Fremsat den 5. maj 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 5. maj 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forlængelse af uddannelsesløftet med forhøjet dagpengesats på 110 pct. til 2022 samt undtagelse for genindplacering i en ny
dagpengeperiode for personer omfattet af uddannelsesløftet)
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved lov nr. 1051 af
30. juni 2020 og senest ved § 4 i lov nr. 467 af 20. marts
2021, foretages følgende ændring:
1. I § 97 a, stk. 1, ændres »31. december 2021« til: »31.
december 2022«.
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret
ved § 1 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende
ændring:
1. I § 53, stk. 8, indsættes efter »dog ikke medlemmer,«:
»som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller medlemmer,«.
§ 3
Loven træder i kraft den 14. juni 2021.
Lovforslag nr. L 231 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 21/02842
BE008895
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af uddannelsesløft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats
på 110 pct. med ét år
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Undtagelse for automatisk genindplacering i en dagpengeperiode for medlemmer omfattet af uddannel‐
sesløftet efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Forlængelse af uddannelsesløft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats
på 110 pct. med ét år
3.2. Undtagelse for automatisk genindplacering i en dagpengeperiode for medlemmer omfattet af uddannel‐
sesløftet på 110 pct. dagpenge
3.3. Implementeringskonsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået
Aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for
ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om
at forlænge retten til at påbegynde et uddannelsesløft til
110 pct. af deres hidtidige dagpengesats med yderligere et
år. Dette indebærer konkret en forlængelse af initiativerne
i Aftale om ekstraordinært løft af ledige fra juni 2020 og
Finanslovsaftalen for 2021.
Dette lovforslag udmønter aftalens initiativ vedrørende
forlængelsen af uddannelsesløft for ledige med retten til en
erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge i 2020-2021,
så retten også er gældende i 2022.
Derudover indeholder lovforslaget en ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., der undtager medlemmer,
som er omfattet af et uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge,
fra automatisk at blive genindplaceret i en dagpengeperiode
og dermed få beregnet en ny dagpengesats i dagpengesyste‐
met, når de har haft et års beskæftigelse på fuldtid.
Formålet med denne ændring er at sikre den politiske
intention om, at man skal kunne tage et uddannelsesløft
med 110 pct. dagpenge inden for den resterende del af ens
nuværende dagpengeperiode.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af uddannelsesløft for ledige med ret til en
erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct.
med ét år
2.1.1. Gældende ret
I den gældende § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats er der indført en midlertidig ordning med ret for dag‐
pengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden
for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Efter § 97 a, stk. 1, i loven har dagpengemodtagere, som
er fyldt 30 år, i perioden fra og med den 1. august 2020
til og med den 31. december 2021, ret til et tilbud om en
erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som
fremgår af en positivliste, i følgende tilfælde:
1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau
og varighed kan sidestilles med eller overstiger en er‐
hvervsuddannelse, dvs. personen er ufaglært.
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden er‐
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en
erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år, dvs. personen er faglært
med forældet uddannelse.
Dermed har dagpengemodtagere under den midlertidige
ordning i § 97 a ret til et uddannelsesløft i form af ret til
tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af en posi‐
2
tivliste, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med
den 31. december 2021, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Efter lovens § 97 a, stk. 2, udarbejder Beskæftigelsesmi‐
nisteriet den landsdækkende positivliste, hvor der er behov
for arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser
personen kan vælge imellem. Den landsdækkende positivlis‐
te er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet med inddragel‐
se af Beskæftigelsesrådets teknikergruppe, og positivlisten
omfattede pr. 1. august 2020 uddannelser (trin og specialer),
der tilsammen udgjorde op til 23 pct. af den samlede uddan‐
nelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne. Med finanslovsaf‐
talen for 2021 blev positivlisten pr. 1. januar 2021 udvidet,
så den fremover også omfatter SOSU-assistentuddannelsen
og erhvervsuddannelser inden for grønne jobs. Positivlisten
er offentliggjort på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
terings (STAR’s) hjemmeside.
Efter lovens § 97 a, stk. 3, er en person, som er under
uddannelse efter bestemmelsen, fritaget fra pligten efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpo‐
litik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for hen‐
vist arbejde. Dermed er personen fritaget for både at søge og
tage job, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i
joblog, mens personen deltager i uddannelsen.
Efter lovens § 97 a, stk. 4, kan der ikke gives tilbud om
en erhvervsuddannelse efter bestemmelsen, hvis en person
inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter
§ 96, som er påbegyndt forud for den 1. august 2020. Be‐
stemmelsen betyder, at der er en karensperiode, således at
en dagpengemodtager ikke har ret til, og at jobcenteret ikke
kan give et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 97 a,
før der er gået 6 måneder efter ophøret med den tidligere
uddannelse efter lovens § 96.
Et tilbud efter lovens § 97 a kan alene gives efter aftale
med personen, jf. lovens § 101, stk. 2. Personen har dermed
ikke pligt til at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannel‐
se efter § 97 a, men når personen har indgået aftale med
jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde
og deltage i tilbuddet.
En personen, der ved ydelsesskift overgår til en anden
målgruppe i lovens § 6, har efter lovens § 55, stk. 4, ret
til at fortsætte tilbuddet, selvom personer i den nye mål‐
gruppe ikke i øvrigt har ret til eller kan få tilbud om en er‐
hvervsuddannelse. Dermed vil personen have mulighed for
at kunne færdiggøre den erhvervsuddannelse, som personen
påbegyndte som dagpengemodtager.
Retten til at fortsætte uddannelsen giver ikke i sig selv
ret til en forsørgelsesydelse. Tilbuddet fortsættes på den
ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og mål‐
gruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter
ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddan‐
nelsen på SU, hvis personen har ret til det, eller som selv‐
forsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen har
en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende
endvidere kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter lovens § 196 a, refunderer staten 80 pct. af en kom‐
munes udgifter til tilbud efter § 97 a, herunder udgifter til et
fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. lovens §
55, stk. 4.
Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., modtager et medlem dagpenge med et beløb
svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats,
dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis med‐
lemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengene udbetales
med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagel‐
se i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb
af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpen‐
geret.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om yderligere for‐
bedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre er‐
hvervsdrivende, at aftalepartierne er enige om at forlænge
retten til at påbegyndte et uddannelsesløft til 110 pct. af de‐
res hidtidige dagpengesats med yderligere et år, og at dette
konkret indebærer en forlængelse af initiativerne i Aftale om
ekstraordinært løft af ledige fra juni 2020 og Finanslovafta‐
len for 2021.
Det foreslås, at den midlertidige ordning i § 97 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, forlænges med ét år, så
dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte
eller faglærte med forældet uddannelse, i perioden fra og
med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2022,
har ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår
af positivlisten.
Dermed vil dagpengemodtagere også i 2022 have ret til
et uddannelsesløft i form af ret til tilbud om en erhvervsud‐
dannelse efter lovens § 97 a, hvis betingelserne i øvrigt er
opfyldt.
Flere dagpengemodtagere vil dermed kunne påbegynde
en erhvervsuddannelse på positivlisten, hvor de modtager
dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets
hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes
højeste beløb.
De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat
anvendelse, herunder reglerne og betingelserne om følgen‐
de:
– Personen skal være ufaglært eller faglært med forældet
uddannelse.
– Erhvervsuddannelsen skal fremgå af positivlisten.
– Personen er fritaget for pligten til at være aktivt jobsø‐
gende og stå til rådighed for henvist arbejde under ud‐
dannelsen.
– Der er en karensperiode på 6 måneder for ret til tilbud
fra ophøret med en erhvervsuddannelse efter lovens §
96.
– Tilbuddet gives efter aftale med personen.
– Der er ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelses- og
målgruppeskift, hvis personen fortsat er omfattet af en
3
målgruppe i lovens § 6. Tilbuddet fortsættes på den
evt. ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses-
og målgruppeskift.
– Kommunerne modtager 80 pct. i refusion fra staten for
udgifter til tilbuddet, herunder udgifter til et fortsat til‐
bud, hvis personen skifter målgruppe.
– Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen
deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke
give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, her‐
under en eventuel forlænget dagpengeret.
2.2. Undtagelse for automatisk genindplacering i en
dagpengeperiode for medlemmer omfattet af uddannel‐
sesløftet efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af
12. februar 2021, at for et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af
en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværk‐
sættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndterin‐
gen af covid-19, er genoptjeningen af retten til dagpenge,
jf. dog stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er
opfyldt:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år,
jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år,
jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et med‐
lem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1,
i loven registreres indberettede løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. janu‐
ar 2015, siden seneste indplacering på en beskæftigelseskon‐
to. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk.
15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan registreres
på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på
beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til
dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55,
stk. 1 og 2, i loven er udløbet.
Der er med hjemmel i § 55 a, stk. 3, i bekendtgørelse
nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæfti‐
gelseskravet for ret til dagpenge i § 23 ff, fastsat nærmere
regler om opgørelse af beskæftigelseskontoen.
Det fremgår bl.a. af § 23, stk. 3, i bekendtgørelsen, at for
et ledigt medlem skal beskæftigelseskontoen løbende opda‐
teres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstre‐
gisteret. For et ikke-ledigt medlem, der er indplaceret i en
dagpengeperiode og hvis dagpengeret efter lovens § 55, stk.
1 og stk. 2, ikke er udløbet, skal beskæftigelseskontoen op‐
dateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomst‐
registeret, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen
om det.
Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 6, at løntimer,
der er registreret på beskæftigelseskontoen, kan medregnes
til genoptjeningen af retten til dagpenge.
Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 7, at et
medlem kan anmode arbejdsløshedskassen om, at der på
baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver
truffet afgørelse om den aktuelle ret til dagpenge.
Der er videre i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fastsat regler om dagpengeperiodens længde, herunder en
eventuel forlængelse af dagpengeperioden efter § 56 i loven,
og hvorledes forbrug af dagpengeperioden opgøres. Der er
med hjemmel i § 55, stk. 6, i loven fastsat nærmere regler
for anvendelsen af § 55 i loven, herunder regler om perio‐
dernes varighed og beregning efter stk. 4 og 5 (om opgørel‐
sen af forbruget). Med hjemmel i denne bestemmelse er der
i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018
om dagpengeperioden fastsat regler om, at indplacering i
dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for reference‐
perioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmet
1) har ret til og får udbetalt dagpenge eller
2) deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om
dagpengeperioden, at et medlem, som genoptjener retten
til dagpenge, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæfti‐
gelseskrav for ret til dagpenge, bliver indplaceret i en ny
dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned,
hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse af beskæfti‐
gelseskravet er indberettet til indkomstregisteret.
Det følger endvidere af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om
dagpengeperioden, at indplacering i den forlængede dagpen‐
geperiode, jf. § 3, stk. 2, sker såvel for ydelses- som for
referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmets
ret til dagpenge efter § 3, stk. 1, er udløbet.
Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperi‐
ode sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpen‐
geretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskon‐
toen, jf. § 55 a i loven.
Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i loven modtager et
medlem dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af
medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af
dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet påbegynder en
erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe
personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog
ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten,
herunder en eventuel forlænget dagpengeret.
Det følger videre af § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., at der skal foretages en ny beregning af
medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en
ny dagpengeperiode efter § 53, stk. 8 og 13, i loven.
Reglerne betyder, at et medlem af en arbejdsløshedskasse,
som ved påbegyndelsen af et uddannelsesløft efter § 97 a i
lov en aktiv beskæftigelsesindsats allerede er indplaceret i
en dagpengeperiode, og dermed har forbrugt af den aktuelle
dagpengeperiode, løbende skal genindplaceres i en ny dag‐
4
pengeperiode, hvis medlemmet genoptjener dagpengeretten
i løbet af dagpengeperioden.
Det følger videre, at de i forbindelse med genoptjeningen
af dagpengeretten skal have beregnet en ny dagpengesats.
Det fremgår af § 29 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18.
december 2018 om udbetaling af dagpenge, at løn eller
elevgodtgørelse, som er knyttet til deltagelse i et tilbud
om uddannelse efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, fradrages krone-for-krone i dagpengene. Det
betyder, at medlemmer, som er omfattet af et tilbud efter
kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder
§ 97 a om retten til et uddannelsesløft med 110 pct. dag‐
penge, kan få suppleret deres elevløn op til deres hidtidige
dagpengesats, hvis elevlønnen er lavere end vedkommendes
dagpengesats.
Samlet set betyder det, at medlemmer, som hidtil har fået
suppleret deres elevløn op med dagpenge, ikke under den
resterende del af uddannelsesløftet vil kunne få suppleret de‐
res elevløn op med dagpenge efter § 29 i bekendtgørelse om
udbetaling af dagpenge, da den nye beregnede dagpengesats
vil være lavere end medlemmets elevløn.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er ikke i overensstemmelse med den politiske in‐
tention om uddannelsesløftet med en højere dagpengesats,
hvorefter man har skulle kunne tage et uddannelsesløft med
110 pct. dagpenge inden for den resterende del af ens nuvæ‐
rende dagpengeperiode, at reglerne i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v. om genindplacering i en ny dagpengeperiode
og dermed beregning af en ny dagpengesats kan betyde, at
medlemmet efter genindplaceringen får beregnet en lavere
dagpengesats.
Det foreslås på den baggrund, at reglerne i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. ændres således, at reglerne om
automatisk genindplacering i en ny dagpengeperiode ikke
vil omfatte medlemmer, som vil være omfattet af et uddan‐
nelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Forslaget betyder, at medlemmer, som vil være indplaceret
i en dagpengeperiode, og som vil være omfattet et uddannel‐
sesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
ikke automatisk vil blive genindplaceret i en ny dagpenge‐
periode, hvis de i løbet af perioden under uddannelsesløftet
skulle opfylde et nyt beskæftigelseskrav.
Forslaget betyder videre, at der i løbet af perioden under
uddannelsesløftet ikke vil være ret til en ny beregning af
dagpengesatsen, da der kun vil blive foretaget nyberegning
af dagpengesatsen i forbindelse med genindplacering i en ny
dagpengeperiode, jf. § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. Når medlemmet ikke længere er omfattet af et
uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, vil medlemmet blive omfattet af de almindelige
regler, hvilket vil betyde, at der efter 1.924 løntimer vil
ske en genindplacering med deraf følgende nyberegning af
dagpengesatsen for dem som under uddannelsesløftet har
været undtaget af genindplacering. Dette vil kunne betyde,
at medlemmet vil kunne få en lavere beregning af dagpenge‐
satsen end den dagpengesats, som medlemmet har modtaget
under uddannelsesløftet.
Det vurderes, at den foreslåede ændring vil betyde, at
personer, som blev omfattet af uddannelsesløftet med 110
pct. dagpenge på det tidligst mulige tidspunkt den 1. august
2020, vil undgå en lavere satsberegning. Dette skyldes, at
lovforslaget træder i kraft den 14. juni 2021, og dermed før
personerne vil kunne have optjent løntimer nok til en ny ind‐
placering i dagpengesystemet. Det vurderes, at der dermed
ikke vil være personer, der som følge af en genindplacering
undervejs i uddannelsesløftet vil få beregnet af ny lavere
dagpengesats.
Beskæftigelse under et uddannelsesløft efter § 97 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats vil fortsat kunne medreg‐
nes til opgørelsen af et indkomst- eller beskæftigelseskrav
(genindplacering) ved vurderingen af dagpengeretten på et
senere tidspunkt, hvis fx medlemmet afbryder uddannelsen
for at modtage fulde dagpenge eller dimitterer fra uddannel‐
sen.
Det bemærkes for god ordens skyld, at a-kasserne fortsat
løbende vil skulle indsætte timer med præsteret beskæftigel‐
se på medlemmets beskæftigelseskonto i disse tilfælde. Be‐
skæftigelseskontoen har betydning i forhold til en løbende
opgørelse af en ny indplacering og i forhold til opgørelsen af
en mulig forlængelse af dagpengeretten med højst 1 år inden
for 1½ år.
Dette betyder, at en person, som ikke vil blive genind‐
placeret vil kunne anvende timer med beskæftigelse til en
forlængelse af dagpengeperioden med op til èt år, jf. § 55,
stk. 2, i loven. Dette vil gælde uanset, at medlemmet måtte
have mere end 1.924 løntimer registreret på sin beskæftigel‐
seskonto, jf. § 55 a i loven. Konsekvensen af dette er, at
det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at forlænge dag‐
pengeperioden med èt år, idet beskæftigelsen i elevforløbet
vil kunne medregnes hertil. Det betyder videre, at uddannel‐
sesløftet og hermed retten til at supplere elevlønnen op med
dagpenge under uddannelsesløftet, vil kunne løbe videre i
den forlængede dagpengeperiode.
Det vil efter nærmere drøftelse med arbejdsløshedskasser‐
ne blive vurderet, om der vil være behov for at fastsætte
nærmere regler efter bemyndigelsesbestemmelsen i § 53,
stk. 19, i loven.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
3.1. Forlængelse af uddannelsesløft for ledige med ret til en
erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct.
med ét år
Forslaget om forlængelse af uddannelsesløft på 110 pct. i
2022 skønnes at medføre offentlige merudgifter før skat og
tilbageløb på 188,0 mio. kr. i 2022, 75,8 mio. kr. i 2023, -1,4
mio. kr. i 2024 og -12,9 mio. kr. i 2025. Forslaget skønnes
at medføre offentlig merudgifter efter skat og tilbageløb på
214,9 mio. kr. i 2022, 83,6 mio. kr. i 2023, -4,9 mio. kr. i
5
2024 og -17,4 mio. kr. i 2025. Fra 2025 og ca. 30 år frem
skønnes uændrede økonomiske konsekvenser i fht. 2025,
herefter bortfalder forslagets konsekvenser, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af forslag om forlængelse af uddannelsesløft på 110 pct. mio. kr.
2021 pl.
2021 2022 2023 2024 2025
Uddannelsesudgifter 0 69,4 29,7 4,0 0,0
Dagpengeudgifter 0 119,7 47,5 -5,0 -12,9
SU 0 -1,1 -1,4 -0,4 0,0
I alt før skat og tilbageløb 0 188,0 75,8 -1,4 -12,9
I alt efter skat og tilbageløb 0 214,9 83,6 -4,9 -17,4
Der er foretaget afrundinger
Merforbruget skyldes øgede udgifter til uddannelse som
følge af mertilgang, øgede dagpengeudgifter i uddannelses‐
løft samt adfærd som følge af en øget tilgang til dagpenge‐
systemet. På længere sigt er der indregnet positive opkva‐
lificeringseffekter som følge af opkvalificeringseffekter af
de uddannelser, der ventes at blive gennemført som uddan‐
nelsesløft på 110 pct. dagpenge. Udgifterne til uddannelse
afholdes uden for puljen til uddannelsesløft på en lovbunden
bevilling med 80 pct. statsrefusion, og der er 20 pct. kom‐
munale udgifter, der er omfattet af budgetgarantien.
Merudgifterne efter skat og tilbageløb på 214,9, 83,6, -4,9,
og -17,4 mio. kr. fra 2022 og frem håndteres som et led i
FFL 2022.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter til uddannelse
på 69,4 mio. kr. i 2022, 29,7 mio. kr. i 2023, 4,0 mio. kr.
i 2024. Merudgifterne til dagpenge udgør 119,7 mio. kr. i
2022, 47,5 mio. kr. i 2023 og -5,0 mio. kr. i 2024 og -12,9 i
2025. Mindreudgifterne til dagpenge opstår som følge af po‐
sitive opkvalificeringseffekter af gennemførte uddannelser.
Mindreudgifterne til SU skønnes at opstå som følge af,
at personer i det ordinære uddannelsessystem overgår til
dagpengesystemet for at tage et uddannelsesløft på 110 pct.
af dagpengene. Mindreudgifterne udgør -1,1 mio. kr. i 2022,
-1,4 mio. kr. i 2023 og -0,4 mio. kr. i 2024.
Tabel 3.2. Samlede økonomiske konsekvenser af forslag om forlængelse af uddannelsesløft på 110 pct. fordelt på
stat og kommune mio. kr. 2021 pl.
2021 2022 2023 2024 2025
Stat 0 95,8 38,9 1,1 -4,5
Kommune 0 92,2 36,9 -2,5 -8,4
- heraf budgetgaranti 0 92,2 36,9 -2,5 -8,4
I alt 0 188,0 75,8 -1,4 -12,9
Der er foretaget afrundinger
Forslaget skønnes at medføre statslige merudgifter på 95,8
mio. kr. i 2022, 38,9 mio. kr. i 2023, 1,1 mio. kr. i 2024
og -4,5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3.2. Forslaget skønnes at
medføre kommunale merudgifter på 92,2 mio. kr. i 2022,
36,9 mio. kr. i 2023, -2,5 mio. kr. i 2024 og -8,4 mio. kr. i
2025. Alle kommunale merudgifter er omfattet af budgetga‐
rantien.
3.2. Undtagelse for automatisk genindplacering i en
dagpengeperiode for medlemmer omfattet af uddannelses‐
løftet på 110 pct. dagpenge
Det vurderes, at muligheden for at blive undtaget for
automatisk genindplacering i en ny dagpengeperiode, vil
medføre, at der til personer omfattet af forslaget udbetales
dagpenge med en højere sats under uddannelsesløftet.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil
medføre merudgifter til dagpenge på 0,9 mio. kr. i 2021, 4,0
mio. kr. i 2022, 5,0 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i 2024 og
0,2 mio. kr. i 2025. Forslaget er midlertidigt og medfører
merudgifter i et år efter udløbet af ordningen om uddannel‐
sesløft på 110 pct. dagpenge.
Tabel 3.3. Samlede økonomiske konsekvenser af forslag om undtagelse for automatisk genindplacering i en dag‐
pengeperiode for medlemmer omfattet af uddannelsesløftet på 110 pct. dagpenge, fordelt på stat og kommune
mio. kr. 2021 pl.
6
2021 2022 2023 2024 2025
Dagpengeudgifter 0,9 4,0 5,0 1,5 0,2
Stat 0,3 1,4 1,7 0,5 0,1
Kommune 0,6 2,6 3,2 1,0 0,1
- heraf budgetgaranti 0,6 2,6 3,2 1,0 0,1
I alt før skat og tilbageløb 0,9 4,0 5,0 1,5 0,2
I alt efter skat og tilbageløb 0,4 1,9 2,4 0,7 0,1
Der er foretaget afrundinger
Merudgifterne efter skat og tilbageløb på 0,4 i 2021 fina‐
sieres af § 35.11.06. Reserve til håndtering af udfordringer
i lyset af COVID-19 mv. uden for udgiftslofterne. Mens
merudgifterne efter skat og tilbageløb fra 2022 og frem
håndteres på FFL 2022.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter til staten på 0,3
mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i 2022, 1,7 mio. kr. i 2023,
0,5 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. i 2025. For kommunerne
medfører forslaget på 0,9 mio. kr. i 2021, 4,0 mio. kr. i 2022,
5,0 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. i 2025.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor‐
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for re‐
gionerne.
Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administra‐
tion i regioner og staten.
3.3. Implementeringskonsekvenser
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings‐
klar lovgivning, idet lovforslaget indhold understøtter mu‐
ligheden for digital administration og sikrer, at dagpengeud‐
betalingerne fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen
til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer,
som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Ved
udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anven‐
de den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behand‐
lingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for
rammerne af databeskyttelsesreglerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det samlede lovforslag vurderes ikke at medføre admini‐
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere
kommentarer.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes
ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforsla‐
get.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konse‐
kvenser for borgerne.
6. Klima – og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. april
2021 til og med den 26. april 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark,
Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg
CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk For‐
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Er‐
hvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler,
Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgi‐
ver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Kon‐
sulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handica‐
pråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske
revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, For‐
eningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmar‐
kedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, For‐
eningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Stats‐
forvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og
Pension, Frie Funktionærer, FSR – Foreningen af Stats‐
autoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneske‐
rettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fag‐
bevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribruge‐
re, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Produ‐
centforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå‐
det for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for So‐
cialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark
og Ældre Sagen.
7
9. Sammenfattende skema:
Positive konsekvenser/mindreud‐
gifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merud‐
gifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Staten:
2021: 0,0 mio. kr.
2022: 1,1 mio. kr.
2023: 1,4 mio. kr.
2024: 2,1 mio. kr.
2025: 4,5 mio. kr.
Kommunerne:
2021: 0,0 mio. kr.
2022: 0,0 mio. kr.
2023: 0,0 mio. kr.
2024: 3,2 mio. kr.
2025: 8,4 mio. kr.
Staten:
2021: 0,3 mio. kr.
2022: 98,3 mio. kr.
2023: 42,0 mio. kr.
2024: 3,7 mio. kr.
2025: 0,1 mio. kr.
Kommunerne:
2021: 0,6 mio. kr.
2022: 94,9 mio. kr.
2023: 40,2 mio. kr.
2024: 1,7 mio. kr.
2025: 0,1 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper
for implementering af erhvervs‐
rettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regule‐
ring
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 97 a, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, nr.
1 (dagpengemodtagere), som er fyldt 30 år, i perioden fra
og med den 1. august 2020 til og med den 31. december
2021, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov
om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, i
følgende tilfælde:
1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau
og varighed kan sidestilles med eller overstiger en er‐
hvervsuddannelse, dvs. personen er ufaglært.
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden er‐
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en
erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år, dvs. personen er faglært
med forældet uddannelse.
8
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 97 a, stk. 1, ændres datoen »31. decem‐
ber 2021« til »31. december 2022«.
Forslaget betyder, at den midlertidige ordning med ret til
en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a, forlænges med
ét år, så dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er
ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, i perioden
fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. decem‐
ber 2022, har ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse,
som fremgår af positivlisten, hvis de øvrige betingelser for
tilbuddet er opfyldt. Dermed vil dagpengemodtagere også i
2022 have ret til et uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a.
Med forslaget vil flere dagpengemodtagere kunne påbe‐
gynde en erhvervsuddannelse på positivlisten, hvor de mod‐
tager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af med‐
lemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dag‐
pengenes højeste beløb.
De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat
anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at for et medlem, som er ind‐
placeret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til
dagpenge betinget af opfyldelse af et beskæftigelseskrav in‐
den for de sidste 3 år på mindst 1.924 løntimer for fuldtids‐
forsikrede eller mindst 1.258 løntimer for deltidsforsikrede,
eller at medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54 i
loven.
Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et
medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55,
stk. 1, i loven registreres indberettede løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto.
Det er videre i § 55 i loven fastsat regler om dagpenge‐
periodens længde, herunder en eventuel forlængelse af dag‐
pengeperioden efter § 56 i loven, og hvorledes forbrug af
dagpengeperioden opgøres.
Der er i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 26.
september 2018 om dagpengeperioden fastsat regler om, at
indplacering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som
for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlem‐
met har bl.a. ret til og får udbetalt dagpenge.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at et
medlem, som genoptjener retten til dagpenge, bliver indpla‐
ceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter
den måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse
af beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregisteret.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at
indplacering i den forlængede dagpengeperiode, jf. § 3, stk.
2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den
1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3,
stk. 1, er udløbet.
Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperi‐
ode sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpen‐
geretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskon‐
toen, jf. § 55 a i loven.
Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i loven modtager et
medlem dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af
medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af
dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet påbegynder en
erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe
personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog
ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten,
herunder en eventuel forlænget dagpengeret.
Det følger videre af § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., at der skal foretages en ny beregning af
medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en
ny dagpengeperiode efter § 53, stk. 8 og 13, i loven.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at det i § 53, stk. 8, efter »dog ikke med‐
lemmer,« indsættes »som er omfattet af et uddannelsesløft
efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
medlemmer,«.
Forslaget betyder, at medlemmer, som vil være indplace‐
ret i en dagpengeperiode, og som vil være omfattet af et
uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, ikke automatisk vil blive genindplaceret i en ny
dagpengeperiode, hvis de i løbet af perioden under uddan‐
nelsesløftet skulle opfylde et nyt beskæftigelseskrav.
Forslaget betyder videre, at der i løbet af perioden under
uddannelsesløftet ikke vil være ret til en ny beregning af
dagpengesatsen, da der kun vil blive foretaget nyberegning
af dagpengesatsen i forbindelse med genindplacering i en ny
dagpengeperiode, jf. § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v.
Beskæftigelse under et uddannelsesløft efter § 97 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats vil dog fortsat kunne
medregnes til opgørelsen af et indkomst- eller beskæftigel‐
seskrav (genindplacering) ved vurderingen af dagpengeret‐
ten på et senere tidspunkt, hvis fx medlemmet afbryder
uddannelsen for at modtage fulde dagpenge eller dimitterer
fra uddannelsen.
Dette betyder, at en person, som ikke vil blive genind‐
placeret vil kunne anvende timer med beskæftigelse til en
forlængelse af dagpengeperioden med op til èt år, jf. § 55,
stk. 2, i loven. Dette vil gælde uanset, at medlemmet måtte
have mere end 1.924 løntimer registreret på sin beskæftigel‐
seskonto, jf. § 55 a i loven. Konsekvensen af dette er, at
det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at forlænge dag‐
pengeperioden med èt år, idet beskæftigelsen i elevforløbet
9
vil kunne medregnes hertil. Det betyder videre, at uddannel‐
sesløftet og hermed retten til at supplere elevlønnen op med
dagpenge under uddannelsesløftet, vil kunne løbe videre i
den forlængede dagpengeperiode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 14. juni 2021.
Forslagets § 2 betyder, at medlemmer, der er omfattet af et
uddannelsesløft, og som efter gældende regler vil kunne op‐
leve en nedsættelse af dagpengesatsen et år efter påbegyndt
uddannelsesløft (typisk den 1. august 2021 som det tidligste
tidspunkt), ikke vil blive genindplaceret og derved vil kunne
bevare deres hidtidige dagpengesats under uddannelsesløf‐
tet.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be‐
mærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i ikke finder anvendelse for
Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøer‐
ne og Grønland, jf. § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og § 210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved
lov nr. 1051 af 30. juni 2020 og senest
ved § 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2020,
foretages følgende ændring:
§ 97 a. I perioden fra og med den 1.
august 2020 til og med den 31. december
2021 har personer omfattet af § 6, nr.
1, som er fyldt 30 år, ret til et tilbud
om en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, som fremgår af en
positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde,
jf. dog stk. 4:
1) Personen har ikke en erhvervsuddan‐
nelse eller anden erhvervsrettet uddan‐
nelse, der med hensyn til niveau og va‐
righed kan sidestilles med eller oversti‐
ger en erhvervsuddannelse.
2) Personen har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse,
der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med, men ikke overstiger,
en erhvervsuddannelse, men hvor uddan‐
nelsen ikke har været anvendt i de sene‐
ste 5 år.
Stk. 2-4…
1. I § 97 a, stk. 1, ændres »31. december
2021« til: »31. december 2022«.
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. fe‐
bruar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.
467 af 20. marts 2021, foretages følgen‐
de ændring:
§ 53....
Stk. 2-7…
Stk. 8. For et medlem, som er indplace‐
ret i en dagpengeperiode, dog ikke med‐
1. I § 53, stk. 8, indsættes efter »dog
ikke medlemmer,«: »som er omfattet af
et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om
11
lemmer, som er omfattet af en midlerti‐
dig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejds‐
fordeling som led i håndteringen af co‐
vid-19, er genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af, at
en af følgende betingelser er opfyldt:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden
for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har
haft mindst 1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden
for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har
haft mindst 1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en ud‐
dannelse, jf. § 54.
Stk. 9-25….
en aktiv beskæftigelsesindsats eller med‐
lemmer,«.
12