for EU efter det foreslåede vil
skulle betegnes import. Ved import forstås overgang af varer
til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 201 i for‐
167
ordning (EU) nr. 952/2013. Indførsel af varer fra steder uden
for EU og import dækker over den situation, at varer bringes
i omsætning på Unionens område. Det foreslåede medfører
ikke materielle ændringer i den gældende retstilstand og
tilsigter alene, at lovens sprogbrug tilpasses sprogbrugen i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Med det foreslåede vil det fortsat være udgangspunktet,
at varerne vil skulle overgå til forbrug, når varerne importe‐
res, medmindre de henføres under afgiftssuspensionsordnin‐
gen. Det vil efter det foreslåede således fortsat alene være
autoriserede oplagshavere, som kan importere varerne, uden
at disse overgår til forbrug.
Herudover foreslås det, at varerne ligeledes vil skulle
overgå til forbrug ved uretmæssig indpassage af varerne,
medmindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel 124,
stk. 1, litra e-g eller k, i forordning (EU) nr. 952/2013.
Ved uretmæssig indpassage vil der i overensstemmelse
med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8, skulle
forstås indpassage på Unionens område af varer, der ikke er
overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden
for varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk.
1, er eller ville være opstået, hvis varerne havde været på‐
lagt told. Selve begrebet indpassage skal forstås således,
at varerne passerer ind på Unionens område. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.4.
Varerne vil skulle anses for overgået til forbrug efter den
foreslåede § 4, stk. 1, nr. 4, hvis varerne ikke henføres til fri
omsætning i overensstemmelse med artikel 201 i forordning
(EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for varerne i henhold
til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1, er eller ville være
opstået, hvis varerne havde været pålagt told.
Det foreslås dog, at der indføres en undtagelse, hvorefter
varerne efter det foreslåede ikke vil skulle anses for overgået
til forbrug efter den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 4, hvis told‐
skylden er bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g
eller k, i forordning (EU) nr. 952/2013.
I disse tilfælde vil varerne efter det foreslåede ikke skulle
anses for overgået til forbrug. Der henvises i øvrigt til lov‐
forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 9
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. øl- og vinafgiftslovens
§ 4, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang
til forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens stk. 2 anses varerne tillige for overgået til
forbrug her i landet ved uregelmæssige transaktioner med de
pågældende varer efter stk. 1, nr. 1, og nr. 3 og 4, jf. § 29.
Efter § 29 foreligger der en uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret hos en modtager inden for EU eller udført fra EU. Hvis
uregelmæssigheden opstår her i landet, eller uregelmæssig‐
heden konstateres her i landet, skal varerne anses for at
overgå til forbrug her i landet.
Baggrunden for reglen i § 4, stk. 2, er at det i artikel 7,
stk. 2, litra a, c og d, i direktiv 2008/118/EF er fastsat, at va‐
rerne skal anses for overgået til forbrug, herunder uretmæs‐
sigt, efter disse bestemmelser. Dette fremgår dog ikke af
artikel 7, stk. 2, litra b. Artikel 7, stk. 2, litra a-d, i direktiv
2008/118/EF, der er implementeret i øl- og vinafgiftslovens
§ 4, stk. 1, nr. 1-4. Da uretmæssighed ved transport ikke
er nævnt i artikel 7, stk. 2, litra b, som er implementeret
i § 4, stk. 1, nr. 2, er denne bestemmelse ikke nævnt i
bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås, at § 4, stk. 2, fremadrettet skal omfatte situa‐
tionerne i § 4, stk. 1, nr. 1-3, i stedet for i § 4, stk. 1, nr. 1, 3
og 4.
Baggrunden for det foreslåede er, at det omarbejdede cir‐
kulationsdirektivs artikel 6, stk. 3, vil skulle implementeres
i øl- og vinafgiftslovens § 4, stk. 1 og 2. I forbindelse
med omarbejdelsen af cirkulationsdirektivet er »herunder
uretmæssigt« indsat i artikel 6, stk. 3, litra b, som er en om‐
arbejdning af artikel 7, stk. 2, litra b, i det gældende direktiv
2008/118/EF. Samtidig er begrebet udgået af bestemmelsens
litra d. Baggrunden herfor er, at det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv artikel 6, stk. 3, litra d, som omhandler import,
er blevet tilpasset til toldlovgivningen. Det betyder, at det
fremover vil være situationerne i cirkulationsdirektivets ar‐
tikel 6, stk. 3, litra a-c, som vil skulle anses for overgået
til forbrug, når der er sket en uregelmæssighed i transpor‐
ten. Øl- og vinafgiftslovens § 4, stk. 1 og 2, foreslås der‐
for tilpasset tilsvarende, således at uregelmæssigheder ved
transport fremover fortsat vil medføre overgang til forbrug
efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, samtidig med at § 4, stk. 1, nr. 4,
udgår og § 4, stk. 1, nr. 2, bliver omfattet.
Med det foreslåede vil varer omfattet af § 4, stk. 1, nr.
2, således også skulle anses for overgået til forbrug ved ure‐
gelmæssigheder under transporten. Det betyder, at varerne
vil skulle anses for overgået til forbrug ved modtagelsen,
når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og
personer, der ikke er berettiget til at forarbejde eller oplægge
varerne uden at betale afgift, hvis hele eller dele af det på‐
gældende vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager
inden for EU eller udført fra EU, og uregelmæssigheden
opstår eller konstateres her i landet. Der henvises til lovfor‐
slagets § 4, nr. 6, hvor »forarbejde« foreslås indsat i § 4, stk.
1, nr. 2.
Efter § 29 foreligger der en uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret hos en modtager inden for EU. Der foreslås ikke ændrin‐
ger heri med nærværende forslag.
Efter det foreslåede vil varer i situationer omfattet af be‐
stemmelsens stk. 1, nr. 4, ikke længere skulle anses for over‐
gået til forbrug, når der opstår en uregelmæssighed under
transporten, da punktafgiftens forfald vil skulle afhænge af,
om toldskylden består eller bortfalder. Herom henvises der
168
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4. og
lovforslagets § 4, nr. 8.
Til nr. 10
Efter gældende ret skal der betales afgift her i landet ved
varernes overgang til forbrug, jf. øl- og vinafgiftslovens
§ 4, stk. 1. Hvad der skal forstås ved varernes overgang
til forbrug, er defineret i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Efter
bestemmelsens nr. 1 anses varerne for overgået til forbrug,
når varerne forlader afgiftssuspensionen. Hvilket tidspunkt
varerne anses for at forlade afgiftssuspensionen er fastsat i
bestemmelsens stk. 3. Efter stk. 3 anses varer, der under af‐
giftssuspensionsordningen transporteres fra et afgiftsoplag,
for overgået til forbrug her i landet på tidspunktet for modta‐
gelsen af varerne, når varetransporten sker til:
1) en registreret varemodtager efter § 6, stk. 2,
2) en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 11,
stk. 1, nr. 4, eller 5, eller
3) et direkte leveringssted her i landet, som den her i lan‐
det autoriserede oplagshaver efter § 5 eller den her i landet
registrerede varemodtager efter § 6, stk. 2, har godkendt og
udpeget over for Skatteforvaltningen.
Varer kan alene transporteres under afgiftssuspensionen
mellem autoriserede oplagshavere, da dette er den eneste re‐
gistreringstype, som har tilladelse til at afsende og modtage
varerne afgiftsfrit, jf. § 5. En autoriseret oplagshaver har va‐
rerne i sit afgiftsoplag. Det er således ved transporten fra et
afgiftsoplag, at en vare overgår til forbrug, hvis leveringen
ikke sker til et andet afgiftsoplag. § 4, stk. 3, præciserer
dermed, hvornår en vare efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1,
anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås at ændre § 4, stk. 3, således, at varer efter det
foreslåede vil skulle anses for at forlade afgiftssuspensionen
her i landet efter stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for modtagelsen
af varerne, når varetransporten sker til en af de personer,
virksomheder eller steder, oplistet i bestemmelsens nr. 1-3.
Bestemmelsen præciserer, hvornår varer anses for overgå‐
et til forbrug efter stk. 1, nr. 1. Med det foreslåede tilpasses
ordlyden til den ændring, der er sket i bestemmelsen med
det omarbejdede cirkulationsdirektivets artikel 6, stk. 4.
Med det foreslåede vil varer skulle anses for at forlade af‐
giftssuspensionsordningen efter stk. 1, nr. 1, her i landet på
tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten
sker til
1) en registreret varemodtager efter § 6, stk. 2,
2) en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 11,
stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
3) et direkte leveringssted her i landet, som den her i lan‐
det autoriserede oplagshaver efter § 5 eller den her i landet
registrerede varemodtager efter § 6, stk. 2, har godkendt og
udpeget over for Skatteforvaltningen.
Det betyder, at det med den foreslåede ændring sikres, at
øl- og vinafgiftslovens ordlyd kommer så tæt på direktivet
som muligt. Indholdet af bestemmelsen ændres imidlertid
ikke, da § 4, stk. 3, efter gældende ret også regulerer, hvor‐
når varerne anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen
efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1. Der er således tale om en
sproglig ændring, som ikke ændrer den materielt gældende
retstilstand.
Til nr. 11
Øl- og vinafgiftslovens § 11 fastsætter, hvilke varer, der
ikke skal betales afgift af. Efter bestemmelsens stk. 1, nr.
4, skal der ikke betales afgift af varer til de i toldlovens
§ 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner m.v. og de hertil knyttede personer, og efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 5, skal der ikke svares afgift af
varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væb‐
nede styrker og deres ledsagende civile personale eller til
forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet.
Afgiftspligtens indtræden reguleres i § 4, som fastsætter,
hvornår varerne overgår til forbrug. I bestemmelsens stk.
3, nr. 2, fastsættes det, at varer, der under afgiftssuspensions‐
ordningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for overgå‐
et til forbrug her i landet på tidspunktet for modtagelsen af
varerne, når transporten sker til en modtager, der er fritaget
for afgift efter § 11, stk. 1, nr. 4 eller 5.
Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU’s område
ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde. I be‐
stemmelsens 2. pkt. fremgår, at 1. pkt. omfatter transport
fra et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varer er
overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, til de steder,
der er oplistet i stk. 1, nr. 1-5.
I henhold til § 15, stk. 1, nr. 4, kan transporten fra et
afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, ske til en
modtager, der her i landet er fritaget for afgift af varer efter
§ 11, stk. 1, nr. 4 og 5, når varerne transporteres fra et andet
EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-land er
fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet.
Lovens § 34 fastsætter, at de administrative regler i
§§ 5-6 a, 13-15, 20-24 og 28-30, finder tilsvarende anven‐
delse på varer, der er fritaget for afgift efter § 11, stk. 1, nr. 4
og 5.
Efter gældende ret er der ikke fritagelse for afgift af varer
til brug for andre EU-landes væbnede styrker og deres led‐
sagende civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats
her i landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af
en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspo‐
litik (FSFP). Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 29, at denne
afgiftsfritagelse indsættes i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk.
1, nr. 10.
Det foreslås, at henvisningen i § 4, stk. 3, nr. 2, § 15, stk.
1, nr. 4, og § 34, stk. 1, nr. 1, ændres, hvorved henvisningen
til afgiftsfritagelserne i § 11, stk. 1, nr. 4 og 5, udvides til
at omfatte afgiftsfritagelserne i § 11, stk. 1, nr. 9-11. Det be‐
169
tyder, at den i lovforslagets § 4, nr. 29, foreslåede fritagelse
for EU’s væbnede styrker, som deltager i forsvarsindsatsen
under den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik (FSFP), af‐
giftsmæssigt bliver sidestillet med forsvarsindsatser under
NATO.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 2 i
direktiv (EU) 2019/2235 indsættes en fritagelse for varer
til brug for EU’s væbnede styrker i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 2008/118/EF. Denne ændring er implementeret med
lovforslagets § 4, nr. 29, hvor fritagelsen indsættes som nr.
10 i øl- og vinafgiftslovens § 11. Der henvises til § 11 i § 4,
stk. 3, nr. 2, § 15, stk. 1, nr. 4, og § 34, stk. 1, nr. 1, hvorfor
det er nødvendigt at ændre disse bestemmelser.
Herudover foreslås det i lovforslagets § 4, nr. 27, at der
indsættes fire nye stykker i øl- og vinafgiftslovens § 15,
stk. 1 (nr. 2-6), hvorfor det gældende nr. 4, bliver nr. 9. Det
nye nummer, som indsættes med lovforslagets § 4, nr. 29,
indsættes som nr. 10, hvorfor det gældende nr. 5 bliver nr.
11.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 10, hvor
ordlyden af § 2, stk. 3, ændres fra »varer, der under afgifts‐
suspensionen transporteres fra et afgiftsoplag« til »varer an‐
ses for at forlade afgiftssuspensionsordningen«. Der er alene
tale om en sproglig ændring på baggrund af cirkulationsdi‐
rektivet, som ikke ændrer den gældende retstilstand.
Med den foreslåede ændring i § 4, stk. 3, nr. 2, vil varer,
der under afgiftssuspensionsordningen transporteres fra et
afgiftsoplag, anses for overgået til forbrug her i landet på
tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten
sker til en modtager, der er fritaget for afgift efter den fore‐
slåede § 11, stk. 1, nr. 10. Bestemmelsen vil dog fortsat
henvise til de gældende fritagelser i § 11, stk. 1, nr. 4, som
bliver nr. 9, jf. lovforslagets § 4, nr. 27, og nr. 5, som bliver
nr. 11, jf. lovforslagets § 4, nr. 29.
Med den foreslåede ændring i § 15, stk. 1, nr. 4, vil der
kunne ske transport af varer under afgiftssuspensionsordnin‐
gen, herunder gennem steder uden for EU eller gennem
visse områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde,
når transporten fra et afgiftsoplag eller fra et indførselssted,
hvorfra varerne er overgået til fri omsætning i EU’s told‐
område, sker til en modtager, der her i landet er fritaget
for afgift af varer efter den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 5,
når varerne transporteres fra et andet EU-land, eller til en
modtager, der i et andet EU-land er fritaget for afgift af
varer på et tilsvarende grundlag, når varerne transporteres
her fra landet. Bestemmelsen vil dog fortsat henvise til de
gældende fritagelser i § 11, stk. 1, nr. 4, som bliver nr. 9,
jf. lovforslagets § 4, nr. 27, og nr. 5, som bliver nr. 11, jf.
lovforslagets § 4, nr. 29.
Med den foreslåede ændring i § 34, stk. 1, nr. 1, vil an‐
vendelsesområdet for §§ 5-6 a, 13-15, 20-24 og 28-30 også
omfatte varer, som er fritaget for afgift efter den foreslåede
§ 11, stk. 1, nr. 10, eller varer, som i et andet EU-land er
fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
Øl- og vinafgiftslovens §§ 5-6 a, 13-15, 20-24 og 28-30,
er de administrative bestemmelser for registrering, afreg‐
ning, indførsel, transport, ødelæggelse og tab samt uregel‐
mæssig transport for afgiftspligtige varer, hvilket i henhold
til § 34, tillige gælder for afgiftsfritagne varer omfattet af
§ 11, stk. 1, nr. 4 og 5, og med det foreslåede også skal
omfatte fritagelsen i den nye nr. 10. Med det foreslåede vil
bestemmelsen således fremadrettet også skulle henvise til
den i lovforslagets § 4, nr. 29, foreslåede § 11, stk. 1, nr.
10. Bestemmelsen vil efter det foreslåede fortsat henvise til
de gældende fritagelser i § 9, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 9, jf.
lovforslagets § 4, nr. 27, og § 11, stk. 1, nr. 5, som bliver nr.
11, jf. lovforslagets § 4, nr. 27 og 29.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 12
Efter øl- og vinafgiftslovens § 6, stk. 3, 1. pkt., kan Skat‐
teforvaltningen pålægge en varemodtager at stille sikkerhed,
hvis varemodtageren inden for de seneste tre år er straffet
efter § 25.
Det foreslås at præcisere § 6, stk. 3, så der fremover står
»registreret varemodtager« i stedet for blot »varemodtager«.
Det betyder, at gældende ret præciseres, men ikke ændres,
da de i § 6, stk. 3, nævnte varemodtagere, er de varemod‐
tagere, som efter § 6, stk. 2, skal lade sig registrere. Den
korrekte betegnelse er derfor registreret varemodtager. Det
foreslåede medfører dermed ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 13
Øl- og vinafgiftslovens § 6 fastsætter reglerne for hvilke
virksomheder, der skal registreres som henholdsvis midler‐
tidigt registreret varemodtager, registreret varemodtager og
registreret vareafsender.
Efter bestemmelsens stk. 4, kan Skatteforvaltningen frata‐
ge en virksomhed registreringen som varemodtager, hvis
virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgif‐
ten rettidigt, eller hvis virksomheden ikke overholder regler‐
ne, der er fastsat efter § 14 og § 15, stk. 5. Generhvervelse
af registreringen kan ske efter 1 år.
Skatteministeren er i medfør af § 15, stk. 5, bemyndiget
til at fastsætte de nærmere regler for de administrative pro‐
cedurer, som virksomheder og personer skal anvende ved
transport af varer under afgiftssuspensionsordningen inden
for EU. I medfør af denne bestemmelse er der en række pro‐
cedurer fastlagt i bekendtgørelsen til øl- og vinafgiftsloven,
herunder blandt andet hvordan EMCS skal anvendes, og
hvilke dokumenter der skal udfyldes i EMCS ved transport
af varer.
Hvis virksomhederne således ikke overholder disse krav,
kan Skatteforvaltningen fratage virksomheden sin registre‐
ring som varemodtager.
Lovens § 27 fastsætter reglerne om hæftelse.
Efter bestemmelsens stk. 10 er det fastsat, at hvis en virk‐
somhed, der her i landet er autoriseret som oplagshaver efter
§ 5 eller registreret som vareafsender efter § 6, stk. 5, får
transporteret varer til oplagshavere, varemodtagere m.v. i
170
andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen, kan den
her i landet autoriserede oplagshavers eller registrerede va‐
reafsenders pligt til at betale afgift af varerne her i landet
først bortfalde, når det er dokumenteret, at varerne er over‐
gået til modtageren efter de administrative procedurer for
transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, der er
fastsat efter § 15, stk. 5.
Som en del af de administrative procedurer, som er blevet
fastsat i medfør af § 15, stk. 5, skal modtageren kvittere
for varerne i EMCS, og det vil således først være på dette
tidspunkt, at en oplagshavers eller registreret vareafsenders
pligt til at betale afgift her i landet bortfalder.
Det foreslås, at henvisningen til bemyndigelsesbestem‐
melsen i § 15, stk. 5, ændres til en henvisning til § 15, stk. 6,
i § 6, stk. 4, 1. pkt., og § 27, stk. 10.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 4, nr. 40, indsættes et nyt stykke i § 15. Dermed rykkes be‐
myndigelsesbestemmelsen efter det foreslåede fra stk. 5 til
stk. 6. Det foreslåede betyder ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 14
Øl- og vinafgiftslovens § 6 fastsætter reglerne for hvilke
virksomheder, der skal registreres som henholdsvis midler‐
tidigt registreret varemodtager, registreret varemodtager og
registreret vareafsender.
Efter bestemmelsens stk. 5, 1. pkt., er en registreret va‐
reafsender en virksomhed eller person, der som led i udø‐
velsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til at
afsende varer til andre EU-lande under afgiftssuspensions‐
ordningen. Efter bestemmelsens 2. pkt. må afsendelse af
varer efter 1. pkt. kun angå varer, der er indført fra steder
uden for EU, jf. § 13 om betaling af afgift for varer indført
blandt andet fra steder uden for EU, og må kun ske efter
varernes overgang til fri omsætning i EU᾽s toldområde. Det
er fastsat i bestemmelsens 3. pkt., at for at få tilladelse til
at udøve aktivitet som registreret vareafsender her i landet,
skal virksomheden eller personen forinden registreres som
registreret vareafsender hos Skatteforvaltningen og stille
sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer i
de andre EU-lande.
I henhold til § 13 skal der betales afgift af afgiftspligtige
varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres
fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende
EU-landes afgiftsområde, medmindre varernes tilføres en
oplagshaver eller er fritaget efter § 11, stk. 3.
Autorisation som oplagshaver sker efter reglerne i § 5. En
autoriseret oplagshaver er en person eller virksomhed, der
som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at
fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer
under afgiftssuspensionen i et afgiftsoplag. En oplagshaver
kan således modtage varer, også fra steder uden for EU,
uden at betale afgift.
Lovens § 11, stk. 3, angår fritagelse for afgift af varer,
der fremstilles af privatpersoner, og som forbruges af denne
eller dennes familie eller gæster, forudsat at der ikke finder
noget salg sted. Henvisningen til § 11, stk. 3, i øl- og vinaf‐
giftslovens § 13, stk. 1, burde rettelig være § 11, stk. 2, jf.
lovforslagets § 4, nr. 33.
Det foreslås at ændre »indført fra steder uden for EU« til
»importeret« i § 6, stk. 5, 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i øl- og vinaf‐
giftsloven, herunder § 6, stk. 5.
Det foreslåede betyder ikke materiel ændring i den gæl‐
dende retstilstand, da »import« og »indførsel fra steder uden
for EU« betyder det samme. Der henvises i øvrigt til lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 15
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, forfalder afgiften af
varer ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på erhvervsmæs‐
sig oplægning, herunder indkøb af varer, som en her i landet
hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land
og enten selv transporterer eller på egne vegne lader trans‐
portere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de
pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at
skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug og
egen transport.
Bestemmelsen vedrører varer, som er overgået til forbrug i
et andet EU-land, og hvor der er sket betaling af eventuelle
afgifter i dette andet EU-land, en såkaldt beskattet forsendel‐
se. I EU er der forbrugslandsbeskatning, hvilket betyder, at
der i visse tilfælde skal betales danske afgifter, når varer, der
er beskattet i andre lande, transporteres til Danmark.
Det foreslås, at betegnelsen »erhvervsmæssig oplægning«
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål« i § 6, stk.
1, nr. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«, jf. cirkula‐
tionsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2, som blandt andet vil
skulle implementeres i øl- og vinafgiftslovens § 6 a. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.2. Der er tale om en ændring af
begrebsbetegnelsen, og med ændringen er der ikke tilsigtet
nogen ændring af, hvornår en vare skal betragtes som »leve‐
ret til erhvervsmæssige formål« (tidligere »erhvervsmæssig
oplægning«), hvilket er, når varerne er overgået til forbrug
på en medlemsstats område, er blevet flyttet fra denne med‐
171
lemsstat til en anden medlemsstats område og enten er leve‐
ret til en anden person end en privatperson eller til en privat‐
person, hvis flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller
44. Dét, der var at anse som »erhvervsmæssig oplægning«
vil tilsvarende skulle anses for »erhvervsmæssige formål«.
Det betyder, at der vil skulle betales afgift her i landet
af varerne, når varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, og der er sket betaling af eventuelle afgifter i dette
EU-land, transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis leveringen sker til erhvervsmæssige formål.
Til nr. 16
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, forfalder afgiften af
varer ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på fjernsalg, når
en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret
varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager her
i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virk‐
somhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, når
varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller
på dennes vegne her til landet.
Bestemmelsen vedrører varer, som er overgået til forbrug i
et andet EU-land, og hvor der er sket betaling af eventuelle
afgifter i dette andet EU-land, en såkaldt beskattet forsendel‐
se. I EU er der forbrugslandsbeskatning, hvilket betyder, at
der i visse tilfælde skal betales danske afgifter, når varer, der
er beskattet i andre lande, transporteres til Danmark.
Der foreslås to ændringer, således at »eller midlertidigt re‐
gistreret varemodtager« ændres til », midlertidigt registreret
varemodtager, autoriseret modtager eller midlertidigt autori‐
seret modtager«, og »sælgeren« ændres til: »en afsender, der
udøver selvstændig økonomisk virksomhed,« i § 6 a, stk. 1,
nr. 2.
Med den første foreslåede ændring tilføjes autoriseret
modtager og midlertidigt autoriseret modtager til de regi‐
streringsformer, som en person, som køber varer i et andet
EU-land, ikke kan have, hvis der skal være tale om en
fjernsalgssituation.
Med den anden foreslåede ændring ændres betegnelsen
»sælger« til »en afsender, der udøver selvstændig økono‐
misk virksomhed,«. Med denne ændring vil det være klart,
at det er dén, der afsender varerne, som vil skulle anses for
at foretage fjernsalg.
Det foreslåede betyder, at der skabes klarhed over, hvor‐
når salg af varer fra andre EU-lande vil skulle anses som
fjernsalg, og hvem der vil skulle stå for transporten.
De foreslåede ændringer betyder således, at afgift af varer
vil skulle forfalde ved levering her i landet i forbindelse
med, at de pågældende varer efter overgang til forbrug
og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land trans‐
porteres her til landet som bestemmelsesland med henblik
på fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplags‐
haver, registreret varemodtager, midlertidigt registreret vare‐
modtager, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret
modtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig
økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet
EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af en afsender, der udøver selvstændig økonomisk virksom‐
hed, eller på dennes vegne her til landet.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at der i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv er blevet indført nye regi‐
streringstyper, herunder autoriseret modtager og midlertidigt
autoriseret modtager, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 13, og artikel
35, stk. 8. Blandt andet på den baggrund er reglerne om
fjernsalg i cirkulationsdirektivet blevet ændret, jf. artikel
44, stk. 1. Herudover er betegnelsen »sælger« ændret for
at undgå, at reglerne om fjernsalg omgås ved, at det ikke
er sælgeren, som selv afsender varerne. Ændringen af beteg‐
nelsen »sælger« følger ligeledes af den ændrede ordlyd i cir‐
kulationsdirektivets artikel 44, stk. 1. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit. 2.1.4.2.
Til nr. 17
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
Efter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., anses varer først for
at være erhvervsmæssigt oplagt her i landet, når varerne an‐
kommer her til landet i overensstemmelse med kravene efter
bestemmelsens stk. 4. I bestemmelsens stk. 4 fastsættes det,
hvilke krav der er til den, der afsender varer, der er overgået
til forbrug i et andet EU-land, her til landet eller modtager
varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-land, og som
herefter sendes her til landet. Efter bestemmelsen skal afsen‐
deren eller modtageren inden vareafsendelsen anmelde vare‐
transporten til Skatteforvaltningen, stille sikkerhed for beta‐
ling af afgifter og anvende den forenklede administrative
procedure. Denne forenklede administrative procedure for
varetransporten består i dag af, at virksomhederne anvender
et fysisk papirdokument kaldet SAAD, som herefter skal
følge varerne. Det fysiske papirdokument, som anvendes,
er blanketnr. 22.069. Når varerne ankommer i overensstem‐
melse hermed, anses de for at være erhvervsmæssigt oplagt
her i landet, og afgiften skal betales.
Efter bestemmelsens 2. pkt. finder § 30 anvendelse ved
uregelmæssigheder i forbindelse med transport af varer med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af va‐
rerne. Efter § 30, stk. 1, foreligger der en uregelmæssighed
172
ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 6 a, hvis hele
eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leve‐
ret. Hvis dette er tilfældet, vil afgiften skulle betales efter
reglerne i § 30.
Det foreslås, at betegnelsen »erhvervsmæssigt oplagt« æn‐
dres til »leveret til erhvervsmæssige formål« og at ændre
henvisningen til stk. 4, nr. 1-3, til en henvisning til stk. 4
eller 5 i § 6 a, stk. 2, 1. pkt. Herudover foreslås det at ændre
»erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervsmæs‐
sige formål« i bestemmelsens 2. pkt.
Baggrunden for ændringen fra erhvervsmæssigt oplagt i 1.
pkt. og erhvervsmæssig oplægning i 2. pkt. til levering til
erhvervsmæssige formål er således, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«. Ændrin‐
gen i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33, stk.
1 og 2, vil blandt andet skulle implementeres i øl- og vinaf‐
giftslovens § 6 a, stk. 2. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. Der
er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og med æn‐
dringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvornår en
vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige for‐
mål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Baggrunden for ændringen af henvisningen fra en henvis‐
ning til bestemmelsens stk. 4, nr. 1-3, til en henvisning
til bestemmelsens stk. 4 og 5, er, at der med lovforslagets
§ 4, nr. 19, foreslås indsat nye registreringstyper; autoriseret
modtager og autoriseret afsender. I den forbindelse ophæves
den gældende § 6 a, stk. 4, og der indsættes fire nye styk‐
ker. I det i lovforslagets § 4, nr. 19, foreslåede stk. 4, vil
autoriserede modtagere skulle reguleres, og i det foreslåede
stk. 5 vil midlertidigt autoriserede modtagere skulle regule‐
res. Det vil være disse to typer af modtagere, der har ret
til at modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det betyder, at varer først anses for at være leveret til
erhvervsmæssige formål her i landet, når varerne ankommer
her i landet i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, jf. det
foreslåede stk. 2, 1. pkt. Det vil således efter det foreslåede
være ved modtagelsen af varerne hos den autoriserede mod‐
tager eller den midlertidigt autoriserede modtager, at disse
vil skulle anses for leveret til erhvervsmæssige formål. Når
dette er tilfældet, vil der skulle betales afgift af varerne her i
landet.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil § 30 skulle finde an‐
vendelse ved uregelmæssighed i forbindelse med transport
af varer med henblik på levering til erhvervsmæssige formål
eller fjernsalg af varerne. Når dette er tilfældet, vil afgiften
skulle betales efter reglerne i § 30, stk. 2. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 69-72, hvor der ændres i § 30.
Til nr. 18
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 3 anses afgiftspligtige varer, der
er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande,
men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg, når skibet
befinder sig i dansk område, ikke for at være oplagt til
erhvervsmæssige formål her i landet.
Denne bestemmelse sikrer, at varer kan transporteres igen‐
nem Danmark uden at overgå til forbrug her i landet. Vare‐
rne forbliver således under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås at præcisere og tilpasse ordlyden i § 6 a,
stk. 3, ved at ændre »anses ikke for at være oplagt til er‐
hvervsmæssige formål her i landet« til »er ikke omfattet af
afgiftspligten efter denne lov«.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der er sket
en ændring i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 34,
stk. 3, som blandt andet vil skulle implementeres i øl- og
vinafgiftslovens § 6 a, stk. 3.
Den foreslåede ændring i ordlyden medfører ikke ændrin‐
ger i den materielt gældende retstilstand, da afgiftspligtige
varer, der er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mel‐
lem EU-lande, men hvor varerne ikke er tilgængelige for
salg, når skibet eller flyet befinder sig i dansk område,
ikke efter gældende ret bliver pålagt afgift efter øl- og vinaf‐
giftsloven. Når varerne efter det foreslåede ikke vil skulle
være omfattet af afgiftspligten efter mineralolieafgiftsloven,
vil disse varer heller ikke fremadrettet skulle pålægges af‐
gift. Der er således blot tale om en præcisering af ordlyden,
som sikrer, at bestemmelsens ordlyd bliver ved med at være
i overensstemmelse med cirkulationsdirektivet.
Til nr. 19
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at den, der her til
landet leverer eller oplægger varer eller får leveret varer,
der efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, transporteres fra et
andet EU-land eller transporteres til et bestemmelsessted
her i landet via et eller flere andre EU-lande, inden vare‐
afsendelsen skal anmelde varetransporten til Skatteforvalt‐
173
ningen, stille sikkerhed for betaling af afgift af varer, der
er afgiftspligtige her i landet hos Skatteforvaltningen og
anvende den forenklede administrative procedure for vare‐
transporten. Denne forenklede administrative procedure for
varetransporten består i dag af, at virksomhederne anvender
et fysisk papirdokument kaldet SAAD, som herefter skal
følge varerne. Det fysiske papirdokument, som anvendes, er
blanketnr. 22.069. Disse virksomheder betaler afgiften for
den enkelte vareforsendelse.
Det foreslås, at øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 4, ophæ‐
ves, og at der i stedet indsættes fire nye stykker i § 6 a, som
stk. 4-7. Med de nye stykker foreslås fastsat reglerne for
virksomheder eller personer, der vil skulle registreres som
autoriseret modtager (stk. 4), midlertidigt autoriseret mod‐
tager (stk. 5), autoriseret afsender (stk. 6) og midlertidigt
autoriseret afsender (stk. 7).
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 3, stk.
1, nr. 12 og 13, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv er
bestemt, at transport af varer, som er overgået til forbrug i et
EU-land og herefter transporteres til et andet EU-land, skal
overvåges i EMCS sammen med varer, der bliver transporte‐
ret under afgiftssuspensionsordningen. Derfor vil der skulle
oprettes nye registreringstyper, således at virksomheder, der
transporterer varer, der er overgået til forbrug, fremover vil
skulle lade sig registrere hos de kompetente myndigheder i
det relevante EU-land. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en autoriseret modtager af
beskattede varer vil skulle være en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med
tilladelse til at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1.
Med den i lovforslagets § 4, nr. 15, foreslåede ændring
af § 6 a, stk. 1, nr. 1, hvor begrebet »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«, vil
en autoriseret modtager således efter det foreslåede være
en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med tilladelse til at modtage varer, der
er overgået til forbrug i et andet EU-land, og hvor der er sket
betaling af eventuelle afgifter i dette andet EU-land, og som
herefter transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis varerne leveres med henblik på levering til erhvervs‐
mæssige formål. Der henvises i øvrigt til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og lovforslagets § 4,
nr. 15, i forhold til ændringen af § 6 a, stk. 1, nr. 1.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås varer,
som er overgået til forbrug i et andet EU-land efter tilsva‐
rende regler, som findes i øl- og vinafgiftslovens § 4. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt i udlandet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer, der
fremadrettet modtager beskattede varer som led i udøvelsen
af sit erhverv, vil skulle lade sig registrere med tilladelse til
at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1, som autoriseret
modtager.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at virksomheden eller perso‐
nen for at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
modtager her i landet, uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter, vil skulle registreres som autoriseret modta‐
ger hos Skatteforvaltningen forinden og stille sikkerhed for
betaling af afgift af afgiftspligtige varer, jf. dog det foreslåe‐
de 3. pkt.
Det foreslåede betyder, at når en virksomhed eller person
er registreret som autoriseret modtager, vil virksomheden el‐
ler personen efter det foreslåede kunne udøve aktivitet som
autoriseret modtager uden at skulle forhåndsanmelde den
enkelte varetransport til Skatteforvaltningen. Se dog neden‐
for under det foreslåede stk. 5 om midlertidigt autoriseret
modtager.
Virksomheder, der efter det foreslåede vil blive registreret
som autoriseret modtager, vil få et registreringsbevis for de‐
res registrering. Når virksomhederne er registreret som auto‐
riseret modtager, vil virksomheden kunne anvende EMCS
til at oprette de relevante dokumenter til brug for myndig‐
hedernes overvågning af varetransporten. For de autorisere‐
de modtageres vedkommende vil dette blandt andet være
modtagerrapporten, som en autoriseret modtager vil skulle
udfylde i EMCS. Det vil være Skatteforvaltningen, som
vil skulle overvåge disse varetransporter i EMCS, ligesom
tilfældet i dag er for de transporter, der finder sted under
afgiftssuspensionsordningen.
De krav, som der her i landet stilles til oplysninger på
emballage, mærkning m.v. vil den autoriserede modtager
også skulle overholde.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at virksomheder eller person‐
er, som efter § 5 er autoriseret som oplagshaver, eller efter
§ 6, stk. 2, er registreret som varemodtager, vil kunne funge‐
re som autoriseret modtager efter at have meddelt dette til
Skatteforvaltningen.
Det betyder, at autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere ikke vil skulle lade sig registrere som auto‐
riseret modtager, men blot skal meddele dette til Skattefor‐
valtningen.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 35, stk. 7,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at godkendte
oplagshavere og registrerede modtagere kan fungere som
autoriseret modtager, efter at vedkommende har meddelt de
kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten om
dette. Med det foreslåede vil dette blive implementeret i den
foreslåede § 6 a, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret
modtager vil skulle være en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til kun lejlighedsvist at modtage varer omfattet af stk. 1,
nr. 1.
Med den i lovforslagets 4, nr. 15, foreslåede ændring
af § 6 a, stk. 1, nr. 1, hvor begrebet »erhvervsmæssig op‐
lægning« ændres til »levering til erhvervsmæssige formål«
vil en midlertidigt autoriseret modtager således efter det
174
foreslåede være en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til lej‐
lighedsvist at modtage varer, der er overgået til forbrug i et
andet EU-land, og hvor der er betalt eventuelle afgifter i det‐
te andet EU-land, og som herefter transporteres her til landet
som bestemmelsesland, hvis varerne leveres med henblik på
levering til erhvervsmæssige formål. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og
lovforslagets § 4, nr. 15, i forhold til ændringen af § 6 a, stk.
1, nr. 1.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås varer,
som er overgået til forbrug i et andet EU-land efter tilsva‐
rende regler, som findes i øl- og vinafgiftslovens § 4. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt i udlandet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer,
der lejlighedsvist modtager beskattede varer, fremadrettet vil
skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som mid‐
lertidigt autoriseret modtager. Herefter vil de enkelte bevæ‐
gelser af disse varer blive overvåget ved, at de midlertidigt
autoriserede modtagere anvender EMCS.
For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt
autoriseret modtager her i landet foreslås det i stk. 5, 2. pkt.,
at virksomheden eller personen inden vareafsendelsen fra et
andet EU-land begynder, jf. den i lovforslagets § 4, nr. 46,
foreslåede § 15 a, stk. 3, vil skulle opfylde tre betingelser
foreslået i stk. 5, nr. 1, 2 og 3. Virksomheden eller personen
vil skulle:
1) Registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos
Skatteforvaltningen,
2) Anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og
3) Indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Det foreslås, at privatpersoner vil kunne lade sig registre‐
re som midlertidigt autoriserede modtager, når de optræder
som modtagere, og de varer, der transporteres, bliver leveret
til erhvervsmæssige formål.
Den i lovforslagets § 4, nr. 46, foreslåede § 15 a, stk. 3,
vil skulle regulere, hvornår en varetransport af varer, som er
overgået til forbrug begynder. Efter den foreslåede § 15 a,
stk. 3, vil en transport af varer skulle anses for at begynde,
når varerne forlader den autoriserede afsenders eller den
midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller når varerne
forlader det sted, som den autoriserede afsender eller den
midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte. Med det
foreslåede vil den midlertidigt autoriserede modtager såle‐
des skulle anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen
inden et af disse tidspunkter. Der henvises i øvrigt til be‐
mærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 46, og lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3.
Det foreslåede betyder, at det først er muligt lejlighedsvist
at modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, hvis virksomheden lader sig registrere som midler‐
tidigt autoriserede modtager. Herudover vil de midlertidigt
autoriserede modtagere skulle anmelde varetransporten in‐
den, at denne begynder og indbetale den skyldige punktaf‐
gift.
De krav, som der her i landet stilles til oplysninger på
emballage, mærkning m.v. vil den autoriserede modtager
skulle overholde.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at en autoriseret afsender
vil skulle være en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til at
afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 4,
til andre EU-lande.
Øl- og vinafgiftslovens § 4 fastsætter, at der skal betales
afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug og fast‐
sætter samtidig, hvornår varerne anses for at være overgået
til forbrug. Når en vare er overgået til forbrug, skal der
således betales afgift her i landet. Efter det foreslåede vil
en virksomhed eller person, som ønsker at transportere disse
beskattede varer til et andet EU-land, skulle registrere sig
som autoriseret afsender.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås alle de
tilfælde, som er oplistet i øl- og vinafgiftslovens § 4. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt her i landet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer, der
afsender varer, som er overgået til forbrug her i landet til et
andet EU-land som led i udøvelsen af sit erhverv, fremadret‐
tet vil skulle lade sig registrere med tilladelse til at afsende
varer, der er overgået til forbrug efter § 4, som en autoriseret
afsender.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at virksomheden eller perso‐
nen for at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporter vil skulle registreres som autoriseret afsen‐
der hos Skatteforvaltningen forinden, jf. dog det foreslåede
3. pkt.
Det foreslåede betyder, at en registrering som autoriseret
afsender medfører, at virksomheder eller personer, der af‐
sender varer, der er overgået til forbrug her i landet til et
andet EU-land, vil kunne gøre dette uden at skulle forhånds‐
anmelde varetransporten. Se dog nedenfor under det foreslå‐
ede stk. 7 om midlertidigt autoriserede afsendere.
Det foreslåede betyder herudover, at når virksomheden er
registreret som autoriseret afsender, vil virksomheden kunne
anvende EMCS til at oprette de relevante dokumenter til
brug for myndighedernes overvågning af varetransporten,
hvilket blandt andet vil være det elektronisk forenklede
administrative dokument, som en autoriserede afsender vil
skulle udfylde i EMCS. Det vil være Skatteforvaltningen,
som vil skulle overvåge disse varetransporter i EMCS, lige‐
175
som tilfældet i dag er for de transporter, der finder sted
under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at virksomheder eller person‐
er, som efter § 5 er autoriseret som oplagshaver eller efter
§ 6, stk. 5, er registreret som vareafsender, vil kunne fungere
som autoriseret afsender efter at have meddelt dette til Skat‐
teforvaltningen.
Det betyder, autoriserede oplagshavere og registrerede va‐
reafsendere ikke vil skulle lade sig registrere som autoriseret
afsender, men blot skal meddele dette til Skatteforvaltnin‐
gen.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 35, stk. 7,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at godkendte
oplagshavere og registrerede modtagere kan fungere som
autoriseret modtager, efter vedkommende har meddelt de
kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten det‐
te. Med det foreslåede vil dette blive implementeret i den
foreslåede § 6 a, stk. 4.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret
afsender af beskattede varer vil skulle være en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er regi‐
streret med tilladelse til kun lejlighedsvist at afsende varer,
der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 4, til andre
EU-lande.
Som beskrevet ovenfor fastsætter øl- og vinafgiftslovens
§ 4, at der skal betales afgift her i landet ved varernes over‐
gang til forbrug og fastsætter samtidig, hvornår varerne an‐
ses for at være overgået til forbrug. Når en vare er overgået
til forbrug, skal der således betales afgift her i landet. Efter
det foreslåede vil en virksomhed eller person, der som led
i udøvelsen af sit erhverv lejlighedsvist afsender beskattede
varer til et andet EU-land, skulle registrere sig som midlerti‐
digt autoriseret afsender.
Ved betegnelsen beskattede varer vil skulle forstås alle de
tilfælde, som er oplistet i øl- og vinafgiftslovens § 4. Det
er således ikke nødvendigt, at varerne er beskattede, og at
den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er
overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved
en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift
ikke er behørigt betalt her i landet, vil disse ligeledes skulle
anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Det foreslåede betyder, at virksomheder eller personer,
der lejlighedsvist afsender beskattede varer fremadrettet, vil
skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som mid‐
lertidigt autoriseret afsender. Herefter vil de enkelte bevæ‐
gelser af disse varer blive overvåget ved, at de midlertidigt
autoriserede modtagere anvender EMCS.
For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt
autoriseret afsender her i landet, foreslås det i stk. 7, 2. pkt.,
at virksomheden eller personen inden vareafsendelsen til et
andet EU-land begynder, jf. den i lovforslagets § 4, nr. 46,
foreslåede § 15 a, stk. 3, vil skulle opfylde to betingelser
foreslået i stk. 7, nr. 1, og 2. Virksomheden eller personen
vil skulle:
1) Registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos
Skatteforvaltningen og
2) Anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at privatpersoner vil kunne lade sig registrere
som midlertidigt autoriserede afsendere, når de optræder
som afsendere, og de varer, der transporteres, er overgået til
forbrug her i landet efter § 4.
Den i lovforslagets § 4, nr. 46, foreslåede § 15 a, stk. 3,
vil skulle regulere, hvornår en varetransport af varer, som er
overgået til forbrug, begynder. Efter den foreslåede § 15 a,
stk. 3, vil en transport af varer skulle anses for at begynde,
når varerne forlader den autoriserede afsenders eller den
midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller når varerne
forlader det sted, som den autoriserede afsender eller den
midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte. Med det
foreslåede vil den midlertidigt autoriserede afsender således
skulle anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen inden
et af disse tidspunkter. Der henvises i øvrigt til bemærknin‐
gerne til lovforslagets § 4, nr. 46.
Baggrunden for, at de autoriserede afsendere ikke foreslås
at skulle betale afgiften her i landet inden vareafsendelsen,
ligesom tilfældet er for de midlertidigt autoriserede modta‐
gere, er, at varerne er overgået til forbrug, jf. § 4, og punk‐
tafgiften dermed allerede er betalt af disse varer.
Det foreslåede betyder, at det først er muligt lejligheds‐
vist at afsende varer, som er overgået til forbrug her i lan‐
det, hvis virksomheden lader sig registrere som midlertidigt
autoriseret afsender. Herudover vil de midlertidigt autorise‐
rede afsendere skulle anmelde varetransporten, inden denne
begynder.
Til nr. 20
Efter øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 5, kan en oplagsha‐
ver, der er autoriseret i et andet EU-land, og som leverer va‐
rer her til landet, udnævne en fiskal repræsentant her i landet
til at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftsplig‐
tige her i landet. Den fiskale repræsentant skal autoriseres
eller registreres hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed
for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i
landet.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en fransk vinproducent
er autoriseret som oplagshaver i Frankrig og leverer vine her
til landet. I disse tilfælde kan oplagshaveren udnævne en fis‐
kal repræsentant her i landet, og denne fiskale repræsentant
står derefter for betalingen af afgifter af de vine, som bliver
leveret her til landet. I disse tilfælde skal den fiskale repræ‐
sentant autoriseres eller registreres hos Skatteforvaltningen
og stille sikkerhed for betaling af afgift.
Det foreslås, at en henvisning til bestemmelsens stk. 1,
nr. 2, indsættes i § 6 a, stk. 5, der bliver stk. 8. § 6 a, stk.
5, der bliver stk. 8, omhandler fjernsalg, som beskrevet i
bestemmelsens stk. 1, nr. 2.
Ændringen er således alene en præcisering af bestemmel‐
sens indhold og medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 21
176
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
Efter bestemmelsens § 6 a, stk. 6, skal den, der her til
landet sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk.
1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale repræsentant,
inden vareafsendelsen
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som vare‐
modtager hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Det foreslås at ændre »sælger« til »afsender« og »sælge‐
rens« ændres til »afsenderens« i § 6 a, stk. 6, der bliver stk.
9.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold til
punktafgiftsområdet. Med ændringen lukkes der et muligt
hul for sælgeren til at undgå punktafgiftsbetalingen, ved at
lade en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at den, der her til landet afsender
varer fra andre EU-lande ved fjernsalg efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 2, eller afsenderens herværende fiskale repræsen‐
tant, inden vareafsendelsen vil skulle
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som vare‐
modtager hos Skatteforvaltningen og
2) stille sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Hvis afsenderen lader en transportør stå for transporten,
vil det fortsat være den, der afsendte varerne, som skal
opfylde reglerne i denne bestemmelse.
Til nr. 22
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 1 forfalder afgiften af varer ved
levering her i landet i forbindelse med, at de pågældende
varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som
bestemmelsesland med henblik på enten erhvervsmæssig
oplægning (nr. 1) eller fjernsalg (nr. 2).
I § 6 a, stk. 7, reguleres muligheden og betingelserne
for at få godtgjort afgift her i landet, hvis en vare, som er
overgået til forbrug, transporteres til et andet EU-land. Det
fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at hvis overgang til for‐
brug og betaling af afgift af varer er sket her i landet, men
varerne efterfølgende transporteres til et andet EU-land med
henblik erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af varerne
i det andet EU-land som bestemmelsesland, godtgør eller
eftergiver Skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der
er betalt her i landet. Det er en betingelse for godtgørelse
af afgift efter 1. pkt., at det kan dokumenteres over for
Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet
EU-land, og at reglerne i det andet EU-land, der svarer til
stk. 6, nr. 1 og 2, og § 14, stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg af
varer i dette andet EU-land, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver af‐
giftsperiode, frem for at søge Skatteforvaltningen om godt‐
gørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der
er leveret til et andet EU-land, på afgiftsangivelsen, således
at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af
afgiftstilsvaret, jf. bestemmelsens 3. pkt.
Det foreslås, at »erhvervsmæssig oplægning« ændres til
»levering til erhvervsmæssige formål« i § 6 a, stk. 7, 1. pkt.,
som bliver stk. 10, 1. pkt.
Baggrunden for den foreslåede ændring i 1. pkt. er, at
begrebet »erhvervsmæssig oplægning« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv ændres til »levering til erhvervsmæssige
formål«, jf. cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2,
som blandt andet vil skulle implementeres i øl- og vinaf‐
giftslovens § 6 a, stk. 7, som bliver stk. 10. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnel‐
sen, og med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring
af, hvornår en vare skal betragtes som »leveret til erhvervs‐
mæssige formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«),
hvilket er, når varerne er overgået til forbrug på en med‐
lemsstats område, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til
en anden medlemsstats område og enten er leveret til en an‐
den person end en privatperson eller til en privatperson, hvis
flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der
var at anse som »erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende
skulle anses for »erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at hvis overgangen til forbrug
og betalingen af afgift af varer er sket her i landet, men
varerne efterfølgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssige formål i det andet EU-land som
bestemmelsesland, vil Skatteforvaltningen efter anmodning
skulle godtgøre eller eftergive den afgift, som er betalt her
i landet. Det vil dog fortsat være en betingelse, at det doku‐
menteres overfor Skatteforvaltningen, at afgiften er betalt i
dette andet EU-land, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.2.
Til nr. 23
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a fastsætter, at afgiften for‐
falder ved levering her i landet i forbindelse med, at de
pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af
177
eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland.
Efter bestemmelsens stk. 8, kan skatteministeren fastsæt‐
te de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration
af godtgørelse, autorisation og registrering efter bestemmel‐
sens stk. 1-7.
Det foreslås, at henvisningen i § 6 a, stk. 8, der bliver stk.
11, ændres fra at omfatte stk. 1-7 til at omfatte stk. 1-10.
Baggrunden for forslaget er, at der med lovforslagets §
4, nr. 19, således foreslås indsat fire nye stykker i bestem‐
melsen, der fastsætter reglerne for virksomheder eller per‐
soner, der vil skulle registreres som autoriseret modtager
(stk. 4), midlertidigt autoriseret modtager (stk. 5), autorise‐
ret afsender (stk. 6) og midlertidigt autoriseret afsender (stk.
7). Samtidig foreslås det eksisterende stk. 4 ophævet, og de
gældende stykker rykkes.
De nye registreringstyper følger af artikel 3, stk. 1, nr.
12 og 13, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, hvorefter
der vil skulle oprettes flere nye registreringstyper, således
at virksomheder, der transporterer varer, der er overgået til
forbrug fremover, vil skulle lade sig registrere hos de kom‐
petente myndigheder i det relevante EU-land.
Med det foreslåede vil bemyndigelsesbestemmelsen kom‐
me til at omfatte de nye registreringstyper i de foreslåede
stk. 4-7. Skatteministeren bemyndiges således til at fastsætte
de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration af
godtgørelse, autorisation og registrering efter § 6 a, stk.
1-10, i en bekendtgørelse om blandt andet reglerne til de
autoriserede modtageres sikkerhedsstillelse, hvilke specifik‐
ke begrænsninger der er for de midlertidige autoriserede
modtagere og afsendere, som svarer til dem, der er for de
midlertidigt registrerede varemodtagere, herunder f.eks. at
registreringen kun gælder en nærmere bestemt mængde va‐
rer, en enkelt leverandør og en nærmere bestemt periode og
reglerne om udstedelse af registreringsbevis for autoriserede
modtagere og afsendere.
Til nr. 24
Autoriserede oplagshavere er virksomheder og personer,
der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation
til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende
varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf.
øl- og vinafgiftslovens § 5.
Afgiftsoplaget er defineret i øl- og vinafgiftslovens § 7,
hvor det fremgår af stk. 1, at et afgiftsoplag er ethvert sted,
hvor en autoriseret oplagshaver som led i udøvelsen af sit
erhverv fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller af‐
sender varer under afgiftssuspensionsordningen.
Efter øl- og vinafgiftslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., er det
en betingelse for at opnå autorisation som oplagshaver her
i landet efter øl- og vinafgiftsloven, at Skatteforvaltningen
forinden har godkendt lokalerne, som virksomheden vil be‐
nytte til fremstilling, behandling, aftapning, opbevaring og
udlevering af afgiftspligtige ubeskattede varer.
Begreberne oplagshaver og afgiftsoplag kommer fra di‐
rektiv 2008/118/EF, hvor en autoriseret oplagshaver er de‐
fineret som en fysisk eller juridisk person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv af de kompetente myndigheder i en
medlemsstat har fået bevilling til at fremstille, forarbejde,
oplægge, modtage eller afsende punktafgiftspligtige varer
under en afgiftssuspensionsordning i et afgiftsoplag i artikel
4, nr. 1, og et afgiftsoplag er defineret som ethvert sted, hvor
en godkendt oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv
under en afgiftssuspensionsordning fremstiller, forarbejder,
oplægger, modtager eller afsender punktafgiftspligtige varer
under visse betingelser, der fastsættes af de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er be‐
liggende i artikel 4, nr. 11.
Det fremgår af artikel 4, nr. 1 og 11, og artikel 15 og 16, at
det er et krav, at en oplagshaver har et afgiftsoplag, og at det
er reglerne i det land, hvor afgiftsoplaget er beliggende, som
finder anvendelse på oplagshaveren.
Det fremgår imidlertid ikke eksplicit af øl- og vinafgifts‐
loven, at en virksomhed eller person, som vil lade sig au‐
torisere som oplagshaver, skal have et afgiftsoplag/lokale,
men blot at hvis virksomheden eller personen har dette og
vil benytte det til fremstilling, behandling, aftapning, opbe‐
varing og udlevering af afgiftspligtige ubeskattede varer,
skal lokalet godkendes af Skatteforvaltningen. Dette har i
praksis medført, at der er tvivl om, hvorvidt virksomheder
efter gældende ret har mulighed for at blive autoriseret som
oplagshaver i Danmark uden at have et afgiftsoplag. I prak‐
sis har man dog tilladt, at fjernsalgsregistrering kunne ske
uden lokale i landet.
Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 2, 1. pkt., således, at det
af bestemmelsen fremadrettet vil være en betingelse for at
opnå autorisation som oplagshaver her i landet, at virksom‐
heden eller personen har et lokale, som den kan benytte til at
fremstille, forarbejde, behandle, aftappe, oplægge, modtage,
afsende eller udlevere afgiftspligtige ubeskattede varer, og
som Skatteforvaltningen har godkendt inden registreringen.
Baggrunden for det foreslåede er først og fremmest, at
kravet om, at en oplagshaver skal have et lokale ikke
fremgår tydeligt af de gældende regler i øl- og vinafgiftslo‐
ven. For at undgå, at der også fremadrettet opstår tvivl om,
hvorvidt dette er et krav, foreslås det, at dette eksplicit vil
skulle fremgå af bestemmelsen. Herudover er der ikke sam‐
menfald mellem på den ene side de forskellige aktiviteter,
som en oplagshaver efter § 5 har autorisation til at udøve og
definitionen af et afgiftsoplag i § 7, stk. 1, og på den anden
side de aktiviteter, som oplistes i § 7, stk. 2, 1. pkt. I § 5
og § 7, stk. 1, nævnes ”forarbejde, oplægge, modtage eller
afsende”, hvilket ikke fremgår af § 7, stk. 2, 1. pkt.
For at skabe mere sammenhæng i lovgivningen foreslås
det, at de aktiviteter, som nævnes i § 5 og § 7, stk. 1, også
vil skulle fremgå af § 7, stk. 2, 1. pkt. I § 7, stk. 2, 1.
pkt., hvor der blandt andet er nævnt ”behandling, aftapning
og udlevering”, som ikke fremgår i § 5 og § 7, stk. 1. Det
foreslås dog, at disse aktiviteter fortsat vil skulle fremgå
af bestemmelsen. Begrebet ”opbevaring”, som tilsvarende
fremgår af bestemmelsen, må anses for at være en aktivitet,
der kan sidestilles med ”oplægning”, og det udgår derfor.
178
Det foreslåede betyder, at det er en betingelse for at opnå
autorisation som oplagshaver her i landet, at virksomheden
eller personen har et lokale, som den kan benytte til at
fremstille, forarbejde, behandle, aftappe, oplægge, modtage,
afsende eller udlevere afgiftspligtige ubeskattede varer. Det
foreslås, at Skatteforvaltningen fortsat vil skulle godkende
det/de lokaler, som virksomheden eller personen ønsker at
anvende som afgiftsoplag.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at betingelsen om, at det kræ‐
ver et godkendt lokale her i landet, før en virksomhed kan
autoriseres som oplagshaver her i landet, ikke skal gælde for
virksomheder, der autoriseres som oplagshavere efter § 6 a,
stk. 6, nr. 1.
Det betyder, at virksomheder, der er autoriseret som op‐
lagshavere for fjernsalg her i landet, ikke skal have et lokale
her i landet, før de kan lade sig registrere som oplagshave‐
re. Baggrunden for det foreslåede er, at for at der kan være
tale om fjernsalg, så skal virksomheden være hjemmehøren‐
de i et andet land end Danmark. Det findes derfor ikke
hensigtsmæssigt, at der stilles krav om lokaler i Danmark i
forbindelse med fjernsalg.
Til nr. 25
Virksomheder, der er autoriseret eller registreret efter lo‐
ven, skal opgøre den afgiftspligtige mængde til brug for
deres afgiftsbetaling efter § 9. Efter bestemmelsens stk. 2,
skal registrerede varemodtagere opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftsplig‐
tige varer, der er tilført virksomheden i perioden. Afgiftspe‐
rioden er måneden, jf. § 8.
Efter § 16, stk. 1, skal autoriserede oplagshavere og regi‐
strerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode
angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift,
jf. §§ 9 og 10, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
til Skatteforvaltningen. For autoriserede oplagshavere sker
angivelsen og betalingen efter reglerne i opkrævningslovens
§§ 2-8, og for registrerede varemodtagere modtagere efter
reglerne i opkrævningslovens §§ 2-7 og 8, nr. 2 og 3.
Efter gældende ret skal virksomheder, der transporterer
beskattede varer hen over EU’s grænser, ikke lade sig regi‐
strere, hvorfor de ikke angiver den afgiftspligtige mængde
eller indbetaler afgift efter de ovenfor beskrevne regler. Dis‐
se virksomheder skal efter gældende ret opgøre den afgifts‐
pligtige mængde, som den mængde varer, som virksomhe‐
den eller personen har erhvervet eller modtaget i det enkelte
tilfælde, jf. øl- og vinafgiftsloven § 9, stk. 3. Dette skyldes,
at virksomhederne og personerne ikke skal lade sig registre‐
re og derfor alene har mulighed for at opgøre mængden i det
enkelte tilfælde. Afregningen af afgiften sker efter opkræv‐
ningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4, jf. øl- og vinafgiftslovens
§ 16, stk. 2.
Det foreslås at »autoriserede modtagere« indsættes i øl- og
vinafgiftslovens § 9, stk. 2, og § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv skal indføres to nye registrerings‐
typer, autoriseret modtager og autoriseret afsender. Dette
medfører, at det i dansk ret vil være nødvendigt at indføre
regler om blandt andet autoriserede modtagere af beskattede
varer, som fremadrettet vil skulle lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen og blive omfattet af EMCS. Efter cirku‐
lationsdirektivets artikel 35, vil det være den autoriserede
modtager, som vil skulle betale og hæfte for afgiften i
bestemmelseslandet. Det er derfor nødvendigt at fastsætte,
hvordan den autoriserede modtager vil skulle opgøre den
afgiftspligtige mængde.
Med den foreslåede tilføjelse i § 9, stk. 2, vil den autori‐
serede modtager skulle opgøre den afgiftspligtige mængde
for en afgiftsperiode, som den mængde afgiftspligtige varer,
der er tilført virksomheden i perioden. Det betyder, at den
autoriserede modtager vil skulle opgøre den afgiftspligtige
mængde efter samme regler som registrerede varemodtage‐
re. Afgiftsperioden vil ligeledes være måneden, jf. øl- og
vinafgiftslovens § 8.
Med den foreslåede tilføjelse i § 16, stk. 1, 1. pkt., vil
autoriserede modtagere, på samme måde som de registrere‐
de varemodtagere, skulle angive den afgiftspligtige mængde
og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltnin‐
gen. Det betyder, at de autoriserede modtagere efter den
ovenfor foreslåede ændring i § 9, stk. 2, vil skulle opgøre
den afgiftspligtige mængde til den mængde af afgiftspligtige
varer, som er tilført virksomheden i perioden. Det vil være
afgiften af denne mængde, som de autoriserede modtagere
§ 16, stk. 1, 1. pkt. vil skulle indbetale.
Med den foreslåede tilføjelse i § 16, stk. 1, 2. pkt., vil
angivelsen og betalingen for autoriserede modtagere skulle
ske efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-7 og § 8, nr.
2 og 3, ligesom det tilsvarende gælder for registrerede vare‐
modtagere.
Det betyder blandt andet, at afgiften skal angives og be‐
tales senest den 15. i den efterfølgende måned, at afgiften
indgår i Skattekontoen, og at Skatteforvaltningen kan lave
foreløbige fastsættelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.4.
Til nr. 26
Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde efter øl- og vinafgiftslovens § 9, stk. 1. Den afgifts‐
pligtige mængde skal efter bestemmelsen opgøres som den
mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksom‐
hedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende
jf. § 10, stk. 1.
Efter § 10, stk. 1, skal der i den afgiftspligtige mængde,
som opgjort efter § 9, stk. 1, skulle fradrages de varer, der er
oplistet i bestemmelsens nr. 1-7.
Efter § 10, stk. 1, nr. 5, skal den afgiftspligtige mængde
opgjort efter § 9, stk. 1, fradrages varer, der hos virksomhe‐
den eller under transport til og fra virksomheden er gået
tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage eller
lignende, jf. § 28.
Lovens § 28 regulerer de situationer, hvor varer skal anses
for ødelagt eller gået tabt.
179
Det foreslås at ændre § 10, stk. 1, nr. 5, således at den
afgiftspligtige mængde efter § 9, stk. 1, efter det foreslåede
vil skulle fradrages varer, der hos virksomheden eller under
transporten til eller fra virksomheden er fuldstændigt tilin‐
tetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 28.
Baggrunden for det foreslåede er således først og frem‐
mest, at der med det omarbejdede cirkulationsdirektiv arti‐
kel 6 og 45 er sket ændringer i bestemmelserne vedrørende
ødelæggelse og tab af varer, som kræver, at blandt andet
øl- og vinafgiftslovens § 28 om ødelæggelser og tab bliver
tilpasset, jf. lovforslagets § 4, nr. 63, så bestemmelsen er
i overensstemmelse med det omarbejdede direktiv. Der hen‐
vises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2. På baggrund af denne ændring findes det hen‐
sigtsmæssigt ligeledes at tilpasse § 10.
Herudover indeholder § 10, stk. 1, nr. 5, ikke en endegyl‐
dig oplistning af situationer, som er omfattet af § 28, som
bestemmelsen henviser til. Når der henvises til bestemmel‐
sen, må alle situationer i § 28, skulle medføre, at varerne
skal fradrages den afgiftspligtige mængde efter § 10, stk. 1,
nr. 5. Det findes derfor mere hensigtsmæssigt blot at henvise
til § 28, i stedet for at komme med eksempler på, hvilken
form for ødelæggelse eller tab, der konkret kunne være tale
om.
Det foreslåede betyder, at varer, der hos en virksomhed
eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig
tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 28, vil skulle
fradrages i den afgiftspligtige mængde opgjort af oplagsha‐
veren efter § 9, stk. 1. Ændringen medfører ikke ændringer i
den materielt gældende retstilstand, da definitionen af, hvor‐
når en vare anses for totalt ødelagt og fuldstændig tilintet‐
gjort, er den samme efter gældende ret og den foreslåede
ordning, jf. § 28, stk. 1, lovforslagets § 4, nr. 63, og lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 27
Øl- og vinafgiftslovens § 11 fastsætter, hvilke varer der
ikke skal betales afgift af. Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1
skal der ikke betales afgift af varer, der er denaturerede. Fri‐
tagelsen finder anvendelse, når varen er denatureret i hen‐
hold til et medlemslands forskrifter. Varer, der er denatureret
efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, betegnes
som ”fuldstændig denatureret”. Bestemmelsen implemente‐
rer strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, litra a.
Det foreslås at ophæve øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1,
nr. 1, og i stedet indsætte 6 nye numre.
Det foreslås, at et nyt nr. 1 indsættes i øl- og vinafgiftslo‐
ven, hvori det præciseres, at der ved denaturering efter nr. 1
skal forstås fuldstændig denaturering. Præciseringen af nr. 1
skal ses i sammenhæng med den foreslåede præcisering m.v.
af øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2.
Efter øl- og vinafgiftslovens stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 7,
skal der ikke svares afgift af varer, der anvendes til teknisk,
videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk formål og
lignende. Bestemmelsen implementerer blandt andet struk‐
turdirektivets artikel 27, stk. 1, litra b, vedrørende delvist
denatureret alkohol.
Det foreslås, at et nyt nr. 2 indsættes i øl- og vinafgifts‐
lovens § 11, stk. 1, hvorefter der sker afgiftsfritagelse af
varer, der er denaturerede og anvendes til fremstilling af
produkter, der ikke er bestemt til konsum. Fritagelsen finder
anvendelse, når en sådan denatureret vare er blevet tilsat
et produkt, der ikke er bestemt til konsum eller anvendes
til vedligeholdelse og rengøring af fremstillingsudstyr, som
anvendes til denne særlige fremstillingsproces.
Baggrunden for forslaget om at indsætte et nyt nr. 2 er, at
fritagelsesbestemmelsen i strukturdirektivets artikel 27, stk.
1, litra b, er ændret ved artikel 1, nr. 15, i direktiv (EU)
2020/1151. Ændringen præciserer betingelserne for delvist
denatureret alkohol samt fastsætter, at vedligeholdelse og
rengøring af fremstillingsudstyr er en del af fremstillings‐
processen, og at delvist denatureret alkohol, der anvendes
til den tilhørende fremstillingsproces, derfor er omfattet af
nævnte fritagelse.
Det betyder, at fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27,
stk. 1 litra b, som er ændret ved artikel 1, nr. 15, i direktiv
(EU) 2020/1151, fremover vil være implementeret i øl- og
vinafgiftsloven i en selvstændig bestemmelse, ligesom der
fastsættes yderligere betingelser for fritagelsens anvendelse.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla‐
gets § 4, nr. 30, for så vidt angår det anførte om fuldstændig
og delvis denaturering samt bevægelser af de pågældende
varer.
Efter strukturdirektivets artikel 27, stk. 1 litra c-f, med de
ændringer som følger af artikel 1 i direktiv (EU) 2020/1151,
skal der ske afgiftsfritagelse af varer, der anvendes til frem‐
stilling af eddike, der henhører under position 2209 i EU’s
kombinerede nomenklatur, jf. litra c, anvendes til fremstil‐
ling af sådanne lægemidler, som er omhandlet i Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF, jf.
litra d, anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling
af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med et
alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol., jf. litra e,
og som direkte eller som ingrediens i halvfabrikata anvendes
til fremstilling af levnedsmidler, også fyldte, forudsat at al‐
koholindholdet i det enkelte tilfælde ikke overstiger 8,5 liter
ren alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt angår chokolade
og 5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt angår
andre produkter, jf. litra f.
Artikel 27, stk. 1 litra c-f, i strukturdirektivet er ikke ud‐
trykkeligt implementeret i øl- og vinafgiftsloven, men er
indfortolket i fritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslo‐
vens § 11, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, der bliver nr. 7 og nr. 8.
Det foreslås derfor, at yderligere 4 nye numre (nr. 3-6)
indsættes i øl- og vinafgiftslovens §11, stk. 1, som imple‐
menterer ordlyden af strukturdirektivets artikel 27, stk. 1
litra c-f, i øl- og vinafgiftsloven. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 4, nr. 29, hvor et nyt nr. indsættes som § 11,
stk. 1, nr. 10, hvorved det gældende nr. 5 bliver nr. 11.
Baggrunden er, at det ikke fremgår præcist, at fritagelses‐
bestemmelserne i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1 litra
180
c-f, er omfattet af øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2
og nr. 3.
Det foreslås i nr. 3, at der vil skulle ske afgiftsfritagelse
for varer, der anvendes til fremstilling af eddike, der henhø‐
rer under position 2209 i EU᾽s kombinerede nomenklatur.
Det betyder, at der indføres en udtrykkelig hjemmel, som
regulerer fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, li‐
tra c. Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt indfortolket
i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 3, hvorfor ændrin‐
gen ikke vil medføre ændringer i den materielt gældende
retstilstand.
Det foreslås i nr. 4, at der vil skulle ske afgiftsfritagel‐
se for varer, til fremstilling af sådanne lægemidler, som
er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/82/EF og 2001/83/EF.
Det betyder, at der indføres en udtrykkelig hjemmel, som
regulerer fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1,
litra d. Det bemærkes, at bestemmelsen er ændret ved artikel
1, nr. 15, litra a, nr. ii, i direktiv (EU) 2020/1151. Med
ændringen opdateres henvisningen til de direktiver, som om‐
handler lægemidler. I strukturdirektivet henvises der til læ‐
gemidler, som er omhandlet i direktiv 65/65/EØF. Dette di‐
rektiv er sidenhen blevet erstattet af direktiv 2001/82/EF og
direktiv 2001/83/EF. Opdateringen, som foretages i direktiv
(EU) 2020/1151, medfører således ikke materielle ændringer
i den gældende retstilstand, men opdaterer blot henvisningen
til, hvilke lægemidler der er omfattet af fritagelsen. Bestem‐
melsen er på nuværende tidspunkt indfortolket i øl- og vin‐
afgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, hvorfor indarbejdel‐
se af den præcise ordlyd af bestemmelsen ikke vil medføre
ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Det foreslås i nr. 5, at der vil skulle ske afgiftsfritagelse
for varer, der anvendes til at fremstille aromastoffer til frem‐
stilling af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer
med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol.
Det betyder, at der indføres en udtrykkelig hjemmel, som
regulerer fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1, li‐
tra e. Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt indfortolket
i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 3, hvorfor ændrin‐
gen ikke vil medføre ændringer i den materielt gældende
retstilstand.
Det foreslås i nr. 6, at der vil skulle ske afgiftsfritagelse
for varer, der direkte eller som ingrediens i halvfabrikata an‐
vendes til fremstilling af levnedsmidler, også fyldte, forud‐
sat at alkoholindholdet i det enkelte tilfælde ikke overstiger
8,5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt angår
chokolade og 5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for så
vidt angår andre produkter.
Det betyder, at der indføres en udtrykkelig hjemmel, som
regulerer fritagelsen i strukturdirektivets artikel 27, stk. 1,
litra f. Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt indfortolket
i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 3, hvorfor ændrin‐
gen ikke vil medføre ændringer i den materielt gældende
retstilstand.
Til nr. 28
I henhold til øl- og vinafgiftslovens § 11 kan der opnås
afgiftsfritagelse for ellers afgiftspligtige varer i de i nr. 1-5
oplistede tilfælde. Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1,
nr. 4, sker der afgiftsfritagelse for varer, der »leveres til de
i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede person‐
er eller«.
Det foreslås, at stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 9, ændres såle‐
des, at bestemmelsen fremover ikke vil skulle ende på et
”eller”, men afsluttes med et komma.
Baggrunden for ændringen er, at der foreslås indsat et nyt
nummer i § 11, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 29. Det er tale
om en konsekvensændring. Det foreslåede medfører ikke
ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 29
Direktiv 2008/118/EU fastsætter reglerne for bevægelse af
punktafgiftspligtige varer i EU. Direktivets artikel 12 fast‐
sætter, i hvilke tilfælde punktafgiftspligtige varer omfattet af
direktivet er fritaget for betaling af punktafgift. I artikel 12,
stk. 1, litra a-e, er situationerne oplistet.
Direktivets artikel 12 er implementeret i øl- og vinafgifts‐
lovens § 11, stk. 1, nr. 4 og 5. Efter nr. 4 er varer til de
i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede person‐
er fritaget for afgift, og efter nr. 5 er varer til brug for
udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og de‐
res ledsagende civile personale eller til forsyning af deres
messer eller kantiner ligeledes fritaget, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet.
Efter gældende ret er varer til brug for andre EU-landes
væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller
til forsyning af deres messer eller kantiner ikke fritaget for
afgift, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats her i
landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af en
EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
(FSFP).
Det foreslås at indsætte et nyt nummer i øl- og vinafgifts‐
lovens § 11, stk. 1, som bestemmelsens nr. 10, hvorefter der
vil skulle ske afgiftsfritagelse af varer, der leveres til brug
for andre EU-landes væbnede styrker og deres ledsagende
civile personale eller til forsyning af deres messer eller kan‐
tiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats her i
landet, der udføres med henblik på gennemførelsen af en
EU-aktivitet under FSFP. Der henvises i øvrigt til lovforsla‐
gets § 4, nr. 27, hvor der indsættes fire nye numre i § 11, stk.
1, hvor nr. 2-4 bliver nr. 7-9.
Baggrunden for forslaget er, at der ved artikel 2 i direktiv
(EU) 2019/2235 indsættes en bestemmelse i artikel 12, stk.
1, i direktiv 2008/118/EF, om at der er fritagelse for afgift af
varer, der er bestemt til anvendelse af de væbnede styrker i
ethvert andet EU-land end det EU-land, hvor punktafgiften
forfalder, til brug for disse styrker og det civile personale,
der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller
kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der
udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet
181
under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Med denne
ændring af artikel 12 i direktiv 2008/118/EF sidestilles for‐
svarsindsatsen under FSFP i afgiftsmæssig henseende med
forsvarsindsatser under NATO, hvilket skal implementeres
i dansk ret ved blandt andet en ændring i øl- og vinafgiftslo‐
ven.
Det betyder, at afgiftspligtig øl og vin omfattet af øl- og
vinafgiftsloven vil være fritaget for afgift, hvis de er til brug
for andre EU-landes væbnede styrker, deres ledsagende civi‐
le personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner,
når styrkerne deltager i en forsvarsindsats her i landet, der
udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet
under fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) som an‐
ført i afsnit V, kapitel 2, 2. afdeling, i traktaten om Den
Europæiske Union (TEU). Ordningen foreslås administreret
af Forsvarsministeriet, jf. lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger afsnit 2.2.1.2. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Henset til Danmarks forsvarsforbehold er det dog ikke
forventningen, at der vil blive udført nævneværdigt mange
aktiviteter under FSFP i Danmark. Reglerne forventes der‐
for at have begrænset betydning, så længe Danmark har
forsvarsforbehold. Herudover er øl og vin ikke er en vare,
som i forbindelse med fritagelsen for NATO-styrker bliver
efterspurgt. Det er derfor vurderingen, at fritagelsen ikke
vil blive anvendt i praksis. Hvis der dog skulle laves en
forsvarsindsats i Danmark under FSFP og et andet medlems‐
lands væbnede styrker, som deltager i en sådan forsvarsind‐
sats, skulle efterspørge øl og vin, vil det være Forsvarsmini‐
steriet, som attesterer fritagelsesblanketten til brug for de
væbnede styrker.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 30
I henhold til strukturdirektivets artikel 6, artikel 10 og
artikel 14, kan medlemslandene afgiftsfritage øl, vin og an‐
dre gærende drikkevarer, der fremstilles og forbruges af en
privatperson, dennes familie eller dennes gæster, så længe
der ikke finder noget salg sted. Ved direktiv (EU) 2020/1151
blev det på tilsvarende vis muligt for medlemsstaterne at
afgiftsfritage ætanol fremstillet af privatpersoner til eget for‐
brug.
Ifølge øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3, er øl, der frem‐
stilles af en privatperson og forbruges af denne, dennes fa‐
milie eller dennes gæster, afgiftsfritaget, forudsat at der ikke
finder noget salg sted. Vin og frugtvin m.m. er ikke omfattet
af ordlyden af afgiftsfritagelsen i øl- og vinafgiftslovens
§ 11, stk. 3, og der findes ikke en tilsvarende bestemmelse
for vin og frugtvin m.m. andetsteds i loven.
I praksis behandles privatpersoners fremstilling af øl, vin
og frugtvin m.m. dog på samme måde, hvorfor vin og frugt‐
vin m.m. - ligesom øl - ikke er afgiftspligtig, når det frem‐
stilles af privatpersoner til eget forbrug.
Grunden til, at privatpersoners fremstilling af vin og frugt‐
vin m.m. i praksis ikke har været afgiftspligtig, er, at det
alene er virksomheder, der fremstiller vin og frugtvin, der
skal registreres hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at det i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3,
tilføjes, at afgiftsfritagelsen – udover øl - også omfatter vin
og frugtvin m.m., som fremstilles af privatpersoner til eget
forbrug. Det er tale om en stadfæstelse af allerede gældende
praksis.
Ligesom det gælder for øl, er det ikke en betingelse for
afgiftsfritagelse for vin og frugtvin m.m., at brygningen sker
i eget hjem, men det er en betingelse, at privatpersonen selv
står for hele processen, herunder planlægning, brygning, gæ‐
ring og aftapning.
Der foreslås ingen ændring for så vidt angår ætanol frem‐
stillet af privatpersoner til eget forbrug. Al fremstilling af
ætanol vil derfor ligesom hidtil være afgiftspligtig og kræve
autorisation som oplagshaver efter spiritusafgiftsloven.
Til nr. 31
Efter gældende ret er varer omfattet af øl- og vinafgiftslo‐
ven til brug for NATO-medlemslandes væbnede styrker og
deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres
messer eller kantiner fritaget for afgift, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet, jf. øl- og vinafgiftslovens § 11, stk.
1, nr. 5, der bliver nr. 11.
Bestemmelsen bliver ikke anvendt i praksis, da øl og vin
efter Forsvarsministeriets oplysninger, ikke efterspørges i
praksis. Der er derfor heller ikke nogen administration af
bestemmelsen.
Efter gældende ret er der ikke afgiftsfritagelse for varer
omfattet af øl- og vinafgiftsloven til brug for EU’s væbnede
styrker, når disse deltager i en forsvarsindsats, der udføres
med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Denne fri‐
tagelse foreslås dog indsat med lovforslagets § 4, nr. 29.
Det foreslås, at et stk. 5 indsættes i øl- og vinafgiftslovens
§ 11, som fastsætter, at Forsvarsministeriet administrerer
den gældende fritagelse for NATO’s væbnede styrker og den
foreståede fritagelse for EU’s væbnede styrker.
Det betyder for det første, at det fastsættes, at afgiftsfri‐
tagelsen for varer, der leveres til NATO-medlemslandenes
væbnede styrker m.v. efter øl- og vinafgiftslovens § 11,
stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 11, vil skulle administreres af
Forsvarsministeriet.
For det andet betyder det, at afgiftsfritagelse for varer
omfattet af øl- og vinafgiftsloven til brug for de væbnede
styrker, når disse deltager i en forsvarsindsats, der udføres
med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
FSFP, administreres af Forsvarsministeriet.
Fritagelsen for EU’s væbnede styrker og fritagelsen for
NATO-medlemslandenes væbnede styrker vil hermed skulle
administreres på samme måde ved brug en fritagelsesattest.
Fritagelsesattesten, der findes i bilag II i Rådets gennem‐
førelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om
foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem (omarbejdning), atte‐
182
steres af værtslandets myndigheder, hvilket med dette for‐
slag vil være Forsvarsministeriet.
Hvis enten EU’s væbnede styrker eller NATO’s væbnede
styrker efterspørger afgiftsfritagelse for varer omfattet af
øl- og vinafgiftsloven, vil det med det foreslåede være For‐
svarsministeriet, som attesterer fritagelsesblanketten til brug
for de væbnede styrker.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 32
Øl- og vinafgiftsloven er inddelt i en række kapitler. Ka‐
pitel 3 – fællesbestemmelser er inddelt i en række overskrif‐
ter. Titlen på én af disse overskrifter er »Afgift af varer, der
indføres fra steder uden for EU«, som udelukkende indehol‐
der én bestemmelse, § 13, der regulerer betalingen af afgift
af afgiftspligtige varer ved indførsel af varer fra steder uden
for EU.
Det foreslås at ændre i overskriften til før § 13, således at
overskriften fremover bliver Afgift af varer, der importeres.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i øl- og vinaf‐
giftsloven, herunder i overskriften til afsnittet, som omhand‐
ler indførsel/import. Denne ændring betyder ikke nogen æn‐
dring af, hvad begrebet dækker over, da import og indførsel
fra steder uden for EU betyder det samme.
Den foreslåede ændring medfører således ikke ændringer i
den gældende materielle retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.3.
Til nr. 33
Efter øl- og vinafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales
afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden
for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfat‐
tet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget for afgift
efter § 11, stk. 3. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal afgiften
afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2, gælder det, at for varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29,
finder reglerne om registrerede varemodtagere anvendelse.
Der foreslås to ændringer i § 13, stk. 1, 1. pkt. For det
første foreslås det, at »der indføres « ændres til »der impor‐
teres«, og for det andet, at henvisningen til § 11, stk. 3,
ændres til en henvisning til § 11, stk. 2.
Baggrunden for den foreslåede ændring til »importeres«
er således, at man i det omarbejdede cirkulationsdirektiv
har valgt at foretage nogle sproglige opdateringer, herunder
blandt andet, at »indført fra steder uden for EU« er ændret
til »import«, jf. cirkulationsdirektivets artikel 3, nr. 7 og
10. Denne sproglige ændring foreslås implementeret i de
relevante bestemmelser i øl- og vinafgiftsloven, herunder §
13, stk. 2. Denne ændring betyder ikke nogen ændring af,
hvad begrebet dækker over, da import og indførsel fra steder
uden for EU betyder det samme.
Den foreslåede ændring medfører således ikke ændringer i
den gældende materielle retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.3.
Baggrunden for ændringen af henvisningen til § 11, stk.
3, i øl- og vinafgiftslovens § 13, stk. 1, er, at henvisningen
er forkert, da denne ved en fejl ikke blevet opdateret kor‐
rekt ved tidligere ændringer i § 11. § 13, stk. 1, henviste
oprindeligt til hvad, der efter gældende ret er indeholdt i
stk. 2. Henvisningen i § 13 ændres derfor fra en fejlagtig
henvisning til stk. 3 til den korrekte henvisning til stk. 2.
Til nr. 34
Efter øl- og vinafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales
afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden
for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfat‐
tet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget for afgift
efter § 11, stk. 3. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal afgiften
afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2, gælder det, at for varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29,
finder reglerne om registrerede varemodtagere anvendelse.
Det foreslås, at »indføres« ændres til »importeres« i § 13,
stk. 2.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirek‐
tivets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring be‐
tyder ikke nogen ændring af, hvad begrebet dækker over,
da import og indførsel fra steder uden for EU betyder det
samme. Den foreslåede ændring medfører således ingen æn‐
dringer i den gældende materielle retstilstand. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.3.
Til nr. 35
Øl- og vinafgiftsloven § 14, stk. 2, 1. pkt. fastsætter,
at hvis varer fra et andet EU-land overgår til forbrug og
betaling af afgift her i landet efter § 4 via en herværende
repræsentant, skal repræsentanten føre regnskab over varel‐
everancerne. Af 2. pkt. fremgår, at hvis en virksomhed i
et andet EU-land eller virksomhedens herværende repræsen‐
tant leverer varer til fjernsalg her i landet efter § 6 a, stk. 1,
nr. 2, skal virksomheden eller repræsentanten føre regnskab
over vareleverancerne og skal endvidere føre fortegnelser
over, hvor varerne er leveret.
Lovens § 6 a, stk. 5 og 6, omhandler fjernsalg. Efter
bestemmelsens stk. 5 kan en oplagshaver, der er autoriseret
i et andet EU-land, og som leverer varer her til landet efter
stk. 1, nr. 2, udnævne en fiskal repræsentant her i landet til
183
at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige
her i landet. Den fiskale repræsentant skal autoriseres som
oplagshaver hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for
betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i lan‐
det.
Efter bestemmelsens stk. 6 skal sælgeren eller den fiskale
repræsentant inden vareafsendelsen lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen som autoriseret oplagshaver og stille
sikkerhed.
Hvis en autoriseret oplagshaver er registreret i medfør af
disse regler om fjernsalg, skal virksomheden altså efter § 14,
stk. 2, føre regnskab over vareleverancer og en fortegnelse
over, hvor varerne er leveret. Regnskabet skal føres i det
almindelige forretningsregnskab og kunne danne grundlag
for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs.
tilgangen af varer, og skal føres på en sådan måde, at den
afgift, der skal betales til Skatteforvaltningen, kan gøres op
ved udløbet af hver måned.
Det foreslås, at ændre § 14, stk. 2, 2. pkt., således at
bestemmelsen fremover vil skulle omfatte autoriserede mod‐
tagere.
Baggrunden for ændringen er, at der med det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv skal indføres krav om registrering
som autoriseret modtager, og bestemmelser om at det er
den autoriserede modtager, som skal betale afgift her i lan‐
det. Ligesom andre registrerede og autoriserede virksomhe‐
der, der skal afregne afgift til Skatteforvaltningen, er det
fundet hensigtsmæssigt, at det også pålægges de autorisere‐
de modtagere at føre regnskab.
Baggrunden for den foreslåede tilføjelse af autoriserede
modtagere i § 14, stk. 2, 2. pkt. er, at virksomheder, der
fremover modtager varer, som er overgået til forbrug i
et andet EU-land og herefter transporteres her til landet,
vil skulle lade sig registrere som autoriseret modtager hos
Skatteforvaltningen. Herudover vil autoriserede modtagere
modtage varerne i en tilstand, hvor der er betalt afgift i et
andet EU-land, men hvor der fortsat ikke er betalt dansk
afgift. Det skal derfor være muligt for Skatteforvaltningen
at kunne kontrollere, hvorvidt afgiften er betalt korrekt her
i landet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det foreslåede betyder, at autoriserede modtagere vil skul‐
le føre regnskab over vareleverancer og en fortegnelse over,
hvor varerne er leveret. Virksomheden vil derfor skulle føre
et regnskab, hvor det fremgår, hvilke varer, der er blevet
tilført virksomheden og en fortegnelse over, hvor varerne
er leveret. Regnskabet skal kunne danne grundlag for opgø‐
relsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen
af varer, og på en sådan måde, at den afgift, der skal be‐
tales til Skatteforvaltningen, kan opgøres ved udløbet af
hver måned. Det skal være muligt ved nummerhenvisning
at sammenholde posteringerne i regnskabet med købsbilag,
dvs. typisk fakturaer og fortoldningsangivelser.
Til nr. 36
Efter øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 4, skal autoriserede
og registrerede virksomheder og virksomheder, der importe‐
rer afgiftspligtige varer fra udlandet, ved salg af disse varer
til virksomheder, udstede en faktura. Fakturaen skal være
forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og inde‐
holde oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer
og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art,
mængde og pris.
Med den foreslåede ændring i stk. 4, 1. pkt., vil de autori‐
serede modtagere skulle udstede en faktura ved salg af varer,
som er afgiftspligtige efter spiritusafgiftsloven. Fakturaen
skal efter bestemmelsens 2. pkt. være forsynet med fortlø‐
bende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om
sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn
og adresse samt leverancens art, mængde og pris.
Øl- og vinafgiftsloven er omfattet af den såkaldte »cola‐
lovgivning«, hvor der i en række afgiftslove, hvor der er op‐
levet store udfordringer med afgiftsunddragelse i detailhand‐
len, stilles en række krav til regnskab, fakturaudstedelse
m.v. Spiritusafgiftsloven og tobaksafgiftsloven er ligeledes
omfattet af denne regulering.
Det foreslåede betyder, at der også ved salg af afgiftsplig‐
tige varer fra autoriserede modtagere vil blive udstedt faktu‐
ra.
Til nr. 37
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i øl- og vinafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Det foreslås, at indførselsstedet ændres til importstedet i
§ 15, stk. 1, 2. pkt.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i øl- og vinaf‐
giftsloven, herunder § 15, stk. 1, og betyder ingen materiel
ændring i den materielle retstilstand, da import og indførsel
fra steder uden for EU betyder det samme.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 38
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i øl- og vinafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
184
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i
nr. 1-5 oplistede steder. Bestemmelsens nr. 4 har følgende
ordlyd: »en modtager, der her i landet er fritaget for afgift af
varer efter § 11, stk. 1, nr. 4 eller 5, når varerne transporteres
fra et andet EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-
land er fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag,
når varerne transporteres her fra landet, eller«.
Det foreslås, at »eller« udgår fra bestemmelsens stk. 1, nr.
4.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 4, nr. 39, indsættes et nyt nummer i
oplistningen i § 15, stk. 1. Det foreslåede medfører ikke
ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 39
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i øl- og vinafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Det foreslås, at et nyt nr. 5 indsættes i § 15, stk. 1,
hvorefter transport omfattet af stk. 1, vil kunne ske til det
udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesfor‐
ordning (EU) 2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted
for proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4,
i delegeret forordning (EU) 2015/2446.
Transporten af varer under afgiftssuspensionsordningen
reguleres i artikel 17 i direktiv 2008/118/EF. Denne bestem‐
melse er implementeret i øl- og vinafgiftslovens § 15. Med
omarbejdelsen af cirkulationsdirektivet er bestemmelsen
rykket til direktivets artikel 16. Med omarbejdningen er
der også tilføjet et nyt nummer i artikel 16, stk. 1, som be‐
stemmelsens nr. 5, hvorefter transporten fra et afgiftsoplag
kan ske til det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i gen‐
nemførelsesforordning (EU) 2015/2447, som samtidig er af‐
gangstoldsted for proceduren for ekstern forsendelse, jf. arti‐
kel 189, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/2446. Det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 16 skal således im‐
plementeres i øl- og vinafgiftslovens § 15, hvilket er bag‐
grunden for det foreslåede.
Det foreslåede betyder, at der inden for EU vil kunne ske
transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, herun‐
der gennem steder uden for EU eller gennem visse områder,
der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde, fra et afgiftsop‐
lag eller fra et importsted, hvorfra varerne er overgået til
fri omsætning i EU’s toldområde, til det udgangstoldsted,
jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren
for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret
forordning (EU) 2015/2446.
Efter artikel 189, stk. 4, i delegeret forordning (EU)
2015/2446 er det fastsat, at når varer, der er omhandlet i arti‐
kel 1 i direktiv 2008/118/EF, og som har toldmæssig status
som EU-varer, eksporteres, kan disse varer henføres under
proceduren for ekstern forsendelse. Varerne er således efter
gældende ret både omfattet af toldproceduren for ekstern
forsendelse og overvåges i EMCS.
De punktafgiftspligtige varer kan således efter det foreslå‐
ede transporteres til udgangstoldsstedet, som efter artikel
329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447
skal anses for afgangstoldssted, når varerne efter at være
frigivet til eksport henføres under en procedure for ekstern
forsendelse. Afgangstoldsstedet er det sted, hvorfra varerne
eksporteres ud af EU, når varerne henføres under procedu‐
ren for ekstern forsendelse. Det foreslåede betyder, at vare‐
rnes transport i EMCS vil ophøre, når varerne kommer til
udgangstoldsstedet og derefter skulle henføres under proce‐
duren for ekstern forsendelse. Derved sikres det, at varerne
alene overvåges i et af systemerne. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets § 4, nr. 44, hvor det fastsættes, hvornår
transporten omfattet af EMCS ophører.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.2.
Til nr. 40
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i øl- og vinafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Efter bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at stk. 1 også
finder anvendelse på transport af varer, der er afgiftsfritaget
eller ikke er afgiftsafregnet her i landet, idet varerne er
under afgiftssuspensionsordningen, og som ikke er overgået
til forbrug her i landet eller i et andet EU-land, eller varer,
der er omfattet af nulsats i et andet EU-land, og som ikke er
overgået til forbrug her i landet eller i et andet EU-land.
Det foreslås, at et nyt stk. 3 indsættes i § 15, hvorefter
Skatteforvaltningen, når importen efter stk. 1 og 2 finder
sted uden for et afgiftsoplag, vil kunne anmode klarereren
eller enhver anden person, som direkte eller indirekte har
været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i overens‐
stemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 952/2013,
om at dokumentere, at de importerede varer er bestemt til at
blive forsendt her fra landet til et andet EU-land.
Baggrunden for det foreslåede er således, at det i det
omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 16, er fastsat, at
import af varer, som finder sted uden for et afgiftsoplag, kun
kan transporteres fra importstedet under afgiftssuspensions‐
ordningen, hvis klarereren eller enhver anden person, der er
direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldforma‐
liteter, forsyner de kompetente myndigheder i importmed‐
185
lemsstaten med specifik dokumentation for, at varerne skal
sendes fra importstedet til et andet medlemsland, samt at
der er overensstemmelse mellem toldangivelsen og punktaf‐
giftsdokumenterne. Medlemsstaterne har dog mulighed for,
at dokumentationen alene skal forelægges efter anmodning.
Artikel 16 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv skal sik‐
re, at de kompetente myndigheder i de respektive EU-lande,
i Danmark Skatteforvaltningen, vil blive i stand til at sikre,
at der er overensstemmelse mellem e-ledsagedokumentet
i EMCS og toldangivelsen ved import, når afgiftspligtige
varer, der er overgået til fri omsætning, transporteres fra im‐
portstedet under afgiftssuspensionsordningen. Med det om‐
arbejdede cirkulationsdirektiv er der generelt sket en opdate‐
ring af sprogbrugen, og der er søgt skabt mere sammenhæng
mellem forskellige lovgivningsområder i EU, herunder mel‐
lem cirkulationsdirektivet på afgiftsområdet og toldlovgiv‐
ningen.
Toldmyndighederne kan således efter artikel 15 i forord‐
ning (EU) nr. 952/2013 foranledige, at der forelægges doku‐
mentation til brug for deres kontrol. Den eller de personer,
der angiver varerne eller på hvis vegne varerne angives ved
indførsel, betegnes i toldmæssig sammenhæng som klarere‐
ren eller dennes repræsentant. I forhold til afgrænsning af
klarereren og dennes repræsentant henvises der til lovforsla‐
gets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen således vil
kunne anmode om dokumentation for, at de importerede
varer vil blive sendt her fra landet som importmedlemsstat
og videre til en anden medlemsstat. Skatteforvaltningen vil
kunne anmode klarereren eller enhver anden person, der
direkte eller indirekte har været involveret i transporten om
dokumentationen.
Det foreslåede betyder, at der således vil være en stør‐
re sikkerhed for, at importerede varer ikke overgår til for‐
brug/fri omsætning i importmedlemsstaten uden, at der er
betalt korrekte afgifter af varerne. Ved at Skatteforvaltnin‐
gen kan anmode om dokumentation for, at varerne skal
transporteres videre til et andet medlemsland, vil der være
en større sikkerhed for, at afgifterne bliver afregnet korrekt i
det enkelte medlemsland.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 45, hvor det foreslås,
at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere
regler for, hvilken dokumentation, der skal forelægges Skat‐
teforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 41
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i øl- og vinafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 3, fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1 begynder. Efter bestemmelsens nr. 2, begynder
transporten, når varerne overgår til fri omsætning fra et ind‐
førselssted i EU’s toldområde.
Det foreslås, at indførselsstedet ændres til importstedet i
§ 15, stk., 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10. Denne sproglige ændring foreslås
implementeret i de relevante bestemmelser i øl- og vinaf‐
giftsloven, herunder § 15, stk. 3, og betyder ingen materiel
ændring i den materielle retstilstand, da import og indførsel
fra steder uden for EU betyder det samme.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 42
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i øl- og vinafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre »5, eller« til »6,« i § 15, stk. 4, nr.
1, der bliver stk. 5, nr. 1. Ændringen er en konsekvens af,
at der med lovforslagets § 4, nr. 39, indsættes et nyt nr. 5, i
§ 15, stk. 1, hvorfor henvisningen til det gældende nr. 5 skal
ændres til nr. 6. Herudover foreslås det i lovforslagets § 4,
nr. 44, at der indsættes et nyt nummer i stk. 4, hvorfor stk. 4,
nr. 1, skal ende på et komma i stedet for ”eller”.
Det foreslåede betyder ikke ændringer i den materielt gæl‐
dende retstilstand, men er blot en konsekvens af lovforsla‐
gets § 4, nr. 39 og 44.
Til nr. 43
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i øl- og vinafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
186
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre »3.« til »3, eller« i § 15, stk. 4, nr. 2,
der bliver stk. 5, nr. 2.
Ændringen er en konsekvensændring af, at der i lovforsla‐
gets § 4, nr. 44, foreslås at indsætte et nyt nummer i stk.
4, hvorfor stk. 4, nr. 2, skal ende med »eller« i stedet for
et punktum. Det foreslåede medfører ikke ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Til nr. 44
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
den for EU reguleres i øl- og vinafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, hvornår en transport ef‐
ter stk. 1, anses for at ophøre. Efter bestemmelsen ophører
transporten 1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller 2) når varerne har forladt EU’s
område efter stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer i § 15, stk. 4, der
bliver stk. 5. Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, vil en transport
efter bestemmelsens stk. 1 skulle anses for at ophøre, når
varerne i tilfælde omfattet af det i lovforslagets § 4, nr.
39, foreslåede stk. 1, nr. 5, henføres under proceduren for
ekstern forsendelse.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv indføres en mulighed for, at punkt‐
afgiftspligtige varer kan overføres til proceduren for ekstern
forsendelse (toldproceduren ved eksport ud af EU’s områ‐
de). Derved vil varerne ikke længere skulle følges af både
EMCS og proceduren for ekstern forsendelse, når varerne
skal eksporteres ud af EU.
Med lovforslagets § 4, nr. 39, foreslås indsat en ny be‐
stemmelse i øl- og vinafgiftslovens § 15, stk. 1, hvorefter
varerne kan transporteres under afgiftssuspensionsordningen
fra et afgiftsoplag eller et importsted til det udgangstold‐
sted, jf. artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren
for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i delegeret
forordning (EU) 2015/2446. Ligesom for de øvrige numre i
§ 15, stk. 1, er det nødvendigt at fastsætte, hvornår transpor‐
ten anses for at ophøre, hvilket foreslås indsat i § 15 som
stk. 4, nr. 3.
Efter det foreslåede vil transporten efter det i lovforslagets
§ 4, nr. 39, foreslåede stk. 1, nr. 5, skulle anses for at
ophøre, når varerne henføres under proceduren for ekstern
forsendelse, som er proceduren på toldområdet for eksport
af varer. Når varerne således henføres under denne procedu‐
re og dermed eksporteres ud af EU’s område, vil der ikke
skulle lægges afgift på varerne, medmindre de føres ind i
EU igen.
Det foreslåede betyder dermed, at transporten af varerne
under EMCS ophører, når varerne overføres til toldprocedu‐
ren for ekstern forsendelse, hvorved varerne dermed ikke
vil blive overvåget af begge systemer ved eksporten. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.2.
Til nr. 45
Efter øl- og vinafgiftslovens § 15, stk. 5, kan skattemini‐
steren fastsætte de nærmere regler for de administrative pro‐
cedurer, som virksomhederne og personerne skal anvende
ved transport af varer under afgiftssuspensionen inden for
EU.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelsen, hvor de
procedurer, dokumenter m.v., som virksomhederne skal an‐
vende ved transporter under afgiftssuspensionen, er regule‐
ret.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 15, stk. 5, der bliver
stk. 6, udvides til også at omfatte en bemyndigelse til at
fastsætte kravene til dokumentation efter den i lovforslagets
§ 4, nr. 40, foreslåede § 15, stk. 3.
Det foreslås således, at skatteministeren i den til øl-
og vinafgiftsloven tilhørende bekendtgørelse kan fastsætte,
hvilken dokumentation, der vil kunne forelægges Skattefor‐
valtningen, for at det anses for dokumenteret, at de importe‐
rede varer er bestemt til at blive forsendt her fra landet til et
andet EU-land.
Til nr. 46
Efter gældende ret reguleres transporten af varer, som
er overgået til forbrug, ikke. Dette skyldes, at virksomhe‐
der, der transporterer disse varer, ikke skal lade sig registre‐
re. Transporten foregår ved anvendelse af den forenklede
administrative procedure for varetransporten. Denne forenk‐
lede administrative procedure for varetransporten består i
dag af, at virksomhederne anvender et fysisk papirdokument
kaldet Simplified Accompanying Administrative Document
(SAAD), som herefter skal følge varerne. Det fysiske papir‐
dokument, som anvendes, er blanketnr. 22.069.
Det foreslås at indsætte en ny overskrift om Afsendelse
og modtagelse af varer, der er overgået til forbrug i øl- og
vinafgiftslovens kapitel 3 – fælles bestemmelser.
Baggrunden for det foreslåede er således, at der med ar‐
tikel 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv skal oprettes to nye registreringstyper; autoriseret
modtager og autoriseret afsender, jf. lovforslagets § 4, nr.
19. En autoriseret modtager vil kunne modtage varer, som
er overgået til forbrug i et andet EU-land her i landet, og en
autoriseret afsender vil kunne afsende varer, som er overgået
til forbrug her i landet til et andet EU-land. Med disse to nye
187
registreringstyper følger en række regler, som skal regulere
blandt andet transporten af disse varer.
Det foreslåede betyder, at der indsættes en bestemmelse i
øl- og vinafgiftsloven, som vil skulle regulere transporten af
disse varer.
Det foreslås, at der under overskriften indsættes én be‐
stemmelse, § 15 a, med fire stykker.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 33 i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv, er indsat regulering af
transporten af varer, som er overgået til forbrug i et EU-land
og herefter transporteres til et andet EU-land. Transporten
af disse varer vil efter bestemmelsen alene kunne ske mel‐
lem en autoriseret modtager og en autoriseret afsender. Ar‐
tikel 33 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv foreslås im‐
plementeret i en ny selvstændig bestemmelse, den med nær‐
værende ændringsnummer foreslåede § 15 a, som særskilt
vil skulle regulere transporten af varer, som er overgået til
forbrug.
Det foreslås i stk. 1, at varer, der er overgået til forbrug
her i landet efter § 4, vil kunne afsendes af en virksomhed
eller person, som er registreret som autoriseret afsender her
i landet efter § 6 a, stk. 6 og 7, til et andet EU-land med
henblik på levering til erhvervsmæssige formål, når leverin‐
gen sker til en modtager, der er registreret som autoriseret
modtager i et andet EU-land.
Det foreslåede betyder, at det alene vil være virksomheder
eller personer, der er registreret som autoriseret afsender
eller midlertidigt autoriseret afsender efter de i lovforslagets
§ 4, nr. 19, foreslåede § 6 a, stk. 6 og 7, der vil kunne afsen‐
de varer, som er overgået til forbrug her i landet til et andet
EU-land og kun i de tilfælde, hvor leveringen sker til en
modtager, som er registreret som autoriseret modtager i det
andet EU-land. Det vil være tilstrækkeligt, at modtageren er
registreret som midlertidigt autoriseret modtager i det andet
EU-land.
Efter det foreslåede vil bestemmelsen ikke omfatte trans‐
porter af sådanne varer, der sker internt i Danmark. Be‐
stemmelsen foreslås heller ikke at skulle regulere transport
af sådanne varer til andre lande end EU-lande, såkaldt ek‐
sport. Det vil således alene angå transport af varer over
landegrænser i EU.
Det foreslås i stk. 2, at varer, der er overgået til forbrug i
et andet EU-land kan leveres til en virksomhed eller person,
som er registreret som autoriseret modtager her i landet efter
§ 6 a, stk. 4 og 5, med henblik på erhvervsmæssige formål,
når varerne afsendes af en afsender, der er registreret som
autoriseret afsender i et andet EU-land.
Det foreslåede betyder, at det alene vil være virksomheder
eller personer, der er registreret som autoriseret modtager
eller midlertidigt autoriseret modtager efter de i lovforsla‐
gets § 4, nr. 19, foreslåede § 6 a, stk. 4 og 5, der vil
kunne modtage varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, her i landet, og kun i de tilfælde hvor afsenderen
af varerne er registreret som autoriseret afsender i det an‐
det EU-land. Det vil være tilstrækkeligt, at afsenderen er
registreret som midlertidigt autoriseret afsender i det andet
EU-land.
Efter det foreslåede vil bestemmelsen ikke omfatte trans‐
porter af sådanne varer, der sker internt i Danmark. Bestem‐
melsen foreslås heller ikke at skulle regulere transport af
sådanne varer fra andre lande end EU-lande, såkaldt im‐
port. Det vil således alene angå transport af varer over lan‐
degrænser i EU.
Det foreslås i stk. 3, at en transport af varer omfattet af
det ovenfor foreslåede stk. 1 og 2, vil skulle anses for at
begynde 1) når varerne forlader den autoriserede afsenders
eller den midlertidigt autoriserede afsenders lokaler, eller 2)
når varerne forlader det sted, som den autoriserede afsender
eller den midlertidigt autoriserede afsender har meddelt til
Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Hvornår en transport af varer vil skulle anses for at begyn‐
de, vil være relevant i relation til f.eks. de i lovforslagets
§ 4, nr. 19, foreslåede bestemmelser § 6 a, stk. 6 og 7. Trans‐
porten vil skulle anses for at begynde, når varerne forlader
den efter det foreslåede § 6 a, stk. 6 og 7, autoriserede af‐
sender eller midlertidigt autoriserede afsenders lokaler eller
det sted, som den autoriserede afsender eller midlertidigt
autoriserede afsender har meddelt til Skatteforvaltningen,
inden transporten af varerne begyndte.
Det er frivilligt for den autoriserede afsender og den mid‐
lertidigt autoriserede afsender, om denne vil sende varerne
fra dennes lokaler eller et sted, som denne har meddelt Skat‐
teforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det foreslås i stk. 4, at en transport af varer omfattet
af stk. 1 og 2, vil skulle anses for at ophøre, 1) når den
autoriserede modtager eller den midlertidigt autoriserede
modtager tager imod leveringen af varerne i sine lokaler,
eller 2) når den autoriserede modtager eller den midlertidigt
autoriserede modtager tager imod leveringen af varerne det
sted, som den autoriserede modtager har meddelt til Skatte‐
forvaltningen inden transporten af varerne begyndte.
Hvornår en transport af varer vil skulle anses for at ophø‐
re, vil være relevant i relation til f.eks. de i lovforslagets § 4,
nr. 19, foreslåede bestemmelser § 6 a, stk. 4 og 5. Transpor‐
ten vil skulle anses for at ophøre, når den i det foreslåede § 6
a, stk. 4 og 5, autoriserede modtager eller midlertidigt auto‐
riserede modtager tager imod leveringen af varerne i sine
lokaler eller det sted, som den autoriserede modtager eller
midlertidigt autoriserede modtager har meddelt til Skattefor‐
valtningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det er frivilligt for den autoriserede modtager og den
midlertidigt autoriserede modtager, om denne vil modtage
varerne i dennes lokaler eller et sted, som denne har meddelt
Skatteforvaltningen, inden transporten af varerne begyndte.
Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte de administrative procedurer, som virksomhederne
skal anvende ved transport af varer efter stk. 1 og 2.
Skatteministeren foreslås at skulle bemyndiges til at fast‐
sætte regler i medfør af øl- og vinafgiftsloven i den dertilhø‐
rende bekendtgørelse, som vil skulle regulere blandt andet:
188
– Hvilke dokumenter, den autoriserede modtager og afsen‐
der skal anvende i EMCS i forbindelse med transporter.
– Hvilke procedurer, der skal anvendes, når EMCS er ude
af drift.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.3.
Til nr. 47
Efter øl- og vinafgiftslovens § 16 skal autoriserede op‐
lagshavere, og registrerede varemodtagere efter udløbet af
hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf der
skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10, og indbetale afgiften
for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen. For autoriserede
oplagshavere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i
opkrævningslovens §§ 2-8, og for registrerede varemodtage‐
re efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-7 og § 8, nr. 2 og
3.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes et
komma efter oplagshavere i stedet for et »og«.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr.
25, hvor det foreslås at indsætte autoriserede modtagere i
oplistningen af autoriserede og registrerede virksomheder
omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 48
Efter øl- og vinafgiftslovens § 18 kan Skatteforvaltningen
pålægge en registreret varemodtager, der gentagne gange
ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varer‐
nes modtagelse. Skatteforvaltningen kan endvidere pålægge
virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Det foreslås at ændre § 18, 1. pkt., således, at bestemmel‐
sen efter det foreslåede vil skulle omfatte autoriserede mod‐
tagere.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med artikel 3,
stk. 1, nr. 12, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv skal
indføres regler om autoriserede modtagere. Af artikel 35, i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv fremgår, at autorisere‐
de modtagere vil skulle afregne afgiften i bestemmelseslan‐
det. Hvis autoriserede modtagere modtager varer i Danmark,
vil der således skulle betales afgift i Danmark, selvom varer‐
ne er overgået til forbrug i det andet EU-land, hvor varen
transporteres fra. Dette skyldes, at man i EU arbejder med
princippet om forbrugslandsbeskatning. Ved implementerin‐
gen heraf er det i dansk ret besluttet, at reglerne om afreg‐
ning af afgift m.v. skal følge reglerne for de registrerede
varemodtagere.
Med det foreslåede i § 18, 1. pkt., vil Skatteforvaltningen
kunne pålægge autoriserede modtagere, der gentagne gange
ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelsen ved varer‐
nes modtagelse, ligesom tilfældet efter gældende ret er for
de registrerede varemodtagere. Med lovforslagets § 4, nr.
25, foreslås det, at autoriserede modtagere vil skulle angive
og indbetale afgiften hver måned. Det betyder for de autori‐
serede modtagere, at de vil kunne samle den afgiftspligtige
mængde for en måned ad gangen, hvilket vil være en mindre
byrde for de autoriserede modtagere, end hvis de skulle
afregne afgift for den enkelte vareforsendelse. Hvis de auto‐
riserede modtagere ikke betaler deres afgift, vil det være
muligt at pålægge dem at betale afgiften for den enkelte
varetransport. Dette øger virksomhedernes incitament til at
betale afgiften.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.1.4.
Til nr. 49
Øl- og vinafgiftslovens strafbestemmelser fremgår af
§ 25. § 25, stk. 1, nr. 1-5 indeholder en række overtrædelser,
som straffes med bøde, hvis de begås forsætligt eller groft
uagtsomt. Nr. 2 omhandler overtrædelser af § 5, stk. 2 eller
5, § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 5, 2. og 3. pkt.,
§ 6 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 9, stk. 1 eller 2,
§ 14, stk. 1-7, § 22, stk. 2-4, § 32, stk. 1, eller § 33.
§ 25, stk. 1, nr. 2 medfører blandt andet, at der kan straffes
med bøde for overtrædelser af registreringsreglerne for auto‐
riserede oplagshavere (§ 5, stk. 2), midlertidigt registrerede
varemodtagere (§ 6, stk. 1, 2. pkt.), registrerede varemodta‐
gere (§ 6, stk. 2, 2. pkt.) og registrerede vareafsendere (§ 6,
stk. 5, 2. og 3. pkt.). Herudover kan den, der her til landet
leverer eller oplægger varer eller får leveret varer, der efter
§ 6 a, stk. 1, nr. 1, transporteres fra et andet EU-land eller
transporteres til et bestemmelsessted her i landet via et eller
flere andre EU-lande, og inden vareafsendelsen undlader at
anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen, undlader at
stille sikkerhed for betaling af afgift af varer, der er afgifts‐
pligtige her i landet hos Skatteforvaltningen eller undlader
at anvende den forenklede administrative procedure for va‐
retransporten (§ 6 a, stk. 4), straffes med bøde.
Det foreslås, at henvisningen i § 25, stk. 1, nr. 2, til § 6 a,
stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, ændres til en henvisning til
§ 6 a, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9. Ændringen er en
konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 19, hvor fire nye stykker
foreslås indsat i § 6 a, som stk. 4-7. Dette vil medføre, at de
gældende stk. 5 og 6 bliver stk. 8 og 9, hvilket kræver kon‐
sekvensændringer i øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, nr.
2. Herudover omfattes de nye registreringstyper, autoriseret
modtager i det nye stk. 4, midlertidig autoriseret modtager
i det nye stk. 5, autoriseret afsender i det nye stk. 6 og
midlertidigt autoriseret afsender i det nye stk. 7, ligeledes af
strafbestemmelsen.
Det foreslåede betyder, at virksomheder, der modtager
varer, som er omfattet af § 6 a, stk. 1, nr. 1, men som
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at registrere sig som
autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret modtager
efter de i lovforslagets § 4, nr. 19, foreslåede § 6 a, stk. 4
eller 5, vil kunne straffes med bøde.
Herudover vil virksomheder, der afsender varer, som er
omfattet af § 6 a, stk. 1, nr. 1, men som forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at registrere sig som autoriseret
modtager eller midlertidigt autoriseret modtager efter de i
lovforslagets § 4, nr. 19, foreslåede § 6 a, stk. 6 eller 7,
kunne straffes med bøde.
Til nr. 50
189
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 3 hæfter den eller de person‐
er, som oplægger varerne uden for afgiftssuspensionsordnin‐
gen, eller enhver anden person, som er involveret i oplæg‐
ningen af varerne, for betaling af afgift af varer, der oplæg‐
ges efter § 4, stk. 1, nr. 2.
Efter § 4, stk. 1, nr. 2, overgår varerne til forbrug ved
modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af
virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplæg‐
ge varerne uden at betale afgift.
Efter § 5 er en autoriseret oplagshaver en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag. Det er alene denne operatørtype, som kan op‐
lægge varer uden at betale afgift. Alle andre virksomheder
eller personer skal således betale afgift ved oplægning af
varer.
Efter gældende ret vil virksomheder og personer, som op‐
lægger varer uden for afgiftssuspensionsordningen, således
hæfte for afgiften, som forfalder, når varerne modtages.
Det er efter øl- og vinafgiftslovens § 5 alene en autoriseret
oplagshaver, som må forarbejde og oplægge varer under af‐
giftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, og dermed mod‐
tage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejdning
eller oplægning uden at betale afgift.
Det foreslås at ændre § 27, stk. 3, således at det udover
den eller de personer, som oplægger varerne uden for af‐
giftssuspensionsordningen efter § 4, stk. 1, nr. 2, eller en‐
hver anden person, der har været involveret i oplægningen,
ligeledes vil være den eller de personer, der forarbejder va‐
rerne uden for afgiftssuspensionsordningen efter § 4, stk. 1,
nr. 2, eller enhver anden person, som har været involveret
i forarbejdningen, som vil skulle hæfte for betalingen af
afgiften.
Indsættelsen af begrebet »forarbejdes« tre steder i bestem‐
melsen er en konsekvens af, at dette er foreslået indsat i
§ 4, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 6. Det foreslåede
betyder, at det fortsat vil være alle andre end personer eller
virksomheder, der er autoriserede oplagshavere, der vil skul‐
le hæfte for betalingen af afgiften efter § 27, stk. 3. Det
foreslåede medfører således ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 51
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at for betaling af af‐
gift af varer, der fremstilles efter § 4, stk. 1, nr. 3, hæfter den
eller de personer, som fremstiller varerne eller enhver anden
person, som er involveret i en uregelmæssig fremstilling af
varer.
Efter § 4, stk. 1, nr. 3, overgår varerne til forbrug, når der
fremstilles varer uden for afgiftssuspensionsordningen.
Efter § 5 er en autoriseret oplagshaver en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag. Det er alene denne operatørtype, som kan op‐
lægge varer uden at betale afgift. Alle andre virksomheder
eller personer skal således betale afgift ved fremstilling af
varer.
Efter gældende ret vil virksomheder og personer, som
fremstiller varer uden for afgiftssuspensionsordningen, såle‐
des hæfte for afgiften, som forfalder, når varerne fremstilles.
Det er efter øl- og vinafgiftslovens § 5 alene en autoriseret
oplagshaver, som må forarbejde og oplægge varer under af‐
giftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, og dermed mod‐
tage varer fra andre EU-lande med henblik på forarbejdning
eller oplægning uden at betale afgift.
Det foreslås at ændre § 27, stk. 4, således at det udover
den eller de personer, som fremstiller varerne uden for
afgiftssuspensionsordningen efter § 4, stk. 1, nr. 3, eller
enhver anden person, der har været involveret i den uregel‐
mæssige fremstilling, ligeledes vil være den eller de person‐
er, der forarbejder varerne uden for afgiftssuspensionsord‐
ningen efter § 4, stk. 1, nr. 3, eller enhver anden person, som
har været involveret i den uregelmæssige fremstilling, som
vil skulle hæfte for betalingen af afgiften.
Indsættelsen af begrebet »forarbejdes« tre steder i bestem‐
melsen er en konsekvens af, at dette er foreslået indsat i
§ 4, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 7. Det foreslåede
betyder, at det fortsat vil være alle andre end personer eller
virksomheder, der er autoriserede oplagshavere, der vil skul‐
le hæfte for betalingen af afgiften efter § 27, stk. 4. Det
foreslåede medfører således ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 52
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 4, stk. 1, nr. 4, hæfter
1) den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel, eller 2) den eller de
personer, der er involveret i en uregelmæssig indførsel af
varer.
Det foreslås, at »indføres« ændres til »importeres eller
uretmæssigt indpasserer« i § 27, stk. 5, som følge af den
foreslåede nyaffattelse af § 4, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 8.
I det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 4, foreslås der blandt
andet en opdatering i forhold til det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv af anvendelsen af begrebet ”indførsel”, som i
toldmæssig sammenhæng kaldes ”import”. Begrebsmæssigt
betyder det dét samme. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Herudover er der med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk.
1, nr. 8, indført et nyt toldbegreb, uretmæssig indpassage,
som ligeledes er implementeret i den foreslåede § 4, stk. 1,
190
nr. 4. Ved uretmæssig indpassage vil der i overensstemmelse
med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8, skulle
forstås indpassage på Unionens område af varer, der ikke er
overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel
201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskylden for
varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1,
er eller ville være opstået, hvis varerne havde været pålagt
told. Selve begrebet indpassage skal forstås således, at vare‐
rne passerer ind på Unionens område. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Den foreslåede ændring betyder således, at ordlyden i
hæftelsesreglen afspejler ordlyden i bestemmelsen om punk‐
tafgiftens forfald. Der henvises i øvrigt til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.4. om, hvornår punktaf‐
giften forfalder efter den foreslåede ændring i § 4, stk. 1, nr.
4.
Til nr. 53
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 4, stk. 1, nr. 4, hæfter
efter stk. 5, nr. 1, den eller de personer, der angiver varerne
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel, eller efter
stk. 5, nr. 2, den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
Efter § 4, stk. 1, nr. 4, overgår varerne til forbrug, når
varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 13,
medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførs‐
len, henføres under afgiftssuspensionsordningen. Efter § 13
skal der betales afgift her i landet, når varer indføres fra
steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der
ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget
efter § 11, stk. 3.
Efter § 27, stk. 5, nr. 1, hæfter den eller de personer, som
angiver varerne eller på hvis vegne varerne angives altså for
afgiften, når varer indføres her i landet fra steder uden for
EU, medmindre disse umiddelbart efter indførslen henføres
under afgiftssuspensionsordningen, hvilket altså betyder, at
de tilføres en oplagshaver.
Det foreslås at nyaffatte § 27, stk. 5, nr. 1, således at det
fremadrettet vil være klarereren, som defineret i artikel 5,
nr. 15, i forordning (EU) nr. 952/2013, eller enhver anden
person, som omhandlet i artikel 77, stk. 3, i forordning (EU)
952/2013, der hæfter for betalingen af afgiften af varer, der
indføres efter § 4, stk. 1, nr. 4.
Den eller de personer, der angiver varerne eller på hvis
vegne varerne angives ved indførsel, betegnes i toldmæs‐
sig sammenhæng som klarereren eller dennes repræsen‐
tant. Baggrunden for forslaget er, at der med det omarbej‐
dede cirkulationsdirektiv generelt er sket en opdatering af
sprogbruget og søgt skabt mere sammenhæng mellem den
forskellige lovgivning i EU, herunder i forhold til cirkula‐
tionsdirektivet. Ved klarereren vil der i overensstemmelse
med i artikel 5, nr. 15, i forordning EU nr. 952/2013 skulle
forstås en person, der indgiver en toldangivelse, en angivel‐
se til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangi‐
velse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangi‐
velse eller en reeksportmeddelelse i eget navn, eller den
person, i hvis navn en sådan angivelse eller meddelelse fore‐
tages. Efter artikel 77, stk. 3, i forordning (EU) nr. 952/2013
er klarereren debitor, og ved indirekte repræsentation er den
person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også de‐
bitor. Det er således disse personer, som hæfter for toldskyl‐
den, og som med det foreslåede også vil skulle hæfte for
punktafgiften. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almin‐
delige bemærkninger afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det vil være klarereren eller
dennes repræsentant, som hæfter for afgiften, når varerne
overgår til forbrug ved indførsel eller uretmæssig indpassage
efter den i lovforslagets § 4, nr. 8, foreslåede ændring i § 4,
stk. 1, nr. 4. Selve begrebet indpassage skal forstås således,
at varerne passerer ind på Unionens område.
Til nr. 54
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der indføres efter § 4, stk. 1, nr. 4, hæfter
efter stk. 5, nr. 1, den eller de personer, der angiver varerne
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel, eller efter
stk. 5, nr. 2, den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
Efter § 4, stk. 1, nr. 4, overgår varerne til forbrug, når
varerne indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 13,
medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførs‐
len, henføres under afgiftssuspensionsordningen. Efter § 13
skal der betales afgift her i landet, når varer indføres fra
steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der
ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget
efter § 11, stk. 3.
Efter § 4, stk. 2, overgår varerne ligeledes til forbrug, hvis
der sker en uregelmæssighed under transporten efter § 29.
Efter § 27, stk. 5, nr. 2, hæfter den eller de personer, der
er involveret i en uregelmæssig indførsel af varer altså for
afgiften, når disse indføres efter § 4, stk. 1, nr. 4, men der
under transporten er opstået en uregelmæssighed efter § 29.
Det foreslås, at »en uregelmæssig indførsel« ændres til
»den uretmæssige indpassage« i § 27, stk. 5, nr. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 4, nr. 9, hvor henvisningen i § 4, stk. 2, ændres, således
at den ikke længere henviser til § 4, stk. 1, nr. 4. Herudover
skal forslaget ses i sammenhæng med lovforslagets § 4,
nr. 8, hvor § 4, stk. 1, nr. 4, foreslås nyaffattet, og hvor
begrebet indpassage indføres i bestemmelsen. Baggrunden
herfor er, at der med det omarbejdede cirkulationsdirektiv
generelt er sket en opdatering af sprogbruget og søgt skabt
mere sammenhæng mellem toldlovgivningen og cirkulati‐
onsdirektivet, herunder blandt andet begrebet ”uretmæssig
indpassage”. Ved uretmæssig indpassage vil der i overens‐
191
stemmelse med cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8,
skulle forstås indpassage på Unionens område af varer, der
ikke er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med
artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis toldskyl‐
den for varerne i henhold til nævnte forordnings artikel 79,
stk. 1, er eller ville være opstået, hvis varerne havde været
pålagt told. Selve begrebet indpassage skal forstås således,
at varerne passerer ind på Unionens område. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det vil være den eller de person‐
er, som har været involveret i den uretmæssige indpassage,
som vil skulle hæfte for afgiften efter § 27, stk. 5, nr. 2,
når varerne efter den i lovforslagets § 4, nr. 8, foreslåede
§ 4, stk. 1, nr. 4, er overgået til forbrug ved uretmæssig
indpassage.
Til nr. 55
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 6 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-
land transporteres her til landet med henblik på erhvervs‐
mæssig oplægning af varerne, jf. § 6 a, stk. 1, nr. 1, og stk.
2, hæfter 1) den eller de personer, der foretager leveringen,
2) den eller de personer, der oplægger varerne, der skal
leveres, eller 3) den eller de personer, til hvem varerne skal
leveres her i landet.
Efter gældende ret skal virksomheder eller personer, som
foretager levering eller får leveret varer her til landet, som er
overgået til forbrug i et andet EU-land, stille sikkerhed for
betalingen af afgiften samt opgøre og afregne afgiften af de
varer, som virksomheden eller personen har modtaget i det
enkelte tilfælde. Derfor vil det være de virksomheder eller
personer, som står for leveringen eller får leveret varerne,
som hæfter for varerne.
Det foreslås at nyaffatte § 27, stk. 6.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for betaling af afgift af
varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-land
transporteres her til landet med henblik på levering til er‐
hvervsmæssige formål, jf. § 6 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,
hæfter den autoriserede modtager, medmindre der er sket en
uregelmæssighed, jf. § 30, jf. stk. 8.
Det betyder, at det vil være den autoriserede modtager,
som hæfter for betaling af afgift af varer, der efter overgang
til forbrug i et andet EU-land, transporteres her til landet
med henblik på levering til erhvervsmæssige formål, jf.
§ 6 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, medmindre der er sket en
uregelmæssighed, jf. § 30, jf. stk. 8.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 4, nr. 19, foreslås indsat nye registreringstyper; autorise‐
ret modtager og autoriseret afsender. I den forbindelse op‐
hæves den gældende § 6 a, stk. 4, og der indsættes fire
nye stykker. Efter cirkulationsdirektivets artikel 35, vil det
være den autoriserede modtager, som vil skulle betale og
hæfte for afgiften i bestemmelseslandet. Da det er fastsat i
det omarbejdede cirkulationsdirektiv, at det er den autorise‐
rede modtager, som vil skulle hæfte for afgiften, foreslås
det, at dette implementeres i øl- og vinafgiftslovens § 27,
stk. 6, som regulerer hæftelsen for afgiften af varer, som
transporteres efter § 6 a, stk. 1, nr. 1. Efter lovforslagets
§ 4, nr. 25, foreslås det, at den autoriserede modtager vil
skulle opgøre, afregne og indbetale afgift efter samme regler
som de registrerede varemodtagere. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1. og
2.1.1.4.
Der forslås også en ændring af begrebet »erhvervsmæssig
oplægning« til »levering til erhvervsmæssige formål«. Bag‐
grunden for denne ændring er en ændring i sprogbrugen i
cirkulationsdirektivets artikel 33, stk. 1 og 2, som blandt
andet vil skulle implementeres i øl- og vinafgiftslovens § 27,
stk. 6. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. Der er tale om en
ændring af begrebsbetegnelsen, og med ændringen er der
ikke tilsigtet nogen ændring af, hvornår en vare skal betrag‐
tes som »leveret til erhvervsmæssige formål« (tidligere »er‐
hvervsmæssig oplægning«), hvilket er, når varerne er over‐
gået til forbrug på en medlemsstats område, er blevet flyttet
fra denne medlemsstat til en anden medlemsstats område og
enten er leveret til en anden person end en privatperson eller
til en privatperson, hvis flytningen ikke er omfattet af artikel
32 eller 44. Dét, der var at anse som »erhvervsmæssig op‐
lægning« vil tilsvarende skulle anses for »erhvervsmæssige
formål«.
Endeligt foreslås det, at den autoriserede modtager ikke
vil skulle hæfte for betalingen, hvis der efter § 30, er opstået
en uregelmæssighed. I disse situationer vil det være fastsat
i § 27, stk. 8, hvem der hæfter for afgiften. Efter bestemmel‐
sen vil dette enten være den eller de personer, som har stillet
sikkerhed for afgiften efter det i lovforslagets § 4, nr. 19,
foreslåede § 6 a, stk. 4, eller efter bestemmelsens stk. 9 (det
tidligere stk. 6, som med lovforslagets § 4, nr. 19, rykkes til
stk. 9). Den, der efter det foreslåede stk. 4, vil skulle stille
sikkerhed for afgiften, vil være den autoriserede modtager,
og efter stk. 9 (tidligere stk. 6) er det i fjernsalgssituationer,
den der afsender varerne eller dennes herværende repræsen‐
tant. Herudover vil den eller de personer, som i øvrigt måtte
være delagtig i den pågældende uregelmæssighed, ligeledes
skulle hæfte. Dette skal ses i sammenhæng med lovforsla‐
gets § 4, nr. 70, hvor det foreslås, at der i § 30 indsættes et
nyt stk. 2, hvorefter manglende registrering vil skulle anses
for en uregelmæssighed.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at har en eller flere personer,
der har været involveret i transporten af varerne, ikke ladet
sig registrere, vil disse personer også hæfter for afgiften.
Det betyder, at hvis en eller flere af de personer, der har
været involveret i transporten af varerne, ikke har ladet sig
registrere, vil disse personer således skulle hæfte for betalin‐
gen af afgiften. Hæftelsen vil skulle være solidarisk med den
autoriserede modtager.
Til nr. 56
192
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet
efter § 6 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 6 a, stk. 6, eller
3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfælde
hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har stillet
sikkerhed efter § 6 a, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter
§ 14, stk. 2.
Det vil således først og fremmest være sælgeren af vare‐
rne, som i fjernsalgssituationer hæfter for afgiften, jf. § 27,
stk. 7, nr. 1.
Det foreslås, at »sælger« ændres til »afsenderen« i § 27,
stk. 7, nr. 1, hvilket skal ses i sammenhæng med den i
lovforslagets § 4, nr. 21, foreslåede ændring af »sælger« til
»afsender«.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslåede betyder, at det vil være afsenderen, som vil
skulle hæfte for afgiften af varer, som sælges ved fjernsalg
her til landet fra andre EU-lande. Med det foreslåede sikres
det, at der er sammenhæng mellem den materielle regel og
hæftelsesreglerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 4, nr. 57 og 58.
Til nr. 57
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet
efter § 6 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 6 a, stk. 6, eller
3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfælde
hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har stillet
sikkerhed efter § 6 a, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter
§ 14, stk. 2.
Det er således sælgerens herværende repræsentant, som
vil skulle hæfte for betalingen af afgiften, hvis ikke sælgeren
efter § 27, stk. 7, nr. 1, har betalt afgiften.
Det foreslås, at »sælgers« ændres til »afsenderens«, og
at henvisningen til § 6 a, stk. 6 ændres til en henvisning
til § 6 a, stk. 9, i § 27, stk. 7, nr. 2. Forslaget skal ses i
sammenhæng med den i lovforslagets § 4, nr. 21, foreslåede
ændring af »sælger« til »afsender« og lovforslagets § 4, nr.
19, hvor indsættelse af fire nye stykker medfører rykning af
de eksisterende stykker.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »sælger« er
blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indikerer en over‐
førsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i forhold
til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren ikke
fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved at la‐
de en transportør stå for transporten. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Med det foreslåede sikres det, at der er sammenhæng mel‐
lem den materielle regel og hæftelsesreglerne. Herudover
skal forslaget ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr.
19, hvor der foreslås indsat fire nye stykker i § 6 a, hvorfor
stk. 6 herefter bliver stk. 9.
Det foreslåede betyder, at det vil være afsenderens hervæ‐
rende repræsentant, som vil skulle hæfte for afgiften af va‐
rer, som sælges ved fjernsalg her til landet fra andre EU-lan‐
de efter § 27, stk. 7, nr. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 4, nr. 56 og 58.
Til nr. 58
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 7 er det fastsat, at for betaling af
afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet
efter § 6 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hæfter 1) den eller de
personer, der er sælger af varerne, 2) den eller de personer,
der er sælgers herværende repræsentant, jf. § 6 a, stk. 6, eller
3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfælde
hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har stillet
sikkerhed efter § 6 a, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt
afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter
§ 14, stk. 2.
Efter bestemmelsens nr. 3 er det således modtageren, som
hæfter for betalingen af afgiften, hvis sælgeren ikke har la‐
det sig registrere som enten oplagshaver eller registreret va‐
remodtager efter § 6 a, stk. 6, nr. 1, eller stillet den behørige
sikkerhed efter bestemmelsens nr. 2, eller at sælgeren ikke
har betalt afgiften eller ikke har ført tilstrækkeligt regnskab
efter § 14, stk. 2, som pålægger virksomheder at føre regn‐
skab over vareleverancer og fortegnelser over, hvor varerne
er leveret, hvis virksomheden sælger varer her til landet ved
fjernsalg.
Det foreslås, at »sælger af varerne« ændres til »afsende‐
ren af varerne eller afsenderens herværende repræsentant« i
§ 27, stk. 7, nr. 3.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den i lovfor‐
slagets § 4, nr. 21, foreslåede ændring af »sælger« til »afsen‐
der«, og det foreslås, at henvisningen til § 6 a, stk. 6, ændres
til en henvisning til § 6 a, stk. 9, i § 27, stk. 7, nr. 3, hvilket
ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 19, hvor der
foreslås indsat fire nye stykker i § 4 b.
Baggrunden for det foreslåede er blandt andet, at begrebet
»sælger« er blevet ændret til »afsender« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, jf. artikel 44. Begrebet »sælger« indike‐
193
rer en overførsel af ejendomsret, hvilket ikke er afgørende i
forhold til punktafgiftsområdet. Med ændringen vil sælgeren
ikke fremadrettet kunne undgå punktafgiftsbetalingen, ved
at lade en transportør stå for transporten. Der henvises i øv‐
rigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Dernæst er der i det omarbejdede cirkulationsdirektiv ar‐
tikel 44, stk. 3, indsat en mulighed for, at den manglende
registrering ikke kun skal vedrøre afsenderen, men også
dennes herværende repræsentant, førend modtageren af va‐
rerne vil skulle hæfte for afgiften. Denne mulighed vil med
det foreslåede skulle anvendes i Danmark.
Det foreslåede betyder for et første, at det vil være modta‐
geren af varerne, der vil skulle hæfte for afgiften, hvis afsen‐
deren eller dennes herværende repræsentant ikke har ladet
sig registrere eller stillet den behørige sikkerhed, og disse
ikke har betalt afgiften eller har ført tilstrækkeligt regnskab
efter § 14, stk. 2.
For det andet betyder de foreslåede ændringer i § 27, stk.
7, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 56 og 57, at det først
og fremmest vil være afsenderen af varerne, som hæfter for
betalingen af afgiften, herefter dennes herværende repræsen‐
tant og derefter modtageren, hvis ingen af førnævnte har
ladet sig registrere eller stillet sikkerhed eller betalt afgiften
eller ført tilstrækkeligt regnskab.
Til nr. 59
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
I bestemmelsens stk. 8 er det fastsat, at for betaling af
varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af
varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 30,
jf. § 6 a, hæfter 1) den eller de personer, der har stillet
sikkerhed for betaling af afgift af varerne efter § 6 a, stk.
4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og 2) den eller de personer,
som i øvrigt måtte være delagtig i den pågældende uregel‐
mæssighed.
Ved en uregelmæssighed ved transport skal der efter § 30
forstås, når hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. I disse situationer vil det således enten
være den, der har stillet sikkerhed for varerne efter § 6 a,
stk. 4, nr. 2 (erhvervsmæssig oplægning) eller efter stk. 6, nr.
1 og 2 (fjernsalg), der hæfter for afgiften.
Det foreslås at ændre »erhvervsmæssig oplægning« til
»levering til erhvervsmæssige formål« i § 27, stk. 8, hvilket
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 15, hvor‐
efter begrebet »erhvervsmæssig oplægning« foreslås ændret
til »levering til erhvervsmæssige formål«.
Baggrunden for det foreslåede er, at begrebet »erhvervs‐
mæssig oplægning« ændres til »levering til erhvervsmæssi‐
ge formål« i artikel 33, stk. 1 og 2, i det omarbejdede cirku‐
lationsdirektiv, som blandt andet vil skulle implementeres i
øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 8. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. for Der er tale om en ændring af begrebsbetegnel‐
sen, og med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring
af, hvornår en vare skal betragtes som »leveret til erhvervs‐
mæssige formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«),
hvilket er, når varerne er overgået til forbrug på en med‐
lemsstats område, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til
en anden medlemsstats område og enten er leveret til en an‐
den person end en privatperson eller til en privatperson, hvis
flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der
var at anse som »erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende
skulle anses for »erhvervsmæssige formål«.
Til nr. 60
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
I bestemmelsens stk. 8 er det fastsat, at for betaling af
varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af
varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 30,
jf. § 6 a, hæfter 1) den eller de personer, der har stillet
sikkerhed for betaling af afgift af varerne efter § 6 a, stk.
4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og 2) den eller de personer,
som i øvrigt måtte være delagtig i den pågældende uregel‐
mæssighed.
Ved en uregelmæssighed ved transport skal der efter § 30
forstås, når hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. I disse situationer vil det således enten
være den, der har stillet sikkerhed for varerne efter § 6 a,
stk. 4, nr. 2 (erhvervsmæssig oplægning) eller efter stk. 6, nr.
1 og 2 (fjernsalg), der hæfter for afgiften.
Det foreslås at ændre henvisningerne i § 27, stk. 8, nr. 1,
således at bestemmelsen efter det foreslåede ændres fra at
henvise til »§ 6 a, stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2« til at
henvise til »§ 6 a, stk. 4 eller stk. 9, nr. 1 og 2«.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 6 a, stk. 4, ophæves
med lovforslagets § 4, nr. 19, og erstattes af fire nye styk‐
ker. Derfor bliver det gældende stk. 6 efter det foreslåede til
stk. 9. Med de nye stykker indsættes nye registreringstyper
i øl- og vinafgiftsloven; autoriseret modtager (stk. 4) og
autoriseret afsender (stk. 6) samt midlertidige autoriserede
modtagere (stk. 5) og midlertidigt autoriserede afsendere
(stk. 7). Der henvises i den forbindelse til lovforslagets al‐
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Det foreslåede betyder, at henvisningen i hæftelsesreglen
i § 27, stk. 8, nr. 1, tilpasses de nye bestemmelser, herunder
at det efter det foreslåede i lovforslagets § 4, nr. 19, om, at
det alene vil være den autoriserede modtager, som vil skulle
stille sikkerhed for betaling af afgiften, og dermed er det den
eneste af de nye registreringstyper, som vil skulle hæfte efter
§ 27, stk. 8, nr. 1.
Til nr. 61
Øl- og vinafgiftslovens § 27 fastsætter, hvem der hæfter
for øl- og vinafgiften.
Efter bestemmelsens stk. 11, 1. pkt., fremgår det, at hæf‐
telsen efter stk. 1-9 omfatter selskaber, fonde, foreninger
m.v., eller den, der som ejer, forpagter el.lign. driver virk‐
somheden for egen regning. Efter bestemmelsens 2. pkt.
194
fremgår, at når flere virksomheder og personer hæfter for
betalingen af samme afgift, hæfter disse virksomheder og
personer solidarisk for afgiften.
Det foreslås, at § 27, stk. 11, 2. pkt., ændres, således at det
fremadrettet vil være således, at »hvis« flere virksomheder
og personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter
disse virksomheder og personer solidarisk for afgiften, i
stedet for formuleringen om, at »når« flere virksomheder og
personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter disse
solidarisk for afgiften.
Baggrunden for ændringen er, at der med artikel 7, stk. 2,
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, er sket mindre sprog‐
lige justeringer i reglen om solidarisk hæftelse. Ændringen
indebærer, at »når« er ændret til »hvis« i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, hvilket skal implementeres i blandt an‐
det øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 11.
Det foreslåede betyder ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand, og § 27, stk. 11, angår således fortsat
de situationer, hvor flere virksomheder og personer hæfter
for afgiften efter bestemmelsens stk. 1-9.
Til nr. 62
Øl- og vinafgiftsloven er inddelt i en række kapitler. Ka‐
pitel 3 – fællesbestemmelser er inddelt i en række overskrif‐
ter. En af disse overskrifter har titlen Ødelæggelser og tab,
som indeholder én bestemmelse, § 28, der fastsætter, hvor‐
når varer skal anses for at være ødelagt eller gået tabt.
Det foreslås, at overskriften før § 28 ændres fra »Ødelæg‐
gelser og tab« til »Tilintetgørelse og tab«.
Baggrunden for det foreslåede er således, at betegnelsen
»tilintetgjort« fremover anvendes frem for »ødelagt« i ar‐
tikel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Den foreslåede ændring i ordlyden af overskriften betyder
ikke ændring i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 63
Øl- og vinafgiftslovens § 28, stk. 1, fastsætter, at varer
efter loven skal anses for totalt ødelagt eller gået uigenkal‐
deligt tabt, når varerne er blevet gjort uanvendelige som
varer.
Det er således det faktum, at varerne er blevet gjort uan‐
vendelige som varer, der gør, at de anses for at være totalt
ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt.
Det foreslås, at »totalt ødelagt« ændres til »fuldstændig
tilintetgjort« i § 28, stk. 1, som følge af den ændrede sprog‐
brug i det omarbejdede cirkulationsdirektiv.
Baggrunden for det foreslåede er således, at betegnelsen
»tilintetgjort« fremover anvendes i stedet for »ødelagt« i
artikel 6 og 45 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Det foreslåede betyder således, at varer vil skulle anses
for fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, når
varerne er blevet gjort uanvendelige som varer. Den fore‐
slåedes ændring i ordlyden af bestemmelsen betyder ikke
ændring i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 64
Øl- og vinafgiftslovens § 28 fastsætter, hvornår varer skal
anses for at være totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt.
Efter bestemmelsens stk. 1, skal varer efter loven anses
for totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne
er blevet gjort uanvendelige som varer. Det er således det
faktum, at varerne er blevet gjort uanvendelige som varer,
der gør, at de anses for at være totalt ødelagt eller gået
uigenkaldeligt tabt. En vare kan f.eks. være blevet gjort uan‐
vendelig som vare, hvis der f.eks. er vinflasker, som bliver
knust under transporten til modtageren.
Bestemmelsens stk. 2-5 fastsætter, hvad der skal ske med
varer, som er totalt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt.
Efter stk. 2, skal varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som
følge af disse varers art, hændelige omstændigheder eller
force majeure eller efter tilladelse fra Skatteforvaltningen,
ikke anses for overgået til forbrug efter § 4.
Efter § 4 skal der betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug. § 28, stk. 2, indebærer således, at der
ikke skal betales afgift her i landet, hvis varerne bliver totalt
ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt, og dermed bliver gjort
uanvendelige som varer, såfremt den totale ødelæggelse el‐
ler det uigenkaldelige tab sker som følge af varernes art,
hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter
tilladelse fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være, hvis
vinflasker bliver knust under transporten til modtageren. I
disse tilfælde vil de knuste vinflasker, som ikke kan sælges,
ikke skulle anses for overgået til forbrug her i landet.
Efter bestemmelsens stk. 3 forfalder afgift af varer, der er
bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg her i
landet efter § 6 a, ikke her i landet, hvis varerne under trans‐
port her i landet bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt
tabt som følge af disse varers art, hændelige omstændighe‐
der, force majeure eller efter tilladelse fra Skatteforvaltnin‐
gen.
Efter § 6 a forfalder afgift af varer ved levering her
i landet, i forbindelse med at de pågældende varer efter
overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et
andet EU-land transporteres her til landet som bestemmel‐
sesland. § 28, stk. 3, indebærer således, at afgiften ikke for‐
falder her i landet, hvis varerne under transport her til landet
bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt, og dermed
bliver gjort uanvendelige som varer, hvis dette sker som
følge af varernes art, hændelige omstændigheder eller efter
tilladelse fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være, hvis
vinflasker bliver knust under transporten til modtageren. I
disse tilfælde vil afgiften ikke forfalde for så vidt angår de
knuste vinflasker, som ikke kan sælges.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ved total ødelæggelse
eller uigenkaldeligt tab af varer, der er bestemt til erhvervs‐
195
mæssig oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne.
Efter § 6 a, stk. 4, nr. 2, skal virksomheder, der modtager
varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning, stille
sikkerhed hos Skatteforvaltningen for betaling af afgift af
varer, der er afgiftspligtige her i landet. Tilsvarende skal
virksomheder, der sælger varer her til landet ved fjernsalg,
stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er af‐
giftspligtige her i landet, jf. § 6 a, stk. 6, nr. 2.
Hvis f.eks. hele eller dele af et vareparti af vinflasker
således bliver knust under transporten her til landet, vil
Skatteforvaltningen skulle frigive den sikkerhed, som virk‐
somheden eller personen efter § 6 a, stk. 4, nr. 2, har stillet.
Efter bestemmelsens stk. 5, skal total ødelæggelse eller
uigenkaldeligt tab af varer, som har fundet sted efter stk. 2
eller stk. 3, dokumenteres over for Skatteforvaltningen, hvis
det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet har fundet
sted, eller hvis det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet
er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen
eller tabet ikke kan fastslås.
Det foreslås at ophæve § 28, stk. 2-5, og i stedet indsætte
fem nye stykker, som stk. 2-6.
Baggrunden for det foreslåede om ødelæggelser og tab
af varer er, at der med artikel 6 og 45 i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv er sket ændringer i bestemmelserne ved‐
rørende ødelæggelse og tab af varer, som kræver tilpasning
af blandt andet øl- og vinafgiftslovens § 28 for at bringe be‐
stemmelsen i overensstemmelse med begreberne og sprog‐
brugen i det omarbejdede cirkulationsdirektiv. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.2.
Det foreslås derfor i stk. 2, 1. pkt., at varer, der under
afgiftssuspensionsordningen bliver fuldstændigt tilintetgjort
eller går uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af
hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter
tilladelse fra Skatteforvaltningen til at tilintetgøre varerne,
ikke vil skulle anses for overgået til forbrug efter § 4.
Ændringen vedrørende ødelæggelse og tab af varer, som
transporteres under afgiftssuspensionsordningen, følger af
artikel 6 i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, som blandt
andet skal implementeres i øl- og vinafgiftslovens § 28. Med
formuleringen af bestemmelsen præciseres det endvidere,
at tilladelsen fra Skatteforvaltningen vil skulle angå tilintet‐
gørelse af varerne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede videreføres gældende ret, dog således
at varernes art efter det foreslåede ikke længere vil være
omfattet af bestemmelsens 1. pkt. Dette skyldes, at der med
det omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 7, er ud‐
formet et separat regelsæt vedrørende delvise tab, som følge
af varernes art. Dette foreslås implementeret nedenfor under
det foreslåede stk. 2, 2. og 3. pkt. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Det foreslåede omfatter to ændringer, jf. ovenfor, hvoref‐
ter den første foreslåede ændring om, at betegnelsen for
»ødelæggelser« fremadrettet betegnes »tilintetgørelse« ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand,
da definitionen af, hvornår en vare vil skulle anses for
fuldstændig tilintetgjort, er den samme som for total øde‐
læggelse efter gældende ret. Den anden ændring er en præci‐
sering af den materielt gældende retstilstand, hvorefter det
tydeliggøres, at tilladelsen fra Skatteforvaltningen vil skulle
være en tilladelse til at tilintetgøre varerne. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil varer, der under afgiftssuspensions‐
ordningen bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigenkal‐
deligt tabt, helt eller delvist, som følge af hændelige om‐
stændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra
Skatteforvaltningen til at tilintetgøre varerne, ikke skulle
anses ikke for overgået til forbrug efter § 4. Da afgiften
forfalder ved varernes overgang til forbrug, betyder det fore‐
slåede, at der ikke vil skulle betales afgift af varer, som er
fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt, helt eller
delvist.
Ved helt eller delvist henvises der til at enten er alle varer
fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldelige tab, eller
også er kun en delmængde varerne fuldstændig tilintetgjort
eller gået uigenkaldeligt tabt. Der fastsættes separate regler
for den delvise tilintetgørelse og uigenkaldelige tab som føl‐
ge af varernes art, hvor Kommissionen skal fastsætte nogle
tærskelværdier.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at delvise tab under en
bevægelse under afgiftssuspensionsordningen, som skyldes
varernes art, ikke vil skulle anses som overgang til forbrug
efter § 4, for så vidt som tabets omfang er under den fælles
tærskel, som fastsat efter det med lovforslaget foreslåede
stk. 6, medmindre Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 6, stk.
7, i det omarbejdede cirkulationsdirektiv er fastsat, at der
fremadrettet skal være særlig regulering af delvise tab, som
skyldes varernes art. Der vil på den baggrund blive fast‐
sat nogle fælles EU-tærskelværdier, som Kommissionen vil
vedtage i en delegeret retsakt. Denne retsakt er ikke vedtaget
endnu. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der ikke skulle betales afgift af
delvise tab, som skyldes varernes art, da disse ikke vil skul‐
le anses for overgået til forbrug. Denne mulighed vil dog
efter det foreslåede være begrænset af, at tabets omfang vil
skulle være under den fælles tærskel. Det betyder, at der
ikke vil skulle betales afgift af den mængde af de delvist
tabte varer, som ligger under den fælles tærskelværdi. Den
mængde af de delvist tabte varer, som overstiger tærskel‐
værdien, vil skulle anses for overgået til forbrug, og der vil
derfor skulle betales afgift af disse varer. Hvis Skatteforvalt‐
ningen har rimelig grund til at mistænke, at der vil kunne
være tale om svig eller uregelmæssigheder, vil varerne dog
alligevel skulle anses for at være overgået til forbrug, og
der vil skulle betales afgift af varerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om, at Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at det delvise tab under en bevægelse under
196
afgiftssuspensionsordningen ikke skyldtes varernes art, men
derimod f.eks. hændelige omstændigheder. Som det fremgår
nedenfor under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatte‐
ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
tærskelværdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at den del af det delvise tab,
der overstiger den fælles tærskel for delvise tab, som fastsat
efter det i lovforslaget foreslåede stk. 6, vil skulle anses som
overgået til forbrug.
Baggrunden for det foreslåede om en fælles tærskelværdi
er, at det i artikel 6, stk. 7, i det omarbejdede cirkulations‐
direktiv er fastsat, at der fremadrettet skal være særlig regu‐
lering af delvise tab, som skyldes varernes art. Der vil på
den baggrund blive fastsat nogle fælles EU-tærskelværdier,
som Kommissionen vil vedtage i en delegeret retsakt. Denne
retsakt er ikke vedtaget endnu. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der således skulle betales afgift af
varerne, hvis det delvise tab som følge af varernes art, over‐
stiger den fælles tærskelværdi. Som det fremgår nedenfor
under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for tærskel‐
værdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for varer, der efter § 6 a
er »bestemt til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg her
i landet«, vil afgiften af varerne ikke skulle forfalde her i
landet, hvis varerne under transport her i landet bliver fuld‐
stændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt som følge
af hændelige omstændigheder, force majeure eller efter tilla‐
delse fra Skatteforvaltningen til at tilintetgøre varerne. Æn‐
dringerne følger af ændringerne i bestemmelserne vedrøren‐
de ødelæggelse og tab af varer i artikel 45 i det omarbejdede
cirkulationsdirektiv, som blandt andet skal implementeres i
øl- og vinafgiftslovens § 28 om ødelæggelser og tab. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret, dog
således at ødelæggelser som følge af varernes art efter det
foreslåede ikke længere vil være omfattet af bestemmelsens
1. pkt. Dette skyldes, at der med det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektivs artikel 45, er udformet et separat regelsæt ved‐
rørende delvise tab, som følge af varernes art. Dette foreslås
implementeret nedenfor under det foreslåede stk. 3, 2. og
3. pkt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede er der, jf. ovenfor, for det første fore‐
slået en ændring af betegnelsen for »ødelæggelser«, som
fremadrettet vil skulle betegnes »tilintetgørelse«. Denne æn‐
dring medfører ingen ændringer i den materielt gældende
retstilstand, da definitionen af, hvornår en vare vil skulle
anses for fuldstændig tilintetgjort, er den samme som for
total ødelæggelse efter gældende ret. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.2. Herudover foreslås det præciseret i den foreslåede
ordlyd til stk. 3, 1. pkt., at tilladelsen fra Skatteforvaltningen
vil skulle være en tilladelse til at tilintetgøre varerne.
Med det foreslåede forslås der også en ændring af begre‐
bet »erhvervsmæssig oplægning« til »levering til erhvervs‐
mæssige formål«. Baggrunden for denne ændring er en
ændring i sprogbrugen i cirkulationsdirektivets artikel 33,
stk. 1 og 2, som blandt andet vil skulle implementeres i
øl- og vinafgiftslovens § 28, stk. 3. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at der vil skulle betales afgift her
i landet, når varer, som er overgået til forbrug i et andet
EU-land, og der er sket betaling af eventuelle afgifter i dette
EU-land, transporteres her til landet som bestemmelsesland,
hvis leveringen sker til erhvervsmæssige formål.
Det foreslåede betyder, at afgiften af varer, der er bestemt
til erhvervsmæssige formål, og som er overgået til forbrug
i et andet EU-land, og herefter transporteres her til landet,
eller varer, der er bestemt til fjernsalg her i landet, ikke
vil skulle forfalde her i landet, hvis varerne under transport
her til landet bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigen‐
kaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra
Skatteforvaltningen til at tilintetgøre varerne. Da afgiften
ikke vil skulle anses for at forfalde her i landet, betyder det
foreslåede, at der ikke vil skulle betales afgift af varer, som
er fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt, helt eller
delvist.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at i tilfælde af delvise tab som
følge af varernes art, der sker under transport her i landet,
forfalder afgiften ikke her i landet, såfremt omfanget af det
delvise tab er under den fælles tærskel, som fastsat efter stk.
6, medmindre Skatteforvaltningen har rimelig grund til at
mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i artikel 45 i det
omarbejdede cirkulationsdirektiv er fastsat, at der fremadret‐
tet skal være særlig regulering af delvise tab, som skyldes
varernes art. Der vil på den baggrund blive fastsat nogle fæl‐
les EU-tærskelværdier, som Kommissionen vil vedtage i en
delegeret retsakt. Denne retsakt er ikke vedtaget endnu. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Med det foreslåede vil der ikke skulle betales afgift af del‐
vise tab, som skyldes varernes art, da afgiften ikke vil skulle
anses for at forfalde her i landet. Denne mulighed vil dog
efter det foreslåede være begrænset af, at tabets omfang vil
skulle være under den fælles tærskel. Det betyder, at der ik‐
ke vil skulle betales afgift af den mængde af de delvist tabte
varer, som ligger under den fælles tærskelværdi. Den mæng‐
197
de af de delvist tabte varer, som overstiger tærskelværdien,
vil der skulle betales afgift af. Hvis Skatteforvaltningen har
rimelig grund til at mistænke, at der vil kunne være tale
om svig eller uregelmæssigheder, vil afgiften af varerne
dog alligevel skulle anses for at forfalde her i landet, og
der vil skulle betales afgift af varerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om, at Skatteforvaltningen har rimelig grund til
at mistænke, at det delvise tab under en bevægelse under
afgiftssuspensionsordningen ikke skyldtes varernes art, men
derimod f.eks. hændelige omstændigheder. Som det fremgår
nedenfor under det foreslåede stk. 6, foreslås det, at skatte‐
ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
tærskelværdierne for delvise tab.
Det foreslås i stk. 4, at den fuldstændige tilintetgørelse
eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, af varer, som
har fundet sted efter det i lovforslaget foreslåede stk. 2, 1.
pkt., eller stk. 3, 1. pkt., vil skulle dokumenteres over for
Skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at den fuldstæn‐
dige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller
delvist, har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for den
fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, ikke kan fastslås.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 28,
stk. 5, hvor der ligeledes stilles krav om, at total ødelæggel‐
se og uigenkaldeligt tab skal kunne dokumenteres. Med det
foreslåede er der dog sket en sproglig tilpasning af begrebet
»total ødelæggelse« til »fuldstændig tilintetgjort«. Ændrin‐
gerne følger af den ændrede sprogbrug i artikel 6 og 45
i det omarbejdede cirkulationsdirektiv, jf. ovenfor, således
at betegnelsen »tilintetgjort« fremover anvendes frem for
»ødelagt«, jf. artikel 6 og 45. Tilintetgørelse er også en
betegnelse, som anvendes i EU-lovgivningen på toldområ‐
det. Med ændringen vil der således være mere ensretning på
tværs af EU-lovgivningen.
Den fuldstændige tilintetgørelse eller uigenkaldelige tab
kan være helt eller delvist. Ved helt eller delvist henvises der
til at enten er alle varer fuldstændig tilintetgjort eller gået
uigenkaldelige tab, eller også er kun en delmængde varerne
fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Der
fastsættes separate regler for den delvise tilintetgørelse og
uigenkaldelige tab som følge af varernes art, hvor Kommis‐
sionen skal fastsætte nogle tærskelværdier.
Da definitionen af, hvornår en vare anses for »totalt øde‐
lagt« og »fuldstændig tilintetgjort«, er den samme efter gæl‐
dende ret og den foreslåede ordning, jf. § 28, stk. 1, og
lovforslagets § 4, nr. 63, medfører ændringen ikke ændrin‐
ger i den materielt gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 5, at sikkerhedsstillelsen for betaling
af afgifter af varer vil skulle frigives helt eller delvist, af‐
hængig af, hvad der er relevant, ved »fuldstændig tilintetgø‐
relse« eller »uigenkaldeligt tab af varer« for varer omfattet
af det i lovforslaget foreslåede stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3,
1. pkt., hvis dette er tilstrækkeligt dokumenteret efter det i
lovforslaget foreslåede stk. 4.
Baggrunden for det foreslåede er, at der i det omarbejdede
cirkulationsdirektivs artikel 6, stk. 9, er indsat en regel om,
at sikkerhedsstillelsen også vil skulle frigives for så vidt
angår »fuldstændig tilintetgørelse« og »uigenkaldeligt tab af
varer« under afgiftssuspensionsordningen. Artikel 37, stk. 1,
i direktiv 2008/118/EF omfatter allerede denne mulighed i
relation til ødelæggelser og tab, som finder sted i forbindelse
med enten transport af varer, som er overgået til forbrug i
et EU-land og herefter er blevet transporteret til et andet
EU-land, eller som transporteres i forbindelse med fjern‐
salg. Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv udbredes
muligheden til også at omfatte situationerne med »fuldstæn‐
dig tilintetgørelse« og »uigenkaldeligt tab af varer« under
transport under afgiftssuspensionsordningen.
Det foreslåede betyder, at det således vil blive muligt for
Skatteforvaltningen at frigive hele eller dele af den sikker‐
hedsstillelse, som virksomheden har stillet, såfremt varerne
under transporten bliver »fuldstændig tilintetgjort« eller går
»uigenkaldeligt tabt«. Hvorvidt det vil være hele sikkerheds‐
stillelsen eller dele af denne, som vil skulle frigives, vil
være op til Skatteforvaltningen at vurdere, herunder blandt
andet på baggrund af, hvor stor en del af varepartiet, som
er fuldstændig tilintetgjort eller tabt og hvilken form for
sikkerhed, virksomheden har stillet. I Danmark har vi en
generel sikkerhedsstillelsesordning, hvor de registrerede og
autoriserede virksomheder ikke stiller sikkerhed for den en‐
kelte transport, men for deres løbende til og afgang i varer
m.v. Det vil derfor være en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, hvordan og hvorvidt frigivelse vil kunne ske.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler for frigivelse af sikkerhedsstil‐
lelsen efter stk. 5 og tærskelværdien for delvise tab efter stk.
2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås således, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte de nærmere regler for frigivelse af sikkerheds‐
stillelsen efter det foreslåede stk. 5, og tærskelværdien for
delvise tab efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2.
pkt., i den til øl- og vinafgiftsloven tilhørende bekendtgørel‐
se, herunder blandt andet:
– De nærmere krav til, hvornår sikkerheden vil skulle kun‐
ne frigives
– Når Kommissionen har vedtaget de delegerede retsakter,
foreslås det, at tærskelværdien indsættes i de til lovene
tilhørende bekendtgørelser. Derved undgås det, at der
skal laves en lovændring, når retsakterne er blevet ved‐
taget. Særligt henset til, at det vil være en fælles tærs‐
kelværdi i hele EU, anses det ikke for problematisk, at
denne fremgår af bekendtgørelsen.
Til nr. 65
Efter øl- og vinafgiftslovens § 29, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 4,
nr. 2.
Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen in‐
198
den for EU reguleres i øl- og vinafgiftslovens § 15. Efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan der inden for EU᾽s områ‐
de ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse
områder, der ikke er omfattet af EU᾽s afgiftsområde. Efter
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., omfatter 1. pkt. transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er
overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområde, til et af de i nr.
1-5 oplistede steder.
Efter bestemmelsens stk. 4, skal en transport af varer efter
bestemmelsens stk. 1, anses for at ophøre, når 1) modtage‐
ren har fået leveret varerne efter stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5,
eller 2) varerne har forladt EU’s område efter stk. 1, nr. 3.
Efter gældende ret er der således sket en uregelmæssighed
ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen,
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er
behørigt leveret hos en modtager inden for EU eller udført
fra EU i overensstemmelse med reglerne om, hvornår en
transport er ophørt.
Det foreslås, at henvisningerne i § 29, stk. 1, konsekvens‐
ændres som følge af lovforslagets § 40 og 43, således at
bestemmelsen fortsat refererer til, at der foreligger en ure‐
gelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspensi‐
onsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende vare‐
parti ikke er behørigt leveret hos en modtager inden for EU,
jf. § 15, stk. 5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 5, nr. 2
og 3.
Baggrunden for det foreslåede er for det første, at der med
lovforslagets § 4, nr. 40, foreslås indsat et nyt stykke i § 15,
hvorefter stk. 4 bliver til stk. 5. Denne foreslåede ændring er
således en konsekvens, som ikke medfører ændringer i den
materielt gældende retstilstand.
Dernæst foreslås med lovforslagets § 4, nr. 44, et nyt
nummer indsat, som bliver nr. 3, i § 15, stk. 4, som bliver
stk. 5. Ifølge det nye nr. 3 vil en transport efter bestemmel‐
sens stk. 1, skulle anses for at være ophørt, når varerne i
tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 5, henføres under proceduren
for ekstern forsendelse. Når varer henføres til proceduren
for ekstern forsendelse, vil varerne ikke længere befinde sig
i EU, og dermed vil de være udført fra EU. Derfor foreslås
der indsat en henvisning hertil i § 29, stk. 1.
Det foreslåede betyder, at der vil foreligge en uregelmæs‐
sighed ved transport af varer under afgiftssuspensionsord‐
ningen, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
anses for at være behørig leveret hos en modtager inden for
EU, jf. § 15, stk. 5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 5,
nr. 2 og 3.
Til nr. 66
Efter øl- og vinafgiftslovens § 29, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 4,
nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt i
§ 15, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltningen,
at varetransporten er afsluttet, jf. § 15, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 15, stk. 3, til en
henvisning til § 15, stk. 4, og henvisningen til § 15, stk. 4, til
en henvisning til § 15, stk. 5 i § 29, stk. 3.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 4, nr. 40, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 15, hvilket ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 67
Efter øl- og vinafgiftslovens § 29, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 4,
nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved en uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt i
§ 15, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltningen,
at varetransporten er afsluttet, jf. § 15, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
I bestemmelsens stk. 4 er det fastsat, at uanset fristen efter
stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafalde krav på betaling af
afgift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt., hvis en virk‐
somhed eller person, der har stillet sikkerhed for betaling af
afgifter af varerne efter § 5, stk. 5, eller § 6, stk. 5, først på
199
baggrund af en meddelelse fra Skatteforvaltningen får kend‐
skab til, at varerne ikke er nået frem til deres bestemmelses‐
sted, og virksomheden eller personen inden for en frist på
1 måned fra Skatteforvaltningens meddelelse dokumenterer
over for Skatteforvaltningen, at varetransporten er afsluttet,
jf. § 15, stk. 4, eller dokumenterer, i hvilket andet EU-land
uregelmæssigheden er opstået.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 15, stk. 4, til en
henvisning til § 15, stk. 5, i § 29, stk. 4.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 4, nr. 40, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 15, hvilket ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 68
Efter øl- og vinafgiftslovens § 29, stk. 1, foreligger der
en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende
vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager uden for
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 4,
nr. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 er stedet og tidspunktet for
varernes overgang til forbrug ved uregelmæssighed efter
stk. 1 her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i
landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug
er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her
i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregel‐
mæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til
forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne
afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågæl‐
dende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Skatteforvaltningen frafal‐
de krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk.
2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der
er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på
4 måneder fra begyndelsen af varetransporten, som nævnt i
§ 15, stk. 3, kan dokumentere over for Skatteforvaltningen,
at varetransporten er afsluttet, jf. § 15, stk. 4, eller kan
dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er
opstået.
Efter bestemmelsens stk. 5 godtgør eller eftergiver Skatte‐
forvaltning afgift, der er betalt her i landet efter stk. 2, 2.
eller 3. pkt. efter anmodning, hvis det inden udløbet af en
periode på 3 år fra den dato, hvor varetransporten begyndte
efter § 15, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssigheden fak‐
tisk har været opstået i et andet EU-land, når det over for
Skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varerne er
blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 15, stk. 3, til en
henvisning til § 15, stk. 4, i § 29, stk. 5.
Baggrunden for ændringerne er, at der med lovforslagets
§ 4, nr. 40, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 15, hvilket ikke
medfører ændringer i den materielt gældende retstilstand.
Til nr. 69
Efter øl- og vinafgiftslovens § 30 foreligger der en ure‐
gelmæssighed ved transport af varer, der er bestemt til er‐
hvervsmæssig oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf.
§ 6 a, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er
behørigt leveret.
Det foreslås at ændre »bestemt til erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til »er leveret med henblik på erhvervsmæssige for‐
mål« i § 30, stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at »erhvervsmæssig
oplægning« i det omarbejdede cirkulationsdirektiv ændres
til »levering til erhvervsmæssige formål«, jf. cirkulations‐
direktivets artikel 33, stk. 1 og 2. Der henvises i den for‐
bindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. Der er tale om en ændring af begrebsbetegnelsen, og
med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring af, hvor‐
når en vare skal betragtes som »leveret til erhvervsmæssige
formål« (tidligere »erhvervsmæssig oplægning«), hvilket er,
når varerne er overgået til forbrug på en medlemsstats områ‐
de, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden med‐
lemsstats område og enten er leveret til en anden person end
en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke
er omfattet af artikel 32 eller 44. Dét, der var at anse som
»erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for
»erhvervsmæssige formål«.
Det foreslåede betyder, at der vil foreligge en uregelmæs‐
sighed ved transport af varer, der er leveret med henblik
på erhvervsmæssige formål eller fjernsalg inden for EU, jf.
§ 6 a, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke
er behørigt leveret. Ændringen er en konsekvens af lovfor‐
slagets § 4, nr. 15. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3.
Til nr. 70
Øl- og vinafgiftslovens § 30 fastsætter, i hvilke tilfælde
der foreligger en uregelmæssighed ved transport af varer,
der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg
inden for EU, jf. § 6 a. Det fastsættes blandt andet i be‐
stemmelsen, hvornår afgift skal betales, hvis der konstateres
en uregelmæssighed, og hvornår afgift kan godtgøres eller
eftergives.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 30, som indehol‐
der en ny type af uregelmæssighed ved transport, hvorefter
undladelse af registrering eller autorisering for personer in‐
volveret i transporten, eller manglende efterlevelse af de af
skatteministeren fastsatte regler ved transport, klassificeres
som uregelmæssigheder.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der vil foreligge en uregel‐
mæssighed ved transporten, såfremt en eller alle personer,
der har været involveret i transporten, ikke har ladet sig
registrere eller autorisere efter § 6 a, stk. 4-7 og 9, eller så‐
fremt de regler, som skatteministeren har fastsat efter § 15 a,
stk. 4, ikke er overholdt ved en transport omfattet af § 6 a,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslåede betyder, at afgiften vil skulle betales her i
landet, såfremt uregelmæssigheden er opstået her i landet,
eller hvis uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når
det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden,
jf. det gældende stk. 2, som bliver stk. 3.
200
Hvis der er betalt afgift af varer her i landet som følge
af uregelmæssighed ved varetransporten efter stk. 1, 2 og 3,
og det dokumenteres, inden udløbet af en periode på 3 år
fra datoen for anskaffelsen af varerne, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået eller konstateret i et andet EU-land,
vil Skatteforvaltningen efter anmodning skulle godtgøre el‐
ler eftergive afgiften, når det over for Skatteforvaltningen
er dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i det
pågældende andet EU-land, jf. den gældende stk. 3, som
bliver stk. 4, og den i lovforslagets § 4, nr. 72, foreslåede
ændring til stk. 3, som bliver stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det i 1. pkt. foreslåede ikke
vil skulle gælde i de situationer, hvor modtageren af varerne
hæfter efter § 27, stk. 7, nr. 3.
Efter § 27, stk. 7, nr. 3, hæfter modtageren af varerne i
fjernsalgssituationer omfattet af § 6 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,
hvis sælgeren ikke har ladet sig registrere eller stillet sikker‐
hed, ikke har betalt afgiften eller ikke har ført regnskab over
vareleveringer efter § 14, stk. 2. Med lovforslagets § 4, nr.
58, foreslås der ændret i § 27, stk. 7, nr. 3, således at modta‐
geren vil skulle hæfte for betalingen af afgiften, hvis afsen‐
deren af varerne eller afsenderens herværende repræsentant
ikke har ladet sig registrere eller stillet sikkerhed og ikke har
betalt afgiften eller ført regnskab over vareleveringer. Der
henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.4.
Det foreslåede betyder, at det således ikke vil skulle anses
for en uregelmæssighed, at der er personer, som ikke har
ladet sig registrere, når modtageren hæfter efter § 27, stk. 7,
nr. 3.
Til nr. 71
I øl- og vinafgiftslovens § 30 reguleres uregelmæssighed
ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssige
formål. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved uregelmæs‐
sighed efter stk. 1 betales afgift af varer her til landet, hvis
uregelmæssigheden er opstået her i landet, eller hvis uregel‐
mæssigheden er konstateret her i landet, når det ikke er
muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 30, stk. 2, der
bliver stk. 3, til en henvisning til både stk. 1 og det nye
stk. 2. Ændringen er således en konsekvens af, at der med
lovforslagets § 4, nr. 70, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 30,
hvorefter manglende registrering defineres som en ny type
af uregelmæssighed ved transport.
Det foreslåede betyder, at en uregelmæssighed, som fore‐
slået i lovforslagets § 4, nr. 70, ligeledes vil medføre, at der
skal betales afgift her til landet, hvis uregelmæssigheden er
opstået her i landet, eller hvis uregelmæssigheden er konsta‐
teret her i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for
uregelmæssigheden.
Til nr. 72
I øl- og vinafgiftslovens § 30 reguleres uregelmæssighed
ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssige
formål. Efter bestemmelsens stk. 3 godtgør eller eftergiver
Skatteforvaltningen efter anmodning afgiften af varerne,
hvis der er betalt afgift her i landet som følge af en uregel‐
mæssighed efter stk. 1 og 2, og det dokumenteres, inden
udløbet af en periode på 3 år fra datoen for anskaffelsen
af varerne, at uregelmæssigheden har været opstået eller
konstateret i et andet EU-land. Anmodning om godtgørelse
eller eftergivelse imødekommes først, når det over for Skat‐
teforvaltningen er dokumenteret, at afgiften af varerne er
blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 30, stk. 3, der
bliver stk. 4, så den henviser til stk. 1-3. Ændringen er en
konsekvens af, at der med lovforslagets § 4, nr. 70, foreslås
indsat et nyt stk. 2 i § 30, hvorefter der vil foreligge en ure‐
gelmæssighed ved transporten ved manglende registrering.
Det foreslåede betyder, at der ved en uregelmæssighed,
som er omfattet af lovforslagets § 4, nr. 70, ligeledes vil
kunne anmodes om godtgørelse eller eftergivelse hos Skatte‐
forvaltningen, hvis det dokumenteres, at uregelmæssigheden
er opstået eller konstateret i et andet EU-land, og hvis afgif‐
ten er betalt her i landet, og hvis anmodningen kommer
inden 3 år fra datoen for anskaffelsen af varerne.
Til nr. 73
Efter øl- og vinafgiftslovens § 33, stk. 2, må afgiftsplig‐
tige varer, der er indført eller modtaget fra udlandet, ikke
uden Skatteforvaltningens tilladelse i erhvervsmæssigt øje‐
med tilsættes varer, der er afgiftspligtige efter spiritusafgifts‐
loven.
Det foreslås at ændre ”indført” til ”import” i § 33, stk. 2.
Baggrunden for det foreslåede er, at man i det omarbejde‐
de cirkulationsdirektiv har valgt at foretage nogle sproglige
opdateringer, herunder blandt andet, at »indført fra steder
uden for EU« er ændret til »import«, jf. cirkulationsdirekti‐
vets artikel 3, nr. 7 og 10.
Denne sproglige ændring foreslås implementeret i de rele‐
vante bestemmelser i øl- og vinafgiftsloven, herunder § 33,
stk. 2. Denne ændring betyder ikke nogen ændring af, hvad
begrebet dækker over, da import og indførsel fra steder uden
for EU betyder det samme.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.1.4.
Til nr. 74
Efter øl- og vinafgiftslovens § 34, stk. 1, finder §§ 5-6 a,
13-15, 20-24 og 28-30, anvendelse på to yderligere tilfælde
foruden afgiftspligtige varer efter §§ 1-3A. Efter bestemmel‐
sens stk. 1, nr. 1, gælder dette varer, der er fritaget for afgift
efter § 11, stk. 1, nr. 4 og 5, eller som i et andet EU-land
er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag. Efter bestem‐
melsens stk. 1, nr. 2, gælder det tillige andre varer, der efter
loven er fritaget for afgift her i landet, og som i et andet EU-
land enten er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag
eller er afgiftspligtige i det pågældende andet EU-land.
Lovens §§ 5-6 a, 13-15, 20-24 og 28-30, indeholder de
administrative regler om blandt andet registrering, regnskab,
transport af varer og kontrolbestemmelser.
Det foreslås at ændre § 34, stk. 1, således at henvisningen
201
kommer til at omfatte den foreslåede § 15 a og henvisningen
herefter bliver til §§ 5-6 a, 13-15 a, 20-24 og 28-30.
Baggrunden for forslaget er, at det i lovforslagets § 4, nr.
46, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 15 a.
Til nr. 75
Ifølge øl- og vinafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis‐
se til afgiftsfrie formål, jf. øl- og vinafgiftsloven § 11. Når
virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden
afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie
anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der
ikke er autoriseret eller registreret i henhold til øl- og vinaf‐
giftslovens bestemmelser, skal søge Skatteforvaltningen om
en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med
henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil sælge de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Ifølge øl- og vinafgiftslovens § 5 har virksomheder, der
er autoriseret som oplagshavere, ret til at modtage afgifts‐
pligtige varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne
fra andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for
at afsende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør),
som leverer varer til en anden oplagshaver (køberen), skal
sikre sig, at køberen faktisk er autoriseret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen stiller i den forbindelse krav om, at
leverandøren har en kopi af køberens registreringsattest/-be‐
vis. Leverandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for,
at køberen rent faktisk er autoriseret som oplagshaver og
derfor kan modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i øl- og vinaf‐
giftsloven, som § 34 a.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold
og virksomheders autorisation som oplagshaver efter øl- og
vinafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed har en bevilling eller er autori‐
seret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke
kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevil‐
lingsforhold og oplagshaverautorisation, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er autoriseret som
oplagshaver. De bevillinger, som Skatteforvaltningen udste‐
der, indeholder blandt andet en række bestemmelser om,
hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kon‐
trolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmel‐
ser. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvor‐
vidt bevillingsindehaveren lever op til de betingelser, der er
fastsat i bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af bevillingen.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysninger‐
ne op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger,
for at kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller op‐
lagshaverautorisation frem i systemet. Der vil således ikke
stilles krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår
op i den elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning
vil flere få adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til § 5
Til nr. 1
Momslovens fodnote 1 til titlen indeholder en henvisning
til de EU-retsakter, som er gennemført i dansk ret ved
momsloven. Denne seneste lovbekendtgørelse fra 2019 nr.
1021 af 26. september 2019, indeholder henvisninger til
direktiver gennemført i dansk ret ved momsloven til og med
dette tidspunkt.
Noten i lovbekendtgørelsen har følgende ordlyd:
”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå‐
dets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986
om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om om‐
sætningsafgifter - Foranstaltninger til tilbagebetaling af mer‐
værdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret
på Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side
40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om
det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L
202
347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december
2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden for
merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester
og visse elektronisk leverede tjenesteydelser, EU-Tidende
2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af
12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med
hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende
2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12.
februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af
moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemssta‐
ten, men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr.
L 44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. decem‐
ber 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fæl‐
les merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af
momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for
Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så
vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Tiden‐
de 2009, nr. L 175, side 12, Rådets direktiv 2009/132/EF
af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet
for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for
så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former
for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292,
side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009
om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr.
L 10, side 14, Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts
2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og
midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalings‐
pligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som kan væ‐
re udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rå‐
dets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af
direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
for så vidt angår faktureringsreglerne, EU-Tidende 2010,
nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli
2013 om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår
en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for
omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og
tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende
2013, nr. L 201, side 4-6, Rådets direktiv 2013/61/EU af
17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste
periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353,
side 5-6, Rådets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om
ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behand‐
lingen af vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L 177, side 9, dele
af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt
angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af
ydelser og fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, nr. L 348,
side 7, og Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november
2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår
momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende
2018, nr. L 286, side 20. ”
Det foreslås, at noten nyaffattes således, at den i forhold
til lovbekendtgørelsen fra 2019 indeholder henvisninger til
direktiver, der er indeholdt i senere ændringer til noten samt
til et direktiv, der træder i kraft den 1. juli 2021.
For det første foreslås det at medtage de ændringer til
noten, som blev foretaget i lov nr. 1295 af 5. december
2019. Konkret er der tale om medtagelse af henvisninger til
Rådets direktiv (EU) 2018/912 af 22. juni 2018 og Rådets
direktiv (EU) 2019/1995 af 21. november 2019 og en min‐
dre ændring i relation til Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af
5. december 2017.
For det andet foreslås det at medtage en ændring til no‐
ten, som blev foretaget i lov nr. 2197 af 29. december
2020. Konkret er der tale om en henvisning til Rådets direk‐
tiv (EU) 2020/1756 af 20. november 2020.
Endeligt foreslås det, at noten udvides med en henvisning
til Rådets afgørelse 2020/1109/EU af 20. juli 2020 om æn‐
dring af direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, for så
vidt angår datoerne for gennemførelse og anvendelse som
reaktion på covid-19-pandemien. Denne afgørelse udskød
ikrafttrædelsen af nye momsregler for e-handel, som er ved‐
taget ved direktiverne (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995,
fra 1. januar 2020 til 1. juli 2021. E-handelsregler fra de to
direktiver blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 810 af 9.
juni 2020, dog således, at skatteministeren fik bemyndigelse
til at sætte reglerne i kraft. Efter vedtagelsen af Rådets afgø‐
relse om udskydelse blev det med bekendtgørelse nr. 1502
af 19. oktober 2020 fastsat, at e-handelsreglerne træder i
kraft den 1. juli 2021.
Forslaget betyder, at noten vil indeholde henvisninger til
alle direktiver, der skal være gennemført i dansk ret på
momsområdet senest den 1. juli 2021.
Til nr. 2
Momslovens fodnote 1 til titlen indeholder en henvisning
til de EU-retsakter, som er gennemført i dansk ret ved
momsloven. I lovforslagets § 5, nr. 1, hvortil der henvises,
foreslås det, at noten nyaffattes således, at den indeholder al‐
le henvisninger til direktiver, der er og skal være gennemført
i dansk ret senest den 1. juli 2021.
Det foreslås, at noten nyaffattes igen med virkning fra
1. juli 2022 således, at den udvides med en henvisning
til Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 19. december 2019
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær‐
diafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle
ordning for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen
inden for Unionens rammer. Den foreslåede notehenvisning
i loven er nødvendig i henhold til EU-retten, da direktivet
skal være gennemført i dansk ret senest den 1. juli 2022. De
indholdsmæssige ændringer af momsloven som følge af di‐
rektivet er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger afsnit 2.2.2.
Forslaget betyder, at noten, når den træder i kraft den 1.
juli 2022, vil indeholde henvisninger til alle direktiver, der
er og skal være gennemført i dansk ret senest den 1. juli
2022.
203
Til nr. 3
Efter momslovens § 3, stk. 2, nr. 1, anses som afgiftsplig‐
tig person enhver person, der lejlighedsvist leverer et nyt
transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 6 og efter
momslovens § 11, stk. 1, nr. 2, skal der betales moms ved
erhvervelse mod vederlag af nye transportmidler fra andre
EU-lande, jf. stk. 6.
Efter momslovens § 69, stk. 3, forstås ved brugte varer
løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende
stand eller efter reparation, bortset fra kunstgenstande, sam‐
lerobjekter, antikviteter samt ædelmetaller og -stene. Et
transportmiddel, der leveres til eller fra andre EU-lande,
anses for brugt, såfremt det ikke omfattes af definitionen
i § 11, stk. 6 og efter momslovens § 75, stk. 4, skal for‐
sikringsselskaber på begæring give Skatteforvaltningen op‐
lysninger i forbindelse med kontrollen med afgiftspligtige
erhvervelser af nye lystfartøjer, jf. § 11, stk. 6, nr. 2.
I § 11, stk. 6, defineres, hvad der skal forstås ved nye
transportmidler.
Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens § 3, stk.
2, nr. 1, § 11, stk. 1, nr. 2, § 69, stk. 3, 2. pkt. og § 75,
stk. 4, fra en henvisning til momslovens § 11, stk. 6 til en
henvisning til momslovens § 11, stk. 7.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 5, nr. 4, indsættes et nyt stykke i momslovens § 11.
Med det foreslåede sikres det, at henvisningen i momslo‐
vens § 3, stk. 2, nr. 1, § 11, stk. 1, nr. 2, § 69, stk. 3, 2. pkt.
og § 75, stk. 4, er korrekt, efter den foreslåede indsættelse af
det nye stykke i lovforslagets § 11, nr. 4, hvorefter et nyt stk.
5 i § 11 forslås indsat. Herefter bliver stk. 6 til stk. 7.
Det foreslåede betyder ingen ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Til nr. 4
Efter gældende ret er der ikke fastsat regler i momsloven,
som fastlægger, hvordan det forhold at de væbnede styrker
i et EU-land, der deltager i en forsvarsindsats, som gennem‐
føres med henblik på en EU-aktivitet under den fælles sik‐
kerheds- og forsvarspolitik, til eget brug eller til brug for
det civile personale, der ledsager dem, benytter varer, som
de ikke har erhvervet inden for rammerne af de normale
afgiftsordninger på EU’s indre marked, skal behandles i
momsmæssig henseende.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i momslovens § 11,
hvorefter det forhold, at væbnede styrker fra et EU-land, der
deltager i en forsvarsindsats, som gennemføres med henblik
på EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspo‐
litik, til eget brug eller til brug for det civile personale,
der ledsager dem, her i landet, benytter varer, som de ikke
har erhvervet inden for rammerne af de normale afgiftsord‐
ninger på EU’s indre marked, sidestilles med erhvervelse
af varer inden for EU’s afgiftsområde mod vederlag, når
indførslen af de pågældende varer ikke kan omfattes af den i
lovforslagets § 5, nr. 11, foreslåede § 36 stk. 4, omhandlede
fritagelse. Lovforslagets § 5, nr. 11, indeholder en momsfri‐
tagelse ved indførsel af varer.
Det betyder, at når væbnede styrker fra andre EU-lande,
der deltager i en forsvarsindsats under den fælles forsvars-
og sikkerhedspolitik, bruger varer her i landet, som styrker‐
ne og deres ledsagende civile personale har købt uden at
have betalt moms i et andet EU-land, og varerne ikke vil
kunne fritages for moms efter den i lovforslagets § 5, nr.
11, foreslåede § 36 stk. 4, vil brugen i Danmark skulle
sidestilles med erhvervelse mod betaling af varer fra andre
EU-lande. Forsvarsindsatsen under FSFP foreslås hermed
momsmæssigt sidestillet med forsvarsindsatser under NA‐
TO.
Baggrunden for forslaget er, at der ved artikel 1, stk. 1, nr.
1, i direktiv (EU) 2019/2235 indsættes en bestemmelse, som
regulerer det forhold, at de væbnede styrker i et EU-land,
der deltager i en forsvarsindsats, som udføres med henblik
på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sik‐
kerheds- og forsvarspolitik, til eget brug eller til brug for
det civile personale, der ledsager dem, benytter varer, som
de ikke har erhvervet inden for rammerne af de normale af‐
giftsordninger på et EU-lands indre marked i momssystem‐
direktivets artikel 22, stk. 1. Ved bestemmelsen sidestilles
denne situation med erhvervelse mod vederlag, medmindre
erhvervelsen efter sin art kan omfattes af den fritagelse for
importmoms, der foreslås indført med lovforslagets § 5, nr.
11. Ændringen vil således skulle implementeres i dansk ret
ved en ændring af momsloven.
Det skal bemærkes, at Danmark har forsvarsforbehold i
EU. Det er derfor ikke forventningen, at der vil blive ud‐
ført nævneværdigt mange EU-aktiviteter under den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i Danmark. Reglerne
forventes derfor at have begrænset betydning.
Til nr. 5
Når udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker
og deres ledsagende civile personale bruger varer her i lan‐
det, som styrkerne og deres ledsagende civile personale har
købt uden at have betalt moms i et andet EU-land, og va‐
rerne ikke kan fritages for moms efter momslovens § 36,
stk. 3, sidestilles brugen i Danmark med erhvervelse mod
betaling af varer fra andre EU-lande. Dette betyder, at der
som udgangspunkt skal beregnes moms af erhvervelsen.
Det vil dog sjældent forekomme, at udenlandske NATO-
styrker skal betale dansk moms af varer, som NATO-styr‐
kerne har medbragt og bruger i forbindelse med øvelse,
besøg eller undervejs i transit i Danmark. Det skyldes, at
det forventes, at der enten allerede vil være betalt moms i
NATO-styrkernes hjemland, eller at varerne er omfattet af
en momsfritagelse efter momslovens § 36, stk. 3.
Denne fritagelse har tidligere været indfortolket i moms‐
lovens § 36, stk. 3, men for at tydeliggøre retstilstanden
foreslås en udtrykkelig hjemmel indsat i momslovens § 36,
stk. 5, jf. lovforslagets § 5 nr. 11.
Det foreslås derfor, at henvisningen i momslovens § 11,
stk. 5, der bliver stk. 6, ændres fra en henvisning til »stk. 3«,
til en henvisning til stk. »5« i § 36.
204
Baggrunden for forslaget er, at der med lovforslagets § 5,
nr. 12, foreslås indsat to nye stykker i momslovens § 36.
Det betyder, at ændringen af henvisningen er en konse‐
kvens af lovforslagets § 5, nr. 11.
Til nr. 6
Efter gældende ret har udlejningsvirksomheder ved salg
eller udtagning til ejerens private brug af motorkøretøjer,
der har været anvendt til udlejning eller køreundervisning,
mulighed for at afgiftsberigtige disse på et reduceret grund‐
lag. Det reducerede afgiftsgrundlag udgør et beløb svarende
til afgiftsgrundlaget ved køretøjets første afgiftsberigtigelse
her i landet med fradrag af et beløb, der forholdsmæssigt
udgør dette afgiftsgrundlags andel af det samlede værdi‐
tab på køretøjet. Dette sker ved at tage udgangspunkt i
afgiftsgrundlaget ved køretøjets første afgiftsberigtigelse i
Danmark og nedskrive dette beløb forholdsmæssigt i for‐
hold til værditabet på køretøjet. Dette betyder, at såfremt
afgiftsgrundlaget udgjorde 35 pct. af køretøjets oprindelige
salgspris, udgør det reducerede afgiftsgrundlag tilsvarende
35 pct. af videresalgsprisen.
Efter den gældende bestemmelse i momslovens § 30,
stk. 1, fragår det beregnede afgiftsbeløb efter registrerings‐
afgiftsloven efter en nedskrivning svarende til køretøjets
værdiforringelse. Afgiftsgrundlaget reduceres for at undgå,
at der beregnes afgift af den registreringsafgift, der indgår
i prisen, og som ikke afgiftsbelægges ved køb af nye køretø‐
jer. Dermed ligestilles de to situationer.
Formålet med den gældende § 30 i momsloven er at sikre,
at udlejningsvirksomheder og køreskoler ikke betaler moms
af køretøjets registreringsafgift, når de afhænder eller udta‐
ger køretøjer. Efter ordlyden af den gældende § 30 i moms‐
loven er det muligt for udlejningsvirksomheder og køresko‐
ler, herunder leasingselskaber, at afgiftsberigtige køretøjer,
der har været udlejet eller anvendt til køreundervisning, på
basis af et reduceret afgiftsgrundlag således, at der ikke be‐
tales moms af den indeholdte registreringsafgift. Imidlertid
betyder beregningen af det reducerede afgiftsgrundlag, at
der dermed heller ikke betales moms af en eventuel fortje‐
neste. Derudover fremgår leasingselskabers momsmæssige
forhold ved deres afgiftsberigtigelse af et køretøj i eget navn
ikke tilstrækkeligt klart af den gældende bestemmelse.
Det foreslås, at momslovens § 30, stk. 1, nyaffattes.
Bestemmelsens 1. pkt., foreslås affattet således, at udlej‐
ningsvirksomheder og køreskoler ved salg eller udtagning
til ejerens private brug af motorkøretøjer, der har været an‐
vendt til udlejning eller køreundervisning, kan afgiftsberigti‐
ge disse efter reglerne i denne bestemmelse.
Med det foreslåede i 1. pkt., får udlejningsvirksomheder
og køreskoler mulighed for at afgiftsberigtige deres køretø‐
jer efter reglerne i de efterfølgende stykker.
Bestemmelsens 2. pkt., foreslås affattet således, at afgiften
for køretøjer, som indeholder registreringsafgift på salgstids‐
punktet, og som sælges til en lavere pris end indkøbsprisen,
beregnes på grundlag af en formel, der i tælleren har afgiften
ved køretøjets første indregistrering i Danmark ganget med
salgsprisen, og i nævneren har den oprindelige købspris.
Med det foreslåede i 2. pkt., tages der højde for de si‐
tuationer, hvor et køretøj indeholder registreringsafgift, og
som sælges til en lavere pris end indkøbsprisen. Afgiften
for disse køretøjer beregnes på grundlag af en formel, der
i tælleren har afgiften ved køretøjets første indregistrering
i Danmark ganget med salgsprisen, og i nævneren har den
oprindelige salgspris. Dette medfører, at der fremadrettet
betales afgift ved salg af disse køretøjer.
Formlen skal således opstilles på følgende måde:
moms ved første indregistrering i Danmark x salgsprisen
= salgsmoms
den oprindelige købspris
Bestemmelsens 3. pkt., foreslås affattet således, at afgiften
for køretøjer, som indeholder registreringsafgift på salgstids‐
punktet, og som sælges med fortjeneste, beregnes som 20
pct. af differencen mellem salgsprisen og den betalte regi‐
streringsafgift på købstidspunktet.
Med det foreslåede i 3. pkt., tages der højde for de situati‐
oner, hvor et køretøj indeholder registreringsafgift, og som
sælges med fortjeneste. Ved salg med fortjeneste forstås,
at køretøjets salgspris inklusive registreringsafgift overstiger
købsprisen inklusive registreringsafgift. Afgiften for disse
køretøjer beregnes som 20 pct. af differencen mellem salgs‐
prisen og den betalte registreringsafgift på købstidspunk‐
tet. Denne ændring medfører, at det tilsigtede afgiftsbeløb
opkræves.
Bestemmelsens 4. pkt., foreslås affattet således, at der ved
udtagning af køretøjer, som indeholder registreringsafgift på
udtagningstidspunktet, beregnes afgiften på grundlag af en
formel, der i tælleren har afgiften ved køretøjets første ind‐
registrering i Danmark ganget med købsprisen (restværdien
på udtagningstidspunktet), og i nævneren har den oprindeli‐
ge købspris.
Med det foreslåede i 4. pkt., tages der højde for den situa‐
tion, hvor et køretøj, som indeholder registreringsafgift på
udtagningstidspunktet, bliver udtaget, jf. lovens § 5. Afgif‐
ten for disse køretøjer beregnes på grundlag af en formel,
der i tælleren har afgiften ved køretøjets første indregistre‐
ring i Danmark ganget med købsprisen (restværdien på ud‐
tagningstidspunktet, jf. lovens § 28, stk. 1), og i nævneren
har den oprindelige salgspris. Dette medfører, at der også
fremadrettet betales afgift ved udtagning.
Bestemmelsens 5. pkt., foreslås affattet således, at afgif‐
ten for køretøjer, der ikke indeholder registreringsafgift på
salgstidspunktet, beregnes efter lovens almindelige regler.
Med det foreslåede i 5. pkt., er det præciseret, at køretøjer,
der ikke indeholder registreringsafgift på salgstidspunktet,
ikke er omfattet af momslovens § 30, og at afgiften heraf
skal beregnes efter momslovens almindelige regler.
Bestemmelsens 6. pkt., foreslås affattet således, at leasing‐
selskaber, som efter endt leasing afgiftsberigtiger køretøjet
i eget navn, ved videresalget kan afregne afgift af salgspri‐
sen efter denne bestemmelse eksklusive den betalte registre‐
ringsafgift.
205
Med det foreslåede i 6. pkt., tages der højde for den
situation, hvor et leasingselskab efter endt leasingperiode
afgiftsberigtiger køretøjet i eget navn. Leasingselskabet kan
ved videresalget, efter det foreslåede, afregne afgift af salgs‐
prisen ekskl. den betalte registreringsafgift.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at den gæl‐
dende bestemmelse ikke er tilstrækkelig præcis og giver
mulighed for, at visse køretøjer kan sælges med fortjeneste
uden at betale afgift heraf. De foreslåede ændringer sikrer
dermed, at der fremadrettet bliver betalt den tilsigtede afgift
i de ovennævnte situationer.
Til nr. 7
Efter gældende ret har autoforhandlere ved salg af køre‐
tøjer, der er indkøbt som demonstrations- og udlejningsper‐
sonbiler, og som anvendes til fradragsberettigede formål,
ikke ret til at afgiftsberigtige disse køretøjer efter reglerne i
momslovens § 30.
Det foreslås at tilføje et nyt stykke i § 30 i momslo‐
ven, hvorefter autoforhandlere ved salg af indregistrerede
demonstrations- og udlejningspersonbiler, der har været an‐
vendt til forhandlerens fradragsberettigede formål, kan an‐
vende reglerne i stk. 1.
Baggrunden for forslaget er, at Landsskatteretten i
SKM2018·25·LSR har truffet afgørelse om, at en autofor‐
handler har fradragsret efter momslovens § 42, stk. 6, for
moms på leasingydelser vedrørende demonstrations- og ud‐
lejningspersonbiler – også selv om bilerne har været brugt
til ærindekørsel i virksomheden. Denne afgørelse har blandt
andet medført en praksisændring for autoforhandlere, der
køber deres demonstrations- og udlejningspersonbiler. Prak‐
sisændringen har medført, at virksomheder ikke længere
skal betale udtagningsmoms, når virksomheden foretager
ærindekørsel i bilerne, så længe ærindekørslen ikke er sket
til virksomheden uvedkommende formål.
Det betyder, at autoforhandlere, ligesom leasingvirksom‐
heder og køreskoler, jf. lovforslagets § 5, nr. 6, ved salg af
biler, hvor der ved køb/indregistrering er betalt fuld registre‐
ringsafgift, fremadrettet fortsat ikke vil skulle betale moms
af den indeholdte registreringsafgift, men som noget nyt
vil skulle betale moms af deres eventuelle fortjeneste ved
salget. Desuden præciseres det, at denne regel kun gælder,
hvis der ved indkøbet af bilen/indregistreringen er blevet
betalt fuld registreringsafgift.
Til nr. 8
Efter den gældende § 30, stk. 2, i momsloven må der ikke
i fakturaen for det pågældende salg anføres afgiftsbeløb eller
anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan udreg‐
nes, hvis momsen beregnes på det i stk. 1 anførte grundlag.
Det foreslås, at henvisningen i § 30, stk. 2, der bliver stk.
3, udvides fra en henvisning til »stk. 1« til en henvisning til
»stk. 1 og 2«.
Det betyder, at bestemmelsen også omfatter autoforhand‐
lere, der vælger at anvende beregningsmetoderne nævnt i
stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 6. Ændringen af henvisningen
skal ses i lyset af lovforslagets § 5, nr. 7, hvorefter et nyt
stykke foreslås indsat i momslovens § 30.
Til nr. 9
Efter momslovens § 31, 2. pkt. gælder, at afgiftsgrundla‐
get ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande er vederla‐
get for varen. Momslovens §§ 27-29 og § 30, stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at afgiftsgrundlaget
er det samme for erhvervelser som for leverancer af varer og
ydelser.
Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens § 31,
2. pkt. fra en henvisning til momslovens § 30, stk. 3 til en
henvisning til momslovens § 30, stk. 4.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 5, nr. 7, indsættes et nyt stykke i momslovens § 30.
Med det foreslåede sikres det, at henvisningen i momslo‐
vens § 31, 2. pkt. er korrekt, efter den foreslåede indsættelse
af det nye stykke i lovforslagets § 5, nr. 7.
Til nr. 10
Efter gældende ret er levering af varer og ydelser, som har
et andet EU-land som destination, når leveringen er bestemt
til væbnede styrker fra andre EU-lande til brug for disse
styrker eller det civile personale, der ledsager disse, eller
til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker
deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på
gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikker‐
heds- og forsvarspolitik (FSFP), ikke fritaget for afgift.
Det foreslås, at der indsættes et nyt litra d i momslovens
§ 34, stk. 1, nr. 14, hvorefter levering af varer og ydelser,
der har et andet EU-land som destination, og som er be‐
stemt til væbnede styrker fra ethvert EU-land bortset fra
EUbestemmelseslandet selv, til brug for disse styrker eller
det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af
deres messer og kantiner, når disse styrker deltager i en for‐
svarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af
en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspo‐
litik, og i det omfang de pågældende er berettiget til afgifts‐
fritagelse i værtslandet, og for varers vedkommende, hvis
varerne transporteres til det pågældende EU-land, foreslås
omfattet af fritagelsen for afgift.
Det betyder, at forsvarsindsatser under FSFP momsmæs‐
sigt vil blive sidestillet med forsvarsindsatser under NATO.
Baggrunden for forslaget er, at der ved artikel 1, stk. 1,
nr. 3, i direktiv (EU) 2019/2235 indsættes en bestemmelse, i
momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, om at levering af
varer og ydelser, der har et andet EU-land som destination,
og som er bestemt til væbnede styrker fra ethvert andet EU-
land end bestemmelsesmedlemslandet selv, til brug for disse
styrker eller det civile personale, der ledsager dem, eller
til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker
deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på
gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikker‐
heds- og forsvarspolitik. Ændringen skal implementeres i
dansk ret, ved en ændring i momsloven.
Det skal bemærkes, at Danmark har forsvarsforbehold i
206
EU. Det er derfor ikke forventningen, at der vil blive ud‐
ført nævneværdigt mange EU-aktiviteter under den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i Danmark. Reglerne
forventes derfor at få begrænset betydning.
Til nr. 11
Efter gældende ret er der ikke en regel om indførsel af
varer her til landet af væbnede styrker fra andre EU-lande,
og som er bestemt til brug for disse styrker eller det civile
personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres
messer og kantiner, når disse styrker deltager i en forsvars‐
indsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af en
EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
(FSFP).
Efter momsdirektivets artikel 143, stk. 1, litra h, afgifts‐
fritages indførsel af varer, som foretages i et EU-land, der
er part i den nordatlantiske traktat, af væbnede styrker fra
andre stater, der er parter i nævnte traktat, og som er bestemt
til brug for disse styrker eller det civile personale, der led‐
sager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner,
når disse styrker udgør et led i det fælles forsvar. Den præ‐
cise ordlyd af denne bestemmelse ses ikke implementeret i
momsloven.
Det foreslås derfor at indsætte to nye stykker i momslo‐
vens § 36 som stk. 4 og 5.
Det foreslås først og fremmest, at der indsættes et stk. 4,
hvorefter indførsel af varer, som foretages her i landet af
væbnede styrker fra andre EU-lande, og som er bestemt til
brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager
disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når
disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med
henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under FSFP,
afgiftsfritages.
Baggrunden for forslaget er, at der ved artikel 1, stk. 1,
nr. 2, i direktiv (EU) 2019/2235 indsættes en bestemmelse,
i momssystemdirektivets artikel 143, stk. 1, om at indførsel
af varer, som foretages i et EU-land, og som er bestemt til
væbnede styrker fra andre EU-lande til brug for disse styr‐
ker eller det civile personale, der ledsager dem, eller til for‐
syning af deres messer og kantiner, når disse styrker deltager
i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemfø‐
relsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik, er afgiftsfritaget. Denne bestemmelse skal
implementeres i dansk ret i momsloven.
Det foreslåede betyder, at forsvarsindsatsen under FSFP
momsmæssigt vil blive sidestillet med forsvarsindsatser
under NATO.
Herudover foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 5 i
momslovens § 36, hvorefter indførsel af varer, som foreta‐
ges i et EU-land, der er part i den nordatlantiske traktat
(NATO), af væbnede styrker fra andre lande, der er parter
i den nordatlantiske traktat (NATO), og som er bestemt til
brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager
disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når dis‐
se styrker udgør et led i det fælles forsvar, er afgiftsfritaget.
Baggrunden for forslaget er, at momssystemdirektivets
artikel 143, stk. 1, litra h, ved en fejl ikke er blevet imple‐
menteret i momsloven. Denne fritagelse har tidligere været
indfortolket i momslovens § 36, stk. 3.
Med det foreslåede vil der blive indført en eksplicit hjem‐
mel, som regulerer disse situationer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 12
En afgiftspligtig persons momstilsvar, det vil sige den
moms, der skal indbetales til Skatteforvaltningen, udgør
salgsmoms med fradrag af moms på indkøb anvendt til
de momspligtige aktiviteter. Efter gældende ret er der ikke
i momsloven specifikke bestemmelser for tidspunktet for
fradragsrettens indtræden og betingelserne for udøvelse af
denne ret. Fradragsrettens indtræden er derfor bestemt af af‐
giftspligtens indtræden, jf. momslovens § 23, stk. 1. Retten
til fradrag indtræder herefter samtidig med afgiftspligtens
indtræden.
Det foreslås, at der indsættes en ny paragraf i momsloven,
hvor det præciseres, at retten til fradrag indtræder på det
tidspunkt, hvor afgiftspligten for den fradragsberettigede
vare eller ydelse indtræder (leveringstidspunktet), idet det
samtidig foreslås fastsat, at denne fradragsret først kan udø‐
ves, når vedkommende er i besiddelse af en faktura, eller
vedkommende - for så vidt angår indførsel af varer til landet
fra steder uden for EU - er i besiddelse af et dokument
vedrørende indførslen, der angiver den afgiftspligtige person
som modtager eller importør, og som angiver eller gør det
muligt at beregne den skyldige afgift.
Forslaget har baggrund i to domme fra EU-Domstolen
(C-533/16, Volkswagen, og C-8/17, Biosafe), der begge dre‐
jer sig om, hvorvidt fradragsretten indtræder på leverings‐
tidspunktet og ved udstedelsen af den oprindelige faktura
eller ved udstedelsen af en efterfølgende faktura. EU-Dom‐
stolen har i dommene udtalt, at momsfradragsretten indtræ‐
der på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder. En afgiftsplig‐
tig person kan dog i princippet kun udøve denne ret fra
det tidspunkt, hvor vedkommende er kommet i besiddelse
af en korrekt faktura. Skatteforvaltningen har efter domme‐
ne udsendt et styresignal (SKM2019·652·SKTST), hvoref‐
ter Skatteforvaltningen fremadrettet administrerer i overens‐
stemmelse med dommene.
Forslaget til ny § 36 a betyder, at betingelserne for at opnå
og udøve fradragsretten tydeliggøres og tilpasses EU-retten
og gældende praksis.
Der foreslås i § 36 a, stk. 1, præciseret, at retten til fradrag
indtræder på det tidspunkt, hvor afgiftspligten for den fra‐
dragsberettigede vare eller ydelse indtræder (leveringstids‐
punktet), hvilket svarer til gældende ret udledt af bestem‐
melsen i lovens § 23, stk. 1, og implicit af momslovens §
56, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse findes tilsvarende i
momssystemdirektivets artikel 167.
Endvidere er det i momssystemdirektivets artikel 178,
litra a, c og e, fastsat, at det er en betingelse for, at fra‐
dragsretten kan udøves, at den afgiftspligtige person, der
207
ønsker at gøre brug af fradragsretten, er i besiddelse af en
gyldig faktura, eller for så vidt angår indførsel af varer uden
for EU et dokument, der angiver modtageren eller importø‐
ren. Fradragsretten kan dermed først gøres gældende, når
den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura eller
et tilsvarende bevis. Denne direktivbestemmelse er delvist
implementeret i momsbekendtgørelsens regler om, hvordan
virksomhederne skal føre deres regnskab. Det fremgår lige‐
ledes af momsbekendtgørelsen, at køber skal opgøre sin
fradragsret på baggrund af modtagne fakturaer. Men det
fremgår samtidig, at bogføringen for en afgiftsperiode skal
omfatte de fradragsberettigede indkøb m.v., der i perioden er
leveret eller fortoldet til virksomheden.
Det foreslås i § 36 a, stk. 2, at tilpasse momslovens ordlyd
til momssystemdirektivets således, at det fremgår direkte, at
fradragsretten kan udøves, når den afgiftspligtige person er
i besiddelse af en faktura, eller for så vidt angår indførsel
af varer til landet fra steder uden for EU, er i besiddelse af
et dokument vedrørende indførslen, der angiver den afgifts‐
pligtige person som modtager eller importør, og som angiver
eller gør det muligt at beregne den skyldige afgift.
Forslaget betyder, at momsloven tilpasses momsdirektivet
og gældende praksis således, at når sælger ved en fejl ikke
har udstedt faktura eller ved en fejl har anset leverancen for
momsfritaget, kan køber udøve sin fradragsret på tidspunk‐
tet for modtagelsen af en senere korrekt faktura. Forslaget
kan også have betydning for andre fejl, herunder forkert
anvendelse af reglerne om leveringssted (momsmæssigt be‐
skatningssted).
Forslaget ændrer ikke på, at fradragsret kan nægtes i til‐
fælde af misbrug eller medvirken til svig i forhold til den
afgiftspligtige sælger. Det er yderligere en forudsætning for
fradragsret for køber, at momsen er eller bliver indbetalt
til Skatteforvaltningen af sælger. Forslaget vedrører ligele‐
des ikke tilfælde, hvor der er ændringer i de faktiske for‐
hold. Der skal være tale om fejlagtig fakturering i forhold til
de faktiske forhold på leveringstidspunktet, herunder indhol‐
det af de relevante aftaler på dette tidspunkt. I tilfælde hvor
den afgiftspligtige person, der ønsker at gøre brug af fra‐
dragsretten, alene har delvis fradragsret, er det den delvise
fradragsprocent på leveringstidspunktet, der skal anvendes.
Til nr. 13
Efter momslovens § 45, stk. 2, 3. pkt. ydes blandt andet
godtgørelse af moms, som herværende internationale organi‐
sationer og tilknyttet personale, der i henhold til den enkelte
organisations værtskabsaftale er omtalt som godtgørelsesbe‐
rettiget, eller som ifølge aftale med NATO er udsendt til tje‐
neste i et af alliancens medlemslande, har betalt ved indkøb
af varer og ydelser her i landet. Tilsvarende kan afgiftsgodt‐
gørelse af fremmede staters herværende honorære konsulers
indkøb ydes, i det omfang de indkøbte varer og ydelser skal
anvendes fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste.
Der foreslås at ændre »i et af alliancens medlemslande« til
»her i landet«.
Det foreslåede medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand.
Den foreslåede ændring har til formål at præcisere, at
Forsvarsministeriet alene administrerer ordningen for NA‐
TO-personel, som er registreret på Forsvarets liste over
NATO-personel udstationeret til at arbejde her i landet. For‐
svarsministeriet administrerer ikke godtgørelse for moms for
NATO-personel udstationeret i andre af alliancens lande end
Danmark.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 14
Efter gældende ret er der ingen momsfritagelse for leve‐
ring af varer og ydelser, som foretages i Danmark, når leve‐
ringen er bestemt til væbnede styrker fra andre EU-lande til
brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager
disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når
disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med
henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
Efter momsdirektivets artikel 151, stk. 1, litra c, moms‐
fritages levering af varer og ydelser, som foretages i en
medlemsstat, der er part i den nordatlantiske traktat, og som
er bestemt til væbnede styrker fra andre stater, der er parter
i nævnte traktat, til brug for disse styrker eller det civile
personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres
messer og kantiner, når disse styrker udgør et led i det fælles
forsvar. Den præcise ordlyd af momsdirektivets artikel 151,
stk. 1, litra c er ikke implementeret i momsloven.
Det foreslås derfor at indsætte to nye stykker i momslo‐
vens § 45.
Det foreslås at indsætte et stk. 4, hvorefter der kan ske
godtgørelse af moms i forbindelse med køb af varer og ydel‐
ser, som foretages her i landet, og som er bestemt til væbne‐
de styrker fra andre EU-lande til brug for disse styrker eller
det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning
af deres messer og kantiner, når disse styrker deltager i en
forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen
af en EU-aktivitet under FSFP.
Baggrunden for forslaget er, at der ved artikel 1, stk. 1,
nr. 3, i direktiv (EU) 2019/2235 indsættes en bestemmelse,
i momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, om at levering
af varer og ydelser, som foretages i EU-lande af væbnede
styrker fra andre EU-lande, og som er bestemt til brug for
disse styrker eller for det civile personale, der ledsager dem,
eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse
styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med hen‐
blik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik, er afgiftsfritaget. Denne be‐
stemmelse skal implementeres i dansk ret i momsloven.
Den foreslåede ændring medfører, at forsvarsindsatser
under FSFP momsmæssigt vil blive sidestillet med forsvars‐
indsatser under NATO.
Det skal bemærkes, at Danmark har forsvarsforbehold i
EU. Det er derfor ikke forventningen, at der vil blive ud‐
ført nævneværdigt mange EU-aktiviteter under den fælles
208
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i Danmark. Reglerne
forventes derfor at få begrænset betydning.
Det foreslås at indsætte et stk. 5, hvorefter der kan ske
godtgørelse af afgift ved levering af varer og ydelser, som
foretages her i landet, og som er bestemt til væbnede styrker
fra andre stater, der er parter i den nordatlantiske traktat
(NATO), til brug for disse styrker eller det civile personale,
der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og
kantiner, når disse styrker udgør et led i det fælles forsvar.
Baggrunden for forslaget er, at momssystemdirektivets
artikel 151, stk. 1, litra c, ved en fejl ikke er blevet imple‐
menteret i momsloven. Denne fritagelse har tidligere været
indfortolket i momslovens § 45, stk. 2.
Med det foreslåede vil der blive indført en eksplicit hjem‐
mel, som regulerer disse situationer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 15
Efter momslovens § 45, stk. 4, kan fremmede staters
herværende ambassader m.v., internationale organisationer
og tilknyttet personale efter stk. 2 her i landet afgiftsfrit
indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede
virksomheder, i samme omfang som disse varer kan købes
punktafgiftsfrit.
Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens § 45,
stk. 4, der bliver stk. 6, fra en henvisning til »stk. 2« til en
henvisning til bestemmelsens »stk. 2, 4 og 5«.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 5, nr. 14, indsættes to nye stykker i momslovens § 45,
der også skal omfattes af bestemmelsen. Det bemærkes, at
momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, litra c, e ved en
fejl ikke er blevet implementeret i momsloven. Denne frita‐
gelse har tidligere været indfortolket i momslovens § 45,
stk. 2.
Det betyder, at henvisningen opdateres som en konse‐
kvens af lovforslagets § 5, nr. 14, hvorefter to nye stykker
foreslås indsat i § 45.
Til nr. 16
Efter momslovens § 45, stk. 5 administreres godtgørel‐
sesordningen efter stk. 2, 1.-3. pkt., af Udenrigsministeri‐
et. Dog administrerer forsvarsministeriet godtgørelsen af af‐
gift til NATO.
Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens § 45,
stk. 5, der bliver stk. 7, fra »stk. 6« til »stk. 8«.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 5, nr. 14, indsættes to nye stykker i momslovens § 45, der
også skal omfattes af bestemmelsen.
Med det foreslåede sikres det, at henvisningen i momslo‐
vens § 45, stk. 5, er korrekt, efter den foreslåede indsættelse
af nye stykker i lovforslagets § 5, nr. 14.
Til nr. 17
Efter gældende ret er der ingen regler i momsloven vedrø‐
rende godtgørelse af afgift ved levering af varer og ydelser,
som foretages i her i landet, og som er bestemt til væbnede
styrker fra andre EU-lande til brug for disse styrker eller
det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning
af deres messer og kantiner, når disse styrker deltager i en
forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen
af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvars‐
politik. Der er derfor heller ingen regler om, hvem der admi‐
nistrerer en sådan godtgørelse.
Efter momslovens § 45, stk. 6, administrerer Forsvarsmi‐
nisteriet godtgørelsen af afgift til NATO.
Det foreslås, at der i momslovens § 45, stk. 6, der bliver
stk. 8, indsættes et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter godt‐
gørelsesordningen efter bestemmelsens stk. 4 og 5 ligeledes
vil skulle administreres af Forsvarsministeriet.
Baggrunden for det foreslåede er, at det vil være mest hen‐
sigtsmæssigt, hvis godtgørelsen for NATO og EU’s væbnede
styrker administreres ét og samme sted.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.2.
Det skal bemærkes, at Danmark har forsvarsforbehold i
EU. Det er derfor ikke forventningen, at der vil blive ud‐
ført nævneværdigt mange EU-aktiviteter under den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i Danmark. Reglerne
forventes derfor at få begrænset betydning.
Til nr. 18
Efter momslovens § 45, stk. 9, skal det enkelte køb ved
godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 2, mindst udgøre
et grundbeløb på 1.432 kr. inklusive moms (2010-niveau)
og fremgå af én regning eller faktura og være betalt i én
transaktion. I henhold til momslovens § 45, stk. 10, gælder
beløbsgrænsen nævnt i stk. 9 ikke for leverancer af elektri‐
citet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renova‐
tion og kloakydelser. I henhold til § 45, stk. 11 reguleres det
i stk. 9 nævnte beløb efter personskattelovens § 20.
Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens § 45,
stk. 10, der bliver stk. 12, og § 45, stk. 11, der bliver stk. 13,
fra en henvisning til bestemmelsens stk. 9 til en henvisning
til bestemmelsens stk. 11.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 5, nr. 15, indsættes to nye stykker i momslovens § 45.
Med det foreslåede sikres det, at henvisningen i momslo‐
vens § 45, stk. 10, er korrekt, efter den foreslåede indsættel‐
se af nye stykker i lovforslagets § 5, nr. 14.
Til nr. 19
I henhold til den gældende § 51 b, stk. 1, i momsloven
kan Told- og skatteforvaltningen udlevere oplysninger om
momsregistrerede virksomheders SE-nr./CVR-nr., navne og
adresse til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der
i anmodningen angives SE-nr./CVR-nr., navn eller adresse
på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk. Bestemmelsen betyder, at disse
oplysninger ikke skal behandles fortroligt.
Alle virksomheder med aktiviteter her i landet, som kræ‐
209
ver en dansk momsregistrering, tildeles enten et cvr-num‐
mer eller et SE-nummer. De tildelte numre anvendes som
momsnumre. Et cvr-nummer tildeles kun danske virksom‐
heder. Erhvervssystemet, der danner SE-numre, kan kun
registrere danske adresser, og af denne grund skal alle uden‐
landske virksomheder teknisk have adresse hos Skattecenter
Haderslev.
Bestemmelsen betyder blandt andet, at såvel virksomhe‐
der, som borgere, kan få oplyst om en virksomhed er moms‐
registreret og med hvilket momsnummer, jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.
Fortrolige informationer og oplysninger til virksomheder‐
ne kan ikke gøres tilgængelige for offentligheden og kan
derfor heller ikke sendes til virksomheden med f.eks. almin‐
delig e-mail. Derfor er der opbygget et system, hvor de
momsregistrerede virksomheder ved hjælp af NemID kan
få adgang til Skatteforvaltningens TastSelv Erhverv, hvor
breve m.v. fra Skatteforvaltningen, der kan indeholde fortro‐
lige oplysninger, kan tilgås på en sikker måde.
Da de nuværende cvr-numre og SE-numre har deres be‐
grænsninger i relation til virksomheder, der ikke er etab‐
leret her i landet, oprettes der et nyt nummersystem til
de udenlandsk etablerede virksomheder, som kaldes UViR-
numre. Disse numre vil blive givet til udenlandske virksom‐
heder, der ønsker at anvende One Stop Shop ordningerne
(OSS) uden at være etableret her i landet, og som ikke
momsregistreres i OSS her i landet. Dette gælder også
3.landsvirksomheder, der ønsker at anvende OSS gennem
en her i landet etableret formidler, samt virksomheder regi‐
streret i OSS i andre EU-lande med henblik på salg til f.eks.
forbrugere her i landet.
Det foreslås, at § 51 b, stk. 1, ændres således, at UViR-
nummeret og virksomhedens navn og adresse kan udleve‐
res til offentligheden på linje med de gældende regler for
cvr-numre og SE-numre og de tilknyttede virksomheders
navne og adresser. Endvidere foreslås det at opdatere måden
at skrive numrene på, således at ”cvr” skrives med småt i
stedet for stort, og i en opremsning står først, da det er det
mest almindelige nummer her i landet, fordi det benyttes af
dansketablerede virksomheder.
Forslaget vil betyde, at Skatteforvaltningen i en alminde‐
lig e-mail kan meddele virksomhederne deres UViR-numre
og samtidig informere om, hvorledes de fremover kan logge
sig ind på TastSelv Erhverv, såfremt de får en e-mail fra
Skatteforvaltningen om, at der er post med f.eks. fortroligt
indhold, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit
2.8.2.
Til nr. 20
Efter momslovens § 56, stk. 3, 2. pkt., gælder, at afgiften
for kunstgenstande, som er købt til videresalg og afgiftsbe‐
rigtiget af sælger på et reduceret grundlag, først kan medreg‐
nes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken
videresalget sker. Efter momslovens § 69, stk. 2, gælder,
at virksomheder anført i bestemmelsens stk. 1, der selv
indfører kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter,
jf. stk. 4-6, fra steder uden for EU, eller som får leveret
kunstgenstande, der er afgiftsberigtiget efter § 30, stk. 3, ved
videresalget kan afgiftsberigtige leverancerne efter reglerne
i kapitel 17.
Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens § 56,
stk. 3, 2. pkt., fra en henvisning til momslovens § 30, stk. 3,
til en henvisning til momslovens § 30, stk. 4. Det foreslås
endvidere at ændre henvisningen i momslovens § 69, stk.
2, fra en henvisning til momslovens § 30, stk. 3, til en
henvisning til momslovens § 30, stk. 4.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 5, nr. 7, indsættes et nyt stykke i momslovens § 30.
Med det foreslåede sikres det, at henvisningen i momslo‐
vens § 56, stk. 3, 2. pkt., og § 69, stk. 2, er korrekt, efter den
foreslåede indsættelse af det nye stykke i lovforslagets § 5,
nr. 7.
Til nr. 21
Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, gælder, at den der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder blandt andet § 30,
stk. 2, straffes med bøde.
Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens § 81,
stk. 1, nr. 2, fra en henvisning til momslovens § 30, stk. 2, til
en henvisning til momslovens § 30, stk. 3.
Baggrunden for det foreslåede er, at der med lovforslagets
§ 5, nr. 7, indsættes et nyt stykke i momslovens § 30.
Med det foreslåede sikres det, at henvisningen i moms‐
lovens § 81, stk. 1, nr. 2, er korrekt efter den foreslåede
indsættelse af det nye stykke i lovforslagets § 5, nr. 7.
Til § 6
Til nr. 1
Efter gældende ret skal virksomheder, der fremstiller nik‐
kel-cadmium-akkumulatorer anmelde deres virksomhed til
registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf.
batteriafgiftslovens § 3, stk. 1. Den, der modtager afgifts‐
pligtige varer fra udlandet med henblik på salg, kan anmelde
sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos Skatte‐
forvaltningen jf. batteriafgiftslovens § 3, stk. 2.
Virksomheder, der fremstiller, eller modtager afgiftspligti‐
ge varer, med henblik på salg, fra udlandet, kan undlade at
lade sig registrere som oplagshavere og dermed undlade at
betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr.
årligt, jf. batteriafgiftslovens § 3, stk. 4. Den årlige periode
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
Batteriafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som op‐
lagshaver og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden for
en 12 måneders periode har fremstillet eller fra udlandet
modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som
oplagshaver og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 4, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
210
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode på 12 på hin‐
anden følgende måneder for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18
måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, vil blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 2
Virksomheder, omfattet af § 3, stk. 4, og § 18, stk. 6, skal
løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af af‐
giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en
bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf. batteriafgiftsloven §
11, stk. 4. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Batteriafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som op‐
lagshaver eller varemodtager og betale afgift. Hvis en virk‐
somhed inden for en 12 måneders periode har fremstillet
eller fra udlandet modtaget afgiftspligtige varer, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal virksomheden ikke
lade sig registrere som oplagshaver og ikke betale afgift
heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 4, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len, præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 3
Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, skal inden
varerne sendes fra udlandet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 4 eller er omfattet af § 10, lade sig registre‐
re som registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen, jf.
batteriafgiftslovens § 18, stk. 1.
I henhold til gældende ret kan virksomheder, der ved
indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlan‐
det, undlade at lade sig registrere som varemodtager, hvis
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf. batteria‐
fgiftsloven § 18, stk. 6. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Batteriafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som vare‐
modtager og betale afgift. Hvis en virksomhed inden for en
12 måneders periode har indført eller modtaget afgiftspligti‐
ge varer, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal
virksomheden ikke lade sig registrere som varemodtager og
ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 6, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len, præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til § 7
Til nr. 1
Ifølge cfc-afgiftsloven har virksomheder mulighed for at
modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virksom‐
hederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til
afgiftsfrie formål, jf. § 3 a, stk. 5. Når virksomheden kan
modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at
afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virk‐
somheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret i
henhold til cfc-afgiftslovens bestemmelser, skal søge Skatte‐
211
forvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgifts‐
pligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie)
varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil sælge de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Ifølge cfc-afgiftslovens § 4 har virksomheder, der er regi‐
streret som oplagshavere, ret til at modtage afgiftspligtige
varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne fra an‐
dre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at afsende
varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som leverer
varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre sig,
at køberen faktisk er registreret som oplagshaver. Skattefor‐
valtningen stiller i den forbindelse krav om, at leverandøren
har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Leveran‐
døren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at køberen
rent faktisk er registreret som oplagshaver og derfor kan
modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i cfc-afgiftslovens § 3
a.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvorefter
Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital ad‐
gang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold og
oplysninger om virksomheders registrering som oplagshaver
i henhold til cfc-afgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed har en bevilling eller er regi‐
streret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke
kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevil‐
lingsforhold og oplagshaverregistrering, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er registreret som
oplagshaver. De bevillinger, som Skatteforvaltningen udste‐
der, indeholder blandt andet en række bestemmelser om,
hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kon‐
trolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmel‐
ser. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvor‐
vidt bevillingsindehaveren lever op til de betingelser, der er
fastsat i bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af bevillingen.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det et betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for at
kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller oplags‐
haverregistrering frem i systemet. Der vil således ikke stilles
krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den
elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få
adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til nr. 2
Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, skal inden
varerne sendes fra udlandet lade sig registrere som registre‐
ret varemodtager hos Skatteforvaltningen, jf. cfc-afgiftslo‐
vens § 3 d, stk. 1.
I henhold til gældende ret kan virksomheder, der ved ind‐
førsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlandet,
undlade at lade sig registrere som varemodtager, hvis mæng‐
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over‐
stiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf. cfc-afgifts‐
lovens § 3 d, stk. 6. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Cfc-afgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse for,
hvornår virksomheder skal lade sig registrere som varemod‐
tager og betale afgift. Hvis en virksomhed inden for en 12
måneders periode har indført eller modtaget afgiftspligtige
varer, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal virk‐
somheden ikke lade sig registrere som varemodtager og ikke
betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 6, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
212
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 3
Efter gældende ret skal virksomheder, der fremstiller el‐
ler fra udlandet modtager afgiftspligtige varer efter cfc-af‐
giftsloven anmelde deres virksomhed til registrering som
oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. cfc- afgiftslovens §
4, stk. 1. Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer
efter cfc-afgiftsloven, som efterfølgende destrueres hos virk‐
somheden, kan anmelde sin virksomhed til registrering som
oplagshaver hos Skatteforvaltningen jf. cfc-afgiftslovens §
4, stk. 2.
Virksomheder, der fremstiller eller modtager afgiftspligti‐
ge varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere
som oplagshavere og dermed undlade at betale afgift, hvis
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf. cfc-af‐
giftslovens § 4, stk. 6. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Cfc-afgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse for,
hvornår virksomheder skal lade sig registrere som oplags‐
haver og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden for
en 12 måneders periode har fremstillet eller fra udlandet
modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som
oplagshaver og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte i stk. 6, 3. pkt., at hvad angår den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode på 12 på hin‐
anden følgende måneder for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18
måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, vil blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 4
I henhold til gældende ret skal virksomheder, omfattet af
§ 3 d, stk. 6, og § 4, stk. 6, løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr.
årligt, jf. cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4. Den årlige periode
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
Cfc-afgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse for,
hvornår virksomheder skal lade sig registrere som oplagsha‐
ver eller varemodtager og betale afgift. Hvis en virksomhed
inden for en 12 måneders periode har fremstillet eller fra
udlandet modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger
10.000 kr. årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig
registrere som oplagshaver og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 4, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len, præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til § 8
Til nr. 1
I chokoladeafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af af‐
gift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Chokola‐
deafgiftslovens § 22, stk. 8, omhandler blandt andet vare‐
modtageres adgang til godtgørelse af dækningsafgiften. Ef‐
ter bestemmelsens 1. pkt. kan Skatteforvaltningen meddele
bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede va‐
rer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Efter bestem‐
melsens 2. pkt. kan erhvervsdrivende varemodtagere i stedet
for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse efter udløbet
af hver afgiftsperiode, vælge at angive afgift af afgiftsberig‐
tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3,
på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede
afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Efter chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 3, 1. pkt., skal re‐
gistrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode
angive mængden af varer, som virksomheden har modtaget i
perioden og indbetale afgiften til Skatteforvaltningen.
213
Reglen om meddelelse af bevilling til godtgørelse og er‐
hvervsdrivende varemodtageres angivelse af blandt andet
dækningsafgiftspligtige varer, der leveres til udlandet, på
afgiftsangivelsen, fremgik oprindeligt af chokoladeafgiftslo‐
vens § 20, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. ju‐
li 2018. Bestemmelsen havde følgende ordlyd »Told- og
skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse
af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt
leveres til udlandet. Erhvervsdrivende varemodtagere kan
efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told-
og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift
af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. §
10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørel‐
sesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
Den dagældende § 20, stk. 4, i chokoladeafgiftsloven var
placeret i lovens kapitel 2 om råstofafgiften. Bestemmelsen
fandt tilsvarende anvendelse på dækningsafgiften i lovens
kapitel 3, jf. dagældende § 22, stk. 8. Efter bestemmelsen
skulle erhvervsdrivende varemodtagere have en bevilling for
at opnå godtgørelse, når afgiftsberigtigede varer blev leveret
til udlandet.
I forbindelse med ophævelse af råstofafgiften i chokola‐
deafgiftsloven blev lovens kapitel 2 ophævet. Der var derfor
behov for, at den dagældende § 20, stk. 4, blev indsat direkte
i lovens kapitel 3. Det skete ved § 1, nr. 24, i lov nr. 1686 af
26. december 2017, hvor chokoladeafgiftslovens § 22, stk.
8, blev nyaffattet fra og med den 1. januar 2020.
Ved § 5, nr. 15 og 16, i lov nr. 1728 af 27. december 2018,
blev dagældende § 20, stk. 4, 2. pkt., ændret, således at
bestemmelsen fik følgende ordlyd: »Registrerede varemod‐
tagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode
frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse
i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leve‐
ret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, såle‐
des at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen
af afgiftstilsvaret«. Hensigten bag ændringerne var først og
fremmest at ensrette sprogbrugen for registrerede varemod‐
tagere, samt at fjerne kravet for registrerede varemodtage‐
re om bevilling til afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede
varer leveres til udlandet. Derved fik de registrerede vare‐
modtagere mulighed for at fradrage afgiften af disse varer
direkte på afgiftsangivelsen, og de blev ligestillede med op‐
lagshaverne. Det bemærkes, at ændringerne blev foretaget
generelt i lovene på afgiftsområdet, hvor lignende bestem‐
melser fremgår.
Ændringen, hvor »uden bevilling« blev indsat (§ 5, nr. 16,
i lov nr. 1728 af 27. december 2018) trådte i kraft den 1.
april 2019, jf. § 26, stk. 6, i lov nr. 1728 af 27. december
2018.
Det betød, at registrerede varemodtagere fra og med 1.
april 2019 til og med den 31. december 2019 ikke skulle
have bevilling for at fradrage dækningsafgiftspligtige varer,
der var leveret til udlandet på deres afgiftsangivelse, jf. da‐
gældende § 20, stk. 4, jf. § 22, stk. 8.
Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev der ved en fejl
ikke taget højde for, at chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8,
blev nyaffattet fra og med 1. januar 2020. De ændringer, der
blev indsat i § 20, stk. 4, blev derfor ikke samtidig indsat i
den fremadrettede nyaffattede version § 22, stk. 8.
Da § 1, nr. 24, i lov nr. 1686 af 26. december 2017 trådte
i kraft den 1. januar 2020, blev reglen om erhvervsdrivende
varemodtageres angivelse af dækningsafgiftspligtige varer,
der er leveret til udlandet, på afgiftsangivelsen rykket til
§ 22, stk. 8, og ordlyden af bestemmelsen gik tilbage til
formuleringen fra før den 1. april 2019.
Det fremgår klart af bemærkningerne til ændringen i §
5, nr. 16, i lov nr. 1728 af 27. december 2018, at det var
hensigten, at registrerede varemodtagere fremadrettet ikke
skulle have en bevilling til godtgørelse af afgiften af varer,
der var leveret til udlandet, men skulle kunne fradrage afgif‐
ten direkte på afgiftsangivelsen. Der var således tale om
en forglemmelse i form af, at den fremadrettede version af
chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, som affattet ved § 1, nr.
24, i lov nr. 1686 af 26. december 2017, ikke blev ændret
som konsekvens af ændringen af de tilsvarende bestemmel‐
ser i chokoladeafgiftsloven og de øvrige afgiftslove. På den
baggrund er bestemmelsen i praksis blevet administreret
således, at registrerede varemodtagere ikke skulle have en
bevilling for at få godtgørelse af dækningsafgift for varer, de
leverede til udlandet. Det følger af almindelige lovfortolk‐
ningsprincipper, at en nyere lov går forud for en ældre lov
(lex posterior). Hensigten med lovændringen i § 5, nr. 16, i
lov nr. 1728 af 27. december 2018 er desuden klar. Det er
på baggrund heraf vurderingen, at der også efter 1. januar
2020 har været hjemmel til, at registrerede varemodtagere
kunne fradrage afgiften direkte på afgiftsangivelsen uden
forudgående bevilling. Registrerede varemodtagere har såle‐
des også efter den 1. januar 2020 kunne fradrage dæknings‐
afgiften direkte i deres afgiftsangivelse. Herved har registre‐
rede varemodtagere, som har leveret dækningsafgiftspligtige
varer til udlandet, været behandlet på lige fod med registre‐
rede varemodtagere for varer omfattet af chokoladeafgiftslo‐
vens kapitel 1 samt registrerede varemodtagere i den øvrige
punktafgiftslovgivning, hvor der findes lignende bestemmel‐
ser.
Det foreslås på den baggrund at ændre chokoladeafgifts‐
lovens § 22, stk. 8, 2. pkt., således at »Erhvervsdrivende
varemodtagere kan« ændres til »Registrerede varemodtagere
kan uden bevilling«.
Hensigten med ændringen er at bringe bestemmelsens
ordlyd i overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis
og hensigten med lovgivningen.
Det foreslåede betyder først og fremmest, at betegnelsen
for varemodtagere ændres fra erhvervsdrivende til registre‐
rede. Ændringen medfører ikke ændringer i den materielt
gældende retstilstand, og der er alene tale om en konse‐
kvensrettelse.
Herudover præciseres det, at registrerede varemodtagere
uden bevilling kan fradrage afgift af afgiftsberigtigede dæk‐
ningsafgiftspligtige varer, der er leveret til udlandet.
Den foreslåede ændring bringer således bestemmelsens
ordlyd i overensstemmelse med den måde, hvorpå bestem‐
melsen er tiltænkt og administreres. Det foreslåede medfø‐
214
rer således ikke materielle ændringer i den gældende retstil‐
stand.
Til nr. 2
Ifølge chokoladeafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis‐
se til afgiftsfrie formål, jf. chokoladeafgiftsloven § 9. Når
virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden
afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie
anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der
ikke er registreret i henhold til chokoladeafgiftslovens be‐
stemmelser, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling
til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at
producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil sælge de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Ifølge chokoladeafgiftslovens § 5 har virksomheder, der er
registreret som oplagshavere, ret til at modtage afgiftspligti‐
ge varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne fra
andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at af‐
sende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som
leverer varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre
sig, at køberen faktisk er registreret som oplagshaver. Skat‐
teforvaltningen stiller i den forbindelse krav om, at leveran‐
døren har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Le‐
verandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at
køberen rent faktisk er registreret som oplagshaver og derfor
kan modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i chokoladeaf‐
giftsloven som § 32 a.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold
og virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til
chokoladeafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed har en bevilling eller er regi‐
streret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke
kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevil‐
lingsforhold og oplagshaverregistrering, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er registreret som
oplagshaver. De bevillinger, som Skatteforvaltningen udste‐
der, indeholder blandt andet en række bestemmelser om,
hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kon‐
trolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmel‐
ser. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvor‐
vidt bevillingsindehaveren lever op til de betingelser, der er
fastsat i bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af bevillingen.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for at
kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller oplags‐
haverregistrering frem i systemet. Der vil således ikke stilles
krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den
elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få
adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne, udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til § 9
Til nr. 1
Efter gældende ret skal virksomheder, der med henblik på
salg fremstiller afgiftspligtige varer efter emballageafgiftslo‐
ven, anmelde deres virksomhed til registrering som oplags‐
haver hos Skatteforvaltningen, jf. emballageafgiftslovens §
3, stk. 1. Den der driver mellemhandel med afgiftspligtige
varer efter emballageafgiftsloven, kan anmelde sin virksom‐
hed til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen
jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 2. Dette gør sig endvide‐
re gældende for virksomheder, der pakker eller aftrapper
afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra
udlandet med henblik på salg jf. emballageafgiftslovens § 3,
stk. 3 og 4.
Virksomheder, der fremstiller, forarbejder eller modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig
registrere som oplagshavere og dermed undlade at betale
afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en
afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr.
årligt, jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 8. Den årlige peri‐
215
ode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
Emballageafgiftsloven indeholder således en bagatelgræn‐
se for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som
oplagshaver og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden
for en 12 måneders periode har fremstillet eller fra udlandet
modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som
oplagshaver og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 3, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode på 12 på hin‐
anden følgende måneder for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18
måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, vil blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 2
Ifølge emballageafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis‐
se til afgiftsfrie formål, jf. § 6. Når virksomheden kan
modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det,
at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virk‐
somheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret i
henhold til emballageafgiftslovens bestemmelser, skal søge
Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe
afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (af‐
giftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil sælge de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Ifølge emballageafgiftsloven § 3 a har virksomheder, der
er registreret som oplagshavere, ret til at modtage afgifts‐
pligtige varer afgiftsfrit fra udlandet og andre registrerede
oplagshavere. Oplagshavere kan modtage varerne fra andre
oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at afsende
varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som leverer
varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre sig,
at køberen faktisk er registreret som oplagshaver. Skattefor‐
valtningen stiller i den forbindelse krav om, at leverandøren
har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Leveran‐
døren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at køberen
rent faktisk er registreret som oplagshaver og derfor kan
modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8 i emballageafgiftslo‐
vens § 6.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold
og virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til
emballageafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed har en bevilling eller er regi‐
streret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke
kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevil‐
lingsforhold og oplagshaverregistrering, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er registreret som
oplagshaver. De bevillinger, som Skatteforvaltningen udste‐
der, indeholder blandt andet en række bestemmelser om,
hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kon‐
trolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmel‐
ser. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvor‐
vidt bevillingsindehaveren lever op til de betingelser, der er
fastsat i bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af bevillingen.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for at
kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller oplags‐
haverregistrering frem i systemet. Der vil således ikke stilles
krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den
216
elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få
adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til nr. 3
Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, skal inden
varerne sendes fra udlandet lade sig registrere som registre‐
ret varemodtager hos Skatteforvaltningen, jf. emballageaf‐
giftslovens § 7 a, stk. 1.
I henhold til gældende ret kan virksomheder, der ved
indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlan‐
det, undlade at lade sig registrere som varemodtager, hvis
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf.
emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 6. Den årlige periode
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
Emballageafgiftsloven indeholder således en bagatelgræn‐
se for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som
varemodtager og betale afgift. Hvis en virksomhed inden for
en 12 måneders periode har indført eller modtaget afgifts‐
pligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt i afgift,
skal virksomheden ikke lade sig registrere som varemodta‐
ger og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 6, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len, præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 4
I henhold til gældende ret skal virksomheder, omfattet af
§ 3, stk. 7, og § 7 a, stk. 6, løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000
kr. årligt, jf. emballageafgiftslovens § 9, stk. 11. Den årlige
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin‐
anden følgende måneder.
Emballageafgiftsloven indeholder således en bagatelgræn‐
se for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som
oplagshaver eller varemodtager og betale afgift. Hvis en
virksomhed inden for en 12 måneders periode har fremstillet
eller fra udlandet modtaget afgiftspligtige varer, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal virksomheden ikke
lade sig registrere som oplagshaver og ikke betale afgift
heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 11, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len, præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til § 10
Til nr. 1
Efter gældende ret skal virksomheder, der fremstiller eller
fra udlandet modtager afgiftspligtige varer efter forbrugsaf‐
giftsloven, anmelde deres virksomhed til registrering hos
Skatteforvaltningen, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1.
Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modta‐
ger afgiftspligtige varer, kan undlade at lade sig registrere
som oplagshavere og dermed undlade at betale afgift, hvis
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf.
forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 2. Den årlige periode er
kalenderåret eller virksomhedens regnskabsår, dog højst 12
på hinanden følgende måneder.
Forbrugsafgiftslovens indeholder således en bagatelgræn‐
se for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som
oplagshaver og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden
for en 12 måneders periode har fremstillet eller fra udlandet
modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr.
217
årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som
oplagshaver og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 2, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15,
stk. 2, vil blive anset for påbegyndt ved stiftelsen af virk‐
somheden. De resterende måneder i en nystiftet virksom‐
heds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle
indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere
gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer
overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 2
Virksomheder omfattet af § 14 a, stk. 2, skal løbende føre
regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige
varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgræn‐
se på 10.000 kr. årligt, jf. forbrugsafgiftslovens § 15, stk.
3. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.
Forbrugsafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som op‐
lagshaver og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden for
en 12 måneders periode har fremstillet eller fra udlandet
modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som
oplagshaver og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 3, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15,
stk. 2, vil blive anset for påbegyndt ved stiftelsen af virk‐
somheden. De resterende måneder i en nystiftet virksom‐
heds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle
indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere
gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer
overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 3
Efter gældende ret kan virksomheder, ved indførsel el‐
ler modtagelse af afgiftspligtige varer efter forbrugsafgifts‐
lovens § 16 a, stk. 3, undlade at lade sig registrere som
varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt, jf. forbrugsafgiftslovens § 16
a, stk. 8. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Forbrugsafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som va‐
remodtager og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden
for en 12 måneders periode har indført eller fra udlandet
modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som
varemodtager og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 8, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15,
stk. 2, vil blive anset for påbegyndt ved stiftelsen af virk‐
somheden. De resterende måneder i en nystiftet virksom‐
heds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle
indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere
gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer
overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 4
Ifølge forbrugsafgiftslovens § 14 a har virksomheder, der
er registreret som oplagshavere, ret til at modtage afgifts‐
pligtige varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne
fra andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for
at afsende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør),
som leverer varer til en anden oplagshaver (køberen), skal
sikre sig, at køberen faktisk er registreret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen stiller i den forbindelse krav om,
at leverandøren har en kopi af køberens registreringsattest/-
bevis. Leverandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret
for, at køberen rent faktisk er registreret som oplagshaver og
derfor kan modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i forbrugsaf‐
giftsloven, som § 24 a.
218
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders registrering som
oplagshaver i henhold til forbrugsafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed er registreret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre
en fuld liste over oplagshaverregistrering, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte, om
en virksomhed er registreret som oplagshaver. Det er fortsat
leverandørens ansvar at få afdækket, hvorvidt modtageren
af varerne rent faktisk er autoriseret som oplagshaver. Det‐
te kan f.eks. blive afdækket ved, at leverandøren spørger
modtagervirksomheden eller anmoder om en kopi af regi‐
streringsbeviset.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for
at kunne søge en virksomheds oplagshaverregistrering frem
i systemet. Der vil således ikke stilles krav om begrundel‐
se, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den elektroniske
løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få adgang til
oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til § 11
Til nr. 1
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 8. pkt., at så‐
fremt, der sker nyttiggørelse af overskudsvarme ved varme‐
pumper, nedsættes godtgørelsen kun af den mængde varme,
som overstiger 3 gange elforbruget, jf. elafgiftslovens § 11,
stk. 3.
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, blev ophævet ved § 1, nr. 5,
i lov nr. 2225 af 29. december 2020, hvorefter reglerne for
godtgørelse af elafgift blev flyttet til elafgiftslovens § 11,
stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen i gasafgiftslovens § 10, stk.
9, 8. pkt., ændres fra en henvisning til elafgiftslovens § 11,
stk. 3, til en henvisning til elafgiftslovens § 11, stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at elafgiftslovens § 11,
stk. 3, er ophævet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 2225 af 29. decem‐
ber 2020, hvorefter reglerne om godtgørelse af elafgift blev
flyttet til elafgiftslovens § 11, stk. 1. Der er tale om rettelse
af en henvisningsfejl.
Til § 12
Til nr. 1
I henhold til isafgiftsloven skal virksomheder, der modta‐
ger varer fra udlandet, inden varerne sendes fra udlandet,
lade sig registrere som registreret varemodtager hos Skatte‐
forvaltningen, jf. § 1, stk. 6.
I henhold til gældende ret kan virksomheder, ved indførsel
eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter isafgiftslovens
§ 1, stk. 5, undlade at lade sig registrere som varemodtager
og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne
afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
10.000 kr. årligt, jf. isafgiftslovens § 1, stk. 9. Den årlige
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin‐
anden følgende måneder.
Isafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse for,
hvornår virksomheder skal lade sig registrere som varemod‐
tager og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden for en
12 måneders periode har indført eller fra udlandet modtaget
afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt i
afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som vare‐
modtager og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 9, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15,
stk. 2, vil blive anset for påbegyndt ved stiftelsen af virk‐
somheden. De resterende måneder i en nystiftet virksom‐
heds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle
indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere
gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer
overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 2
219
I henhold til gældende ret kan virksomheder omfattet af §
1 undlade at lade sig registrere som oplagshavere og betale
afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter
§ 4, stk. 1, svarer til en udgift, der ikke overstiger 10.000
årligt, jf. isafgiftslovens § 2, stk. 2. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden føl‐
gende måneder.
Isafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse for,
hvornår virksomheder skal lade sig registrere som oplagsha‐
ver og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden for en 12
måneders periode har fremstillet eller fra udlandet modtaget
afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt i
afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som vare‐
modtager og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 2, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15,
stk. 2, vil blive anset for påbegyndt ved stiftelsen af virk‐
somheden. De resterende måneder i en nystiftet virksom‐
heds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle
indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere
gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer
overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 3
I henhold til gældende ret skal virksomheder omfattet af
§ 2, stk. 2, løbende føre regnskab, der dokumenterer, at
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt, jf. isafgiftslovens § 2, stk.
4. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.
Forbrugsafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som op‐
lagshaver og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden for
en 12 måneders periode har fremstillet eller fra udlandet
modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som
oplagshaver og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 4, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15,
stk. 2, vil blive anset for påbegyndt ved stiftelsen af virk‐
somheden. De resterende måneder i en nystiftet virksom‐
heds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle
indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere
gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer
overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 4
Ifølge isafgiftslovens § 4 har virksomheder, der er regi‐
streret som oplagshavere, ret til at modtage afgiftspligtige
varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne fra an‐
dre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at afsende
varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som leverer
varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre sig,
at køberen faktisk er registreret som oplagshaver. Skattefor‐
valtningen stiller i den forbindelse krav om, at leverandøren
har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Leveran‐
døren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at køberen
rent faktisk er registreret som oplagshaver og derfor kan
modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse isafgiftsloven
som § 8.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders registrering som
oplagshaver i henhold til isafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed er registreret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre
en fuld liste over virksomheders oplagshaverregistrering,
men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden
selv at slå disse oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte, om
en virksomhed er registreret som oplagshaver. Det er fortsat
leverandørens ansvar at få afdækket, hvorvidt modtageren
af varerne rent faktisk er registreret som oplagshaver. Det‐
te kan f.eks. blive afdækket ved, at leverandøren spørger
modtagervirksomheden eller anmoder om en kopi af regi‐
streringsbeviset.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
220
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for
at kunne søge en virksomheds oplagshaverregistrering frem
i systemet. Der vil således ikke stilles krav om begrundel‐
se, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den elektroniske
løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få adgang til
oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til § 13
Til nr. 1
Ifølge kulafgiftslovens § 3 har virksomheder, der er regi‐
streret som oplagshavere, ret til at modtage afgiftspligtige
varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne fra an‐
dre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at afsende
varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som leverer
varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre sig,
at køberen faktisk er registreret som oplagshaver. Skattefor‐
valtningen stiller i den forbindelse krav om, at leverandøren
har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Leveran‐
døren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at køberen
rent faktisk er registreret som oplagshaver og derfor kan
modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10 i kulafgiftslovens
§ 7.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders registrering som
oplagshaver i henhold til kulafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed er registreret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre
en fuld liste over oplagshaverregistrering, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er registreret som
oplagshaver. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdæk‐
ket, hvorvidt modtageren af varerne rent faktisk er autorise‐
ret som oplagshaver. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af registreringsbeviset.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for at
kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller oplags‐
haverregistrering frem i systemet. Der vil således ikke stilles
krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den
elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få
adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til nr. 2
Det følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 8. pkt., at så‐
fremt, der sker nyttiggørelse af overskudsvarme ved varme‐
pumper, nedsættes godtgørelsen kun af den mængde varme,
som overstiger 3 gange elforbruget, jf. elafgiftslovens § 11,
stk. 3.
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, blev ophævet ved § 1, nr. 5,
i lov nr. 2225 af 29. december 2020, hvorefter reglerne for
godtgørelse af elafgift blev flyttet til elafgiftslovens § 11,
stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen i kulafgiftslovens § 8, stk. 8,
8. pkt., ændres fra en henvisning til elafgiftslovens § 11, stk.
3, til en henvisning til elafgiftslovens § 11, stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at elafgiftslovens § 11,
stk. 3, er ophævet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 2225 af 29. decem‐
ber 2020, hvorefter reglerne om godtgørelse af elafgift blev
flyttet til elafgiftslovens § 11, stk. 1. Der er tale om rettelse
af en henvisningsfejl.
Til § 14
Til nr. 1
Efter gældende ret skal virksomheder, der med henblik
på salg fremstiller afgiftspligtige varer efter kvælstofafgifts‐
loven anmelde deres virksomhed til registrering som oplags‐
haver hos Skatteforvaltningen, jf. kvælstofafgiftsloven § 2,
stk. 1. Virksomheder, der sælger afgiftspligtige varer efter
kvælstofafgiftsloven, kan anmelde sin virksomhed til regi‐
strering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen, hvis virk‐
somheden har et samlet årligt salg på 10.000 kg kvælstof el‐
ler derover, hvoraf mere end 50 pct. sælges til virksomheder
221
registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning of
om næringsstofsreducerende tiltag. Dette følger af kvælstof‐
afgiftsloven § 2, stk. 2.
Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgifts‐
pligtige varer, kan undlade at lade sig registrere som oplags‐
havere og dermed undlade at betale afgift, hvis mængden af
afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf. kvælstofafgiftslo‐
ven § 2, stk. 4. Den årlige periode er virksomhedens regn‐
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Kvælstofafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som op‐
lagshaver og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden for
en 12 måneders periode har fremstillet eller fra udlandet
modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som
oplagshaver og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 4, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode på 12 på hinan‐
den følge måneder for nystiftede virksomheder, hvis første
regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 må‐
neder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, vil blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 2
Ifølge kvælstofafgiftsloven har virksomheder mulighed
for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når
virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender dis‐
se til afgiftsfrie formål, jf. § 8. Når virksomheden kan
modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det,
at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virk‐
somheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret i
henhold til kvælstofafgiftslovens bestemmelser, skal søge
Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe
afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (af‐
giftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil sælge de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Ifølge kvælstofafgiftslovens § 3 har virksomheder, der er
registreret som oplagshavere, ret til at modtage afgiftspligti‐
ge varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne fra
andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at af‐
sende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som
leverer varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre
sig, at køberen faktisk er registreret som oplagshaver. Skat‐
teforvaltningen stiller i den forbindelse krav om, at leveran‐
døren har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Le‐
verandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at
køberen rent faktisk er registreret som oplagshaver og derfor
kan modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i kvælstofafgiftslo‐
vens § 8.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold
og virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til
kvælstofafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed har en bevilling eller er regi‐
streret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke
kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevil‐
lingsforhold og oplagshaverregistrering, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er registreret som
oplagshaver. De bevillinger, som Skatteforvaltningen udste‐
der, indeholder blandt andet en række bestemmelser om,
hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kon‐
trolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmel‐
ser. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvor‐
vidt bevillingsindehaveren lever op til de betingelser, der er
fastsat i bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af bevillingen.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
222
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for at
kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller oplags‐
haverregistrering frem i systemet. Der vil således ikke stilles
krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den
elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få
adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til nr. 3
I henhold til gældende ret skal virksomheder, omfattet
af § 2 stk. 4, og § 19, stk. 6, løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr.
årligt, jf. kvælstofafgiftsloven § 12, stk. 6. Den årlige perio‐
de er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
Kvælstofafgiftsloven indeholder således en bagatelgræn‐
se for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som
oplagshaver eller varemodtager og betale afgift. Hvis en
virksomhed inden for en 12 måneders periode har fremstillet
eller fra udlandet modtaget afgiftspligtige varer, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal virksomheden ikke
lade sig registrere som oplagshaver og ikke betale afgift
heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 6, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len, præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 4
Virksomheder, registreret efter lov om jordbrugets anven‐
delse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, og
andre erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendel‐
sen af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, fra ud‐
landet, lade sig registrere som registreret varemodtager hos
Skatteforvaltningen, jf. kvælstofafgiftsloven § 3 d, stk. 1.
I henhold til gældende ret kan virksomheder, der ved ind‐
førsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlandet,
undlade at lade sig registrere som varemodtager, hvis mæng‐
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over‐
stiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf. kvælstofaf‐
giftslovens § 19, stk. 6. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Kvælstofafgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som vare‐
modtager og betale afgift. Hvis en virksomhed inden for en
12 måneders periode har indført eller modtaget afgiftspligti‐
ge varer, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal
virksomheden ikke lade sig registrere som varemodtager og
ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 6, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len, præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til § 15
Til nr. 1
Ifølge kvælstofoxiderafgiftsloven har virksomheder mu‐
lighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks.
når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender
disse til afgiftsfrie formål, jf. § 8. Når virksomheden kan
modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at
afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virk‐
somheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret i
henhold til kvælstofoxiderafgiftslovens bestemmelser, skal
søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at
købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre
(afgiftsfrie) varer.
223
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil sælge de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Ifølge kvælstofoxiderafgiftslovens § 8 har virksomheder,
der er registreret som oplagshavere, ret til at modtage af‐
giftspligtige varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage va‐
rerne fra andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed
for at afsende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leveran‐
dør), som leverer varer til en anden oplagshaver (køberen),
skal sikre sig, at køberen faktisk er registreret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen stiller i den forbindelse krav om,
at leverandøren har en kopi af køberens registreringsattest/-
bevis. Leverandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret
for, at køberen rent faktisk er registreret som oplagshaver og
derfor kan modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i kvælstofoxideraf‐
giftslovens § 9.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold
og virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til
kvælstofoxiderafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed har en bevilling eller er regi‐
streret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke
kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevil‐
lingsforhold og oplagshaverregistrering, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er registreret som
oplagshaver. De bevillinger, som Skatteforvaltningen udste‐
der, indeholder blandt andet en række bestemmelser om,
hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kon‐
trolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmel‐
ser. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvor‐
vidt bevillingsindehaveren lever op til de betingelser, der er
fastsat i bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af bevillingen.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for at
kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller oplags‐
haverregistrering frem i systemet. Der vil således ikke stilles
krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den
elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få
adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
§ 16
Til nr. 1
Efter gældende ret skal virksomheder, der fremstiller eller
med henblik på salg genindvinder afgiftspligtige varer efter
opløsningsmiddelafgiftsloven anmelde deres virksomhed til
registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. op‐
løsningsmiddelafgiftslovens § 2, stk. 1. Virksomheder, der
med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer efter
opløsningsmiddelafgiftsloven, kan anmelde sin virksomhed
til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen jf.
opløsningsmiddelafgiftslovens § 2, stk. 2.
Virksomheder, der fremstiller, modtager eller med henblik
på salg genindvinder afgiftspligtige varer, kan undlade at
lade sig registrere som oplagshavere og dermed undlade at
betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer
til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000
kr. årligt, jf. opløsningsmiddelafgiftsloven § 2, stk. 3. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12
på hinanden følgende måneder.
Opløsningsmiddelafgiftsloven indeholder således en baga‐
telgrænse for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere
som oplagshaver og indbetale afgift. Hvis en virksomhed
inden for en 12 måneders periode har fremstillet eller fra
udlandet modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger
10.000 kr. årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig
registrere som oplagshaver og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 3, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len præciseres således, at den årlige periode på 12 på hin‐
anden følgende måneder for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18
224
måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, vil blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 2
I henhold til gældende ret skal virksomheder, omfattet
af § 3, stk. 4, og § 17, stk. 4, løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000
kr. årligt, jf. opløsningsmiddelafgiftsloven § 10, stk. 4. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12
på hinanden følgende måneder.
Opløsningsmiddelafgiftsloven indeholder således en baga‐
telgrænse for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere
som oplagshaver eller varemodtager og betale afgift. Hvis
en virksomhed inden for en 12 måneders periode har frem‐
stillet eller fra udlandet modtaget afgiftspligtige varer, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal virksomheden
ikke lade sig registrere som oplagshaver og ikke betale af‐
gift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 4, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len, præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til nr. 3
Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, skal inden
de afgiftspligtige varer sendes fra udlandet, medmindre va‐
rerne modtages efter reglerne i § 3 eller er omfattet af § 9,
lade sig registrere som registreret varemodtager hos Skatte‐
forvaltningen, jf. opløsningsmiddelafgiftsloven § 17, stk. 1.
I henhold til gældende ret kan virksomheder, der ved
indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlan‐
det, undlade at lade sig registrere som varemodtager, hvis
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf. op‐
løsningsmiddelafgiftsloven § 17, stk. 4. Den årlige periode
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
Opløsningsmiddelafgiftsloven indeholder således en baga‐
telgrænse for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere
som varemodtager og betale afgift. Hvis en virksomhed in‐
den for en 12 måneders periode har indført eller modtaget
afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt i
afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som vare‐
modtager og ikke betale afgift heraf.
Det foreslås at indsætte et stk. 4, 3. pkt., hvorefter den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn‐
skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder,
jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bagatelgrænsereg‐
len, præciseres således, at hvad angår den årlige periode
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn‐
skabslovens § 15, stk. 2, vil den årlige periode blive anset
for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil,
som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgifts‐
beregningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt
mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i
de resterende måneder.
En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over
12 måneder vil efter det foreslåede skulle påbegynde den år‐
lige periode ved stiftelsen af virksomheden. Der vil derefter
ikke være tvivl om, hvornår de 12 på hinanden følgende må‐
neder påbegyndes i det tilfælde, at en nystartet virksomheds
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder.
Til § 17
Til nr. 1
Ifølge pvc-afgiftslovens § 4 har virksomheder, der er regi‐
streret som oplagshavere, ret til at modtage afgiftspligtige
varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne fra an‐
dre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at afsende
varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som leverer
varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre sig,
at køberen faktisk er registreret som oplagshaver. Skattefor‐
valtningen stiller i den forbindelse krav om, at leverandøren
har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Leveran‐
døren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at køberen
rent faktisk er registreret som oplagshaver og derfor kan
modtage varerne afgiftsfrit.
225
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i pvc-afgiftslovens
§ 4, som stk. 2.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders registrering som
oplagshaver i henhold til pvc-afgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed er registreret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre
en fuld liste over virksomheders oplagshaverregistrering,
men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden
selv at slå disse oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte, om
en virksomhed er registreret som oplagshaver. Det er fortsat
leverandørens ansvar at få afdækket, hvorvidt modtageren
af varerne rent faktisk er registreret som oplagshaver. Det‐
te kan f.eks. blive afdækket ved, at leverandøren spørger
modtagervirksomheden eller anmoder om en kopi af regi‐
streringsbeviset.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for
at kunne søge en virksomheds oplagshaverregistrering frem
i systemet. Der vil således ikke stilles krav om begrundel‐
se, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den elektroniske
løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få adgang til
oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til § 18
Til nr. 1
Lov om registrering af køretøjer implementerer en række
direktiver i dansk ret. Det skal fremgå af fodnoten til loven,
hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Der er der‐
for indsat en notehenvisning i loven i form af en fodnote
efter titlen.
Det foreslås, at fodnoten nyaffattes således, at den udvi‐
des med en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/50 af 19. marts 2019 om interoperabi‐
litet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af
udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om
manglende betaling af vejafgifter i Unionen, EU-Tidende
2019, nr. L 91, side 45.
Det følger af § 17 a i lov om registrering af køretøjer,
at Skatteforvaltningen kan udveksle oplysninger med den
kompetente myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske
Union med henblik på at foretage elektroniske søgninger
i oplysninger fra Køretøjsregisteret og det tilsvarende natio‐
nale udenlandske register, når oplysningerne skal anvendes
til brug for efterforskning af mistanke om momssvig og med
henblik på at opdage momssvig og til brug for registrering
af køretøjer og opkrævning af registreringsafgift og andre
køretøjsrelaterede afgifter.
Bestemmelsen blev indført i dansk ret ved § 2, nr. 2,
i lov nr. 1126 af 19. november 2019, som sikrer efterle‐
velse af Rådets forordning (EU) 2018/1541 af 2. oktober
2018 om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 og (EU)
2017/2454, for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af
det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift.
§ 17 a giver Skatteforvaltningen hjemmel til at give kom‐
petente myndigheder i andre medlemsstater adgang til at
foretage elektronisk søgning i oplysninger fra Køretøjsre‐
gisteret, når oplysningerne skal bruges ved efterforskning
af mistanke og momssvig eller med henblik på at opdage
momssvig.
§ 17 a giver derudover Skatteforvaltningen hjemmel til at
give kompetente myndigheder i andre medlemsstater adgang
til oplysninger fra Køretøjsregisteret, når myndighederne
har brug for oplysningerne i forbindelse med registrering
af køretøjer og opkrævning af registreringsafgift og andre
køretøjsrelaterede afgifter, jf. Folketingstidende 2019-20, A,
L24 som fremsat, side 18.
Det vurderes således, at § 17 a implementerer dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af
19. marts 2019 (European Electronic Toll Service (EETS)-
direktivet) om interoperabilitet mellem elektroniske vejaf‐
giftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af lande‐
grænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter
i Unionen. Formålet med denne del af direktivet er at lette
udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger fra
køretøjsregistre vedrørende køretøjerne og ejerne eller inde‐
haverne af køretøjer, for hvilke der er konstateret en mang‐
lende betaling af enhver form for vejafgift i Unionen. Den
anden del af direktivets formål er at sikre, at elektroniske
og vejafgiftssystemers interoperabilitet finder anvendelse på
hele Unionens vejnet, på motorveje om mellem byer, større
og mindre veje samt på forskellige anlæg som f.eks. tunne‐
ler, broer og færger.
Med det foreslåede sikres det, at Danmark lever op til for‐
pligtelsen om at gennemføre direktiv (EU) 2019/520 af 19.
marts 2019 i dansk ret. Der skal ske korrekt implementering
af direktivet i dansk ret senest den 19. oktober 2021. Der
226
henvises i øvrigt til lovforslagets § 18, nr. 2, hvor § 17 a i
lov om registrering af køretøjer foreslås nyaffattet.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1 i lov om registrering af køretøjer,
at registrering af køretøjer sker i et for hele landet fælles
register for køretøjer (Køretøjsregisteret). Registreringsplig‐
ten gælder som udgangspunkt for motorkøretøjer, traktorer,
knallerter, påhængs- eller sættevogne til registreringspligtige
køretøjer, campingvogne samt visse påhængs- og motorred‐
skaber, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7. I Køretøjsregisteret registreres
blandt andet oplysninger om køretøjets mærke og stelnum‐
mer, tekniske data, betaling af vægtafgift, oplysninger om
køretøjets ejer og bruger m.v.
Ifølge § 17, stk. 3, kan Skatteforvaltningen efter anmod‐
ning fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger fra
Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller
bruger til brug for behandlingen af en konkret sag. Bestem‐
melsen blev indført ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1872 af 29. de‐
cember 2015. Det fremgår blandt andet af forarbejderne, jf.
Folketingstidende 2015-16 A, nr. L 56 som fremsat, side 14,
at formålet med bestemmelsen er at fravige Skatteforvalt‐
ningens særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens
§ 17, stk. 1, og at skabe en hjemmel i lov om registrering af
køretøjer for Skatteforvaltningen til at videregive oplysnin‐
ger om et køretøjs ejer og/eller bruger fra Køretøjsregisteret
til en udenlandsk myndighed, eksempelvis en politimyndig‐
hed eller en trafikmyndighed, til brug for behandlingen af en
konkret sag.
Efter § 17 a kan Skatteforvaltningen udveksle oplysninger
med den kompetente myndighed i en medlemsstat i Den
Europæiske Union med henblik på at foretage elektronisk
søgning i oplysninger fra Køretøjsregisteret og det tilsvaren‐
de nationale udenlandske register til brug for efterforskning
af mistanke om momssvig og med henblik på at opdage
momssvig og til brug for registrering af køretøjer og op‐
krævning af registreringsafgift og andre køretøjsrelaterede
afgifter.
Adgangen til at søge oplysninger fra Køretøjsregisteret
er tilgængeligt via det europæiske køretøj- og kørekortinfor‐
mationssystem EUCARIS (the European Car and Driving
Licence Information System), hvor det er muligt at foretage
tilslutning til og søge oplysninger via flere moduler, da op‐
lysningerne i de forskellige moduler varierer. Når søgning
sker via et valgt modul, skabes der overblik over, hvilke
oplysninger der udveksles til hvilke formål. EUCARIS er
en europæisk informationsudvekslingsmekanisme, der er ba‐
seret på decentralt samarbejde mellem registreringsmyndig‐
heder i Europa. Systemet bruges som en platform til forskel‐
lige EUCARIS moduler. Dataudveksling via disse moduler
er baseret på forskellige juridiske hjemmelsgrundlag. Nogle
udvekslinger og søgninger er baseret på EU᾽s retlige ram‐
mer, andre er baseret på bilaterale eller multilaterale aftaler
og traktater.
Kompetente skatte- og afgiftsmyndigheder i øvrige med‐
lemsstater vil kunne foretage elektronisk søgning i oplysnin‐
ger fra Køretøjsregisteret, når oplysningerne skal anvendes
til brug for undersøgelse af mulig momssvig og til brug
for registrering og betaling af afgift for køretøjer. Samtidig
med, at medlemsstaterne via EUCARIS vil få adgang til
oplysninger fra Køretøjsregisteret, vil Skatteforvaltningen få
adgang til tilsvarende oplysninger fra øvrige medlemsstaters
køretøjsregistre.
§ 17 a i lov om registrering af køretøjer, som sikrer efter‐
levelse af Rådets forordning (EU) 2018/1541 af 2. oktober
2018 om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 og (EU)
2017/2454, for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse
af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift,
blev indsat ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1126 af 19. november
2019.
§ 17 a giver Skatteforvaltningen hjemmel til at give kom‐
petente myndigheder i andre medlemsstater adgang til at
foretage elektronisk søgning i oplysninger fra Køretøjsre‐
gisteret, når oplysningerne skal bruges ved efterforskning
af mistanke og momssvig eller med henblik på at opdage
momssvig.
For at sikre overholdelse af momslovgivningen er der i
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010
om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrø‐
rende merværdiafgift fastsat vilkår for samarbejde mellem
kompetente myndigheder i medlemsstaterne i Den Europæ‐
iske Union. Forordningen fastsætter desuden de regler og
procedurer, som giver medlemsstaternes kompetente myn‐
digheder mulighed for at samarbejde og udveksle alle nød‐
vendige oplysninger med henblik på at foretage en korrekt
momsansættelse, kontrollere, at momsen anvendes korrekt,
og bekæmpe momssvig. Herudover fastsætter forordningen
regler, som giver mulighed for at indsamle og udveksle op‐
lysninger elektronisk.
Skatteforvaltningen har, som kompetent myndighed med
ansvar for anvendelsen af momslovgivningen, udpeget Skat‐
testyrelsen som nationalt kontaktpunkt med adgang til at
udveksle disse oplysninger. Med henblik på at begrænse
omfanget af uddelegerede beføjelser er der i Skattestyrelsen
udpeget kompetente embedsmænd og såkaldte Eurofiscfor‐
bindelsesembedsmænd, som har til opgave af fremme og
lette det multilaterale samarbejde om bekæmpelse af moms‐
svig. Netværket af Eurofiscforbindelsesembedsmænd (Euro‐
fisc) skal blandt andet indføre tidlig varslingsmekanisme til
bekæmpelse momssvig, koordinere den hurtige udveksling
af målrettede oplysninger inden for deres samarbejdsområ‐
der m.v.
Forordningen er ændret ved Rådets forordning
2018/1541/EU af 2. oktober 2018, for så vidt angår for‐
anstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde
vedrørende merværdiafgift. Det fremgår af præambel nr. 5,
at formålet med forordningen blandt andet er at bekæmpe
momssvig, ved at give øvrige medlemsstater i EU, via Euro‐
fiscforbindelsesembedsmænd, automatiseret adgang til op‐
lysninger i køretøjsregistre. Det vil gøre det muligt, hurtigt
at identificere, hvem der har foretaget svigagtige transaktio‐
ner, og hvor. Det forudsættes, at adgangen gøres tilgængelig
via det europæiske informationssøgningssystem vedrørende
køretøjer og kørekort (EUCARIS).
227
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget ifm. § 17
a, at Skatteforvaltningen derudover fik hjemmel til at give
kompetente myndigheder i andre medlemsstater adgang til
oplysninger fra Køretøjsregisteret, når myndighederne har
brug for oplysningerne i forbindelse med registrering af kø‐
retøjer og opkrævning af registreringsafgift og andre køre‐
tøjsrelaterede afgifter, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L24
som fremsat, side 18. Efter det foreslåede vil kompetente
myndigheder i en medlemsstat til brug for de oplyste formål,
kunne foretage elektronisk søgning af de oplysninger, som
er tilgængelige i Køretøjsregisteret om køretøjer og ejer- og
brugerforhold.
Til brug for udveksling af oplysninger om registrering af
køretøjer og betaling af afgifter er det hensigten, at Skatte‐
forvaltningen vil skulle tilsluttes et modul, der indeholder
oplysninger om køretøjers tekniske data og et modul der
indeholder oplysninger om køretøjers ejere og brugere.
Skatteforvaltningen er fortsat nationalt kontaktpunkt i for‐
hold til udveksling af oplysninger via EUCARIS. Da Skat‐
teforvaltningens administration af Køretøjsregisteret vareta‐
ges af Motorstyrelsen, forudsættes det, at Motorstyrelsen
vil være nationalt kontaktpunkt i forhold til udveksling af
oplysningerne i forbindelse med registrering af køretøjer
og opkrævning af registreringsafgift og andre køretøjsrela‐
terede afgifter. Skattestyrelsen agerer fortsat som Eurofisc‐
forbindelsesembedsmænd i forhold til momssamarbejdet i
EU og vil følgelig have mulighed for at få adgang til de
udvekslede oplysninger i Køretøjsregisteret.
Det foreslås, at nyaffatte § 17 a i lov om registrering af
køretøjer, således at bestemmelsen fremadrettet vil omfattet
udvekslings med stater, som deltager i EUCARIS-samarbej‐
det for de moduler, som Skatteforvaltningen tilsluttes. Æn‐
dringen forudsætter, at der kun deles oplysninger med stater,
der er tilsluttede og har adgang til de konkrete moduler, som
Skatteforvaltningen tilsluttes. Nyaffattelsen medfører ikke
en ændring af den eksisterende retstilstand for, hvilke oplys‐
ninger Skatteforvaltningen kan dele, men derimod kredsen
af stater, oplysningerne kan deles med.
Det vurderes, at § 17 a implementerer dele af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts
2019 (European Electronic Toll Service (EETS)-direktivet)
om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer
og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af
oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Uni‐
onen. Der oprettes et selvstændigt EETS-modul i EUCA‐
RIS, som Skatteforvaltningen vil blive tilsluttet. Direktivet
er EØS-relevant, og der vil således blive udvekslet oplysnin‐
ger med EØS-stater, der er tilsluttet i EETS-modulet.
Det foreslås i § 17 a, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan
udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i stater,
som deltager i det europæiske køretøj- og kørekortinformati‐
onssystem med henblik på at foretage elektronisk søgning
i oplysninger fra Køretøjsregisteret og det tilsvarende uden‐
landske register til brug for de i nr. 1-4 nævnte tilfælde.
Det foreslås i § 17 a, nr. 1, at oplysningerne vil kunne
udveksles til brug for efterforskning af mistanke om moms‐
svig.
Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne udveksle
oplysninger om tekniske køretøjsoplysninger samt ejer- og
brugeroplysninger med myndigheder i andre stater, som del‐
tager i EUCARIS, hvis de kompetente myndigheder i den
pågældende stat har mistanke om momssvig. Med bestem‐
melsen implementeres Rådets forordning (EU) 2018/1541
af 2. oktober 2018 om ændring af forordning (EU) nr.
904/2010 og (EU) 2017/2454 (momsforordningen). Til brug
for udveksling af oplysninger om momssvig, er der udviklet
et særligt VAT-modul i EUCARIS.
Det foreslås i § 17, nr. 2, at oplysningerne vil kunne
udveksles til brug for registrering af køretøjer.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne
tilslutte sig og dele oplysninger i moduler, der indeholder
oplysninger om køretøjers tekniske data og et modul der in‐
deholder oplysninger om køretøjers ejere og brugere til brug
for registreringen af køretøjer. I dag modtager Skatteforvalt‐
ningen køretøjets tekniske data ved et toldsyn. Ved § 17 a
forudsættes det, at Skatteforvaltningen får mulighed for at
indhente data fra EUCARIS, hvorved f.eks. data er overført
direkte fra producenten. Ved teknisk data forestås f.eks.
køretøjets CO2-udledninger, stelnummer, registreringsnum‐
mer, vægt, mærke, model m.v.
Det foreslås i § 17 a, nr. 3, at oplysningerne vil kunne
udveksles til brug for opkrævningen af registreringsafgift.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne
tilslutte sig og dele oplysninger i moduler, der indeholder
oplysninger om køretøjers tekniske data og et modul der
indeholder oplysninger om køretøjers ejere og brugere til
brug for opkrævningen af registreringsafgift. I dag modta‐
ger Skatteforvaltningen køretøjets tekniske data ved et told‐
syn. Ved § 17 a forudsættes det, at Skatteforvaltningen får
mulighed for at indhente data fra EUCARIS, hvorved f.eks.
oplysninger om data er overført direkte fra producenten. Ved
teknisk data forestås f.eks. køretøjets CO2-udledning, stel‐
nummer, registreringsnummer, vægt, mærke, model m.v.
Det foreslås i § 17 a, nr. 4, at oplysningerne vil kunne ud‐
veksles til brug for opkrævning af andre køretøjsrelaterede
afgifter.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne
tilslutte sig og dele oplysninger i moduler, der indeholder
oplysninger om køretøjers tekniske data og et modul der in‐
deholder oplysninger om køretøjers ejere og brugere til brug
for opkrævningen af f.eks. vejafgifter, ejerafgifter, afgifter i
forbindelse med betalingsopkrævning og andre afgifter, som
knytter sig til brugen og anvendelsen af køretøjet.
Til § 19
Til nr. 1
Ifølge svovlafgiftsloven har virksomheder mulighed for at
modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virksom‐
hederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til
afgiftsfrie formål, jf. §§ 7 og 7 a. Når virksomheden kan
228
modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at
afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virk‐
somheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret i
henhold til svovlafgiftslovens bestemmelser, skal søge Skat‐
teforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgifts‐
pligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie)
varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leve‐
randøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren
har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis
virksomheden, der vil sælge de afgiftspligtige varer afgifts‐
frit, ønsker at få bekræftet, at modtageren har en bevilling,
kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skattefor‐
valtningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Op‐
lysningen udleveres ikke uden begrundelse. Leverandøren
har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at
modtage varerne afgiftsfrit, og at køberen overholder betin‐
gelserne i sin bevilling. Sidstnævnte oplysninger indhentes
direkte hos køberen.
Ifølge svovlafgiftslovens §§ 7 og 7 a har virksomheder,
der er registreret som oplagshavere, ret til at modtage af‐
giftspligtige varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage va‐
rerne fra andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed
for at afsende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leveran‐
dør), som leverer varer til en anden oplagshaver (køberen),
skal sikre sig, at køberen faktisk er registreret som oplagsha‐
ver. Skatteforvaltningen stiller i den forbindelse krav om,
at leverandøren har en kopi af køberens registreringsattest/-
bevis. Leverandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret
for, at køberen rent faktisk er registreret som oplagshaver og
derfor kan modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8 i svovlafgiftslovens §
9.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvoref‐
ter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital
adgang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold
og virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til
svovlafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen
at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller
afkræftet, om en virksomhed har en bevilling eller er regi‐
streret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke
kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevil‐
lingsforhold og oplagshaverregistrering, men vil derimod
kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse
oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i
kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller del‐
vist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte,
om en virksomhed har en bevilling eller er registreret som
oplagshaver. De bevillinger, som Skatteforvaltningen udste‐
der, indeholder blandt andet en række bestemmelser om,
hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kon‐
trolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmel‐
ser. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvor‐
vidt bevillingsindehaveren lever op til de betingelser, der er
fastsat i bevillingen. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at
leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder
om en kopi af bevillingen.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne
vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en
virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne
ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller
flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne
op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for at
kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller oplags‐
haverregistrering frem i systemet. Der vil således ikke stilles
krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den
elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få
adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges
elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skattefor‐
valtningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.4.
Til § 20
Til nr. 1
Med lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev det vedtaget,
at der skulle indsættes en bestemmelse i cfc-afgiftsloven,
chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, foderfosfataf‐
giftsloven, forbrugsafgiftsloven, kulafgiftsloven, kvælstofaf‐
giftsloven, kvælstofoxiderafgiftsloven, mineralolieafgiftslo‐
ven, svovlafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinaf‐
giftsloven, hvorefter Skatteforvaltningen efter anmodning
kunne udlevere oplysninger om virksomheders bevillings‐
forhold til offentligheden. Det fremgik herudover at udleve‐
ringen skulle ske, når der i anmodningen angives SE-num‐
mer/cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed og
at udleveringen kunne ske mundtligt, skriftligt eller elektro‐
nisk.
Bestemmelserne blev indsat med § 4, nr. 2, § 5, nr. 26, § 6,
nr. 15, § 7, nr. 11, § 8, nr. 18, § 10, § 11, nr. 8, §§ 12, 14 og
19, § 21, nr. 3, og § 24, nr. 5, i lov nr. 1728 af 27. december
2018.
Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen, § 26, stk. 2,
i lov nr. 1728 af 27. december 2018, at skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelser‐
ne. Baggrunden herfor var, at der skulle udvikles en it-løs‐
ning. Bestemmelserne er ikke blevet sat i kraft af skattemi‐
nisteren.
Den samme hjemmel blev ved en fejl ikke foreslået indsat
i spiritusafgiftsloven, hvorfor der ikke er tilsvarende bestem‐
melse om udlevering af oplysninger efter denne lov.
229
Det foreslås at ophæve § 4, nr. 2, § 5, nr. 26, § 6, nr. 15,
§ 8, nr. 18, § 10, § 11, nr. 8, §§ 12, 14 og 19, § 21, nr. 3, og
§ 24, nr. 5, i lov nr. 1728 af 27. december 2018.
Baggrunden for forslaget er, at hjemlen med nærværende
lovforslag er blevet revideret og udvidet og derfor vil skulle
erstatte den tidligere vedtagne, men ikke ikrafttrådte hjem‐
mel.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 71,
§ 2, nr. 78, § 3, nr. 73, § 4, nr. 75, § 7, nr. 1, § 8, nr. 2, § 9,
nr. 2, § 10, nr. 4, § 11, nr. 4, § 12, nr. 1, § 13, nr. 2, § 14, nr.
1, og § 16, nr. 1.
Til § 21
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2021, jf. dog stk. 2-5.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2, 9 og 25-28, § 2 nr. 3,
11 og 31-33, § 3, nr. 2, 13, 45, 46 og 48, § 4, nr. 3, 11,
28, 29 og 31, og § 5, nr. 2-5, 10, 11, og 13-18 , træder i
kraft 1. juli 2022. Baggrunden herfor er, at bestemmelserne
implementerer direktiv (EU) 2019/2235, som jf. artikel 3,
stk. 1, skal træde i kraft den 1. juli 2022.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 3-8, 10-24, 30-70, § 2,
nr. 4-10, 12-22, 24-29, 34-77, § 3, nr. 3-11, 13-29, 34-40,
42-44, 47, 49-72, § 4, nr. 4, 6-10, 12-23, 25, 26, og 32-74,
træder i kraft den 13. februar 2023. Baggrunden herfor er,
at bestemmelserne implementerer det omarbejdede cirkulati‐
onsdirektiv, som, jf. artikel 55, stk. 1, skal træde i kraft 13.
februar 2023.
Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren bemyndiges til
at sætte § 1, nr. 71, § 2, nr. 78, § 3, nr. 73, § 4, nr.
75, § 7, nr. 1, § 8, nr. 2, § 9, nr. 2, § 10, nr. 4, §
12, nr. 4, § 13, nr. 1, § 14, nr. 2, § 15, nr. 1, 17, nr.
1, og § 19, nr. 1, i kraft. Med bestemmelserne, foreslås
indført en hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give of‐
fentligheden adgang til at få be- eller afkræftet, om en
virksomhed har en bevilling eller er registreret/autoriseret
som oplagshaver efter cfc-afgiftsloven, chokoladeafgiftslo‐
ven, emballageafgiftsloven, forbrugsafgiftsloven, isafgifts‐
loven, kulafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven, kvælstofoxidaf‐
giftsloven, mineralolieafgiftsloven, pvc-afgiftsloven, spiritu‐
safgiftsloven, svovlafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl-
og vinafgiftsloven. Denne adgang gives elektronisk, og der
skal derfor ske tilretning i it-systemer. Bestemmelserne skal
derfor først træde i kraft, når it-løsningen er færdigudviklet.
Det foreslås i stk. 5, at § 2, nr. 2 og 30, og § 4, nr. 2,
27 og 30, træder i kraft den 1. januar 2022. Baggrunden her‐
for er, at bestemmelserne skal implementere direktiv (EU)
2020/1151, som jf. artikel 2, stk. 1, skal træde i kraft den 1.
januar 2022.
Det foreslås i stk. 6, at regler fastsat i medfør af mineral‐
olieafgiftslovens § 4 b, stk. 8, § 9, stk. 17, og § 15, stk. 5, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, forbliver
i kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 11, jf. denne
lovs § 1, nr. 17, § 9, stk. 18, jf. denne lovs § 1, nr. 27, og
§ 15, stk. 6, jf. denne lovs § 1, nr. 37.
Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 185 af 26. fe‐
bruar 2013 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
udstedt med hjemmel i mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk.
8, og § 15, stk. 5, fortsat vil være gældende. Bekendtgørel‐
sen vil kunne ændres eller ophæves i medfør af mineraloli‐
eafgiftslovens § 4 b, stk. 11 (hidtidige stk. 8), og § 15,
stk. 6 (hidtidige stk. 5). Herudover indebærer forslaget, at
bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj 2019 om efterlevelse af
reglerne for tildeling af statsstøtte på skatteområdet udstedt
med hjemmel i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 17, fortsat
vil være gældende. Bekendtgørelsen vil kunne ændres eller
ophæves i medfør af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 18
(hidtidige stk. 17)
Det foreslås i stk. 7, at regler fastsat i medfør af spiritusaf‐
giftslovens § 8, stk. 9, § 15, stk. 5, og § 20 a, stk. 5, jf.
lovbekendtgørelse nr. 504 af 21. april 2020, forbliver i kraft
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § 8, stk. 12, jf. denne lovs § 2, nr. 17, § 15, stk. 6, jf.
denne lovs § 2, nr. 33, og § 20 a, stk. 6, jf. denne lovs § 2,
nr. 44.
Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 184 af 26. fe‐
bruar 2013 om afgift af spiritus m.m. udstedt med hjemmel
i spiritusafgiftslovens § 8, stk. 9, § 15, stk. 5, og § 20 a,
stk. 5, fortsat vil være gældende. Bekendtgørelsen vil kunne
ændres eller ophæves i medfør af spiritusafgiftslovens § 8,
stk. 12 (hidtidige stk. 9), § 15, stk. 6 (hidtidige stk. 5), og
§ 20 a, stk. 6 (hidtidige stk. 5).
Det foreslås i stk. 8, at regler fastsat i medfør af tobaksaf‐
giftslovens § 10 a, stk. 9, § 19, stk. 5, og § 29, stk. 5, jf.
lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018, forbliver i kraft
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § 10 a, stk. 12, jf. denne lovs § 3, nr. 18, § 19, stk. 6, jf.
denne lovs § 3, nr. 35, og § 29, stk. 6, jf. denne lovs § 3, nr.
47.
Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 186 af 26. fe‐
bruar 2013 om tobaksafgifter udstedt med hjemmel i tobaks‐
afgiftslovens § 10 a, stk. 9, § 19, stk. 5, og § 29, stk. 5, fort‐
sat vil være gældende. Bekendtgørelsen vil kunne ændres
eller ophæves i medfør af tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 12
(hidtidige stk. 9), § 19, stk. 6 (hidtidige stk. 5), og § 29, stk.
6 (hidtidige stk. 5).
Det foreslås i stk. 9, at regler fastsat i medfør af øl- og
vinafgiftslovens § 6 a, stk. 8, § 11, stk. 5, og § 15, stk. 5,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 8. oktober 2020, forbliver
i kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 6 a, stk. 11, jf. denne lovs § 4, nr. 19, § 11, stk.
6, jf. denne lovs § 4, nr. 31. og § 15, stk. 6, jf. denne lovs
§ 4, nr. 40.
Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 187 af 26. fe‐
bruar 2013 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. udstedt med
hjemmel i øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 8, § 11, stk. 5,
og § 15, stk. 5, fortsat vil være gældende. Bekendtgørelsen
vil kunne ændres eller ophæves i medfør af øl- og vinafgifts‐
lovens § 6 a, stk. 11 (hidtidige stk. 8), § 11, stk. 6 (hidtidige
stk. 5), og § 15, stk. 6 (hidtidige stk. 5).
Det foreslås i stk. 10, at regler fastsat i medfør af moms‐
230
lovens § 36, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26.
september 2019, forbliver i kraft indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af momslovens § 36,
stk. 7, jf. denne lovs § 5, nr. 11, jf. denne lovs § 5, nr. 14.
Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 184 af 26. fe‐
bruar 2018 om afgift af spiritus m.m. udstedt med hjemmel
i spiritusafgiftslovens § 8, stk. 9, § 15, stk. 5, og § 20 a,
stk. 5, fortsat vil være gældende. Bekendtgørelsen vil kunne
ændres eller ophæves i medfør af spiritusafgiftslovens § 8,
stk. 12 (hidtidige stk. 9), § 15, stk. 6 (hidtidige stk. 5), og
§ 20 a, stk. 6 (hidtidige stk. 5).
Det foreslås i stk. 11, at regler fastsat i medfør af kulaf‐
giftslovens § 7, stk. 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1.
juli 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af kulafgiftslovens § 7, stk. 11,
jf. denne lovs § 13, nr. 1.
Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj
2019 om efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte
på skatteområdet udstedt med hjemmel i kulafgiftslovens
§ 7, stk. 10, fortsat vil være gældende. Bekendtgørelsen vil
kunne ændres eller ophæves i medfør af kulafgiftslovens
§ 7, stk. 11 (hidtidige stk. 10).
Det foreslås i stk. 12, at regler fastsat i medfør af kvæl‐
stofoxidafgiftslovens § 9, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr.
1214 af 10. august 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af kvælstofoxi‐
dafgiftslovens § 9, stk. 7, jf. denne lovs § 15, nr. 2.
Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni
2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider (NOx) og
om godtgørelse af afgiften udstedt med hjemmel i kvælstof‐
oxidafgiftslovens § 9, stk. 6, fortsat vil være gældende. Be‐
kendtgørelsen vil kunne ændres eller ophæves i medfør af
kvælstofoxidafgiftslovens § 9, stk. 7 (hidtidige stk. 6).
Det foreslås i stk. 13, at regler fastsat i medfør af svovlaf‐
giftslovens § 9, stk. 8 og 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 479
af 22. april 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af svovlafgiftslovens
§ 9, stk. 9 og 10, jf. denne lovs § 19, nr. 2.
Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 1163 af 21. de‐
cember 1995 om måling af svovl udstedt med hjemmel i
svovlafgiftslovens § 9, stk. 8, fortsat vil være gældende. Be‐
kendtgørelsen vil kunne ændres eller ophæves i medfør af
svovlafgiftslovens § 9, stk. 9 (hidtidige stk. 8).
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
231
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. septem‐
ber 2020, som ændret ved § 14 i lov nr. 1728 af
27. december 2018, § 4 i lov nr. 138 af 25. februar
2020 og § 4 i lov nr. 2225 af 29. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem‐
fører Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober
2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne
for beskatning af energiprodukter og elektricitet,
EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51, dele af Rå‐
dets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om æn‐
dring af direktiv 1998/70/EF om kvaliteten af ben‐
zin og dieselolie, EU-Tidende 2003, nr. L 76, side
10, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december
2008 om den generelle ordning for punktafgifter
og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-
Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv
2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår
de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
hvad angår de franske regioner i den yderste peri‐
feri og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L
353, side 5-6« til: »Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de frans‐
ke regioner i den yderste periferi og særlig Mayot‐
te, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, og
Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den
italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldom‐
råde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side
42-43«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. ok‐
tober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmel‐
serne for beskatning af energiprodukter og elek‐
tricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51,
dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts
2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvali‐
teten af benzin og dieselolie, EU-Tidende 2003,
nr. L 76, side 10, Rådets direktiv 2008/118/EF
af 16. december 2008 om den generelle ordning
for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side
12, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december
2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
232
2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den
yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende
2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direktiv (EU)
2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af di‐
rektiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt an‐
går medtagelse af den italienske kommune Cam‐
pione d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen
i Unionens toldområde og i den territoriale anven‐
delse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019,
nr. L 83, side 42-43, og Rådets direktiv (EU)
2019/2235 af 16. december 2019 om ændring af
direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiaf‐
giftssystem og direktiv 2008/118/EF om den ge‐
nerelle ordning for punktafgifter, for så vidt an‐
går forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer,
EU-Tidende 2019, nr. L 336, side 10-13.«
3. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. ok‐
tober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmel‐
serne for beskatning af energiprodukter og elektri‐
citet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51, dele
af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003
om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten
af benzin og dieselolie, EU-Tidende 2003, nr. L
76, side 10, og Rådets direktiv (EU) 2020/262 af
19. december 2019 om den generelle ordning for
punktafgifter (omarbejdning), EU-Tidende 2020,
nr. L 58, side 4-42.«
§ 2. Der betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug, hvorved forstås,
1) når varer forlader afgiftssuspensionsordnin‐
gen,
2) ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lan‐
de erhverves af virksomheder eller personer, der
ikke er berettiget til at oplægge varerne uden af‐
giftsberigtigelse,
4. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »til at«:
»forarbejde eller«.
3) når der fremstilles varer uden for afgiftssu‐
spensionsordningen, eller
5. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »fremstilles«:
»eller forarbejdes«
6. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således:
4) når varer indføres her i landet fra steder uden
for EU, jf. § 13, medmindre de pågældende va‐
rer umiddelbart efter indførslen henføres under af‐
giftssuspensionsordningen
»4) når varer importeres her i landet fra steder
uden for EU, jf. § 13, medmindre de pågældende
varer umiddelbart efter importen henføres under
afgiftssuspensionsordningen, eller ved uretmæssig
indpassage af varer, medmindre toldskylden er
233
bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g
eller k, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.«
Stk. 2. Varer anses tillige for overgået til forbrug
her i landet ved uregelmæssige transaktioner med
de pågældende varer efter stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og
4, jf. § 31
7. I § 2, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og 4«
til: »stk. 1, nr. 1-3«.
Stk. 3. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for
overgået til forbrug her i landet på tidspunktet for
modtagelsen af varerne, når varetransporten sker
til
1) ---
8. I § 2, stk. 3, ændres », der under afgiftssuspen‐
sionsordningen transporteres fra et afgiftsoplag,
anses for overgået til forbrug her i landet« til:
»anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen
her i landet efter stk. 1, nr. 1,«.
2) en modtager, der er fritaget for afgift af varer
efter § 9, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
3) ---
§ 15. Der kan inden for EU᾽s område ske trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gen‐
nem visse områder, der ikke er omfattet af EU᾽s
afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra et af‐
giftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra vare‐
rne er overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområ‐
de, til
1-3) ---
4) en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter § 9, stk. 1, nr. 4 eller 5, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller
til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget
for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet, eller
5) ---
Stk. 2-5. ---
§ 33. Anvendelsesområdet for lovens §§ 3, 4, 4
b, 5, 13-15, 22, 23 og 29-32 er foruden afgiftsplig‐
tige varer efter § 1 tillige følgende varer:
1) Varer, der er fritaget for afgift efter lovens §
9, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller som i et andet EU-land
er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
2) ---
Stk. 2. ---
9. I § 2, stk. 3, nr. 2, § 15, stk. 1, nr. 4, og § 33, stk.
1, nr. 1, ændres »nr. 4 eller 5« til: »nr. 4-6«.
§ 4. ---
234
Stk. 2. ---
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan pålæg‐
ge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis vare‐
modtageren inden for de seneste 3 år er straffet
efter § 25. Sikkerheden skal stilles for et beløb
svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb
for de kommende 12 måneder, dog mindst 20.000
kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren
inden for en 2-års-periode ikke er straffet efter §
25. Sikkerheden skal være told- og skatteforvalt‐
ningen i hænde, før forsendelsen af ubeskattede
leverancer påbegyndes. Told- og skatteforvaltnin‐
gen fastsætter regler for sikkerhedsstillelsen.
10. I § 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres
»varemodtager« til: »registreret varemodtager«.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan fratage
en virksomhed registreringen som varemodtager,
hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver
og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomhe‐
den ikke overholder reglerne, der er fastsat efter
§ 14 og § 15, stk. 5. Generhvervelse af registrerin‐
gen kan ske efter 1 år.
11. I § 4, stk. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 10, ændres »§
15, stk. 5« til: »§ 15, stk. 6«.
Stk. 5. ---
§ 28. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Hvis en virksomhed, der her i landet
er autoriseret som oplagshaver efter § 3 eller re‐
gistreret som vareafsender efter § 4, stk. 5, får
transporteret varer til oplagshavere eller varemod‐
tagere m.v. i andre EU-lande under afgiftssuspen‐
sionsordningen, kan den her i landet autoriserede
oplagshavers eller registrerede vareafsenders pligt
til at betale afgift af varerne her i landet først
bortfalde, når det er dokumenteret, at varerne er
overgået til modtageren efter de administrative
procedurer for transport af varer under afgiftssu‐
spensionsordningen, der er fastsat efter § 15, stk.
5.
Stk. 11. ---
§ 4. ---
Stk. 1-4. --
Stk. 5. En registreret vareafsender er en virksom‐
hed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med en tilladelse til at afsen‐
de varer til andre EU-lande under afgiftssuspen‐
sionsordningen. Afsendelse af varer efter 1. pkt.
må kun angå varer, der er indført fra steder uden
for EU, jf. § 13, og må kun ske efter varernes
12. I § 4, stk. 5, 2. pkt., ændres »indført fra steder
uden for EU« til: »importeret«.
235
overgang til fri omsætning i EU᾽s toldområde. For
at få tilladelse til at udøve aktivitet som registreret
vareafsender her i landet skal virksomheden eller
personen forinden hos told- og skatteforvaltningen
registreres som registreret vareafsender og stille
sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige
varer i de andre EU-lande.
Stk. 6. ---
§ 4 b. Afgift af varer forfalder ved levering her
i landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herun‐
der indkøb af varer, som en her i landet hjemme‐
hørende privat person foretager i et andet EU-land
og enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over‐
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug og egen
transport, eller
13. I § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres »erhvervsmæssig
oplægning af varerne« til: »levering til erhvervs‐
mæssige formål eller anvendelse«.
2) fjernsalg, når en person, der ikke er autori‐
seret oplagshaver, registreret varemodtager eller
midlertidigt registreret varemodtager her i landet,
eller som ikke udøver selvstændig økonomisk
virksomhed her i landet, køber varer i et andet
EU-land, og når varerne direkte eller indirekte
transporteres af sælgeren eller på dennes vegne
her til landet.
14. I § 4 b, stk. 1, nr. 2, ændres »eller midlertidigt
registreret varemodtager« til: », midlertidigt regi‐
streret varemodtager, autoriseret modtager eller
midlertidigt autoriseret modtager«, og »sælgeren«
ændres til: »en afsender, der udøver selvstændig
økonomisk virksomhed,«.
Stk. 2. Varer anses først for at være erhvervs‐
mæssigt oplagt her i landet, når varerne ankommer
her i landet i overensstemmelse med kravene efter
stk. 4, nr. 1-3. Ved uregelmæssighed i forbindelse
med transport af varer med henblik på erhvervs‐
mæssig oplægning eller fjernsalg af varerne finder
§ 32 anvendelse.
15. I § 4 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsmæs‐
sigt oplagt« til: »leveret til erhvervsmæssige for‐
mål«, og »stk. 4, nr. 1-3« ændres til: »stk. 4 eller
5«, og i 2. pkt. ændres »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til: »levering til erhvervsmæssige formål«.
Stk. 3. Afgiftspligtige varer, der er oplagt om
bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande,
men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg,
når skibet eller flyet befinder sig i dansk område,
anses ikke for at være oplagt til erhvervsmæssige
formål her i landet.
16. I § 4 b, stk. 3, ændres »anses ikke for at være
oplagt til erhvervsmæssige formål her i landet«
til: »er ikke omfattet af afgiftspligten efter denne
lov«.
17. § 4 b, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 4. Den, der her til landet leverer eller op‐
lægger varer eller får leveret varer, der efter stk.
»Stk. 4. En autoriseret modtager af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i
236
1, nr. 1, transporteres fra et andet EU-land eller
transporteres til et bestemmelsessted her i landet
via et eller flere andre EU-lande, skal inden vare‐
afsendelsen
1) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen,
2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikker‐
hed for betaling af afgifter af varer, der er afgifts‐
pligtige her i landet, og
3) anvende en forenklet administrativ procedure
for varetransporten, jf. § 15, stk. 5.
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For
at få tilladelse til at udøve aktivitet som autorise‐
ret modtager her i landet uden krav om forhånds‐
anmeldelse af varetransporter skal virksomheden
eller personen forinden registreres som autoriseret
modtager hos told- og skatteforvaltningen og stille
sikkerhed for betaling af afgift af afgiftspligtige
varer, jf. dog 3. pkt. En virksomhed eller person,
der efter § 3 er autoriseret som oplagshaver, eller
efter § 4, stk. 2, er registreret som varemodtager,
kan fungere som autoriseret modtager ved at give
told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 5. En midlertidigt autoriseret modtager af
beskattede varer er en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv er registre‐
ret med tilladelse til kun lejlighedsvist at modtage
varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse
til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
modtager her i landet skal virksomheden eller
personen, inden vareafsendelsen begynder fra et
andet EU-land, jf. § 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret mod‐
tager hos told- og skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligti‐
ge her i landet.
Stk. 6. En autoriseret afsender af beskattede va‐
rer er en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til at afsende varer, der er overgået til forbrug
her i landet, jf. § 2, til andre EU-lande. For at
få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsan‐
meldelse af varetransporter skal virksomheden el‐
ler personen forinden registreres som autoriseret
afsender hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog
3. pkt. Virksomheder eller personer, der efter §
3 er autoriseret som oplagshaver eller efter § 4,
stk. 5, er registreret som vareafsender, kan fungere
som autoriseret afsender ved at give told- og skat‐
teforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 7. En midlertidigt autoriseret afsender af be‐
skattede varer er en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret
237
med tilladelse til kun lejlighedsvist at afsende va‐
rer, der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 2,
til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som midlertidigt autoriseret afsender her
i landet, skal virksomheden eller personen, inden
vareafsendelsen til et andet EU-land begynder, jf.
§ 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsen‐
der hos told- og skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
Stk. 5. En oplagshaver, der er autoriseret i et
andet EU-land, og som leverer varer her til landet,
kan udnævne en fiskal repræsentant her i landet
til at forestå betaling af afgifter af varer, der er af‐
giftspligtige her i landet. Den fiskale repræsentant
skal autoriseres eller registreres hos told- og skat‐
teforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
18. I § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter »her til landet«: »efter stk. 1, nr.
2«.
Stk. 6. Den, der her til landet sælger varer fra
andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, el‐
ler sælgerens herværende fiskale repræsentant skal
inden vareafsendelsen
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres
som varemodtager hos told- og skatteforvaltnin‐
gen og
2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikker‐
hed for betaling af afgifter af varer, der er afgifts‐
pligtige her i landet.
19. I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »sæl‐
ger« til: »afsender«, og »sælgerens« ændres til:
»afsenderens«.
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af
afgift af varer er sket her i landet, men varerne
efterfølgende transporteres til et andet EU-land
med henblik på erhvervsmæssig oplægning eller
fjernsalg af varerne i det andet EU-land som be‐
stemmelsesland, godtgør eller eftergiver told- og
skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der er
blevet betalt her i landet. Det er en betingelse
for godtgørelse af afgift efter 1. pkt., at det doku‐
menteres over for told- og skatteforvaltningen, at
afgiften er blevet betalt i det andet EU-land, og at
reglerne i det andet EU-land, der svarer til stk. 6,
nr. 1 og 2, og § 14, stk. 3, er opfyldt ved fjernsalg
af varer i dette andet EU-land.
20. I § 4 b, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 10,
1. pkt., ændres »erhvervsmæssig oplægning« til:
»levering til erhvervsmæssige formål eller anven‐
delse«.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for sikkerhedsstillelse, administration af
21. I § 4 b, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »stk.
1-7« til: »stk. 1-10«.
238
godtgørelse, autorisation og registrering efter stk.
1-7.
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Registrerede varemodtagere skal opgøre
den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode
som den mængde afgiftspligtige varer, der er til‐
ført virksomheden i perioden.
Stk. 4. ---
22. I § 7, stk. 3 og 5, indsættes efter »varemodta‐
gere«: »og autoriserede modtagere«.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for, hvordan autoriserede oplagshavere og
registrerede varemodtagere skal opgøre den af‐
giftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk.
5.
Stk. 6-12. ---
23. I § 7, stk. 5, ændres »oplagshavere og« til:
»oplagshavere,«.
§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter §
7, stk. 1 og 2, fradrages
1) varer, der tilføres en anden autoriseret oplags‐
haver, jf. § 3,
2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre
EU-lande er berettiget til at få dem tilført under
suspension af afgiften,
3) varer, der udføres til steder uden for EU,
4) varer, der er fritaget for afgift efter § 9,
5) varer, der hos virksomheden eller under trans‐
port til og fra virksomheden er gået tabt som føl‐
ge af varernes art eller ved brand, lækage eller
lignende, jf. § 30, og
6) 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin,
der udleveres fra den autoriserede oplagshaver,
hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen
gennemløber et dampretursystem, som opfylder
kravene i bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december
2006 om begrænsning af udslip af dampe ved op‐
lagring og distribution af benzin.
Stk. 2. ---
24. I § 8, stk. 1, nr. 5, ændres »er gået tabt som
følge af varernes art eller ved brand, brækage eller
lignende« til: »er fuldstændigt tilintetgjort eller
gået uigenkaldeligt tabt«.
§ 9. Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagsha‐
ver leverer
1) benzin til anden teknisk brug end motordrift,
2) jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes er‐
hvervsmæssigt,
239
3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart
og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og
derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og
derover, dog bortset fra lystfartøjer,
4) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede di‐
plomatiske repræsentationer, internationale insti‐
tutioner m.v. og de hertil knyttede personer eller
25. I § 9, stk. 1, nr. 4, ændres »personer eller« til:
»personer,«.
26. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
5) varer til brug for udenlandske NATO-med‐
lemslandes væbnede styrker og deres ledsagende
civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i
landet.
»5) varer til brug for andre EU-landes væbnede
styrker og deres ledsagende civile personale eller
til forsyning af deres messer eller kantiner, når
disse styrker deltager i en forsvarsindsats her i lan‐
det, der udføres med henblik på gennemførelsen
af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
Stk. 2-14. ---
Stk. 15. Den, som forbruger varme, hvoraf der
er betalt afgift efter stk. 13 eller stk. 14, får tilba‐
gebetalt afgiften efter reglerne om tilbagebetaling
af beløb i § 11, stk. 15.
27. I § 9 indsættes efter stk. 15 som nyt stykke:
Stk. 16. Virksomheder, der benytter sig af tilba‐
gebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberet‐
te tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt‐
ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000
euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro‐
ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som ind‐
beretningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges til‐
bagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem‐
melser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i
lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 11, stk.
16 og 17, og § 11 f, stk. 1-4, i lov om afgift af
elektricitet, § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og
§ 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldi‐
oxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed.
»Stk. 16. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 5 og 6,
administreres af Forsvarsministeriet.«
Stk. 16 og 17 bliver herefter stk. 17 og 18
Stk. 17. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op‐
lysninger indberettet efter stk. 16 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
28. I § 9, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 18, 1. pkt.,
ændres »stk. 16« til: »stk. 17«.
240
nummer, størrelse og dato for tildeling. Skattemi‐
nisteren fastsætter derudover nærmere regler om,
at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling ef‐
ter stk. 4 og 5, når de ikke opfylder de til enhver
tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
§ 11. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand el‐
ler varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyt‐
tiggøres ved særlige installationer, der er indrettet
til indvinding af varme, nedsættes den samlede
tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet,
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov
med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-ni‐
veau). For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende
fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-
varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1.
pkt. med 53,2 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). I
det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen
dog højst 38,0 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebeta‐
ling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning
af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden
1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug
til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31.
marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr.
m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges
efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggø‐
relsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,
stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes til‐
bagebetalingen dog kun for den del af den nyttigg‐
jorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført
et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. I perioden
2010-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som
anført i bilag 4. Satserne nævnt i 1. og 2. pkt.
reguleres efter § 32 a.
Stk. 10-17. ---
29. I § 11, stk. 9, 8. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk.
1«.
241
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU 30. I overskriften før § 13 ændres »indføres fra
steder uden for EU« til: »importeres«.
§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indfø‐
res fra visse områder, der ikke er omfattet af de
pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget ef‐
ter § 9, stk. 9. Afgiften afregnes efter reglerne i
toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 3 og 4.
31. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »der indføres« til:
»der importeres«, og »stk. 9« ændres til: »stk. 7«.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed
registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne
om registrerede varemodtagere tilsvarende anven‐
delse.
Stk. 3. ---
32. I § 13, stk. 2, ændres »indføres« til: »importe‐
res«.
§ 14. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Registrerede varemodtagere, virksomhe‐
der og repræsentanter, der er autoriseret eller regi‐
streret efter § 4 b, stk. 5 eller 6, skal føre regnskab
over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksom‐
heder og repræsentanter skal endvidere føre en
fortegnelse over, hvor varerne er leveret.
Stk. 4-9. ---
33. I § 14, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »vare‐
modtagere,«: »autoriserede modtagere«, og »stk. 5
eller 6« ændres til: »stk. 8 eller 9«.
§ 15. Der kan inden for EU᾽s område ske trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gen‐
nem visse områder, der ikke er omfattet af EU᾽s
afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra et af‐
giftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra vare‐
rne er overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområ‐
de, til
1) et andet afgiftsoplag,
2) en midlertidigt registreret varemodtager eller
en registreret varemodtager,
3) et sted, hvor de afgiftspligtige varer forlader
EU᾽s område,
34. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »indførselssted«
til: »importsted«.
4) en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter § 9, stk. 1, nr. 4 eller 5, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller
til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget
for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet, eller
35. I § 15, stk. 1, nr. 4, ændres »landet, eller« til:
»landet,«.
36. I § 15, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
242
5) et direkte leveringssted i et EU-land, som
en autoriseret oplagshaver eller en registreret vare‐
modtager i det pågældende land har godkendt og
udpeget over for landets myndigheder.
Stk. 2. Stk. 1 finder også anvendelse på transport
af
1) varer, der er afgiftsfritaget eller ikke er af‐
giftsafregnet her i landet, idet varerne er under af‐
giftssuspensionsordningen, og som ikke er overgå‐
et til forbrug her i landet eller i et andet EU-land,
eller
2) varer, der er omfattet af nulsats i et andet
EU-land, og som ikke er overgået til forbrug her i
landet eller i et andet EU-land.
»5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5,
i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til
visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldko‐
deksen, som samtidig er afgangstoldsted for pro‐
ceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189,
stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2015/2446 til supplering af Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
med nærmere regler angående visse bestemmelser
i EU-toldkodeksen, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
37. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan, når
importen efter stk. 1 og 2 finder sted uden for
et afgiftsoplag, anmode klarereren eller enhver
anden person, som direkte eller indirekte har væ‐
ret involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i
overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
om EU-toldkodeksen, om at dokumentere, at de
importerede varer er bestemt til at blive forsendt
her fra landet til et andet EU-land.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1, begynder,
1) når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra
de skal afsendes, eller
2) når varerne overgår til fri omsætning fra et
indførselssted i EU᾽s toldområde.
38. I § 15, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2,
ændres »indførselssted« til: »importsted«.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1, ophører,
1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller
39. I § 15, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1,
ændres »5, eller« til: »6,«.
2) når varerne har forladt EU᾽s område efter stk.
1, nr. 3.
40. I § 15, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2,
ændres »nr. 3.« til: »nr. 3, eller«.
41. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som
nr. 3:
»3) når varerne i tilfælde omfattet af stk. 1, nr.
5 henføres under proceduren for ekstern forsendel‐
se.«
243
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for de administrative procedurer, som
virksomheder og personer skal anvende ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen
inden for EU.
42. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter
»inden for EU«: »og kravene til dokumentation
efter stk. 3«.
43. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:
»Afsendelse og modtagelse af varer, der er over‐
gået til forbrug
§ 15 a. Varer, der er overgået til forbrug her i
landet efter § 2 kan afsendes af en virksomhed
eller person, som er registreret som autoriseret
afsender her i landet efter § 4 b, stk. 6 og 7,
til et andet EU-land med henblik på levering til
erhvervsmæssige formål, når leveringen sker til en
modtager, der er registreret som autoriseret modta‐
ger i et andet EU-land.
Stk. 2. Varer, der er overgået til forbrug i et andet
EU-land, kan leveres til en virksomhed eller per‐
son, som er registreret som autoriseret modtager
her i landet efter § 4 b, stk. 4 og 5, med henblik
på erhvervsmæssige formål, når varerne afsendes
af en afsender, der er registreret som autoriseret
afsender i et andet EU-land.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, begyn‐
der,
1) når varerne forlader den autoriserede afsen‐
ders eller den midlertidigt autoriserede afsenders
lokaler, tanke m.v., eller
2) når varerne forlader det sted, som den autori‐
serede afsender eller den midlertidigt autoriserede
afsender har meddelt til told- og skatteforvaltnin‐
gen, inden transporten af varerne begyndte.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, ophører,
1) når den autoriserede modtager eller den mid‐
lertidigt autoriserede modtager tager imod leverin‐
gen af varerne i sine lokaler, tanke m.v., eller
2) når den autoriserede modtager eller den mid‐
lertidigt autoriserede modtager tager imod leve‐
ringen af varerne det sted, som den autoriserede
modtager har meddelt til told- og skatteforvaltnin‐
gen, inden transporten af varerne begyndte.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for de administrative procedurer, som
244
virksomheder og personer skal anvende ved trans‐
port af varer efter stk. 1 og 2.«
§ 16. Autoriserede oplagshavere samt registrere‐
de varemodtagere og farvningsvirksomheder skal
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mæng‐
den af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §
7, stk. 1-4, og § 8, og indbetale afgiften for afgifts‐
perioden til told- og skatteforvaltningen. For auto‐
riserede oplagshavere og registrerede farvnings‐
virksomheder sker angivelsen og betalingen efter
reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. og for registrerede varemodtagere
efter reglerne i §§ 2-7 og § 8, nr. 2 og 3, i samme
lov.
Stk. 2. ---
44. I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »oplags‐
havere«: », autoriserede modtagere«, og i 2. pkt.
indsættes efter »varemodtagere«: »og autoriserede
modtagere«.
§ 18. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
en registreret varemodtager, der gentagne gange
ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse
ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvalt‐
ningen kan endvidere pålægge virksomheden at
betale afgiften ved varernes modtagelse.
45. I § 18, 1. pkt., indsættes efter »varemodtager«:
»og en autoriseret modtager«.
§ 25. Med bøde straffes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol‐
len eller vedrørende grundlaget for udbetaling af
tilskud,
2) overtræder § 1, stk. 6, § 3, stk. 2, stk. 11, 3.
pkt., eller stk. 12, § 4, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt.,
eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 4 b, stk. 4, stk. 5, 2.
pkt., eller stk. 6, § 12, stk. 10, § 14, stk. 1-7 eller
8, § 22, stk. 2, 3 eller 4, eller § 29, stk. 3,
3) undlader at efterkomme et efter § 18, 1. pkt.,
meddelt påbud,
4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller an‐
vender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som
skulle have været betalt efter loven, eller forsøger
herpå eller
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksom‐
hed, hvis autorisation eller registrering er inddra‐
get efter § 19 og told- og skatteforvaltningen har
meddelt virksomheden dette.
Stk. 2-4. ---
46. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 4 b, stk. 4, stk.
5, 2. pkt., eller stk. 6« til: »§ 4 b, stk. 4-7, stk. 8, 2.
pkt., eller stk. 9«.
245
§ 28. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For betaling af afgift af varer, der oplæg‐
ges efter § 2, stk. 1, nr. 2, hæfter den eller de
personer, som oplægger varerne uden for afgifts‐
suspensionsordningen, eller enhver anden person,
som er involveret i oplægningen af varerne.
47. I § 28, stk. 3, indsættes efter »varer, der«: »for‐
arbejdes eller«, efter »personer, som« indsættes:
»forarbejder eller«, og efter »involveret i« indsæt‐
tes: »forarbejdningen eller«.
Stk. 4. For betaling af afgift af varer, der frem‐
stilles efter § 2, stk. 1, nr. 3, hæfter den eller
de personer, som fremstiller varerne, eller enhver
anden person, som er involveret i en uregelmæssig
fremstilling af varer.
48. I § 28, stk. 4, indsættes efter »fremstilles«:
»eller forarbejdes«, efter »fremstiller« indsættes:
»eller forarbejder«, og efter »fremstilling« indsæt‐
tes: »eller forarbejdning«.
Stk. 5. For betaling af afgift af varer, der indføres
efter § 2, stk. 1, nr. 4, hæfter
49. I § 28, stk. 5, ændres »indføres« til: »importe‐
res eller uretmæssigt indpasserer«.
1) den eller de personer, der angiver varerne,
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel,
eller
50. § 28, stk. 5, nr. 1, affattes således:
»1) klarereren, som defineret i artikel 5, nr. 15,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, eller enhver
anden person, som omhandlet i artikel 77, stk. 3,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
952/2013 om EU-toldkodeksen, eller«.
2) den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
51. I § 28, stk. 5, nr. 2, ændres »en uregelmæssig
indførsel« til: »den uretmæssige indpassage«.
52. I § 28, stk. 6, affattes således:
Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter
overgang til forbrug i et andet EU-land transporte‐
res her til landet med henblik på erhvervsmæssig
oplægning af varerne, jf. § 4 b, stk. 1, nr. 1, og stk.
2, hæfter
1) den eller de personer, der foretager leverin‐
gen,
2) den eller de personer, der oplægger de varer,
der skal leveres, eller
3) den eller de personer, til hvem varerne skal
leveres her i landet.
»Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter
overgang til forbrug i et andet EU-land transpor‐
teres her til landet med henblik på levering til
erhvervsmæssige formål, jf. § 4 b, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2, medmindre der er sket en uregelmæssig‐
hed, jf. § 32, jf. stk. 8, hæfter den autoriserede
modtager. Har en eller flere personer, der har væ‐
ret involveret i transporten af varerne, ikke ladet
sig registrere, hæfter disse personer også for afgif‐
ten.«
Stk. 7. For betaling af afgift af varer fra andre
EU-lande ved fjernsalg her i landet efter § 4 b, stk.
1, nr. 2, og stk. 2, hæfter
1) den eller de personer, der er sælger af varerne, 53. I § 28, stk. 7, nr. 1, ændres »sælger« til: »af‐
sender«.
2) den eller de personer, der er sælgers hervæ‐
rende repræsentant, jf. § 4 b, stk. 6, eller
54. I § 28, stk. 7, nr. 2, ændres »sælgers« til:
»afsenderens«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
246
3) den eller de personer, der modtager varerne, i
tilfælde hvor sælger af varerne ikke er registreret
eller ikke har stillet sikkerhed efter § 4 b, stk. 6,
nr. 1 og 2, ikke har betalt afgiften, eller ikke har
ført regnskab over vareleveringer efter § 14, stk.
3.
55. I § 28, stk. 7, nr. 3, ændres »sælger af vare‐
rne« til: »afsenderen af varerne eller afsenderens
herværende repræsentant«, og »stk. 6« ændres til:
»stk. 9«.
Stk. 8. For betaling af afgift af varer ved uregel‐
mæssighed i forbindelse med transport af varerne
fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter
§ 32, jf. § 4 b, hæfter
56. I § 28, stk. 8, ændres »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til: »levering til erhvervsmæssige formål«.
1) den eller de personer, der har stillet sikkerhed
for betaling af afgift af varerne efter § 4 b, stk. 4,
nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og
2) den eller de personer, som i øvrigt måtte være
delagtig i den pågældende uregelmæssighed.
Stk. 9.
Stk. 10. ---
57. I § 28, stk. 8, nr. 1, ændres »stk. 4, nr. 2, eller
stk. 6, nr. 1 og 2« til: »stk. 4 eller stk. 9, nr. 1 og
2«.
Stk. 11. Hæftelse for afgift efter stk. 1-9 omfatter
selskaber, fonde, foreninger m.v., eller den, der
som ejer, forpagter el.lign. driver virksomheden
for egen regning. Når flere virksomheder og per‐
soner hæfter for betalingen af samme afgift, hæf‐
ter disse virksomheder og personer solidarisk for
afgiften.
58. I § 28, stk. 11, 2. pkt., ændres »Når« til:
»Hvis«.
59. I overskriften før § 30 ændres
Ødelæggelser og tab »Ødelæggelser« til: »Tilintetgørelse«.
§ 30. Varer efter loven anses for totalt ødelagte
eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne er blevet
gjort uanvendelige som varer.
60. I § 30, stk. 1, ændres »totalt ødelagte« til:
»fuldstændigt tilintetgjort«.
61. § 30, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkalde‐
ligt tabt som følge af disse varers art, hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter til‐
ladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses ikke
for overgået til forbrug efter § 2.
Stk. 3. For varer, der er bestemt til erhvervsmæs‐
sig oplægning eller fjernsalg her i landet efter § 4
b, forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis
varerne under transport her i landet bliver totalt
ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af
disse varers art, hændelige omstændigheder, force
»Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går
uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af
hændelige omstændigheder eller force majeure el‐
ler efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen
til at tilintetgøre varerne, anses ikke for overgå‐
et til forbrug efter § 2. Delvise tab under en be‐
vægelse under afgiftssuspensionsordningen, som
skyldes varernes art, anses ikke som overgang til
forbrug efter § 2, hvis tabets omfang er under
den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6, med‐
mindre told- og skatteforvaltningen har rimelig
247
majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen.
Stk. 4. Ved total ødelæggelse eller uigenkaldeligt
tab af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne.
Stk. 5. Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab
af varer, som har fundet sted efter stk. 2 eller stk.
3, skal dokumenteres over for told- og skattefor‐
valtningen, hvis det er her i landet, at ødelæggel‐
sen eller tabet har fundet sted, eller hvis det er
her i landet, at ødelæggelsen eller tabet er blevet
opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen
eller tabet ikke kan fastslås.
grund til at mistænke, at der er tale om svig eller
uregelmæssigheder. Den del af det delvise tab, der
overstiger den fælles tærskel for delvise tab som
fastsat efter stk. 6, anses som overgået til forbrug.
Stk. 3. For varer, der efter § 4 b er bestemt til er‐
hvervsmæssige formål eller fjernsalg her i landet,
forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis
varerne under transport her i landet bliver fuld‐
stændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt
som følge af hændelige omstændigheder, force
majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen til at tilintetgøre varerne. I tilfælde af
delvise tab som følge af varernes art, der sker
under transport her i landet, forfalder afgiften ikke
her i landet, hvis omfanget af det delvise tab er
under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rime‐
lig grund til at mistænke, at der er tale om svig
eller uregelmæssigheder.
Stk. 4. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkal‐
deligt tab, helt eller delvist, af varer, som har fun‐
det sted efter stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.,
skal dokumenteres over for told- og skatteforvalt‐
ningen, hvis det er her i landet, at den fuldstændi‐
ge tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, har fundet sted, eller hvis det er her
i landet, at den fuldstændige tilintetgørelse eller
det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, er blevet
opdaget, i tilfælde hvor stedet for den fuldstændi‐
ge tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, ikke kan fastslås.
Stk. 5. Ved fuldstændig tilintetgørelse eller
uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af varer om‐
fattet af stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., der
er dokumenteret tilstrækkeligt efter stk. 4, frigives
sikkerhedsstillelsen for betaling af afgifter af va‐
rerne helt eller delvist, afhængig af, hvad der er
relevant.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg‐
ler for frigivelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 5
og tærskelværdien for delvise tab efter stk. 2, 2.
pkt., og stk. 3, 2. pkt.«
§ 31. Der foreligger uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen,
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti
ikke er behørigt leveret hos en modtager inden for
62. I § 31, stk. 1, ændres »§ 15, stk. 4, nr. 1, eller
udført fra EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 2« til: »§ 15, stk.
5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 5, nr. 2
eller 3«.
248
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. §
15, stk. 4, nr. 2.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan frafalde
krav på betaling af afgift af varer her i landet
efter stk. 2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder
eller personer, der er betalingspligtige for afgift
af varerne, inden for en frist på 4 måneder fra
begyndelsen af varetransporten, som nævnt i § 15,
stk. 3, kan dokumentere over for told- og skatte‐
forvaltningen, at varetransporten er afsluttet, jf. §
15, stk. 4, eller kan dokumentere, i hvilket andet
EU-land uregelmæssigheden er opstået.
63. I § 31, stk. 3 ændres »§ 15, stk. 3« til: »§ 15,
stk. 4«, og »§ 15, stk. 4« ændres til: »§ 15, stk. 5«.
Stk. 4. Uanset fristen efter stk. 3 kan told- og
skatteforvaltningen frafalde krav på betaling af
afgift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt.,
hvis en virksomhed eller person, der har stillet
sikkerhed for betaling af afgifter af varerne efter
§ 3, stk. 11, eller § 4, stk. 5, først på baggrund
af en meddelelse fra told- og skatteforvaltningen
får kendskab til, at varerne ikke er nået frem til
deres bestemmelsessted, og virksomheden eller
personen inden for en frist på 1 måned fra told-
og skatteforvaltningens meddelelse dokumenterer
over for told- og skatteforvaltningen, at varetrans‐
porten er afsluttet, jf. § 15, stk. 4, eller dokumen‐
terer, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden
er opstået.
64. I § 31, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15,
stk. 5«.
Stk. 5. Hvis det inden udløbet af en periode på
3 år fra den dato, hvor varetransporten begyndte
efter § 15, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssig‐
heden faktisk har været opstået i et andet EU-land,
godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltnin‐
gen afgift af varer, der er blevet betalt her i landet
efter stk. 2, 2. eller 3. pkt., når det over for told-
og skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift
af varerne er blevet betalt i det pågældende andet
EU-land.
65. I § 31, stk. 5, ændres »§ 15, stk. 3« til: »§ 15,
stk. 4«.
§ 32. Der foreligger uregelmæssighed ved trans‐
port af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 4 b,
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti
ikke er behørigt leveret.
66. I § 32, stk. 1, ændres »bestemt til erhvervs‐
mæssig oplægning« til: »leveret med henblik på
erhvervsmæssige formål«.
67. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
249
»Stk. 2. Der foreligger herudover en uregelmæs‐
sighed ved transporten, hvis en eller alle personer,
der har været involveret i transporten, ikke har
ladet sig registrere eller autorisere efter § 4 b,
stk. 4-7 og 9, eller hvis de regler, som skattemi‐
nisteren har fastsat efter § 15 a, stk. 4, ikke er
overholdt ved en transport omfattet af § 4 b, stk.
1, nr. 1. Dette gælder dog ikke i situationer, hvor
modtageren af varerne hæfter efter § 28, stk. 7, nr.
3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved uregelmæssighed efter stk. 1 skal
afgift af varer betales her til landet, hvis uregel‐
mæssigheden er opstået her i landet, eller hvis
uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når
det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæs‐
sigheden.
68. I § 32, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter
»stk. 1«: »og 2«.
Stk. 3. Hvis der er betalt afgift af varer her
i landet som følge af uregelmæssighed ved vare‐
transporten efter stk. 1 og 2 og det dokumenteres
inden udløbet af en periode på 3 år fra datoen
for anskaffelsen af varerne, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået eller konstateret i et an‐
det EU-land, godtgør eller eftergiver told- og skat‐
teforvaltningen efter anmodning afgift af varerne,
når det over for told- og skatteforvaltningen er
dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i
det pågældende andet EU-land.
69. I § 32, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1
og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 33. Anvendelsesområdet for lovens §§ 3, 4, 4
b, 5, 13-15, 22, 23 og 29-32 er foruden afgiftsplig‐
tige varer efter § 1 tillige følgende varer:
Varer, der er fritaget for afgift efter lovens § 9,
stk. 1, nr. 4 eller 5, eller som i et andet EU-land er
fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
Andre varer, der efter loven er fritaget for afgift
her i landet, og som i et andet EU-land enten
er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag
eller er afgiftspligtige i det pågældende andet EU-
land. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler for administrationen vedrørende varer, der
er omfattet af nr. 2, 1. pkt.
Stk.2. ---
70. I § 33, stk. 1, ændres »13-15« til: »13-15 a«.
71. Efter § 33 indsættes:
250
»§ 33 a. Told- og skatteforvaltningen kan gi‐
ve offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og virksomheders au‐
torisation som oplagshaver i henhold til denne
lov. Udleveringen kan ske, når der angives SE-
nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplys‐
ningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller
elektronisk.«
§ 2
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
504 af 21. april 2020, foretages følgende ændrin‐
ger:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem‐
fører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19.
oktober 1992 om harmonisering af punktafgifts‐
strukturen for alkohol og alkoholholdige drikkeva‐
rer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets
direktiv 92/84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes
tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr.
L 316, side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF af
16. december 2008 om den generelle ordning
for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side
12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. decem‐
ber 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den
yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende
2013, nr. L 353, side 5-6.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
hvad angår de franske regioner i den yderste peri‐
feri og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L
353, side 5-6« til: »Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de frans‐
ke regioner i den yderste periferi og særlig Mayot‐
te, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, og
Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den
italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldom‐
råde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side
42-43«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af
19. oktober 1992 om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21,
Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Ti‐
dende 1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene‐
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse
af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L
9, side 12, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de‐
251
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner
i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Ti‐
dende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så
vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luga‐
nosøen i Unionens toldområde og i den territoriale
anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende
2019, nr. L 83, side 42-43, og Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af
direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side 1-10.«
3. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af
19. oktober 1992 om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21,
Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Ti‐
dende 1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene‐
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse
af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L
9, side 12, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de‐
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner
i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Ti‐
dende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så
vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luga‐
nosøen i Unionens toldområde og i den territoria‐
le anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tiden‐
de 2019, nr. L 83, side 42-43, Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af
direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side 1-10,
og Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. decem‐
ber 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem og direktiv
252
2008/118/EF om den generelle ordning for punk‐
tafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen inden
for Unionens rammer, EU-Tidende 2019, nr. L
336, side 10-13.«
4. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af
19. oktober 1992 om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21,
Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Ti‐
dende 1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af
direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side 1-10,
og Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december
2019 om den generelle ordning for punktafgifter
(omarbejdning), EU-Tidende 2020, nr. L 58, side
4-42.«
§ 1. ---
Stk. 2. Aftapning eller anden behandling af spiri‐
tus i erhvervsmæssigt øjemed må kun foretages af
de efter § 7 autoriserede virksomheder.
Stk. 3. Indmæskning, gærsætning, destillation,
syntese eller lignende, hvorved fremkommer spiri‐
tus, må kun foretages af de efter § 7 autoriserede
virksomheder.
5. I § 1, stk. 2 og 3, ændres »virksomheder« til:
»oplagshavere«.
§ 2 a. Der betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug, hvorved forstås,
1) ---
2) ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lan‐
de erhverves af virksomheder eller personer, der
ikke er berettiget til at oplægge varerne uden af‐
giftsberigtigelse,
6. I § 2 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »til at«:
»forarbejde eller«.
3) når der fremstilles varer uden for afgiftssu‐
spensionsordningen, eller
7. I § 2 a, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »fremstil‐
les«: »eller forarbejdes«.
8. § 2 a, stk. 1, nr. 4, affattes således:
4) når varer indføres her i landet fra steder uden
for EU, jf. § 18, medmindre de pågældende va‐
»4) når varer importeres her i landet fra steder
uden for EU, jf. § 18, medmindre de pågældende
varer umiddelbart efter importen henføres under
253
rer umiddelbart efter indførslen henføres under af‐
giftssuspensionsordningen.
afgiftssuspensionsordningen, eller ved uretmæssig
indpassage af varer, medmindre toldskylden er
bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g
eller k, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.«
Stk. 2. Varer anses tillige for overgået til forbrug
her i landet ved uregelmæssige transaktioner med
de pågældende varer efter stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og
4, jf. § 33 b.
9. I § 2 a, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og
4« til: »stk. 1, nr. 1-3«.
Stk. 3. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for
overgået til forbrug her i landet på tidspunktet for
modtagelsen af varerne, når varetransporten sker
til
10. I § 2 a, stk. 3, ændres », der under afgiftssu‐
spensionsordningen transporteres fra et afgiftsop‐
lag, anses for overgået til forbrug her i landet« til:
»anses for at forlade afgiftssuspensions-ordningen
her i landet efter stk. 1, nr. 1,«.
1) en modtager, der er fritaget for afgift af varer
efter § 15, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
2) ---
§ 20 a. Der kan inden for EU᾽s område ske
transport af varer under afgiftssuspensionsordnin‐
gen, herunder gennem steder uden for EU eller
gennem visse områder, der ikke er omfattet af
EU᾽s afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra
varerne er overgået til fri omsætning i EU᾽s told‐
område, til
1-3) ---
4) en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter § 15, stk. 1, nr. 4 eller 5, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller
til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget
for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet, eller
5) ---
Stk. 2-5. ---
§ 37 a. Anvendelsesområdet for lovens §§ 7, 8,
9 a, 18-20 a, 25-30 og 33 a-34 er foruden afgifts‐
pligtige varer efter § 1 tillige følgende varer:
1) Varer, der er fritaget for afgift efter lovens
§ 15, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller som i et andet
EU-land er fritaget for afgift på et tilsvarende
grundlag.
2) ---
11. I § 2 a, stk. 3, nr. 1, § 20 a, stk. 1, nr. 4, og §
37 a, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 4 eller 5« til: »nr.
9-11«.
254
§ 7. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En registreret vareafsender er en virksom‐
hed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med en tilladelse til at afsen‐
de varer til andre EU-lande under afgiftssuspensi‐
onsordningen. Afsendelsen af varer efter 1. pkt.
må kun angå varer, der er indført fra steder uden
for EU, jf. § 18, og må kun ske efter varernes
overgang til fri omsætning i EU’s toldområde. For
at få tilladelse til at udøve aktivitet som registreret
vareafsender her i landet skal virksomheden eller
personen forinden hos told- og skatteforvaltningen
registreres som registreret vareafsender og stille
sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige
varer i de andre EU-lande.
Stk. 6. ---
12. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres »indført fra steder
uden for EU« til: »importeret«.
§ 8. Afgift af varer forfalder ved levering her i
landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herun‐
der indkøb af varer, som en her i landet hjemme‐
hørende privat person foretager i et andet EU-land
og enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over‐
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
13. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »erhvervsmæssig
oplægning af varerne« til: »levering til erhvervs‐
mæssige formål eller anvendelse«.
2) fjernsalg, når en person, der ikke er autorise‐
ret oplagshaver eller midlertidigt registreret vare‐
modtager her i landet, eller som ikke udøver selv‐
stændig økonomisk virksomhed her i landet, køber
varer i et andet EU-land, og når varerne direkte
eller indirekte transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne her til landet.
14. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »eller midlertidigt
registreret varemodtager« til: », midlertidigt regi‐
streret varemodtager, autoriseret modtager eller
midlertidigt autoriseret modtager«, og »sælgeren«
ændres til: »en afsender, der udøver selvstændig
økonomisk virksomhed,«.
Stk. 2. Varer anses først for at være erhvervs‐
mæssigt oplagt her i landet, når varerne ankommer
her i landet i overensstemmelse med kravene efter
stk. 4, nr. 1-3. Ved uregelmæssighed i forbindelse
med transport af varer med henblik på erhvervs‐
mæssig oplægning eller fjernsalg af varerne finder
§ 34 anvendelse.
15. I § 8, stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsmæssigt
oplagt« til: »leveret til erhvervsmæssige formål«,
og »stk. 4, nr. 1-3« ændres til: »stk. 4 eller 5«, og
i 2. pkt. ændres »erhvervsmæssig oplægning« til:
»levering til erhvervsmæssige formål«.
255
Stk. 3. Afgiftspligtige varer, der er oplagt om
bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande,
men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg,
når skibet eller flyet befinder sig i dansk område,
anses ikke for at være oplagt til erhvervsmæssige
formål her i landet.
16. I § 8, stk. 3, ændres »anses ikke for at være
oplagt til erhvervsmæssige formål her i landet«
til: »er ikke omfattet af afgiftspligten efter denne
lov«.
17. § 8, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:
Stk. 4. Den, der her til landet leverer eller op‐
lægger varer eller får leveret varer, der efter stk.
1, nr. 1, transporteres fra et andet EU-land eller
transporteres til et bestemmelsessted her i landet
via et eller flere andre EU-lande, skal inden vare‐
afsendelsen
1) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen,
2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikker‐
hed for betaling af afgifter af varer, der er afgifts‐
pligtige her i landet, og
3) anvende en forenklet administrativ procedure
for varetransporten, jf. § 20 a, stk. 5.
»Stk. 4. En autoriseret modtager af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For
at få tilladelse til at udøve aktivitet som autorise‐
ret modtager her i landet uden krav om forhånds‐
anmeldelse af varetransporter skal virksomheden
eller personen forinden registreres som autoriseret
modtager hos told- og skatteforvaltningen og stille
sikkerhed for betaling af afgift af afgiftspligtige
varer, jf. dog 3. pkt. En virksomhed eller person,
der efter § 7 er autoriseret som oplagshaver, kan
fungere som autoriseret modtager ved at give told-
og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 5. En midlertidigt autoriseret modtager af
beskattede varer er en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv er registre‐
ret med tilladelse til kun lejlighedsvist at modtage
varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse
til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
modtager her i landet skal virksomheden eller
personen, inden vareafsendelsen begynder fra et
andet EU-land, jf. § 20 b, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret mod‐
tager hos told- og skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligti‐
ge her i landet.
Stk. 6. En autoriseret afsender af beskattede va‐
rer er en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til at afsende varer, der er overgået til forbrug
her i landet, jf. § 2 a, til andre EU-lande. For
at få tilladelse til at udøve aktivitet som autorise‐
ret afsender her i landet uden krav om forhånds‐
anmeldelse af varetransporter skal virksomheden
eller personen forinden registreres som autoriseret
afsender hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog
3. pkt. En virksomhed eller person, der efter § 7,
256
stk. 2, er autoriseret som oplagshaver eller efter
§ 7, stk. 5, er registreret som vareafsender, kan
fungere som autoriseret afsender ved at give told-
og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 7. En midlertidigt autoriseret afsender af
beskattede varer er en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv er registre‐
ret med tilladelse til kun lejlighedsvist at afsende
varer, der er overgået til forbrug her i landet, jf. §
2 a, til andre EU-lande. For at få tilladelse til at
udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret afsen‐
der her i landet skal virksomheden eller personen,
inden vareafsendelsen til et andet EU-land begyn‐
der, jf. § 20 b, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsen‐
der hos told- og skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 8-12.
Stk. 5. En oplagshaver, der er autoriseret i et
andet EU-land, og som leverer varer her til landet,
kan udnævne en fiskal repræsentant her i landet
til at forestå betaling af afgifter af varer, der er af‐
giftspligtige her i landet. Den fiskale repræsentant
skal autoriseres hos told- og skatteforvaltningen
og stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer,
der er afgiftspligtige her i landet.
18. I § 8, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter »her til landet«: »efter stk. 1, nr.
2«.
Stk. 6. Den, der her til landet sælger varer fra
andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, el‐
ler sælgerens herværende fiskale repræsentant skal
inden vareafsendelsen
1) autoriseres som oplagshaver hos told- og
skatteforvaltningen og
2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikker‐
hed for betaling af afgifter af varer, der er afgifts‐
pligtige her i landet.
19. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »sælger«
til: »afsender«, og »sælgerens« ændres til: »afsen‐
derens«.
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af
afgift af varer er sket her i landet, men varerne
efterfølgende transporteres til et andet EU-land
med henblik på erhvervsmæssig oplægning eller
fjernsalg af varerne i det andet EU-land som be‐
stemmelsesland, godtgør eller eftergiver told- og
skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der er
blevet betalt her i landet. Det er en betingelse for
godtgørelse af afgift efter 1. pkt., at det kan doku‐
20. I § 8, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1.
pkt., ændres »erhvervsmæssig oplægning« til: »le‐
vering til erhvervsmæssige formål eller anvendel‐
se«.
257
menteres over for told- og skatteforvaltningen, at
afgiften er blevet betalt i det andet EU-land, og at
reglerne i det andet EU-land, der svarer til stk. 6,
nr. 1 og 2, og § 20, stk. 4, er opfyldt ved fjernsalg
af varer i dette andet EU-land.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan, såfremt
sælgeren ikke er autoriseret efter stk. 6, nr. 1,
tilbageholde varer omfattet af stk. 1, nr. 2, indtil
afgiften er betalt.
21. I § 8, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »sælge‐
ren« til: »afsenderen eller afsenderens herværende
repræsentant«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for sikkerhedsstillelse, administration af
godtgørelse og autorisation efter stk. 1-7 og for
den i stk. 8 nævnte tilbageholdelse af varer.
22. I § 8, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres »stk.
1-7« til: »stk. 1-10«, og »stk. 8« ændres til: »stk.
11«.
9 a. ---
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå autorisa‐
tion som oplagshaver her i landet, at told- og skat‐
teforvaltningen forinden har godkendt lokalerne,
som virksomheden vil benytte til fremstilling, be‐
handling, aftapning, opbevaring og udlevering af
afgiftspligtige ubeskattede varer. Skatteministeren
kan fastsætte de nærmere regler for administratio‐
nen efter 1. pkt.
Stk. 3. ---
23. § 9 a, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Det er en betingelse for at opnå autorisation
som oplagshaver her i landet, at virksomheden
eller personen har et lokale, som kan benyttes til
at fremstille, forarbejde, behandle, aftappe, oplæg‐
ge, modtage, afsende eller udlevere afgiftspligtige
ubeskattede varer, og som told- og skatteforvalt‐
ningen har godkendt inden registreringen. Denne
betingelse gælder dog ikke for virksomheder, der
autoriseres som oplagshaver efter § 8, stk. 6, nr.
1.«
§ 10. De autoriserede virksomheder skal for hver
afgiftsperiode, der er på en måned, opgøre den
afgiftspligtige mængde.
24. I § 10, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 21, stk. 1, 1.
pkt., ændres »virksomheder« til: »oplagshavere og
modtagere«.
Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde for en af‐
giftsperiode opgøres som den mængde afgiftsplig‐
tige varer, der er udleveret fra virksomhedens god‐
kendte lokaler, med tillæg af svind og lign., jf. dog
§ 14.
Stk. 3. ---
25. I §10, stk. 2, ændres »Den« til: »Autoriserede
oplagshavere skal opgøre den«, og »opgøres« ud‐
går.
26. I § 10 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Autoriserede modtagere skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som
den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført
virksomheden i perioden.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
de nærmere regler om opgørelsen.
258
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
hvorledes de afgiftspligtige varers mængde be‐
stemmes efter stk. 4.«
§ 14. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter
§ 10 fradrages
27. I § 14, stk. 1, indsættes efter »§ 10«: », stk.
2,«.
1) varer, der tilføres en anden autoriseret virk‐
somhed,
2-4) ---
28. I § 14, stk. 1, nr. 1, og § 18, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »virksomhed« til: »oplagshaver«.
5) varer, der hos virksomheden eller under trans‐
port til og fra virksomheden er gået tabt som følge
af varernes art eller ved brand, brækage eller lig‐
nende, jf. § 33 a.
Stk. 2. ---
29. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »er gået tabt som
følge af varernes art eller ved brand, brækage eller
lignende« til: »er fuldstændigt tilintetgjort eller
gået uigenkaldeligt tabt«.
§ 15. Der sker afgiftsfritagelse af varer, der
1) er denaturerede,
2) anvendes til teknisk, videnskabeligt, under‐
visningsmæssigt, medicinsk formål og lignende,
3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er
afgiftspligtige efter loven,
30. § 15, stk. 1, nr. 1, ophæves og i stedet indsæt‐
tes:
»1) er fuldstændig denaturerede,
2) er denaturerede og anvendes til fremstilling
af produkter, der ikke er bestemt til konsum, når
den denaturerede alkohol enten er blevet tilsat
et produkt, der ikke er bestemt til konsum, eller
anvendes til vedligeholdelse og rengøring af frem‐
stillingsudstyr, som anvendes til denne særlige
fremstillingsproces,
3) anvendes til fremstilling af eddike, der hen‐
hører under position 2209 i EU’s kombinerede
nomenklatur,
4) anvendes til fremstilling af sådanne lægemid‐
ler, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF,
5) anvendes til at fremstille aromastoffer til
fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholhol‐
dige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke
overstiger 1,2 pct. vol.,
6) direkte, eller som ingrediens i halvfabrikata,
anvendes til fremstilling af levnedsmidler, også
fyldte, forudsat at alkoholindholdet i det enkelte
tilfælde ikke overstiger 8,5 l ren alkohol pr. 100
kg produkt for så vidt angår chokolade og 5 l ren
alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt angår andre
produkter,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 7-9.
259
4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede di‐
plomatiske repræsentationer, internationale insti‐
tutioner m.v. og de hertil knyttede personer eller
31. I § 15, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 9, ændres
»personer eller« til: »personer,«.
5) ---
Stk. 2-5. ---
32. I § 15, stk. 1, indsættes efter nr. 4, der bliver
nr. 9, som nyt nummer:
»10) leveres til brug for andre EU-landes væb‐
nede styrker og deres ledsagende civile personale
eller til forsyning af deres messer eller kantiner,
når disse styrker deltager i en forsvarsindsats her
i landet, der udføres med henblik på gennemfø‐
relsen af en EU-aktivitet under den fælles sikker‐
heds- og forsvarspolitik eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 11.
33. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 10 og 11,
administreres af Forsvarsministeriet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Bestemmelser om prislistepriser 34. Overskriften før overskriften før § 18 ophæ‐
ves.
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU 35. I overskriften før § 18 ændres »indføres fra
steder uden for EU« til: »importeres«.
§ 18. Der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indfø‐
res fra visse områder, der ikke er omfattet af de
pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en autoriseret virksomhed eller er
fritaget efter § 15, stk. 4. Afgiften betales ved
indførslen og afregnes efter reglerne i toldlovens
kapitel 4.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »der indføres« til:
»der importeres«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.
Stk. 2. Ved indførsel af varer i ikke erhvervs‐
mæssigt øjemed kan told- og skatteforvaltningen
fastsætte den afgiftspligtige mængde på grundlag
af gængse flaskestørrelser og ætanolstyrker.
37. I § 18, stk. 2, ændres »indførsel« til: »import«.
§ 20. Autoriserede eller registrerede virksomhe‐
der skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og
udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomheder,
der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet,
skal føre regnskab over tilgang og udlevering af
afgiftspligtige varer.
Stk. 2-3. ---
38. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller registrerede
virksomheder« til: »oplagshavere«.
260
Stk. 4. Virksomheder og repræsentanter, der er
autoriseret efter § 8, stk. 5 eller 6, skal føre en for‐
tegnelse over vareleveringer og over, hvor varerne
er leveret.
Stk. 5. ---
39. I § 20, stk. 4, ændres »Virksomheder« til:
»Autoriserede modtagere samt virksomheder«, og
»5 eller 6« ændres til: »8 eller 9«.
Stk. 6. Registrerede virksomheder samt virksom‐
heder, der importerer afgiftspligtige varer fra ud‐
landet, skal ved salg af disse varer til virksomhe‐
der udstede en faktura. Fakturaen skal være forsy‐
net med fortløbende nummer og fakturadato og in‐
deholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller
SE-nummer og adresse, købers navn og adresse
samt leverancens art, mængde og pris.
Stk. 7-12. ---
40. I § 20, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »importe‐
rer«: »eller modtager«.
§ 20 a. Der kan inden for EU’s område ske
transport af varer under afgiftssuspensions-ordnin‐
gen, herunder gennem steder uden for EU eller
gennem visse områder, der ikke er omfattet af
EU’s afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra
et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra
varerne er overgået til fri omsætning i EU’s told‐
område, til
1-3) ---
41. I § 20 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »indførselssted«
til: »importsted«.
4) en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter § 15, stk. 1, nr. 4 eller 5, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller
til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget
for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet, eller
42. I § 20 a, stk. 1, nr. 4, ændres »landet, eller« til:
»landet,«.
43. I § 20 a, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5,
i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til
visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldko‐
deksen, som samtidig er afgangstoldsted for pro‐
ceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189,
stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2015/2446 til supplering af Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
med nærmere regler angående visse bestemmelser
i EU-toldkodeksen, eller«.
5) --- Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
Stk. 2. ---
44. I § 20 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
261
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan, når
importen efter stk. 1 og 2 finder sted uden for
et afgiftsoplag, anmode klarereren eller enhver
anden person, som direkte eller indirekte har væ‐
ret involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i
overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
om EU-toldkodeksen, om at dokumentere, at de
importerede varer er bestemt til at blive forsendt
her fra landet til et andet EU-land.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1, begynder,
1) når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra
de skal afsendes, eller
2) når varerne overgår til fri omsætning fra et
indførselssted i EU’s toldområde.
45. I § 20 a, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2,
ændres »indførselssted« til: »importsted«.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1, ophører,
1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller
46. I § 20 a, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1,
ændres »5, eller« til: »6,«.
2) når varerne har forladt EU’s område efter stk.
1, nr. 3.
47. I § 20 a, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2,
ændres »3.« til: »3, eller«.
48. I § 20 a, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som
nr. 3:
»3) når varerne i tilfælde omfattet af stk. 1, nr.
5 henføres under proceduren for ekstern forsendel‐
se.«
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for de administrative procedurer, som
virksomheder og personer skal anvende ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen
inden for EU.
49. I § 20 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter
»inden for EU«: »og kravene til dokumentation
efter stk. 3«.
50. Efter § 20 a indsættes før overskriften før §
21:
»Afsendelse og modtagelse af varer, der er over‐
gået til forbrug
§ 20 b. Varer, der er overgået til forbrug her i
landet efter § 2 a, kan afsendes af en virksomhed
eller person, som er registreret som autoriseret af‐
sender her i landet efter § 8, stk. 6 og 7, til et andet
EU-land med henblik på levering til erhvervsmæs‐
262
sige formål, når leveringen sker til en modtager,
der er registreret som autoriseret modtager i et
andet EU-land.
Stk. 2. Varer, der er overgået til forbrug i et andet
EU-land, kan leveres til en virksomhed eller per‐
son, som er registreret som autoriseret modtager
her i landet efter § 8, stk. 4 og 5, med henblik
på erhvervsmæssige formål, når varerne afsendes
af en afsender, der er registreret som autoriseret
afsender i et andet EU-land.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, begyn‐
der,
1) når varerne forlader den autoriserede afsen‐
ders eller den midlertidigt autoriserede afsenders
lokaler, eller
2) når varerne forlader det sted, som den autori‐
serede afsender eller den midlertidigt autoriserede
afsender har meddelt til told- og skatteforvaltnin‐
gen, inden transporten af varerne begyndte.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, ophører,
1) når den autoriserede modtager eller den mid‐
lertidigt autoriserede modtager tager imod leverin‐
gen af varerne i sine lokaler, eller
2) når den autoriserede modtager eller den mid‐
lertidigt autoriserede modtager tager imod leve‐
ringen af varerne det sted, som den autoriserede
modtager har meddelt til told- og skatteforvaltnin‐
gen, inden transporten af varerne begyndte.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for de administrative procedurer, som
virksomheder og personer skal anvende ved trans‐
port af varer efter stk. 1 og 2.«
51. § 21, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
§ 21. Autoriserede virksomheder skal efter udlø‐
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 10-12,
og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told-
og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af
skatter og afgifter.
»For autoriserede oplagshavere sker angivelsen
og betalingen efter reglerne i opkrævningslovens
§§ 2-8, og for autoriserede modtagere efter regler‐
ne i opkrævningslovens §§ 2-7 og § 8, nr. 2 og 3.«
52. Efter § 23 indsættes i kapitel 1:
»§ 24. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
en autoriseret modtager, der gentagne gange ikke
betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved
263
varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen
kan endvidere pålægge virksomheden at betale af‐
giften ved varernes modtagelse.«
§ 31. Med bøde straffes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt:
1) ---
2) overtræder § 1, stk. 2 eller 3, § 3, stk. 3, § 7,
stk. 2, stk. 3, 3. pkt., stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 2.
og 3. pkt., § 8, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, §
20, stk. 1 eller 4-10, § 21, stk. 2, § 27, stk. 2, 3, 4
eller 5, § 27 a, § 36, stk. 1, eller § 37,
3-6) ---
Stk. 2-7) ---
53. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 4, stk.
5, 2. pkt., eller stk. 6« til: »§ 8, stk. 4-7, stk. 8, 2.
pkt., eller stk. 9«.
§ 33. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For betaling af afgift af varer, der oplæg‐
ges efter § 2 a, stk. 1, nr. 2, hæfter den eller de
personer, som oplægger varerne uden for afgifts‐
suspensionsordningen, eller enhver anden person,
som er involveret i oplægningen af varerne.
54. I § 33, stk. 3, indsættes efter »varer, der«: »for‐
arbejdes eller«, efter »personer, som« indsættes:
»forarbejder eller«, og efter »involveret i« indsæt‐
tes: »forarbejdningen eller«.
Stk. 4. For betaling af afgift af varer, der frem‐
stilles efter § 2 a, stk. 1, nr. 3, hæfter den eller
de personer, som fremstiller varerne, eller enhver
anden person, som er involveret i en uregelmæssig
fremstilling af varer.
55. I § 33, stk. 4, indsættes efter »fremstilles«:
»eller forarbejdes«, efter »fremstiller« indsættes:
»eller forarbejder«, og efter »fremstilling« indsæt‐
tes: »eller forarbejdning«.
Stk. 5. For betaling af afgift af varer, der indføres
efter § 2 a, stk. 1, nr. 4, hæfter
56. I § 33, stk. 5, ændres »indføres« til: »importe‐
res eller uretmæssigt indpasserer«.
57. § 33, stk. 5, nr. 1, affattes således:
1) den eller de personer, der angiver varerne,
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel,
eller
»1) klarereren, som defineret i artikel 5, nr. 15,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, eller enhver
anden person, som omhandlet i artikel 77, stk. 3,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
952/2013 om EU-toldkodeksen, eller«.
2) den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
58. I § 33, stk. 5, nr. 2, ændres »en uregelmæssig
indførsel« til: »den uretmæssige indpassage«.
59. § 33, stk. 6, affattes således:
Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter
overgang til forbrug i et andet EU-land transporte‐
res her til landet med henblik på erhvervsmæssig
oplægning af varerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, og stk.
2, hæfter
»Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter
overgang til forbrug i et andet EU-land transpor‐
teres her til landet med henblik på levering til
erhvervsmæssige formål af varerne, jf. § 8, stk.
1, nr. 1, og stk. 2, medmindre der er sket en ure‐
264
1) den eller de personer, der foretager leverin‐
gen,
2) den eller de personer, der oplægger de varer,
der skal leveres, eller
3) den eller de personer, til hvem varerne skal
leveres her i landet.
gelmæssighed, jf. § 34, jf. stk. 8, hæfter den auto‐
riserede modtager. Har en eller flere personer, der
har været involveret i transporten af varerne, ikke
ladet sig registrere, hæfter disse personer også for
afgiften.«
Stk. 7. For betaling af afgift af varer fra andre
EU-lande ved fjernsalg her i landet efter § 8, stk.
1, nr. 2, og stk. 2, hæfter
1) den eller de personer, der er sælger af varerne, 60. I § 33, stk. 7, nr. 1, ændres »sælger« til: »af‐
sender«.
2) den eller de personer, der er sælgers hærvæ‐
rende repræsentant, jf. § 8, stk. 6, eller
61. I § 33, stk. 7, nr. 2, ændres »sælgers« til:
»afsenderens«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
3) den eller de personer, der modtager varerne, i
tilfælde hvor sælger af varerne ikke er registreret
eller ikke har stillet sikkerhed efter § 8, stk. 6, nr.
1 og 2, ikke har betalt afgiften eller ikke har ført
regnskab over vareleveringer efter § 20, stk. 4.
62. I § 33, stk. 7, nr. 3, ændres »sælger af vare‐
rne« til: »afsenderen af varerne eller afsenderens
herværende repræsentant«, og »stk. 6« ændres til:
»stk. 9«.
Stk. 8. For betaling af afgift af varer ved uregel‐
mæssighed i forbindelse med transport af varerne
fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter
§ 34, jf. § 8, hæfter
63. I § 33, stk. 8, ændres »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til: »levering til erhvervsmæssige formål el‐
ler anvendelse«.
1) den eller de personer, der har stillet sikkerhed
for betaling af afgift af varerne efter § 8, stk. 4, nr.
2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og
2) ---
Stk. 9-10. ---
64. I § 33, stk. 8, nr. 1, ændres »stk. 4, nr. 2, eller
stk. 6, nr. 1 og 2« til: »stk. 4, eller stk. 9, nr. 1 og
2«.
Stk. 11. Hæftelse for afgift efter stk. 1-9 omfat‐
ter selskaber, fonde, foreninger m.v. eller den, der
som ejer, forpagter el.lign. driver virksomheden
for egen regning. Når flere virksomheder og per‐
soner hæfter for betalingen af samme afgift, hæf‐
ter disse virksomheder og personer solidarisk for
afgiften.
Stk. 12. ---
65. I § 33, stk. 11, 2. pkt., ændres »Når« til:
»Hvis«.
Ødelæggelser og tab 66. I overskriften før § 33 a ændres »Ødelæggel‐
ser« til: »Tilintetgørelse«.
§ 33 a. Varer efter loven anses for totalt ødelagte
eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne er blevet
gjort uanvendelige som varer.
67. I § 33 a, stk. 1, ændres »totalt ødelagte« til:
»fuldstændigt tilintetgjort«.
265
Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkalde‐
ligt tabt som følge af disse varers art, hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter til‐
ladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses ikke
for overgået til forbrug efter § 2 a.
Stk. 3. For varer, der er bestemt til erhvervsmæs‐
sig oplægning eller fjernsalg her i landet efter § 8,
forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis
varerne under transport her i landet bliver totalt
ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af
disse varers art, hændelige omstændigheder, force
majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen.
Stk. 4. Ved total ødelæggelse eller uigenkaldeligt
tab af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne.
Stk. 5. Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab
af varer, som har fundet sted efter stk. 2 eller stk.
3, skal dokumenteres over for told- og skattefor‐
valtningen, hvis det er her i landet, at ødelæggel‐
sen eller tabet har fundet sted, eller hvis det er
her i landet, at ødelæggelsen eller tabet er blevet
opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen
eller tabet ikke kan fastslås.
68. § 33 a, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går
uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af
hændelige omstændigheder eller force majeure el‐
ler efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen,
til at tilintetgøre varerne anses ikke for overgået
til forbrug efter § 2 a. Delvise tab under en be‐
vægelse under afgiftssuspensionsordningen, som
skyldes varernes art, anses ikke som overgang til
forbrug efter § 2 a, hvis tabets omfang er under
den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6, med‐
mindre told- og skatteforvaltningen har rimelig
grund til at mistænke, at der er tale om svig eller
uregelmæssigheder. Den del af det delvise tab, der
overstiger den fælles tærskel for delvise tab som
fastsat efter stk. 6, anses som overgået til forbrug.
Stk. 3. For varer, der efter § 8 er bestemt til er‐
hvervsmæssige formål eller fjernsalg her i landet,
forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis
varerne under transport her i landet bliver fuld‐
stændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt
som følge af hændelige omstændigheder, force
majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen til at tilintetgøre varerne. I tilfælde af
delvise tab som følge af varernes art, der sker
under transport her i landet, forfalder afgiften ikke
her i landet, hvis omfanget af det delvise tab er
under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rime‐
lig grund til at mistænke, at der er tale om svig
eller uregelmæssigheder.
Stk. 4. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkal‐
deligt tab, helt eller delvist, af varer, som har fun‐
det sted efter stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.,
skal dokumenteres over for told- og skatteforvalt‐
ningen, hvis det er her i landet, at den fuldstændi‐
ge tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, har fundet sted, eller hvis det er her
i landet, at den fuldstændige tilintetgørelse eller
det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, er blevet
opdaget, i tilfælde hvor stedet for den fuldstændi‐
ge tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, ikke kan fastslås.
266
Stk. 5. Ved fuldstændig tilintetgørelse eller
uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af varer om‐
fattet af stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., der
er dokumenteret tilstrækkeligt efter stk. 4, frigives
sikkerhedsstillelsen for betaling af afgifter af va‐
rerne helt eller delvist, afhængig af, hvad der er
relevant.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg‐
ler for frigivelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 5
og tærskelværdien for delvise tab efter stk. 2, 2.
pkt., og stk. 3, 2. pkt.«
§ 33 b. Der foreligger uregelmæssighed ved
transport af varer under afgiftssuspensionsordnin‐
gen, hvis hele eller dele af det pågældende vare‐
parti ikke er behørigt leveret hos en modtager
inden for EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 1, eller udført
fra EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 2.
Stk. 2. ---
69. I § 33 b, stk. 1, ændres »§ 20 a, stk. 4, nr. 1,
eller udført fra EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 2« til: »§
20 a, stk. 5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 20 a,
stk. 5, nr. 2 eller 3«.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan frafalde
krav på betaling af afgift af varer her i landet
efter stk. 2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder
eller personer, der er betalingspligtige for afgift
af varerne, inden for en frist på 4 måneder fra be‐
gyndelsen af varetransporten som nævnt i § 20 a,
stk. 3, kan dokumentere over for told- og skatte‐
forvaltningen, at varetransporten er afsluttet, jf. §
20 a, stk. 4, eller kan dokumentere, i hvilket andet
EU-land uregelmæssigheden er opstået.
70. I § 33 b, stk. 3, ændres »§ 20 a, stk. 3« til:
»§ 20 a, stk. 4«, og »§ 20 a, stk. 4« ændres til: »§
20 a, stk. 5«.
Stk. 4. Uanset fristen efter stk. 3 kan told- og
skatteforvaltningen frafalde krav på betaling af af‐
gift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt., hvis
en virksomhed eller person, der har stillet sikker‐
hed for betaling af afgifter af varerne efter § 7,
stk. 3 eller 5, først på baggrund af en meddelelse
fra told- og skatteforvaltningen får kendskab til, at
varerne ikke er nået frem til deres bestemmelses‐
sted, og virksomheden eller personen inden for en
frist på 1 måned fra told- og skatteforvaltningens
meddelelse dokumenterer over for told- og skatte‐
forvaltningen, at varetransporten er afsluttet, jf.
§ 20 a, stk. 4, eller dokumenterer, i hvilket andet
EU-land uregelmæssigheden er opstået.
71. I § 33 b,stk. 4, ændres »§ 20 a, stk. 4« til: »§
20 a, stk. 5«.
Stk. 5. Hvis det inden udløbet af en periode på 3
år fra den dato, hvor varetransporten begyndte ef‐
ter § 20 a, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssig‐
heden faktisk har været opstået i et andet EU-land,
72. I § 33 b, stk. 5, ændres »§ 20 a, stk. 3« til: »§
20 a, stk. 4«.
267
godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltnin‐
gen afgift af varer, der er blevet betalt her i landet
efter stk. 2, 2. eller 3. pkt., når det over for told-
og skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift
af varerne er blevet betalt i det pågældende andet
EU-land.
§ 34. Der foreligger uregelmæssighed ved trans‐
port af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 8,
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti
ikke er behørigt leveret.
73. I § 34, stk. 1, ændres »bestemt til erhvervs‐
mæssig oplægning« til: »leveret med henblik på
erhvervsmæssige formål«.
74. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der foreligger herudover en uregelmæs‐
sighed ved transporten, hvis en eller alle personer,
der har været involveret i transporten, ikke har
ladet sig registrere eller autorisere efter § 8, stk.
4-7 og 9, eller hvis de regler, som skatteministeren
har fastsat efter § 20 b, stk. 4, ikke er overholdt
ved en transport omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1. Dette
gælder dog ikke i situationer, hvor modtageren
hæfter efter § 33, stk. 7, nr. 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved uregelmæssighed efter stk. 1 skal
afgift af varer betales her til landet, hvis uregel‐
mæssigheden er opstået her i landet, eller hvis
uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når
det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæs‐
sigheden.
75. I § 34, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter
»stk. 1«: »og 2«.
Stk. 3. Hvis der er betalt afgift af varer her
i landet som følge af uregelmæssighed ved vare‐
transporten efter stk. 1 og 2 og det dokumenteres
inden udløbet af en periode på 3 år fra datoen
for anskaffelsen af varerne, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået eller konstateret i et an‐
det EU-land, godtgør eller eftergiver told- og skat‐
teforvaltningen efter anmodning afgift af varerne,
når det over for told- og skatteforvaltningen er
dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i
det pågældende andet EU-land.
76. I § 34, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1
og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 37 a. Anvendelsesområdet for lovens §§ 7, 8,
9a, 18-20 a, 25-30 og 33 a-34 er foruden afgifts‐
pligtige varer efter § 1 tillige følgende varer:
1-2) ---
77. I § 37 a ændres »18-20 a« til: »18-20 b«.
268
78. Efter § 37 a indsættes:
»§ 37 b. Told- og skatteforvaltningen kan gi‐
ve offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og oplysninger om
virksomheders autorisation som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når
der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 3
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19
af 8. januar 2018, som ændret ved § 21 i lov nr.
1728 af 27. december 2018, § 28 i lov nr. 1126 af
19. november 2019, § 7 i lov nr. 1295 af 5. decem‐
ber 2019 og § 1 i lov nr. 1588 af 27. december
2019, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem‐
fører Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. decem‐
ber 2008 om den generelle ordning for punktaf‐
gifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF,
EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, Rådets direk‐
tiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgifts‐
strukturen og -satserne for forarbejdet tobak, EU-
Tidende 2011, nr. L 176, side 24, og Rådets direk‐
tiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad an‐
går de franske regioner i den yderste periferi og
særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side
5-6.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
hvad angår de franske regioner i den yderste peri‐
feri og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L
353, side 5-6« til: »Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de frans‐
ke regioner i den yderste periferi og særlig Mayot‐
te, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, og
Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den
italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldom‐
råde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side
42-43«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. de‐
cember 2008 om den generelle ordning for punk‐
tafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/
EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, Rådets
direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punk‐
tafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet to‐
bak, EU-Tidende 2011, nr. L 176, side 24, Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om
269
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
hvad angår de franske regioner i den yderste pe‐
riferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr.
L 353, side 5-6, Rådets direktiv (EU) 2019/475
af 18. februar 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår
medtagelse af den italienske kommune Campione
d᾽Italia og den italienske del af Luganosøen i Uni‐
onens toldområde og i den territoriale anvendelse
af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L
83, side 42-43, og Rådets direktiv (EU) 2019/2235
af 16. december 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
og direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning
for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsind‐
satsen inden for Unionens rammer, EU-Tidende
2019, nr. L 336, side 10-13.«
3. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni
2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for
forarbejdet tobak, EU-Tidende 2011, nr. L 176,
side 24, og Rådets direktiv (EU) 2020/262 af
19. december 2019 om den generelle ordning for
punktafgifter (omarbejdning), EU-Tidende 2020,
nr. L 58, side 4-42.«
§ 4. Virksomheder, der ikke er autoriserede, må
ikke modtage eller opbevare afgiftspligtige varer,
der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og
behørigt stemplede pakninger.
Stk. 2-3. ---
4. I § 4, stk. 1, indsættes efter »autoriserede«:
»som oplagshavere«.
§ 5. Autoriserede virksomheder kan mod fuld
sikkerhed få kredit ved køb af stempelmærker til
cigaretter på 1 måned og til røgtobak på 1 måned
og 25 dage. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes
beløbet efter § 7 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. Såfremt stempelmærkerne skal på‐
sættes pakninger i et andet EU-land, kan virksom‐
heden få en yderligere kredit svarende til stempel‐
mærkernes og varernes normale forsendelsestid til
og fra det pågældende land. Skatteministeren kan
fastsætte kredittiden for lande eller landegrupper.
Stk. 2. ---
5. I § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«.
270
§ 6. Stempelmærker fremstilles ved told- og
skatteforvaltningens foranstaltning og udleveres
af told- og skatteforvaltningen til de autoriserede
virksomheder. De autoriserede virksomheder må
ikke sælge eller udlåne de modtagne stempelmær‐
ker.
Stk. 2. Stempelmærkeværdien tilbagebetales for
ikkebrugte stempelmærker, der tilbageleveres el‐
ler tilintetgøres. Ligeledes tilbagebetales stempel‐
mærkeværdien for stempelmærker påsat paknin‐
ger, der hos en autoriseret oplagshaver eller under
transport til og fra virksomheden er gået tabt som
følge af brand, brækage el.lign., jf. § 33, og ende‐
lig tilbagebetales stempelmærkeværdien i forbin‐
delse med tyveri, når varerne er afgiftsberigtiget i
et andet EU-land efter EU-reglerne. De nærmere
vilkår for tilbagebetalingen fastsættes af told- og
skatteforvaltningen.
6. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »er gået tabt som
følge af brand, brækage el.lign.« til: »er fuldstæn‐
digt tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt«.
§ 8. Der betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug, hvorved forstås,
1) ---
2) ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lan‐
de erhverves af virksomheder eller personer, der
ikke er berettiget til at oplægge varerne uden af‐
giftsberigtigelse,
7. I § 8, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »til at«:
»forarbejde eller«.
3) når der fremstilles varer uden for afgiftssu‐
spensionsordningen, eller
8. I § 8, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »fremstilles«:
»eller forarbejdes«.
9. § 8, stk. 1, nr. 4, affattes således:
4) når varer indføres her i landet fra steder uden
for EU, jf. § 12, medmindre de pågældende va‐
rer umiddelbart efter indførslen henføres under af‐
giftssuspensionsordningen.
»4) når varer importeres her i landet fra steder
uden for EU, jf. § 12, medmindre de pågældende
varer umiddelbart efter importen henføres under
afgiftssuspensionsordningen, eller ved uretmæssig
indpassage af varer, medmindre toldskylden er
bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g
eller k, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.«
Stk. 2. Varer anses tillige for overgået til forbrug
her i landet ved uregelmæssige transaktioner med
de pågældende varer efter stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og
4, jf. § 34.
10. I § 8, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og 4«
til: »stk. 1, nr. 1-3«.
Stk. 3. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for
overgået til forbrug her i landet på tidspunktet for
11. I § 8, stk. 3, ændres », der under afgiftssuspen‐
sionsordningen transporteres fra et afgiftsoplag,
anses for overgået til forbrug her i landet« til:
271
modtagelsen af varerne, når varetransporten sker
til
»anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen
her i landet efter stk. 1, nr. 1,«.
1) ---
2) en modtager, der er fritaget for afgift af varer
efter § 29, stk. 1, nr. 5 eller 6, eller
3) ---
§ 19. Der kan inden for EU᾽s område ske trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gen‐
nem visse områder, der ikke er omfattet af EU᾽s
afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra et af‐
giftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra vare‐
rne er overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområ‐
de, til
1-3)
4) en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter § 29, stk. 1, nr. 5 eller 6, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller
til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget
for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet, eller
5) ---
Stk. 2-5. ---
§ 36. Anvendelsesområdet for lovens §§ 9-10 a,
12, 18-23 og 33-35 er foruden afgiftspligtige varer
efter §§ 1 og 7 tillige følgende varer:
1) Varer, der er fritaget for afgift efter lovens
§ 29, stk. 1, nr. 5 eller 6, eller som i et andet
EU-land er fritaget for afgift på et tilsvarende
grundlag.
2) ---
12. I § 8, stk. 3, nr. 2, § 19, stk. 1, nr. 4, og § 36,
nr. 1, ændres »nr. 5 eller 6« til: »nr. 5-7«.
§ 10. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En registreret vareafsender er en virksom‐
hed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med en tilladelse til at afsen‐
de varer til andre EU-lande under afgiftssuspen‐
sionsordningen. Afsendelse af varer efter 1. pkt.
må kun angå varer, der er indført fra steder uden
for EU, jf. § 12, og må kun ske efter varernes
overgang til fri omsætning i EU᾽s toldområde. For
at få tilladelse til at udøve aktivitet som registreret
vareafsender her i landet skal virksomheden eller
personen forinden hos told- og skatteforvaltningen
13. I § 10, stk. 3, 2. pkt., ændres »indført fra steder
uden for EU« til: »importeret«.
272
registreres som registreret vareafsender og stille
sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige
varer i de andre EU-lande.
Stk. 4. ---
§ 10 a. Afgift af varer forfalder ved levering her
i landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herun‐
der indkøb af varer, som en her i landet hjemme‐
hørende privat person foretager i et andet EU-land
og enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over‐
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
14. I § 10 a, stk. 1, nr. 1, ændres »erhvervsmæssig
oplægning af varerne« til: »levering til erhvervs‐
mæssige formål eller anvendelse«.
2) fjernsalg, når en person, der ikke er autori‐
seret oplagshaver, registreret varemodtager eller
midlertidigt registreret varemodtager her i landet,
eller som ikke udøver selvstændig økonomisk
virksomhed her i landet, køber varer i et andet
EU-land, og når varerne direkte eller indirekte
transporteres af sælgeren eller på dennes vegne
her til landet.
15. I § 10 a, stk. 1, nr. 2, ændres »eller midlertidigt
registreret varemodtager« til: », midlertidigt regi‐
streret varemodtager, autoriseret modtager eller
midlertidigt autoriseret modtager«, og »sælgeren«
ændres til: »en afsender, der udøver selvstændig
økonomisk virksomhed,«.
Stk. 2. Varer anses først for at være erhvervs‐
mæssigt oplagt her i landet, når varerne ankommer
her i landet i overensstemmelse med kravene efter
stk. 4, nr. 1-3. Ved uregelmæssighed i forbindelse
med transport af varer med henblik på erhvervs‐
mæssig oplægning eller fjernsalg af varerne finder
§ 35 anvendelse.
16. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsmæs‐
sigt oplagt« til: »leveret til erhvervsmæssige for‐
mål«, og »stk. 4, nr. 1-3« ændres til: »stk. 4 eller
5«, og i 2. pkt. ændres »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til: »levering til erhvervsmæssige formål«.
Stk. 3. Afgiftspligtige varer, der er oplagt om
bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande,
men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg,
når skibet eller flyet befinder sig i dansk område,
anses ikke for at være oplagt til erhvervsmæssige
formål her i landet.
17. I § 10 a, stk. 3, ændres »anses ikke for at være
oplagt til erhvervsmæssige formål her i landet«
til: »er ikke omfattet af afgiftspligten efter denne
lov«.
18. § 10 a, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 4. Den, der her til landet leverer eller op‐
lægger varer eller får leveret varer, der efter stk.
1, nr. 1, transporteres fra et andet EU-land eller
transporteres til et bestemmelsessted her i landet
via et eller flere andre EU-lande, skal inden vare‐
afsendelsen
»Stk. 4. En autoriseret modtager af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For
at få tilladelse til at udøve aktivitet som autorise‐
ret modtager her i landet uden krav om forhånds‐
anmeldelse af varetransporter skal virksomheden
eller personen forinden registreres som autoriseret
273
1) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen,
2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikker‐
hed for betaling af afgifter af varer, der er afgifts‐
pligtige her i landet, og
3) anvende en forenklet administrativ procedure
for varetransporten, jf. § 19, stk. 5.
modtager hos told- og skatteforvaltningen og stille
sikkerhed for betaling af afgift af afgiftspligtige
varer, jf. 3. pkt. En virksomhed eller person, der
efter § 9 er autoriseret som oplagshaver, eller efter
§ 10, stk. 2, er registreret som varemodtager, kan
fungere som autoriseret modtager ved at give told-
og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 5. En midlertidigt autoriseret modtager af
beskattede varer er en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv er registre‐
ret med tilladelse til kun lejlighedsvist at modtage
varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse
til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
modtager her i landet skal virksomheden eller
personen, inden vareafsendelsen begynder fra et
andet EU-land, jf. § 20 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret mod‐
tager hos told- og skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligti‐
ge her i landet.
Stk. 6. En autoriseret afsender af beskattede va‐
rer er en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til at afsende varer, der er overgået til forbrug
her i landet, jf. § 8, til andre EU-lande. For at
få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsan‐
meldelse af varetransporter skal virksomheden el‐
ler personen forinden registreres som autoriseret
afsender hos told- og skatteforvaltningen, jf. 3.
pkt. En virksomhed eller person, der efter § 9 er
autoriseret som oplagshaver eller efter § 10, stk. 3,
er registreret som vareafsender, kan fungere som
autoriseret afsender ved at give told- og skattefor‐
valtningen meddelelse herom.
Stk. 7. En midlertidigt autoriseret afsender af be‐
skattede varer er en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret
med tilladelse til kun lejlighedsvist at afsende va‐
rer, der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 8,
til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som midlertidigt autoriseret afsender her
i landet skal virksomheden eller personen, inden
274
vareafsendelsen til et andet EU-land begynder, jf.
§ 20 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsen‐
der hos told- og skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 8-12.
Stk. 5. En oplagshaver, der er autoriseret i et
andet EU-land, og som leverer varer her til landet,
kan udnævne en fiskal repræsentant her i landet
til at forestå betaling af afgifter af varer, der er af‐
giftspligtige her i landet. Den fiskale repræsentant
skal autoriseres eller registreres hos told- og skat‐
teforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
19. I § 10 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., indsættes efter »her til landet«: »efter stk. 1,
nr. 2«.
Stk. 6. Den, der her til landet sælger varer fra
andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, el‐
ler sælgerens herværende fiskale repræsentant skal
inden vareafsendelsen
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres
som varemodtager hos told- og skatteforvaltnin‐
gen og
2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikker‐
hed for betaling af afgifter af varer, der er afgifts‐
pligtige her i landet.
20. I § 10 a, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »sæl‐
ger« til: »afsender«, og »sælgerens« ændres til:
»afsenderens«.
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af
afgift af varer, der er omfattet af § 7, er sket her i
landet, men varerne efterfølgende transporteres til
et andet EU-land med henblik på erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg af varerne i det andet
EU-land som bestemmelsesland, godtgør eller ef‐
tergiver told- og skatteforvaltningen efter anmod‐
ning afgift, der er blevet betalt her i landet. Det
er en betingelse for godtgørelse af afgift efter
1. pkt., at det dokumenteres over for told- og
skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i
det andet EU-land, og at reglerne i det andet EU-
land, der svarer til stk. 6, nr. 1 og 2, og § 18,
stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg af varer i dette
andet EU-land. Registrerede varemodtagere kan
efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at
søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i
stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der
er leveret til et andet EU-land, jf. dog 2. pkt., jf.
§ 11, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den
21. I § 10 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 10,
1. pkt., ændres »erhvervsmæssig oplægning« til:
»levering til erhvervsmæssige formål eller anven‐
delse«.
275
godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen
af afgiftstilsvaret.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan, såfremt
sælgeren ikke er registreret efter stk. 6, nr. 1, til‐
bageholde varer omfattet af stk. 1, nr. 2, indtil
afgiften er betalt.
22. I § 10 a, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres
»sælgeren« til: »afsenderen eller afsenderens her‐
værende repræsentant«, og »stk. 6« ændres til:
»stk. 9«.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for sikkerhedsstillelse, administration af
godtgørelse, autorisation og registrering efter stk.
1-7 og for den i stk. 8 nævnte tilbageholdelse af
varer.
23. I § 10 a, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres »stk.
1-7« til: »stk. 1-10«, og »stk. 8« ændres til: »stk.
11«.
§ 11. ---
Stk. 2. Registrerede varemodtagere skal opgøre
den afgiftspligtige mængde og omsætning for en
afgiftsperiode som de varer, der er tilført virksom‐
heden i perioden.
Stk. 3-4. ---
§ 13. Autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere skal efter udløbet af hver afgifts‐
periode angive mængden og omsætningen af de
varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 11, stk.
1 eller 2, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
til told- og skatteforvaltningen. For autoriserede
oplagshavere sker angivelsen og betalingen efter
reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter mv. og for autoriserede varemodtagere
efter reglerne i § 2, § 3, og §§ 5-8, nr. 2 og 3,
i samme lov. Fristen for indbetaling af afgiften
kan dog forlænges med 2 måneder mod fuld sik‐
kerhedsstillelse.
Stk. 2. ---
24. I § 11, stk. 2, og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
indsættes efter »varemodtagere«: »og autoriserede
modtagere«.
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU 25. I overskriften før § 12 ændres »indføres fra
steder uden for EU« til: »importeres«.
§ 12. Der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indfø‐
res fra visse områder, der ikke er omfattet af de
pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en autoriseret oplagshaver eller er
fritaget efter § 29, stk. 3. Afgiften afregnes efter
reglerne i toldlovens kapitel 4.
26. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »indføres« til:
»importeres«, og »stk. 3« ændres til »stk. 2«.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed
registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne
27. I § 12, stk. 2, ændres »indføres« til: »importe‐
res«.
276
om registrerede varemodtagere tilsvarende anven‐
delse.
§ 13. Autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere skal efter udløbet af hver afgifts‐
periode angive mængden og omsætningen af de
varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 11, stk.
1 eller 2, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
til told- og skatteforvaltningen. For autoriserede
oplagshavere sker angivelsen og betalingen efter
reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. og for autoriserede varemodtagere
efter reglerne i § 2, § 3, og §§ 5-8, nr. 2 og 3,
i samme lov. Fristen for indbetaling af afgiften
kan dog forlænges med 2 måneder mod fuld sik‐
kerhedsstillelse.
Stk. 2. ---
28. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »oplagshavere
og« til: »oplagshavere,«, og i 2. pkt. ændres »auto‐
riserede« til: »registrerede«.
§ 15. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
en registreret varemodtager, der gentagne gange
ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse
ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvalt‐
ningen kan endvidere pålægge virksomheden at
betale afgiften ved varernes modtagelse.
29. I § 15, 1. pkt., indsættes efter »varemodtager«:
»og en autoriseret modtager«.
§ 18. ---
Stk. 2. Registrerede varemodtagere, virksomhe‐
der og repræsentanter, der er autoriseret eller re‐
gistreret efter § 10 a, stk. 5 eller 6, skal føre
regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævn‐
te virksomheder og repræsentanter skal endvidere
føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret.
30. I § 18, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »vare‐
modtagere,« »autoriserede modtagere,«, og »stk. 5
eller 6« ændres til: »stk. 8 eller 9«.
Stk. 3. Registrerede virksomheder samt virksom‐
heder, der importerer afgiftspligtige varer fra ud‐
landet, skal ved salg af disse varer til virksomhe‐
der udstede en faktura. Fakturaen skal være forsy‐
net med fortløbende nummer og fakturadato og in‐
deholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller
SE-nummer og adresse, købers navn og adresse
samt leverancens art, mængde og pris. For varer
omfattet af kapitel 2 skal fakturaen endvidere in‐
deholde oplysninger om detailpriser efter § 28 og
afgiftens størrelse.
Stk. 4-12. ---
31. I § 18, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »importe‐
rer«: »eller modtager«.
§ 19. Der kan inden for EU᾽s område ske trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen,
32. I § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »indførselssted«
til: »importsted«.
277
herunder gennem steder uden for EU eller gen‐
nem visse områder, der ikke er omfattet af EU᾽s
afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra et af‐
giftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra vare‐
rne er overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområ‐
de, til
1-3) ---
4) en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter § 29, stk. 1, nr. 5 eller 6, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller
til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget
for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet, eller
5) ---
33. I § 19, stk. 1, nr. 4, ændres »landet, eller« til:
»landet,«.
34. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5,
i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til
visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldko‐
deksen, som samtidig er afgangstoldsted for pro‐
ceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189,
stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2015/2446 om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-told‐
kodeksen, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
Stk. 2. ---
35. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan, når
importen efter stk. 1 og 2 finder sted uden for
et afgiftsoplag, anmode klarereren eller enhver
anden person, som direkte eller indirekte har væ‐
ret involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i
overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
om EU-toldkodeksen, om at dokumentere, at de
importerede varer er bestemt til at blive forsendt
her fra landet til et andet EU-land.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1, begynder,
1) når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra
de skal afsendes, eller
278
2) når varerne overgår til fri omsætning fra et
indførselssted i EU᾽s toldområde.
36. I § 19, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2,
ændres »indførselssted« til: »importsted«.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1, ophører,
1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller
37. I § 19, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1,
ændres »5, eller« til: »6,«.
2) når varerne har forladt EU᾽s område efter stk.
1, nr. 3.
38. I § 19, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2,
ændres »3.« til: »3, eller«.
39. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som
nr. 3:
»3) når varerne i tilfælde omfattet af stk. 1, nr.
5 henføres under proceduren for ekstern forsendel‐
se.«
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for de administrative procedurer, som
virksomheder og personer skal anvende ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen
inden for EU.
40. I § 19, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter
»inden for EU«: »og kravene til dokumentation
efter stk. 3«.
§ 20. ---
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå autori‐
sation som oplagshaver her i landet, at told- og
skatteforvaltningen forinden har godkendt lokaler‐
ne, som virksomheden vil benytte til fremstilling,
opbevaring og udlevering af afgiftspligtige ube‐
skattede varer. Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler for administrationen efter 1. pkt.
Stk. 3. ---
41. § 20, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet ind‐
sættes:
»Det er en betingelse for at opnå autorisation
som oplagshaver her i landet, at virksomheden
eller personen har et lokale, som kan benyttes til
at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage, afsen‐
de eller udlevere afgiftspligtige ubeskattede varer,
og som told- og skatteforvaltningen har godkendt
inden registreringen. Denne betingelse gælder dog
ikke for virksomheder, der autoriseres som oplags‐
haver efter § 10 a, stk. 6, nr. 1.«
42. Efter § 20 indsættes:
»Afsendelse og modtagelse af varer, der er over‐
gået til forbrug
§ 20 a. Varer, der er overgået til forbrug her i
landet efter § 8, kan afsendes af en virksomhed
eller person, som er registreret som autoriseret
afsender her i landet efter § 10 a, stk. 6 og 7,
til et andet EU-land med henblik på levering til
erhvervsmæssige formål, når leveringen sker til en
279
modtager, der er registreret som autoriseret modta‐
ger i et andet EU-land.
Stk. 2. Varer, der er overgået til forbrug i et andet
EU-land, kan leveres til en virksomhed eller per‐
son, som er registreret som autoriseret modtager
her i landet efter § 10 a, stk. 4 og 5, med henblik
på erhvervsmæssige formål, når varerne afsendes
af en afsender, der er registreret som autoriseret
afsender i et andet EU-land.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, begyn‐
der,
1) når varerne forlader den autoriserede afsen‐
ders eller den midlertidigt autoriserede afsenders
lokaler, eller
2) når varerne forlader det sted, som den autori‐
serede afsender eller den midlertidigt autoriserede
afsender har meddelt til told- og skatteforvaltnin‐
gen, inden transporten af varerne begyndte.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, ophører,
1) når den autoriserede modtager eller den mid‐
lertidigt autoriserede modtager tager imod leverin‐
gen af varerne i sine lokaler, eller
2) når den autoriserede modtager eller den mid‐
lertidigt autoriserede modtager tager imod leve‐
ringen af varerne det sted, som den autoriserede
modtager har meddelt til told- og skatteforvaltnin‐
gen, inden transporten af varerne begyndte.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for de administrative procedurer, som
virksomheder og personer skal anvende ved trans‐
port af varer efter stk. 1 og 2.
Kontrolbestemmelser«
§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) ---
2) overtræder § 2, § 3, § 4, § 7, stk. 1, § 9, stk.
2 eller stk. 5, 3. pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2.
pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10 a, stk. 4, stk. 5,
2. pkt., eller stk. 6, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk.
1-5 eller 7-10, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, 2.
pkt., eller § 30, stk. 1,
3-5) ---
Stk. 2-7. ---
43. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 10 a, stk. 4, stk.
5, 2. pkt., eller stk. 6« til: »§ 10 a, stk. 4-7, stk. 8,
2. pkt., eller stk. 9«.
280
§ 29. Der svares ikke afgift af
1-3) ---
4) varer, der hos en autoriseret oplagshaver eller
fremstillingsvirksomhed eller under transport til
og fra virksomheden er gået tabt som følge af
varernes art eller ved brand, brækage el.lign., jf.
§ 33,
44. I § 29, stk. 1, nr. 4, ændres »er gået tabt
som følge af varernes art eller ved brand, brækage
el.lign.« til: »er fuldstændigt tilintetgjort eller gået
uigenkaldeligt tabt«.
5) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede di‐
plomatiske repræsentationer, internationale insti‐
tutioner m.v. og de hertil knyttede personer eller
45. I § 29, stk. 1, nr. 5, ændres »personer eller« til:
»personer,«.
6) ---
Stk. 2-3. ---
46. I § 29, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer:
»6) varer til brug for andre EU-landes væbnede
styrker og deres ledsagende civile personale eller
til forsyning af deres messer eller kantiner, når
disse styrker deltager i en forsvarsindsats her i lan‐
det, der udføres med henblik på gennemførelsen
af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik eller«.
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer omfattet af § 7, hvis
virksomheden har leveret varerne til udlandet. Er‐
hvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet
af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, jf. § 13, stk. 1, på afgiftsangivelsen, så‐
ledes at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.
47. I § 29, stk. 4, 2. pkt., ændres »Erhvervsdriven‐
de« til: »Registrerede«.
Stk. 5. --- 48. I § 29 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 6 og 7 admi‐
nistreres af Forsvarsministeriet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 31. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For betaling af afgift af varer, der oplæg‐
ges efter § 8, stk. 1, nr. 2, hæfter den eller de
personer, som oplægger varerne uden for afgifts‐
suspensionsordningen, eller enhver anden person,
som er involveret i oplægningen af varerne.
49. I § 31, stk. 3, indsættes efter »varer, der«: »for‐
arbejdes eller«, efter »personer, som« indsættes:
»forarbejder eller«, og efter »involveret i« indsæt‐
tes: »forarbejdningen eller«.
Stk. 4. For betaling af afgift af varer, der frem‐
stilles efter § 8, stk. 1, nr. 3, hæfter den eller
de personer, som fremstiller varerne, eller enhver
50. I § 31, stk. 4, indsættes efter »fremstilles«:
»eller forarbejdes«, efter »fremstiller« indsættes:
281
anden person, som er involveret i en uregelmæssig
fremstilling af varer.
»eller forarbejder«, og efter »fremstilling« indsæt‐
tes: »eller forarbejdning«.
Stk. 5. For betaling af afgift af varer, der indføres
efter § 8, stk. 1, nr. 4, hæfter
51. I § 31, stk. 5, ændres »indføres« til: »importe‐
res eller uretmæssigt indpasserer«.
52. § 31, stk. 5, nr. 1, affattes således:
1) den eller de personer, der angiver varerne,
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel,
eller
»1) klarereren, som defineret i artikel 5, nr. 15,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 952/2013om EU-toldkodeks, eller enhver an‐
den person, som omhandlet i artikel 77, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
952/2013om EU-toldkodeks, eller«.
2) den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
53. I § 31, stk. 5, nr. 2, ændres »en uregelmæssig
indførsel« til: »den uretmæssige indpassage«.
54. I § 31, stk. 6, affattes således:
Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter
overgang til forbrug i et andet EU-land transporte‐
res her til landet med henblik på erhvervsmæssig
oplægning af varerne, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, hæfter
1) den eller de personer, der foretager leverin‐
gen,
2) den eller de personer, der oplægger de varer,
der skal leveres, eller
3) den eller de personer, til hvem varerne skal
leveres her i landet.
»Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter
overgang til forbrug i et andet EU-land transpor‐
teres her til landet med henblik på levering til
erhvervsmæssige formål af varerne, jf. § 10 a,
stk. 1, nr. 1, og stk. 2, medmindre der er sket en
uregelmæssighed, jf. § 35, jf. stk. 8, hæfter den
autoriserede modtager. Har en eller flere personer,
der har været involveret i transporten af varerne,
ikke ladet sig registrere, hæfter disse personer og‐
så for afgiften.«
Stk. 7. For betaling af afgift af varer fra andre
EU-lande ved fjernsalg her i landet efter § 10 a,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2, hæfter
1) den eller de personer, der er sælger af varerne, 55. I § 31, stk. 7, nr. 1, ændres »sælger« til: »af‐
sender«.
2) den eller de personer, der er sælgers hervæ‐
rende repræsentant, jf. § 10 a, stk. 6, eller
56. I § 31, stk. 7, nr. 2, ændres »sælgers« til:
»afsenderens«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
3) den eller de personer, der modtager varerne, i
tilfælde hvor sælger af varerne ikke er registreret
eller ikke har stillet sikkerhed efter § 10 a, stk. 6,
nr. 1 og 2, ikke har betalt afgiften eller ikke har
ført regnskab over vareleveringer efter § 18, stk.
2.
57. I § 31, stk. 7, nr. 3, ændres »sælger af vare‐
rne« til: »afsenderen af varerne eller afsenderens
herværende repræsentant«, og »stk. 6« ændres til:
»stk. 9«.
282
Stk. 8. For betaling af afgift af varer ved uregel‐
mæssighed i forbindelse med transport af varerne
fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter
§ 35, jf. § 10 a, hæfter
58. I § 31, stk. 8, ændres »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til: »levering til erhvervsmæssige formål el‐
ler anvendelse«.
1) den eller de personer, der har stillet sikkerhed
for betaling af afgift af varerne efter § 10 a, stk. 4,
nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og
59. I § 31, stk. 8, nr. 1, ændres »stk. 4, nr. 2, eller
stk. 6, nr. 1 og 2« til: »stk. 4, eller stk. 9, nr. 1 og
2«.
2) ---
Stk. 9. ---
Stk. 10. Hvis en virksomhed, der her i landet
er autoriseret som oplagshaver efter § 9 eller re‐
gistreret som vareafsender efter § 10, stk. 3, får
transporteret varer til oplagshavere, varemodtage‐
re m.v. i andre EU-lande under afgiftssuspensions‐
ordningen, kan den her i landet autoriserede op‐
lagshavers eller registrerede vareafsenders pligt til
at betale afgift af varerne her i landet først bortfal‐
de, når det er dokumenteret, at varerne er overgået
til modtageren efter de administrative procedurer
for transport af varer under afgiftssuspensionsord‐
ningen, der er fastsat efter § 19, stk. 5.
60. I § 31, stk. 10, ændres »§ 19, stk. 5« til: »§ 19,
stk. 6«.
Stk. 11. Hæftelse for afgift efter stk. 1-9 omfat‐
ter selskaber, fonde, foreninger m.v. eller den, der
som ejer, forpagter el.lign. driver virksomheden
for egen regning. Når flere virksomheder og per‐
soner hæfter for betalingen af samme afgift, hæf‐
ter disse virksomheder og personer solidarisk for
afgiften.
61. I § 31, stk. 11, 2. pkt., ændres »Når« til:
»Hvis«.
Ødelæggelser og tab 62. I overskriften før § 33 ændres »Ødelæggelser«
til: »Tilintetgørelse«.
§ 33. Varer efter loven anses for totalt ødelagte
eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne er blevet
gjort uanvendelige som varer.
63. I § 33, stk. 1, ændres »totalt ødelagte« til:
»fuldstændigt tilintetgjort«.
Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkalde‐
ligt tabt som følge af disse varers art, hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter til‐
ladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses ikke
for overgået til forbrug efter § 8.
Stk. 3. For varer, der er bestemt til erhvervsmæs‐
sig oplægning eller fjernsalg her i landet efter § 10
a, forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis
varerne under transport her i landet bliver totalt
ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af
64. § 33, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går
uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af
hændelige omstændigheder eller force majeure el‐
ler efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen
til at tilintetgøre varerne, anses ikke for overgå‐
et til forbrug efter § 8. Delvise tab under en be‐
vægelse under afgiftssuspensionsordningen, som
skyldes varernes art, anses ikke som overgang til
forbrug efter § 8, hvis tabets omfang er under
283
disse varers art, hændelige omstændigheder, force
majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen.
Stk. 4. Ved total ødelæggelse eller uigenkaldeligt
tab af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne.
Stk. 5. Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab
af varer, som har fundet sted efter stk. 2 eller stk.
3, skal dokumenteres over for told- og skattefor‐
valtningen, hvis det er her i landet, at ødelæggel‐
sen eller tabet har fundet sted, eller hvis det er
her i landet, at ødelæggelsen eller tabet er blevet
opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen
eller tabet ikke kan fastslås.
den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6, med‐
mindre told- og skatteforvaltningen har rimelig
grund til at mistænke, at der er tale om svig eller
uregelmæssigheder. Den del af det delvise tab, der
overstiger den fælles tærskel for delvise tab som
fastsat efter stk. 6, anses som overgået til forbrug.
Stk. 3. For varer, der efter § 10 a er bestemt
til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg her i
landet, forfalder afgift af varerne ikke her i lan‐
det, hvis varerne under transport her i landet bli‐
ver fuldstændigt tilintetgjort eller går uigenkalde‐
ligt tabt som følge af hændelige omstændigheder,
force majeure eller efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen til at tilintetgøre varerne. I til‐
fælde af delvise tab som følge af varernes art, der
sker under transport her i landet, forfalder afgiften
ikke her i landet, hvis omfanget af det delvise
tab er under den fælles tærskel som fastsat efter
stk. 6, medmindre told- og skatteforvaltningen har
rimelig grund til at mistænke, at der er tale om
svig eller uregelmæssigheder.
Stk. 4. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkal‐
deligt tab, helt eller delvist, af varer, som har fun‐
det sted efter stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.,
skal dokumenteres over for told- og skatteforvalt‐
ningen, hvis det er her i landet, at den fuldstændi‐
ge tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, har fundet sted, eller hvis det er her
i landet, at den fuldstændige tilintetgørelse eller
det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, er blevet
opdaget, i tilfælde hvor stedet for den fuldstændi‐
ge tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, ikke kan fastslås.
Stk. 5. Ved fuldstændig tilintetgørelse eller
uigenkaldeligt tab af varer omfattet af stk. 2, 1.
pkt., eller stk. 3, 1. pkt., der er dokumenteret til‐
strækkeligt efter stk. 4, frigives sikkerhedsstillel‐
sen for betaling af afgifter af varerne helt eller
delvist, afhængig af, hvad der er relevant.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg‐
ler for frigivelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 4
samt tærskelværdien for delvise tab efter stk. 2, 2.
pkt., og stk. 3, 2. pkt.«
§ 34. Der foreligger uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen,
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti
65. I § 34, stk. 1, ændres »§ 19, stk. 4, nr. 1, eller
udført fra EU, jf. § 19, stk. 4, nr. 2« til: »§ 19, stk.
284
ikke er behørigt leveret hos en modtager inden for
EU, jf. § 19, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. §
19, stk. 4, nr. 2.
Stk. 2. ---
5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 19, stk. 5, nr. 2
eller 3«.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan frafalde
krav på betaling af afgift af varer her i landet
efter stk. 2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder
eller personer, der er betalingspligtige for afgift
af varerne, inden for en frist på 4 måneder fra
begyndelsen af varetransporten som nævnt i § 19,
stk. 3, kan dokumentere over for told- og skatte‐
forvaltningen, at varetransporten er afsluttet, jf. §
19, stk. 4, eller kan dokumentere, i hvilket andet
EU-land uregelmæssigheden er opstået.
66. I § 34, stk. 3, ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 19,
stk. 4« og »§ 19, stk. 4« ændres til: »§ 19, stk. 5«.
Stk. 4. Uanset fristen efter stk. 3 kan told- og
skatteforvaltningen frafalde krav på betaling af
afgift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt.,
hvis en virksomhed eller person, der har stillet
sikkerhed for betaling af afgifter af varerne efter
§ 9, stk. 5, eller § 10, stk. 3, først på baggrund
af en meddelelse fra told- og skatteforvaltningen
får kendskab til, at varerne ikke er nået frem til
deres bestemmelsessted, og virksomheden eller
personen inden for en frist på 1 måned fra told-
og skatteforvaltningens meddelelse dokumenterer
over for told- og skatteforvaltningen, at varetrans‐
porten er afsluttet, jf. § 19, stk. 4, eller dokumen‐
terer, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden
er opstået.
67. I § 34, stk. 4, ændres »§ 19, stk. 4« til: »§ 19,
stk. 5«.
Stk. 5. Hvis det inden udløbet af en periode på
3 år fra den dato, hvor varetransporten begyndte
efter § 19, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssig‐
heden faktisk har været opstået i et andet EU-land,
godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltnin‐
gen afgift af varer, der er blevet betalt her i landet
efter stk. 2, 2. eller 3. pkt., når det over for told-
og skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift
af varerne er blevet betalt i det pågældende andet
EU-land.
68. I § 34, stk. 5, ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 19,
stk. 4«.
§ 35. Der foreligger uregelmæssighed ved trans‐
port af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 10
a, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti
ikke er behørigt leveret.
69. I § 35, stk. 1, ændres »bestemt til erhvervs‐
mæssig oplægning« til: »leveret med henblik på
erhvervsmæssige formål«.
70. I § 35 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
285
»Stk. 2. Der foreligger herudover en uregelmæs‐
sighed ved transporten, hvis en eller alle personer,
der har været involveret i transporten, ikke har
ladet sig registrere eller autorisere efter § 10 a, stk.
4-7 og 9, eller hvis de regler, som skatteministeren
har fastsat efter 20 a, stk. 4, ikke er overholdt ved
en transport omfattet af § 10 a, stk. 1, nr. 1. Dette
gælder dog ikke i situationer, hvor modtageren
hæfter efter § 31, stk. 7, nr. 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved uregelmæssighed efter stk. 1 skal
afgift af varer betales her til landet, hvis uregel‐
mæssigheden er opstået her i landet, eller hvis
uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når
det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæs‐
sigheden.
71. I § 35, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter
»stk. 1«: »og 2«.
Stk. 3. Hvis der er betalt afgift af varer her
i landet som følge af uregelmæssighed ved vare‐
transporten efter stk. 1 og 2 og det dokumenteres
inden udløbet af en periode på 3 år fra datoen
for anskaffelsen af varerne, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået eller konstateret i et an‐
det EU-land, godtgør eller eftergiver told- og skat‐
teforvaltningen efter anmodning afgift af varerne,
når det over for told- og skatteforvaltningen er
dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i
det pågældende andet EU-land.
72. I § 35, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1
og 2« til: »stk. 1-3«.
73. Efter § 36 a indsættes før overskriften før §
37:
»§ 36 b. Told- og skatteforvaltningen kan gi‐
ve offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders autorisation som oplagshaver i hen‐
hold til denne lov. Udleveringen kan ske, når
der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 4
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1451 af 8. oktober 2020, som ændret ved § 24
i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem‐
fører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. ok‐
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om
286
tober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstruk‐
turen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer,
EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets di‐
rektiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyr‐
des tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol
og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992,
nr. L 316, side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF
af 16. december 2008 om den generelle ordning
for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side
12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. decem‐
ber 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den
yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende
2013, nr. L 353, side 5-6.
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
hvad angår de franske regioner i den yderste peri‐
feri og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L
353, side 5-6« til: »Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de frans‐
ke regioner i den yderste periferi og særlig Mayot‐
te, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6, og
Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den
italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldom‐
råde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side
42-43«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af
19. oktober 1992 om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21,
Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Ti‐
dende 1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene‐
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse
af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L
9, side 12, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de‐
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner
i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Ti‐
dende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så
vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luga‐
nosøen i Unionens toldområde og i den territoriale
anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende
2019, nr. L 83, side 42-43, og Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af
direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side 1-10.«
3. Fodnoten til lovens titel affattes således:
287
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af
19. oktober 1992 om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21,
Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Ti‐
dende 1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene‐
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse
af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L
9, side 12, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de‐
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner
i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Ti‐
dende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så
vidt angår medtagelse af den italienske kommune
Campione d᾽Italia og den italienske del af Luga‐
nosøen i Unionens toldområde og i den territoria‐
le anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tiden‐
de 2019, nr. L 83, side 42-43, Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af
direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side 1-10,
og Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. decem‐
ber 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem og direktiv
2008/118/EF om den generelle ordning for punk‐
tafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen inden
for Unionens rammer, EU-tidende 2019, nr. L 336,
side 10-13.«
4. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af
19. oktober 1992 om harmonisering af punktaf‐
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21,
Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Ti‐
dende 1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv
(EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af
direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktaf‐
288
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drik‐
kevarer, EU-Tidende 2020, nr. L 256, side 1-10,
og Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december
2019 om den generelle ordning for punktafgifter
(omarbejdning), EU-Tidende 2020, nr. L 58, side
4-42.«
§ 3 A. For varer henhørende under position 2204
til 2206 i EU᾽s kombinerede nomenklatur, og som
har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræ‐
ves en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter.
5. I § 3 A indsættes efter »og som«: »forefindes på
flasker med champagneproplukke med fastholdel‐
sesanordning eller«.
§ 4. Der betales afgift her i landet ved varernes
overgang til forbrug, hvorved forstås,
1) ---
2) ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lan‐
de erhverves af virksomheder og personer, der
ikke er berettiget til at oplægge varerne uden af‐
giftsberigtigelse,
6. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »til at«:
»forarbejde eller«.
3) når der fremstilles varer uden for afgiftssu‐
spensionsordningen, eller
7. I § 4, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »fremstilles«:
»eller forarbejdes«.
8. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således:
4) når varer indføres her i landet fra steder uden
for EU, jf. § 13, medmindre de pågældende va‐
rer umiddelbart efter indførslen henføres under af‐
giftssuspensionsordningen.
»4) når varer importeres her i landet fra steder
uden for EU, jf. § 13, medmindre de pågældende
varer umiddelbart efter importen henføres under
afgiftssuspensionsordningen, eller ved uretmæssig
indpassage af varer, medmindre toldskylden er
bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g
eller k, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.«
Stk. 2. Varer anses tillige for overgået til forbrug
her i landet ved uregelmæssige transaktioner med
de pågældende varer efter stk. 1, nr. 1, og nr. 3 og
4, jf. § 29.
9. I § 4, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1, og nr. 3 og 4«
til: »stk. 1, nr. 1-3«.
Stk. 3. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for
overgået til forbrug her i landet på tidspunktet for
modtagelsen af varerne, når varetransporten sker
til
10. I § 4, stk. 3, ændres », der under afgiftssuspen‐
sionsordningen transporteres fra et afgiftsoplag,
anses for overgået til forbrug her i landet« til:
»anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen
her i landet efter stk. 1, nr. 1,«.
1) ---
2) en modtager, der er fritaget for afgift af varer
efter § 11, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
3) ---
11. I § 4, stk. 3, nr. 2, § 15, stk. 1, nr. 4, og § 34,
stk. 1, nr. 1, ændres »§ 11, stk. 1, nr. 4 eller 5« til:
»§ 11, stk. 1, nr. 9-11«.
289
§ 15. Der kan inden for EU᾽s område ske trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gen‐
nem visse områder, der ikke er omfattet af EU᾽s
afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra et af‐
giftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra vare‐
rne er overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområ‐
de, til
1-3) --
4) en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter § 11, stk. 1, nr. 4 eller 5, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller
til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget
for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet, eller
5) ---
Stk. 2-5. ---
§ 34. Anvendelsesområdet for lovens §§ 5-6 a,
13-15, 20-24 og 28-30 er foruden afgiftspligtige
varer efter §§ 1-3 A tillige følgende varer:
1) Varer, der er fritaget for afgift efter lovens
§ 11, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller som i et andet
EU-land er fritaget for afgift på et tilsvarende
grundlag.
2) ---
Stk. 2. ---
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan pålæg‐
ge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis vare‐
modtageren inden for de seneste 3 år er straffet
efter § 25. Sikkerheden skal stilles for et beløb
svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb
for de kommende 12 måneder, dog mindst 20.000
kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren
inden for en 2-års-periode ikke er straffet efter §
25. Sikkerheden skal være told- og skatteforvalt‐
ningen i hænde, før forsendelsen af ubeskattede
leverancer påbegyndes. Told- og skatteforvaltnin‐
gen fastsætter regler for sikkerhedsstillelsen.
12. I § 6, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »pålægge
en«: »registreret«.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan fratage
en virksomhed registreringen som varemodtager,
hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver
og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomhe‐
290
den ikke overholder reglerne, der er fastsat efter
§ 14 og § 15, stk. 5. Generhvervelse af registrerin‐
gen kan ske efter 1 år.
13. I § 6, stk. 4, 1. pkt., og § 27, stk. 10, ændres »§
15, stk. 5« til: »§ 15, stk. 6«.
Stk. 5. En registreret vareafsender er en virksom‐
hed eller person, der som led i udøvelsen af sit
erhverv er registreret med en tilladelse til at afsen‐
de varer til andre EU-lande under afgiftssuspen‐
sionsordningen. Afsendelse af varer efter 1. pkt.
må kun angå varer, der er indført fra steder uden
for EU, jf. § 13, og må kun ske efter varernes
overgang til fri omsætning i EU᾽s toldområde. For
at få tilladelse til at udøve aktivitet som registreret
vareafsender her i landet skal virksomheden eller
personen forinden hos told- og skatteforvaltningen
registreres som registreret vareafsender og stille
sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige
varer i de andre EU-lande.
Stk. 6. ---
14. I § 6, stk. 5, 2. pkt., ændres »indført fra steder
uden for EU« til: »importeret«.
§ 6 a. Afgift af varer forfalder ved levering her
i landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herun‐
der indkøb af varer, som en her i landet hjemme‐
hørende privat person foretager i et andet EU-land
og enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over‐
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug og egen
transport, eller
15. I § 6 a, stk. 1, nr. 1, ændres »erhvervsmæssig
oplægning af varerne« til: »levering til erhvervs‐
mæssige formål eller anvendelse«.
2) fjernsalg, når en person, der ikke er autori‐
seret oplagshaver, registreret varemodtager eller
midlertidigt registreret varemodtager her i landet,
eller som ikke udøver selvstændig økonomisk
virksomhed her i landet, køber varer i et andet
EU-land, og når varerne direkte eller indirekte
transporteres af sælgeren eller på dennes vegne
her til landet.
16. I § 6 a, stk. 1, nr. 2, ændres »eller midlertidigt
registreret varemodtager« til: », midlertidigt regi‐
streret varemodtager, autoriseret modtager eller
midlertidigt autoriseret modtager«, og »sælgeren«
ændres til: »en afsender, der udøver selvstændig
økonomisk virksomhed,«.
Stk. 2. Varer anses først for at være erhvervs‐
mæssigt oplagt her i landet, når varerne ankommer
her i landet i overensstemmelse med kravene efter
stk. 4, nr. 1-3. Ved uregelmæssighed i forbindelse
med transport af varer med henblik på erhvervs‐
mæssig oplægning eller fjernsalg af varerne finder
§ 30 anvendelse.
17. I § 6 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsmæs‐
sigt oplagt« til: »leveret til erhvervsmæssige for‐
mål«, og »stk. 4, nr. 1-3« ændres til: »stk. 4 eller
5«, og i 2. pkt. ændres »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til: »levering til erhvervsmæssige formål«.
291
Stk. 3. Afgiftspligtige varer, der er oplagt om
bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande,
men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg,
når skibet eller flyet befinder sig i dansk område,
anses ikke for at være oplagt til erhvervsmæssige
formål her i landet.
18. I § 6 a, stk. 3, ændres »anses ikke for at være
oplagt til erhvervsmæssige formål her i landet«
til: »er ikke omfattet af afgiftspligten efter denne
lov«.
Stk. 4. Den, der her til landet leverer eller op‐
lægger varer eller får leveret varer, der efter stk.
1, nr. 1, transporteres fra et andet EU-land eller
transporteres til et bestemmelsessted her i landet
via et eller flere andre EU-lande, skal inden vare‐
afsendelsen
1) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen,
2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikker‐
hed for betaling af afgifter af varer, der er afgifts‐
pligtige her i landet, og
3) anvende en forenklet administrativ procedure
for varetransporten, jf. § 15, stk. 5.
19. § 6 a, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 4. En autoriseret modtager af beskattede
varer er en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For
at få tilladelse til at udøve aktivitet som autorise‐
ret modtager her i landet uden krav om forhånds‐
anmeldelse af varetransporter skal virksomheden
eller personen forinden registreres som autoriseret
modtager hos told- og skatteforvaltningen og stille
sikkerhed for betaling af afgift af afgiftspligtige
varer, jf. dog 3. pkt. En virksomhed eller person,
der efter § 5 er autoriseret som oplagshaver, eller
efter § 6, stk. 2, er registreret som varemodtager,
kan fungere som autoriseret modtager ved at give
told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 5. En midlertidigt autoriseret modtager af
beskattede varer er en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv er registre‐
ret med tilladelse til kun lejlighedsvist at modtage
varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse
til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret
modtager her i landet, skal virksomheden eller
personen, inden vareafsendelsen begynder fra et
andet EU-land, jf. § 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret mod‐
tager hos told- og skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligti‐
ge her i landet.
Stk. 6. En autoriseret afsender af beskattede va‐
rer er en virksomhed eller person, der som led i
udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladel‐
se til at afsende varer, der er overgået til forbrug
her i landet, jf. § 4, til andre EU-lande. For at
få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret
afsender her i landet uden krav om forhåndsan‐
meldelse af varetransporter skal virksomheden el‐
292
ler personen forinden registreres som autoriseret
afsender hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog
3. pkt. Virksomheder eller personer, der efter § 5
er autoriseret som oplagshaver eller efter § 6, stk.
5, er registreret som vareafsender, , kan fungere
som autoriseret afsender ved at give told- og skat‐
teforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 7. En midlertidigt autoriseret afsender af be‐
skattede varer er en virksomhed eller person, der
som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret
med tilladelse til kun lejlighedsvist at afsende va‐
rer, der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 4,
til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve
aktivitet som midlertidigt autoriseret afsender her
i landet, skal virksomheden eller personen, inden
vareafsendelsen til et andet EU-land begynder, jf.
§ 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsen‐
der hos told- og skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til told- og skattefor‐
valtningen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
Stk. 5. En oplagshaver, der er autoriseret i et
andet EU-land, og som leverer varer her til landet,
kan udnævne en fiskal repræsentant her i landet
til at forestå betaling af afgifter af varer, der er af‐
giftspligtige her i landet. Den fiskale repræsentant
skal autoriseres eller registreres hos told- og skat‐
teforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af
afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
20. I § 6 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter »her til landet«: »efter stk. 1, nr.
2«.
Stk. 6. Den, der her til landet sælger varer fra
andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, el‐
ler sælgerens herværende fiskale repræsentant skal
inden vareafsendelsen
1-2) ---
21. I § 6 a, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »sæl‐
ger« til: »afsender«, og »sælgerens« ændres til:
»afsenderens«.
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af
afgift af varer er sket her i landet, men varerne
efterfølgende transporteres til et andet EU-land
med henblik på erhvervsmæssig oplægning eller
fjernsalg af varerne i det andet EU-land som be‐
stemmelsesland, godtgør eller eftergiver told- og
skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der er
blevet betalt her i landet. Det er en betingelse for
godtgørelse af afgift efter 1. pkt., at det kan doku‐
menteres over for told- og skatteforvaltningen, at
afgiften er blevet betalt i det andet EU-land, og at
22. I § 6 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 10,
1. pkt., ændres »erhvervsmæssig oplægning« til:
»levering til erhvervsmæssige formål eller anven‐
delse«.
293
reglerne i det andet EU-land, der svarer til stk. 6,
nr. 1 og 2, og § 14, stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg
af varer i dette andet EU-land. Registrerede vare‐
modtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode
frem for at søge told- og skatteforvaltningen om
godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigti‐
gede varer, der er leveret til et andet EU-land,
på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelses‐
berettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstil‐
svaret.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for sikkerhedsstillelse, administration af
godtgørelse, autorisation og registrering efter stk.
1-7.
23. I § 6 a, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »stk.
1-7« til: »stk. 1-10«.
§ 7. ---
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå autorisa‐
tion som oplagshaver her i landet, at told- og skat‐
teforvaltningen forinden har godkendt lokalerne,
som virksomheden vil benytte til fremstilling, be‐
handling, aftapning, opbevaring og udlevering af
afgiftspligtige ubeskattede varer. Skatteministeren
kan fastsætte de nærmere regler for administratio‐
nen efter 1. pkt.
Stk. 3. ---
24. § 7, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsæt‐
tes:
»Det er en betingelse for at opnå autorisation
som oplagshaver her i landet, at virksomheden
eller personen har et lokale, som kan benyttes til
at fremstille, forarbejde, behandle, aftappe, oplæg‐
ge, modtage, afsende eller udlevere afgiftspligtige
ubeskattede varer, og som told- og skatteforvalt‐
ningen har godkendt inden registreringen. Denne
betingelse gælder dog ikke for virksomheder, der
autoriseres som oplagshaver efter § 6 a, stk. 6, nr.
1.«
§ 9. ---
Stk. 2. Registrerede varemodtagere skal opgøre
den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode
som den mængde afgiftspligtige varer, der er til‐
ført virksomheden i perioden.
Stk. 3-5. ---
25. I § 9, stk. 2, og § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
indsættes efter »varemodtagere«: »og autoriserede
modtagere«.
§ 10. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter
§ 9, stk. 1, fradrages
1-4) ---
5) varer, der hos virksomheden eller under trans‐
port til og fra virksomheden er gået tabt som følge
af varernes art eller ved brand, brækage eller lig‐
nende, jf. § 28,
6-7) ---
26. I § 10, stk. 1, nr. 5, ændres »er gået tabt som
følge af varernes art eller ved brand, brækage eller
lignende« til: »er fuldstændigt tilintetgjort eller
gået uigenkaldeligt tabt«.
§ 11. Der sker afgiftsfritagelse af varer, der
1) er denaturerede,
27. § 11, stk. 1, nr. 1, ophæves og i stedet indsæt‐
tes:
294
2-3) --- »1) er fuldstændig denaturerede,
2) er denaturerede og anvendes til fremstilling
af produkter, der ikke er bestemt til konsum, når
den denaturerede alkohol enten er blevet tilsat
et produkt, der ikke er bestemt til konsum, eller
anvendes til vedligeholdelse og rengøring af frem‐
stillingsudstyr, som anvendes til denne særlige
fremstillingsproces,
3) anvendes til fremstilling af eddike, der hen‐
hører under position 2209 i EU’s kombinerede
nomenklatur,
4) anvendes til fremstilling af sådanne lægemid‐
ler, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF,
5) anvendes til at fremstille aromastoffer til
fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholhol‐
dige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke
overstiger 1,2 pct. vol,
6) direkte eller som ingrediens i halvfabrikata
anvendes til fremstilling af levnedsmidler, også
fyldte, forudsat at alkoholindholdet i det enkelte
tilfælde ikke overstiger 8,5 liter ren alkohol pr.
100 kg produkt for så vidt angår chokolade og 5
liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for så vidt
angår andre produkter,«.
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 7-10
4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede di‐
plomatiske repræsentationer, internationale insti‐
tutioner m.v. og de hertil knyttede personer eller
28. I § 11, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 9, ændres
»personer eller« til: »personer,«.
29. I §11, stk. 1, indsættes efter nr. 4, der bliver nr.
9, som nyt nummer:
»10) leveres til brug for andre EU-landes væb‐
nede styrker og deres ledsagende civile personale
eller til forsyning af deres messer eller kantiner,
når disse styrker deltager i en forsvarsindsats her
i landet, der udføres med henblik på gennemfø‐
relsen af en EU-aktivitet under den fælles sikker‐
heds- og forsvarspolitik eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 11.
5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Fritaget for afgift efter denne lov er øl,
der fremstilles af en privatperson og forbruges af
denne, dennes familie eller dennes gæster, forud‐
sat at der ikke finder noget salg sted.
30. I § 11, stk. 3, indsættes efter »øl«: », vin og
frugtvin m.m.«
295
Stk. 4-5. ---
31. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 10 og 11,
administreres af Forsvarsministeriet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU 32. I overskriften før § 13 ændres »indføres fra
steder uden for EU« til: »importeres«.
§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer,
der indføres fra steder uden for EU eller indfø‐
res fra visse områder, der ikke er omfattet af de
pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre
varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget ef‐
ter § 11, stk. 3. Afgiften afregnes efter reglerne i
toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
33. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »der indføres« til:
»der importeres«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2«.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed
registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne
om registrerede varemodtagere tilsvarende anven‐
delse.
34. I § 13, stk. 2, ændres »indføres« til: »importe‐
res«.
§ 14. ---
Stk. 2. Hvis varer fra et andet EU-land overgår
til forbrug og betaling af afgift her i landet efter §
4 via en herværende repræsentant, skal repræsen‐
tanten føre regnskab over vareleverancerne. Hvis
en virksomhed i et andet EU-land eller virksom‐
hedens herværende repræsentant leverer varer til
fjernsalg her i landet efter § 6 a, stk. 1, nr. 2, skal
virksomheden eller repræsentanten føre regnskab
over vareleverancerne og skal endvidere føre for‐
tegnelser over, hvor varerne er leveret.
Stk. 3. ---
35. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 6 a,
stk. 1, nr. 2,«: »eller er registreret som autoriseret
modtager,«
Stk. 4. Autoriserede og registrerede virksomhe‐
der samt virksomheder, der importerer afgiftsplig‐
tige varer fra udlandet, skal ved salg af disse va‐
rer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen
skal være forsynet med fortløbende nummer og
fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers
navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers
navn og adresse samt leverancens art, mængde og
pris.
Stk. 5-11. ---
36. I § 14, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »importe‐
rer«: »eller modtager«.
§ 15. Der kan inden for EU᾽s område ske trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen,
herunder gennem steder uden for EU eller gen‐
296
nem visse områder, der ikke er omfattet af EU᾽s
afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra et af‐
giftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra vare‐
rne er overgået til fri omsætning i EU᾽s toldområ‐
de, til
1-3) ---
37. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »indførselssted«
til: »importsted«.
4) en modtager, der her i landet er fritaget for
afgift af varer efter § 11, stk. 1, nr. 4 eller 5, når
varerne transporteres fra et andet EU-land, eller
til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget
for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når
varerne transporteres her fra landet, eller
5-6) ---
38. I § 15, stk. 1, nr. 4, ændres »landet, eller« til:
»landet,«.
39. I § 15, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5,
i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til
visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldko‐
deksen, som samtidig er afgangstoldsted for pro‐
ceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189,
stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2015/2446 til supplering af Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
med nærmere regler angående visse bestemmelser
i EU-toldkodeksen, eller«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
Stk. 2. --- 40. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan, når
importen efter stk. 1 og 2 finder sted uden for
et afgiftsoplag, anmode klarereren eller enhver
anden person, som direkte eller indirekte har væ‐
ret involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i
overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
om EU-toldkodeksen, om at dokumentere, at de
importerede varer er bestemt til at blive forsendt
her fra landet til et andet EU-land.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1, begynder,
1) når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra
de skal afsendes, eller
2) når varerne overgår til fri omsætning fra et
indførselssted i EU᾽s toldområde
41. I § 15, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2,
ændres »indførselssted« til: »importsted«.
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1, ophører,
297
1) når modtageren har fået leveret varerne efter
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller
42. I § 15, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1,
ændres »5, eller« til: »6,«.
2) når varerne har forladt EU᾽s område efter stk.
1, nr. 3. 43. I § 15, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2,
ændres »nr. 3.« til: »nr. 3, eller«.
44. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som
nr. 3:
»3) når varerne i tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 5,
henføres under proceduren for ekstern forsendel‐
se.«
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for de administrative procedurer, som
virksomheder og personer skal anvende ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen
inden for EU.
45. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter
»inden for EU«: »og kravene til dokumentation
efter stk. 3«.
46. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:
»Afsendelse og modtagelse af varer, der er over‐
gået til forbrug
§ 15 a. Varer, der er overgået til forbrug her i
landet efter § 4, kan afsendes af en virksomhed
eller person, som er registreret som autoriseret
afsender her i landet efter § 6 a, stk. 6 og 7,
til et andet EU-land med henblik på levering til
erhvervsmæssige formål, når leveringen sker til en
modtager, der er registreret som autoriseret modta‐
ger i et andet EU-land.
Stk. 2. Varer, der er overgået til forbrug i et andet
EU-land, kan leveres til en virksomhed eller per‐
son, som er registreret som autoriseret modtager
her i landet efter § 6 a, stk. 4 og 5, med henblik
på erhvervsmæssige formål, når varerne afsendes
af en afsender, der er registreret som autoriseret
afsender i et andet EU-land.
Stk. 3. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, begyn‐
der,
1) når varerne forlader den autoriserede afsen‐
ders eller den midlertidigt autoriserede afsenders
lokaler, eller
2) når varerne forlader det sted, som den autori‐
serede afsender eller den midlertidigt autoriserede
afsender har meddelt til told- og skatteforvaltnin‐
gen, inden transporten af varerne begyndte.
298
Stk. 4. Transport af varer, jf. stk. 1 og 2, ophører,
1) når den autoriserede modtager eller den mid‐
lertidigt autoriserede modtager tager imod leverin‐
gen af varerne i sine lokaler, eller
2) når den autoriserede modtager eller den mid‐
lertidigt autoriserede modtager tager imod leve‐
ringen af varerne det sted, som den autoriserede
modtager har meddelt til told- og skatteforvaltnin‐
gen, inden transporten af varerne begyndte.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærme‐
re regler for de administrative procedurer, som
virksomheder og personer skal anvende ved trans‐
port af varer efter stk. 1 og 2.«
§ 16. Autoriserede oplagshavere og registrerede
varemodtagere skal efter udløbet af hver afgifts‐
periode angive mængden af de varer, hvoraf der
skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10, og indbetale
afgiften for afgiftsperioden til told- og skattefor‐
valtningen. For autoriserede oplagshavere sker an‐
givelsen og betalingen efter reglerne i §§ 2-8 i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., og
for registrerede varemodtagere efter reglerne i § 2,
§ 3, og §§ 4-8, nr. 2 og 3, i samme lov.
Stk. 2. ---
47. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »oplagshavere
og« til: »oplagshavere,«.
§ 18. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
en registreret varemodtager, der gentagne gange
ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse
ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvalt‐
ningen kan endvidere pålægge virksomheden at
betale afgiften ved varernes modtagelse.
48. I § 18, 1. pkt., indsættes efter »varemodtager«:
»og en autoriseret modtager«.
§ 25. Med bøde straffes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt
1) ---
2) overtræder § 5, stk. 2 eller 5, § 6, stk. 1, 2.
pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 6 a,
stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 9, stk. 1 eller
2, § 14, stk. 1-7, § 22, stk. 2-4, § 32, stk. 1, eller §
33,
3-7) ---
Stk. 2-7. ---
49. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 6 a, stk. 4, stk.
5, 2. pkt., eller stk. 6« til: »§ 6 a, stk. 4-7, stk. 8, 2.
pkt., eller stk. 9«.
§ 27. ---
Stk. 2. ---
299
Stk. 3. For betaling af afgift af varer, der oplæg‐
ges efter § 4, stk. 1, nr. 2, hæfter den eller de
personer, som oplægger varerne uden for afgifts‐
suspensionsordningen, eller enhver anden person,
som er involveret i oplægningen af varerne.
50. I § 27, stk. 3, indsættes efter »varer, der«: »for‐
arbejdes eller«, efter »personer, som« indsættes:
»forarbejder eller« og efter »involveret i« indsæt‐
tes: »forarbejdningen eller«.
Stk. 4. For betaling af afgift af varer, der frem‐
stilles efter § 4, stk. 1, nr. 3, hæfter den eller
de personer, som fremstiller varerne, eller enhver
anden person, som er involveret i en uregelmæssig
fremstilling af varer.
51. I § 27, stk. 4, indsættes efter »fremstilles«:
»eller forarbejdes«, efter »fremstiller« indsættes:
»eller forarbejder«, og efter »fremstilling« indsæt‐
tes: »eller forarbejdning«.
Stk. 5. For betaling af afgift af varer, der indføres
efter § 4, stk. 1, nr. 4, hæfter
52. I § 27, stk. 5, ændres »indføres« til: »importe‐
res eller uretmæssigt indpasserer«.
53. § 27, stk. 5, nr. 1, affattes således:
1) den eller de personer, der angiver varerne,
eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel,
eller
»1) klarereren, som defineret i artikel 5, nr. 15,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, eller enhver
anden person, som omhandlet i artikel 77, stk. 3,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
952/2013 om EU-toldkodeksen, eller«.
2) den eller de personer, der er involveret i en
uregelmæssig indførsel af varer.
54. I § 27, stk. 5, nr. 2, ændres »en uregelmæssig
indførsel« til: »den uretmæssige indpassage«.
55. I § 27, stk. 6, affattes således:
Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter
overgang til forbrug i et andet EU-land transporte‐
res her til landet med henblik på erhvervsmæssig
oplægning af varerne, jf. § 6 a, stk. 1, nr. 1, og stk.
2, hæfter
1) den eller de personer, der foretager leverin‐
gen,
2) den eller de personer, der oplægger de varer,
der skal leveres, eller
3) den eller de personer, til hvem varerne skal
leveres her i landet.
»Stk. 6. For betaling af afgift af varer, der efter
overgang til forbrug i et andet EU-land transpor‐
teres her til landet med henblik på levering til
erhvervsmæssige formål af varerne, jf. § 6 a, stk.
1, nr. 1, og stk. 2, medmindre der er sket en ure‐
gelmæssighed, jf. § 30, jf. stk. 7, hæfter den auto‐
riserede modtager. H en eller flere personer, der
har været involveret i transporten af varerne, ikke
ladet sig registrere, hæfter disse personer også for
afgiften.«
Stk. 7. For betaling af afgift af varer fra andre
EU-lande ved fjernsalg her i landet efter § 6 a, stk.
1, nr. 2, og stk. 2, hæfter
1) den eller de personer, der er sælger af varerne, 56. I § 27, stk. 7, nr. 1, ændres »sælger« til: »af‐
sender«.
2) den eller de personer, der er sælgers hervæ‐
rende repræsentant, jf. § 6 a, stk. 6, eller
57. I § 27, stk. 7, nr. 2, ændres »sælgers« til:
»afsenderens«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 9«.
3) den eller de personer, der modtager varerne, i
tilfælde hvor sælger af varerne ikke er registreret
58. I § 27, stk. 7, nr. 3, ændres »sælger af vare‐
rne« til: »afsenderen af varerne eller afsenderens
300
eller ikke har stillet sikkerhed efter § 6 a, stk. 6,
nr. 1 og 2, ikke har betalt afgiften eller ikke har
ført regnskab over vareleveringer efter § 14, stk.
2.
herværende repræsentant«, og »stk. 6« ændres til:
»stk. 9«.
Stk. 8. For betaling af afgift af varer ved uregel‐
mæssighed i forbindelse med transport af varerne
fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig op‐
lægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter
§ 30, jf. § 6 a, hæfter
59. I § 27, stk. 8, ændres »erhvervsmæssig oplæg‐
ning« til: »levering til erhvervsmæssige formål el‐
ler anvendelse«.
1) den eller de personer, der har stillet sikkerhed
for betaling af afgift af varerne efter § 6 a, stk. 4,
nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og
2) ---
Stk. 9-10. ---
60. I § 27, stk. 8, nr. 1, ændres »stk. 4, nr. 2, eller
stk. 6, nr. 1 og 2« til: »stk. 4, eller stk. 9, nr. 1 og
2«.
Stk. 11. Hæftelse for afgift efter stk. 1-9 omfat‐
ter selskaber, fonde, foreninger m.v. eller den, der
som ejer, forpagter el.lign. driver virksomheden
for egen regning. Når flere virksomheder og per‐
soner hæfter for betalingen af samme afgift, hæf‐
ter disse virksomheder og personer solidarisk for
afgiften.
Stk. 12. ---
61. I § 27, stk. 11, 2. pkt., ændres »Når« til:
»Hvis«.
Ødelæggelser og tab 62. I overskriften før § 28 ændres »Ødelæggelser«
til: »Tilintetgørelse«.
§ 28. Varer efter loven anses for totalt ødelagte
eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne er blevet
gjort uanvendelige som varer.
63. I § 28, stk. 1, ændres »totalt ødelagte« til:
»fuldstændigt tilintetgjort«.
Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkalde‐
ligt tabt som følge af disse varers art, hændelige
omstændigheder eller force majeure eller efter til‐
ladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses ikke
for overgået til forbrug efter § 4.
Stk. 3. For varer, der er bestemt til erhvervsmæs‐
sig oplægning eller fjernsalg her i landet efter § 6
a, forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis
varerne under transport her i landet bliver totalt
ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af
disse varers art, hændelige omstændigheder, force
majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen.
Stk. 4. Ved total ødelæggelse eller uigenkaldeligt
tab af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
64. § 28, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsord‐
ningen bliver fuldstændigt tilintetgjort eller går
uigenkaldeligt tabt, helt eller delvist, som følge af
hændelige omstændigheder eller force majeure el‐
ler efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen
til at tilintetgøre varerne, anses ikke for overgå‐
et til forbrug efter § 4. Delvise tab under en be‐
vægelse under afgiftssuspensionsordningen, som
skyldes varernes art, anses ikke som overgang til
forbrug efter § 4, hvis tabets omfang er under
den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6, med‐
mindre told- og skatteforvaltningen har rimelig
grund til at mistænke, at der er tale om svig eller
uregelmæssigheder. Den del af det delvise tab, der
overstiger den fælles tærskel for delvise tab som
fastsat efter stk. 6, anses som overgået til forbrug.
301
oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sik‐
kerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne.
Stk. 5. Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab
af varer, som har fundet sted efter stk. 2 eller stk.
3, skal dokumenteres over for told- og skattefor‐
valtningen, hvis det er her i landet, at ødelæggel‐
sen eller tabet har fundet sted, eller hvis det er
her i landet, at ødelæggelsen eller tabet er blevet
opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen
eller tabet ikke kan fastslås.
Stk. 3. For varer, der efter § 6 a er bestemt til er‐
hvervsmæssige formål eller fjernsalg her i landet,
forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis
varerne under transport her i landet bliver fuld‐
stændigt tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt
som følge af hændelige omstændigheder, force
majeure eller efter tilladelse fra told- og skattefor‐
valtningen til at tilintetgøre varerne. I tilfælde af
delvise tab som følge af varernes art, der sker
under transport her i landet, forfalder afgiften ikke
her i landet, hvis omfanget af det delvise tab er
under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6,
medmindre told- og skatteforvaltningen har rime‐
lig grund til at mistænke, at der er tale om svig
eller uregelmæssigheder.
Stk. 4. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkal‐
deligt tab, helt eller delvist, af varer, som har fun‐
det sted efter stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.,
skal dokumenteres over for told- og skatteforvalt‐
ningen, hvis det er her i landet, at den fuldstændi‐
ge tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, har fundet sted, eller hvis det er her
i landet, at den fuldstændige tilintetgørelse eller
det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, er blevet
opdaget, i tilfælde hvor stedet for den fuldstændi‐
ge tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt
eller delvist, ikke kan fastslås.
Stk. 5. Ved fuldstændig tilintetgørelse eller
uigenkaldeligt tab af varer omfattet af stk. 2, 1.
pkt., eller stk. 3, 1. pkt., der er dokumenteret til‐
strækkeligt efter stk. 4, frigives sikkerhedsstillel‐
sen for betaling af afgifter af varerne helt eller
delvist, afhængig af, hvad der er relevant.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg‐
ler for frigivelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 5
og tærskelværdien for delvise tab efter stk. 2, 2.
pkt., og stk. 3, 2. pkt.«
§ 29. Der foreligger uregelmæssighed ved trans‐
port af varer under afgiftssuspensionsordningen,
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti
ikke er behørigt leveret hos en modtager inden for
EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf.
§ 15, stk. 4, nr. 2.
Stk. 2. ---
65. I § 29, stk. 1, ændres »§ 15, stk. 4, nr. 1, eller
udført fra EU, jf. § 15, stk. 4, nr. 2« til: »§ 15, stk.
5, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 15, stk. 5, nr. 2
eller 3«.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan frafalde
krav på betaling af afgift af varer her i landet
efter stk. 2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder
302
eller personer, der er betalingspligtige for afgift
af varerne, inden for en frist på 4 måneder fra
begyndelsen af varetransporten som nævnt i § 15,
stk. 3, kan dokumentere over for told- og skatte‐
forvaltningen, at varetransporten er afsluttet, jf. §
15, stk. 4, eller kan dokumentere, i hvilket andet
EU-land uregelmæssigheden er opstået.
66. I § 29, stk. 3, ændres »§ 15, stk. 3« til: »§ 15,
stk. 4«, og »§ 15, stk. 4« ændres til: »§ 15, stk. 5«.
Stk. 4. Uanset fristen efter stk. 3 kan told- og
skatteforvaltningen frafalde krav på betaling af
afgift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt.,
hvis en virksomhed eller person, der har stillet
sikkerhed for betaling af afgifter af varerne efter
§ 5, stk. 5, eller § 6, stk. 5, først på baggrund
af en meddelelse fra told- og skatteforvaltningen
får kendskab til, at varerne ikke er nået frem til
deres bestemmelsessted, og virksomheden eller
personen inden for en frist på 1 måned fra told-
og skatteforvaltningens meddelelse dokumenterer
over for told- og skatteforvaltningen, at varetrans‐
porten er afsluttet, jf. § 15, stk. 4, eller dokumen‐
terer, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden
er opstået.
67. I § 29, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15,
stk. 5«.
Stk. 5. Hvis det inden udløbet af en periode på
3 år fra den dato, hvor varetransporten begyndte
efter § 15, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssig‐
heden faktisk har været opstået i et andet EU-land,
godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltnin‐
gen afgift af varer, der er blevet betalt her i landet
efter stk. 2, 2. eller 3. pkt., når det over for told-
og skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift
af varerne er blevet betalt i det pågældende andet
EU-land
68. I § 29, stk. 5, ændres »§ 15, stk. 3« til: »§ 15,
stk. 4«.
§ 30. Der foreligger uregelmæssighed ved trans‐
port af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig
oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 6 a,
hvis hele eller dele af det pågældende vareparti
ikke er behørigt leveret.
69. I § 30, stk. 1, ændres »er bestemt til erhvervs‐
mæssig oplægning« til: »er leveret med henblik på
erhvervsmæssige formål«.
70. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der foreligger herudover en uregelmæs‐
sighed ved transporten, hvis en eller alle personer,
der har været involveret i transporten, ikke har
ladet sig registrere eller autorisere efter § 6 a,
stk. 4-7 og 9, eller hvis de regler, som skattemi‐
nisteren har fastsat efter § 15 a, stk. 4, ikke er
overholdt ved en transport omfattet af § 6 a, stk.
303
1, nr. 1. Dette gælder dog ikke i situationer, hvor
modtageren hæfter efter § 27, stk. 7, nr. 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved uregelmæssighed efter stk. 1 skal
afgift af varer betales her til landet, hvis uregel‐
mæssigheden er opstået her i landet, eller hvis
uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når
det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæs‐
sigheden.
71. I § 30, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1«
til: »stk. 1 og 2«.
Stk. 3. Hvis der er betalt afgift af varer her
i landet som følge af uregelmæssighed ved vare‐
transporten efter stk. 1 og 2 og det dokumenteres
inden udløbet af en periode på 3 år fra datoen
for anskaffelsen af varerne, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået eller konstateret i et an‐
det EU-land, godtgør eller eftergiver told- og skat‐
teforvaltningen efter anmodning afgift af varerne,
når det over for told- og skatteforvaltningen er
dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i
det pågældende andet EU-land.
72. I § 30, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1
og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 33. ---
Stk. 2. Afgiftspligtige varer, der er indført eller
modtaget fra udlandet, må ikke uden told- og
skatteforvaltningens tilladelse i erhvervsmæssigt
øjemed tilsættes varer, der er afgiftspligtige efter
lov om afgift af spiritus.
Stk. 3. ---
73. I § 33, stk. 2, ændres »indført« til: »importe‐
ret«.
§ 34. Anvendelsesområdet for lovens §§ 5-6 a,
13-15, 20-24 og 28-30 er foruden afgiftspligtige
varer efter §§ 1-3 A tillige følgende varer:
1-2)
Stk. 2. ---
74. I § 34, stk. 1, ændres »13-15« til: »13-15 a«.
75. Efter § 34 indsættes:
»§ 34 a. Told- og skatteforvaltningen kan gi‐
ve offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og oplysninger om
virksomheders autorisation som oplagshaver i
henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når
der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 5
304
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af
26. september 2019, som ændret ved § 4 i lov nr.
1548 af 18. december 2018, § 4 i lov nr. 1295 af 5.
december 2019, § 1 i lov nr. 1310 af 6. december
2019, lov nr. 1434 af 17. december 2019, § 1 i lov
nr. 810 af 9. juni 2020 og § 5 i lov nr. 2197 af 29.
december 2020 foretages følgende ændringer:
1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem‐
fører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17.
november 1986 om harmonisering af medlemssta‐
ternes lovgivning om omsætningsafgifter - Foran‐
staltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på
Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L
326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssy‐
stem, EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rå‐
dets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fæl‐
les merværdiafgiftssystem hvad angår anvendel‐
sesperioden for merværdiafgiftssystemet for radio-
og tv-spredningstjenester og visse elektronisk le‐
verede tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L
384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12.
februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF
med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets di‐
rektiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detal‐
jerede regler for tilbagebetaling af moms i hen‐
hold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalings‐
medlemsstaten, men i en anden medlemsstat, EU-
Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv
2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær‐
diafgiftssystem med henblik på forebyggelse af
momsunddragelse i forbindelse med transaktioner
inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L
14, side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25.
juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt
angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-
Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets direktiv
2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggel‐
se af anvendelsesområdet for artikel 143, litra
b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt an‐
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF
af 17. november 1986 om harmonisering af med‐
lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter -
Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiaf‐
gift til afgiftspligtige personer, der ikke er etable‐
ret på Fællesskabets område, EF-Tidende 1986,
nr. L 326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF
af 28. november 2006 om det fælles merværdiaf‐
giftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L 347, side
1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december
2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem hvad angår anven‐
delsesperioden for merværdiafgiftssystemet for ra‐
dio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk
leverede tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L
384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12.
februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF
med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets di‐
rektiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detal‐
jerede regler for tilbagebetaling af moms i hen‐
hold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalings‐
medlemsstaten, men i en anden medlemsstat, EU-
Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv
2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær‐
diafgiftssystem med henblik på forebyggelse af
momsunddragelse i forbindelse med transaktioner
inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L
14, side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25.
juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt
angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-
Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets direktiv
2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggel‐
se af anvendelsesområdet for artikel 143, litra
b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt an‐
305
går fritagelse for merværdiafgift ved visse former
for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009,
nr. L 292, side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU
af 22. december 2009 om ændring af visse be‐
stemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L
10, side 14, Rådets direktiv 2010/23/EU af 16.
marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt
angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering
af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat
for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rå‐
dets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår fakture‐
ringsreglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side
1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013
om ændring af momssystemdirektivet for så vidt
angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering
af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan væ‐
re udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201,
side 4-6, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de‐
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner
i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Ti‐
dende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direktiv
2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlin‐
gen af vouchere, EU-Tidende 2016, L 177, side
9, dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. de‐
cember 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsfor‐
pligtelser i forbindelse med levering af ydelser
og fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, L 348,
side 7, og Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. no‐
vember 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF,
for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og
tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20.
går fritagelse for merværdiafgift ved visse former
for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009,
nr. L 292, side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU
af 22. december 2009 om ændring af visse be‐
stemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L
10, side 14, Rådets direktiv 2010/23/EU af 16.
marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt
angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering
af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat
for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rå‐
dets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår fakture‐
ringsreglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side
1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013
om ændring af momssystemdirektivet for så vidt
angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering
af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan væ‐
re udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201,
side 4-6, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de‐
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner
i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Ti‐
dende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direktiv
2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlin‐
gen af vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L 177,
side 9, Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. decem‐
ber 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2009/132/EF for så vidt angår visse momsforplig‐
telser i forbindelse med levering af ydelser og
fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, nr. L 348,
side 7, Rådets direktiv 2018/912/EU af 22. juni
2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår for‐
pligtelsen til at overholde et minimumsniveau for
normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side
1, Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november
2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så
vidt angår momssatser for bøger, aviser og tids‐
skrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rå‐
dets direktiv 2018/1695/EU af 6. november 2018
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fæl‐
les merværdiafgiftssystem, for så vidt angår an‐
306
vendelsesperioden for den fakultative ordning for
omvendt betalingspligt ved levering af bestemte
varer og ydelser, som kan være udsat for svig,
og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæm‐
pelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282,
side 5, Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. decem‐
ber 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF,
for så vidt angår harmonisering og forenkling af
visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for
beskatning af samhandlen mellem medlemsstater‐
ne, EU-Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rådets
direktiv 2019/475/EU af 18. februar 2019 om æn‐
dring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for
så vidt angår medtagelse af den italienske kom‐
mune Campione d᾽Italia og den italienske del af
Luganosøen i Unionens toldområde og i den ter‐
ritoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-
Tidende 2019, nr. L 83, side 42, Rådets direktiv
2019/1995/EU af 21. november 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestem‐
melserne om fjernsalg af varer og visse indenland‐
ske leveringer af varer, EU-Tidende 2019, nr. L
310, side 1, Rådets afgørelse 2020/1109/EU af 20.
juli 2020 om ændring af direktiv (EU) 2017/2455
og (EU) 2019/1995, for så vidt angår datoerne
for gennemførelse og anvendelse som reaktion på
covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 244,
side 3 og Rådets direktiv 2020/1756 af 20. novem‐
ber 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om
det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår
identifikation af afgiftspligtige personer i Nordir‐
land, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1.«
2. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF
af 17. november 1986 om harmonisering af med‐
lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter -
Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiaf‐
gift til afgiftspligtige personer, der ikke er etable‐
ret på Fællesskabets område, EF-Tidende 1986,
nr. L 326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF
af 28. november 2006 om det fælles merværdiaf‐
giftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L 347, side
1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december
2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem hvad angår anven‐
delsesperioden for merværdiafgiftssystemet for ra‐
307
dio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk
leverede tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L
384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12.
februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF
med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets di‐
rektiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detal‐
jerede regler for tilbagebetaling af moms i hen‐
hold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalings‐
medlemsstaten, men i en anden medlemsstat, EU-
Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv
2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær‐
diafgiftssystem med henblik på forebyggelse af
momsunddragelse i forbindelse med transaktioner
inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L
14, side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25.
juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt
angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-
Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets direktiv
2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggel‐
se af anvendelsesområdet for artikel 143, litra
b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt an‐
går fritagelse for merværdiafgift ved visse former
for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009,
nr. L 292, side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU
af 22. december 2009 om ændring af visse be‐
stemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L
10, side 14, Rådets direktiv 2010/23/EU af 16.
marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt
angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering
af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat
for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rå‐
dets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår fakture‐
ringsreglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side
1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013
om ændring af momssystemdirektivet for så vidt
angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering
af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan væ‐
re udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201,
308
side 4-6, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de‐
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner
i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Ti‐
dende 2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direktiv
2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af di‐
rektiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen
af vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L 177, side
9, dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. de‐
cember 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsfor‐
pligtelser i forbindelse med levering af ydelser og
fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, nr. L 348,
side 7, Rådets direktiv 2018/912/EU af 22. juni
2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om
det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår
forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau
for normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, si‐
de 1, Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. novem‐
ber 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF,
for så vidt angår momssatser for bøger, aviser
og tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side
20, Rådets direktiv 2018/1695/EU af 6. november
2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om
det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt an‐
går anvendelsesperioden for den fakultative ord‐
ning for omvendt betalingspligt ved levering af
bestemte varer og ydelser, som kan være udsat
for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme
til bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018,
nr. L 282, side 5, Rådets direktiv 2018/1910/EU
af 4. december 2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og
forenkling af visse regler i det fælles merværdiaf‐
giftssystem for beskatning af samhandlen mellem
medlemsstaterne, EU-Tidende 2018, nr. L 311,
side 3, og Rådets direktiv 2019/475/EU af 18.
februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af
den italienske kommune Campione d᾽Italia og den
italienske del af Luganosøen i Unionens toldom‐
råde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side
42, EU-Tidende 2019, nr. L 83, side 42, Rådets
direktiv (EU) 2019/2235 af 19. december 2019 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF
om den generelle ordning for punktafgifter, for så
309
vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens
rammer, EU-Tidende 2019, nr. L 336, side 10,
Rådets direktiv (EU) 2019/1995 af 21. november
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så
vidt angår bestemmelserne om fjernsalg af varer
og visse indenlandske leveringer af varer, EU-Ti‐
dende 2019, nr. L 310, side 1, Rådets afgørelse
2020/1109/EU af 20. juli 2020 om ændring af
direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, for
så vidt angår datoerne for gennemførelse og an‐
vendelse som reaktion på covid-19-pandemien,
EU-Tidende 2020, nr. L 244, side 3 og Rådets
direktiv (EU) 2020/1756 af 20. november 2020
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fæl‐
les merværdiafgiftssystem, for så vidt angår iden‐
tifikation af afgiftspligtige personer i Nordirland,
EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1.«
§ 3. ---
Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvide‐
re:
1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt
transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk.
6.
2) Offentlige forsyningsvirksomheder.
3) Andre statslige, regionale og kommunale in‐
stitutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i
konkurrence med erhvervsvirksomheder.
Stk. 3. ---
3. I § 3, stk. 2, nr. 1, § 11, stk. 1, nr. 2, § 69, stk. 3,
2. pkt. og § 75, stk. 4, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
§ 11. Der betales afgift ved erhvervelse mod
vederlag af
1) ---
2) nye transportmidler fra andre EU-lande, jf.
stk. 6.
Stk. 2-4. ---
§ 69. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved brugte varer forstås løsøregenstan‐
de, der kan genanvendes i den foreliggende stand
eller efter reparation, bortset fra kunstgenstande,
samlerobjekter, antikviteter samt ædelmetaller og
-stene. Et transportmiddel, der leveres til eller fra
andre EU-lande, anses for brugt, såfremt det ikke
omfattes af definitionen i § 11, stk. 6.
Stk. 4-6. ---
310
§ 75. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Forsikringsselskaber skal på begæring
give told- og skatteforvaltningen oplysninger i
forbindelse med kontrollen med afgiftspligtige er‐
hvervelser af nye lystfartøjer, jf. § 11, stk. 6, nr. 2.
Stk. 5-9. ---
§ 11. ---
Stk. 2-4. ---
4. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Det forhold, at de væbnede styrker
i et EU-land, der deltager i en forsvarsindsats,
som gennemføres med henblik på en EU-aktivitet
under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, til
eget brug eller til brug for det civile personale,
der ledsager dem, her i landet benytter varer, som
de ikke har erhvervet inden for rammerne af de
normale afgiftsordninger på EU’s indre marked,
sidestilles med erhvervelse af varer inden for EU’s
afgiftsområde mod vederlag, når indførslen af de
pågældende varer ikke kan omfattes af den i § 36,
stk. 4, omhandlede fritagelse.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 5. Med erhvervelse mod vederlag af varer
fra andre EU-lande sidestilles, at udenlandske
NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale her i landet benytter
varer, som styrkerne og deres ledsagende civile
personale har købt uden at være omfattet af regler‐
ne for afgift af leverancer på et andet EU-lands
område, og når varerne ikke kunne blive omfattet
af en afgiftsfritagelse efter § 36, stk. 3.
Stk. 6. ---
5. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3«
til: »stk. 5«.
6. § 30, stk. 1, affattes således:
§ 30. Udlejningsvirksomheder og køreskoler kan
ved salg eller udtagning til ejerens private brug
af motorkøretøjer, der har været anvendt til udlej‐
ning eller køreundervisning, afgiftsberigtige disse
på et reduceret grundlag. Det reducerede grund‐
lag udgør et beløb svarende til afgiftsgrundlaget
ved køretøjets første afgiftsberigtigelse her i lan‐
det med fradrag af et beløb, der forholdsmæssigt
»Stk. 1. Udlejningsvirksomheder og køreskoler
kan ved salg eller udtagning til ejerens private
brug af motorkøretøjer, der har været anvendt til
udlejning eller køreundervisning, afgiftsberigtige
disse efter reglerne i denne bestemmelse. Afgiften
for køretøjer, som indeholder registreringsafgift
på salgstidspunktet, og som sælges til en lave‐
re pris end indkøbsprisen, beregnes på grundlag
311
udgør dette afgiftsgrundlags andel af det samlede
værditab på køretøjet.
af en formel, der i tælleren har afgiften ved kø‐
retøjets første indregistrering i Danmark ganget
med salgsprisen, og i nævneren har den oprin‐
delige købspris. Afgiften for køretøjer, som inde‐
holder registreringsafgift på salgstidspunktet, og
som sælges med fortjeneste, beregnes som 20 pct.
af differencen mellem salgsprisen og den betalte
registreringsafgift på købstidspunktet. Ved udtag‐
ning af køretøjer, som indeholder registreringsaf‐
gift på udtagningstidspunktet, beregnes afgiften
på grundlag af en formel, der i tælleren har af‐
giften ved køretøjets første indregistrering i Dan‐
mark ganget med købsprisen (restværdien på ud‐
tagningstidspunktet), og i nævneren har den oprin‐
delige købspris. For køretøjer, der ikke indeholder
registreringsafgift på salgstidspunktet, beregnes
afgiften efter lovens almindelige regler. Leasing‐
selskaber, som efter endt leasing afgiftsberigtiger
køretøjet i eget navn, kan ved videresalget afreg‐
ne afgift af salgsprisen efter denne bestemmelse
ekskl. den betalte registreringsafgift «
7. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Autoforhandlere kan ved salg af indregi‐
strerede demonstrations- og udlejningspersonbiler,
der har været anvendt til forhandlerens fradragsbe‐
rettigede formål, anvende reglerne i stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Beregnes afgiften på det i stk. 1 anførte
grundlag, må der ikke i fakturaen for det pågæl‐
dende salg anføres afgiftsbeløb eller anden angi‐
velse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan udreg‐
nes.
Stk. 3. ---
8. I § 30, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1«
til: »stk. 1 og 2«.
§ 31. Ved erhvervelse af varer fra andre
EU-lande er afgiftsgrundlaget vederlaget for va‐
ren. §§ 27-29 samt § 30, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
9. I § 31, 2. pkt., ændres »§ 30 stk. 3« til »§ 30,
stk. 4«
§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er
fritaget for afgift:
1-13) ---
14) Levering af:
a-c) ---
312
d) ---
e) ---
10. I § 34, stk. 1, nr. 14, indsættes efter litra c som
nyt litra:
»d) Varer og ydelser, der har et andet EU-land
som destination, og som er bestemt til væbnede
styrker fra ethvert EU-land bortset fra EUbestem‐
melseslandet selv, til brug for disse styrker eller
det civile personale, der ledsager disse, eller til
forsyning af deres messer og kantiner, når disse
styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres
med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivi‐
tet under den fælles sikkerheds- og forsvarspoli‐
tik, og i det omfang de pågældende er berettiget
til afgiftsfritagelse i værtslandet, og for varers
vedkommende, hvis varerne transporteres til det
pågældende EU-land.«
Litra d) og e) bliver herefter litra e) og f).
§ 36. ---
Stk. 2-5. ---
11. I § 36 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Indførsel af varer, som foretages her i
landet af væbnede styrker fra andre EU-lande, og
som er bestemt til brug for disse styrker eller det
civile personale, der ledsager disse, eller til forsy‐
ning af deres messer og kantiner, når disse styrker
deltager i en forsvarsindsats, der udføres med hen‐
blik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. ¬Stk.
5. Indførsel af varer, som foretages her i landet,
af væbnede styrker fra andre lande, der er parter i
NATO, og som er bestemt til brug for disse styrker
eller det civile personale, der ledsager disse, eller
til forsyning af deres messer og kantiner, når disse
styrker udgør et led i det fælles forsvar.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
12. Efter § 36 indsættes i kapitel 9 før overskriften
før § 37:
»§ 36 a. Retten til fradrag indtræder på det tids‐
punkt, hvor afgiftspligten for den fradragsberet‐
tigede vare eller ydelse indtræder (leveringstids‐
punktet), jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Fradragsretten kan udøves, når
1) vedkommende er i besiddelse af en faktura,
eller
313
2) vedkommende for så vidt angår indførsel af
varer til landet fra steder uden for EU er i besid‐
delse af et dokument vedrørende indførslen, der
angiver den afgiftspligtige person som modtager
eller importør, og som angiver eller gør det muligt
at beregne den skyldige afgift.«
§ 45. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
14. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Der ydes godtgørelse af afgift ved le‐
vering af varer og ydelser, som foretages i her
i landet, og som er bestemt til væbnede styrker
fra andre EU-lande til brug for disse styrker eller
det civile personale, der ledsager disse, eller til
forsyning af deres messer og kantiner, når disse
styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres
med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet
under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Stk. 5. Der ydes godtgørelse af afgift ved leve‐
ring af varer og ydelser, som foretages her i lan‐
det, og som er bestemt til væbnede styrker fra
andre stater, der er parter i den NATO, til brug
for disse styrker eller det civile personale, der led‐
sager disse, eller til forsyning af deres messer og
kantiner, når disse styrker udgør et led i det fælles
forsvar.«
Stk. 4-16 bliver herefter stk. 6-18.
Stk. 4. Fremmede staters herværende ambassa‐
der m.v., internationale organisationer og tilknyttet
personale efter stk. 2 kan her i landet afgiftsfrit
indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsre‐
gistrerede virksomheder, i samme omfang som
disse varer kan købes punktafgiftsfrit.
15. I § 45, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2«
til »stk. 2, 4 og 5«.
Stk. 5. Godtgørelsesordningen efter stk. 2, 1.-3.
pkt., administreres af Udenrigsministeriet, jf. dog
stk. 6. Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvortil henvendelser til og fra Uden‐
rigsministeriet i relation til godtgørelse skal fore‐
tages, herunder at henvendelser til og fra Uden‐
rigsministeriet skal være i elektronisk form (digi‐
tal kommunikation), og fravige formkrav i lovgiv‐
ningen, der er til hinder for digital kommunika‐
tion. Udenrigsministeren kan dispensere fra kravet
om digital indberetning, hvis særlige omstændig‐
16. I § 45, stk. 5, 1. pkt. der bliver stk. 7, 1. pkt.
ændres »stk. 6« til »stk. 8«.
314
heder taler herfor. Udenrigsministeren kan endvi‐
dere fastsætte regler om udstedelse af dokumen‐
ter uden underskrift eller med maskinelt gengivet
underskrift eller på tilsvarende måde, således at
et sådant dokument i retlig henseende sidestilles
med et personligt underskrevet dokument. Skatte‐
forvaltningslovens §§ 31 og 32 finder anvendelse
ved Udenrigsministeriets genoptagelse og ændring
af en ydet godtgørelse.
Stk. 6. Godtgørelse af afgift til NATO og NA‐
TO’s tilknyttede personale, som efter aftale med
NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens
medlemslande, administreres af Forsvarsministeri‐
et. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om, hvortil henvendelser til og fra Forsvarsmi‐
nisteriet i relation til godtgørelse skal foretages,
herunder at henvendelser til og fra Forsvarsmini‐
steriet skal være i elektronisk form (digital kom‐
munikation), og herunder fravige formkrav i lov‐
givningen, der er til hinder for digital kommunika‐
tion. Forsvarsministeren kan dispensere fra kravet
om digital indberetning, hvis særlige omstændig‐
heder taler herfor. Forsvarsministeren kan endvi‐
dere fastsætte regler om udstedelse af dokumen‐
ter uden underskrift eller med maskinelt gengivet
underskrift eller på tilsvarende måde, således at
et sådant dokument i retlig henseende sidestilles
med et personligt underskrevet dokument. Skatte‐
forvaltningslovens §§ 31 og 32 finder anvendelse
ved Forsvarsministeriets genoptagelse og ændring
af en ydet godtgørelse.
Stk. 8-9. ---
17. I § 45, stk. 6, der bliver stk. 8, indsættes efter
1. pkt. som nyt punktum:
»Ligeledes administreres godtgørelsesordningen
efter stk. 4 og 5 af Forsvarsministeriet.«
Stk. 10. Beløbsgrænsen nævnt i stk. 9 gælder
ikke for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas,
vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og klo‐
akydelser.
Stk. 11-16. ---
18. I § 45, stk. 10, der bliver stk. 12, og stk. 11,
der bliver stk. 13 ændres »stk. 9« til: »stk. 11«.
§ 51 b. Told- og skatteforvaltningen kan udleve‐
re oplysninger om momsregistrerede virksomhe‐
ders SE-nr./CVR-nr., navne og adresser til offent‐
ligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmod‐
ningen angives SE-nr./CVR-nr., navn eller adresse
på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
19. I § 51 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »SE-
nr./CVR-nr.« til: »cvr-nummer/SE-nummer/UViR-
nummer«.
§ 56. ---
315
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den indgående afgift i en afgiftsperio‐
de er afgiften efter denne lov på virksomhedens
fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i
perioden. Når der skal betales afgift af en vare
efter § 32, stk. 2, eller når der er indkøbt kunst‐
genstande, som af sælger er afgiftsberigtiget på et
reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, må
denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først
medregnes til den indgående afgift i den afgiftspe‐
riode, i hvilken videresalget sker.
20. I § 56, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 30, stk. 3« til
»§ 30, stk. 4«
§ 81. ---
1) ---
2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2.
pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3,
nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. eller
2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1., 4. eller 5. pkt.,
eller stk. 6, § 50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c, § 52 a, stk.
1, 3, 5, 6 eller 8, § 52 b, § 52 c, stk. 1-5, § 53, stk.
1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt.,
§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2.
pkt., eller stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 9, § 64, stk. 2, 1.
pkt., § 65, stk. 1, § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, §
74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 7, eller §
78, stk. 1,
Stk. 2-7. ---
21. I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 30, stk. 2« til »§
30, stk. 3«.
§ 6
I lov om afgift af hermetisk forseglede nik‐
kel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cad‐
mium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af
12. juni 2020, foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan
dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver
og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige
varer opgjort efter § 6 svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin‐
anden følgende måneder.
1. I § 3, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
316
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 11. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 4,
og § 18, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn‐
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne‐
der.
2. I § 11, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 18. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgifts‐
pligtige varer efter stk. 1 og § 17, stk. 1, kan en
virksomhed undlade at lade sig registrere som va‐
remodtager og betale afgift, hvis mængden af ind‐
førte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.
3. I § 18, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 7
I lov om afgift af cfc og visse industrielle driv‐
husgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17.
april 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 1728
af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 811 af 9. juni
317
2020 og § 5 i lov nr. 2225 af 29. december 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 3 a. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 3 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan give
offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og virksomheders re‐
gistrering som oplagshaver i henhold til denne
lov. Udleveringen kan ske, når der angives SE-
nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplys‐
ningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller
elektronisk.«
Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af dæk‐
ningsafgiftspligtige varer efter stk. 1, § 3, stk.
1, og § 3 c, stk. 1, kan en virksomhed undlade
at lade sig registrere som varemodtager og beta‐
le afgift, hvis mængden af indførte og modtagne
afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin‐
anden følgende måneder.
2. I § 3 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 4. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan
dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver
og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige
varer opgjort efter § 5, stk. 2 og 3, svarer til en
afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.
3. I § 4, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
318
§ 4. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan
dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver
og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige
varer opgjort efter § 5, stk. 2 og 3, svarer til en
afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.
3. I § 4, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 8. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 3 d, stk. 6,
og § 4, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn‐
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne‐
der.
4. I § 8, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 8
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1010 af 3. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1686 af 26. december 2017, § 5 i lov nr. 1728
af 27. december 2018, § 8 i lov nr. 1126 af 19.
november 2019, § 1 i lov nr. 1295 af 5. december
2019 og § 1 i lov nr. 811 af 9. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 22. ---
Stk. 1-7. ---
319
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberig‐
tigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til ud‐
landet. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter
udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i ste‐
det angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der
er leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgifts‐
angivelsen, således at den godtgørelsesberettigede
afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
1. I § 22, stk. 8, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende
varemodtagere kan« til: »Registrerede varemodta‐
gere kan uden bevilling«.
§ 32. ---
2. Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:
»§ 32 a. Told- og skatteforvaltningen kan gi‐
ve offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og oplysninger om
virksomheders registrering som oplagshaver i hen‐
hold til denne lov. Udleveringen kan ske, når
der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 9
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 600 af 5. maj 2020, som ændret ved § 6 i lov
nr. 1728 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 61 af
28. januar 2020 § 2 ved lov nr. 168 af 29. februar
2020 og § 1 i lov nr. 2226 af 29.december 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Virksomheder omfattet af stk. 1-4 kan
dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver
og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige
varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift,
der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst
12 på hinanden følgende måneder.
1. I § 3, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
320
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan endvide‐
re meddele bevilling til godtgørelse af den erlagte
afgift af glasbeholdere, der oprindelig har inde‐
holdt naturligt, kulsyreholdigt mineralvand, uden
tilsat kulsyre, med et kulsyreindhold på mindst 0,4
vægtprocent. Det er en betingelse for godtgørel‐
sen, at de nævnte flasker genvindes til glasfabrika‐
tion
Stk. 7. --- 2. I § 6 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan give
offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og virksomheders re‐
gistrering som oplagshaver i henhold til denne
lov. Udleveringen kan ske, når der angives SE-
nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplys‐
ningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller
elektronisk.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 7 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgifts‐
pligtige varer efter stk. 1 og § 7, stk. 1, kan en
virksomhed undlade at lade sig registrere som va‐
remodtager og betale afgift, hvis mængden af ind‐
førte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.
Stk. 7-8. ---
3. I § 7 a, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 9. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 7,
og § 7 a, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn‐
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne‐
der.
4. I § 9, stk. 11, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
321
§ 10
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, som bl.a.
ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018,
og senest ved § 2 i lov nr. 1588 af 27. december
2019, foretages følgende ændringer:
Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1 kan dog
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og
betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer
opgjort efter stk. 3 svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin‐
anden følgende måneder.
1. I § 14 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
Stk. 3-7. ---
§ 15. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 14 a, stk.
2, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer,
at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en
afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.
2. I § 15, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 16 a. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Ved indførsel eller modtagelse af afgifts‐
pligtige varer efter stk. 3 kan en virksomhed und‐
lade at lade sig registrere som varemodtager og
betale afgift, hvis mængden af indførte og mod‐
tagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige perio‐
de er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på
hinanden følgende måneder.
3. I § 16 a, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 24. ---
Stk. 2-3.
4. Efter § 24 indsættes:
322
»§ 24 a. Told- og skatteforvaltningen kan gi‐
ve offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og oplysninger om
virksomheders registrering som oplagshaver i hen‐
hold til denne lov. Udleveringen kan ske, når
der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 11
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som
ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og
§ 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, foretages
følgende ændring:
§ 10 ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand el‐
ler varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyt‐
tiggøres ved særlige installationer, der er indrettet
til indvinding af varme, nedsættes den samlede til‐
bagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og denne
lov med 50,0 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energi‐
afgift af mineralolieprodukter m.v. For nyttiggjort
overskudsvarme hidrørende fra varme produceret
på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsæt‐
tes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 41,7 kr. pr.
GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen
dog højst 33,0 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebeta‐
ling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse
af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse
af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarm‐
ning af rum eller til fremstilling af varmt vand i
perioden 1. april til 30. september. Der skal heller
ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. okto‐
ber-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på
10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften
323
erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt
nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af
§ 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsæt‐
tes tilbagebetalingen kun for den del af den nyt‐
tiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget
i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har med‐
ført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.
1. I § 10, stk. 9, 8. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk.
1«.
Stk. 10-17. ---
§ 12
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 127 af 22. februar 2018, som ændret ved
§ 6 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 9 i lov
nr. 1728 af 27. december 2018, § 14 i lov nr. 1126
af 19. november 2019 og § 3 i lov nr. 1295 af 5.
december 2019, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. --- Ved indførsel eller modtagelse af af‐
giftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed
undlade at lade sig registrere som varemodtager
og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift,
der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst
12 på hinanden følgende måneder.
1. I § 1, stk. 9, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 2. ---
Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 1 kan dog
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og
betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer
opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige perio‐
de er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på
hinanden følgende måneder.
Stk. 3. ---
2. I § 2, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
324
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 2 skal lø‐
bende føre regnskab, der dokumenterer, at mæng‐
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige perio‐
de er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på
hinanden følgende måneder.
3. I § 2, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 7. ---
Stk. 2-8. --- 4. Efter § 7 indsættes:
»§ 8. Told- og skatteforvaltningen kan give of‐
fentligheden adgang til oplysninger om virksom‐
heders registrering som oplagshaver i henhold til
denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives
SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Op‐
lysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt el‐
ler elektronisk.«
§ 13
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som
ændret ved § 10 i lov nr. 1728 af 27. december
2019, § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og §
3 i lov nr. 225 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op‐
lysninger indberettet efter stk. 9 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling. Skattemi‐
nisteren fastsætter derudover nærmere regler om,
at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling ef‐
ter stk. 3 og 4, når de ikke opfylder de til enhver
tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
1. I § 7 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan gi‐
ve offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders registrering som oplagshaver i hen‐
hold til denne lov. Udleveringen kan ske, når
der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
§ 8. ---
Stk. 2-7. ---
325
Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand el‐
ler varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter
stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyt‐
tiggøres ved særlige installationer, der er indrettet
til indvinding af varme, nedsættes den samlede
tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet,
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne
lov med 50,0 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energi‐
afgift af mineralolieprodukter m.v. For nyttiggjort
overskudsvarme hidrørende fra varme produceret
på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsæt‐
tes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 41,7 kr. pr.
GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen
dog højst 33,0 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebeta‐
ling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning
af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden
1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug
til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31.
marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr.
m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges
efter reglerne i stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggø‐
relsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,
stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes til‐
bagebetalingen dog kun for den del af den nyttigg‐
jorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført
et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4.
Stk. 9-14. ---
2. I § 8, stk. 8, 8. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.
§ 14
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 29. juni
2020, som ændret ved § 11 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
326
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan
dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver
og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige
varer opgjort efter § 5 svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin‐
anden følgende måneder.
1. I § 2, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 8. ---
Stk. 2. ---
2. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan give
offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og oplysninger om
virksomheders registrering som oplagshaver i hen‐
hold til denne lov. Udleveringen kan ske, når
der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 12. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 4,
og § 19, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn‐
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne‐
der.
3. I § 12, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 19. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgifts‐
pligtige varer efter stk. 1 og § 18, stk. 1, kan en
virksomhed undlade at lade sig registrere som va‐
remodtager og betale afgift, hvis mængden af ind‐
førte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til
327
en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.
4. I § 19, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 15
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1214 af 10. august 2020, som ændret
ved § 12 i lov nr. 1728 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
§ 9. ---
Stk. 2-5. --- 1. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan give
offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og oplysninger om
virksomheders registrering som oplagshaver i hen‐
hold til denne lov. Udleveringen kan ske, når
der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 16
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmid‐
ler, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 9. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan
dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver
og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige
varer opgjort efter § 5 svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin‐
anden følgende måneder.
1. I § 2, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
328
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 10. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 3,
og § 17, stk. 4, skal løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn‐
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne‐
der.
2. I § 10, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 17. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved indførsel eller modtagelse af afgifts‐
pligtige varer efter stk. 1 og § 16, stk. 1, kan en
virksomhed undlade at lade sig registrere som va‐
remodtager og betale afgift, hvis mængden af ind‐
førte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.
3. I § 17, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode over‐
stiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års‐
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomhe‐
den.«
§ 17
I pvc-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2061
af 21. december 2020, foretages følgende æn‐
dring:
§ 4. Oplagshavere er berettiget til, uden at af‐
giften er berigtiget, fra udlandet og fra andre op‐
lagshavere at modtage afgiftspligtige varer med
henblik på videresalg.
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan give
offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders registrering som oplagshaver i hen‐
329
hold til denne lov. Udleveringen kan ske, når
der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virk‐
somhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt,
skriftligt eller elektronisk.«
§ 18
1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/46/EU af 3. april 2014 om ændring af Rådets
direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter
for motorkøretøjer, EU-Tidende 2014, nr. L 127,
side 129, og Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2015/413/EU af 11. marts 2015 om fremme
af grænseoverskridende udveksling af oplysninger
om trafiksikkerhedsrelaterede færdselsovertrædel‐
ser (CBE-direktivet), EU-Tidende 2015, nr. L 68,
side 9.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen‐
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2014/46/EU af 3. april 2014 om ændring af
Rådets direktiv 1999/37/EF om registreringsdo‐
kumenter for motorkøretøjer, EU-Tidende 2014,
nr. L 127, side 129, Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2015/413/EU af 11. marts 2015 om
fremme af grænseoverskridende udveksling af op‐
lysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdsels‐
lovsovertrædelser (CBE-direktivet), EU-Tidende
2015, nr. L 68, side 9 og Europa Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts
2019 om interoperabilitet mellem elektroniske
vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på
tværs af landegrænser af oplysninger om manglen‐
de betaling af vejafgifter i Unionen (EETS-direkti‐
vet), EU-tidende 2019, nr. L 91, s. 45.«
2. § 17 a affattes således:
§ 17 a. Told- og skatteforvaltningen kan udveks‐
le oplysninger med den kompetente myndighed
i en medlemsstat i Den Europæiske Union med
henblik på at foretage elektronisk søgning i oplys‐
ninger fra Køretøjsregisteret og det tilsvarende na‐
tionale udenlandske register til brug for efterforsk‐
ning af mistanke om momssvig og med henblik på
at opdage momssvig og til brug for registrering af
køretøjer og opkrævning af registreringsafgift og
andre køretøjsrelaterede afgifter.
»§ 17 a. Told- og skatteforvaltningen kan ud‐
veksle oplysninger med kompetente myndigheder
i stater, som deltager i det europæiske køretøj-
og kørekortinformationssystem, med henblik på at
foretage elektronisk søgning i oplysninger fra Kø‐
retøjsregisteret og tilsvarende udenlandske registre
til brug for følgende:
1) Efterforskning af mistanke om momssvig.
2) Registrering af køretøjer.
3) Opkrævning af registreringsafgift.
4) Opkrævning af andre køretøjsrelaterede afgif‐
ter.«
§ 19
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
479 af 22. april 2020, som ændret ved § 19 i lov
nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
330
§ 9. ---
Stk. 2-9. --- 1. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan give
offentligheden adgang til oplysninger om virk‐
somheders bevillingsforhold og virksomheders re‐
gistrering som oplagshaver i henhold til denne
lov. Udleveringen kan ske, når der angives SE-
nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplys‐
ningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller
elektronisk.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 20
I lov nr. 1728 af 27. december 2018 om ændring
af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre lo‐
ve og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika
og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgifts‐
saneringspakke m.v.), som ændret ved § 3 i lov
nr. 85 af 30. januar 2019, lov nr. 270 af 26. marts
2019, § 10 i lov nr. 1295 af 5. december 2019 og
§ 7 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages
følgende ændring:
§ 4
1. § 4, nr. 2, § 5, nr. 26, § 6, nr. 15, § 8, nr. 18, §
10, § 11, nr. 8, §§ 12, 14 og 19, § 21, nr. 3, og §
24, nr. 5, ophæves.
I lov om afgift af cfc og visse industrielle driv‐
husgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. janu‐
ar 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1431 af 5.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. ---
2. I § 3 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
3-16. ---
§ 5
331
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1010 af 3. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1686 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1-25. ---
26. Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:
Ȥ 32 a. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 6
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1236 af 4. oktober 2016, som ændret ved §
3 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 1 i lov
nr. 1434 af 5. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1-14. ---
15. I § 6 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 8
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1-17. ---
18. I § 24 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
332
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 10
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september
2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21.
december 2010, § 7 i lov nr. 1893 af 29. december
2015, § 4 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og §
4 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende
ændring:
1. I § 7 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 11
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødnin‐
ger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. no‐
vember 2016, som ændret ved § 7 i lov nr. 1431 af
5. december 2018, foretages følgende ændringer:
1-7. ---
8. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10-16. ---
§ 12
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1144 af 13. oktober 2017, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og
333
§ 5 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages
følgende ændring:
1. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 14
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem‐
ber 2014, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr.
1532 af 27. december 2014 og senest ved § 4 i
lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages følgende
ændring:
1. I § 12 indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 19
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov
nr. 1893 af 29. december 2015, § 9 i lov nr. 1558
af 13. december 2016 og § 7 i lov nr. 474 af 17.
maj 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
334
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 21
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19
af 8. januar 2018, foretages følgende ændringer:
1-2. ---
3. Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:
Ȥ 30 a. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
§ 24
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
289 af 23. marts 2017, som ændret ved § 6 i lov
nr. 1686 af 26. december 2017 og § 6 i lov nr. 104
af 13. februar 2018, foretages følgende ændringer:
1-4. ---
5. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning udlevere oplysninger om virksomhe‐
ders bevillingsforhold til offentligheden. Udleve‐
ringen kan ske, når der i anmodningen angives
SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundt‐
ligt, skriftligt eller elektronisk.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
335